DK160077B

DK160077B - Doseringsenheder, samt fremgangsmaade til fremstilling heraf

Info

Publication number: DK160077B
Application number: DK330482A
Authority: DK
Inventors: Geoffrey David Tovey
Original assignee: Smith Kline French Lab
Priority date: 1980-12-05
Filing date: 1982-07-23
Publication date: 1991-01-28
Also published as: US4493822A; FI78392C; OA07281A; HK100089A; CY1496A; HU191335B; PT73129A; IE811220L; CZ413381A3; EP0055009B1; ES272449U; DE3175541D1; SU1416047A3; IN156458B; ES272449Y; ZW12881A1; JPS57501847A; CA1176566A; WO1982001818A1; DK330482A

Description

DK 16 0 O 7 7 B

Den foreliggende opfindelse angår en medicinsk doseringsenhed for oral indgift som anført i krav 1 og 2's indledning og en fremgangsmåde til at fremstille en doseringsenhed, jf. krav 35.

5 US-patentskrift nr. 4.005.178 beskriver doseringsenheder, der består af en ufordøjelig skal og en hul tap, der virker som en flyder for at reducere berøring af det ikke opløste lægemiddel med mavens indre.

10 US-patentskri ft nr. 2.580.414 beskriver en kapsel, der er omgivet med et bånd, hvis formål er at trække kapslen sammen i en væske således, at kapslen brækker.

15 US-patentskri ft nr. 2.386.416 beskriver en tablet, der skal emballeres i en blisterpakning. Tabletten har mindst ét fremspring, der stikker frem fra en af fladerne og den er især formet som en pyramide, hvis overflader konvergerer til dannelse af en skarp spids eller en skæreæg. Den skarpe spids 20 eller skæreæggen er beregnet til at gennembryde emballagemateriale, såsom "cellofan". I de illustrerede tabletter er de skarpe spidser placeret ved en kant af tablettens flader.

Disse skarpe spidser får tabletten til at indtage en vippet stilling, når tabletten hviler på en vandret flad flade med 25 fremspring i berøring med denne flade. For de illustrerede tabletter er vippevinklen ikke mere end 6°.

Mange medikamenter præpareres som sammenhængende farmaceutiske doseringsenheder, der kan indgives oralt, hvorpå eksempler er 30 tabletter og pastiller. Ved tiltagende alder og i forbindelse med visse sygdomme, f.eks. rheumatisme og arthritis, mister patienterne fingerfærdighed og finder det vanskeligt at håndtere sådanne kendte doseringsenheder. I ekstreme tilfælde resulterer dette i, at patienterne ikke overholder et foreskre-35 vet behandlingsforløb.

Det er den foreliggende opfindelses formål at opnå en effektiv højdeforøgelse af en oralt indgivelig, sammenhængende dose-

DK 160077 B

2 ringsenhed ved at give den en form, således at den vipper opad fra vandret. Fordelen ved disse doseringsenheder er, at de nemmere kan tages op.

5 Ifølge den foreliggende opfindelse er den indledningsvis omtalte, oralt indgivelige, medicinske, sammenhængende doseringsenhed ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 henholdsvis krav 2 anførte.

10 "Den mest stabile stilling" betyder heri den stilling, hvor enhedens tyngdepunkt er ved dets laveste punkt over den flade overflade. Når doseringsenheden er formet således, at der er mere end en stilling, hvor tyngdepunktet er ved det laveste punkt over overfladen anses alle sådanne stillinger som mest 15 stabile stillinger.

For at doseringsenheden kan stilles skråt, har den på sin overflade en part, der kan fungere som et understøttelseseller omdrejningspunkt. I skrå stilling ligger tyngdepunktet 20 forskudt sideværts i forhold til understøttelses- eller omdrejningspunktet .

Medicinske doseringsenheder er tredimensionale massive gen-25 stande og strækker sig derfor hen ad tre indbyrdes vinkelret på hinanden stående akser, der heri omtales som den lodrette, den langsgående og den tværgående akse. Disse akser er fastsat som følger: Den korteste dimension (dvs. det korteste forløb på tværs af enheden gennem tyngdepunktet) ligger på 30 den lodrette akse og den længste dimension (dvs. den længste udstrækningsgrad gennem enheden gennem tyngdepunktet i en retning vinkelret på den lodrette akse) ligger på længdeaksen; den tværgående akse står vinkelret på den lodrette og den langsgående akse. Doseringsenheden er i en skrå stilling, 35 når det plan der indeholder de tvær- og langsgående akser skråner i forhold til den vandrette overflade. Om en doseringsenhed er skråstillet kan fastlægges ved besigtigelse.

3

DK 16007 7 B

Hvor det ud fra enhedens symmetri er klart, hvilken der er den lodrette, den langsgående og den tværgående akse, så er de fastsat i overensstemmelse hermed.

5 Hvor det ikke er muligt at bestemme akserne ud fra genstandens symmetri, så fastsættes den korteste dimension, som den korteste afstand gennem enheden gennem tyngdepunktet og den længste dimension som den længste udstrækningsgrad gennem enheden gennem tyngdepunktet i en retning vinkelret 10 korteste dimension. Den tværgående dimension er vinkelret på den korteste og den længste dimension.

Når enheden har to ens korteste dimensioner, eller hvor alle tre dimensioner er ens, så kan enhver af disse dimensioner 15 være den korteste dimension.

Skråstilling i forhold til overfladen kan ske på den tværgående eller den langsgående akse eller kan have en komponent på begge disse akser. Når der er en komponent på begge 20 akserne, er skråstillingsvinklen vinklen for den største komponent.

Skråstillingsvinklen i forhold til overfladen er hensigtsmæssigt mindst 5°. F.eks. kan den være mindst 6,8 eller 10°. I 25 praksis er den mindre end 45°. Fortrinsvis ligger den mellem 12 og 40°. Specielt er den 15,20 eller 30°.

Når doseringsenheden er fuldstændig konveks, kan et understøtnings- eller omdrejningspunkt tilvejebringes ved skæ-30 ringen af to eller flere overflader, der møder hinanden under en indre skæv vinkel. To overflader der møder hinanden under indre skæv vinkel krydser hinanden i en linie, tre eller flere overflader krydser hinanden i et punkt. Ordet konveks benyttes her i euclidsk betydning, hvilket betyder at enhver 35 ret liniesektor, der har sine to endepunkter inden for formen, fuldstændigt ligger i formen.

DK 160077B

4

Forme, der fungerer efter formålet for skråstilling som værende helt konvekse, skal betragtes som helt konvekse. Således anses mindre variationer, f.eks. indtrykninger, huller, kanaler og render, der ikke påvirker denne funktion, som 5 om de ikke ødelagde konveksiteten.

Eksempler på fuldstændigt konvekse forme, hvor et understøttelses- eller omdrejningspunkt er tilvejebragt ved skæring af to eller flere overflade^ er en firkantet pyramideterning, 10 en fladtrykt cylinder med firkantede pyramideformede ende flader, og et trigonalt prisme med trigonal- pyramideformede endeflader.

