DK157144B - Vindueselement - Google Patents

Description

DK 157144 B

Vindueselementer, hvormed der tænkes bâde pâ kom-plette vinduesrammer og -karme og pâ profilstykker her-til, fremstilles traditionelt af træ eller métal og gérés efter behov vejrbestandige ved maling eller anden 5 overfladebehandling og beskyttes eventuelt yderligere ved udvendigt pâsatte inddækninger, eksempelvis en skærm af zlnk, aluminium eller plast. Hvor elementerne bestâr af métal, kan der almindeligvis régnés med en god vejr-bestandighed, men samtidig danner sâdanne rammer en 10 kuldebro, der ofte ikke kan tolereres. Omvendt kan man ved elementer af træ selv uden særforanstaltninger pâ-regne en tilstrækkelig modstand mod uensket varmeled-ning, men til gengæld kræves der her en mere eller mindre hyppig maling for bevarelse af vejrbestandig-15 heden.

Gennem de senere âr er der fremkommet talrige forslag til undgâelse af det ovennævnte dilemma, nemlig ved anvendelse af egnede plastmaterialer.

Det er sâledes kendt at formstebe hele rammer af 20 plast med eventuelt fornoden armering af glasfiber eller lignende materiale, men rammer af denne art er ufor-holdsmæssigt dyre i materialeomkostninger og har tillige ofte en væsentlig hojere vægt end traditionelt fremstil-lede rammer.

25 Tysk patentskrift nr. 1.119.503 anviser en frem- gangsmâde til fremstilling af bl.a. vinduesrammer og -karme, hvorved der muliggores bâde en materialebespa-relse og en vægtreduktion, nemlig ved at lade rammen bestâ af en kerne af træ eller træfibermateriale, der i 30 en stobeform er blevet indesluttet i et plastmateriale.

Forud for og under omstobningen kan trækernen være loka-liseret i formen ved hjælp af i kernen fastsiddende, hærdnede plastdrâber, der delvis oploses eller bledgores af stebematerialet.

35 Rammeformede vindueselementer af samme art, dvs.

bestâende af en kerne af træ med omstebt plast, kendes 2

DK 157144 B

ogsâ fra tysk offentligg0relsesskrift nr. 2.047.299/ hvor der som foretrukket plastraateriale er nævnt opskum-met polyurethan.

Norsk patentskrift nr. 123.907, der dog angiver 5 métal som det foretrukne materiale i kernen, engelsk patentskrift nr. 1.212.390, der omtaler st0bning af en vinduesramme omkring kanten af en rude, og hvor der i rammen indgâr en kerne af varmeisolerende materiale (vist som træ) med en omhylning af glasfiber-10 væv, som imprægneres af rammens st0bte plastmateriale, der eksempelvis er en polyester, og australsk patentans0gning nr. 82.87071, der som kernemateriale anviser planker eller stykker af træ, der fortrinsvis er t0rret til et vandindhold pâ ikke over 8 15 à 9%, og som kan være af billige, bl0de træarter sâsom fyr, men samtidig kan omfatte en kantliste af hârdt træ, der ikke dækkes af plastmaterialet, eksempelvis PUR, og som slutteligt kan tilh0vles, navnlig dersom elementet er en d0r eller en bordplade.

20 Med baggrund i den forklarede kendte teknik angâr opfindelsen et vindueselement med en af træ eller træ-baseret materiale bestâende kerne og en i en form pâ-st0bt belægning af fortrinsvis opskummende plastmateriale, sâsom polyurethan (PUR), og fra de kendte udf0relser 25 af samme art adskiller elementet if01ge opfindelsen sig ved, dels at det er bestemt til pâ sin mod yderluften vendende side at bære en mod vejrliget beskyttende skærm, der sammen med elementet afgrænser et af yderluften ventileret mellemrum, dels at belægningen er sâledes 30 afpasset, at den giver en h0j grad af dampuigennemtræn-gelighed alene pâ elementets mod inderluften vendende flader.

Ved praktiske fors0g er det konstateret, at ker-ner af massivt fyrretræ og spânplade kan omst0bes med 35 PUR, uden at der - selv uden forudgâende t0rring af ker- 3

DK 157144 B

nematerialet og endog efter ekstrem opfugtning af dette - fremkoramer huiler i PUR-laget eller svigtende ved-hængning mellem dette og kernen, men det er ogsâ konsta-teret, at færdige ramraer (af en vægt pâ omkring 5 kg) 5 med kerner af sâdant materiale ved gentagen dypning i vand og t0rring i t0rreskab optager vand til en vægtfor-0gelse pâ omkring 1 kg, og at kernerne herunder kvælder op og bevirker revnedannelse i PUR-laget.

