DK160139B - Belagt facade- eller tagisoleringsplade af mineralfibre, samt fremgangsmaade til fremstilling af pladen - Google Patents

Description

4.

DK 160139 B

Opfindelsen angår en belagt facade- eller tag i so 1 er ingsplade af kunstharpiksbundne mi nera 1fibre, især stenuld, samt en særlig velegnet fremgangsmåde til fremstilling af pladen.

5 Sådanne facade- eller tag i so 1 er ingsplader forsynet med en be lægning er kendt fra DE patentskrift nr. 24 55 691 og har i praksis fungeret tilfredsstillende. Disse plader kunne for forste gang opfylde en række krav, der skyldes belægningen af mi nera 1fiberp1 ader , og desuden opfylde en hel række yderligere 10 krav, som følge af funktionen af disse isoleringsplader. Disse krav kan ikke opfyldes af kendte belægninger, som kun er indrettet til at forhøje varmebestandigheden eller forbedre de brandt i 1bagehoIdende egenskaber ved mineralfiberplader.

15 Således skal sådanne facade- eller tag i sol er ingsp1 ader, såle des som det også er reglen ved øvrige mineralfiberplader, ikke være brændbare, og derudover opfylde ønskede mekaniske egenskaber, såsom slidstyrke og lignende. Endvidere skal belægningsmassen kunne fremstilles til en til fremstilling af store 20 serier acceptabel pris, og ved fremstillingen være let at be arbejde og enkel at påføre, hvorved der allerede kan ses bort fra mange kendte og muligvis teknisk lovende forslag, selv om en realisering under laboratoriebetingelser synes tænkelig.

25 Specielt ved anvendelsen som tagisoleringsplader opstår et yderligere krav om, at belægningen ikke må være gennemtrænge-1 i g for bitumen, og at tagisoleringspladen derudover i det mindste skal kunne tåle, at der gås på pladen en sjælden gang.

Ved anvendelse som facadeisoleringsplade, må belægningen egne 30 sig som bærer for puds, og altså have en tilstrækkelig hæfte evne over for den normalt hydrofobe mineralfiberplade såvel som over for mineralske eller kunstharpiksbundne former for puds. Det sidste krav medfører, at belægningen f.eks. skal tillade en vis diffusion for at pudsen på belægningssiden kan 35 afgive vand, og således under opnåelse af en hæftebinding kan tørre. Til trods for den hertil tilstrækkelige diffus ionsåben-hed af belægningen, må den imidlertid danne en sammenhængende revnefri film.

2

DK 160139 B

De i det foregående skildrede væsentligste krav, som i øvrigt med hensyn til yderligere enkeltheder er nærmere belyst i DE patentskrift nr. 24 55 691, er så komplekse, at der siden den i DE patentskrift 24 55 691 omtalte belægning ikke er bekendt-5 gjort yderligere lovende forslag.

Ved isoleringspladen ifølge DE patentskrift nr. 24 55 691 består belægningsmassen af vandglas som bindefase og tilsætninger af finkornede lermineralske stoffer, som f.eks. oxider el-10 ler carbonater af jordalkalier eller af zink, oxider eller af hydroxider af aluminium og/eller bariumsulfat som hærder.

Ved tilsætning af vandglas som filmdannende bindemiddel i kombination med hærdningsmidler kan opnås et stort revnefrit og 15 relativt tyndt lag i den mineralfiberplade, som skal belægges med god hæfteevne og slidstyrke, og som også opfylder alle andre omtalte krav på den hidtil bedst mulige måde, og som i praksis har fungeret godt i stort omfang. For at opfylde et af de vigtigste krav, nemlig vandtætheden eller vandbestandighe-20 den, må denne belægning på vandglasbasis dog efter sin påføring på mineralfiberpladen og tørring gennemgå endnu en yderligere termisk efterhærdning, for også rent faktisk at opnå de ønskede egenskaber. Denne efterhærdning skal gennemføres ved relativt høje temperaturer. Da det organiske bindemiddel i mi-25 neralf iberpladen, i reglen phenolharpiks, imidlertid nedbrydes termisk over ca. 250eC, ville mineralfiberpladen bag belægningen derved miste sit indre sammenhold. Ganske vist kan efter-hærdningen af belægningen på vandglasbasis også gennemføres på tilfredsstillende måde ved temperaturer indtil 200°C, men kræ-30 ver da, udover den nødvendige høje energitilførsel, en overordentlig lang tid, der i sidste ende medfører en ikke uvæsentlig fordyrelse af produktet. Helt bortset fra at produktionslinien ved enden forlænges betydeligt på grund af den nødvendige tørringszone.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en facadeeller tag i soleringsplade af den i indledningen til krav 1 an- 35 3