For en firkantet pyramideterning er det ud fra enhedens sym-15 metri klart, at den ene akse forbinder toppunkterne og de andre to akser forbinder midtpunkterne af hvert par af modstående side ved begge pyramiders fælles basis.

For en fladtrykt cylinder med firkantede pyramideformede 2o endeflader forbinder den ene akse pyramidernes toppunkter, en anden akse er storaksen for cylindrens elliptiskfe tværsnit og den tredje akse er lilleaksen for det elliptiske tværsnit.

25 For et trigonalt prisme med trigonal-pyramideformede ende flader forbinder den ene akse pyramidernes toppunkter, en anden akse er den lodrette højde fra det trigonale prismes bundflade til dets toppunkt og den sidste akse står vinkelret på begge disse akser.

30

Alternativt kan enheden have et hovedlegeme og et understøttelses- eller omdrejningspunkt tilvejebragt ved et eller flere fremspring.

35 Hovedlegemet, dvs. doseringsenhedernes grundform uden frem springene, har tre akser (heri kaldt hovedlegemeakserne) og 5

DK 16G O 7 7 B

tre dimensioner (heri kaldt hovedlegemedimensioner), der fastsættes i forhold til hovedlegemet på samme måde som defineret oven for for fastsættelse af akser og dimensioner for doseringsenheden. For disse enheder erkendes skråstilling 5 under henvisning til de tvær- og langsgående hovedlegeme- akser.

Basisformen kan være enhver basisform, der er almindelig anvendt inden for teknikken vedrørende medicinske doserings-10 enheder.

Eksempler på sådanne basisformer, hvor alle hoVedlegemets dimensioner kan være de samme, er en terning og en ret cylinder med en længde lig med diameteren.

15

Basisformen kan også have en længste hovedlegemsdimension og to kortere hovedlegemsdimensioner. Fortrinsvis er forholdet for den længste dimension til disse korte dimensioner fra 2,5:1 til 3,5:1. Et eksempel på en sådan form er et 20 aflangt parallelepipedum.

Fortrinsvis er de to kortere hovedlegemsdimensioner ens.

Et eksempel på en form, hvori de er dette, er en aflang ret cylinder, hvor de kortere hovedlegemsdimensioner er to vin-25 kelret på hinanden stående diametre3 En mere typisk og fore- trukken form er den, der inden for teknikken omtales som kapselformen, der består af et cylindrisk legeme med to konvekse (almindeligvis kuppel- eller keglestubformede) ender. Hensigtsmæssig er en kapselform 17,5 mm lang og har 30 en diameter på 6 mm.

Basisformen kan også være en, der har to i det væsentlige ens længste hovedlegemsdimensioner og en kort hovedlegemsdimension, Eksempler på sådanne forme er et lille tykt pa-35 rallelepipedum og den kendte cirkulære tabletform, dvs. en ret cylinder, hvori de længste hovedlegemsdimensioner er to vinkelret på hinanden stående diametre og den korteste hoved-

DK 160077 B

6 legemsdimension er højden. Hvis de længste hovedlegemesdimensioner er to vinkelret på hinanden stående diametre kan en af disse betegnes som længdeaksen og den anden som tværaksen.

5 Når basisformen har to i det væsentlige ens længste hoved-1egemsdimensioner, ligger forholdet mellem den korteste og den længste af disse dimensioner fortrinsvis i området 1:2 til 1:3,5. Når doseringsenhedens basisform har sådanne dimensioner er denne fortrinsvis de for en kendt cirkulær 10 tablet (for hvilken passende dimensioner er en diameter på 10 mm og en højde på 4 mm eller en diameter på 17 mm og en højde på 6,5 mm) eller et ret parallelepipedum (for hvilket passende dimensioner er 7,5 mm x 7,5 mm i bredden x 3 mm).

I5 Det foretrækkes, at hovedlegemet har to endeflader med en ved hver ende af den korteste dimension (under dannelse af enhedens top-og bundflader) og et antal sideflader. Specielt kan den have fra tre til otte sideflader og specielt tre, fire eller fem sideflader og f.eks. tre som i et trigonalt 23 prisme.

Enheder med denne basisform foretrækkes, da de ikke så nemt ruller.

25 Det foretrækkes, at forekommende kanter og hjørner på doseringsenhedens basisform er affasede eller afrundede. Hvor f.eks. basisformen er en terning kan kanterne af alle seks flader affases; hvor basisformen er et regulert trigonalt prisme kan de trekantede fladers kanter affases og hjør- 30 nerne ,der forbinder de trekantede flader,kan blive afrundet; når basisformen er et lille tykt ret parallelepipedum kan hjørner, der forbinder disses største flader være afrundet og kanterne af de to største flader kan affases; og hvor basisformen er en lille tyk cylinder kan de cirkulære fla-35 ders kanter affases.

7

DK 160077 B

Det vil selvfølgelig forstås, at mindre variationer i formen så som f.eks. indtrykninger, huller, kanaler og render anses for ikke at påvirke basisformen.

5 Form, størrelse, antal og placering af fremspringene er valgt i forhold til doseringsenhedens basisform og størrelse således, at når enheden placeres på en flad vandret overflade, vil den være i den mest stabile stilling med enheden hvilende på mindst et fremspring,og det plan der indeholder de tvær-10 og langsgående hovedlegemsakser er skråstillet i forhold til overfladen.

Fremspringet kan f.eks. være en knop eller en kam. Det foretrækkes, at fremspringet er en knop.

15 Når fremspringet er en knop kan denne være formet som en terning, som et ret parallelepipedum, som en pyramide eller en kuppel. Når knoppen er pyramideformet,kan den være en tre-, fir- eller femkantet pyramide. Forekommende kanter 20 eller spidser på fremspringene er fortrinsvis affasede eller afrundede.

Når knoppen er kuppelformet kan den på sin overflade have en eller flere facetter. F.eks. kan den have en, to, tre 25 eller fire facetter.

Når knoppen er kuppelformet, foretrækkes det, at den er afrundet.

30 Når fremspringet er en kam kan det have et gennemgående trekantet, rektangulært eller krumt tværsnit.

Fremspringets størrelse kan fastlægges empirisk afhængig af den for enhver speciel enhed krævede skråningsvinkel.

En enkel terning kan indtage seks ækvivalente mest stabile stillinger på en flad overflade, dvs, når den hviler på 35

DK 160077B

8 overfladen på en af dens flader. Når doseringsenhedens ba-sisform er en terning kræves følgelig et fremspring på hver flade. Således kan hver flade have et fremspring i form af en knop eller en kam.

5

En ret cylinder med samme længde som diameteren har tre mest stabile positioner, dvs. når den hviler på en af dens to flade flader eller på dens buede side. En sådan doseringsenhed kræver et fremspring på hver endeflade og i det mindste tre knopper placeret således omkring omkredsen, at den skrå stilling sikres eller, som en funktionel ækvivalent udførelsesform, f.eks. en rundtgående kam.

