DK158439B - Herbicidt middel indeholdende et smittemateriale, fremgangsmaade til bekaempelse af ukrudt tilhoerende familien tribus cardueae og anvendelse af et smittemateriale til ukrudtsbekaempelse - Google Patents

Herbicidt middel indeholdende et smittemateriale, fremgangsmaade til bekaempelse af ukrudt tilhoerende familien tribus cardueae og anvendelse af et smittemateriale til ukrudtsbekaempelse Download PDF

Info

Publication number
DK158439B
DK158439B DK425484A DK425484A DK158439B DK 158439 B DK158439 B DK 158439B DK 425484 A DK425484 A DK 425484A DK 425484 A DK425484 A DK 425484A DK 158439 B DK158439 B DK 158439B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
infectious material
cardueae
tribus
cirsii
family
Prior art date
Application number
DK425484A
Other languages
English (en)
Other versions
DK425484D0 (da
DK158439C (da
DK425484A (da
Inventor
Vibeke Leth
Original Assignee
Novo Industri As
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Priority claimed from DK4059/83A external-priority patent/DK405983D0/da
Application filed by Novo Industri As filed Critical Novo Industri As
Priority to DK425484A priority Critical patent/DK158439C/da
Publication of DK425484D0 publication Critical patent/DK425484D0/da
Publication of DK425484A publication Critical patent/DK425484A/da
Publication of DK158439B publication Critical patent/DK158439B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK158439C publication Critical patent/DK158439C/da

Links

Landscapes

  • Agricultural Chemicals And Associated Chemicals (AREA)

