DK161945B - Fremgangsmaade til formaling af korn- og froeprodukter og apparat til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

i

DK 161945 B

Nærværende opfindelse angår en fremgangsmåde til formaling af korn- og frøprodukter af den i krav l's indledning angivne art. Desuden angår opfindelsen et apparat til udøvelse af fremgangsmåde af den i krav 17's 5 indledning angivne art.

Før fremkomsten af valsekværne anvendtes sædvanligvis kværnesten til formaling af korn, og i udstrakt grad kan en roterbar kværnesten med cirkulær bearbejdningsflade anses for værende en skive, men ingen anser dog de gamle kværne-10 stensmøller for at være skivekværne.

Allerede da man anvendte de gamle kværnestenskværne, forsøgte man at forbedre formalingseffekten for derigennem at formindske antallet af nødvendige passage^ således at der opnås en fuldstændig formaling gennem rif-15 ling af kværnestenenes forarbejdningsflader. Opkomsten af valsekværne indebar store resultatforbedringer med hensyn til melkvalitet, udbytte og produktionskapacitet men resulterede samtidig i en meget stor anlægskompleksitet med store investerings- og driftsomkostninger.

20 Med jævne mellemrum har der derfor været forslag fremme om at erstatte de komplicerede og dyre valsekværne med hurtigt arbejdende skivekværne, som indenfor andre områder, særligt inden for papirmasseindiistrien, har gjort sig bemærket ved en forholdsvis stor enkelhed og høj 25 produktionsevne. Det amerikanske patentskrift nr. 706 259 (Schweitzer) fra 1902 er et tidligt eksempel på at anvende skivekværne til formaling. Schweitzer foreslog anvendelsen af ringformede formalingsskiver med rifler eller spor udformet i forarbejdningsfladerne og anbragt serievis på 30 en speciel måde, som hovedsageligt var kendetegnet ved, Ϊ at sporene skulle afgrænses af savtakkede forhøjninger med skarpe kanter og med successiv overgang fra spor med stor bredde og stof dybde ved den ringformede formalingsskives indre omkreds, hvor fødningen skete, til meget finere 2

DK 161945 B

spor eller rifler i retning hen imod skivens ydre omkreds.

De grovere spor ved den indre omkreds skulle lette fedningen, og i området for disse grovere spor skulle afskalningen af kornet starte, og derefter skulle bearbejd-5 ningen successivt gennemføres til en fuldstændig formaling i'de meget finere spor. Schweitzer foreslog desuden, at sporene skulle udformes som tangenter til en lille cirkel med samme centrum som for formalingsskiven for derved, at sporenes skæringsvinkler for to samvirkende formalingsskiver 10 med i~forhold til hinanden spejlvendte forarbejdningsfla der skulle variere i skivernes omdrejningsretning. Ideen med at formale korn til fint mel i ét trin med frønvalingsskiver af denne art ledte ikke til fremskridt, men kort tid efter blev det, i det amerikanske patentskrift nr. 934 457 15 (McLaughlin) fra 1905, foreslået, at en lignende type af formalingsskiverskulle anvendes i forbindelse med afskalning.

I det sidstnævnte patentskrift kan man dog ikke fremdrive nogen anden ide med spormønstret, end at sporene skulle være lette at fremstille, og at det foreslåede spormøn-20 stor ville egne sig bedre til afskalning end formaling fremgår ikke. Man kan gætte, at McLaughlin med kendskab til Schweitzers tidligere formalingsskiver vidste, at de ikke v.ar egnede til formaling men måske ville kunne anvendes til afskalning.

25 Mange forslag vedrørende formalingsskiver med spor af forskel lige slags er siden blevet fremsat, men resultaterne, i det mindste hvad angår formaling af korn i ét trin til fremstilling af mel af god kvalitet til lave omkostninger, har været nedslående. K-E A Johnsson konstaterer eksempel-30 vis, i det svenske patentskrift nr. 419 945 fra 1981, at der ikke findes noget, som ved en skivekværn ved et givet omdrejningstal og given formalingsskivetype kan påvirke formalings-materialets bevægelsesmønstre_og opholdstid imellem to i forhold til hinanden roterende, koaksiale formalingsskiver, og 35 med udgangspunkt i denne overbevisning foreslog han en helt ny type formalingsskiver, som var kendetegnet ved for en 3

DK 161945 B

stillestående formalingsflade at skulle anbringes i en serie små, i overfladen indfældede, separat drevne formalingsskiver. Formalingsresultatet med disse nye formalingsskiver er hidtil u-kendt, men åbenbart er de komplicerede og meget følsomme 5 over for rystelser.

Fælles for alle kværne med kompliceret forma lings flade form er vanskeligheden ved korrekt at bedømme påvirkningen af hver enkelt faktor ud fra det samlede kompleks af faktorer, som indvirker på formalingsresultatet. En grundlæggende forud-10 sætning for tolkning af måleresultatet er givetvis, at det formalede produkt kan analyseres, og at analyseresultaterne kan henledes til de enkelte faktorer, som har været bestemmende for resultatet. Det er desuden af meget stor vigtighed, at analyserne kan udføres så hurtigt som muligt 15 og i nær tilknytning til det i hvert tilfælde anvendte apparat.

De botaniske bestanddele for ceralier (frø og kornkerner) er som bekendt melkroppen (frøhviden uden aleuronlaget), kimen samt aleuron- og skallaget, hvilke lag benævnes 20 under navnet klid. Skal- og aleuronlag-delene samt kim delen kan udnyttes f.eks. i en vis mængde som foder som tilskud til melet for at tilføre dette et fibertilskud og til øgning af melets mineral- og vitaminindhold.

Korn- eller frøkernernes skallag, aleuronlag og melkrop 25 har forskellig hårdhed og tæthed, og selve formalingsprocessens opgave er at nedbryde korn- eller frøkernerne i en sådan grad, at de resulterende partikler kan separeres i dele, som indeholder ønskede procentandele af melkrops-, aleuron- og skaldele. Til sikring af tilstrækkelig nedbryden-50 de formaling og separering for fremstilling af mel af god kvalitet, og med tilfredsstillende udbytte, har det hidtil været nødvendigt at udføre både formalingen og sigtningen i flere trin. Visse indledningsvise fremskridt i forbindelse med forsøg på, i stedet for valsekværne, at 55 anvende skivekværne, gav sig udslag i forhåbninger om, at det ma-

DK 161945B

4 skinelle udstyr med hensyn til selve kværnen skulle kunne forenkles i forhold til det maskinelle udstyr angående formalingen i valsekværne. Før fremkomsten af nærværende opfindelse er disse forhåbninger imidlertid ikke ble- -5 vet indfriet, og nye stærkt forbedrede analysemetoder har bekræftet dette.

I det ovennævnte svenske patentskrift nr. 419 945 menes hovedårsagen at være vanskeligheden ved at påvirke formalingsmaterialets bevægelsesmønstre og opholdstid imel-10 lem de hidtil anvendte formalingsskiver. Opfindelsen ta ger udgangspunkt i den antagelse, at den udslagsgivende eller en stærkt bidragende årsag er, at man for at få tilstrækkelig nedbrydning ved en enkel kværnepassage har set sig nødvendig til at lade formalingsmaterialet passere ra-15 diært imellem kværneskiver med flere mere eller mindre for skellige riflingsfelter, som har indbyrdes forskellig spordybde og -bredde. Formalingsskiver med to eller flere riflingsfelter kræver større radiær plads end et enkelt ensrettet riflingsfelt. De forskellige riflingsfelter kan 20 imidlertid sammenlignes med flere kværnetrin, og det er meget sværere for ikke at sige umuligt, via indstilling af den ene formalingsskive i forhold til den anden, at tilpasse et ringformigtriflingsfelt, uden at påvirke de tilgrænsende ringformede riflingsfelter. En forbedring af 25 nedbrydningen imellem to imod hinanden beliggende ring formede ri flings felter har derfor en tendens til at være forbundet med en forringelse af forarbejdningen imellem efterfølgende eller forudgående ri flings felter, og det er meget svært at angive den virkelige årsag eller kombina-50 tionen af årsager, som leder til det dårlige resultat.

En bestemt sandsynlig årsag vil antageligt være vanskeligheden ved at tilfredsstille kravet til en ensartet nedbrydning af korn eller frø med varierende størrelse i forbindelse med en vis del af tilført formalingsmateriale 55 ved successivt at lade formalingsmaterialet passere imel-

DK 161945 B

5 lem to eller flere rif1 ingsfelt er, i hvilke sporbredden og -dybden trinvis mindskes i formalingsmaterialets fremføringsreting, og desuden er det sædvanligvis nødvendigt, ved de hidtil kendte skivekværne, ofte at skif-5 te formalingsskiver selv i forbindelse med mindre for skelle imellem forskellige dele af formalingsmaterialet.

Det dokument, der beskriver den kendte teknik som har nogen interesse i forbindelse med nærværende opfindelse, viser sig imidlertid at være GB offentliggørelsesskrift 10 nr. 2 088 247. Dette dokument, der gives fuld opmærk somhed i indledningen til de uafhængige krav, viser en skivemølle og en flerhed af forskellige parvist samarbejdende mølleskiver, beregnet på brug deri. Hvert af disse skivepar har profilerede overflader, der er 15 gensidigt vendt mod hinande, og hver profileret over flade består af riller, arrangeret i sæt langs en ringformet zone og strækkende sig tangentielt til en imaginær cirkel, hvis center er placeret på skivens aksel.

