DK162861B - Apparat til maaling af koagulationstiden for en blodproeve - Google Patents

Description

i

DK 162861 B

Opfindelsen angår et apparat til måling af en blodprøve, og omfatter transparente kapillarelementer til optagelse af blodet, samt et i et hus monteret fotometer med måleceller til optisk detektering af lysgennemtrængeligheden 5 af prøven i kapillarelementet, hvilket fotometer er tilsluttet en regneenhed til bestemmelse af prøvens koagulationstid.

Apparater af denne art anvendes især af bløderpatienter til måling af blodets koagulationsevne og dermed til bestemmelse af, om der er behov for injicering af et 10 faktor VIII præparat for at undgå blødninger.

Fra EP offentliggørelsesskrift nr. 120.715 kendes udstyr af denne art. Kapillarelementet består her af en målecelle i form af en aflang kanal for enden af en holder.

Blod suges op i kanalen, og målecellen kan herefter indsættes 15 i et måleapparat med en lysgiver og et fotometer. Fotometeret måler den lysmængde, som efter udsendelsen passerer målecellens transparente side, og som efter refleksion i blodet og målecellens bagside atter passerer gennem den transparente side.

20 Denne målecelle giver imidlertid ikke et nøjagtigt måleresultat, da det er baseret på refleksion. Dette medfører en så stor måleunøjagtighed, at det ikke er egnet til måling af blodets koagulationsevne. Hertil kommer, at det er vanskeligt at producere en sådan målecelle, da kapillarelementet 25 er opbygget af mindst to dele, som skal samles til dannelse af et element.

Fra svensk fremlæggelsesskrift nr. 404.260 kendes et apparat, som kan måle med større nøjagtighed, da dette anvender en lysstråle og lysdetekterende elementer, som er 30 placeret i en vinkel i forhold til lysets indfaldsretning i prøven.

Dette apparat kræver imidlertid en nøje afstemt placering af disse målemidler i forhold til blodprøven, og i praksis betyder dette, at blodet skal opbevares i en kar-35 lignende beholder under målingen. Da der minimun skal være blod nok til at dække lysdetektorerne, kræves der en anselig mængde. Dette er en alvorlig ulempe for brugeren, da en så stor blodmængde i praksis kun kan fremskaffes ved hjælp af en

DK 162861 B

2 sugepumpe og kanyle. Dette apparat er derfor ikke velegnet til såkaldt hjemmebrug, hvor brugeren selv skal kunne udtage den til en måling nødvendige blodprøve.

I Werner, M: Microtechniques for the Clinical 5 Laboratory (John Wiley, New York 1976) omtales det på side 58, at man til prøver på mindre end 100 μΐ har benyttet kapillarrør, der var lukket med plane vinduer i begge ender. Problemer, blandt andet med at eliminere luftbobler fra kapillaret og med at sikre korrekt anbringelse af dette i 10 lysvejen, gør imidlertid, at denne metode kun egner sig for specialister. På side 59 i samme bog beskrives en målecelle, der kan anvendes til måling på prøver med et rumfang på mindre end 200 ni. Håndtering, såsom fyldning og rensning af det her anvendte kapillarrør, sker bedst under et mikroskop 15 med moderat forstørrelse. Ved målingen anbringes prøven i et kapillarrør med en indvendig diameter på 100 μιη og belyses i kapillarets længderetning ved hjælp af en optisk fiber, der skydes ind i kapillarets ene ende. Via en optisk fiber, der skydes ind i kapillarets anden ende, ledes det transmitterede 20 lys til en fotodetektor. Da de optiske fibre kommer i direkte berøring med prøverae, er det formentlig nødvendigt at rengøre dem mellem hver måling. Dels af denne grund og dels på grund af den noget komplicerede mekaniske funktion i det nødvendige apparatur, egner heller ikke denne metode sig til 25 enkel og hurtig måling udenfor laboratorieregie.

Det er opfindelsens formål at afhjælpe disse mangler og ulemper ved de kendte apparater, og dette opnås ved hjælp af et apparat, hvor hvert kapillarelement består af et glaseller plastrør, der er monteret på et i forhold til foto-30 meteret selvstændigt bæreelement.

En betydelig forbedring af målenøjagtigheden opnås herved, da man kan gennemlyse blodet i røret på tværs af dette. Dette reducerer måleunøjagtigheden, da røret kan fremstilles nøjagtigt dimensioneret og af et homogent materi-35 ale. Dette gør det velegnet til brug ved måling af blodets koagulationsevne.

Til fyldning af en rørlængde på f.eks. 30 mm behøves mindre end 1 mikroliter blod. I praksis vil en bloddråbe, 3

DK 162861 B

f.eks. fremkaldt ved et stik i en finger, kunne fylde flere rør, hvilket giver mulighed for at fylde f.eks. et præpareret og et ikke-præpareret rør fra en og samme bloddråbe.