Description

1 DK 158439B
Denne opfindelse angår et herbicidt middel til bekæmpelse af planter tilhørende familien tribus Cardueae, hvilket middel som aktiv bestanddel indeholder et smittemateriale, som fås ved dyrkning af svampen Phomopsis cirsii eller Septoria 5 cirsii. Dette herbicide middel indeholder en effektiv mængde af smittematerialet og eventuelt andre aktive stoffer og et agronomisk foreneligt fortyndingsmiddel eller bærestof. Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til bekæmpelse af ukrudt tilhørende familien tribus Cardueae ved hvilken det område, der 10 skal beskyttes, behandles med en effektiv mængde af et smittemateriale, som fås ved dyrkning af svampen Phomopsis circii eller Septoria circii. Som smittemateriale bruges fortrinsvis opformeret Phomopsis cirsii.
Svampene opformeres på næringssubstrater, hvorefter 15 det vundne, friske eller preserverede smittemateriale i passende mængde spredes ud over ukrudtsplanterne i marken.
Der kendes andre, kunstigt opformerede svampearter, som anvendes på lignende måde mod andre ukrudtsarter (jfr. Weed Science 21 (1973), 303 ff, Ann.Rev.Phytopathol. 17_ (1979), 301 20 ff, og Plant Disease Reporter _58 (1974), 355 ff), og disse såkaldte mycoherbicider forhandles i dag under varemærkerne Devine og Collegox (Phytopathology 7_3 (1983), 774).
Kurvblomstrede ukrudtsarter bekæmpes i dag med kemiske herbicider. Disse har ofte ingen effekt på ukrudtet, 25 hvilket kan skyldes ugunstige klimatiske forhold på udsprøjtningstidspunktet, eller at længere tids anvendelse af de kendte herbicider selekterer for herbicidresistente ukrudtstyper. Disse faktorer samt ikke mindst miljømæssige hensyn gør det ønskeligt at anvende biologiske herbicider.
30 Svampen Phomopsis cirsii Grove blev første gang be skrevet af Grove i British Stem- and Leaf-fungi (Coelomycetes) 3. (1935), 177, og svampen Septoria cirsii Niessl blev beskrevet af Saccardo i Sylloge Fungorum 3 (1884), 550.
2 DK 158439B
I 1983 blev en stamme af Phomopsis cirsii deponeret hos Commonwealth Mycologieal Institute Culture Collection (CMI), Ferry Lane, Kew, England, under herbarium-nr. 278.416. I 1983 blev en stamme af Septoria cirsii deponeret hos CMI under 5 nr. 280.201. Den 17. juli 1984 blev yderligere 4 stammer af Phomopsis cirsii deponeret hos CMI under numrene 287.566 til og med 287.569, og den 27. juli 1984 blev yderligere 2 stammer af Septoria cirsii deponeret hos CMI under numrene 287.750 og 287.751.
10 Den patogene effekt af Phomopsis cirsii og af
Septoria cirsii på planter er hidtil ukendt. Det har nu overraskende vist sig, at Phomopsis cirsii angriber værtsplanternes bladnerver og stængler, der efterhånden som sygdommen skrider frem skrumper ind og forkuller. Symptomer af denne art kan hen-15 føres til toxindannelse i planten. Udskillelsen af specifikke phytotoxiske stoffer fra svampene eller fra reaktion mellem planten og svampene kan også ses derved, at smittede plantedele, der ikke viser tegn på svampeinvasion, bliver gule og visner tidligere, end de normalt ville have gjort. Dette bety-20 der, at de phytotoxiske produkter også har en bekæmpende effekt på værtsplanterne.
Planter kan bekæmpes ved at udsprøjte et smittemateriale, der fås ved dyrkning af Phomopsis cirsii, såsom mycel-fragmenter, sclerotier, pyknider, konidier og phytotoxiske 25 stoffer derfra.
Planter kan smittes ved at udsprøjte et smittemateriale, der fås ved dyrkning af Septoria cirsii, såsom pyknider, konidier og phytotoxiske stoffer derfra.
Hver af disse svampestrukturer kan som smittemateria-30 le anvendes alene eller i forening. Smittematerialet kan også fås fra forskellige stammer af svampene.
Smittematerialet i det herbicide middel ifølge denne opfindelse, der fås ved dyrkning enten af Phomopsis cirsii eller af Septoria cirsii, kan anvendes hver for sig, men hvis 35 der bruges smittemateriale fra begge svampe, opnås et større
3 DK 158439B
værtsregister og en større økologisk amplitude. Dette vil alt efter forholdene give den mest hensigtsmæssige bekæmpelseseffekt .
Det har ikke tidligere været kendt, at det er muligt 5 ved dyrkning af Phomopsis cirsii eller Septoria cirsii. at lave smitteraateriale, der kan anvendes som væksthæmmende middel over for planter eller som herbicid. Yderligere er det heri beskrevne smittemateriales specificitet mod forskellige plantearter overraskende.
10 Umodne pyknider fra Phomopsis cirsii er glatte, lin seformede og dækkede af epidermis. Senere, under fugtige betingelser, danner pykniderne lange, fremstående halse, som gennembryder epidermis. Modne pyknider er pæreformede, énrummede, med bred, ofte flad og tyndvægget basis. Vægtykkelsen forøges mod 15 halsen. Hulrummet er for det meste enkelt, men nogen gange (fortrinsvis i tørt materiale) delt af intrusioner fra den indre væg.