Ifølge dette dokument kan rillerne i hvert sæt være 20 parallelle og progressivt kortere i længden og progressivt fladere, efterhånden som de nærmer sig skivens periferi. Fem eksempler på sådanne parvist samarbejdende profiloverflader er illustreret i GB offentliggørelses-skrift nr. 2 088 247, og i hvert eksempel har den pro-25 filerede ringformede zone på hver skive en radius, som synes mindst at være skivens halve radius. I beskrivelsen af de illustrerede eksempler, der viser skiver, som har riller, der er arrangeret i sæt, siges skiverne at være udstyret med traditionelle møllestene af 30 typen med riller, som er tilspidsede og rillernes bre- ] dere ender vender ud mod skivens center. Rillerne indeholder såkaldte hovedfødningsriller, som er længere end de andre riller, som kan forlænges ind til skivens centrum. Rillernes dybde mindskes i retning mod peri-35 ferien af skiven, og kan være mindsket i dybden i en i 6

DK 161945 B

sådan grad, at yderkanten af skiven er gjort flad.

Ifølge GB offentliggørelsesskrift nr. 2 088 247 er rillerne således, i det tilfælde de er arrangeret i sæt, progressivt kortere i længden og tilspidsede i bredden 5 såvel som i dybden i længderetningen, for at lette ind førslen i rillerne af materiale der skal males. Dette var tænkt for at hæve møllekapaciteten. Det er imidlertid et faktum, at de udvidede indre ender af rillerne vil mindske det mulige antal riller i en given mølle-10 skive, og et relativt lille antal riller med progres sivt aftagende bredde og/eller dybde i føderetningen vil have en ufordelagtig effekt, både på møllens gennemløb og på dens nedbrydningskraft.

I modsætning hertil angiver nærværende opfindelse, at 15 en skivemølles kapacitet og nedbrydningseffekt kan blive stærkt forhøjet ved at bruge mølleskiver som har en profileret overflade bestående af riller og spor arrangeret i sæt med konstant bredde og dybde fra de indre til de ydre ender deraf, og ved at arrangere disse skær 20 og spor på den ene skive til at samarbejde mest effektivt med skær og spor på den anden side.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en fremgangsmåde og et apparat til formaling i en skivekværn, som ved hensigtsmæssig udformning af bearbejd-25 ningsorganernes formalingsoverflader fjerner de ovenfor beskrevne ulemper og begrænsninger ved kendte skive-kværne og derved giver upåklagelig formaling og høj kapacitet. Opfindelsen har desuden til formål, gennem forholdsvis enkel omstilling af kværnen, at muliggøre 30 forarbejdning af forskellige frø- og meltyper inden for hele området fra afskalning til fremstilling af mel med lige så god kvalitet og lige så godt et produktudbytte som ved formaling ifølge konventionelle

DK 161945B

7 valsekværne, men hvor der er tale om en større produktivitet og anvendelse af et maskinelt udstyr, der er væsentligt mere enkelt og mindre omfattende end det udstyr, som er normalt for en valsekværn.

5 Et yderligere formål med opfindelsen er at muliggøre en sådan formaling ved en enkelt kværnepassage, således at formalingsmaterialet efter denne passage, via forholdsvis enkle separeringsmetoder, let kan opspaltes i fraktioner med ønskede procentuelle indhold af frø- eller korn-10 kernenes botaniske bestanddele.

Disse formål opnås ved en fremgangsmåde som angivet i den kendetegnende del af krav 1 henholdsvis et apparat som angivet i den kendetegnende del af krav 17.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den følgende 15 beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1 viser et skematisk billede af et i hovedsagen komplet kværneanlæg til udøvelse af fremgangsmåden, fig. 2 viser skematisk en skivekværn, ifølge opfindelsen, 20 som indgår i anlægget vist i fig. 1, fig. 3 viser det indre i kværnehuset med en stationær formalingsskive, hvor den til denne samvirkende, roterbare og aksialt indstillelige formalingsski ve er fjernet, fig. 4 viser et snitbillede af to samvirkende formalings-25 skiver ifølge opfindelsen, hvilke omfatter modstående, svagt koniske riflefelter, hvis koniciteter vises overdrevent store til anskueliggørelse af, hvordan fødningsproblem-et enkelt er blevet løst med formalingsskiverne ifølge opfindelsen, 30 fig. 5 viser et skematisk billede af en del af den med formalingssegmentet belagte forarbejdningsside på en formalingsskive ifølge opfindelsen, fig. 6 viser et skematisk billede af to forskellige eller modsat rettede skæreretninger for to formalingssegmenter , 8

DK 161945 B

fig. 7 viser skematisk, og i.forstørrelse, et eksempel - på skære- eller rifleformen på en formalingsskive ifølge opfindelsen, fig. 8 viser et skematisk billede af skærevinklerne for 5 samt skærin-gs vinklen og den samvirkende klipning imellem to skær for to, i en given vinkelstilling, samvirkende formalingssegmenter af den i fig. 7 viste art, fig. 9 viser skematisk en kværn med udpræget koniske formalingsskiver af typen stator og rotor, men udstyret med 10 et formalingssegment ifølge opfindelsen og til anvendelse for samme type af samvirkende formaling som for formalings-skiverne i fig. 1-8, fig. 10 viser skematisk et system til efterbehandling af produkter fra kværnanlægget i fig. 1 til øget pro-15 duktionsudbytte, og fig. 11 viser en foretrukket centrifugalsigte til anvendelse i kværnanlægget ifølge opfindelsen.

Det i fig. 1 viste kværneanlæg omfatter en skivekværn, angivet i helheden 1, og et sigteanlæg, angivet i helheden 20 2, som er tilsluttet skivekværnens udløb 3. Skivekværnen, som er vist i større detaljeringsgrad i fig. 2 og 3, er forsynet med to formalingsskiver 4 og 5, hvoraf kun den ene er vist i fig. 3. Den ene formalingsskive 5 kan være roterbar monteret samt aksialt indstillelig, og den anden for-25 malingsskive 4 kan være stationær. I fig. 2 er formalingsskiven 5 aftagelig monteret på en plade 5a, som er roterbar ved hjælp af en drivaksel 6.

Drivaggregatet, som fortrinsvis omfatter en elektrisk motor, skal drive formalingsskiven 3 ved hjælp af et regu-30 lerbart omdrejningstal og kan desuden fortrinsvis skifte rotationsretning.

DK 161945 B

9

Eventuelt kan begge formalingsskiverne være roterbare monteret med regulerbart omdrejningstal og kan desuden fortrinsvis skifte rotationsretning for enten den ene eller begge skiverne.

5 I den viste udførelsesform er skivekværnen indrettet til fødning i midten og er derfor forsynet med en fødekanal 7, som munder centralt ud i formalingskammeret 8, til fødning af formalingsmaterialet imellem formalingsskiverne via en centralt beliggende åbning i den stationære for-10 malingsskive. Det hidtil beskrevne kværneanlæg er i princip pet for så vidt kendt. Det nye, hvad angår selve skive-kværnen, ligger i formalingsskivernes konstruktion og rifleudformning.

Formalingsskivernes konstruktion, rifleudformning samt 15 disses samvirkning anskueliggøres i fig. 4-7 og beskrives i det følgende.

Karakteristisk for en formalingsskive ifølge opfindelsen er, at den blot har ét ringformigt riflefelt 10, som er beliggende i nærheden af - eller ved skivens ydre omkreds, 20 er forholdsvis smalt i forhold til skivens radius og er opdelt i et forholdsvis stort antal sektorer eller segmenter 11a, 11b og 11c, og yderligere et karakteristisk træk for den foretrukne udførelsesform er, at riflingerne i hvert segment er parallelle, og at riflingerne 12a, 12b 25 og 12c for hvert segment danner lige store vinkler i forhold til riflingerne i det tilstødende segment. Videre, i forbindelse med den fortrukkende udførelsesform, og ikke mindst af fremstillingsmæssige grunde, er den i én omdrej-ningsretning beliggende første rifling, såsom rifling 12a 30 på segmentet 11a, parallel med en skiveradius, og de indbyrdes parallelle riflinger i hvert segment bør være lige brede og lige dybe i riflingernes hele længde fra rifle-feltets 10 indre tildet ydre omkreds.

DK 161945 B

10

Riflingerne bør i princippet være savtandsformede i tværsnit, hvilket er anskueliggjort i fig. 6, men fortrinsvis er denne udformning modificeret ved, at riflingernes toppe er udformet plane og således, at hver rifling har et 5 trapezformet tværsnit samt således, at også bagkanten kan anvendes som skæreside (se fig. 7).

Vinklen v mellem skære- og bagkanterne 13 henholdsvis 14 og kanternes hældning i forhold til skiveplanet, og især skærekanternes hældning og hældningsretning β, i 10 forhold til skivens relative rotationsretning, samt den plane topflades 15 bredde kan variere, og dette har betydning for formalingsresultatet.

Gennem valget af rotationsretning for den roterende formalingsskive i forhold til den stationære eller, generelt 15 anskuet, den relative rotationsretning for den ene skive i forhold til den anden, kan hvilken som helst af kombinationerne skær mod skær (S/S), ryg mod ryg (R/R), skær mod ryg (S/R) eller ryg mod skær (R/S) vælges, og på lignende måde, kendt fra valsekværnsformaling kan rif-20 lingernes skæringsvinkel varieres, og derigennem kan for skellige formalingsegenskaber opnås.

