DK160461B - Ventilindretning, isaer paa et narkoseapparat - Google Patents

Description

DK 160461 B

O

Teknisk område:

Den foreliggende opfindelse angår en ventilindretning, især på et narkoseapparat, som omfatter en inhalations-5 indretning, såsom en narkosemaske, et gasforsyningssystem for tilføring af en gasblanding bestående af oxygen og narkosegas, og med i det mindste en ventil til styring af gasstrømmen i apparatet, samt fortrinsvis et udløb til reguleret udslip af forbrugt gas.

10

Teknikkens standpunkt:

Til narkoseapparater tilpasses et antal forskellige systemer. Ved det mindst udviklede system tilføres en frisk narkose-15 gasblanding ved hver indånding hos patienten. Ved hver udånding føres den udåndede gasmængde bort uden at udnyttes via en overskudsventil. Behovet for friskgastilførsel modsvarer ca. 100 ml/kg og minut (kg=patientens vægt).

20 Imidlertid kan den udåndede gasblanding inddeles i to dele, dels den del, som er nået ned i selve lungerne, alveolerne, hvor der sker gasskifte med blodet, således at ilt reduceres fra gasblandingen og carbondioxid tilføres, samtidig med et vis optagende af narkosegasblandingen i blandingen, og dels 25 den del, som kun når de øvre luftveje og luftrørene ned til alveolerne. I den sidstnævnte del, det såkaldte død-rumsvolumen, sker der intet gasskifte, hvilket indebærer, at når indåndingen er afsluttet og udåndingen er påbegyndt, findes der intet carbondioxid i dette gasvolumen, og i hovedsagen 30 er der heller ikke forbrugt noget oxygen eller nogen narkosegas .

Hvis intet af den udåndede gasmængde udnyttes igen, må man således erstatte store mængder af ikke forbrugt gasblanding 35 med frisk gas.

DK 160461 B

2

O

I et mere udviklet system, det såkaldte cirkelsystem, lader man den udåndede gas passere en carbondioxidabsorber, og kan på den måde udnytte en gasblanding, som er så fri for carbondioxid, at den igen kan tilføres patienten. Derved behø-5 ver hele det indåndede volumen ikke at bestå af friskgas, men det er tilstrækkelig med en mindre tillægsstrøm. Dette system er på sin side relativ kompliceret og kræver en konstant pasning af absorberen,som optager carbondioxidet.

10 For at kunne udnytte den ikke forbrugte gasblanding fra ud-åndingsvolumet uden at skulle anvende nogen sværthåndterlig absorber, har man også udviklet systemer med dobbelte gasveje. Man har således forsøgt at indfange det først udåndede og ufor-brugte volumen og beholde dette i et reservoir til genind-15 ånding, mens det sidst udåndede volumen fra alveolerne føres væk. Uanset systemets art kræves en ventil til at føre overskudsgas væk.

Overskudsventilen kan være af to slags: 20 1. Trykstyret, dvs. en fjederbelastet ventiltallerken, som åbner ved et vist overtryk i narkosesystemet. Denne type er mest almindelig.

2. Volumenstyret, hvorved ventiltallerkenen lukker ved et hurtigt opstået overtryk i narkosesystemet. Denne løsning 25 har fordelen, at systemet har samme ydelser under "kontrolleret" som spontanånding.

Det tekniske problem: 30 De problemer, som er tilknyttet de beskrevne typer af ventiler, er at der ved type (1) opnås forskellige ydelser for narkosesystemet, hvis patienten ånder spontant eller hvis narkoselægen "kontrollerer" (passer åndingen for patienten) åndingen og ventilen kræver en manuel omstilling, hvil-35 ket gør dens anvendelse sværere, samt medfører risiko for manøvreringsfejl, mens ved type (2) er ulempen, at hurtig

DK 160461 B

3 opstået overtyk af visse årsager, f.eks. hurtig friskgas-indstrømning, patienten hoster,"uregelmæssig kontrolleret ånding", kan låse ventilen i lukket stilling og give anledning til høje overtryk med følgende risiko for lungespræng-5 ning.