Der er nogen uoverensstemmelse mellem Phomopsis cirsii-pyknidiernes morfologi på planten og i renkultur, men 20 den konidietypesuccession, der forekommer på planten, og koni-diernes karakteristika er identiske med svampens karakteristika i renkultur (beskrevet i det følgende).
Kolonier af Phomopsis cirsii, der er dyrket fra mycelium, som er isoleret fra smittede planter af Cirsium arvense, 25 gror hurtigt på 2% kartoffeldextroseagar (i det følgende: PDA) og når ca. 9 cm i diameter efter 3 døgn ved 20°C. På PDA, der er tilsat 1 g Novobiocin pr. liter substrat, er væksten stærkt hæmmet og standser ved en diameter på ca. 2 cm, efterladende en citrongul zone (halo) af misfarvet medium.
30 Almindeligvis (på 2% PDA) viser kolonier på PDA en vis variation i farven, efterhånden som kulturen bliver ældre.
I begyndeldelsen er de nærmest hvide, en overgang ofte med grøngul mycelium i pletter eller i en zone, der strækker sig op til 2 cm fra periferien mod centeret af kolonien. Senere bliver 4 DK 158439Β kolonierne gråbrune. Overfladen er tottet eller vatagtig. Yderkanten i begyndelsen med meget luftmycelium, som med alderen bliver tiltrykt. Gamle kulture kan danne løftede cirkulære puder af tæt hvidt mycelium, ca. 3 til 5 mm i diameter.
5 Undersiden er i begyndelsen farveløs eller beige, en overgang med brune pletter. Til sidst er kulturen lysebrun, kastaniebrun eller sort.
I kulturer, der stammer fra mycelstykker, dannes pyk-nider nedsænket i PDA efter ca. 35 til 40 døgn ved stuetempera-10 tur.
I de tidlige stadier er pykniderne solitære, relativt små, tyndvæggede og mørkebrune til sorte. Med alderen udvikler der sig større og mere tykvæggede pyknider, enten i klynger eller i komplekser med gensidigt forbundne vægge, og som ofte 15 kun deler én munding.
Under fugtige betingelser bliver der dannet overvejende tydelige langstrakte enkle eller forgrenede halse med apicale mundinger, hvorfra konidierne udstødes i uigennemsigtige dråber. Kolonier stammende fra disse konidier (dråber) 20 lignede på PDA-plader dem fra mycelium. Ved at bruge konidier dannedes der pyknider efter ca. 14 til 20 døgn.
Som de fleste Phomopsisarter er Phomopsis cirsii i stand til at danne tre slags konidier. På planterne såvel som i kultur varierer konidietypen som et resultat af pyknidens alder 25 (jfr. fig. 1, der viser A-, B-, og C-konidier). B-konidier er typisk de første konidier, der dannes. Senere dannes der i de samme pyknider A-konidier, der gradvist bliver mere talrige.
Når A-konidier dannes, kan der i små mængder findes C-konidier, som er en overgangstype mellem A- og B-konidier. Konidiernes 30 dimensioner synes at afhænge af det substrat, hvorpå svampen har været dyrket. De følgende beskrivelser af konidier er imidlertid baseret på observationer af og målinger på konidier, der er indsamlet fra planter og fra kulturer på PDA, på V8-agar og på havremelsagar.
5 DK 158439 B
A-konidierne er glasklare, éncellede, guttulate og ellipsoide, ofte svagt indsnøret i midterregionen; de måler ca.
7 - 10 x 2 - 3 |im. B-konidierne er glasklare, sædvanligvis krummede i den ene ende eller bugtede; de måler ca. 18 - 35 x 5 0,5 - 1 μη. C-konidierne er glasklare, svagt krummede med runde eller spidse ender, undertiden ellipsoide, lignende lange A-konidier, men for det meste er de multiguttulate; de måler ca.
14 - 30 x 2,5 - 3 μπι.
På PDA-plader ved stuetemperatur udviste forskellige 10 stammer af Phomopsis cirsii forskelle i vækstkarakter, i tilbøjelighed til at danne pyknider og i den rækkefølge, hvori A-og B-konidier dannes.
To ud af 15 stammer af Phomopsis cirsii dannede grynet, tæt tiltrykt, hvidt mycelium med meget få solitære pykni-15 der. En anden stamme dannede A-konidier før B-konidier, selv om den udviste typiske kolonikarakteristika.
Adskillige arter af Phomopsis udgør det ukønnede stadium af slægten Diaporthe Nits. i klassen af Pyrenomyceter i Ascomycotina. Der er ikke observeret ascocarpe eller andre køn-20 nede strukturer på kulturer af Phomposis cirsii, selv når de var opbevaret i ét år ved stuetemperatur, ved 4°C eller under skiftende betingelser i laboratorium eller i naturen.
Pyknider fra Septoria cirsii er enkelte og indlejrede, kugleformede eller fladtrykt kugleformede med en diameter 25 på ca. 40 - 100 μπι, uden papil eller hals. Det konidieproduce-rende lag dækker hele den indre overflade af hulrummet. Pyknidevæggen er stromatisk, sammensat af adskillige lag af stærkt pigmenterede og relativt tykvæggede celler.
Konidier (ca. 20 - 80 x 2 - 3 μπι) er cylindriske, let 30 bugtede og normalt med 6-12 skillevægge. Den ene ende er stump til afrundet, den anden ende smallere og mere spids. Undertiden er konidierne uden tegn på tværdeling eller med kun fem eller færre tydelige tværvægge, alle dog inden for samme pyknide (jfr. fig. 2, der viser konidier af Septoria cirsii fra 35 kultur på PDA).
6
DK 158439 B