DK 160139 B

givne art med en belægning, som gør pladen velegnet til brug på tage og facader, og således at pladen med belægning har de samme egenskaber, som plader med vandglas, der hærdes ved opvarmning har, og som uden en kostbar termisk efterhærdning 5 sikrer den krævede vandfasthed for belægningen og kan fremstilles økonomisk tilfredsstillende i store serier.

Dette formål opnås ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne træk.

10

Ifølge opfindelsen anvendes for det første Kolloid-kiselsyre, altså kiselsol i stedet for vandglas. Da alkali andelen af kiselsol sammenlignet med vandglas er så lille, at den kan negligeres, opstår der ingen problemer med hensyn til forenelig-15 heden med mi nera 1fibrene. Heller ikke vandbestandigheden ned sættes på grund af tilstedeværelsen af en væsentlig alkaliandel, således at en efterhærdning til frembringelse af den ønskede vandbestandighed kan undgås.

20 Imidlertid kan der drages tvivl om, hvorvidt der i den foreliggende sammenhæng vil blive dannet en lukket film, således som det er et ufravigeligt krav, eftersom tørret kolloid kiselsyre foreligger som pulver eller støv, således at der ved en anvendelse udelukkende af kiselsol på ingen måde kan reg-25 nes med en lag- eller filmdannelse, der blot tilnærmelsesvis svarer til kravene. Man kan imidlertid ikke undvære dannelsen af en lukket, revnefri film af belægningen. For at muliggøre en sådan filmdannelse er det kendt, at blande kiselsol med malede a 1 uminiumsi1 i katf ibre, hvor fiberandelen bliver meget betyde-30 lig og kan overgå andelen af kiselsol. En sådan belægnings masse på basis af kiselsol med et fiberindhold på ca. 50 vægt% er af hensyn til det høje fiberindhold meget kostbar, sammenlignet med en belægningsmasse på vandglasbasis, ca. en 10 faktor dyrere. Af hensyn til dette kommer en anvendelse af kisel-35 sol med aluminiumsi 1ikatfibre som belægning næppe på tale i forbindelse med fremstilling af store serier.

4

DK 160139 B

Endvidere har til trods herfor gennemførte orienterende forsøg vist, at hæfteevnen for en sådan belægning på mineralfiber-overf1 aden ikke er tilstrækkelig. Det høje indhold af aluminiumsi 1 ikatfibre i belægningsmassen forhindrer nemlig en t i 1 — 5 strækkelig indtrængning af kiselsol i mineralfiberoverfladen for at danne en stedlig forankring. Det skal i denne forbindelse betænkes, at ved anvendelse som facade i soleringsplader er de kræfter, der vil udøves af det pudslag, der skal påføres, især fordskydningskræfter, ganske betydelige.

10 Løsningen af de to problemer, nemlig de til en massefremsti 1 -ling alt for høje omkostninger såvel som den for den tilsigtede anvendelse tilfredsstillende hæftning af belægningen på pladeoverflader kan dog på overraskende måde opnås ved et 15 kunstgreb ifølge de yderligere kendetegn som angivet i krav 1, ifølge hvilke belægningen nemlig i hvert fald i overvejende grad ikke frembringes på overfladen af mi neralfiberpladen, men i fiberlagene lige under overfladen af mineralfiberpladen. Funktionelt erstatter da de overfladenære mineralfibre i mine-20 ralfiberpladen de ellers til filmdannelse nødvendige aluminiums i 1 i katf ibre, således at udgifterne til disse kan spares. Ved forbindelsen af de endnu i belægningen liggende fibre med det øvrige fiberstruktur af mineralfiberpladen opnås den bedst mulige forankring af belægningen. Ved hjælp af uorganiske kor-25 nede fyldstoffer, således som de anvendes ved lignende kendt teknik som i kiselsol-belægninger for at erstatte en del af de der til dannelsen af et lukket lag nødvendige fibre, kan den beskrevne virkning af mineralfibrene understøttes i denne retning ved, at kornede fyldstoffer, der er indlejret mellem mi-30 neralfibrene, yderligere lukker de endnu tilstedeværende hul ler mellem ved siden af hinanden liggende mineralfibre. I en foretrukken udførelsesform kan belægningsmassen yderligere -især ved en ringe rumvægt af mi neral fiberpiaden - tilsættes malede mineralfibre, der trænger ind i hullerne af den rela-35 tivt porøse mineralfiberoverflade og hjælper til med at lukke disse huller. Sådanne indlejrede malede mineralfibre bidrager stærkere end storkornede fyldstoffer til dannelsen af film.