Herved bliver det bekvemt at anvende apparatet, idet 5 det er enkelt og hurtigt at udtage og optage en bloddråbe i rørene til brug ved målingen. Kun kapillarelementet (kapillarelementerne) kommer i berøring med blodprøven.

Ved at montere rørene på et selvstændigt bæreelement f.eks. i form af et pladestykke, kan prøven let håndteres og 10 fyldes, hvorefter den kan placeres i måleapparatet.

Ved, som beskrevet i krav 2, at udforme åbninger i bæreelementet ud for rørene, vil lyspassagen gennem blodet let kunne sikres ved, at lysgivere og detektorer placeres på hver side af åbningerne i bærelementet.

15 Ved, som beskrevet i krav 3, at lade den ene ende af rørene rage et stykke uden for selve pladestykket, vil man let kunne placere rørenderne i bloddråben.

Ved, som beskrevet i krav 4, at lade rørenderne ligge tæt op mod hinanden, vil man samtidig kunne fylde flere 20 rør fra en enkelt bloddråbe.

Ved, som beskrevet i krav 5, at lade rørene være placeret i vifteform, vil man kunne gennemlyse flere rør på en gang i apparatet uden fare for, at målingerne bliver påvirket af hindanden.

25 Ved, som beskrevet i krav 6, at forsyne bæreelemen tet med en forlængelse på hver side omkring rørenderne, vil man dels kunne holde elementet mellem to fingre, og dels kunne benytte forlængelserne som støtte f.eks. mod fingerhuden under blodoptagelsen.

30 Endelig er det hensigtsmæssigt, som beskrevet i krav 7, at kunne indskyde elementet direkte i en spalte i måleapparatet, idet rørets placering i forhold til fotoelementet da altid vil være sikret.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere be-35 skrevet under henvisning til tegningen, hvor

Fig. 1. viser en perspektivisk afbildning af et apparat med indskudt bæreelement,

DK 162861 B

4

Fig. 2. viser en snittegning af et apparat set i retningen II-II på fig. i,

Fig. 3 viser bæreelementet set fra siden under 5 '> fyldningen af rørene fra en finger,

Fig. 4 viser bæreelementet set fra den modsatte side, 10 Fig. 5 viser et blokdiagram af måleudstyret i apparatet,

Fig. 6 viser et diagram over gennemskinneligheden D i normalt blod som funktion af 15 tiden t, og

Fig. 7 viser et tilsvarende diagram for en bløderpatients blod.

20 I fig. 1 er vist et eksempel på en foretrukken udførelsesform for et apparat ifølge opfindelsen.

Selve måleapparatet er som helhed betegnet med 1.

Det omfatter et hus 3 med et display 4 på den ene side.

I den ene ende af huset 3 er der en spalteåbning 5, 25 hvori et bæreelement med kapillarrør, der som helhed er vist i figur 2, kan indskydes, som vist i fig. 1.

Som vist i fig. 2, er der i den ene del af huset 3 i forhold til spalteåbningen 5 monteret en eller flere lysgivere 7,9, fortrinsvis i form af lysdioder, samt i den anden 30 del af huset i forhold til spalteåbningen lysmålere, fortrinsvis i form af fotodioder 8,10.

I apparatet er der endvidere indbygget en ikke vist regneenhed, som er forbundet som illustreret ved det i fig. 5 viste blokdiagram.

35 I dette diagram er selve apparatet betegnet med blokken 22, som er forbundet med en analog/digital konverter 23, som omsætter signalet fra fotodioderne 8,10 til tal, som indlæses i en mikroprocessor 24. Denne er indrettet til at

DK 162861 B

5 analysere signalet fra målingen og afgive impulser til et display 25 på apparatet, som i fig. 1 er benævnt 4.

Ved at afbilde signalet fra dette fotometer som funktion af tiden, fås et diagram, som vist i fig. 6 og 7.

5 Blod med en normal koagulationsevne vil efter et stykke tid, i eksemplet i fig. 6 ca. 5 min., udvise en markant formindsket lysgennemtrængelighed på grund af blodets koagulation.

Med blod fra en bløderpatient vil der, som vist i 10 fig. 7, ikke fremkomme en sådan markant formindskelse.

Lysgennemtrængeligheden i blod kan derfor anvendes til bestemmelse af koagulationstiden, og dermed til indiker ing af behovet for injicering af et faktor VIII præparat.