I almindelighed bevirker bevægelsen skær mod skær (S/S) et groft formalet produkt, bevægelsen ryg mod ryg (R/R) et fint formalet produkt, og bevægelsen skær mod ryg 25 (5/R) eller ryg mod skær (R/S) et mellemfint produkt ved formaling, men afhængigt af riflegrovheden og skiveindstillingen kan disse kombinationer desuden anvendes i forbindelse med afskalning. Antallet af riflinger pr. omdrejning, altså i 'riflingsfeltets hele omkreds, har givetvis 30 betydning for formalingsresultatet og bør vælges med hen syn til det produkt (mel, afskallede kerner osv.), der skal fremstilles.

DK 161945 B

11

Riflingerne er fortrinsvis udformet på segmentet, som består af stål, især hærdet stål, hårdmetal eller keramisk materiale, og er indbyrdes forbundne til skive-form. Antallet af segmenter for hver skive er givetvis 5 afhængigt af segmentets størrelse (buelængde) og skive- | diameteren, men som en retningslinje kan det nævnes, at den ifølge opfindelsen foretrukne størrelse af hver af formalingsskivens segmenter, inden for et normalt skive-diameterområde fra 400-600 mm, bør vælges således, at 10 segmentet dækker 15° af skivens omkreds. Der bør såle des tages højde for, at en jævn fordeling opnås, altså så segmenterne indbyrdes dækker lige store buevinkler, og via den ovennævnte buevinkel på 15° for hvert segment bliver der således plads til 24 segmenter på hver skive.

15 Videre kan det som retningslinje nævnes, at det foretruk ne resultat i forbindelse med formaling af korn til mel-fremstilling er blevet opnået ved anvendelse af riflede segmenter, som har en spordybde d på ca. 1 mm, en bredde på ca. 0,3 mm imellem hver riflingstopflade 15 samt 20 en skærevinkel β på ca. 90°. Under disse forhold og un der forudsætning af, at hver riflet segment dækker 15° af skiveomkredsen, andrager antallet af riflinger pr. cm for hvert segment 11 ca. 4,1. Riflingernes vinkel α i forhold til radien Rc gennem centerlinjen (symmetri-25 linjen) for hvert riflet segment bør ligge inden for et så snævert område som 3-15° eller hellere 5-10°. Fortrinsvis er denne vinkel α for den ovenfor beskrevne, foretrukne dimensionering af såvel riflinger som segmenter på 7,5°. Vinkelen α kan være positiv eller nega-30 tiv afhængigt af skivens rotationsretning, som her anta ges at være positiv, hvis riflingen, som skærer radien R^, har sin ende beliggende foran denne radies ende punkt på skiveomkredsen.

Riflingsudformningerne for begge de samvirkende forma-35 lingsskiver bør, ud fra et rationelt segmentfremstillings-

DK 161945B

12 synspunkt, samt for at forenkle bestemmelsen af drifts-parametrene for opnåelse af det ønskede produktionsre-sultat ud fra de foretagne resultatanalyser, være lig med hinanden, hvilket ikke udelukker spejlvending af den 5 ene skives riflingsudformning i forhold til den anden skive. Hvis vinkelen α for den ene skive antages at værd positiv, kan således vinkelen ά for den anden skive være positiv eller negativ og vælges med hensyn til formalings-materialet, som skal bearbejdes, og det resultat, som ønskes 10 af forarbejdningen.

Hvis man sammenligner riflingsudformningen på to skiver med formalingsfladerne vendende ud til samme side, såsom i fig. 7, kan skærevinkelen eller skæreretningen β anses for værende positiv (β+) for den ene skive og negativ 15 (p ) for den anden. Det indses ifølge ovenstående, at begge skivesiderne har riflinger med samme skærevinkel ( skær hældning i forhold til rotationsretningen), dvs. enten + eller -, eller de vil have modsat skærevinkel i forhold til hinanden afhængigt af den valgte rotations-20 retning for den ene skive i forhold til den anden. Desuden vælges skæreretningen β+ eller β som følge heraf med hensyn til typen af formalingsm.ateriale og ønsket slutprodukt .

Hvis det antages, at ovennævnte vinkel <x er lig med cv,^ 25 for den ene og lig med a^ for den anden formalingsskive, samt at de begge er positive, vil skæringsvinklerne K imellem skærene for begge skiverne, ved rotation af skiverne i forhold til hinanden, variere mellem et minimum og et maksimum ud fra sammenhængen: K = + o^)" x> 50 hvor henholdsvis er skærevinkelen målt i forhold til radien gennem segmentets midterlinje, og x er segmentets bue- eller kordevinkel.

For hver vinkel x vil skæringsvinkelen K, når = -a^, blive - x, og dermed opnå sin overensstemmede pulsering,

DK 161945B

13 dvs. en pulsering med lige store udadgående som indadgående bevægelser.

I øvrigt er formlen: K = (a^ +0^) - x altid gyldig, og der gælder følgende sammenhæng: 5 når er < x j opnås altid pulsering, og hvis bliver de indad gående og udadgående pulseringer lige store, men hvis er forskellig fra c^, bliver de indadgående og udadgående pulseringer forskellige, hvis er - * opnås udelukkende udadgående eller udelukkende indadgående skæringvinkelbevægelser og som følge deraf udelukkende udadgående eller indadgående pulseringer afhængigt af rotationsretningen.

25 Som det fremgår af ovenstående samt det efterfølgende, bør en rifling, af flere grunde, strække sig radiært hen imod skivens centrum, men dette er ikke noget absolut krav for opnåelse af pulsering. I specielle tilfælde gælder, at hvis -x < „ < x 2 - οι = 2 i 20 strækker en rifling sig altid radiært hen imod centrum, og

hvis a =1 x I

I 2 I

vil den første rifling altid være parallel med segmentets kant.

Det vil således kunne forstås, at det ikke er noget abso-25 lut krav, at nogen af riflingerne strækker sig radiært ind imod centrum.

Forsøg har vist, at vinklerne a og x bør ligge inden for relativt snævre grænser og fortrinsvis således, at -10° = a = 10° 30 3,5° = x i 30° , og at riflingerne skal være parallelle med hinanden og have

DK 161945 B

14 samme dimensioner med hensyn til skærvinklerne 3^ og 32 samt med hensyn til dybden.

Generelt gælder det, hvis alle riflinger strækker sig hen imod formalingsskivens centrum og er indbyrdes ens, at 5 der hverken opstår udadgående, indadgående eller pulse rende bevægelse men blot en stødlignende passage af riflingerne. Kun hvis riflingerne roterer højre om på den ene og venstre om på den anden skive, frembringer skæringsvinklerne pulsering men kun under forudsætning 10 af, at riflingerne er placeret i en sådan segmentopde ling, at deres vinkel i forhold til radien trinvis ændres fra rifling til rifling fra segmentets ene kant til dets anden kant således, som det fremgår for segmentet i-følge opfindelsen.

15 Hvis og a^ er lig med 7,5°, og x er lig med 15°, bliver således K =(7,5° +’7,5°) - 15°, hvilket vil sige, at K varierer mellem 0° og 30°. Hvis derimod vinklerne og a2 = 7,3°, men den ene er positiv og den anden er negativ, varierer skæringsvinkelen K ifølge sammenhængen: 20 K = (7,5° -1,5°) - 15°, og det vil i det antagne tilfælde sige mellem -15° og +15°. Dette forhold kan ifølge opfindelsen udnyttes til regulering af formalingen.

Skærene på de samvirkende formalingsskiver ifølge opfindelsen kan, ifølge ovennævnte, afhængigt af de beskrevne 25 bevægelser (R/Rj.S/S etc.), anses for værende kanten mel lem topfladen og enten skærkanten 13 eller bagkanten 14.

Skærene på de samvirkende formalingsskiver ifølge opfindelsen udfører således en forarbejdning, som er kendt fra skærene på en saks, og kan dermed mere eller mindre ar-30 bejde ud fra en klippeforarbejdning afformalingsmaterialet, samtidigt med at formalingsskiverne udfører rivende eller formalende arbejde. For en given relativ rotationsretning imellem formalingsskiverne bevæges skæringsvinklerne K,

DK 161945 B

15 imellem skærene på de samvirkende segmenter, radiært udad mod- eller indad fra den ydre skiveomkreds. For den relative rotationsretning, ved hvilken skæringspunkterne K bevæger sig radiært udad, virker skærene som transportører for 5 formalingsmaterialet, hvorved dette materiale bevæges ra diært udad via den gennem skiverotationen frembragte centrifugalkraft. Ued rotation i den modsatte retning bevæges skæringspunkterne radiært indad og har tendens til at transportere formalingsmaterialet radiært indad modvirken-10 de centrifugalkraften. Afhængigt af skærenes udformning, | skæringsvinklerne og skærenes samvirkninger R/R, S/S eller S/R og R/S samt afhængigt af den relative rotationsretning og rotationshastigheden, kan derfor transportkraften og dermed formalingsmaterialets opholdstid imellem formalings-15 skiverne bestemmes og reguleres.

Det fremgår af ovenstående, at en skivekværn kan tilføres mange forskellige forarbejdningsegenskaber ved anvendelse af formalingsskiver ifølge opfindelsen og gennem kombination af forskellige parametre såsom S/S, R/R, S/R (R/S) 20 for skærenes bevægelser i forhold til hinanden, vinklerne α og deres fortegn (+ eller -), skære retningerne β og deres fortegn (+ eller -), spejlvending eller ikke spejlvending af den ene formalingsskives riflingsudformning i forhold til den anden samt gennem valget af omdrejningstallet.