En aflang cylinder og især en kapselformet doseringsenhed , _ med cirkulært tværsnit er i sin mest stabile stilling, når 1 o den ligger på sin side og kræver følgelig mindst tre knopper placeret om omkredsen til at sikre en skrå stilling, f.eks. tre knopper forskudt 120° i forhold til hinanden eller, som en funktionel ækvivalent udførelsesform, f.eks.

2Q en kant rundt om sin omkreds.

En kendt cirkulær tablet er i sin mest stabile stilling, når den hviler på en af sine endeflader og et lille tykt par alle lepipe.dum er i sin mest stabile stilling, når det 25 hviler på en af sine største flader. En cirkulær eller en lille·tyk parallelepipedumformet tablet kræver to fremspring med et på hver af sine flade flader henholdsvis største flader.

3Q Når enheden har to endeflader og et antal sideflader, såle des som beskrevet oven for foretrækkes det, at den har to fremspring i form af knopper og fortrinsvis en knop placeret midt på hver af endefladerne.

__ En medicin for oral indgift kan præpareres som en formet 3 o doseringsenhed i overensstemmelse med denne opfindelse.

DK 160077 B

9

Mediciner til behandling af sygdomme, hvor fingerfærdigheden er forringet, kan imidlertid på særlig fordelagtig måde præpareres i overensstemmelse med opfindelsen. Det aktive middel er således fortrinsvis et betændelsesmodvirkende, 5 et smertestillende, et arthritis eller rheumatisme-modvir-kende middel. Det kan f.eks. være aloxiprin, acetylsalicylsyre, azapropazondihydrat, benorylat, ibuprofen, delta-chymotrypsin, dextropropoxyphen-napsy1 at, natriumdiclofenac, fenbufen, fenclofenac, fenoprofen, feprazon, flurbiprofen, 10 f1ufenaminsyre, hydroxychlorochinsulfat, indomethacin, keto-profen, mefenaminsyre, naproxen, oxyphenbutazon, paracetamol, penici1lamin, phenyIbutazon, piroxicam, natriumaurothiomalat, tolmetin eller auranofin. Specielt er det auranofin.

15 Doseringsenhederne ifølge opfindelsen er sammenhængende, dvs. at deres ydre form ikke er tilvejebragt af et formet hylster. Eksempler på enheder ifølge opfindelsen er tabletter eller pastiller. Specielt er enheden en tablet.

20 Doseringsenhderne ifølge opfindelsen kan omfatte medicinske excipienser. Når doseringsenheden f.eks. er en tablet, indbefatter standardexcipienser et fyldstof, et sammentrykningshjælpemiddel , et smøremiddel, et bindemiddel, et sønderdelingsmiddel eller et befugtningsmiddel. Fyldstofferne kan være 25 vandopløselige eller- uopløselige og eksempler herpå er terra alba, sucrose og lactose. Typiske sammentrykningshjælpemidler er mikrokrystal1insk cellulose og dicalciumphosphat. Typiske smøremidler er stearinsyre og dens medicinsk accepterbare alkalimetal- og aminsalte. Eksempler på bindemidler er polyvi-30 nylpyrrolidon, polyethylenglycol, naturlige gummiarter (indbefattende veegum, tragant- og akaciegummi), stivelsespasta og gelatine. Eksempler på sønderdelingsmidler er alginater og deres salte og majs- og kartoffelstivelse. Eksempler på be-fugtningsmidler indbefatter natriumlaurylsulfat, polyoxyethy-3® lenoverfladeaktive midler og polysorbater.

Disse sammenhængende enheder kan være belagt med en hinde eller sukker.

Den foreliggende opfindelses doseringsenheder kan fremstilles ved at forme det aktive middel sammen med en excipiens til en form, der er angivet ovenfor.

10

DK 16 G O '7 7 B

5

Doseringsenheden kan formes ved at forme dens ydersider.

F.eks. kan enheden fremstilles ved med et formet hulstempel og en matrice at sammentrykke ingredienserne, dvs. den aktive ingrediens og en excipiens.

10 Når doseringsenheden ifølge opfindelsen er en tablet, kan den fremstilles ved luftoppiskning eller formaling eller ved hammerformaling af den aktive ingrediens og om nødvendigt exci-piencet til en fin partikelstørre 1 se og blande disse ingredienser og sammentrykke dem ved hjælp af et hulstempel og en 15 matrice.

Alternativt kan de knuste ingredienser granuleres før eller efter blanding. Et eksempel på en tør granuleringsproces indbefatter, at de knuste ingredienser føres gennem sammentryk- 20 ningsvalser for at opnå et groft kompakt pulver og sigte pulveret gennem en sigte.

Et eksempel på en våd granuleringsproces indbefatter befugt- ning af de blandede knuste ingredienser med vand, ethanol el-25 ler en bindemiddelblanding, f.eks. polyvinylpyrrolidon^og føre den befugtede masse gennem en grov sigte (1,6 til 11 mm), tørre de grove korn og så føre materialet gennem en fin sigte.

Kornene kan også fremstilles ved at benytte en fluid lejegra- nulator, hvor det tørre pulver (dvs. de tørre knuste ingre-30 dienser) tilsættes til granulatoren, vådgøres ved sprøjtning og derefter tørres j_n s i t u.

Hinde- eller sukkerbelægning kan påføres sammenhængende medicinske sammensætninger ved sædvanlige fremgangsmåder.

3 5 DK 160077 6 11

Opfindelsen beskrives neden for i form af eksempler under 5 henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et perspektivbillede af en doseringsenhed ifølge opfindelsen, 10 fig. 1A viser doseringsenheden ifølge fig. 1 set fra neden, fig. IB viser doseringsenheden ifølge fig. 1 i en skrå stilling set fra siden, 15 fig. 2 er et perspektivbillede af en anden doseringsenhed ifølge opfindelsen, fig. 2A viser doseringsenheden ifølge fig. 2 set fra neden, 20 fig. 2B viser doseringsenheden ifølge fig. 2 i en skrå stil ling, fig. 3 er et perspektivbillede af en yderligere udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, 25 fig. 3A viser doseringsenheden ifølge fig. 3 set fra siden i en skrå stilling, fig. 4 er et perspektivbillede af en yderligere udførelses-30 form for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 4A viser set fra siden doseringsenheden ifølge fig. 4 i en skrå stilling, 35 fig. 5 er et perspektivbillede af en yderligere udførelses form for opfindelsen, 12

