DK162588B

DK162588B - Fremgangsmaade til sammenfoejning af plastroerender med en plastsvejsemuffe

Info

Publication number: DK162588B
Application number: DK410686A
Authority: DK
Inventors: Christian Larsen; Michael Munk
Original assignee: Tarco As
Priority date: 1986-08-28
Filing date: 1986-08-28
Publication date: 1991-11-18
Also published as: DK162588C; EP0258827A1; DE3779839T2; DE3779839D1; DK410686D0; ATE77463T1; DK410686A; EP0258827B1

Description

DK 162588 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til sammenføjning af en plastrørende med en plastsvejsemuf fe under anvendelse af et spændeværktøj, hvorved et særskilt varmelegeme under anlæg strækkes rundt langs periferien af røret og eventuelt fast-5 gøres til dette, hvorefter svejsemuffen skydes ind over det på rørenden fastgjorte varmelegeme, således at dette dækkes, at svejsemuffen ved hjælp af spændeværktøjet og eventuelt udefra tilført varme presses ned til anlæg med det pågældende varme-1 egerne, som forbindes med en svejsegenerator og en mi kropro-10 cessor.

Ved samling af isolerede medieførende rør, der har ydre kapper af plast, f.eks. fjernvarmerør, sammensvejses først de medieførende rør, hvorefter enderne af de ydre piastkapperør sam-15 menføjes ved hjælp af en kappe eller en muffe, fortrinsvis i form af en plastsvejsemuf fe, der derved afdækker samlingen.

Til sidst efteri soleres samlingen ved at der via et hul i muffen indføres en opskumningsvæske, hvorved der fortrinsvis ef-terisoleres med polyurethanskum, og derefter aflukkes hullet i 20 muffen tæt ved hjælp af en prop eller lignende. De mest anvendte piastsvejsemuffer er fortrinsvis forsynet med indlejrede eller indstøbte rundtgående varmetråde beliggende i umiddelbar nærhed af muffens indvendige overflade, således at svejsezonen mellem muffen og rørenden herved kan opvarmes.

25

Fra EP patentskrift nr. 0082451 kendes en fremgangsmåde til sammensvejsning af rørelementer af plast ved hjælp af i disse indrettede viklinger af elektrisk lededygtig tråd og under anvendelse af et elektrisk energidoseringsapparat tilsluttet 30 viklingerne, hvorved der i viklingerne doseres en forudbestemt afmålt energimængde under strømtilførsel. Ved hjælp af en måleindretning måles varmelegemets ohmske modstand, idet der fra en konstantstrømkilde udsendes et 1igespændingssignal. Før selve svejsningen påbegyndes bestemmes svejsetiden nu ud fra 35 en på forhånd ved forsøgsmålinger delvis empirisk fastlagt kurve af svejsetiden som funktion af varmelegemets målte ohmske modstand, ts = f (R), der er indkodet i mikrocompute- 2

DK 162588 B

ren. Herefter tilføres varmel egernet strøm og spænding i et tidsrum svarende til den fastlagte svejsetid, således at der i varmelegemet afsættes en hertil svarende afmålt energimængde, hvorefter svejsn i ngen afbrydes. En ønsket siutsvejsetemperatur 5 kan derfor ikke uden videre opnås ved tilførsel af en bestemt afmålt energimængde i en bestemt svejsetid. Den reelt opnåede slutsvejsetemperatur vil derfor afhænge af begyndelsestemperaturen, samt ydre faktorer i form af vindafkøling og omgivelsestemperaturer. Eller med andre ord, vil afhænge af hvor 10 stort varmeenergi tabet er fra svejsezonen. SIutsvejsetempera-turen vil derfor anslået kunne svinge op til mellem ±90°C i det værste tilfælde, hvilket er fuldstændig uacceptabelt, hvad angår den opnåede svejsekvalitet eller mangel på samme.

15 Der kendes flere typer af løse varmelegemer i form af varme-tråde, der kan være anbragt som rundtgående, f.eks. i plast eller i svejsemuffen indstøbte viklinger, der kan være opvik-let udenpå en separat svejsering, der skal indlægges mellem rørenderne, der skal sammensvejses, eller som kan være anbragt 20 med et 1abyrintagtigt mønster udenpå to muffehalvparter, der skal sammensvejses med rørender. Varmeafgivelsen fra varmetrå-dene i de nævnte varmelegemer er høj i nærheden af varmetråden og derefter kraftigt aftagende i afstand væk fra varmetråden.