Septoria cirsii gror godt på flydende såvel som på fast PDA, men ikke på Czapek Dox-næringssubstrat (Difco Laboratories, Detroit, USA). På PDA-plader gror kolonier, der stammer fra mycelium, meget langsomt og danner hvide, undertiden sølv-5 farvede, hævede, behårede kolonier med glatte rande, og efter 1 måneds inkubation ved stuetemperatur med eller uden NUV-lys når de en diameter på ca. 4 cm. I denne kolonitype dannes der kun meget få eller slet ingen pyknider. Kolonier, der stammer fra konidier, producerer straks pyknider nedsænket i mediet med et 10 minimalt mycelium. Efter inkubation i ca. 7 døgn ved stuetemperatur dannes modne pyknider med konidier udstødt i uigennemsigtige eller meget sjældent i rosa dråber fra mundingerne.
Formen af pykniderne og konidierne og deres dimensioner i kultur er i overensstemmelse med svampens karakteristika 15 på Cirsium arvense.
Ifølge Oudemans: Enumeratio Systematica Fungorum 4 (1923), 1073 ff, er der tidligere fundet Septoria cirsii på Cirsium sp., på Cirsium arvense (L.) Scop., på Carthamus lanatus L. (Kentrophyllum lanatum D.C.) og på Serratula glauca 20 Ledeb. Ifølge side 43 i Bulletin 414 fra Ohio Agricultural Experimental Station 1927 forårsager Septoria cirsii ikke alvorlig skade på Cirsium arvense, og derfor er anvendeligheden af svampen som herbicidt middel overraskende.
Phomopsis cirsii og Septoria cirsii kan dyrkes ved 25 overfladedyrkning eller ved submers dyrkning.
Overfladedyrkning foregår på et flydende medium indeholdende en assimilerbar nitrogen- og kulstofkilde og nødvendige næringsstoffer.
Submers dyrkning foregår under aerobe betingelser i 30 et gæringsmedium indeholdende en assimilerbar nitrogen- og kulstofkilde og nødvendige næringsstoffer, hvorefter smittematerialet isoleres. Yderligere detaljer såsom pH-værdi, temperatur, lufttilsætning og omrøring kan let udvælges af fagmanden, f.eks. som i nedenstående eksempel 1.
7 DK 158439B
Det heri beskrevne smittemateriale anvendes på et område, der skal behandles, ved at anvende det direkte på jorden ved behandling før fremspiring eller efter fremspiring af løvskud, eller det kan blandes godt med jorden. Den fore-5 trukne behandling er efter at løvskuddene er kommet frem, og det heri beskrevne smittemateriale kan f.eks. anvendes på jorden eller på løvskuddene i mængder på fra ca. 100 g til 100 kg pr. hektar.
Et herbicidt middel ifølge denne opfindelse, der har 10 det heri beskrevne smittemateriale som dets aktive bestanddel, kan formuleres ved at blande det med passende, inaktive bærestoffer for at opnå et produkt, som almindeligvis bruges i landbruget, såsom et befugteligt pulver, et emulgerbart koncentrat, et granulært produkt, et vandopløseligt pulver, et 15 alginat, en xantangummi og et aerosolprodukt. Som faste bærere kan der bruges bentonit, diatoméjord, apatit, gips, talkum, pyrophyllit, vermiculit og ler. Der kan også tilsættes et overfladeaktivt stof for at give en homogen og stabil formulering.
Det heri beskrevne smittemateriale kan også blandes 20 med andre aktive materialer, der bruges inden for jordbruget, og som er kompatible hermed. Sådanne aktive materialer kan være plantenæringsstoffer, gødningsmidler, insekticider, acaricider, fungicider, herbicider og nematocider.
Koncentrationen af det heri beskrevne smittemateriale 25 i det herbicide middel ifølge denne opfindelse kan variere afhængigt af formuleringstypen, og koncentrationen er f.eks. i området fra ca. 5 til 80 vægtprocent, fortrinsvis fra ca. 10 til 60 vægtprocent, i et befugteligt pulver; og fra ca. 5 til 70 vægtprocent, fortrinsvis fra ca. 20 til 60 vægtprocent, i en 30 granulær formulering.
Et således fremstillet befugteligt pulver eller emulgerbart koncentrat kan "fortyndes" med vand til en specificeret koncentration og kan bruges som en flydende suspension eller en flydende emulsion til behandling af jordbund eller planteløv.
35 En granulær formulering kan yderligere bruges direkte til behandling af jorden eller planteløv.
8 DK 158439B
PDA, havremelsagar og Czapek Dox-næringssubstrat sælges af Difco Laboratories, Detroit, USA. V8-agar fremstilles fra V8-juice, der sælges af mange supermarkeder.
Væksthuseksperimenter 5 Tidselplanter, der blev dyrket i væksthus ved tempe raturer mellem 14°C og 35°C, blev inficeret ved inokulering med en suspension af enten rent mycelium, mycelium sammen med mikrosclerotier (eksempel 1) eller sammen med pyknider og koni-dier fra Phomopsis cirsii.
10 Eksempel 1
Ungt mycelium fra 6-10 døgn gamle kulturer af Phomopsis cirsii (CMI nr. 287.569) eller mycelium indeholdende mikrosclerotier fra indtil 42 døgn gamle kulturer af Phomopsis cirsii, der var dyrket i Roux-flasker som overfladekulturer på 15 Czapek Dox-næringssubstrat tilsat 1,0 g Difco bacto-agar (Difco Laboratories) pr. liter substrat, blev skyllet under rindende vand for at fjerne substratrester.
Myceliet blev aftørret og blandet med destilleret vand ved høj hastighed i to minutter i en Waring-blender.