DK 160077 B

5 fig. 5A viser doseringsenheden ifølge fig. 5 set fra oven, fig. 5B viser doseringsenheden ifølge fig. 5 set fra siden i en skrå stilling,k 10 fig. 6 er et perspektivbillede af en yderligere udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 6A viser doseringsenheden ifølge fig.6 set fra oven, 15 fig. 6B viser set fra siden den i fig. 6 viste enhed i en skrå stilling, fig. 7 er et perspektivbillede af en yderligere udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, 20 fig. 7A viser enheden vist i fig. 7 set fra neden, fig. 7B viser doseringsenheden vist i fig. 7 set fra siden i en skrå stilling, 25 fig. 8 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 8A viser enheden ifølge fig. 8 set fra neden, 30 fig. 8B viser doseringsenheden ifølge fig. 8 set fra siden i en skrå stilling, fig. 9 er et perspektivbillede af endnu en udførlsesform 35 for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 9A viser doseringsenheden ifølge fig. 9 set fra neden,

DK 160077B

13 fig. 9B viser doseringsenheden ifølge fig. 9 set fra siden i en skrå stilling, fig. 10 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform 5 for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 10A viser doseringsenheden ifølge fig. 10 set fra oven, fig. 10B viser doseringsenheden ifølge fig. 10 set fra si-10 den i en skrå stilling, fig. 11 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, *5 fig. HA viser doseringsenheden ifølge fig. 11 set fra neden, fig. 11B viser doseringsenheden ifølge fig. 11 set fra siden i en skrå stilling, 20 fig. 12 er et perspektivbillede af en doseringsenhed ifølge opfindelsen, fig. 12A viser doseringsenheden vist i fig. 12 set fra siden i en skrå stilling, 25 fig. 13 viser set fra siden en yderligere doseringsenhed ifølge opfindelsen i en skrå stilling, fig. 13A viser den i fig. 13 viste udførelsesform set fra 30 enden, fig. 14 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 14A viser doseringsenheden vist i fig. 14 set fra siden i en skrå stilling, 35 fig. 15 et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, 14

DK 160077 B

fig. 15A viser doseringsenheden ifølge fig. 15 set fra neden, 5 fig. 15b viser doseringsenheden ifølge fig. 15 set fra siden i en skrå stilling, fig. 16 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform 10 for doseringsenhden ifølge opfindelsen, fig. 16A viser doseringsenheden ifølge fig. 16 set fra neden, fig. 16B viser doseringsenheden ifølge fig. 16 set fra siden 15 i en skrå stilling, fig. 17 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, 20 fig. 17A viser doseringsenheden ifølge fig. 17 set fra neden, fig. 17B viser doseringsenheden ifølge fig. 17 set fra siden i en skrå stilling, 25 fig. 18 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsénheden ifølge opfindelsen, fig. 18A viser doseringsenheden ifølge fig. 18 set fra siden i en skrå stilling, 30 fig. 19 er et perspektivbillede af endnu en udførel sesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 19A viser doseringsenheden ifølge fig. 19 set fra neden, 35 fig. 19B viser doseringsenheden ifølge fig. 19 set fra siden i en skrå stilling, fig. 20 er et perspektivbillede af en yderligere udførelses form for doseringsenheden ifølge opfindelsen, 15

DK 160077B

fig. 20A viser doseringsenheden ifølge fig. 20 set fra siden i 5 en skrå stilling, fig. 21 er et perspektivbillede af en yderligere udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, jq fig· 21A viser doseringsenheden ifølge fig. 21 set fra neden, fig. 21B viser doseringsenheden ifølge fig. 21 set fra siden i en skrå stilling, fig. 22 er et perspektivbillede af en yderligere udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 22A viser doseringsenheden ifølge fig. 22 set fra neden, 20 fig· 22B viser doseringsenheden ifølge fig. 22 set fra siden i en skrå stilling, fig. 23 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, 25 fig. 23A viser doseringsenheden ifølge fig. 23 set fra neden, fig. 23B viser doseringsenheden ifølge fig. 23 set fra siden, fig. 24 viser en yderligere udførelsesform for en doserings-30 enhed ifølge opfindelsen set fra siden i en skrå stilling, fig. 24A er et perspektivbillede af doseringsenheden ifølge fig. 24, fig. 25 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, 35 16

DK 16C077 B

fig. 25A viser doseringsenheden ifølge fig. 25 set fra siden i en skrå stilling, fig. 26 er et perspektivbi 1 lede af endnu en udførelsesform for 5 doseringsenheden ifølge opfindelsen, fig. 26A viser set fra siden doseringsenheden ifølge fig. 26 i en skrå stilling, 10 fig· 27 er et perspektivbillede af endnu en udførelsesform for doseringsenheden ifølge opfindelsen, og fig. 27A viser set fra siden doseringsenheden ifølge fig. 27 i en skrå stilling.

15

Som vist i fig. 1 til IB har enheden et hovedlegeme, der i sin helhed er angivet ved henvisningstallet 11 og understøttelses- eller omdrejningspunkter tilvejebragt ved hjælp af fremspringene 12 og 13.

20

Hovedlegemet 11 er udformet som et lille tykt reguleret tri-gonalt prisme med en korteste hovedlegemsdimension 14, en længste hovedlegemsdimension 15 og en tværgående hovedlegemsdimension 16.

25

Fremspringene 12 og 13 er kuppelformede knopper. En knop er placeret midt på hver af de trekantede flader 17. Periferikanterne 18 af de store flader er affasede. De hjørner 19, der forbinder de trekantede flader, er afrundede.

30 Når det hviler på en flad overflade med en lille flade, dvs. den sideflade som er vist i fig. l,er enheden i en metastabil stilling og kan skubbes over i en stabil skrå stilling, som vist i fig. IB, hvor en kno.p 13 er i berøring med overfladen.

35

DK 16007 7B

17

Som vist i fig. 2 til 2B har enheden et hovedlegeme 21 og omdrejnings- eller understøtningspunkter tilvejebragt ved hjælp af fremspringene 22 og 23.

5 Hovedlegemet er et lille tykt regulært ret parallelepipedum med en korteste hovedlegemsdimension 24 og to lige lange ho-vedlegemsdimensioner 24 og 25. Forholdet for den længste dimension til den korteste dimension er 2,5:1. F.eks. er de længste dimensioner hver 7,5 mm og den korteste dimension er 10 3 mm.

I denne udførelsesform er fremspringene 22 og 23 kuppelformede knopper. En knop er placeret midt på hver af parallele-pipedets to største flader 27. Forholdet mellem den lille 15 dimension til kuplernes radius er 1:1. Kuplernes radius kan f.eks. være 3 mm.

De største flader 27's periferikanter 28 er affasede. Affas-ningsvinkelen er 45° og dens lodrette højde er 0,25 mm. Hjør-20 nerne 29,der forbinder de største flader 28 er afrundede og deres radius kan f.eks. være 1,5 mm.

Når doseringsenheden hældes ud fra en beholder på en flad overflade kan den falde på en af sine mindre flader, dvs.

25 en af sidefladerne son vist i fig. 2 eller med en af de største flader 27 vendende nedad. Hvis doseringsenheden hviler på overfladen på en sideflade, er den i en metastabil stilling og kan skubbes over til en skrå stilling, som vist i fig. 2B, hvor fremspringet er i berøring med overfladen og doserings-30 enheden står skråt. Denne skrå stilling er doseringsenhedens tyngdepunkt ved sit laveste punkt over overfladen og doseringsenheden er i sin mest stabile stilling.