En sâ kraftig opfugtning af vindueselementets 10 kerne vil selvsagt ikke eller kun rent undtagelsesvis forekomme ved indbyggede vinduer, men normalt vil der trods en tilsyneladende intakt plastbelægning ske ind-vandring af fugt i dampform fra rum- eller inderluften pâ grund af dennes relativt h0je fugtighedsindhold.

15 Navnlig under vinterforhold vil den indtrængende fugt kondensere i kernen og derved kunne give anledning til en sâdan fugtophobning i denne, at kernematerialet nedbrydes ved angreb af râd og svamp, specielt nâr dette materiale af fremstillings0konomiske grunde skal være af 20 billig kvalitet, sâsom udskudstræ eller spânplade. F01-gerne af en sâdan nedbrydning af kernen kan modvirkes ved en for0gelse af tykkelsen af plastbelægningen, sâ at denne i sig selv giver forn0den styrke og stivhed til vindueselementet, men i sâ fald vil det ekstra forbrug 25 af det relativt dyre belægningsmateriale medf0re ikke-konkurrencedygtige fremstillingsomkostninger.

Disse forhold mâ antages at være ârsagen til, at plastbelagte vindueselementer trods mange forslag til disses udformning ikke har formâet at g0re sig gældende 30 pâ markedet.

Gennem opfindelsen som foran defineret er der ta-get hensyn til, at en vis fugtindtrængning i kernen fra vinduesindersiden mâ anses for uundgâelig, bl.a. forâr-saget af utætheder i belægningen hidr0rende fra skrue-35 befæstede beslag, men gennem de angivne særforanstalt- 4

DK 157144 B

ninger hindres pâ enkel og billig mâde den indtrængende fugt i at forblive som kondensat i kernematei'ialet, idet den sa at sige lettere slipper ud til yderluften end trænger ind fra inderluften. Selv kernemateriale af lav 5 kvalitet vil f01gelig kunne bevare sin styrke, sâ at plastbelægningen ikke eller kun uvæsentligt skal bidrage til det færdige éléments stivhed og derfor alene beh0ver at afpasses eller dimensioneres efter den 0nskede barrierevirkning mod inderluften. Herved âbnes mulighed 10 for en væsentlig materialebesparelse i sammenligning med de foran omtalte, kendte forslag.

I praksis kan den tilstræbte t0rholdelse af ker-nen hensigtsmæssigt være sikret ved, at belægningen er væsentligt tykkere pâ elementets indadvendende flader 15 end pâ de udadvendende flader og fortrinsvis savnes helt pâ dele af disse/ der er dækket af skærmen. Herved kan forbruget af plastmateriale holdes mindst muligt.

Som allerede nævnt kan forskellige billige, træ-baserede materialer anvendes til elementkernen/ men den-20 ne bestâr dog fortrinsvis af et eller flere af kryds-finâr, fortrinsvis sâkaldte Douglasplader/ udskârne stykker, der tilsammen udg0r en dominerende del/ fortrinsvis mindst 75%, at rammestykkets totale tværsnits-areal/ og i bvilke i Tivert fald st0rstedelen af finer-25 lagene er orienteret i det væsentlige vinkelret pâ vin-duesplanet.

Fors0g som de foran omtalte viste i dette tilfæl-de en stærkt reduceret vandoptagelse, nemlig pâ kun om-kring 200 g, og næsten ingen kvældning af kernen. Grun-30 den hertil er ikke entydigt fastslâet, men en formodning om, at limlagene mellem krydsfinérlamellerne skulle raed-f0re en spærrevirkning mod vanddampdiffusion gennem ker-nematerialet lod sig ikke bekræfte. Deriraod synes det sandsynligt, at limen som f01ge af det h0je tryk, der 35 anvendes under fremstillingen af krydsfinêr, har en 5

DK 157144 B

imprægnerende effekt pâ laminatet, hvorved trælagene bliver mindre hygroskopiske end i nàturlig tilstand.

Gennem de omtalte fors0g kan det betragtes som fastslâet, at elementet if01ge opfindelsen trods anven-5 delse af materialer i samme prisniveau som ved de kendte vinduer af samme art overgâr disse i benseende til hold-barhed ikke blot under fors0gsbetingelserne, men ogsâ under normale klimaforhold pâ indbygningsstedet.

Opfindelsen er ved et par udf0relsesformer illu-10 streret pâ tegningen, pâ hvilken fig. 1 viser et tværsnit i et parti af et opluk-keligt vindue, i hvilket bâde karmen og rammen er udf0rt i overensstemmelse med opfindelsen, og fig. 2 et tværsnit i et ramme- eller karmstykke i 15 en anden udf0relse.

Vinduets karm er i fig. 1 generelt betegnet med 1 og rammen med 2. Hængselforbindelsen mellem disse vinduesdele samt 0vrige beslag er opfindelsen uvedkom-mende og er derfor ikke vist.