20 Suspensionen blev justeret med destilleret vand, så den indeholdt 80 g mycelium pr. liter suspension.
Ved hjælp af en trykluftssprøjtepistol (arbejdstryk: 2 2 kg/cm ) blev inokulum sprøjtet på tidselplanter i forskellige udviklingsstadier, idet der blev brugt så meget, at det løb af.
25 Planterne blev inkuberet i 24 timer i et fugtigkam mer. Fem til syv dage efter inokulering fremkom tegn på infektioner. Det var typisk sorte pletter eller striber på de unge blades nerver. Svampen invaderede stænglen systemisk fra bladene. Efter at have ringet stænglen groede den nedad til rødderne 30 og forårsagede en gradvis visnen af skuddet.
9 DK 158439B
En skala over sygdomsgraden med 13 trin fra immunitet til fuldstændig plantedød blev udarbejdet (jfr. tabel I nedenfor ).
Når Phomopsis cirsii inficerede ved bladbasis, tog 5 det normalt ca. 10 døgn fra de første sorte pletter kunne ses, indtil det inficerede skud døde (flerårige planter) eller hele planten døde (étårige planter).
Når infektionerne viste sig på mere distale bladdele, varede det fra ca. 14 til 17 døgn før det samme resultat var 10 opnået.
Phomopsis cirsii var også i stand til at invadere stænglen via kurvsvøbblade på knopper eller blomsterhoveder og derved hindre plantens yderligere blomstring.
Sygdomsgraden varierede mellem og inden for plante-15 arter. (jvf. tabel II og III, nedenfor, omhandlende specificiteten af Phomopsis cirsii).
Tabel I
Skala over sygdomsgraden 0: ingen symptomer (immun), 20 1: afgrænsede bladpletter, 2: bladpletter sammen med nogen nekrotisering af bladnerver, 3: bladsideribbe nekrotiseret, 4: bladsideribbe og nogle midtribber nekrotiseret, 5: midtribbe sort indtil bladbasis, 25 6: hele bladet dødt, 7: invasion af stængel direkte eller via bladnerver, 8: nekrotisering af stængelcortex i længdeakse, 9: ringning af stængel, hjerteråd hos rosetplanter, 10: nekrotisering fra ringningstedet mod skudbasis, 30 11: skud dødt eller hele planten død (henholdsvis for fler årige og étårige planter), 12: nye skud dør hen, 13: hele planten død (kun for flerårige planter).
Eksempel 2
10 DK 158439B
Inokulering i marken med Phomopsis cirsii resulterede i anthracnosesymptomer på Cirsium arvense. Talrig sporedannelse skete fra enkelte pyknider spredt over blegede, strågule plet-5 ter i de udstrakte, sorte læsioner på stængler og undertiden på bladnerver. På modne planters stængler var disse læsioner, der ofte udviklede sig fra bladakslen, i størrelsesordenen fra 1 til 15 cm, sommetider sammenflydende. I regelen resulterede dette i, at unge og undertiden fuldt udviklede planter visnede.
10 Eksempel 3
Specificitetstest på Phomopsis cirsii
Den samme inokuleringsmetode og stamme af Phomopsis cirsii, som er beskrevet i eksempel 1, blev brugt til at undersøge specificiteten af svampen i væksthus på en samling af 147 15 forskellige arter udvalgt fra de følgende fire grupper: Vilde planter (ukrudt og vild flora), landbrugsplanter, havebrugs- og gartneriplanter og planter til teknisk brug.
Udvælgelseskriterier for plantearter var deres slægtskab med Cirsium arvense og deres forekomst som kulturplante, 20 som vilde planter eller som ukrudt.
18 planter fra hver art blev inokuleret i deres 6. til 8. løvbladsstadium. Som kontrol blev 6 planter fra hver art kun sprøjtet med destilleret vand. Planterne blev til sidst inkuberet i 48 timer i et fugtigkammer.
25 Modtageligheden af planter fra tribus Cardueae blev vurderet én måned efter inokuleringen, idet skalaen fra tabel I, ovenfor, som varierer fra 0 (immun) til 11 (død af hele den étårige plante) eller 13 (død af hele den flerårige plante), blev brugt. Resultaterne fremgår af tabel II, nedenfor.
11 DK 158439B
Tabel II
Car due ae-arter_____ Sygdomsgrad
Carduus acanthoides L. 1-13
Carduus crispus L. 2-3 5 Carduus crispus L. f. alba 2-3
Carduus pycnocephalus L. 9-13
Carduus thoermeri Weinm. 5
Cirsium arvense (L.) Scop. 3-12
Cirsium carlinoides Fisch. 2-3 10 Cirsium eriophorum (L.) Scop. 6-13
Cirsium vulgare (Savi.) Ten. 2-3
Cnicus benedictus L. 9-13
Cynara scolymus L. cv. Green globe 2-6
Galactites tomentosa (L.) Moensch. 9-13 15 Notobasis syriaca (L.) Cass. 9-13
Silybum marianum (L.) Gaertn. 9-13
Tyrimnus leucographus (L.) Cass. 9-13
Som det fremgår af tabel II, blev planterne fra tribus Cardueae inficeret med svampen. Den eneste kulturplante 20 af betydning, som tilhører denne gruppe, og som havde en vis modtagelighed over for Phomopsis cirsii, var artiskok (Cynara scolymus). Denne modtagelighed synes dog at være relateret til sorten.
Analogt hermed undersøgtes modtageligheden af plan-25 ter, der ikke tilhører tribus Cardueae. Resultatet af disse tests var, at alle de testede planter var immune (0 på skalaen for sygdomsgrad i tabel I, ovenfor). Gruppen af planter og antallet af arter i hver gruppe af undersøgte planter fremgår af tabel III, nedenfor.
Tabel III
12 DK 158439 B
Plantegruppe Antal undersøgte arter
COMPOSITAE