Doseringsenhederne vist i fig. 3 til 3B er ændringer af den 35 i fig. 2 til 2B viste enhed.

18

DK Ί 60077 B

Den i fig. 3 og 3A viste enhed har et hovedlegeme 31 i form af et lille tykt regelmæssigt ret parallelepipedum og fremspring tilvejebragt ved to kuppelformede knopper 32 og 33, 5 hvoraf en har en plan flade 32a.

Hovedlegemet 31 har en korteste dimension 34 og to lige lange dimensioner 35 og 36. En knop er placeret midt på hver af de største flader 37. De største fladers periferikanter 38 er 2Q affasede. Hjørnerne 39, der forbinder de største flader, er afrundede.

Den i fig. 4 og 4A viste enhed har et hovedlegeme 41 i form af et lille tykt regelmæssigt ret parallelepipedum og frem-spring tilvejebragt ved hjælp af to kuppelformede knopper 42 og 43, hvoraf en har to plane flader 42a. Hovedlegemet 41 har en korteste dimension 44 og to lige lange dimensioner 45 og 46. En knop er placeret midt på hver af de største flader 47. De største fladers periferikanter 48 er affasede. Hjør-2o nerne 49, der forbinder de største flader, er afrundede.

Den i fig. 5 og 5A viste enhed har et hovedlegeme 51 i form af et lille tykt regelmæssigt ret parallelepipedum og fremspring tilvejebragt ved to kuppelformede knopper 52 og 53, 25 hvoraf en har tre glatte flader 52 a.

Hovedlegemet 51 har en korteste dimension 54 og to lige lange dimensioner 55 og 56. En knop er placeret midt på hver af de største flader 57. De største fladers periferikanter er 30 affasede. Hjørnerne 59,der forbinder de største flader,er afrundede.

Den i fig. 6 til 6B viste enhed har et hovedlegeme 61 i form af et lille tykt regelmæssigt parallepipedum og fremspring 35 tilvejebragt ved to kuppelformedeknopper 62 og 63 med fire facetter.

DK 160077 B

19

Hovedlegemet 61 har en korteste dimension 64 og to lige lange længste dimensioner 65 og 66. En knop er placeret midt på hver af de største flader 67. De største fladers periferi-5 kanter 68 er affasede. Hjørnerne 69,der forbinder de største flader,er afrundede.

Den i fig. 7 til 7B viste doseringsenheds hovedlegeme er et lille tykt regelmæssigt pentagonalt prisme og har en korteste hovedlegemsdimension 74, en længste hovedlegemsdimension 75 og en tværgående hovedlegemsdimension 76.

Fremspringene 72 og 73 er kuppelformede knopper, hvoraf en er placeret midt på hver af de pentagonale flader 78. De 15 pentagonale fladers periferikanter er affasede. Hjørnerne, der forbinder de pantagonale flader,er afrundede.

Når enheden hældes ud fra en beholder på en flad overflade kan den falde på en af dens små flader, dvs. en sideflade 20 som vist i fig. 7 eller med en af sine største flader 78 vendende nedad som vist i fig. 7B. Når den hviler på en sideflade er doseringsenheden i en metastabil stilling og kan skubbes over i en stabil skrå stilling som vist i fig. 7B, hvor et fremspring er i berøring med overfladen.

25

Den i fig. 8 til 8B viste enheds hovedlegeme 81 er udformet som en cirkulær tablet med en korteste hovedlegemsdimension 84 og to ens længste hovedlegemsdimensioner 85 og 86. Eksempelvis kan den korteste dimension 84 være 4,8 mm, de længste 3 Π dimensioner 85 og 86 kan være 11,6 mm og kuppelens højde kan være 1,7 mm.

I denne udførelsesform er fremspringene 82 og 83 kuppelformede knopper. En knop er placeret midt på hver af de cirku-3 S

lære i det væsentlige kurvede konvekse flader 87.

De største flader 87's periferikanter 88 er affasede.

20

DK 160077 B

Når doseringsenheden hældes fra en beholder ud på en flad overflade kan den falde på sin krumme flade eller med en af sine største flader 87 nedad som vist i fig. 8B. Hvis enheden hviler på sin krumme flade, er den i en metastabil stil-5 ling og kan skubbes over til en stilling som vist i fig. 8B, hvor den står skråt.

Den i fig. 9 til 9B viste enheds hovedlegeme 91 er en fladtrykt cylinder med en korteste hovedlegemsdimension 94, en 10 længste hovedlegemsdimension 95 og en tværgående hovedlegems dimension 96.

I denne udførelsesform er fremspringene 92 og 93 kuppelformede og et er placeret midt på hver af de elliptiske *5 flader 97. Hver elliptisk flade 97's kant 98 er affaset.

Den i fig. 10 til 10B viste doseringsenheds hovedlegeme 101 er et lille tykt parallelepipedum med en korteste hovedlegemsdimension 104, en længste hovedlegemsdimension 105 og 20 en tværgående hovedlegemsdimension 106. I denne udførelses form er fremspringene 102 og 103 halvkugleformede knopper.

En knop 102 er placeret på en største flade 107 midt på den kortere kant. Det andet fremspring 103 er placeret på den anden største flade 107a midt på den længst borte liggende . .

25 kortere kant.

Når doseringsenheden hviler med en største flade 107a vendende nedad er et fremspring 103 i berøring med overfladen og enheden er stillet skrå som vist i fig. 10B.

30

Den i fig. 11 til 11B viste enheds hovedlegeme 111 er et lille tykt parallelepipedum med halvkugleformede knopper 112 og 113. Hovedlegemet har en korteste dimension 114, en største dimension 115 og en tværgående dimension 116.

35

DK 160077B

21

En knop er placeret i et hjørne af en største flade 117 og den anden knop er placeret i det diagonalt modstående hjørne af den anden største flade 117a. De største fladers kanter 118 er affasede og hjørnerne 119 er afrundede.

5

Hovedlegemet 121 vist i fig. 12 og 12A er et aflangt paral-lelepipedum med to ens korteste hovedlegemsdimensioner 124 og 125 og en længste hovedlegemsdimension 126. I denne udførelsesform er fremspringene 122 og 123 halvkugleformede knopper. Et fremspring er placeret på hver af de største 10 flader 128 hen imod en korteste kant og hver knop har den samme afstand fra hovedlegemets centrum.

Den i fig. 13 og 13A viste doseringsenheds hovedlegeme 131 er kapselformet, dvs. cylindrisk med kuplede ender. Enheden 15 har to ens korte hovedlegemsdimensioner 134 og 135 og en længste hoveddimension 136.

I denne udførelsesform er der fire radiale fremspring 132 og 133 placeret symmetrisk om enhedens omkreds hen imod 20 den ene ende. Hvert fremspring rager ud fra enheden i en kort cylindrisk legemspart og ender i en kuplet ende. Når enheden hviler på en glat flade med to fremspring, understøttes den i en skrå stilling ved hjælp af fremspringene, jvf. fig. 13.