5

DK 160139 B

Mængden af tilsatte mineralfibre kan - især ved plader med høj rumvægt og således fra starten af med tæt pakkede mineralfibre - være meget ringe, og arten af fibrene kan svare til fibrene i mineralfiberpladen, således at der herved ikke opstår væ-5 sentlige yderligere omkostninger. Derudover kan i en ligeledes fordelagtig udførelsesform ifølge opfindelsen en del af de nær overfladen liggende mineralfibre i mi neralfiberpladen være brudt, f.eks. ved at påføre belægningen ved en påvalsning, således at fibrene ligger tættere ind mod hinanden der og kan 10 danne et tættere net.

Derved bliver det muligt at danne et sammenhængende tæt lag i området nær overfladen af mineralfiberpladen, hvilket lag opfylder samtlige de stillede krav, og ikke behøver nogen efter-15 behandling bortset fra en tørring. Derved undgås ikke blot den egentlige udgift til efterhærdningen, men man opnår også en forenkling af kontrollen, da en ufuldstændig tørring er fuldstændig ukritisk i modsætning til en ikke-absolut regelret ef -terhærdning, eftersom pladen i tilslutning til fremstillingen 20 i luften har tilstrækkelig lejlighed til en eftertørring, således at den nødvendige vandbestand ighed sikres.

Kolloide kiselsyrer kræver dog tilsætning af et stabiliseringsmiddel for at være stabile i solfasen, i reglen i form af 25 natriumoxid. Medens natriumoxid i tilfælde af vandglas foreligger i en andel på f.eks. 25 - 30 vægt%, er det ved tilsætning som stabiliseringsmiddel til vandholdige kolloide kiselsyrer tilstrækkeligt med en mængde på langt under 1%, f.eks.

0,2 vægt%. For at kiselsol ved tørring kan danne et lukket lag 30 på de indlagrede fibre og fyldstoffer, er dens omdannelse fra sol til gel nødvendig. Denne sol-gel-omformn ing må dog ikke optræde før påføringen af belægningen, da kiselsolen med denne omdannelse udfældes i gel-tilstanden og ved geldannelsen ikke mere kan udfolde sin bindingsvirkning. Stabiliseringsmidlet, 35 som også i tilfælde af anvendelsesn af natriumoxid som følge af den yderst ringe mængde ikke kan give nogen nedsættelse af vandfastheden og ingen problemer med hensyn til foreneligheden 6

DK 160139 B

med mi neralfibrene, reagerer dog følsomt på elektrolytter, såsom natriumsulfat, calciumsulfat, natriumchlorid osv., indeholdt i belægningsmassen. Når der i massen forekommer elektro-lytholdige stoffer, altså stoffer, som indeholder eller fra-5 spalter vandopløselige substanser, som kan reagere med stabiliseringsmidlet for den kolloide kiselsyre, optræder en for tidlig sol-gel-omdanne!se og udfældelse af kiselsol, således at den ifølge opfindelsen nødvendige revnefri filmdannelse ikke mere nås i det nødvendige omfang.

10

Endvidere må det kræves, at fyldstofferne i kemisk forstand er inaktive over for stabiliseringsmidlet for kiselsol, og at de i hvert fald i vid udstrækning er fri for elektrolytter, som kan reagere med stabiliseringsmidler for kiselsol.

15

Fra US patentskrift nr. 34 90 065 er det ganske vist kendt, at imprægnere mi neralfiberplader med et kiselssolholdigt middel i et kun få mm tykt lag nær overfladen for at forbedre modstandsdygtigheden af sådanne plader i forbindelse med brand.