Tubuliflorae 5 Heliantheae 6
Anthemideae 9
Astereae 5
Calenduleae 1
Helenieae 1 10 Inuleae 2
Senecioneae 6
Liguliflorae 13 CAMPANULACEAE 1 CANABACEAE 1 15 CHENOPODIACEAE 5 CONVOLVULACEAE 1 CRUCIFERAE 22 CUCURBITACEAE 1 DIPSACACEAE 2 20 EUPHORBIACEAE 1 GRAMINEAE 9 LILIACEAE 1 LINACEAE 2 PAPILIONACEAE (LEGUMINOSAE) 18 25 POLYGONACEAE 1 SOLANACEAE 3 UMBELLIFERAE 2
Eksempel 4
Inokulering i marken med Septoria cirsii fremkaldte 30 grålige, nekrotiske bladpletter med en diameter på fra ca. 0,3 til 1,0 cm. Pletterne var normalt kantede, men under fugtige betingelser blev de runde. Sporedannelse på planten blev aldrig
13 DK 158439 B
observeret, men forsøg viste, at når tørre, inficerede blade blev inkuberet fugtigt ved ca. 5°C i et par uger, blev der i bladpletterne dannet nogle få, spredte pyknider med talrige konidier.
5 Eksempel 5
Specificitetsundersøgelse for Septoria cirsii
Septoria cirsiis (CMI nr. 287.751) patogene egenskaber blev undersøgt ved at inokulere planter af Cirsium arvense med en suspension af konidier og knuste pyknider (koncentra- g 10 tion: 10 spore pr. ml), der stammede fra kulturer dyrket på PDA-plader. Destilleret vand blev sat til pladerne, hvorefter konidierne og pykniderne blev skilt fra mediet ved forsigtigt at skrabe substratoverfladen.
Inokuleringer blev udført ved hjælp af en tryklufts- o 15 sprøjtepistol (arbejdstryk: 2 kg pr. cm ). Hver plante blev sprøjtet, indtil bladafløb.
Planterne blev inkuberet i 48 timer i et fugtigkammer .
Virkningerne af infektionen fremgår af tabel IV, 20 nedenfor:
Tabel IV
Dage efter infektion Symptomer 5 Små, nekrotiske pletter omgivet af klo roser (klorotisk halo).
25 7 Kloroser sammenflydende. Nekroser vok- •set til en diameter på ca. 0,5 cm; distinkte og kantede.
12 Alle blade, med undtagelse af de yngste, stærkt klorotiserede.
30 14 - 16 Inficerede blade visnet.
14 DK 158439 B
Onder anvendelse af inokulationsmaterialet, som var fremstillet og behandlet som beskrevet ovenfor, blev Septoria cirsiis specificitet undersøgt i væksthus på en samling af 56 forskellige plantearter.
5 Arternes modtagelighed blev opgjort som fremkomst af infektioner eller ingen infektioner i en periode på én måned fra inokuleringen. Isolering af Septoria cirsii fra bladpletter bekræftede opgørelserne.
Resultaterne af undersøgelserne på planter fra tribus 10 Cardueae fremgår af tabel V, nedenfor, hvor angiver, at der ikke var tegn på infektion, og "+" angiver infektion. Som det fremgår af tabellen, er Septoria cirsii specialiseret inden for slægten Cirsium, selv om infektioner også blev fundet på Cynara scolymus og Notobasis syriaca. Centaurea macrocephala udviste 15 typiske symptomer, men Septoria cirsii kunne ikke isoleres herfra.
Tabel V
15 DK 158439B
Cardueaearter Infektioner
Arctium tomentosa Mill.
Carduus crispus L. f. alba 5 Carduus macrocephalus Desf.
Carduus nutans L.
Carduus pycnocephalus L.
Carduus squarosus (Ds.) Lowe.
Carduus tenuiflorus Curt.
10 Carthamus lanatus 1,.
Carthamus tinctorus L.
Centaurea cyanus L.
Centaurea jacea L.
Centaurea macrocephalus Willd. (+) 15 Cirsium acoule Scop.
Cirsium altissimum (L.) Spreng. +
Cirsium andersonii Jeps.
Cirsium arvense (L.) Scop. +
Cirsium flodmanii (Rydb.) Arthur + 20 Cirsium japonicum DC. +
Cirsium oleraceum (L.) Scop.
Cirsium vulgare (Savi.) Ten.
Cnicus benedictus L.
Cynara cardunculus L. (Cardoon) 25 Cynara scolymus L. cv. Grobe Van Loan +
Galactites tomentosa (L.) Moensch.
Notobasis syriaca (L.) Cass. +
Onopordon algeriense (Monby) Pomel Onopordon illyricum L.
30 Onopordon tauricum Willd.
Silybum marianum (L.) Gaertn.
Tyrimnus leucographus (L.) Cass.
16
DK 158439B
Derudover blev modtageligheden af planter, der ikke tilhører tribus Cardueae, vurderet. Der blev ikke fundet tegn på infektioner på nogen af de undersøgte plantearter. Gruppen af planter og antallet af arter i hver gruppe undersøgte plan-5 ter fremgår af nedenstående tabel VI.
Tabel VI
Plantegruppe Antal undersøgte arter
COMPOSITAE
Tubuliflorae 10 Hel i an the ae 4
Anthemideae 2
Helenieae 1
Inuleae 2
Senecioneae 3 15 Liguliflorae 10 CHENOPODIACEAE 2 PAPILIONACEAE {LECUMINOSAE) 1 UMBELLIFERAE 1
Eksempler på herbicide præparater ifølge denne opfin-20 delse er anført nedenfor:
Eksempel 6 Befugteligt pulver
Bestanddele_vægt de le
Smittemateriale 3 0 25 Hvidt carbon 30
Diatoméjord 32
Natriumalkylsulfat 8
17 DK 158439 B
Disse blandes homogent og findeles til fine partikler for at få et befugteligt pulver. Ved brug fortyndes dette med vand til en ønsket koncentration, og det udsprøjtes som en suspension.
5 Eksempel 7
Granulær formulering
Bestanddele_vægtdele
Smittemateriale 7
Talkum 38 10 Bentonit 10
Ler 38
Natriumalkylsulfat 7
Disse blandes homogent og findeles til fine partikler. De fine partikler laves til granuler, der hver har en 15 diameter i området ca. 0,5 - 1,0 mm, for at opnå en granulær formulering. Ved brug anvendes det direkte.