Dette medfører det særdeles ufordelagtige, at varmeafgivelsen 25 og dermed temperaturen vil være uensartet i selve svejsezonen mellem plastsvejsemuffen og rørenden.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en fuldautomatisk fremgangsmåde til sammensvejsning af en plastrørende og en 30 plastsvejsemuffe, samt et varmelegeme til anvendelse ved udøvelse af fremgangsmåden, hvorved der ved svejseprocessen altid opnås den ønskede slutsvejsetemperatur uafhængigt af den varmemængde, der derved må afsættes til varmelegemet, således at der altid opnås en sammensvejsning med høj styrke.

35

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at varmelegemet påføres en strømstyrke og en spænding, hvoraf den 3

DK 162588 B

ene påtrykkes med et forudbestemt forløb pr. tidsenhed og opvarmes under fortsat måling og registrering af den anden ikke-påtrykte værdi, indtil ændringen pr. tidsenhed falder under en vis forudbestemt værdi, hvorefter mikroprocessoren 5 beregner den størrelse, ved hvilken den ikke-påtrykte værdi er ensbetydende med en ønsket forudbestemt si utsvejsetemperatur, og at mikroprocessoren, når denne temperatur er nået, styrer den fortsatte strømstyrke og spænding således, at slutsvejse-temperaturen holdes konstant et efterfølgende forudbestemt 10 tidsrum.

Herved opnås, at der tilvejebringes en fremgangsmåde til sammenføjning af en plastrørende med en plastsvejsemuffe, og som, efter at svejsemuffen ved hjælp af et spændeværktøj og eventu-15 elt udefra tilført varme er spændt ned over rørenden og et imellem denne og svejsemuffen indlagt varmelegeme, muliggør, at selve sammensvejsningsforløbet mellem svejsemuffen og rørenden styres fuldautomatisk af en med varmelegemet forbundet mikroprocessor og svejsegenerator på en sådan måde, at svejse-20 forløbet og derved opnåelsen af den ønskede vigtige slutsvej-setemperatur er uafhængig af ydre faktorer, såsom vindafkøling og omgivelsestemperaturer, og dermed den i varmelegemet afsatte varmeenergi.

25 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen udnyttes, at ændringen pr. tidsenhed for den ikke påtrykte strømstyrke eller spænding over varmelegemet falder under en vis forudbestemt værdi, når plastrørendens og svejsemuffens blødgør ingstemperatur er nået, idet varmelegemet så pludseligt synker ind i overfladerne på 30 plastrørenden og svejsemuffen og derved får en langt større varmeafgivelse til plastmaterialet end til luften, hvorefter mikroprocessoren selv udregner varmelegemets ohmske modstand ved denne temperatur samt ved en ønsket s 1utsvejsetemperatur og derefter fuldautomatisk styrer strømstyrken og spændingen, 35 indtil denne siutsvejsetemperatur er nået og derefter holdes denne i et efterfølgende forudbestemt tidsrum.

4

DK 162588 B

Endvidere kan ved en særlig hensigtsmæssig udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen varmelegemet påføres en konstant strømstyrkeværdi eller en konstant spændingsværdi og opvarmes under fortsat måling og registrering af den af de to 5 værdier, der vokser, indtil stigningen pr. tidsenhed falder i under en vis forudbestemt værdi, hvorefter mikroprocessoren beregner den størrelse, ved hvilken den voksende værdi er ensbetydende med en ønsket forudbestemt siutsvejsetemperatur, og at mikroprocessoren, når denne temperatur er nået, styrer den 10 fortsatte strømstyrke og spænding således, at slutsvejsetempe-raturen holdes konstant et efterfølgende forudbestemt tidsrum.

En særlig fordelagtig udførelsesform for fremgangsmåden kan ifølge opfindelsen bestå i, at strømstyrkeværdien holdes kon-15 stant, indtil siutsvejsetemperaturen er nået.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes desuden et bændelformet varmelegeme til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og som er ejendommeligt ved, at det er strækbart i sin 20 længderetning og tildannet som et netværk opbygget af indbyrdes forbundne strenge og har en anlægsflade, der er lille sammenlignet med tykkelsen af de enkelte strenge.