20 Hertil anvendes et bindemiddel bestående af fra 5 til 95 vægt% kiselsol og 95 - 5 vægt% bentonit, hvoved kiselsolen og bento-niten tilsammen danner bindefasen sammen med to kornede uorganiske fyldstoffer, der har et smeltepunkt henholdsvis under og over ca. 1.100°C, og hvor der som højeste smeltede fyldstof 25 f.eks. kan anvendes en hydrati seret aluminiumsilikat, såsom ildfast ler (Ballton), og til fyldstoffet med det lavere smeltepunkt en natrium-, kalium-, calcium,-, magnesium- og barium-aluminosilikat, som f.eks. Feldspat. I tilfælde af brand danner fyldstoffet med det lavere smeltepunkt en yderligere af-30 stivende keramisk binding, som skal opretholde den legemlige integritet af det porøse imprægneringslag, der danner en støtteramme, selv når mineralfibrene er brændt væk. Det samlede faststof indhold af imprægneringsmidlet andrager mellem 2 og 25 vægt%, hvorved indtrængningsdybden og dermed tykkelsen af im-35 prægneringslaget kan bestemmes ved indstilling af viskosite ten, tilsætning af befugtningsmidler, mekanisk ved inddrivning (Einrakeln) eller indvalsning eller fysisk ved undertryk på 7

DK 160139 B

den side af pladen, der ligger over for belægningen. Faststofindholdet af imprægneringsmidlet består igen af fra 1 til 20 vægt% af kiselsol (faststofandel), 1 til 15 vægt% bentonit, begge som bindefase, resten af de to uorganiske fyldstoffer 5 med forskelligt smeltepunkt i et gensidigt forhold mellem ca.

1:9 og 9:1.

På denne måde frembr i nges kunstharpiksbundet mi neral fiberplade med forbedrede brandegenskaber med et få mm tykt imprægneret 10 overfladelag ved, at en opslæmning af faststoffer i overfladen indbringes til den ønskede dybde, og pladen således tørres ved 2000C i 1 time.

I det i US patentskrift nr. 34 90 065 omhandlede tilfælde dre-15 jer det sig om akustik-dækplader eller lignende til indvendige lofter, hvor de specielle problemstillinger ved tagisoleringsplader eller facadeisoleringsplader, især også problemet vedrørende vandtæthed, ikke omtales. De er heller ikke egnede til tagplader, da det ikke her kommer til dannelse af et lukket 20 lag, og hertil er kiselandelen, der kan aftage til en værdi på kun 1 vægt%, for ringe. I dette skrift fremhæves kiselsolen heller ikke alene på grund af sin sol-gel-omformning til lagdannelse, men som en bindefase i form af en blanding af kiselsol og bentonit. Bentonit er en lerart, der er opkaldt efter 25 det første findested ved Fort Benton, Wyoming, USA, og udmærker sig ved en høj kvældnings- og absorptionsevne, og betegnes derfor også på tysk som Quellton. Bentonit består i det væsentlige af lerarter af Montmorillonit-gruppen, og i bredere forstand også af lagsilikater, hvis kvældningsevne skyldes, at 30 vand trænger ind i deres lag og kan sprænge disse.

Sådanne naturligt eller kunstigt påvirkede godt kvældbare lerarter tjener som bindeler til frembringelse af en såkaldt "GrUnfestigkeit" for mineralfiberpladen i det belagte område 35 ved dennes håndtering, oplagring osv. I tilfælde af brand går denne "GrUnfestigkeit" over i en keramisk binding, således som det tilstræbes ifølge beskrivelsen til US patentskrift nr. 34 90 065 til forbedring af mineralfiberpladens brandegenskaber.

8

DK 160139 B

Ved opfindelsen tilvejebringes ikke en kvældbar ler i bindefasen, som udelukkende består af kiselsol, da sådant ler på grund af sin store kvældbarhed formindsker belægningens vandbestand i ghed . Tilstedeværelsen af sådanne bi ndelerarter ved en 5 belagt facadeisoleringsplade ville i mangel af vandfastheden ikke sikre pudsets hæftning. Endvidere skulle der ifølge beskrivelse til US patentskrift nr. 34 90 065 også som fyldstof tilsættes montmori 11onitholdigt ler, som enten kan have kvældbarhed, som følge af sit naturlige af oplagringsstedet afhæn-10 gige høje indhold, især af natrium-montmorillonit eller ved aktivering som følge af vekselvirkning med alkalibestanddele fra andre stoffer i massen. Også i tilfælde af at en kvældbarhed ikke er nødvendig ved sådanne i fyldstofferne indeholdte montmorrilonit-lerarter af den i US patentskrift nr. 34 90 065 15 omtalte art eller ved stedlig bentonit i bindefasen, men hvor kvældbarheden er tilladelig uden problemer, må der ifølge den foreliggende opfindelse foretages et valg også med hensyn til fyldstofferne til en belægning af facadeisol er ingsplader på grundlag af den ovenfor inden for rammerne af den foreliggende 20 opfindelse anførte overvejelser, som udelukker kvældbare lagsilikater, såsom især natri ummontmorrillonitholdigt eller frembringende stoffer, eller nedsætter dem til en uskadelig negligerbar mængde.