Løsningen:

Ventilindretningen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved de træk, der fremgår af krav l's kendetegnende del.

Opfindelsens virkning:

Ved den foreliggende opfindelse tilvejebringes en ventilindretning, som er passende til anvendelse på narkosesystemer 15 af forskellige typer, og som dermed fremviser stor sikkerhed mod fejlfunktioner, såsom fastlåsning i lukket eller åben stilling, og som har en automatisk funktion, således at der ikke kræves manuel omstilling.

20

Figurbeskrivelse: På de vedlagte tegninger er ventilindretningen ifølge opfindelsen vist i to udførelsesformer på narkoseapparater. Indretningen ifølge opfindelsen beskrives nedenfor un- 2 5 der henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser skematisk et narkoseapparats forskellige dele, idet apparatet ikke er vist med dets rigtige proportioner og rigtige indbyrdes størrelsesforhold mellem dets enkelte dele, 3 0 samt en udførelsesform af ventilindretningen, og fig. 2 skematisk et narkoseapparat med en anden udførelsesform af ventilindretningen, set på samme måde, som i fig. 1.

O C

Foretrukne udførelsesformer:

Det i fig. 1 viste narkoseapparat har et slangesystem 1, med et første tilslutningsstykke 2 og et andet tilslutningsstyk-

DK 160461 B

4 ke 3 samt en trevejsforbindelse 4. Trevejsforbindelsen er med to af sine afgreninger 5 og 6 tilsluttet dels en første slange 7, som udmunder i et tilslutningsstykke 2, respektive en anden slange 8, som udmunder i et tilslutningsstykke 3. En 5 tredje afgrening 9 til trevejsforbindelsen 4 er indrettet til at udgøre en tilslutningsstuds for den inhalationsindretning, hvorved narkosegasblandingen tilføres patientens åndedrætsveje. En sådan indretning kan bestå af en maske eller et rør. Sådanne indretninger er dog velkendte og skal 10 derfor ikke beskrives nærmere.

Tilslutningsstykkerne 2 og 3 er på sin side tilsluttet til en del af narkoseapparatet, som i det følgende kaldes reguleringsindretningen 10. Tilslutningsstykket 2 er derved 15 tilsluttet til en studs 11, som fører til en kanal 12, som med sin i forhold til tilslutningsstudsen 11 modstående ende udmunder i en tilslutningsstuds 13. Kanalen 12 har en indsnævring 14. Mellem indsnævringen 14 og tilslutningsstudsen 11 udmunder i kanalen dels en tilslutningsstuds 2o 15 og dels en sidekanal 16. Mellem indsnævringen 14 og tilslutningsstudsen 13 udmunder en sidekanal 17.

Tilslutningsstudsen 15 er indrettet til en ikke vist slange, som er indrettet til tilføring af friskgas, en blanding af 25 narkosegas og oxygen fra trykbeholdere. En indretning til tilføring af narkosegasblandingen udgør udover slangesystemet 1, narkosemasken eller lignende og reguleringsindretningen 10, apparatets fjerde del. Sådanne gasforsynings-systemer er imidlertid velkendte og skal derfor ikke be-3q skrives nærmere i denne sammenhæng, men det skal derimod ventilindretning ifølge opfindelsen.

Kanalerne 16 og 17 fører begge til en ventilindretning 20, idet kanalen 16 fører til et første kammer 21 og kanalen 17 35 til et andet kammer 22. Kamrene 21 og 22 er gastæt adskilt fra hinanden ved hjælp af en membran 23, som bærer en stang 24. Når stangen 24 er ført gennem væggene 25 og 26 af kam-

DK 160461 B

5 rene 21 og 22, findes der i disse vægge tætnende membraner 27 og 28. Den ende af stangen 24, som træder ud af kammeret 22 gennem membranen 27 er forsynet med et manøvreringsorgan 29.