25

Den i fig. 14 og 14A viste enhed har et kubusformet hovedlegeme 141 og fremspring tilvejebragt ved hjælp af kuppelformede knopper 142 og 143.

30

Alle hovedlegemets dimensioner 144, 145 og 146 er ens.

En kuppelformet knop 142, 143 er placeret midt på hver af de i det væsentlige kvadratiske, krumme, konvekse flader 147. Disse kvadratiske fladers kanter 148 er affasede.

35

DK 160077B

22 Når enheden hviler i sin mest stabile stilling på en vandret flad overflade, er en knop 143 i berøring med overfladen og enheden er stillet skråt i forhold til vandret ved hjælp af denne knop, jf. fig. 14A.

5

Doseringsenheden visdt i fig. 15 til 15B har et hovedlegeme 151 i form af et trigonalt prisme. Fremspring er tilvejebragt ved hjælp af trigonale pyramideknopper 152 og 153.

10 Hovedlegemet har en korteste dimension 154,en længste dimension 155 og en tværdimension 156. Knopperne 152 og 153 er placeret midt på hver af hovedlegemets trekantede endeflader 157. De trekantede flader 157’s kanter 158 er affasede. De trekantede flader 157's hjørner er afrundede.

15 Når den er i sin mest stabile stilling på en vandret flad overflade står enheden skråt ved hjælp af et af fremspringene, f.eks. 153, således som vist i fig. 15B.

20 Den i fig. 16 til 16B viste doseringsenheds hovedlegeme er et lille tykt ret parallelepipedum. Det har en korteste ho-vedlegemsdimension 164 og to ens længere hovedlegemsdimen-sioner 165 og 166. Fremspringet er tilvejebragt ved hjælp af små tykke pyramideformede knopper 162 og 163, der er place-25 ret midt på hver af de større flader 167. Pyramidernes toppunkter er afrundede.

De største fladers periferikanter 168 er affasede og kanterne 169, der forbinder de største flader er afrundede.

30 Når den hviler på en flad overflade med en største flade nedad, som vist i fig. 16B er et fremspring 163 i berøring med overfladen og enheden er stillet skråt.

35 Den i fig. 17 til 17B viste doseringsenheds hovedlegeme er et regelmæssigt pentagonalprisme 170 med en korteste hoved-legemsdimension 174, en længste hovedlegemsdimension 175 og

DK 160077 B

23 en tværgående hovedlegemsdimension 176. I denne udførelses- form er fremspringene pentagonale pyramideformede knopper 172 og 173, hvoraf en er placeret midt på hver af de største flader 177. De pyramideformede fremsprings flader er rillede 5 og toppunkterne er afrundede.

De største flader 177's periferikanter 178 er affasede og kanterne 179, der forbinder de største flader, er afrundede.

10 Når den hviler på en flad overflade med en største flade nedad som vist i fig. 17B er et fremspring i berøring med overfladen og enheden er stillet skråt.

^ Den i fig. 18 og 18A viste enhed har et ringformet hoved legeme 181 og fremspring tilvejebragt ved hjælp af to par halvkugleformede knopper 182 og 183.

Hovedlegemet har en korteste dimension 184 og den lodrette akse ligger gennem ringens centrum. De to andre dimensioner 185 og 186 er ens.

Et første knoppar 182 er placeret med en hen imod hver ende af en diameter på en flad endeflade 187 og det andet par knopper 183 er placeret på den anden endeflade af enheden direkte modstående til det første par.

Når enheden som vist i fig. 18A hviler i sin mest stabile stilling på en vandret flad overflade med et par knopper i berøring med overfladen, understøttes den af knopperne i en skrå stilling.

Den i fig.19 til 19B viste enheds hovedlegeme 211 er udformet som et fladtrykt parallelepipedum. Det har en korteste hovedlegemsdimension 214, en længste hovedlegemsdimension 3 c 215 og en tværgående hovedlegemsdimension 216. Der er tilvejebragt fremspring ved hjælp af regelmæssige tetragonale pyramideformde knopper 212 og 213 med en placeret midt på hver af de tetragonale endeflader 217.

DK 160077B

24

De tetragonale endeflader 217 har affasede periferikanter 218 og afrundede hjørner 219.

Når den hviler på en flad overflade med en tetragonal flade 5 vendende nedad,understøttes enheden af et fremspring.

Den i fig. 20 og20A viste doseringsenheds hovedlegeme 221 er en fladtrykt cylinder med flade elliptiske endeflader 227. Det har en korteste hovedlegemsdimension 224, en længste 10 hovedlegemsdimension 225 og en tværgående hovedlegemsdimension 226. Fremspringene er tilvejebragt ved hjælp af kamme 222 og 223, der strækker sig på tværs af midten af de elliptiske endeflader 227 parallelt med den tværgående hovedlegemsdimension 226. Kammene 222 og 223 er bueformede fra ende 15 til ende og har et trekantet, lodret tværsnit med et afrundet toppunkt og en elliptisk basis.

De største flader 227's periferikanter 228 er affasede. Når den hviler på en flad overflade med en elliptisk flade ven- 20 dende nedad, understøttes enheden i en skrå stilling ved hjælp af en af kammene 223,som vist i fig. 22A.

Den i fig. 21 til 21B viste doseringsenheds hovedlegeme 231 er en fladtrykt cylinder. Den har en korteste hovedlegems-25 dimension 234, en længste hovedlegemsdimension 235 og en tværgående hovedlegemsdimension 236.

Der er tilvejebragt fremspring ved hjælp af kamme 232 og 233, der strækker sig hen over centret af hver af de krumme, kon-30 vekse,elliptiske endeflader 237 af hovedlegemet og er parallelle med den tværgående dimension 236.

De elliptiske flader 237's kanter 238 er affasede. Når enheden hviler på en flad overflade med en af de elliptiske fla-35 der vendende nedad, er et fremspring 233 i berøring med overfladen og enheden står skråt.

DK 160077 6 25

Den i fig. 22 til 22B viste enhed har en sammensat form, der udgøres af en i det væsentlige fladtrykt cylinder 261 med tetragonale pyramideformede endeflader 262 og 263. Enheden har en korteste dimension 264, en længste dimension 265 og en tværgående dimension 266. Omdrejningspunkter 267 og 268 5 er tilvejebragt på den fuldstændigt konvekse overflade ved punkter dannet ved skæring af hver pyramideformet endeflade 262 henholdsvis 263's fire plane facetter 262a og 263a.

^0 Når den er anbragt på en flad overflade med en pyrartudeformet flade 263 vendende nedad, hviler enhedtn en skrå stilling på en facet 263a, som vist i fig. 22B.