25 Idet varmelegemet er strækbart i sin længderetning, kan det uanset den aktuelle diameter af rørenden, som jo kan variere inden for de pågældende diametertolerancer, strækkes rundt langs hele periferien af rørenden under anlæg med denne. Dei— ved er varmelegemet på fordelagtig måde beliggende i selve 30 svejsezonen mellem svejsemuffen og plastrørenden. Da desuden varmelegemet er tildannet som et netværk, sikres en ensartet og jævnt fordelt varmeafgivelse i svejsezonen, hvorved der tilvejebringes en særlig tæt og stærk svejsning, idet den ønskede svejsetemperatur netop kan opretholdes ensartet i hele 35 svejsezonen. Idet varmelegemet har en så lille anlægsflade som muligt, vil det under opvarmningsforløbet - når materialets på forhånd veldefinerede blødgøringstemperatur er nået - med stor 5

DK 162588 B

sikkerhed og hurtighed synke ind i overfladen på rørenden og svejsemuffen, hvorved mikroprocessoren tydeligt kan registrere, at den målte spændings- eller strømstyrkeændring pr. tidsenhed falder under en vis forudbestemt værdi på grund af var-5 melegemets ændrede varmeafgivelse. Herved er det under svejseforløbet muligt for mikroprocessoren at automatisk registrere et referencepunkt med en kendt temperatur svarende til plastmaterialets veldefinerede blødgør ingstemperatur, uden at selve temperaturen på nogen måde måles under svejseforløbet.

10

Ved en særlig simpel udførelsesform kan ifølge opfindelsen varmelegemet, når det ses udfoldet i ét plan, have form som et U med en i forhold til længden af U'ets sider forholdsvis lang bunddel, hvis længde er tilpasset således, at når varmelegemet 15 er monteret på røret, strækker det sig én gang rundt langs røret og U'ets længst væk fra hinanden værende sidekanter befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden.

Endvidere kan ifølge opfindelsen varmelegemet, når det ses ud-20 foldet i ét plan, have form som to L'er, der er indbyrdes forbundet ved enden af den lange del via et vinkelret herpå stående mellemstykke, således at L'ernes korte dele strækker sig i modsatte retninger, og at hver af de lange dele har en længde, der er tilpasset således, at når varmelegemet er monteret 25 på røret, strækker det sig to gange rundt langs periferien af røret. Herved kan båndet strækkes ensartet rundt langs røret samtidigt med, at der kan tilvejebringes en relativ stor svejsezone .

30 Yderligere kan varmelegemet ifølge opfindelsen på fordelagtig måde være tildannet af fortrinsvis udglødet strækmetal med ru-deformede åbninger, der har en størrelse på fortrinsvis 3x3 mm · 35 Desuden kan ifølge opfindelsen varmelegemet i nærheden af sine længst væk fra hinanden værende kanter være forsynet med terminallignende afslutninger indrettet til at forbindes med elek 6

DK 162588 B

triske kabler. Derved er det særligt nemt at forbinde varmelegemet med mikroprocessoren og svejsegeneratoren.

Endelig kan ifølge opfindelsen varmelegemets længst væk fra 5 hinanden værende korte kanter være forsynet med en afslutningskant af plast. Ved monteringen af varmelegemet på rørenden kan de pågældende kanter derved stødes an mod hinanden.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, 10 hvor fig. 1 viser delvis i aksialsnit en piastsvejsemuffe, der skal monteres ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 15 fig. 2 delvis i aksialsnit piastsvejsemuffen skudt ind over to plastrørender, hvorpå der i forvejen er monteret varmelegemer, fig. 3 samme som i fig. 2, efter at pi astsvejsemuffen er svejst sammen med rørenderne, 20 fig. 4 det i fig. 2 og 3 i snit viste varmelegeme ifølge opfindelsen, fig. 5 en anden udførelsesform for varmelegemet ifølge opfin-25 delsen, fig. 6 i perspektiv det i fig. 5 viste varmelegeme monteret på en rørende, 30 fig. 7 skematisk, hvorledes varmelegemet under svejsningen er forbundet med en mikroprocessor og en svejsegenerator, og fig. 8 i grafisk afbildning den målte strømstyrke og spænding som funktion af tiden under svejseforløbet.