25 Som fyldstoffer kan der ifølge opfindelsen anvendes uorganiske substanser, når blot de ikke er vandopløselige, som f.eks. aluminiumoxid eller -hydroxid, s i 1 iciumdioxid, ikke kvældbare brændte eller ikke-brændte lermineraler, talk, mullit, kridt, zirkoniumoxid, zinkoxid såvel som blandinger af disse stoffer.

30 Endvidere kan der som et uorganisk fyldstof efter behov tilsættes pigmenter til frembringelse af en ønsket farvevirkning, f.eks. Fe203, FeOOH, Ti02» C^Oø. Ved anvendelse som facadeisoleringsplade er det af stor fordel, når der ved siden af finkornede fraktioner også anvendes grovkornede fyldstoffer 35 med en kornstørrelse på fra 0,3 til 1,5 mm, som umiddelbart forbliver ved overfladen af mineralfiberpladen, og kan indbindes af kiselsol sammen med de overf1 adi ske fibre, og på 9

DK 160139 B

denne måde forhøje ruheden til forbedring af pudsets hæfte-evne.

Den kolloide kiselsyre kan ifølge opfindelsen anvendes i be-5 lægningsmassen med et faststof indhold mellem ca. 10 og 50 vægt%, fortrinsvis 30 - 40 vægt%, hvorved kiselsolen har en partikelstørrelse på fra 5 pm til 30 pm, og en specifik overflade på 100 - 350 m3/g. Variationer i faststof indholdet kan benyttes til justering af viskositeten eller generelt flyde-10 egenskaberne for belægningsmassen, og der er naturligvis også mulighed for en yderligere fortynding med vand til opnåelse af en ønsket konsistens.

I tilfælde af anvendelsen af grovkornede fyldstoffer er det 15 nødvendigt, at tilsætte tiksotrope midler til belægningsmassen, for at forhindre en sedimenter i ng af de store fraktioner, hvad der gør belægningsmassen bearbejdelig i en stor produktion. Som tiksotropt middel egner sig fortrinsvis uorganiske vandbindende substanser, f.eks. pyrogenkiselsyre.

20

Som fortykkelses- og tiksotropt middel ville bentonit i princippet også egne sig. Da bentonit stærkt nedsætter vandfastheden af belægningen på den skildrede måde, er sådanne tilsætninger til belægningsmassen for en fiberisoleringsplade ifølge 25 opfindelsen i større mængder uegnet og heller ikke i mindre mængder anbefalingsværdig.

Endvidere kan der til indstilling af viskositeten anvendes fortykkelsesmidler som methy1ce11u1 ose, stivelsesprodukter 30 osv. i belægningsmassen. Endvidere er det formålstjenligt ved en stor-teknisk bearbejdning af belægningsmassen, at tilføje kendte substanser til undertrykkelse af massens skum. Endelig skal en ringe mængde af kendte befugtningsmidler for massen tilføjes for at sikre en bedre hæftning af belægningen på de 35 hydrofobe mineralfibre i isoleringspladen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af en sådan belagt mi neralfiberplade er ejendommelig ved, at belægnings-

DK 160139B

10 massen trykkes ind i overfladen af mineralfiberpladen i en ønsket konsistens og under et betydeligt tryk, og at der derved frembringes brudte mineralfibre i området lige under mineral fiberoverf1aden. Indtrykningen kan med fordel ske i en 5 større dybde end, hvad der svarer til tykkelsen af belægningen eller imprægneringen, sådan at en stor del af mineral fibrene i nærheden af overfladen brydes og komprimeres igen, og samtidig sker der en homogen fordeling af belægningsmassen i de delvis brudte og tætnende mineralfibre i nærheden af overfladen. Der-10 ved kan mi neralfibrene i givet fald i forbindelse med yderligere belægningsmassen tilsatte mineralfibre og fyldstoffer virke som netværksdannere for kiselsolen, som omvendt binder disse stoffer ved sin i løbet af tørringen indtrufne sol-gel -omdannelse. På denne måde frembringes en lukket revnefri over-15 fladebelægning.