20 Bâde karmen og rammen har ordinær tværsnitsfa- con, for karmens vedkommende med en indersidenot til op~ tagelse af kanten af et tilsætningspanel 3 og en fais 4 med en elastisk pakning 5 til samvirke med et an-slagsfremspring 6 pâ rammen, og for dennes vedkommen-25 de med en udvendig fais 7 til optagelse af en dobbeit-rude 8, der er fastholdt mellem to pakninger 9,

Karmen 1 bestâr i bovedsagen af en kerne 10 af træ eller træbaseret materiale af billig kvalitec, eksempelvis udskudstræ eller spânplade. Denne kerne kan 30 i sig selv være rammeformet, idet den kan være sammenaat af fire rammestykker (hvoraf kun det ene ses pâ tegningen) med stive hj0rneforbindelser, og den er for en delà vedkommende dækket med en belægning 11 af polyurethan. som er pâst0bt i en form og danner en glat overflade = 35 Som det ses, bar den del 11' af belægningen, der dan- 6

DK 157144 B

ner de mod rumluften vendende flader af karmstykket, dvs. fra panelet 3 til pakningen 5/ en betydelig tykkelse, medens tykkelsen af de tilst0dende, for yder-luften udsatte belægningsdele 111 ' kun er en br0kdel 5 heraf. Disse tyndere belægningsdele kan dække hele den resterende del af tværsnitsperiferien, men i den viste udf0relsesform er det udadvendende parti af kernen 10 helt ubelagt. Dette parti bærer en i sig selv kendt skærm 12 til beskyttelse mod vejrliget, og mellem 10 skærmen og karmstykket er der etableret et mellemrum 13, hvortil yderluften har adgang med henblik pâ ven-tilering soin foran forklaret.

Vinduets ramme 2 er udformet pâ helt analog mâde, og dens udvendige skærm 14, der ogsâ tjener til 15 at holde dobbeltruden 8 pâ plads, danner i vinduets lukkestilling en labyrinttætning med karmens skærm 12.

I det i fig. 2 viste karm- eller rammestykke ind-gâr en kerne sammensat af to krydsfinérstykker 10' og 10", der hensigtsmæssigt er udskâret af Douglasplade, 20 og som kan være fast forbundet med hinanden og ved en-derne med tilsvarende elementer i tilst0dende rammesi-der. For overskuelighedens skyld er kun hvert andet træ-lag i krydsfinérelementerne markeret med skravering, og det ses, at finerlagene i det dominerende stykke 10' 25 er orienteret vinkelret pâ vinduets plan. Det samlede tværsnit af stykkerne 10' og 10" svarer konturmæssigt groft til tværsnittet af det pâgældende element af den færdige ramme og b0r arealmæssigt udg0re 85-90% eller mere af dette.

30 Omkring kernen er der pâst0bt et dæklag 11 af polyurethan. Dette er pâ kendt mâde sket i en form, i hvilken den rammeformede kerne eller kernestykkerne er korrekt lokaliseret inden indpresningen af PUR-materia-let, der i dette tilfælde helt omslutter kernetværsnit-35 tet, men dog som vist kan hâve passende ventilationshul-ler 15 i de udad vendende partier.

Claims (3)

7 DK 157144 B

1. Vindueselement med en af træ eller træbaseret materiale bestâende kerne og en i en form pâst0bt belæg-ning af fortrinsvis opskummende plastmateriale, sâsom 5 polyurethan (PUR), kendetegnet ved, dels at elementet (1, 2) er bestemt til pâ sin mod yderluften vendende side at bære en mod vejrliget beskyttende skærm (12, 14), der sammen med elementet afgrænser et af yderluften ventileret mellemrum (13),dels at belaegnlngen 10 (11) er sâledes af passe t, at den giver en hej grad af dampuigennemtrænge1ighed alene pâ elementets (1, 2) mod inderluften vendende flader.

2. Vindueselement ifelge krav 1, kendetegnet ved, at belægningen (11) er væsentligt tyk~ 15 kere pâ elementets (1, 2) indadvendende flader end pâ de udadvendende flader og fortrinsvis savnes helt pâ delà af disse, der er bestemt til at dækkes af skærmen (12, 14).

3. Vindueselement ifelge krav 1 eller 2, k e n -20detegnet ved, at elementkernen (10) bestâr af et eller flere af krydsfinêr, fortrinsvis sâkaldte Douglas-plader, udskârne stykker (10', 10"), der tilsammen udgar en dominerende del, fortrinsvis mindst 75¾, af ramme-stykkets totale tværsnitsareal, og i hvilke i hvert fald 25 sterstedelen af finerlagene er orienteret i det væsent-lige vinkelret pâ vinduesplanet.