Den i fig. 23 til 23B viste enhed har en sammensat form, der udgøres af et lille tykt regelmæssigt trigonalprisme 271 15 med trigonale pyramideformede endeflader 272 og 273 og har en fuldstændig konveks overflade. Enheden har en korteste dimension 274, en længste dimension 275 og en tværgående dimension 276. Der er tilvejebragt omdrejningspunkter 277 og 20 278 ved punkter formet ved skæringen af hver af de pyramide formede endeflader 272 henholdsvis 273's tre plane facetter 272a og 273a.

Enheden vist i fig. 24 og 24a er en rektangulær pyramideter-2J. ning. Den har en korteste dimension 281, en længste dimension 282 og en tværgående dimension 283. Der er tilvejebragt omdrejningspunkter 284 og 285 ved skæringen mellem de til hinanden stødende plane overflader, f.eks. 286 og 287.

øø Som vist i fig.24 er enheden i sin mest stabile stilling på en vandret flad overflade stillet skråt.

Enhederne vist i fig. 25 til 27A er en ændring af enheden vist i fig. 8 til 8B,

Den i fig. 25 til 25A viste enheds hovedlegeme 291 er udformet som en cirkulær tablet med en korteste hovedlegemsakse 294 og to ens længste hovedlegemsdimensioner 295 og 296.

35 DK 160077 B j 26 i [ I denne udførelsesform er fremspringene 292 og 293 trigonal pyramideformede knopper. En knop er placeret midt på hver af de cirkulære i det væsentlige krumme konvekse flader 297.

5 De største flader 297's periferikanter 298 er affasede. Når den hældes fra en beholder ud på en flad overflade, kan doseringsenheden falde på sin krumme flade eller med en af de største flader 297 vendende nedad som vist i fig. 25A. Hvis enheden hviler på sin krumme flade, er den i en metastabil 10 position og kan skubbes over til en position som vist i fig« 29A, hvor den er skråstillet.

I fig. 26 til 26A er enhedens hovedlegeme 301 udformet som en rund tablet med en korteste hovedlegemsdimension 304 og 15 to ens længste hovedlegemsdimensioner 305 og 306. Den kor teste dimension 304 kan f.eks. være 4,8 mm, de længste dimensioner 305 og 306 kan være 11,6 mm og kuppelhøjden kan være 1,7 mm.

20 I denne udførelsesform er fremspringene 302 og 303 kvadratisk pyramideformede knopper. En knop er placeret midt på hver af de cirkulære, i det væsentlige krumme konvekse flader 307.

De største flader 307's periferikanter 308 er affaséde.

25 Når enheden hviler med en største flade 307 nedad, som vist i fig. 26 A, står den skråt ved hjælp af fremspringet 303.

Den i fig.27 og 27A viste enheds hovedlegeme 311 er udformet 30 som en rund tablet med en korteste hovedlegemsdimension 314 og to ens længste hovedlegemsdimensioner 315 og 316.

I denne udførelsesform er fremspringene 312 og 313 pentago-nal-pyramideformede knopper. En knop er placeret midt på 35 hver af de cirkulære, i det væsentlige krummede, konvekse flader 317.

DK 160077 B

27

De største flader 317's periferikanter 318 er affasede.

Når enheden hviler på en flad overflade med en af sine største flader 317 nedad, som vist i fig. 31A er den stillet skråt 5 ved hjælp af fremspringet 313.

De følgende eksempler illustrerer opfindelsen.

EKSEMPLER

io -

Eksempel 1

En tablet blev fremstillet af følgende ingredienser: 15 mg pr. tablet

Auranofin 6,0

Lactose 231,0

Majsstivelse 31,0 20

Mikrokrystallinsk cellulose 31,0

Natriumstivelse-glycolat 15,5

Magniumstearat 1,55 IALT 316,05 25

Auranofin og majsstivelse blev blandet sammen med tilstrækkelig lactose til at frembringe en homogen|blanding (den første blanding). Den resterende lactose blev blandet med mikrokrystallinsk cellulose og natriumstivelseglyeolat (den anden blanding). Den første og den anden blanding blev blandet sammen og magniumstearat blev iblandet. Den endelige blanding blev trykket sammen i hulstempler og matricer udformet til at forme en tablet, som vist i en vilkårlig af de på tegningen vist, specielt som vist i fig. 1 til 11B, 14 til 17B

og 19 til 21B.

35 y 28

DK 160077 B

En. polymer vandig hindebelægningsopløsning blev tilberedt ved at tilsætte hydroxypropylmethylcellulose - viskositet 5 cps. (3,72 kg), hydroxymethylcellulose - viskositet 15 cps. (3,72 kg) og propylenglykol (0,74 kg) til omrørt ren-5 gjort vand (80 kg). Blandingen blev omrørt i 30 min. og fik lov at stå for afluftning (ca. 16 timer). Til blandingen blev der så tilsat renset vand op til 100 kg.

En mængde tabletter blev fyldt i en kendt sprøjtebelægnings-10 maskine med roterende tromle og løst støv blev fjernet ved at tumble tabletterne gennem en varmluftsstrøm ved 90°C i en kort periode (ca. 10 sek.). Tabletterne blev så sprøjtet og tørret skiftevis med den polymere vandige hindebelægnings-opløsning under anvendelse af en elektronisk tidsstyret 15 sprøjtepistol, der intermitterende sprøjter de omtumlende tabletter med opløsningen. Sprøjteperioderne og de efterfølgende tørre-perioder blev indstillet således, at tabletterne ikke på noget tidspunkt var synligt våde. Sprøjte/tørrings-cyklen blev fortsat indtil tabletterne var belagte.

20

De belagte tabletter blev overført til en lærredspoleringspande, blandet med fintpulveret canubavoks (250 mikron) og rullet indtil en glans var blevet frembragt.

25 Eksempel 2

Ingredienser mg pr. tablet

Auranofin 6,0

Lactose 231,0 30

Forgelatineret stivelse N.F. 31,0

Mikrokrystallinsk cellulose 31,0

Natriumstivelsesglycolat 15,5

Magnesiumstearat 1,55

Auranofin, lactose og stivelse granuleres med vand. Granulatet tørres natten over og sorteres til størrelse gennem en 35

Claims

1. Sammenhængende medicinsk doseringsenhed egnet til oral indgift, kendetegnet ved, at den på hver side af det plan, der indeholder dens tvær- og længdeakser, har organer, der når enheden hviler på en vandret flad overflade, får enhe- 15 den til at indtage en stilling, i hvilken planet er skråt stillet i forhold til overfladen, og at disse organer ikke har nogen skæreæg eller -spids.

2. Sammenhængende medicinsk doseringsenhed egnet til oral ind-20 gift, kendetegnet ved, at den på hver side af det plan der indeholder dens tvær- og længdeakser, har organer, der, når enheden hviler på en flad overflade, får enheden til at indtage en stilling, hvor planet er skråt stillet i forhold til overfladen og hvilke organer er placeret ved eller tæt ved 25 det punkt, hvor tvær- og længdeakserne skærer hinanden.