5

Den ende af stangen 24, som træder ud af kammeret 21 gennem membranen 28 befinder sig i et tredje kammer 30, som er omsluttet af en væg 31. Denne ende af stangen bærer en ventiltallerken 32, som kan samvirke med et ventilsæde 33. j0 Ventiltallerkenen og dermed også stangen 24 belastes i ret ning mod ventilsædet 33 af en svag fjeder 34.

Ventilsædet 33 udmunder via en kanal 35 i en tilslutningsstuds 36, som bærer tilslutningsstykket 3, og kanalen 35 er 15 derved tilsluttet slangen 8. I det tredje kammer 30 udmun der yderligere to kanaler, en kanal 37, som slutter i en tilslutningsstuds 38, og en kanal 39, som udmunder i en tilslutningsstuds 40. Tilslutningsstudsen 38 er på sin side indrettet til at være tilsluttet en beholder til op-2o samling af forbrugt gas, i hvilken beholder gas kan lag res under udåndingsperioderne. Studsen 40 er indrettet til at tilsluttes en slange til at føre forbrugt gas bort.

Slangen er derved på konventionel måde tilsluttet et ikke vist ventilationssystem.

25

Den resterende tilslutning til kanalen 12, tilslutningsstudsen 13 er indrettet til tilslutning af en såkaldt åndingsballon. En sådan ballon består af en blæsedel 42, normalt af gummi, og som arbejder mellem en mere eller mindre sam-30 mentrykket tilstand og en fyldt tilstand. Nogen udspænding af materialet i blædedelen 42 forekommer derimod ikke ved brug, idet apparatet ikke er indrettet til at arbejde ved sådanne tryk, som skulle kunne tilvejebringe en sådan udspænding. Ved hjælp af ballonens bevægelser indikeres pa-3ø tientens ånding , og indåndingen kan understøttes ved at trykke omkring blæsedelen. Også denne indretning er imidlertid velkendt inden for området.

Som det fremgår af den angivne beskrivelse udmunder det rum,

DK 160461 B

6 i det følgende kaldet primærrummet, som repræsenteres af patientens lunger, patientens åndedrætsveje og nævnte indretning, såsom en maske, et svælgrør eller lignende , i treve jsforbindeIsen 4 og er tilsluttet to rum, et første rum 5 44, som repræsenteres af slangen 7, tilslutningsstykket 2, kanalen 14 og åndingsblæsedelen 42, til hvilket rum desuden er tilsluttet begge rummene 21 og 22 i ventilindretningen'20. Dette rum 44 er på sin side tilsluttet gasforsyningssystemet gennem tilslutningsstudsen 15.

10

Til primærrummet, som omfatter patientens åndedrætssystem, er via trevejsforbindelsen 4 parallelt méd rummet 44 tilsluttet et andet rum 45, som repræsenteres af slangen 8, tilslutningsstykket 3 og kanalen 35. Rummet 45 kan desuden 15 via ventilsædet 33 tilsluttes det tredje rum 30 i ventil indretningen 20, 0g fra dette findes, som nævnt, frit udløb for gassen.