35 I det følgende beskrives fremgangsmåden ifølge opfindelsen under henvisning til et eksempel med sammenføjning af en plast- 7

DK 162588 B

svejsemuffe 1 med to plastrørender 4, 4' i form af de ydre kapper på fjernvarmerør 13. PIastsvejsemuffen 1 er en almindelig kendt type af muffe til anvendelse ved sammenføjning af plastrørender, og er fortrinsvis et rørstykke fremstillet af 5 termoplastisk materiale, såsom polyethylen med en veldefineret blødgøringstemperatur og flydetemperatur. Piastsvejsemuffen kan også være tildannet af et materiale, der i udvidet tilstand har en "hukommelse", såsom tværbundet polyethylen (PEX), Fjernvarmerørene 13 omfatter som vist i fig. 2 ud over kappe-10 rørene 4, 4' et isoleringslag 7 i form af polyurethanskum samt et medieførende stålinderrør 5.

Det er dog en forudsætning, at plastrørenderne 4, 4' og plastsve jsemuf fen 1 er fremstillet af det samme plastmateriale, i-15 det emnerne fortrinsvis skal have samme blødgøringstemperatur.

De ydre kapperør på fjernvarmerør fremstilles normalt med dimensionstolerancer på diameteren på ca. + 2%, og den anvendte plastsvejsemuffe 1 må derfor have en inderdiameter, der svarer 20 til den størst forekommende yderdiameter på fjernvarmerørets kapperør plus tykkelsen af varmelegemet plus et spillerum. Er det piastkapperør med en nominel ydre diameter på f.eks. 250 mm, der skal sammenføjes, må der derfor anvendes en plastsvej-semuffe med en i nderd i ameter på ca. 270 mm, hvis man regner 25 med et spillerum på ca. 5 mm hele vejen rundt ved den indenfor tolerancerne størst forekommende diameter, samt en tykkelse af varmel egernet på 2 - 2,5 mm. Det er således en kraftig formindskelse af diameteren, som plastsvejsemuffen udsættes for, når den, som det skal forklares senere, spændes ned over plast-30 rørenderne ved hjælp af spændeværktøj og udefra tilført varme.

Varmelegemet 3 ifølge opfindelsen er vist i udfoldet tilstand i fig. 4. Varmelegemet er her vist udformet som et simpelt bånd med en bredde på fortrinsvis 40 - 60 mm og med sidekanter 35 16, i hvis forlængelse der er monteret terminalparter 12, så ledes at varmelegemet 3 fremtræder som et U. Langs sidekanterne 16 og terminalparterne 12 er der monteret plastkanter 11,

DK 162588 B

s der ligger an imod hinanden, når varmebåndet ved monteringen på rørenden 4, 4’ strækkes rundt om denne. Herved undgås elektrisk kontakt mellem varmelegemets parter. Varmelegemet 3 er ifølge opfindelsen fremstillet af netværkslignende materiale 5 og fortrinsvis af udglødet strækmetal, dvs. plademateriale, der er bearbejdet således, at det fremstår med rudeformede åbninger på fortrinsvis 3 x 3 mm og relativt skarpe kanter - se fig. 2 -, hvor varmelegemet 3 er vist i snit, der derved udgør varmelegemets 3 anlægsflade, som således er meget lille i for-10 hold til varmelegemets godstykkelse. Varmelegemet 3 fremstilles med en længde, der svarer til at det ved monteringen på en plasrørende 4, 4' med den mindst muligt forekommende diameter indenfor toleranceområdet strækkes en smule ved monteringen uden at sidekanterne 16 berører hinanden. I fig. 5 er vist en 15 anden udførelsesform for varmelegemet 3' ifølge opfindelsen, idet det her er vist udformet som to L'er, der er indbyrdes forbundet via et på endernes lange del 17 vinkelret stående mellemstykke 18, og således at L'ernes korte dele 19 peger i retning væk fra hinanden. Længden af L’ernes lange dele 17 er 20 tilpasset således, at varmelegemet 3' kan strække sig to gange rundt langs periferien af rørenden 4 og således, at de korte dele 19 kommer i umiddelbar nærhed af mellemstykket 18, når varmelegemet 3* ved monteringen strækkes en smule, se fig. 6.