Eksempel 1

Der fremstilles en mineral fiberpiade med en rumvægt på 70 20 kg/m3 med 8 vægt% phenolharpiks som bindemiddel og 0,2 vægt% af et hydrofoberingsmiddel på si 1iconebasis på sædvanlig måde, hvorved der som mineralfibre f.eks. kan anvendes Basaltfibre.

Der fremsti lies en belægningsmasse med følgende sammensætn i ng: 25 50 vægt% kiselsol (40 vægt% faststofandel Si02) 20 vægt% formalede Basaltfibre 29,1 vægt% kaolin 0,2 vægt% methy1ce11u1 ose 30 0,1 vægt% silicone skumdæmper 0,5 vægt% pyrogen kiselsyre 0,1 vægt% al kylaryl-sul fonat (befugtningsmiddel)

De malede Basaltfibre bliver tilvejebragt med længder på mel -35 lem 20 og 300 pm og diametre mellem 1 og 10 pm.

Denne belægningsmasse blev trykket ind i overfladen af mineralfiberpladen ved hjælp af en påføringsvalse under et tryk på 11

DK 160139 B

15 N/cm2. ved påføringen blev pladeoverfladen trykket ca. 8 mm ned af påføringsvalsen, og dermed blev belægningsmassen trykket ind i et område nær overfladen af Basaltulden i en mængde på 700 g/m2. Bag påføringsvalsens fjedrede overfladen af mine-5 ralfiberpladen med et i forhold til påfør ingsva1 sens indtrængningsdybde noget mindre mål tilbage og indeholdt belægningsmassen med en indtrængningsdybde på 3 mm. Efter tørring ved knap 200°C i løbet af nogle minutter viste mineralfiberpladen en lukket revnefri belægning med ru overflade og god slid-10 styrke.

Eksempel_2

Der blev igen fremstillet en mi nera 1fiberp1ade af Basaltuld på 15 sædvanlig måde, dog med en rumvægt på 150 kg/m^ og 3 vægt% phenolharpiks som bindemiddel såvel som 0,3 vægt% hydrofobe-ringsmiddel på siliconebasis.

Som belægningsmasse blev følgende sammensætn i ng valgt: 20 65 vægt% kiselsol (40 vægt% faststofandel Si02) 8 vægt% malede Basaltfibre (dimensioneret som i eksempel 1) 16,2 vægt% kaolin 25 10,4 vægt% aluminiumhydroxid med en partikelstørrelse på over 10 pm 0,2 vægt% methylcellulose 0,1 vægt% silicone skumdæmper 0,1 vægt% alkylaryl-sulfonat som befugtningsmiddel.

30

Denne belægningsmasse blev ligeledes påvalset med en påforingsval se med et tryk på 50 N/cm2 på pladen, hvorved påføringsvalsen her trykkede 5 mm ind i pladeoverfladen. Påføringsmængden androg derved 400 g/m2. Efter ti 1 bagefjedri ngen 35 af den med belægningsmassen fyldte overflade af mineral fiberpladen bag påføringsvalsen fremtrådte belægningsmassen med indtrængningsdybde på 2 mm.

12

DK 160139 B

Efter en tilsvarende behandling som i eksempel 1 fremkom ligeledes en lukket revnefri belægning af overfladen, der viste en til anvendelsen som tagisoleringsplade tilstrækkelig gangbarhed .

5

Med begge eksempler trængte de malede Basaltfibre ind i den ru overflade af mineralfiberpladen, hvorved der dog i det nedre område af imprægneringen i praksis udelukkende forelå fibre fra mineralfiberpladen. En del af de malede Basaltfibre fra 10 eksempel 1 og eksempel 2 såvel som en væsentlig del af aluminiumhydroxiden i eksempel 2 lå på oversiden af mi neralfiber-pladen indlejret mellem de derværende brudte Basaltfibre fra pladen og dannede der en overflade, som pudset ville kunne sidde fast på. Derved foreslå kaolinen ligesom kiselsolen i 15 hovedsagen jævnt over hele kerneområdet af belægningen og trængte således også godt ind i overfladen af mineralfiberpladen, fyldte hulrummene ud og dannede en forbindelse med mineralfiberpladens fiberstruktur.