Hvis man forudsætter, at en indånding skal påbegyndes, og at 20 rummet 44 derved er fyldt med en ubrugt narkosegasblanding, så vil indåndingen medføre at denne gasblanding via trevejsforbindelsen 4 strømmer ind i det nævnte primærrum. Derved tages gasblandingen fra blæsedelen 42, hvilken gasblanding må strømme gennem kanalen 12. Tilføring af friskgas gennem 25 tilslutningsstudsen 15 er nemlig således reguleret, at den på denne måde tilførte gasmængde ikke er tilstrækkelig til den strøm, som strømmer ind i patienten ved indåndingen. Når gassen strømmer genriem kanalen 12, vil dens hastighed øges i indsnævringen 14, hvilket medfører et undertryk i indsnæv-30 ringen, og straks efter denne i forhold til trykket på til strømningssiden , hvor gas strømmer fra blæsedelen 42 og frem til indsnævringen 14. Trykket i rummet 21 i ventilindretningen 20 bliver således lavere end trykket i rummet 22. Dette gør at ventiltallerkenen 32 sættes an mod ventilsædet 35 33 og den ved hjælp af forskellem mellem gastrykkene dannede kraft understøttes af kraften fra fjederen 34. Ventiltaller-kenen 32 tætner således mod ventilsædet 33 og nogen strømning af gas gennem slangen 8 kan ikke ske, og gasvolumen i rummet 45 - bibeholdes i dette rum.

DK 160461 B

7 Når den efterfølgende udånding er påbegyndt er ventilen 32, 33 stadigvæk lukketj fjederen 34 giver altid et initialtryk , også selv om stangen 24 ikke skulle være påvirket af nogen trykforskel mellem siderne af membranen 23. Dette 5 medfører, at den ind gennem trevejsforbindelsen 4 strømmende gasblanding ikke vil trykkes ind i slangen 8, idet modtrykket i denne afgrening, rummet 457 på grund af den lukkede ventil er højere end i det til slangen 7 tilsluttede rum 44. Under indåndingen hentes som nævnt gasblanding fra blæsedelen 42, 10 således at denne er trykket sammen, når udåndingen påbegyndes, og den udåndede gasblanding kan således strømme ind i rummet, indtil blæsedelen er fyldt.Imidlertid medfører denne gasstrømningsretning et trykforhold i kanalerne 16 og 17, som er omvendt af, hvad der var tilfældet ved indåndin-15 gen. Således vil trykket i det første rum 21 blive højere end trykket i det andet rum 22, hvilket medfører at stangen 24 og dermed ventiltallerkenen 32 påvirkes af en kraft i retning væk fra sædet 33. Dette medfører, at når udåndingen har pågået en vis tid, vil ventiltallerkenen 32 åbnes fra 20 sædet 33, hvorved modtrykket i rummet 45 bliver meget lavt og lavere end i rummet 44. Den tilbageblivende , fra primærrum- met udåndede gasblanding, vil derved afbøjes til slangen 8 og ud gennem ventilen, samt videre for bortventilation gennem kanalen 39 og studsen 38. Gas, som under udåndingsperioden 25 ikke når at blive anvendt '.af ventilationssystemet, strømmer via studsen 38 til det nævnte lagringsvolumen. I første omgang trykkes derved den i rummet 45 indelukkede gasmængde ud af den indstrømmende gas. Når udåndingen ophører, således at trykforskellen mellem rummet 21 og 22 ikke længere formår at 30 overvinde kraften fra fjederen 34, lukker ventiltallerkenen 32 igen, og det sidst udåndede gasvolumen lukkes inde i rummet 45.

Udover at ventilen åbner og slipper overskudsgas ud ifølge 3 5 ovenstående beskrivelse ved en normal udånding, vil hver gasstrømningsretning svarende til ved udånding forbi indsnævringen 14, åbne ventilen, dvs. hvis en strøm af friskgas tilføres systemet eller hvis patienten hoster, og dette uden nogen risiko for fastlåsning af ventilen.

DK 160461 B

8

Ved næste indånding danner den lukkede ventil 32, 33 igen en hindring for, at gassen i rummet 45 kan suges tilbage til primærrummet, såsom det er beskrevet forud. Derimod er den først udstrømmende del af den udåndede luft maga:sine.ret g i rummet 44 og vil udgøre en del af den gasblanding, som inhaleres.