Claims (8)

1. Herbicidt middel til bekæmpelse af planter tilhørende familien tribus Cardueae, kendetegnet ved, at det som aktiv bestanddel indeholder et smittemateriale, som fås ved 5 dyrkning af svampen Phomopsis circii eller Septoria cirsii.
2. Herbicidt middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indholdet af smittemateriale er 5 - 80%.
3. Herbicidt middel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at indholdet af smittemateriale er 10 - 60%.
4. Herbicidt middel ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at svampen er Phomopsis cirsii.
5. Fremgangsmåde til bekæmpelse af ukrudt tilhørende familien tribus Cardueae, kendetegnet ved, at det område, der skal beskyttes, behandles med en effektiv mængde af et smitte- 15 materiale, som fås ved dyrkning af svampen Phomopsis circii eller Septoria circii.
6. Fremgangsmåde til bekæmpelse af ukrudt tilhørende familien tribus Cardueae, kendetegnet ved, at det område, der skal beskyttes, behandles med et herbicidt middel ifølge et 20 hvilket som helst af kravene 1-3, i en mængde svarende til mellem 100 g og 100 kg smittemateriale pr. hektar.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at det ukrudt, der skal bekæmpes, er Carduus acanthoides L., Carduus crispus L., Carduus crispus L. f. alba, Carduus 25 pycnocephalus L., Carduus thoermeri Weinm., Cirsium arvense (L.) Scop., Cirsium carlinoides Fisch., Cirsium eriophorum (L.) Scop., Cirsium vulgare (Savi.) Ten., Cnicus benedictus L., Cynara scolymus L. cv. Green globe, Galactites tomentosa (L.) Moensch., Notobasis syriaca (L.) Cass., Silybum marianum (L.)
30 Gaertn. eller Tyrimnus leucographus (L.) Cass.
8. Anvendelse af et smittemateriale, som fås ved dyrkning af svampen Phomopsis circii eller Septoria circii til bekæmpelse af ukrudt tilhørende familien tribus Cardueae.
DK425484A 1983-09-07 1984-09-06 Herbicidt middel indeholdende et smittemateriale, fremgangsmaade til bekaempelse af ukrudt tilhoerende familien tribus cardueae og anvendelse af et smittemateriale til ukrudtsbekaempelse DK158439C (da)