25 En meget interessant egenskab ved formalingsskiverne iføl ge opfindelsen skal her omtales. Hvis skærene på den ene skive har en positiv og den anden en negativ skærevinkel dl, således at skærene på den ene skive er parallelle med den anden skives skær i skærefeltets hele omkreds, når den 30 ene skive er placeret i en overensstemmende vinkel i for hold til den anden vinkel, arbejder skærene ved drift af skiverne med vekslende radiær indad- og udadfødning i roterende, pulserende mønstre med momentane afbrydelser og vekslinger, idet den ene skive passerer den overensstemmen-

DK 161945 B

16 de vinkelposition i forhold til den anden skive. Når skærene, i denne korte tid, på den ene skive er parallelle med skærene på den anden skive, danner sporene imellem skiverne åbne, radiære kanaler. Dette indtræffer et 5 antal gange, som tilsvarer antallet af segmenter, når begge skiverne har samme antal segmenter, qg spor- og skær-opdelingen er ens, samt når og for begge skiverene er ens men har modsat fortegn. Summen af de negative og positive skærkrydsningsbevægelser radiært udad og ra-10 diært indad bliver i dette tilfælde i princippet nul, og fedningen sker radiært udad udelukkende via centrifugalkraften. Forarbejdningstiden for formalingsmaterialet kan derfor bestemmes gennem valget af en relativ rotationshastighed imellém skiverne. Formalingsmateria-15 let imellem skiverne underkastes ved fødningsbevægelsen en stadig blanding, ved at skærene føres sidelæns fra spor til spor, og denne blanding forstærkes ved, at hastigheden for den radiære fødningsbevægelse konstant skifter afhængigt af de øjeblikkelige hastigheder og ret-20 ningerne for skærkrydsningspunkternes radiære bevæ gelse og afhængigt af de frie sporstrækningers radiære længde, hvilken, som det fremgår af ovenstående, varierer mellem en mindste' værdi, når skærkrydsningspu'nkterne når sin største værdi, og en største værdi som.er lig med skærfeltets 25 radius, når sporkrydsningsvinklerne opnår værdien nul.

Det modsatte gælder ligeledes for formalingsskiverne i-følge opfindelsen, hvor den ene skive arbejder med skærevinkelen oi+ og den anden med α dog med den forskel, at skærkrydningsvinklerne bevæges enten radiært udad eller 30 radiært indad afhængigt af den relative rotationsret ning imellem skiverne samt med den forskel, at kun et meget begrænset antal spor rundt omkring skiven kan være sammenfaldende og danne åbne radiære kanaler i hele skærefeltets radius. "Åbningstiderne" for enhver sådan ka-35 nal, hvilken tid er afhængig af skivernes relative ro tationshastighed, kan udnyttes til regulering af forarbejdnings- og gennemløbstiderne for formalingsmaterialet

DK 161945B

17 og kan ligeledes udnyttes til at påvirke eller regulere blandingen af formalingsmaterialet ved forarbejdningen. Forarbejdningsmaterialet, som tilføres ved fødning udad i radiær retning i de hermed åbne kanaler, stoppes eller 5 bremses efter et øjeblik ved hjælp af skær, som krydser kanalerne, og føres af skærene sidelæns ind i det tilstødende spor, hvor den radiære fødningshastighed er lavere og skærenes "klippevinkler" er større.

Det bør angående ovennævnte "fødningseffekt" specielt frem-10 føres, at denne er selektiv forstås sådan, at skære- virkningen bliver mere intensiv med det grovere materiale, og via "pulseringseffekten" tilbageholdes derfor det grovere materiale, indtil det er sønderdelt.

Det er desuden muligt at udnytte de ovenfor beskrevne 15 egenskaber for formalingsskiverne ifølge oprindelsen til en pulserende udluftning og udblæsning ved at anvende formalingsskiverne ifølge opfindelsen til f.eks. afskalning.

For yderligere at belyse effekten af skær- og sporud-20 formningen på formalingsskiverne ifølge opfindelsen, skal det nævnes, at skærene på de samvirkende skiver afgrænser et antal celler, der ved skivernes rotation konstant skifter i form og størrelse fra at være trekantet med åben base for indfødning henholdsvis udvinding ved den indre og 25 ydre skiveomkreds, til en firkantet form, med lukkede si der, hvor et større eller mindre antal celler desuden danner radiært åbne kanaler på den måde, som det fremgår af ovenstående. Cellernes hjørnevinkler og sidelængder skifter rytmisk og lader skære- og/eller bagkanterne og ægge-30 ne arbejde med at flytte formalingsmaterialet. Skærkryds- ning_sp.unkternes radiære bevægelseshastigheder er forskellige på forskellige skivedele, og deres transportvirkning overtages af den centrifugalkraft-fremkaldende transport, hvorved udledningskraften på formalingsmaterialet varierer ryt-

DK 161945B

18 misk. For to skiver med bestemte skærefeltudformninger, for hvilket de vigtigste parametre er vinklerne α og P og deres fortegn, vinkelen v, spordybden d samt topfladens 15 bredde, kan forarbejdningstiden imellem skiver-5 ne reguleres gennem valget af en relativ rotationshas tighed for den ene skive i forhold til den anden samt gennem valget af en relativ rotationsretning. Det foreslås, at et antal formalingsskiver med’ forskellige skær-udformninger lagerholdes for at muliggøre en skiveud-10 skiftning, således at forarbejdning af forskellige for malingsmaterialer er mulig. Gennem de gode reguleringsmuligheder for hvert skivepar kan lagerholdet af skiver med forskellige skærudformninger imidlertid begrænses til et forholdsvis lille antal.

15 Som det indledningsvis er nævnt, har det tidligere været svært at analysere formalingsorganernes nedbrydningseffekt og årsagerne til bristende nedbrydningseffekt. Nedbrydningseffektens virkning på sigteresultatet har været svært bestemmeligtp.g·a., at konventionelle aske- og 20 fiberanalyser kun har kunnet give ufuldstændige oplysning er om indholdet af de forskellige bestanddele i nævnte sigtefraktion. For det første har analyseresultaterne ikke med sikkerhed kunnet henføre den forekommende aske- henholdsvis fibermængde til aleuronlaget henholdsvis skallag-25 et. Et stort indhold af f.eks. aske kan således ligesåvel bero på en skalkoncentration som på en koncentration af aleuron i prøven. Gennem en sigteanalyse, ved hvilken partiklerne i en formalet prøve opdeles efter størrelse, opnås der ikke nogen oplysning om, fra hvilke bestanddele 30 de enkelte partikler stammer. Konventionelle farve-, aske- og fiberbestemmelser, og sigteanalysér af en vis nedbrydning og separering af korn- eller frøkernernes botaniske komponenter, kan derfor give anledning til fejlagtige slutninger vedrør_endg optimal kværnindstilling og optimal udformning af formalings-35

DK 161945 B

19 fladerne. Først i den senere tid har teknologien formået at bidrage med pålidelige produktanalyser, hvorigennem en ønskværdigt sikker verificering af forskellige formalingsfladers egnethed, samt hvordan disse arbejder ved for-5 skellige indstillinger, kunnet udføres i forbindelse med f.eks. optimal indstilling af en given kværn. Disse forbedrede produktanalyser, især den der er beskrevet i det svenske patentskrift 7811307-3 (publikations nr. 439 545), har vist sig at være specielt velegnet til verificering 10 af resultater i forbindelse med anvendelse af formalings-skiver ifølge foreliggende opfindelse. De resultater, som er opnået med formalingsskiverne ifølge opfindelsen, har vist sig at være overraskende gode, og det er desuden særdeles overraskende, at disse resultater er opnået 15 med en riflings- eller skærudformning, som fremstillings-mæssigt er meget enkel.

Gennem de nye analysemetoder har også skærsegmenternes 1 optimale buevinkler (centervinkler) sammen med de øvrige parametre kunnet verificeres.

20 Af rent praktiske grunde bør disse buevinkler vælges så ledes, at de er lige store for samtlige segmenter og jævnt fordelte i de 360°. Jo større buevinklerne er, jo større bliver segmenterne, og dermed bliver antallet af de på formalingsskiven placerede segmenter reduceret, 25 idet buevinkelstørrelsen og skæringsvinklerne imellem skærene i gennemsnit øges. Jo mindre buevinklerne er, jo større bliver antallet af segmenter, og dermed formindskes skærkrydsningsvinklerne i gennemsnit. Det har vist i sig, at alt for store eller alt for små skærkrydsningsvink-30 ler gør skærene mindre effektive. Praktiske forsøg og analyseresultater har vist, at man bør holde sig inden for grænserne 12-48 med hensyn til segmentantallet, skal være 0-25°, skal være 45-75° og α skal være 3-15°, dvs. den vinkel, som hvert skær på et segment 35 danner ved passagen hen over symmetri radien for et andet

DK 161945 B

20 segment, afhængigt af typen af formaling eller afskalning, og det har overraskende vist sig, at et optimalt resultat opnås ved a liggende inden for et endnu snævrere område, såsom ca. 3° og 10° og fortrinsvis 5-10°, 5 især med hensyn til melfremstlling ved hjælp af forma lingsskiverne ifølge opfindelsen, idet sporudformningen overensstemmer med eller ligger temmelig tæt op ad ovennævnte data for de angivne parametre. Afvigelser fra disse parametre, som giver øaccgptabelt dårlige for-10 malingsresultater, kan gennem de beskrevne moderne ana lysemetoder sættes til ΐ 15 %. Der bør i øvrigt lægges mærke til, at vinklen α for formalingsskiverne ifølge opfindelsen med den ovenfor angivne dimensionering er tilstrækkelig kritisk til at kunne anbefales 15 at ligge inden for et så^snævert område som mellem 6° og 9°, og optimalt 7,5°, i forbindelse med mel til bagerier.