Den beskrevne funktion indebærer altså, at et første volumen af den udåndede luft opsamles i reguleringsindret-10 ningen 10, først og fremmest i blæsedelen 42, mens et sid ste volumen af den udåndede luft føres bort. Ved indånding indåndes en gasblanding sammensat af dels den første del af den ved den forudgående udånding udåndede gasblanding, som er maganiseret i reguleringsindretningen, og dels af 15 den siden den forudgående indånding tilførte friskgas. Ved passende indretning af apparatet, kan derved opnås, at det først udåndede gasvolumen, som er opmaganiseret i reguleringsindretningen i hovedsagen modsvarer død-rumsvolumenet, som aldrig har nået alveolerne, og som således er uforbrugt. Den 20 sidst udåndede del, som derefter bortventileres ved hjælp af reguleringsindretningen vil på den anden side i hovedsagen svare til det gasvolumen, som har nået alveolerne, og som således regnes som forbrugt og derfor ikke igen bør tilføres patienten.

25

En således fuldstændig indretning af apparatet, at begge delene af det udåndede volumen fuldstændig skilles fra hinanden for genindånding respektive bortventilation, er naturligvis umuligt at opnå. Forholdet mellem død-rumsvolume-30 net og det totale åndingsvolumen er således forskelligt fra patient til patient og er for øvrigt umuligt at på praktisk måde måle med nogen større nøjagtighed. Desuden kan åndingen være dybere eller mindre dyb, og en vis blanding inde i gasmassen, sker ved strømningen. Imidlertid bør en 35 sådan indretning foretrækkes, som giver en vis bortventila tion af ikke forbrugt gas, som således må erstattes med friskgas, mens genindånding af forbrugt gas indeholdende carbondioxid må undgås.

DK 160461 B

9

Indretningen af apparatet til det efterstræbte resultat sker ved at tilpasse de forskellige volumener til hinanden, og også ved tilpasning af gennemstrømningsarealerne. Desuden må kanalen 12 med sin indsnævring 14 og udformning og pla-5 cering af de afgrenede kanaler 16 og 17 udføres med så stor omsorg, at ventilen 32, 33 åbnes, når rummet 44 er fyldt, idet dette rum er indrettet til at modtage den nævnte første del af den udåndede gas. Ventilen må tillade en tilstrækkelig hurtig bortventilering af gassen i rum-10 met 45, således at et sådant modtryk, som forstyrrer funk tionen ikke dannes. Det er også vigtigt, at ventilen 32, 33 lukker hurtigt, når indåndingen påbegyndes, da en tilbagestrømning af den forbrugte gas ellers kan ske. Ved hvilket tryk og i hvilket tidsrum ventilen 32, 33 arbejder 15 bestemmes af flere faktorer, såsom rummenes 21 og 22 volumen, membranens 23 areal og fjederens 34 kraft, samt også ar-bejstrykket i rummet 45 mod ventiltallerkenen 33. Yderligere påvirker de bevægelige masser af ventilen forløbet, og disse bør holdes så små som muligt.

20

Manøvreorganet 29 på stangen 24 muliggør manuel åbning af ventiltallerkenen 32, således at gennemventilation af rummet 45 kan påvirkes eksempelvis ved indledning og afslutning af en narkose.

25

Som det fremgår af den foregående beskrivelse er opfindelsens grundideer ved systemet ifølge udførelsesformen, at den udåndede gasmængde styres i et tidsforløb ind i to rum, den først udåndede del ind i et første rum for genindånding, og 30 den sidst udåndede del ind i et andet rum for bortventilation.

Denne styring af gasportionerne sker med ventilen ifølge opfindelsen,sot. altid åbner sig ved udånding og/eller tilfældige høje strømninger af friskgas ind i systemet. Denne ventil kan ikke låse sig fast, således at store statiske tryk-35 belastninger opstår i patientens brystkasse, og den kræver ikke nogen manuel omstilling.