20 Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor f ig. 1 viser et snit gennem en isoleringsplade ifølge opfindelsen og 25 fig. 2 en skematisk forenklet fremstilling af påføreisen af belægningen på isoleringspladen ifølge fig. 1.

Den i fig. 1 viste isoleringsplade 1 kan være en facadeisole-30 ringsplade af kunstharpiksbundne mineralfibre 2, f.eks. af Basaltfibre bundet med phenolharpiks, og har en belægning 3.

Som det fremgår af fig. 2, tilføres en belægningsmasse 5 ifølge pilen Z i en tilførselstragt 6 en påføringsvalse 7 og 35 indvalses på i og for sig kendt måde af påføringsvalsen 7 i den endnu ubelagte overflade 8 af isoleringspladen 1. Derved trænger påføringsvalsen 7 ind i overfladen 8 af isolerings- 13

DK 160139 B

pladen 1 i en dybde T og trykker derved under samtidig knus-ning af de i overfladen liggende mineralfibre belægningsmassen 5 ind i isoleringspladen l's mineralfibre. Bag påføringsvalsen 7 udvider mi neralfibrene sig igen (efter at de har været tryk-5 ket sammen under valsen), og optager derved den mellem mineralfibrene indtrængende belægningsmasse 5 via en slags pumpevirkning. Belægningsmassen foreligger da over en effektiv indtrængningsdybde t i overfladelaget af isoleringspladen 1, der tydeligvis er mindre end indtrængningsdybden T for påførings-10 valsen 7. Indtrængningsdybden t omfatter kun det effektive kerneområde af belægningen, hvorimod der neden under i et ikke ubetydeligt omfang kan foreligge en gennemvædning af de dybere liggende mineralfibre med belægningsmassen, men ikke længere foreligger et næsten lukket lag. En sådan yderligere gennem-15 vædning er ønskelig for at opnå en god binding af belægningen 3 til de kunstharpiksbundne mineralfibre og forhøjer hæftestyrken af belægningen 3, ikke mindst med henblik på de nær ved den oprindelige overflade 8 af isoleringspladen 1 i tiltagende grad stærkt brudte mi nera 1 f i bre, som i fig. 1 er vist 20 som 2a.

I fig. 1 er antydet finkornene fyldstoffer 4 som kaolin med en partikelstørrelse på højst ca. 5 pm, hyppigt langt mindre, som sammen med belægningsmassens kiselsol kan trænge godt ind i 25 overfladen 8 af isoleringspladen 1. Storkornede fyldstoffer 10 med en partikelstørrelse på mere end ca. 10 μη», endog op til ca. 1 mm, er ligeledes vist, og tilsættes i relativ ringe mængde til belægningsmassen 5 og forbliver i overvejende grad på overfladen eller i umiddelbar nærhed af overfladeområdet af 30 isoleringspladen 1, idet de frafiltreres ved overfladen ved hjælp af Basaltfibrene. Malede mineralfibre som Basaltfibre 11 med en længde på fra 20 pm til 30 pm og en diameter på fra 1 pm til 10 pm, fortrinsvis mellem ca. 3 pm og 6 pm, ligesom Basaltfibrene 2 i isoleringspladen 1, forbliver fortrinsvis i 35 det umiddelbare overfladeområde af isoleringspladen 1, da de kun under gunstige betingelser trænger dybere ned mellem mineralfibrene 2 eller de brudte mineralfibre 2a for isole- 14

DK 160139 B

ringspladen 1. I de længere inde liggende områder af belægningen overtager de brudte Basaltfibre 2a af isoleringspladen 1 i tiltagende grad funktionen for de belægningsmassen 5 tilsatte malede Basaltfibre og tjener som netværksdannere for 5 bindingen gennem kiselsolen sammen med de finkornede fyldstoffer 4, som f.eks. kaolin.