25 Monteringen af piastrørmuffen 1 på plastrørenderne 4, 4' forklares nu i det følgende i detaljer.

Plastsvejsemuffen 1 skubbes først ind over det ene fjernvarmerør 13 og placeres i afstand fra plastrørenden 4 eller 4*.

30 Dernæst gøres overfladerne på hver plastrørende 4, 4' fortrinsvis ru ved raspning. Herefter svejses fjernvarmerørene 13's medieførende stålinderrør sammen ved 6. Et varmelegeme 3 monteres nu på hver plastrørende 4 henholdsvis 4' ved at varmelegemets 3 ene ende gøres fast til plastrøret 4 henholdsvis 35 4' med f.eks. søm. Dernæst strækkes varmelegemet under anlæg rundt langs periferien af plastrørenden 4 henholdsvis 4' og den anden ende af varmelegemet 3 gøres derefter fast med søm, 9

DK 162588 B

således at varmel egernets 3 to korte sidekanter bef inder sig i umiddelbar nærhed af hinanden. Dernæst skydes piastsvejsemuf-fen ind over samlingen 6 med det uisolerede område, således at muffen 1 dækker det på hver plastrorende 4 henholdsvis 4' fast-5 gjorte varmelegeme 3.

Ved anvendelse af et kendt spændeværktøj, der monteres på plastsvejsemuffen 1 i dennes overlapningsområde ved plastrørenden 4 henholdsvis 4', spændes piastsvejsemuffens 1 ender 2 10 henholdsvis 2', samtidigt med at der tilføres varme udefra, f.eks. fra en gasbrænder, ned til anlæg mod det pågældende varmelegeme 3. Under det efterfølgende sammensvejsningsforløb mellem piastsvejsemuffen 1 og plastrørenderne 4 henholdsvis 4' forbliver spændeværktøjet monteret på den pågældende ende 2 15 henholdsvis 2' af plastsvejsemuffen 1, således at plastsvejse-muffen 1 er underlagt radialt indadrettede spændinger.

Herefter forbindes det pågældende varmelegemes 3 terminaler 12 med kabler 8 henholdsvis 8', der fører til svejsegeneratoren 20 21 samt mikroprocessoren 20. I fig. 7 er skematisk vist det elektriske kredsløb, der anvendes ved selve sammensvejsningen. Mikroprocessoren 20 er forsynet med et display 22, og mellem svejsegeneratoren 21 henholdsvis varmelegemet 3 er der til mikroprocessoren 20 tilbageført en regulator 23 samt ledninger 25 til strømmåling 25 og spændingsmåling 26.

Før selve svejsningen begynder kan mikroprocessoren 20 forud-programmeres med den ønskede siutsvejsetemperatur T, hvor længe denne temperatur skal holdes samt en bestemt stignings-30 værdi i strømstyrke I eller spænding U pr. tidsenhed, hvor mikroprocessoren 20 skal beregne den ohms'ke modstand R i varmelegemet 3. Mikroprocessoren 20 kan også være forudprogrammeret med om der under svejsningen ønskes tilført en konstant strømstyrkeværdi I eller en konstant spændingsværdi U til varmele-35 gemet 3. Normalt vælges det dog at påtrykke en konstant strømstyrkeværdi I og svejsningen skal i det følgende forklares under henvisning til fig. 8, hvor kurverne er optegnet på basis 10

DK 162588 B

af forsøg, og hvor varmel egernet 3 er påtrykt en konstant strømstyrkeværdi X. Kurverne i fig. 8 viser strømstyrken I gennem varmelegemet 3 som funktion af tiden, spændingen U over varmelegemet 3 som funktion af tiden, den ved forsøg målte tempera-5 tur T i umiddelbar nærhed af varmelegemet som funktion af tiden samt den til ethvert tidspunkt beregnede omh'ske modstand U/I. Under hele svejsningen måler og styrer mikroprocessoren 20 strømstyrken I og spændingen U, og i dette tilfælde således, at strømstyrken I holdes konstant.

10 Før svejsningen begynder kendes ikke den ohm'ske modstand R i varmelegemet 3, men mikroprocessoren udregner til ethvert tidspunkt og temperatur denne, hvilket er en stor fordel, idet modstanden i de enkelte varmelegemer 3 kan være forskellige på 15 grund af forskelligartigheder i materialet og de anvendte dimensionstolerancer på varmelegemet 3 under fremstillingen.