Ifølge den kendte teknik har man forsøgt at løse fødnings-problemet gennem anvendelsen af et meget groft riflings-20 eller skærefelt på hver enkeltskive ved skivernes fød- ningsside. Ved fødning af eksempelvis korn skal sporene imellem skærene i sådanne tilfælde være tilstrækkeligt store for, ved de radiære,indvendige ender, at slippe kornet ind. Som nævnt ovenfor bliver indstillingen af for-25 malingsskiver et meget stort problem, uanset om de kendte riflingsfelter skifter eller varierer trinvist eller successivt fra grovrifling til finrifling.

Ifølge opfindelsen anvendes der fortrinsvis en udformning, som kendetegnes af lige brede og dybe spor samt ens skæ'r 30 fra skærefeltets indvendige til dets udvendige omkreds, samt ved at skærene for hvert segment er parallelle. For formalingsskiverne ifølge opfindelsen løses fødningsproblem-et på en enkel måde, ved at de ringformede skærefelter er koniske, dvs. at skærenes topflade 15 på en og samme skive 35 er beliggende på en konisk rotationsflade med konussens

DK 161945 B

21 spids beliggende på den roterende skives rotationsaksel, i forbindelse med den foretrukne udførelesesform, hvorved fedningen sker radiært indvendigt fra. Det skal imidlertid påpeges, at fedningen desuden skal kunne ske ra-5 diært udvendigt fra og altså modsat centrifugalkraften gennem udnyttelse af skærenes fødningsvirkning, når skiverne arbejder således, at skærkrydsningspunkterne konstant eller i overvejende grad arbejder sig indad, samt at deres fødningsvirkning overskrider den af centrifu-10 galkraften frembragte fedning udad.

Det bør her indskydes, at en kværn ifølge opfindelsen kan arbejde i alle stillinger og således desuden med skiv- i ernes drivaksel lodret placeret.

På grund af den ovennævnte konicitet bliver spalten 15 imellem skiverne større på fødningssiden end ved udløbs siden og kan holdes tilstrækkeligt stor i forhold til den ønskede fødning. Ved aksial indstilling af den ene formalingsskive, fortrinsvis den roterbare formalingsskive, i forhold til den anden, kan formalingsskiven på kendt 20 måde indstilles. Ved at formalingsspalten er konisk , op nås der, uden behov for varierende spordybde, et tilstrækkeligt rummeligt indløb ved optimal spalteindstilling for en given formalingsgrad. Ved indstillingen ændres spaltebredden ensartet i hele spaltens radiære udstrækning. Ved 25 at skæret og sporet har konstante dimensioner fra skære feltets indre til. dets ydre omkreds, har skæret en regelmæssig skærevirkning i hele sin længde, dvs. skærets virkning på de indførte korn og skærets virkning på det successivt formalede materiale samt de meget mindre partik-30 ler fra det formalede materiale i praksis bliver meget kon stant. Indstillingsanordningen for den aksialt indstillelige skive er ikke vist, eftersom kendte indstillingsanordninger for skivekværne kan anvendes. Indstillingsanordningen bør imidlertid kunne manøvreres udefra, uden at der er

DK 161945 B

22 behov for at åbne kværnehuset, hvis ene sidevæg, såsom den højre væg 17 i fig. 2, fortrinsvis er tilvirket som en luge. Den mekanisk enkleste løsning er at anbringe den roterende formalingsskive 5 indstilleligt ved hjælp af en 5 for kværnehusets ydjerside tilgængelig knap og en enkelt kraftoverføringsanordning, som strækker sig igennem kværnehusvæggen 18 og er forbundet til den roterende, aksialt indstillelige formalingsskive 5.

Det er muligt at udforme de skærefeltdannende skæreplader 10 (segmenter 11) svagt hvælvede i stedet for rent koniske.

I så tilfælde bør formen være således, at de ringformede skærefelter har større konvergensvinkel på indløbssiden og går over til at være parallelle, eller mindre koniske, langs med udløbssiden, hvorved der opnås en længere fin-15 forarbejdningsstrækriing, men analyse af formalingsprøver har vist, at fordelen ved en sådan udformning kan diskuteres med hensyn til den noget større omkostning i forbindelse med segmentfremstillingen.

Analyseresultater fra prøver ud fra formaling ved forskel-20 lige formalingsspalteindstillinger og drift ved de forskel lige omdrejningstal har vist, at resultatet af forskellige spalteindstillinger i forvejen kan forudsiges, og at resultatet for skivekværne ifølge opfindelsen og i forbindelse med fremstilling af mel i det mindste er i klasse med re-25 sultaterne i forbindelse med anvendelse af moderne valse- kværne. Blandt de store fordele, som skivekværnen ifølge opfindelsen har i sammenligning med valsekværne, bør følgende specielt nævnes: 1) meget større fremstillet produktionsmængde, som 30 opfylder de stillede kvalitetskrav, pr. tidsenhed ved til svarende formalingsarealer, 2) væsentligt mindre og enklere maskinudstyr med blot en brøkdel af pladsbehovet i forhold til valsekværnenes pladsbehov.

DK 161945 B

23 3) meget lavere investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger sammenlignet med tilsvarende omkostninger fra en valsekværn i forbindelse med den samme produktionsmængde pr. time og samme produktkvalitet, 5 4) nedbrydningseffekten for en skivekværn ifølge op findelsen er så effektiv, at man efter skivekværnen kan anvende et betydeligt enklere sigteudstyr, som angående hurtighed er tilpasset den hurtigproducerende skive-kværn ifølge opfindelsen, : 10 5) skivekværnen ifølge opfindelsen kan enkelt om- i stilles til forskellige typer af indgående formalingsmateriale og til forskellige typer af udgående produkter, og den kan eksempelvis forholdsvis enkelt omstilles fra formaling til afskalning, 13 6) en serie skivekværne ifølge opfindelsen kan arbej de parallelt med hinanden til stordrift uden behov for produktion i flere serietilsluttet kværne-trin, og de parallelt arbejdende skivekværne kan fjernindstilles efter program, som med hensyn til 20 enkeltheden i indstillingen let kan forprogrammeres til fremstilling af samme produktkvalitet for samtlige parallelt arbejdende kværne eller til forskellige produkter fra en eller flere af disse kværne.

De forbedrede resultater med skivekværne ifølge opfindel-25 sen er så store, at en sammenligning med resultaterne fra tidligere kendte skivekværne er uinteressant, men som et belysende eksempel kan nævnes følgende resultat, som bliver opnået med et kendt valsekværneanlæg med tre grovformalingspassager af formalingsmaterialet og tre finfor-30 malingspassager samt tre børstemaskiner med otte mellem liggende specialsigter. Ved en kapacitet på 5 tons/pr.

24 timer og således 200 kg/time kunne der fremstilles mel med ca. 73¾ udbytte og et askeindhold på ca. 0,8¾.

Denne store maskinansamling med en kapacitet på 200 kg/time

DK 161945 B

Vt er typisk for valsekværne ifølge kendt teknik.

I øvrigt gælder der følgende for ovennævnte kendte apparat med flere valsekværne: efter 1. grovpassage 16,6¾ udbytte 5 2. 35,5¾ 3. - 43,2¾ 1. finformalingspassage 51,1¾ 1. børstemaskine 62,1¾ 2. finformaling 67,8¾ 10 3. - 73,0¾ - (aske ca. 0,8¾) og 2. børstemaskine 79,7¾ - (akse over 1¾)

Bagningsresultatet fra det gennemførte forsøg ved hjælp af åpparatet ifølge opfindelsen fremgår af efterfølgende prøvebagningstabel, hvor analyse nr. AH12 og AD14 repræsen-15 terer mel fremstillet med ca. 55-60¾ udbytte fra det oven for beskrevne korte sigtesystem efter blot en enkelt formalingspassage .

Analyse 18 er gennemført med mel fra den anden grovpassage i et valsekværneanlæg, hvor udbyttet var mindre end 5°0, 20 og analyse nr. 20 er mel fra første grovpassage i et valse kværneanlæg, hvor udbyttet var mindre end 1-2¾.

Det bør påpeges, at prøve nr. 3 og 4, som repræsenterer bageforsøg med mel efter første henholdsvis anden grovformaling med kun ca. 1-2¾ udbytte, kun er af såkaldt 25 akademisk interesse, eftersom ingen vil anvende dette mel kommercielt. Prøve nr. 5 repræsenterer almindeligt i handelen forekommende husholdningsmel, som fremstilles med et udbytte på ca. 70¾. Tallene i prøvebagningstabellen taler i øvrigt for sig selv.