Styringen tilvejebringes ved at ventilindretningen afføler strømningsretningen i kanaler hørende til det første rum, således at indstrømning ved udåndingen initierer, at gasstrøm-

DK 160461 B

10 o men ledes om til det andet rum efter en vis tidsperiode, mens udstrømning fra det første rum ved en indånding initierer, at det andet rum lukkes på en sådan måde, at strømning fra dette ikke kan ske.

5

Til nævnte afføling af strømningsretningen er som nævnte indrettet den særskilte ventil ifølge opfindelsen. Denne styrer strømmen i forhold til det andet rum, på en sådan måde, at indstrømning ikke kan ske under den første udåndingsperio-10 de, hvorved gasstrømmen låses over til det første rum, og således at udstrømning fra det andet rum til patienten i det hele taget forhindres, mens udstrømning for bortventilation tillades. Denne styring af strømningen i forhold til det andet rum sker ifølge den foregående beskrivelse ved hjælp 15 af en ventil i det andet rums indre del, hvilken ventil i lukket tilstand forhindrer såvel indstrømning i det gasfyldte rum, som udstrømning fra det samme, mens den i åben stilling tillader bortventilation åf gas fra rummet, hvorved gas samtidig kan strømme ind.

20

Ventilindretningen 20 i fig. 1 kan modificeres som vist i fig. 2, således at den kan anvendes i andre narkosesystemer, såsom cirkelsystemer eller Mapleson D system. Ved den i fig. 2 viste udførelsesform er en studs 40 tilsluttet til et nar-25 kosesystem (f.eks. et cirkelsystem eller et Mapleson D system).

Studsen 50 er ved hjælp af en kanal 53 forbundet med en anden studs 54, som bærer en åndingsblæsedel 55. Kanalen 53 har en indsnævring 56 fra hvilken indsnævrings 56 mod studsen .50 30 vendende ende, udgår en sidekanal 57 og fra hvilken indsnævrings' 56 mod studsen 54 vendende ende udgår en sidekanal 58. Sidekanalerne 57 og 58 udmunder hver i et kammer 59 henholdsvis 60 til en ventilindretning 61.

35 Ventilindretningen 61 er i princippet af samme type som den før beskrevne, ventilindretning 20,og har således et hus 62,.

DK 160461 B

11 o hvori kamrene 59 og 60 er beliggende, en membran 63, som dan* ner en skillevæg i huset 62 mellem kamrene 59, 60, et ventilsæde 64, som kan lukke med et ventillegeme 65, som ved hjælp af en stang 66 er forbundet med membranen 63. Ventilsædet 5 65 udgør en forbindelse mellem kamrene 60 og en evakuerings kanal 67 for forbrugt gas, og som kan sammenlignes med evakueringskanalerne 38, 39 på den førstnævnte udførelsesform.

En svag fjeder 68 forsøger at holde ventillegemet 65 lukket og således at det ligger an mod sædet 64.

10

Ved denne udførelsesform tilføres ligesom tidligere frisk gas f.eks. gennem en studs 69 i en tilpasset strøm strøm i et narkosesystem af en passende type. Ved en tilstrækkelig kraftig eller hurtigt øgende gasstrøm i retning mod åndingsblæ-15 sedelen 55 forbi indsnævringen 56 vil ventilen åbnes, uafhængigt af, om gasstrømmen er forårsaget af udånding, stødende hoste eller en stor friskgasstrømning.

Således vil udåndingsgassen ved udånding strømme ind i stud* 20 sen 50 og videre til kanalen 53. Gennem det højere tryk før indsnævringen 56 vil trykket i kammeret 59 blive højere end i kammeret 60, hvilket medfører at membranen 63 åbner ventillegemet 65. Den forbi indsnævringen 56 strømmende gas får således frit udløb gennem evakueringskanalen 67 via sidekana-25 len 58 og kammeret 60. Først når udåndingen er slut vil ventilen lukke, hvorved friskgassen vil fylde åndingsblæse-delen 55 og slangen 52. Ved åndedrætshjælp gennem sammentrykning af åndingsblæsedelen 55 vil det medføre højere tryk i kammeret 60 end i kammeret 59, hvilket vil medføre, at ven-30 tilen holdes lukket, således at ingen friskgas mistes.