Varmelegemet 3 påtrykkes nu en konstant strømstyrkeværdi I og opvarmes nu indtil spændingsstigningen pr. tidsenhed falder 20 under den i mikroprocessoren 20 forud indkodede værdi, hvilket er vist ved punktet A i fig. 8. Her ses det tydeligt, at spændingskurven næsten flader helt ud og dette skyldes at varmelegemet 3 nu er opvarmet til en temperatur, der svarer til plastmaterialernes blødgøringstemperatur på ca. 107°C og derfor vil 25 varmelegemet 3 pludselig og samtidig begynde at synke ind i overfladerne i plastsvejsemuffen 1 og plastrørenden 4 henholdsvis 4'. Mikroprocessoren 20 er derfor også indkodet med, at nårdette fald i spændingsstigningen pr. tidsenhed er nået, er temperaturen i varmelegemet ca. 107°C. Mikroprocessoren 20 30 udregner derfor nu den ohm'ske modstand ved denne temperatur Ti = 107eC, som

Rj1 =Ui/Ii = 6,3 volt 97 A = 65 mfl.

35 Herefter udregner mikroprocessoren 20 den ækvivalente modstand ved f.eks. 20°C som følger: 11

DK 162588 B

&20eC = Rt1_ 1 + (Tj - 20) x a, hvor α for anvendte metal er ca. 0,006°C“1.

5 hvilket medfører, at R20eC * 43

Herefter udregner mi kroprocessoren 20 den ohm'ske modstand ved slutsvejsetemperaturen på f.eks. 275°c som følger: 10 r275°C s R20oC x (1 + (T2 “ 20) X a), hvilket medfører R275°C = 108 mfi.

15 Mikroprocessoren kender nu den modstand, som varmelegemet har, når dette er opvarmet til slutsvejsetemperaturen og kan, idet strømstyrken U og spændingen I hele tiden måles, konstant udregne R = U/I, og herefter lade varmelegemet 3 opvarme indtil svejsetemperaturen er nået, hvilket er vist ved punktet B i 20 fig. 8, hvorefter mikroprocessoren 20 styrer strømstyrken U og spændingen I, således at modstanden R holdes konstant, hvorved netop slutsvejsetemperaturen holdes konstant i et efterfølgende forudindkodet tidsrum. Herefter afbrydes strømti Iføringen og dermed svejsningen. Hele svejsningen foregår derved uden at 25 temperaturen T måles, hvilket jo er praktisk umuligt, og i stedet udnyttes, at varmeafgivelsen pr. tidsenhed fra varmelegemet 3 og dermed spændingsstigningen over dette pr. tidsenhed ændres markant, når varmelegemet 3 er opvarmet til plastmaterialets blødgøringstemperatur og derved synker ind i plastover-30 fladerne.

Sammensvejsningen af hver af plastsvejsemuffens 1 ender med de pågældende rørender 4 henholdsvis 4' kan foretages successivt eller samtidigt, idet svejsegeneratoren 21 og mikroprocessoren 35 20 kan være indrettet til at styre to varmelegemer samtidig.

En stor fordel ved dette svejseforløb er, at varmelegemet 3 hele tiden befinder sig i selve svejsezonen mellem plastsvej-