/ DK 161945 B ' 25 l <U Q) ΓΛ νΤ 1 Ν

Z) <D

I I (ϋ *h E 4-4 4-4

E 0 0 ιρ> ιΛ I cA

0 ro +j ¢4 Ή ·Η CL 0 Ο co

1 -H C

-Η CD

0 -Η E

CS1 -C-1 LP lA NO f ^A

f-4 '—» o ω co CL 4-> Ω E en c

f4 <—I Ή iP <t IP IA

O 0- r-H

0- -H O

s:

<—I

o

> CO

CSI O '“C Ά O

, · S ^ ΙΛ NO -sT Γ- ^

Ct-Oji v£) L£) <f <0 <0

•Η ι—I E

U \ ø i—l

Ω. E

LO

CO

c Z 0 /—) LP o

. i—I CD ON

l-H _3 ^ <i <fr CM I

c-H t 2 5

CD

4->

«Γ CO

ft) > cn

CQ qn tp CN NO

• O LP NO lP LP

LjCt-OØ ι—I —C i-1 H >—i C= _ O \ > ø cn o.

® cn

o; 00 <J· |A

ϋ ι-η Mt" ΙΑ O. S’ 01 ^ ^ ^

Os

LP ON i—I LP O cA

’"Tj __ i—I i—C O CO 'sf' vt jp ·

ωσι CN CN CN CN CN CN Dl-D

44 4-> C 3 n 0 ·> 0 Ή øø σ

CO "U CO "D "DC

0 0 0 0 1-1 f-t - ø E S? - 0 E S? O EB „

EcooEcoo .c oa o?

0 0 44 NO 0 0 44 NO ·> o° 0 -OL O

+JQ.ØI 4-JQ.ØI Lt S? " CN Dør^ 0 0 1—i LP 001-HlP 0 ·> la 0 - 1 -C 0 co >, co i—(lp >> σι i—i lp cn c v co c i—ι ή · C ØC-H ØC-H Øt-i Øf-l 4-0 0 0

-r4 0 -H 4-J 00 0 -H 4-1 00 0 Εϋ 00 0 EB 00 i-H > U

c 4-ii-HØQ. 4-4 i—I 0 Q. 0 > Q- 0 > Q. 0 v C00E CJ1 0 E 0 DL 0 -OL -Η 0 oø C4 ·|-(Ε00 Ή E 0 0 Q.00 Q.00 O Lc O.

Oj Ø(4t44-1 0(L(L4-J >04-1 04 0 4-4 L|C|_ C QC-4-) O C— 4-4 O 1—I 4-4 O 1-H -t-J ø ø 0 4_)L_ >s 44 C- >, Li 0 OP Li 0 >\ E ^ 44

m f4 * .—I J3 Li .-1 JD CD Oa .O CD > .0 E i-H -K

OCØTD OCØ"D "D "D O 0 Op

N,i'ØED DL '0 £ D CN Ή D Γ-4-Η0 OC E U

0 0 >0 / CN <· H i—i CO c C -r Q 00 o ^

<C rH Csl CN

<D

> s f-· ,—i oj τλ <r la 1- t c

CL

DK 161945 B

26

Formalingsskiverne ifølge opfindelsen er hidtil blevet beskrevet som værende hovedsageligt plane eller svagt koniske, men opfindelsen kan desuden anvendes med mere udpræget koniske formalingsflader.

5 Hvis man forestiller sig, at koniciteten for den roterende formalingsskive 5 og dens riflingsfelt 10 i fig. 2 øges yderligere, og at koniciteten for den faste formalinsskive 4 drejes 180° og øges, dvs. således at konussens spids forskydes til venstre på fig. 2, fås en konisk skive-10 kværn, som fortsat har de samme karakteristiska og samme indstillingsmuligheder som den ovenfor beskrevne, dvs. som den i fig. 2 skematisk viste skivekværn. Hvis konusvinkler-ne yderligere ændres i den beskrevne retning, kommer man frem til eb udførelsesform ifølge fig. 9. Ved en sådan 15 udførelsesform har den roterende skive form af en konisk rotor 5', og den stationære skive har form af en konisk stator 4'. Fødningen sker via en kanal 7', som munder ud i kværnehuset ved rotorens bagside, og udløbet sker perifert i forhold til rotorens smalle side. Fødningen skulle 20 givetvis desuden kunne ske ved den smalle side og udløbe ved den brede side (rotorens bagside). I fig. 9 er driv-akselen 6 vist som en vandret beliggende aksel, men den koniske skivekværn i fig. 9 egner sig særdeles godt til en lodret akselplacering med rotorens smalle side vendt 25 nedad. Det skal i øvrigt nævnes, at en hvilken som helst placering kan anvendes både med hensyn til en skivekværn ifølge fig. 9 og en skivekværn ifølge fig. 2.

Riflingsfeltet 10 med dets formalingssegment i skivekværnen i fig. 9 har ifølge opfindelsen i princippet samme ud-30 formning som den, der er beskrevet under henvisning til figurerne 4-8, og arbejdsprincippet er det samme, hvilket vil sige, at det totale formalingsareal, ved drift af skivekværnen ifølge opfindelsen, hele tiden arbejder og virker' til forskel fra forholdene vedrørende valsekværne, ved 35 hvilke kun et smalt linjeområde af begge valsernes totale

DK 161945 B

27 formalingsarealer mere eller mindre nøjagtigt samvirker ved disse linjer.

Som det fremgår af fig. 9, kan man ved den typiske koniske skivekværn anvende en konisk rotor med lille længde i 5 forhold til rotorens radius, eksempelvis en 1/3 af radien, og samme forhold kan hovedsageligt anvendes for skære-eller riflingsfeltets radius i forhold til skiveradien for skivekværne af den i fig. 2 viste type. Grunden til, at en så kort forarbejdningsstrækningfor formalingsmate-2ø rialet vælges til skivekværne ifølge opfindelsen, er helt enkelt den, at kværnen arbejder så effektivt, at et større forarbejdningsområde ikke behøves med "normale0 skivediametre, såsom inden for et skivediameterområde på 400-700 mm. Hvis formalingsskiver med væsentligt .mindre 25 diameter end 400 mm anvendes, kan skærefeltets radius i forhold til den totale skiveradius øges, men hvis, på den anden side, større formalingsskiver anvendes, kan skære-feltets radius formindskes i forhold til skiveradien. Det modsatte gælder for den koniske skivekværn i fig. 9 med 20 den forskel, at der her gælder et forhold mellem skive radien og det koniske skærefelts aksiale længde.

Det skal påpeges, at den ovenfor beskrevne konicitet sammen med formalingsskiverne ifølge opfindelsen er meget fordelagtig ved, at den fjerner det for plane formalingsski-25 ver kritiske indstillingsproblem. Det har således vist sig, at koniciteten kan variere inden for ret vide grænser uden nogen destruktiv effekt på formalingsresultatet. Fød-ningsåbningen vælges efter formalingsmaterialet, således at dette kan modtages. Korn med spids ende 30 orienteres da således, at den spidse ende vender hen imod formalingsspalten i riflernes retning.

Som det allerede er blevet nævnt, er det muligt, i forbindelse med skivekværne ifølge opfindelsen, at anvende et forenklet sigteapparat. Et specielt enkelt og praktisk sig-

DK 161945 B

28 teapparat anskueliggøres skematisk i fig. 1. Dette sigte-apparat, der som tidligere nævnt er angivet i helheden 2, er via en rørledning 20 tilsluttet skivekværnens 1 udløb, hvilket udgår fra kværnehusets ydre omkreds. For trans-5 port til sigteapparatet, kan der anvendes pneumatisk el ler mekanisk transport. Sigteapparatet kan være en cen-trifugalsigte 21 med en sigtedugsanordning 21a-21c, som er valgt med hensyn til den finhed, det færdige mel skal have. Sigtedugsanordningen kan omfatte et antal 10 ens eller uens sigteduge 21a-21c. Normalt vælges sigteduge- ne i en sådan rækkefølge, at sigtedugene 21a f.eks. har en maskestørrelse på 180yum og sigtedugen 21b-21e en maskestørrelse på 150yum. Gennem udløbene 22a og 22b fra disses sigtetrin udtages det mest værdifulde produkt, dvs. det 15 kvalitetsmæssigt reneste og bedste mel fra det eller de første sigtetrin og transporteres ud fra sigteapparatet via en rørledning 23a. Fra det nærmest efterfølgende sigtetrin udtages ligeledes et kvalitativt godt melprodukt via en udløbsledning 23b.

20 Partikler, som ikke kan passsere igennem sigtedugene 21a- 21c, såsom skaldele og større frøhvide-partikler, føres hen til udløbet 24 og kan transporteres til et andet centri fugalsigteapparat 25 eller hen til den anden side af sigteapparatet 21, hvis de.t er en dobbelt centrifugal-25 sigte. Denne anden sigte henholdsvis anden sigteside er forsynet med et antal sigteduge 25a-25c, og herfra udtages to gennemløbsprodukter bestående af mindre skaldele og større frøhvide-partikler. Den produktdel, som ikke slippes igennem disse sigteduge 25a-25c, passerer ud som rest-30 produkt igennem udløbet (tromlen) 27 og består af forholds vis store skaldele og en lille del forholdsvis store frøhvide-partikler. Dette restprodukt kan luftsigtes i en vind- eller sugesigte 28, som har et udløb 29 til skaldele og et udløb 30 til de større frøhvide-partikler. De pro-35 dukter, som passerer ud igennem udløbet 26a og 26b samt /

DK 161945 B

29 eventuelt 30, kan enten anvendes direkte som eftermel eller fodermel men kan også efterbehandles ved hjælp af et egnet efterbehandlingsapparat, f.eks. en grynpudsema-skine, ved hjælp af hvilken små skaldelsfraktioner fjer-5 nes fra frøhvide-partiklerne, således at det rene korn, semolina, udvindes. Disse rene frøhvide-partikler kan derefter formales i et formalingsapparat.

I fig. 10 vises imidlertid skematisk et efterbehandlingssystem, som er tilsluttet udløbene 26a og 26b samt evt.

10 ligeledes udløbet 30 i fig. 1, hvilket forlænger det "korte" sigtesystem i fig. 1. Fra udløbene 26a og 26b overføres acceptprodukterne fra sigteapparatet 23, hvilke acceptprodukter i hovedsagen består af frøhvide-partikler og, sædvanligvis vedhæftet, små skaldelsfraktion-15 er. Disse produkter transporteres først til rensningsap parater 36, som kan omfatte flere til hvert udløb 26a og 26b, i serie tilsluttede rensningstrin. Som rensnings-apparat eller -trin kan der an\7endes forholdsvis enkle, konventionelle apparater, som er i stand til at fjerne 20 skaldelsfraktionerne fra frøhvide-partiklerne, hvorfra der som spildmateriale udskilles klid gennem udløbet 38, og hvor der som acceptprodukt opnås rene frøhvidekorn, dvs. semolina. Disse rene frøhvide-partikler overføres f.eks. via ledningen 32 til skivekværnen i fig. 1 eller 25 til et andet formalingsapparat 1' (fig. 10), som fortrins vis er en skivekværn ifølge opfindelsen eller et konventionelt valsekværnstrin. Hvis en skivekværn ifølge opfindelsen anvendes, kan det være fordelagtigt at anvende skiver med en finere rifling end de, der anvendes ved den 30 hovedsagelige mel fremstilling, såsom et større antal rifling er end de ca. 4 pr. cm, som ved normalt store formalings-skiver ifølge opfindelsen har vist sig at give udmærkede resultater ved formaling ved fremstillingen af bagerimelet. Hvis der ikke findes en ledig skivekværn men derimod 35 en ledig valsekværn, kan givetvis valsekværnen anvendes.

Produkterne fra kværnene 1' overføres til et sigteapparat

DK 161945 B

30 21', som kan være af samme type som sigteapparatet 21 i fig. 1.

Ved anvendelsen af en skivekværn og et "kort" sigteud-styr af den beskrevne type (fig. 1), dvs. en skivekværn 5 ifølge opfindelsen og en dobbelt e-ller to enkelte centrifu galsigter 21 og 21 eller 21 og 25, kan' der uden besvær op nås en produktion på 1 ton/time (hvede) og et meludbytte på ca. 60%, hvilket er et højst bemærkelsesværdigt resultat i betragtning af, at anlægget som helhed omfatter 10 en stor grad af enkelhed og J<ompakthed sammenlignet. _med et konventionelt valsekværne- og sigteanlæg ogblot kræver en brøkdel af investeringsomkostningerne for det sidstnævnte anlæg med tilsvarende kapacitet.

Ved anvendelsen af det beskrevne "lange" sigte- og efter-15 behandlingssystem i fig. 10, altså et system, hvor accept- produkterne fra sigteanordningen 25 overføres til et apparat for separering af skalrester, og hvor acceptprodukterne fra apparatet 36 gennemgår en yderligere formaling, kan meludbyttet forhøjes til mellem 75 og 80% ved den 20 samme produktionskapacitet, dvs. ca. 1 ton/time.

Kvaliteten af det fremstillede mel fra sigteapparatet 21 eller 21 og 21' har vist sig at være i samme høje klasse som valsekværnsmel både med hensyn til askeindhold og farve i overensstemmelse med den ovennævnte moderne analyse-25 metode, og hvad melets bagningsegenskaber angår, giver melet mindst samme eller større brødvolumen end det konventionelle valsekværnsmel.

I fig. 11 vises skematisk et eksempel på en foretrukken centrifugalsigte, som kan anvendes ved de beskrevne sigte-30 apparater 21, 25 og 21f. Denne centrifugalsigte, som har vist sig at have en meget stor kapacitet og et lav energiforbrug, arbejder i princippet på følgende måde.

/

DK 161945 B

31 ϊ ]

Det formalede produkt indfødes ved hjælp af en kort fødningsskrue 40 beliggende i en sigtecylinder 41, i hvilken det formalede materiale bringes i rotation og slynges hen imod den cylinderformede sigtedug, f.eks.

5 2la i fig. 1, ved hjælp af rotorbladet 42. Acceptma terialet, som passerer igennem sigtedugen, overføres til udløbet, f.eks. udløbet 23a i fig. 1, og spildproduktet overføres til et spildudløb, f.eks. udløbet 24 i fig. 1.

10 Sigtedugen, f.eks. 21a, er fæstnet ved hjælp af klem ringe og tillades at vibrere forholdsvis frit og renses derved automatisk. Sigtedugen kan bestå af nyloneller metaltråd og kan let udskiftes, og det bør nævnes, at et sigteapparat af den beskrevne type er me-15 get kompakt i forhold til dets kapacitet.

Claims (26)

1. Fremgangsmåde til forarbejdning af korn i forbindelse med fremstilling af formalede produkter i et kværne-anlæg, som i det mindste omfatter ét forarbejdningstrin, 5 og til mel fremstilling via sigtning, i det mindste ét sigteapparat, hvorved forarbejdningen gennemføres imellem parvis samvirkende, modstående, riflede og ring formige felter beliggende på parvis i forhold til hinanden omkring en fælles aksel roterende forarbejdningsorganer, 10 hvis riflingsfelt er inddelt i segmenter, som opdeler ringfeltet i lige store center- eller buevinkler, hvor ethvert felt repræsenterer en riflingsudformning med parallelle riflinger, som danner lige, som skær virkende forhøjninger omskiftende med og afgrænset af parallelle 15 spor, kendetegnet ved, at der, for tilveje bringelsen af et af riflede segmenter (11) bestående ringformigt riflingsfelt (10) for hvert enkelt forarbejdningsorgan (4 og 5), hvilket riflingsfelt har en radial størrelse, som er lille i forhold til skiveradien 20 for feltets (10) ydre omkreds og som eksempelvist udg<ør 1/3 heraf, dannes en riflingsudformning på hvert segment (11), således at et stort antal, eksempelvist 24, parallelle skær (12) adskilt med spor i segmentets hele bredde opnår en hovedsageligt konstant og indbyrdes ens højde 25 og bredde, og således at sporene opnår en hovedsage lig konstant og indbyrdes lige stor bredde og dybde, hvorved hvert skær har en langsgående top (15) og to modstående, langsgående kanter (S og R), som danner indbyrdes forskellige vinkler (β^ og i forhold til 30 et mod skærets bund vinkelret, langsgående plan, og at skærene udformes i en sådan vinkel, at disse, ved relativ rotationsbevægelse imellem forarbejdningsorga DK 161945 B | nerne for hvert segment (11) i hvert enkelt riflingsfelt skærer symmetrilinjen (R ) for hvert segment i det andet "i* riflingsfelt (10) i en vinkel - for det ene og - (*2 for det andet forarbejdningsorgan, hvorved vinklen 5 α regnes positiv på den ene og negativ på den modsåtte side af nævnte symmetrilinje (R ), samt at i det mindste det første skær i hvert segment på det ene forarbejdningsorgan, ved bevægelsen forbi skærene på hvert enkelt af det andet forarbejdningsorgans segmenter, skærer 10 de sidstnævnte skær ved vinkler, som varierer ud fra sammenhængen: K = (a^ + «2) - x , hvor K er skærenes skæringsvinkler i forhold til hinanden, og hvor og (*2 er de vinkler, positive eller negative, som et skær på hvert segment fra det ene henholdsvis det andet 15 forarbejdningsorgan danner i forhold til de enkelte segmenters symmetrilinje (Rc), samt hvor x er segmentets buevinkel, og at der, gennem forarbejdning af nævnte korn, udføres en fraktionerende formaling af kornenes enkelte bestanddele samt fremstilles et produkt til 20 sigtning, især et produkt som er egnet til melfremstil ling via en efterfølgende sigtning.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at begge rif1ingsfelterne (10) er således anbragt i forhold til hinanden, at de afgrænser en forarbejd-25 ningsspalte, som er udvidet i retningen fra riflings- feltets udløbsside hen imod indløbssiden, og at nævnte forarbejdning udføres i et enkelt trin ved, at kornet indfødes i spaltens udvidede indløbsside og, via en enkelt passage, føres igennem spalten imellem de samvir-50 kende riflingsfelter på kun to forarbejdningsorganer (4 og 5) i forbindelse med fremstilling af produktet til sigtning.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nedbrydningsgraden i forarbejdnings- 55 spalten reguleres via de følgende reguleringsforanstalt- DK 161945 B 5 ninger hver for sig eller i valgfri kombination med hinanden, hvilke foranstaltninger omfatter spaltebredde-indstilling, regulering af forarbejdningsorganernes rotationshastighed i forhold til hinanden, regulering af den relative rotationsretning for tilvejebringelsen 10 af, valgfrit placeret i forhold til skærebevægelsen, retvinklede mod ikke retvinklede kanter, dvs. S/R eller R/S, eller retvinklede mod retvinklede kanter, dvs. S/S eller R/R, og ensvending og spejlvending af det ene forarbejdningsorgans (4 og 5) riflingsudformning 15 i forhold til det andet forarbejdsningsorgans for at tilvejebringe forarbejdning af materialet med valgfrie skæringsvinkler inden for rammerne af skærenes mulige, indbyrdes forskellige kantvinkler (β^ og 62)? disses relative bevægelsesretninger og skærenes angivne skær-20 krydsningssammenhæng K = (a^ + o^) + x..

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at der i forbindelse med grovformaling vælges en relativ kantbevægelse S/S for skæret.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet 25 ved, at der i forbindelse med finformaling vælges en relativ kantbevægelse R/R for skæret.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at der i forbindelse med grovformaling anvendes et forarbejdningsorgan (4 og 5) med riflingsudformningerne 30 vendt i en sådan retning, i forhold til hinanden, at de nævnte vinkler og a^ er positive for det ene og negativ for det andet forarbejdningsorgan, og at der vælges sådanne riflingsudformninger, at a-^ præcis er lig med a

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendetegnet ved, at det ringformige DK 161945 B riflingsfelt (10) på hver formalingsskive udformes med en tværsnitsbredde, som hovedsageligt udgør 1/3 af skive-radien for feltets (10) ydre omkreds.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 5 1-7, kendetegnet ved, at hvert skærs ene kant er således udformet, at nævnte vinkel β^ ligger mellem 0° og 25°.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at skærets anden, modstående kant er således udfor- 10 met, at nævnte vinkel ligger mellem 45° og 75°.

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, kendetegnet ved, at riflingerne, i forbindelse med melfremstillingen via en efterfølgende sigtning, på hver formalingsskives riflingsfelt er udfor-15 met med en sådan tæthed, at antallet af riflinger er 3-12 pr. cm af riflingsfeltets omkreds.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 2-9, kendetegnet ved, at formalingsspalten, i forbindelse med formaling af kornkerner, som er aflange og med den ene 20 ende mere spids end den anden, er således indstillet, at den på indløbssiden er så snæver, at formalingsskiverne bevirker, at kornkernerne får tendens til at blive ført ind i indløbet med den spidse ende først for derved at lægge sig imellem to tilstødende riflinger med korn-25 kernernes længdeakse parallel med disse.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at udformningen af riflingsfeltet for hvert segment (11) bestemmes ud fra den første rifling ved segmentets ene kant, og at denne første rifling er så- 30 ledes udformet, at den strækker sig parallelt med den ene kant samt parallelt med en radius udstrækkende sig fra forarbejdningsorganets centrum. DK 161945 B

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1 - 12, kendetegnet ved, at riflingsudformningen i hvert forarbejds-ningsorgans enkelte riflingsfelt (lO)'er således udformet, at skærkrydsningsvinklerne (K), ved drift med relativ 5 rotation imellem skiverne, varierer således, at et antal skærkrydsningspunkter bevæger sig i en retning radiært udad fra forarbejdningsorganernes fælles rotationsaksel, og at et andet antal skærkrydsningsvinkler samtidigt bevæger sig radiært indad med skiftevis udad- og indad-10 gående bevægelser.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendeteg net ved, at riflingsudformningen, i det tilfælde at fødning af formalingsmaterialet i spalten imellem de samvirkende riflingsfelter (10), udføres ved spaltens 15 indre omkreds, vælges således, at skæringspunkterne har en tilstrækkeligt dominerende bevægelsesretning radiært udad for at understøtte tilbøjeligheden til dén udadgående bevægelse af fødematerialet, som centrifugalkraften gennem skivernes relative rotation frembringer.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendeteg net ved, at riflingsudformningen, i det tilfælde at fødning af formalingsmaterialet i spalten, imellem riflingsfeltet (10), udføres ved spaltens ydre omkreds, vælges således, at skærenes skæringspunkter bevæger 25 sig indad i en sådan overvejende grad, at deres fødnings- virkning overvinder centrifugalkraftens virkning på formalingsmaterialet fra forarbejdningsorganerne.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det formalede produkt sigtes, og at spild-30 produktet, såsom skaldele og større frøhvide-partikler efterforarbejdes (ved 36, 1' og 21') for tilvejebringelse af et øget meludbytte og/eller til fodermel. DK 161945 B

17. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 16, og til, i forbindelse med forarbejdningen af korn, at fremstille et produkt til sigtning, især et i forbindelse med melfremstilling 5 via en efterfølgende sigtning, egnet produkt, hvilket apparat omfatter i det mindste ét forarbejdningstrin til forarbejdning af nævnte korn imellem samvirkende forarbejdningsorganer i forarbejdningstrinet, og i forbindelse med melfremstilling, anordninger til sigtning af det ved hjælp.af forarbejdningsorganerne fremstillede produkt, hvorved begge forarbejdningsorganer, af hvilke i det mindste det ene er roterbart, har en fælles rotation, og hvorved begge forarbejdninasorganer har samvirkende, ringformige rif1ingsfe1ter, der er 15 sammensat af riflede segmenter, hvori riflingerne danner parallelle skær til forarbejdningen, kendetegnet ved, at hvert forarbejdningsorgan har et ringformigt riflingsfelt (10), som har en radial størrelse, der er lille i forhold til skiveradien for feltets (10) ydre 20 omkreds og som eksempelvist udgør 1/3 heraf, hvilket riflingsfelt har en sådan riflingsudformning, at et stort antal, eksempelvist 24, parallelle skær (12) adskilt med spor i hvert segments (11) bredde har konstant og indbyrdes ens højde og bredde, og sporene imellem rif-25 lingerne (skærene 12) har hovedsageligt konstant og indbyrdes ens bredde og dybde, hvorved hvert skær har en langs skæret beliggende ryg, som fortrinsvis danner en plan topflade (15), og hvor der på hver side deraf findes to modstående, langsgående kantflader (S og R), 30 som danner indbyrdes forskellige vinkler (β^ og βi forhold til et imod skærets bund vinkelret plan langs med skæret, samt at skærene desuden er således udformede, at et af skærene, ved relativ rotationsbevægelse imellem forarbejdningsorganerne ved driften, på hvert af riflings-35 feltets (10) segmenter (11) skærer symmetrilinien (R^) for hvert segment (11) på det andet riflingsfelt (10) DK 161945 B i en vinkel + for det ene og + a^ for det andet < forarbejdningsorgans riflingsfelt (10), hvorved vinklen α regnes positiv på den ene og negativ på den modsatte side af nævnte symmetri linie (R ), og således at i det mindste det første skær ved den ene ende af hvert segment (11), ved bevægelse forbi skærene på hvert af det:andet forarbejdningsorgans segmenter (11), skærer de sidstnævnte skær i skæringsvinkler (K) som varierer ud fra sammenhængen K = (a^ + o^) + x, hvor K er skærenes skæringsvinkler i forhold til hinanden, og er den vinkel, positiv eller negativ, som ethvert segmentskær på det ene henholdsvis det andet forarbejdningsorgan danner i forhold til nævnte segments symmetrilinie (Rc)} og x er segmentets buevinkel.

18. Apparat ifølge krav 17, kendetegnet ved, at kantvinklen (i^) f°r skærets anden, modsatte kant, ved en kantvinkel (¢3^) på mellem 0° og 25° for hvert skærs ene kant, er på mellem 45° og 75°.

19. Apparat ifølge krav 17, kendetegnet ved, at riflings felternes (10) riflingstæthed er således, at antallet af riflinger er 3-12.pr. cm af riflingsfel-tets omkreds.

20. Apparat ifølge et af kravene 17 - 19, kendetegnet ved, at forarbejdningsorganerne i udpræget grad har form af formalingsskiver men adskiller sig fra plane, cirkulære formalingsskiver ved, at i det mindste riflingsfelterne er koniske.

21. Apparat ifølge et af kravene 17 - 19, kendetegnet ved, at forarbejdningsorganerne har form af rotorer, af hvilke den ene er roterbar og den anden er stationær eller roterbar, hvorved det, af disse rotorer bestående, forarbejdningstrin i udpræget grad er af keglekværnstypen. „ DK 161945B

22. Apparat ifølge krav 17 - 19, kendetegnet ved, at vinklen α numerisk, altså den absolutte værdi, er valgt til at ligge inden for området 3 - 13°.

23. Apparat ifølge krav 17 - 19, kendetegnet ved, at vinkelen α numerisk, i forbindelse med melfrem- 3 stilling, altså den absolutte værdi, er valgt til at ligge inden for området 3 - 10° og fortrinsvis 5 - 10°.

24. Apparat ifølge krav 17 - 23, kendetegnet ved, at det, i forbindelse med melfremstillingen med et højt meludbytte, såsom 60 - 80¾, foruden et første 10 sigteapparat (21) til sigtning af det formalede produkt til sigtning, omfatter et til modtagelse af spildprodukter fra dette sigteapparatur anordnet andet sigteappara-tet (25) samt et efterbehandlingsapparat (36, 1' og 21') til modtagelse og behandling af acceptproduktet 15 fra det andet sigteapparat, hvorved efterbehandlingsappa- ratet omfatter en anordning (28 eller 36) til adskillelse af skaldele fra sidstnævnte acceptprodukt.

25. Apparat ifølge krav 24, kendetegnet ved, at det, for modtagelse af spildmaterialet fra det 20 andet sigteapparat (25), omfatter et apparat (28) til adskillelse af skaldele fra større frøhvide-partikler.

26. Apparat ifølge krav 24, kendetegnet ved, at nævnte efterbehandlingsapparat omfatter en skaladskillelsesanordning (36), et andet formalingsapparat 25 (1') samt en anden skivekværn af den i krav 17 angivne type for tilvejebringelse af en yderligere formaling af acceptproduktet fra skaladskillelsesanordningen og et yderligere sigteapparat (21') til sigtning af produkterne fra nævnte andet formalingsapparat (I1).