3. Doseringsenhed ifølge krav 1, kendetegnet ved, at organet til at få enheden til at indtage en stilling, i hvilken planet er skråstillet i forhold til overfladen, er 30 placeret ved eller tæt ved det punkt, hvor tvær- og længdeakserne skærer hinanden.

4. Doseringsenhed ifølge et af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at vipningsvinklen på mindst en side af 35 planet er mindst 6°. DK 160077B

5. Doseringsenhed ifølge et af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at vipningsvinklen på mindst en side af planet er mindst 8°.

6. Doseringsenhed ifølge et af kravene 1 til 3, kende- t e g n e t ved, at vipningsvinklen på mindst en af siderne af planet er mindst 12°.

7. Doseringsenhed ifølge et af kravene 1 til 3, kende-10 tegnet ved, at vipningsvinklen på mindst en af siderne af planet er mindst 15°.

8. Doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at den har et hovedlegeme og et 15 organ tilvejebragt ved hjælp af et eller flere fremspring.

9. Doseringsenhed ifølge krav 8, kendetegnet ved, at fremspringet er en knop.

10. Doseringsenhed ifølge krav 9, kendetegnet ved, at knoppen er formet som en kubus, et ret parallellepipedum, en pyramide eller en kuppel.

11. Doseringsenhed ifølge krav 10, kendetegnet ved, 25 at knoppen er formet som en trigonal, kvadratisk, eller pentagonal pyramide.

12. Doseringsenhed ifølge krav 9, kendetegnet ved, at knoppen er afrundet.

13. Doseringsenhed ifølge krav 10, kendetegnet ved, at knoppen er kuppelformet og har en, to, tre eller fire facetter.

14. Doseringsenhed ifølge krav 10, kendetegnet ved, at knoppen er kuppelformet. OK 160077B

15. Dosen'ngsenhed ifølge krav 8, kendetegnet ved, at fremspringet er en kam.

16. Ooser ingsenhed ifølge et eller flere af kravene 8 til 15, ® kendetegnet ved, at basisformen har en længste ho- vedlegemsdimension og to kortere hovedlegemsdimensioner.

17. Doseringsenhed ifølge krav 16, kendetegnet ved, at de to kortere hovedlegemsdimensioner er i det væsentlige 10 lige store.

18. Doseringsenhed ifølge krav 16 eller 17, kendetegnet ved, at basisformen er en kapselform.

19. Doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 16 til 18, kendetegnet ved, at forholdet mellem den længste legemsdimension og den korteste legemsdimension ligger i området 2,5:1 til 3,5:1.

20. Doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 1 til 15, kendetegnet ved, at basisformen har to i det væsentlige ens længste hovedlegemsdimensioner og en korteste hoved legemsdimension.

21. Doseringsenhed ifølge krav 20, kendetegnet ved, at den ved begge sider af den korteste hovedlegemsdimension har en flade.

22. Doseringsenhed ifølge krav 20, kendetegnet ved, 3° at basisformen er en ret cylinder.

23. Doseringsenhed ifølge krav 21, kendetegnet ved, at forholdet mellem den korteste hovedlegemsdimension og den længste hovedlegemsdimension er 1:2 til 1:3,5. 35

24. Doseringsenhed ifølge krav 21, kendetegnet ved, at basisformen er et ret parallellepipedum. DK 160077 B

25. Doseringsenhed ifølge krav 24, kendetegnet ved, at forholdet mellem den korteste hovedlegemsdimension og den længste hovedlegemsdimension er 1:2 til 1:3,5.

26. Doseringsenhed ifølge krav 24 eller 25, kendeteg net ved, at de hjørner der forbinder de to største flader af parallellepipedet er afrundede.

27. Doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 8 til 26, 10 kendetegnet ved, at forekommende kanter eller hjørner af basisformen er affasede eller afrundede.

28. Doseringsenhed ifølge et af kravene 1 til 27, kendetegnet ved, at det er symmetrisk om det plan, der inde- 15 holder tvær- og længdeakserne.

29. Doseringsenhed ifølge et af kravene 1 til 3 i form af en cirkulær tablet, kendetegnet ved, at den er udstyret med en i ét dermed formet pentagonal pyramideformet tap, 20 der er placeret centralt på hver af dens flade overflader.

30. Doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 1 til 3, i form af en firkantet tablet, kendetegnet ved, at den er udstyret med en i ét dermed formet kuppelformet tap, 25 der er placeret midt på hver af dens største overflader.

31. Doseringsenhed ifølge et af kravene 1 til 3 i form af en cirkulær tablet, kendetegnet ved, at den er udstyret med en kuppelformet tap, der er placeret midt på hver af 30 dens flade flader.

32. Doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 1 til 31, kendetegnet ved, at det aktive middel er et smertestillende eller et betændelsesmodvirkende, arthritisk modvir- 35 kende eller rheumatismemodvirkende middel. DK 1t»0077 B

33. Doseringsenhed ifølge krav 32, kendetegnet ved, at den aktive ingrediens er auranofin.

34. Doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 1 til 28 5 og 32 og 33, kendetegnet ved, at den er udformet som en tablet.

35. Fremgangsmåde til at fremstille en doseringsenhed ifølge et eller flere af kravene 1 til 34, kendetegnet ved, at den indbefatter fremstilling af den definerede form ud fra en aktiv ingrediens og en passende excipiens.

36. Fremgangsmådwe ifølge krav 35, kendetegnet ved, at den indbefatter sammenpresning af den aktive ingrediens og 1. en passende exe i piens i et formet hul stempel og matrice.

37. Fremgangsmåde ifølge krav 35 til at fremstille en sammenhængende medicinsk doseringsenhed egnet til oral indgift, kendetegnet ved, at enheden på hver side af det 20 plan der,indeholder dens tvær- og længdeakser har organer, der, når enheden hviler på en vandret flad overflade, får enheden til at indtage en stilling, i hvilken planet er skråt stillet i forhold til overfladen, og at disse organer ikke har nogen skæreæg- eller spids, og at fremgangsmåden omfatter, at 25 den aktive ingrediens og en passende excipiens gives den form, der er defineret ovenfor.

38. Fremgangsmåde ifølge krav 35 til at fremstille en sammenhængende farmaceutisk doseringsenhed egnet til oral indgift, 30 kendetegnet ved, at enheden på hver side af det plan, der indeholder dens tvær- og længdeakser, har organer, der, når enheden hviler på en vandret flad overflade, får enheden til at indtage en skrå stilling i forhold til overfladen, hvilke organer er placeret ved eller tæt ved det punkt, 35 hvor tvær- og længdeakserne krydser hinanden, og at fremgangsmåden omfatter, at man giver den aktive ingrediens og en passende excipiens den definerede form. DK 160077B

39. Fremgangsmåde ifølge krav 37, kendetegnet ved, at de organer, der får enheden til at indtage en stilling, i hvilken planet er skråt stillet i forhold til overfladen, er placeret ved eller tæt ved det punkt, hvor tvær- og længdeak-5 serne krydser hinanden. 10 15 20 25 30 35