Claims

12 DK 162588 B semuffen 1 og den pågældende plastrørende 4, 4'. På grund af de ved hjælp af spændeværktøjet udefra på plastsvejsemuffen påførte spændinger under svejsningen trænger varmelegemet samtidigt ind i hver af de to overflader, hvorved disse tilføres 5 lige store varmemængder- Herved sikres, at der under hele svejseforløbet tilføres en jævn fordelt varmemængde i hele svejsezonen. Dermed tilvejebringes svejsninger med en hidtil ukendt høj styrke og kvalitet. 10 Til sidst efterisoleres det uisolerede område over samlingen 6 ved at der gennem et hul 14 i piastsvejsemuffen 1 tilføres op-skumningsvæsker, således at det uisolerede rum opfyldes med polyurethanskum. Herefter indskrues der i hullet 14 en bolt 9. 15 Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til sammenføjning af en plastrørende med en plastsvejsemuffe under anvendelse af et spændeværktøj, hvorved 20 et særskilt varmelegeme (3) under anlæg strækkes rundt langs periferien af røret (4,4') og eventuelt fastgøres til dette, hvorefter svejsemuffen (1) skydes ind over det på rørenden (4,4') fastgjorte varmelegeme (3), således at dette dækkes, at svejsemuffen ved hjælp af spændeværktøjet og eventuelt udefra 25 tilført varme presses ned til anlæg med det pågældende varmelegeme (3), som forbindes med en svejsegenerator (21) og en mikroprocessor (20), kendetegnet ved, at varmelegemet (3) påføres en strømstyrke (I) og en spænding (U), hvoraf den ene påtrykkes med et forudbestemt forløb pr. tidsenhed og 30 opvarmes under fortsat måling og registring af den anden ikke-påtrykte værdi, indtil ændringen pr. tidsenhed falder under en vis forudbestemt værdi, hvorefter mikroprocessoren (20) beregner den størrelse, ved hvilken den ikke-påtrykte værdi er ensbetydende med en ønsket forudbestemt siutsvejsetemperatur (T), 35 og at mikroprocessoren (20), når denne temperatur er nået, styrer den fortsatte strømstyrke (I) og spænding (U) således, at siutsvejsetemperaturen (T) holdes konstant et efterfølgende forudbestemt tidsrum. 13 DK 162588 B

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at varmelegemet (3) påføres en konstant strømstyrkeværdi (I) eller en konstant spændingsværdi (U) og opvarmes under fortsat måling og registring af den af de to værdier, der vokser, ind- 5 til stigningen pr. tidsenhed falder under en vis forudbestemt værdi, hvorefter mikroprocessoren (20) beregner den størrelse, ved hvilken den voksende værdi er ensbetydende med en ønsket forudbestemt slutsvejsetemperatur (T), og at mikroprocessoren (20), når denne temperatur er nået, styrer den fortsatte 10 strømstyrke (I) og spænding (U) således, at siutsvejsetem-peraturen (T) holdes konstant et efterfølgende forudbestemt tidsrum.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, 15 at strømstyrkeværdien (I) holdes konstant, indtil slutsvejse- temperaturen (T) er nået.

4. Bændelformet varmelegeme til brug ved udøvelse af den i krav 1, 2 eller 3 angivne fremgangsmåde, kendeteg- 20 net ved, at varmelegemet (3) er strækbart i sin længderetning og er tildannet som et netværk opbygget af indbyrdes forbundne strenge (10) og har en anlægsflade, der er lille sammenlignet med tykkelsen af de enkelte strenge (10).

5. Varmelegeme ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det, set udfoldet i ét plan, har form som et U med en i forhold til længden af U'ets sider forholdsvis lang bunddel (15), hvis længde er tilpasset således, at når varmelegemet (3) er monteret på røret (4, 4'), strækker det sig én gang 30 rundt langs røret (4, 4') og U'ets længst væk fra hinanden værende sidekanter (16) befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden.

6. Varmelegeme ifølge krav 4, kendetegnet ved, 35 at det, set udfoldet i ét plan, har form som to L'er, der er indbyrdes forbundet ved enden af den lange del (17) via et vinkelret herpå stående mellemstykke (18), således at L'ernes DK 162588 B » korte dele (19) strækker sig i modsatte retninger, og at hver af de lange dele (17) har en længde, der er tilpasset således, at når varmelegemet (3) er monteret på røret (4), strækker det sig to gange rundt langs periferien af røret (4). 5

7. Varmelegeme ifølge ét eller flere af kravene 4-6, kendetegnet ved, at det er tildannet af fortrinsvis udglødet strækmetal med rudeformede åbninger, der har en størrelse på fortrinsvis 3x3 mm. 10

8. Varmelegeme ifølge et eller flere af kravene 4-7, kendetegnet ved, at det i nærheden af sine længst væk fra hinanden værende korteste kanter (16) er forsynet med terminal 1ignende afslutninger (21) indrettede til at forbindes 15 med elektriske kabler (8, 8').

9. Varmelegeme ifølge et eller flere af kravene 4-8, kendetegnet ved, at dets længst væk fra hinanden værende korteste kanter (16) er forsynet med en afslutnings- 20 kant (11) af plast. 25 30 35