På denne måde fås en opbygning af et lag 3 af et imprægneringslag 3a med en tykkelse på én eller flere mm, og en tynd 10 overfladisk lukket film 3b, der ligeledes kan fremstilles i en større tykkelse, men hvor en ganske ringe tykkelse er tilstrækkeligt, og som med henblik på den ru overflade af isoleringspladen 1 ikke mere kan måles. I det foreliggende eksempel er der med den tilføjede andel til storkornede fyldstoffer 10 15 og malede basaltfibre 4 opnået en tykkelse af filmen 3b, der som antydet i fig. 1, fuldstændigt tæt dækker de øverste brudte mineralfibre 2a af isoleringspladen 1, således at disse under ingen omstændigheder kan fremtræde på overfladen. En sådan eller endnu større tykkelse af filmen 3b, der kan danne 20 et egnet lag, egner sig især til anvendelse af isoleringspladen 1 som tagisoleringsplade, for at opnå en sikkert 1ukket belægning, der er lukker over for indtrængning af Bitumen og har en tilsvarende gangbarhed. De storkornede fyldstoffer 10 kan dog også fuldstændigt udelades. Ved anvendelse som faca-25 deisoleringsplade bevirker de storkornede fyldstoffer og en ophobning af fibre i området nær overf1aden, hvad enten det er brudte mineralfibre fra isoleringspladen 1 eller med belæg-ningsmassen 5 påførte malede mineralfibre 11 en 1ukket revnefri yderoverflade af belægningen 3, der alligevel har en vis 30 ruhed, som antydet ved overfladeujævnhederne 12. I denne forbindelse kan der også indeholdes storkornede fyldstoffer 10 i en ringe andel, der er indlejret i huller mellem brudte mineralfibre 2a i oversiden af isoleringspladen 1, og kun i ringe grad rager op over disse, mens i øvrigt brudte mineralfibre 2a 35 eller malede mineralfibre 11 foreligger umiddelbart på overfladen af laget 3, og således sørger for en vis ruhed.

Claims (8)

1. Belagt facade- eller tag i soleringsplade (1) af kunsthar- piksbundne mi neralfibre, især stenuld, med en belægning (3), der er dannet på basis af et uorganisk si 1ikat-bindemiddel såvel som partikler af uorganiske tilsætningsstoffer, kendetegnet ved, at det uorganiske bindemiddel er kolloid 35 kiselsyre, at belægningen (3) i hvert fald i langt den overvejende grad er anbragt i det område af mineralfiberpladen, der grænser op til mi nera 1fiberoverf1aden (imprægneringslaget 3a), DK 160139 B ιβ og at de uorganiske tilsætningsstoffer i det mindste i vid udstrækning er fri for elektrolytter og fri for kvældbare silikatlag, såsom især naturlige eller ved aktivering kvældbare lerarter af montmori 11 on it-gruppen. 5

2. Facade- eller tagisoleringsplade ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i belægningen (3) indgår mineralfibre med en længde mellem ca. 20 pm og 300 pm og en diameter mellem 1 μηι og 10 μιη, fortrinsvis mellem 3 μιπ og 6 μιη, og for- 10 trinsvis i en mængde på under 30 vægt% af den tørrede belægningsmasse.

3. Facade- eller tagisoleringsplade ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der i belægningen (3) indgår 15 grovkornede tilsætningsstoffer med en partikelstørrelse på over 10 μιη, især over 100 μηι, fortrinsvis i en mængde på under 25 vægt% af den tørrede belægningsmasse.

4. Facade- eller tagisoleringsplade ifølge krav 3, k e n - 20 detegnet ved, at et tiksotroperingsmiddel er tilsat til belægningsmassen.

5. Facade- eller tagisoleringspladen ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at der ud over even- 25 tuelle mineralfibre og grovkornede til sætni ngsstoffer er tilsat tilsætningsstoffer, der er finkornede med en partikelstørrelse på under 5 μπι, fortrinsvis under 3 μιη, og især under 1 μη».

6. Facade- eller tagisoleringsplade ifølge krav 5, ken detegnet ved, at det finkornede tilsætningsstof er kaolin.

7. Facade- eller tagisoleringsplade ifølge et eller flere af 35 kravene 1-6, kendetegnet ved, at tilsætningsstof ferne for så vidt de foreligger i en anden form end i form af mineralfibre, foreligger i den tørrede belægningsmasse i en

17 DK 160139 B mængde som højst kan være lig med mængden af faststof i kiselsolen.

8. Fremgangsmåde til fremstilling af en facade- eller tagiso-5 leringsplade ifølge et eller flere af kravene 1-7, kende tegnet ved, at belægningsmassen trykkes ind i overfladen af mi nera 1fiberp1aden i en ønsket konsistens og under et betydeligt tryk, og at der derved frembringes brudte mineralfibre i området lige under mi nera 1fiberp1adens overflade. 10 15 20 25 1 35