Den beskrevne ventilindretning har vist sig at fungere godt, og er relativ enkel i sin udførelse, som er hentet fra det teknikområde, som tidligere har forekommet i sammenhængen, 35 hvorved forståelsen af apparatet og dets pasning gøres nem-

Claims (3)

1. Ventilindretning, især på et narkoseapparat, som omfatter en inhalationsindretning, såsom en narkosemaske, et gas-10 forsyningssystem til tilføring af en gasblanding bestående af oxygen og narkosegas, i det mindste en ventil (32, 33; 64, 65) til styring af gasstrømmen i apparatet, samt fortrinsvis et udløb (37; 67) til reguleret udslipning af forbrugt gas, kendetegnet ved, at der til venti-15 lens (32, 33; 64, 65) åbning og lukning er indrettet en styreindretning (12, 14, 20; 53, 56, 61), som omfatter en følerindretning (12, 14; 53, 56) indrettet til at afføle gashastigheden og gasstrømningsretningen i en gasvej i apparatet, og en kraftindretning (20; 61) indrettet til at 20 åbne ventilen (32, 33; 64, 65) i apparatet, når gashastigheden i en forudbestemt retning, f.eks. på grund af en kraftig udånding eller et hostestød fra den til inhalationsindretningen tilsluttede patient, eller på grund af kontrolleret frembringelse af en gasstrøm overstiger en 25 vis forudbestemt værdi gennem følerindretningen, og at tillade ventilen at være lukket, når nævnte forudbestemte gashastighed underskrides, hvilken følerindretning omfatter en kanal (12; 53) med en indsnævring (14; 56) og på begge sider af indsnævringen placerede indløb til to sidekana-30 ler (16, 17; 57, 58), samt at kraftindretningen (20; 61) er indrettet til at styre ventilen (32,33; 64, 65) til dens forskellige stillinger ved udnyttelse af det højere tryk, som afhængigt af gassens strømningsretning og dens strømningshastighed opstår på tilstrømningssiden af indsnævrin-35 gen i forhold til det lavere tryk nedstrøms af indsnævringen, og dannes af to kamre (21, 22; 59, 60), som er tilsluttet til hver af en af de nævnte sidekanaler (16, 17; 13 DK 160461 B 57,58) og som er adskilt fra hinanden ved hjælp af et ind mod og væk fra respektive kamre bevægeligt organ, såsom en membran (23; 63), hvortil ventilen (32, 33; 64, 65) er tilsluttet, således at nævnte trykforskel, som opstår i følerindretnin-5 gen, medfører en flytning af organet og dermed en styring af ventilen.

2. Ventilindretning ifølge krav 1,kendetegnet ved, at membranen (23) er indrettet til at påvirke ven- 10 tilen sammen med en initialkraft, f.eks. en fjederkraft, på en sådan måde, at strømning i en retning virker for at åbne ventilen mod virkning af den nævnte initialkraft, mens strømning i den anden retning virker for at lukke ventilen med støtte fra den nævnte initialkraft ved hjælp af 15 den af strømningen forbi indsnævringen opståede forskel mellem trykkene i rummene (21, 22).

3. Ventilindretning ifølge krav 1 eller 2, kendete g-ned ved, at følerindretningen (12, 14; 53, 56) er tilsluttet 20 med det parti af dens kanal (12; 53), som befinder sig på den ene side af indsnævringen (14; 56) til en blæsedel (42) der kan udvides og sammentrykkes, og at kraftindretningen (20; 61) er indrettet til at påvirke ventilen (32, 33; 64, 65), som er placeret i nævnte udløb (37; 67), således at ven-25 tilen lukkes, når en kontrolleret gasstrøm tilvejebringes ved sammentrykning af blæsedelen. 30 35