Priority Applications (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK425484A DK158439C (da) 1983-09-07 1984-09-06 Herbicidt middel indeholdende et smittemateriale, fremgangsmaade til bekaempelse af ukrudt tilhoerende familien tribus cardueae og anvendelse af et smittemateriale til ukrudtsbekaempelse

Applications Claiming Priority (4)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK405983 1983-09-07
DK4059/83A DK405983D0 (da) 1983-09-07 1983-09-07 Biologiske ukrudtsbekaempelsesmidler
DK425484 1984-09-06
DK425484A DK158439C (da) 1983-09-07 1984-09-06 Herbicidt middel indeholdende et smittemateriale, fremgangsmaade til bekaempelse af ukrudt tilhoerende familien tribus cardueae og anvendelse af et smittemateriale til ukrudtsbekaempelse

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK425484D0 DK425484D0 (da) 1984-09-06
DK425484A DK425484A (da) 1985-03-08
DK158439B true DK158439B (da) 1990-05-21
DK158439C DK158439C (da) 1990-10-15

Family

ID=26067326

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK425484A DK158439C (da) 1983-09-07 1984-09-06 Herbicidt middel indeholdende et smittemateriale, fremgangsmaade til bekaempelse af ukrudt tilhoerende familien tribus cardueae og anvendelse af et smittemateriale til ukrudtsbekaempelse

Country Status (1)

Country Link
DK (1) DK158439C (da)

Also Published As

Publication number Publication date
DK425484D0 (da) 1984-09-06
DK158439C (da) 1990-10-15
DK425484A (da) 1985-03-08

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US11286458B2 (en) Methods and compositions for the biological control of plant pathogens
Bewley “SLEEPY DISEASE” OF THE TOMATO 1
Hausbeck et al. Effect of bactericides on population sizes and spread of Clavibacter michiganensis subsp. michiganensis on tomatoes in the greenhouse and on disease development and crop yield in the field
CN102776130B (zh) 一株金龟子绿僵菌及其应用
US10531666B2 (en) Compositions and methods to reduce the population of wheat-stem sawfly and hessian fly
Correa-Victoria et al. Angular leaf spot
CN117903951B (zh) 一株淡紫拟青霉jbc033及其菌剂与应用
Puranik et al. Biology and control of ergot on male sterile wheat and barley
Shear Cranberry diseases
Hasan Recent advances in the use of plant pathogens as biocontrol agents of weeds
FI74195B (fi) Mycoherbicid
KR101773339B1 (ko) 이사리아 푸모소로세아 Pf212 균주 또는 이를 이용한 진딧물, 잘록병균 및 고추 탄저병균의 동시방제용 조성물
Orlikowski et al. Dieback of Pieris japonica caused by Phytophthora citrophthora
Pont Studies on tuber stem end rot and stem rot of potato in north Queensland caused by Fusarium solani and Fusarium oxysporum
Weststeijn Phytophthora nicotianae var. nicotianae on tomatoes
KR100791983B1 (ko) 아쓰로보트리스속 미생물 및 이를 포함하는 식물 기생성선충 방제용 미생물 제제
CN109526974A (zh) 一种高效防治水稻稻瘟病的组合物及应用方法
DK158439B (da) Herbicidt middel indeholdende et smittemateriale, fremgangsmaade til bekaempelse af ukrudt tilhoerende familien tribus cardueae og anvendelse af et smittemateriale til ukrudtsbekaempelse
CN114634878A (zh) 一种复合微生物制剂及其在防治根结线虫中的应用
JPH04312508A (ja) せいようひるがおの生物制御法および組成物
KR100236547B1 (ko) 식물병원성진균 프렉토스포리움 타바시눔 yc8-7 및 그를 이용한 미생물 제초제와 그 제조방법
WO2021187815A1 (ko) 플라보박테리움 속 tch3-2 균주를 유효성분으로 함유하는 식물의 환경 스트레스 내성 증진용 미생물 제제 및 이의 용도
Gupta et al. Fungal and bacterial diseases of beans
Gupta et al. Angular leaf spot of French bean: epidemiology and management.
OGUNSOLA INCIDENCE OF LEAF BLIGHT DISEASE OF EGUSI MELON AND ITS MANAGEMENT WITH BIOPESTICIDES IN SOUTHWESTERN NIGERIA

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed