DK158532B - Toerreapparat, der arbejder med fluid bed, og lejeplade dertil - Google Patents

Description

DK 158532B

Opfindelsen angår et tørreapparat, der arbejder med fluid bed, og som har en med et stort antal gasfordelingsåbninger forsynet lejeplade, organer til at føre tørregas op gennem åbningerne i lejepladen således, at pulver- eller partikelformet produkt, der tilføres denne, 5 fluidiseres.

Sådanne tørreapparater med fluid beds anvendes til tørring og/eller agglomerering af partikel- eller pulverformede produkter, og de kan eventuelt anvendes som separate enheder, for eksempel i forbindelse med apparater til forstøvningstørring af mælkeprodukter. Fluid bed 10 enheden kan i så tilfælde anvendes til yderligere tørring og/eller agglomerering af et i en forstøvningstørrer fremstillet, fugtigt, pulver eller partikelformet materiale. Lejepladen i fluid bed'en, der sædvanligvis har en rektangulær eller anden langstrakt form, kan eventuelt vibreres for at bidrage til fluidiseringen af produktet, 15 der behandles.

En fluid bed kan også kombineres med en forstøvningstørrer til en integreret enhed. En væske, der skal tørres, kan i så fald sprøjtes ind i en strøm af varm tørregas, som rettes fra den øvre ende af et cylindrisk tørrekammer imod et af allerede forstøvningstørrede par-20 tikler bestående fluidiseret lag i den nederste del af tørrekammeret, jf. US patent nr. 4 490 403. I et af en spraytørrer og et tørreapparat med fluid bed kombineret anlæg af denne type er lejepladen cirkulær eller ringformet og er normalt monteret stationært.

Gasfordelingsåbningerne eller perforeringerne i fluid bed'ens leje-25 plade kan udformes således, at de frembringer fluidiserende strømme af tørregas med en strømningskomposant, som er rettet langs med lejepladens øvre overflade imod fluid bed'ens produktudløb, hvorved produktaflej ringer mellem åbningerne kan undgås. Den imod produkt-udløbet rettede strømningskomposant har også en selvrensende eller 30 selvtømmende virkning. Lejeplader med sådanne gasfordelingsåbninger af gælletypen er kendte, se for eksempel US patent nr. 3.821.342 og 4.033.555.

DK 158532 B

2

Stempelstrøm af det pulver- eller partikelformede materiale hen ad lejepladen kan være ønskelig. Gasfordelingsåbninger af gælletypen kan imidlertid være årsag til, at den nedre del af det fluidiserede produktlag bevæger sig i den langstrakte lejeplades længderetning hen 5 imod produktudløbet med en sådan hastighed, at der er en tendens til, at den øvre del af det fluidiserede lag bevæger sig i den modsatte retning, hvorved der opstår en uønsket tilbageblanding af det fluidiserede produkt. Når lejepladen er cirkulær eller ringformet og er placeret i den nederste del af en kombineret forstøvningstørrer og 10 fluid bed som nævnt ovenfor, er gasfordelingsåbningerne af gælletypen normalt udformet således, at de frembringer en rundtgående eller tangentialt rettet strømningskomposant.

Denne strømningskomposant bevirker en roterende bevægelse af det fluidiserede produktlag omkring lejepladens centrale akse, og man har 15 fundet ud af, at produktpartikler eller agglomerater, som er blevet dannet ved forstøvningstørringsprocessen, og som er til stede i det fluidiserede lag, har tilbøjelighed til at sønderdeles, når den roterende bevægelse, forårsaget af gælletype-åbningerne i lejepladen, bliver for kraftige. Sønderdelingen af partiklerne skyldes antagelig 20 friktionskræfter, som virker mellem partiklerne, fordi rotationshastigheden af partiklerne i det fluidiserede lag aftager med stigende afstand fra lejepladen.

For at afhjælpe de ovennævnte ulemper ved en lejeplade med gasfordelingsåbninger af gælletypen har det været foreslået at forsyne 25 lejepladen med indbyrdes parallelle, på tværs af produktets bevægelsesretning langs pladen, forløbende korrugeringer som beskrevet i US patent nr. 4 305 210. En anden løsning, som er beskrevet i dansk patent nr. 149 737, involverer brugen af en lejeplade, som har tværgående zoner med modsat rettede gasfordelingsåbninger af gælletypen 30 eller tværgående zoner med henholdsvis cirkulære, udstansede huller og åbninger af gælletypen. Disse sidstnævnte lejepladekonstruktioner reducerer i virkeligheden i nogen grad tendensen til tilbageblanding af produkt i fluid bed'en. Ved anvendelse af disse kendte lejeplader uden vibration og i forbindelse med et pulverformet materiale, der 35 har tilbøjelighed til klumpdannelse, vil der imidlertid ofte blive

DK 158532B

3 tale om en sådan klumpdannelse foran (regnet i materialets bevægelsesretning) de materialebremsende zoner af pladen.

Ved opfindelsen er der blevet tilvejebragt et tørreapparat af den indledningsvis nævnte art, der ikke har den ovennævnte ulempe, som er 5 enklere at fremstille, og ved hjælp af hvilken bevægelsen af det fluidiserede produkt kan styres mere nøjagtigt end ved de kendte tørreapparater.

Tørreapparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at åbningerne i lejepladen er anbragt i par af hovedsagelig modsat rettede åbninger 10 med et nedpresset område af pladen beliggende mellem åbningerne i hvert par, og at det effektive areal af den ene åbning i hvert par er større end det effektive areal af den anden åbning. Da de effektive arealer for åbningerne i hvert par er forskellige, vil også massestrømmene for de gennem disse åbninger rettede gasstrømme være 15 forskellige således, at der fremkommer en resulterende, kombineret gasstrøm med en fluidiseringsstrømningskomposant vinkelret på lejepladens øvre overflade, og en transportstrømningskomposant, der forløber langs eller parallelt med lejepladens øvre overflade. Den bremsende effekt på massestrømmen langs pladen bliver således 20 væsentligt mere ensartet end ved de kendte tørreapparater, hvorved en eventuel tilbøjelighed til klumpdannelse reduceres betydeligt.

De ulig store åbninger i hvert par kan yderligere have forskellig retning, og en ønsket resulterende gasstrøm kan derfor opnås ved at vælge passende forskellige effektive arealer af gasfordelingsåbnin-25 gerne i hvert par og eventuelt også forskellige retninger eller former af åbningerne eller af de tilstødende områder ved kanten af ned-presningerne.

Fransk patentskrift nr. 1.561.193 beskriver et apparat til fremstilling af lignende metalplader med et mønster af indtrykninger og mod-30 sat rettede åbninger ved enderne af hver af disse indtrykninger. Ved denne kendte plade er åbningerne i hvert par af modsat rettede åbninger lige store, og endvidere angives de fremstillede plader at kunne anvendes til beklædning af vægge og lofter.

DK 158532 B

4

De om hver gasfordelingsåbning beliggende kanter kan have en hvilken som helst passende form. Ved en foretrukken udførelsesform er hver åbning omgivet af kanter, som ligger i et plan, der står hovedsageligt vinkelret på den tilgrænsende overflade af lejepladen.

5 I princippet kan lejepladen være fremstillet af et hvilket som helst passende materiale og kan for eksempel være støbt af et polymert materiale. Lejepladen er imidlertid normalt fremstillet af metalplade, og åbningerne i hvert par kan være frembragt ved nedpresning af et område, der ligger mellem et par af med indbyrdes afstand liggende 10 snit i metalpladen. Længden af det ene af snittene i hvert par kan være større end længden af det andet, hvorved åbninger af forskellig størrelse kan opnås. Snittene i hvert par kan danne en indbyrdes spids vinkel, og transports trømningskomp o s anten af den resulterende, kombinerede gasstrøm kan da forløbe i retning af den spidse vinkels 15 halveringslinie, for eksempel i retning mod et produktudløb i fluid bed'en. Fortrinsvis er snittene i hvert par hovedsagelig parallelle.

I så fald vil transportstrømningskomposanten af den resulterende, kombinerede gasstrøm være rettet hovedsagelig vinkelret på de parallelle snit.

20 Alle eller de fleste transportstrømningskomposanter af gasstrømmene gennem gasfordelingsåbningeme i hvert par af åbninger kan være rettet i ønsket retning for transport af det fluidiserede produkt hen langs lejepladen, for eksempel imod et produktudløb. Alternativt kan transportstrømningskomposanteme af de forskellige par af åbninger 25 være forskelligt rettede. De nævnte par af åbninger kan således være arrangeret i grupper hver bestående af mindst ét par åbninger og med åbningerne i hver gruppe udformede således, at der fremkommer gasstrømme, der danner en resulterende gasstrøm, som har en i lejepladens plan forløbende strømningskomposant (transportstrømningskompo-30 santen) og en anden strømningskomposant vinkelret på lejepladens plan (fluidiseringsstrømningskomposanten), idet de førstnævnte komposanter i de forskellige grupper forløber i væsentligt samme hovedretning. Når lejepladen er cirkulær eller ringformet, forløber transportkomposanteme fortrinsvis i den cirkulære eller ringformede 35 lejeplades cirkulære eller tangentielle retning, medens transportkom-posanterne af de forskellige grupper af åbninger fortrinsvis forløber

DK 158532B

5 i lejepladens længderetning, når lejepladen har rektangulær eller anden langstrakt form.

Opfindelsen angår også en lejeplade til det ovenfor beskrevne tørreapparat og med et stort antal gasfordelingsåbninger, og lejepladen 5 ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at åbningerne i lejepladen er anbragt i par af hovedsageligt modsat rettede åbninger med et ned-presset område af pladen beliggende mellem åbningerne i hvert par, og at det effektive areal af den ene åbning i hvert par er større end det effektive areal af den anden åbning.

10 Opfindelsen skal i det følgende yderligere beskrives med henvisning til tegningerne, på hvilke fig. 1 er et sidebillede og et delvist snitbillede af et tørreapparat ifølge opfindelsen, fig. 2 og 3 viser i forstørret skala et snitbillede af en del af en 15 udførelsesform af lejepladen ifølge opfindelsen, henholdsvis en konventionel lejeplade med åbninger af gælletypen, fig. 4 er et snit efter linien IV-IV i fig. 2, fig. 5 og 6 viser i perspektiv en del af to forskellige udførelses-former af lejepladen ifølge opfindelsen, 20 fig- 7 og 8 viser, set fra oven, dele af en tredje henholdsvis en fjerde udførelsesform af lejepladen ifølge opfindelsen, og fig. 9 er en grafisk fremstilling af relationen mellem åbningsareal og transportstrømningskomposant for forskellige typer lejeplader.

Fig. 1 viser en fluid bed tørrer, som for eksempel kan anvendes til 25 tørring af et delvist tørret og stadig fugtigt, pulver- eller partikelformet produkt, for eksempel et mælkeprodukt eller et andet levnedsmiddelprodukt. Det fugtige produkt, der skal tørres i fluid bed tørreren, kan for eksempel være fremstillet ved en forstøvningstørringsproces. Fluid bed tørreren vist i fig. 1 består af et langstrakt 30 kammer 10, hvis indre er opdelt i øvre og nedre rum, henholdsvis 11 og 12, ved hjælp af en perforeret lejeplade 13, som er fastgjort til indervæggene af kammeret 10. Opvarmet tørregas eller luft ledes til det nedre rum 12 i kammeret 10 gennem gastilførsler 14, og tørregas udtages fra det øvre rum 11 af kammeret gennem et gasudtagsrør 15, 35 der for eksempel kan være forbundet med en ikke vist cyklon, fra

DK 158532 B

6 hvilken tørregassen kan ledes ud i atmosfæren. I den ene ende har kammeret 10 en produktindløbstragt 16, som udmunder i det øvre rum 11, der befinder sig over den perforerede lejeplade 13. I den anden ende har kammeret 10 et produktudløb 17, som ligeledes står i forbin-5 delse med det øvre rum 11.

Et fugtigt, pulver- eller partikelformet produkt P, der kommer fra for eksempel et konventionelt forstøvningstørringsanlæg, og som skal tørres yderligere, tilføres kontinuerligt til kammerets 10 produktindløb 16 som antydet med en pil 18. Opvarmet tørregas eller tørre-10 luft ledes til det nedre rum 12 af kammeret, og den opvarmede gas strømmer op gennem perforeringerne i lejepladen og ind i det øvre rum 11, så at der dannes et stort antal gasstrømme, som fluidiserer produktet P på lejepladen 13. Tykkelsen eller højden af det fluidiserede produktlag er bestemt af højden af et bevægeligt spjæld eller en 15 ventil 19, der danner et overløb ved udløbsenden af rummet 11. Når der er opnået ligevægtstilstand, vil en mængde tørret produkt svarende til den gennem indløbstragten 16 tilførte mængde fugtigt produkt strømme ud gennem produktudløbet 17 som angivet ved pilen 20 i fig. 1. Når fluid bed tørreren er i drift, vil det fluidiserede pro-20 duktlag således bevæge sig kontinuerligt fra indløbstragten 16 til produktudløbet 17 som angivet ved en pil 21. Når driften af fluid bed'en skal stoppes, standses tilførslen af fugtigt produkt til indløbstragten 16, og derefter stilles spjældet eller overløbspladen 19 i en sådan stilling, at næsten al produkt kan strømme fra lejepladen 25 13 ned i produktudløbet 17.

For at sikre, at praktisk taget ingen rester af produktet P forbliver på lejepladen, når spjældet 19 er blevet åbnet, er perforeringerne eller gasfordelingsåbningerne i lejepladen fortrinsvis udformet således, at der dannes opadrettede fluidiseringsgasstrømme, der har en 30 mod produktudløbet 17 rettet strømningskomposant.

Fig. 3 viser en konventionel lejeplade med perforeringer eller åbninger 22 af den såkaldte gælletype. En sådan åbning kan laves i en metalplade ved at skære et indsnit eller spalte i pladen og presse de tilstødende områder 23 ved den ene side af indsnittet eller spalten.

35 En sådan lejeplade med perforeringer eller åbninger 22 af gælletypen

DK 158532B

7 skaber opadrettede, skrå gasstrømme med en retning som angivet med en pil 24 i fig. 3. Som vist har gasstrømmen 24 en hovedsagelig lodret rettet fluidiseringsstrømningskomposant 25 og en hovedsagelig vandret rettet transportstrømningskomposant 26. Når tranportstrømningskompo-5 santen 26 af de forskellige perforeringer eller åbninger af gælle-typen er rettet mod produktudløbet 17, bliver rester af produkt effektivt fjernet fra lejepladen 13, når tilførslen af produktet til tørreren er standset, og spjældet 19 er åbnet. En fluid bed tørrer, der har en lejeplade med perforeringer eller åbninger af gælletypen, 10 er således selvrensende eller selvtømmende.

Man har imidlertid konstateret, at effektiviteten af transportstrøm-ningskomposanterne 26 i fluid bed tørrere, der har en lejeplade med perforeringer eller åbninger af gælletypen, er for stor, så at de nedre lag af det fluidiserede produkt P strømmer mod produktudløbet 15 17, medens de øvre lag af det fluidiserede produkt strømmer i den modsatte retning mod produktindløbet 16. Dette forårsager en uønsket tilbageblanding af det fluidiserede produkt P, hvorved opholdstiden af de forskellige partikler af det fluidiserede produkt P kan variere væsentligt.

20 Fig. 2 viser en lejeplade 13 ifølge opfindelsen fremstillet af metalplade. I denne lejeplade er åbningerne eller perforeringerne 27 og 28 arrangerede i par af hovedsageligt modsat rettede åbninger, og hvert par af åbninger er udformet ved at nedpresse et pladeområde 29 imellem et par i afstand fra hinanden i metalpladen liggende snit. Ryggen 25 af det nedpressede område 29 kan danne en spids vinkel a med pladens plan som antydet på fig. 2, så at arealet af hver af åbningerne 27 er større end arealet af hver af åbningerne 28. Følgelig overstiger mængden af gennem åbningerne 27 strømmende tørregas eller luft (illustreret ved en pil 30 på fig. 2) mængden af gennem åbningerne 28 30 strømmende luft (illustreret ved en pil 31 på fig. 2). Strømmen af tørregas eller luft 32, som resulterer fra gasstrømmene 30 og 31 gennem hvert par af åbningerne 27 og 28 er også illustreret på fig.

2. Denne resulterende luftstrøm 32 har en fluidiserende strømnings-komposant 33 og en produkttransportkomposant 34 rettet langs lejepla-35 dens 13 øvre overflade. Det vil ses, at det ved at variere forholdet mellem arealerne i hvert par af åbningerne 27 og 28 er muligt at opnå

DK 158532 B

8 et ønsket forhold mellem fluidiseringsgasstrømningskomposanten 33 og produkttransportstrømningskomposanten 34, hvorved denne sidste kan vælges således, at uønsket tilbageblanding af det fluidiserede produkt undgås.

5 De nedpressede områder 29 er fortrinsvis fordelt ensartet over lejepladen 13 og kan placeres i ethvert ønsket mønster. Nedpresningerne 29 kan, således som vist på fig. 5, være anbragt i parallelle rækker 35 og 36 i indbyrdes afstand og beliggende i rette vinkler i forhold til hinanden. Afstanden SI imellem de parallelle rækker 35 og afstan-10 den S2 mellem de parallelle rækker 36 kan være hovedsagelig den samme, så at de nedpressede områder 29 hovedsagelig danner kvadrater.

I lejepladen 13, vist på fig. 6, er de nedpressede områder 29 også anbragt i parallelle rækker 36 med indbyrdes afstand. De nedpressede områder i hver række 36 er imidlertid forsat i forhold til de ned-15 pressede områder 29 i en naborække. Den indbyrdes afstand imellem de nedpressede områder 29 i hver af rækkerne 36 kan for eksempel være den samme som afstanden S2 imellem de parallelle rækker, og afstanden d mellem strømningsakserne i to på hinanden følgende nedpresninger 29 i to naborækker kan i så fald være hovedsagelig 1/2 x S2. I udfø-20 relsesformerne vist på fig. 2, 4, 5 og 6 ligger de nedpressede områder 29 mellem et par af hovedsagelig parallelle i afstand fra hinanden anbragte indsnit eller spalter 37 udført i den metalplade, af hvilken lejepladen 13 er fremstillet. Den resulterende gasstrøm 32 afhænger ikke alene af trykforskellen over lejepladen, men også af 25 det totale areal af hvert par af åbninger eller perforeringer 27 og 28. Forholdet mellem fluidiseringsstrømningskomposanten 33 og trans-portstrømningskomposanten 34 kan varieres ved at ændre vinklen a. Når a = 0, vil arealerne af åbningerne 27 og 28 være de samme, og trans-portstrømningskomposanten vil da være lig nul.

30 I udførelsesformen vist på fig. 7 ligger de nedpressede områder 38 mellem par af indsnit eller spalter 39, som indbyrdes danner en spids vinkel. I dette tilfælde danner gasstrømmene 40 og 41 gennem hvert par af modsat rettede perforeringer eller åbninger en indbyrdes stump vinkel. På fig. 7 er de nedpressede områder 38 i hver række af områ-35 der beliggende symmetrisk i forhold til en naborække af nedpressede

DK 158532 B

9 områder 38. Det vil ses, at gasstrømmene 40 og 41 fra de forskellige nedpressede områder 38 resulterer i fluidiseringsstrømningskomposan-ter og transportstrømningskomposanter, af hvilke de sidstnævnte vil være tilbøjelige til at bevæge det fluidiserede produkt i en retning 5 som angivet ved pilen T på fig. 7.

Fig. 8 viser ligeledes en udførelsesform, i hvilken de nedpressede pladeområder 38 er afgrænsede mellem par af indsnit eller spalter, der danner en indbyrdes spids vinkel, så at gasstrømmene 40 og 41 gennem hvert par af åbninger danner en indbyrdes stump vinkel. På 10 fig. 8 er nedpresningerne, som er anbragt i retlinede rækker, imidlertid ens orienterede, og åbningerne i hvert par er af ensartet størrelse således, at gasstrømmene 40 og 41 gennem hvert par af åbninger også er ensartede. Gasstrømmene 40 og 41 fra de forskellige nedpressede områder 38 af lejepladen vist på fig. 8 resulterer i 15 transportstrømningskomposanter, der er tilbøjelige til at bevæge det fluidiserede produkt i en retning som angivet ved pilen T på fig. 8.

Fig. 4 viser de modstående af nedpresningerne 29 bestemte åbninger 27 og 28, som har forskellig størrelse. På fig. 4 er højden vinkelret på lejepladen 13 af åbningen 27 vist som hl, og højden af den mindre 20 åbning 28 er betegnet h2. Som det ses, er forholdet mellem højderne hl og h2 afhængig af vinklen a (fig. 2) således, at hl=-h2, når α = 0. Indsnittene eller spalterne 37 og 39 og de nedpressede pladeområder 29 og 38 beliggende derimellem kan for eksempel frembringes ved hjælp af passende stanseværktøjer af en lignende type som dem, der konven-25 tionelt anvendes til fremstilling af en kendt lejeplade som vist på fig. 3.

Fig. 9 er grafer, der skematisk illustrerer, hvorledes transport-strømningskomposauterne, frembragt ved hjælp af nedpressede pladeområder 23 og 29 forøges med voksende totalareal af åbningen eller 30 åbningerne i hver nedpresning, når et forud fastlagt trykfald over pladen opretholdes. Graferne gælder for sådanne lejéplader, som normalt anvendes til fluid bed tørrere. For større totale åbnings-arealer kan graferne være anderledes. Grafen G illustrerer forholdet mellem transportstrømningskomposanten og det effektive areal af åb-35 ningen 22 i et nedpresset område 23 af pladen i en konventionel le-

DK 158532B

10 jeplade som den på fig. 3 i tegningen viste, medens graferne Bl og B2 illustrerer forholdet mellem transportstrømningskomposanten, dannet af et nedpresset område 29 af pladen, og det totale effektive areal af åbningerne 27 og 28 i et sådant nedpresset område i en lejeplade 5 af den på fig. 2, 5 og 6 viste type. Graferne Bl og B2 vedrører nedpressede områder 29, hvor værdien for vinklen a (fig. 2) er henholdsvis a 1 og a 2, og hvor a 1 < a 2. Af fig. 9 fremgår, at den trans-sportstrømningskomposant, der opnås med en gælleplade af den konventionelle type (graf g) vokser hovedsagelig proportionalt med voksende 10 totalt åbningsareal. Eftersom fluidiseringshastigheden (som defineret nedenfor) er hovedsagelig proportional med det totale åbningsareal, vil transportstrømningskomposanten vokse hovedsagelig proportionalt med voksende fluidiseringshastighed. Dette betyder, at transportstrømningskomposanten, når en konventionel gælleplade anvendes, ikke 15 kan vælges frit, når der ønskes en bestemt fluidiseringshastighed.

Yderligere viser fig. 9, at transportkomposanten for en lejeplade ifølge opfindelsen (Bl og B2) vokser mindre end proportionalt med stigende totalt åbningsareal. Det fremgår ligeledes, at forøgelsen af transportstrømningskomposanten i forhold til forøgelsen af det totale 20 areal kan reduceres ved at formindske vinklen a (fig. 2). Følgelig kan der i en lejeplade ifølge opfindelsen ved en vis fluidiseringshastighed opnås en ønsket transportkomposant ved at vælge passende dimensioner (hl, h2 og a) af de nedpressede områder 29. Dersom a reduceres til nul, vil der ikke være nogen transportkomposant, og 25 grafen vil falde sammen med abscisseaksen.

Eksempel

Der blev fremstillet lejeplader af metalplade af rustfrit stål med en tykkelse på 1 mm. Et stort antal ensartet fordelte perforeringer 30 eller åbninger, anbragt i et som det på fig. 5 viste mønster, blev lavet i metalpladen i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse under anvendelse af velkendt stanseteknik. Efter stanseoperationen blev pladerne glasblæst med glaskugler. Afstandene Si og S2 mellem rækkerne af nedpressede pladeområder 29 var henholdsvis Sl=16

O

35 mm, og S2=18 mm, hvorved antallet af nedpresninger var 3,472 per nr .

I de forskellige prøver, der blev fremstillet, valgtes højden hl og

DK 158532B

11 h2 (fig. 4) og vinklen a (fig. 2) samt længden af indsnittene eller spalterne 37 (fig. 5) som anført i følgende tabel.

Tabel

Pladeprøve nr. 12 3 4 5 _

Nedpresningshøj de forkant hl mm 1,48 2,00 1,38 1,88

Nedpresningshøj de bagkant h2 mm 0,68 1,20 1,00 1,52 10 Snitlængde forkant mm 3,00 3,70 3,44 4,05

Snitlængde bagkant mm 2,80 3,70 3,36 4,05

Nedpresningsvinkel a, 9 9 4 4 15 grader

Forreste åbningsareal A mm2 3,10 6,54 2,73 5,61

Bageste åbningsareal a mm2 1,21 3,12 1,61 4,13 20 Totalt åbningsareal A+a mm2 4,31 9,66 4,34 9,74

Fluidiseringshastighed i m/sek ved 100 mm V.S.

og 20°C 0,38 0,71 0,38 0,72 25 Transportkomposant angivet som A-a mm2 1,89 3,42 1,12 1,53

Procent forøgelse af totalt areal 124 124

Procent forøgelse af 30 transportkomposanten 80 53 I tabellen er for de samme pladeprøver 1-4 opført det totale åbningsareal A+a og forskellen A-a mellem åbnings arealerne samt flui-diseringshastigheden ved en trykforskel over lejepladen på 100 mm vandsøjle ved 20°C. Tabellen angiver også den beregnede, procentvise 35 forøgelse af det totale åbningsareal, når man går fra henholdsvis prøve 1 til prøve 2, og fra prøve 3 til prøve 4. Forskellen A-a mel-

DK 158532B

12 lem åbningsarealerne af hver nedpresning kan tages som et mål for transportstrømningskomposanten. På denne basis er den procentvise forøgelse af transportstrømningskomposanten, når man går fra henholdsvis prøve 1 til prøve 2 og fra prøve 3 til prøve 4, beregnet.

5 Af ovenstående tabel fremgår, at transportstrømningskomposanten, når nedpresningshøjden for at øge fluidiseringshastigheden forøges, uden at man ændrer vinklen a, ikke vokser proportionalt. Når for eksempel det totale åbningsareal og dermed også fluidiseringshastigheden forøges med 124%, vil transportstrømningskomposanten vokse med kun 80%, 10 når nedpresningsvinklen α er 9 grader, og kun med 53%, når nedpres-ningsvinklen er 4 grader.

I nærværende beskrivelse skal fluidiseringshastigheden (engelsk: superficial velocity) forstås som den gennemsnitlige hastighed af fluidiseringsgassen, beregnet for det totale areal af den pågældende 15 lejeplade.

I en fluid bed tørrer er lejepladen 13 ifølge opfindelsen normalt anbragt med de nedpressede områder 29 og 38 på undersiden som vist på fig. 1. Til nogle anvendelser kan de nedpressede områder alternativt være anbragt på oversiden af lejepladen. Det skal imidlertid bemær-20 kes, at for illustreringsformål er de nedpressede områder 29 vist i overdreven størrelse på denne figur af tegningen.

Som anført ovenfor kan lejepladens transportkomposant og fluidise-ringshastighed ændres ved at ændre nedpresningsvinklen a. Nedpresningsvinklen i en eksisterende lejeplade kan reduceres ved at føre 25 lejepladen mellem et par med afstand fra hinanden anbragte valser, hvorved de nedpressede pladeområder 29 til en vis grad bliver sammenpressede. Det er således muligt at justere nedpresningsvinklen af forskellige lejeplader til forskellige værdier, selv når lejepladerne er fremstillet ved hjælp af det samme stanseværktøj.

30 Det er underforstået, at forskellige tilføjelser og modifikationer af den med henvisning til tegningerne beskrevne lejeplade kan udføres inden for opfindelsens rammer. For eksempel kan indsnittene 37 og 39 være konvekst eller konkavt krumme eller være langstrakte åbninger,

Claims (14)

1. Tørreapparat, der arbejder med fluid bed, og som har en med et 5 stort antal gasfordelingsåbninger (27,28) forsynet lejeplade (13), organer til at føre tørregas op gennem åbningerne i lejepladen således, at pulver- eller partikelformet produkt (P), der tilføres denne, fluidiseres, kendetegnet ved, at åbningerne i lejepladen (13) er an-10 bragt i par af hovedsagelig modsat rettede åbninger (27 og 28) med et nedpresset område (29, 38) af pladen beliggende mellem åbningerne i hvert par, og at det effektive areal af den ene åbning (27) i hvert par er større end det effektive areal af den anden åbning (28).

2. Tørreapparat ifølge krav 1, 15 kendetegnet ved, at hver åbning (27,28) er omgivet af kanter, som ligger i et plan, der står hovedsagelig vinkelret på den tilgrænsende overflade af lejepladen (13).

3. Tørreapparat ifølge krav 1 eller 2, og fremstillet af metalplade, kendetegnet ved, at åbningerne (27,28) i hvert par er 20 frembragt ved nedpresning af et område, der ligger mellem et par af med indbyrdes afstand liggende snit (37, 39) i metalpladen.

4. Tørreapparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at snittene i hvert par er hovedsagelig parallelle. 25

5. Tørreapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at parrene af åbninger (27,28) er beliggende i grupper hver bestående af mindst ét par åbninger, og at åbningerne i hver gruppe er udformet således, at de frembringer gasstrømme, der danner en resulterende gasstrøm med en første og en 30 anden komposant, der forløber henholdsvis i lejepladens plan og vinkelret på dette. DK 158532 B 14

6. Tørreapparat ifølge krav 5 med en ringformet eller cirkulær lejeplade , kendetegnet ved, at nævnte første komposant forløber hovedsagelig i perifer retning i forhold til den ringformede eller 5 cirkulære lej eplade.

7. Tørreapparat ifølge krav 5 med en i hovedsagen rektangulær lejeplade , kendetegnet ved, at den nævnte første komposant forløber i den rektangulære lejeplades længderetning.

8. Lejeplade til et tørreapparat ifølge krav 1 og med et stort antal gasfordelingsåbninger (27,28), kendetegnet ved, at åbningerne i lejepladen (13) er anbragt i par af hovedsagelig modsat rettede åbninger (27 og 28) med et nedpresset område (29,38) af pladen beliggende mellem åbningerne i 15 hvert par, og at det effektive areal af den ene åbning (27) i hvert par er større end det effektive areal af den anden åbning (28).

9. Lej eplade ifølge krav 8, kendetegnet ved, at hver åbning (27,28) er omgivet af kanter, som ligger i et plan, der står hovedsageligt vinkelret på 20 den tilgrænsende overflade af lejepladen (13).

10. Lejeplade ifølge krav 8 eller 9 og fremstillet af metalplade, kendetegnet ved, at åbningerne (27,28) i hvert par er frembragt ved nedpresning af et område, der ligger mellem et par af med indbyrdes afstand liggende snit (37,39) i metalpladen.

11. Lejeplade ifølge krav 10, kendetegnet ved, at snittene i hvert par er hovedsagelig parallelle.

12. Lejeplade ifølge et hvilket som helst af kravene 8-11, kendetegnet ved, at parrene af åbninger (27,28) er belig-30 gende i grupper hver bestående af mindst ét par åbninger, og at åbningerne i hver gruppe er udformet således, at de frembringer gas- DK 158532B 15 strømme, der danner en resulterende gasstrøm med en første og en anden komposant, der forløber henholdsvis i lejepladens plan og vinkelret på dette.

13. Ringformet eller cirkulær lejeplade ifølge krav 12, 5 kendetegnet ved, at nævnte første komposant forløber i pladens perifere retning.

14. I hovedsagen rektangulær lejeplade ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den nævnte første komposant forløber i den rektangulære lejeplades længderetning.