Når en blodprøve således placeres i et kapillar-15 element mellem lysgiverne 7,9 og fotodioderne 8,10 i et apparat 1, vil man på displayet 4 kunne aflæse det tidsrum, som det tager, inden blodet begynder at koagulere, og som svarer til det på kurven viste vendepunkt i fig. 6.

Kapillarelementet ifølge opfindelsen omfatter som 20 vist i fig. 3 og 4 et bærestykke 6, som fortrinsvis er fremstillet af lysuigennemtrængeligt plastic. Det er udformet som en plade, der, som vist, er affaset ved sin ene ende, så den danner en kile 13 for at lette indføringen i spalten 5 i apparatet.

25 Ved pladens modsatte ende er der et par forlængelser i form af ben 14, som på ydersiden er let konkave og forsynet med små takker for at lette håndteringen under betjeningen.

Endvidere er der på såvel pladens overside som underside et par riller eller styrespor 11, 12 for at lette 30 styringen af pladen under indskydningen i apparatet.

Endelig er der på den ene side udformet to fordybninger, som er placeret i indbyrdes vinkel, og hvori et glaseller plastkapillarrør 16,17 kan fastgøres f.eks. ved limning. I hver fordybning er der endvidere en gennemgående 35 åbning 18, 19 et passende sted.

Åbningerne 18, 19 skal være placeret netop ud for lysdioderne og fotodioderne, når bæreelementet 2 er indskudt i apparatet, som vist i fig. 2.

DK 162861 B

6

Kappilarrørene 16,17 rager et stykke uden for pladekanten 15, og tillige et lille stykke uden for enderne af benene 14, som vist i fig. 3 og 4.

Som rør er glas velegnet, da dets elektronegative 5 egenskaber sikrer et ensartet begyndelsestidspunkt for blodstørkningen. Endvidere vil en indvendig diameter på omkring 0,2 mm være tilstrækkelig til, at et pålideligt måleresultat kan sikres. Ved en længde på glasset på ca. 30 mm, vil dets rumindhold være omkring 1 mikroliter. Det har stor betydning, 10 at der ikke kræves mere blod, idet man derved kan foretage en blodprøve på basis af en enkelt bloddråbe.

Som vist i fig. 3, kan blodprøven tages fra en dråbe 21 på en finger 20, som først er stukket f.eks. ved hjælp af en lancet, som ikke er vist. Når bloddråben er dannet, føres 15 et bæreelement 2, fastholdt ved hjælp af to fingre mod benene 14, ned til anlæg mod fingeren således, at rørenderne 16,17 neddyppes i blodet. Herefter optages blod i rørene 16, 17 i en sådan mængde, at det fylder rørene ud for åbningerne 18, 19.

20 Herefter føres bæreeelementet 2 hen til måleap paratet, hvor det indføres i åbningen 5.

Efter indføringen starter måleproceduren, og efter kort tids forløb registrerer måleapparatet tidspunktet for størkningens påbegyndelse og udviser det på displayet 4. På 25 denne enkle måde kan patienterne selv måle deres blod og afgøre, om der er behov for en injicering.

I de tilfælde, hvor brugeren har vanskeligt ved at håndtere det relativt lille bæreelement 2, kan det være en fordel at indsætte elementet i måleapparatet inden blodprøven 30 udtages, og derefter føre apparatet og dermed bæreeelmentet med rørene ned på bloddråben. Bæreelementet kan på denne måde nemt håndteres og kontrolleres medens blodprøven foretages.

Efter målingen kan bæreelementet med blodprøven fjernes og bortkastes, idet bæreelementet er et engangspro-35 dukt for at forenkle betjeningen og samtidig sikre den størst mulige hygiejne.

Et af rørene 16,17 kan være forsynet med en indvendig belægning af et stof, f.eks. et faktor VIII præparat,

DK 162861 B

7 hvis koncentration ønskes målt i blodet og sammenlignet med det blod, som optages i det andet rør. Dette andet rør er ikke forsynet med en indvendig belægning, og er derfor et tørt rør, som vil rumme patientens eget blod. Herved kan en 5 patient samtidig bestemme sit blods faktor VIII koncentration.

I det foregående er alene omtalt udvisningen af måleresultatet i form af en tidsrelateret angivelse, men det ligger inden for opfindelsens rammer at anvende andre til-10 svarende parametre til bestemmelse af faktorer, som har betydning for analyseresultatet.

Claims (7)

1. Apparat til måling af en blodprøve, og omfattende 5 transparente kapillarelementer i form af glas- eller plastrør til optagelse af blodet, samt et i et hus monteret fotometer med måleceller til optisk detektering af lysgennemtrængelig-heden af prøven i kapillarelementet, og som er tilsluttet en regneenhed til bestemmelse af prøvens koagulationstid, kende-10 tegnet ved, at rørene (16, 17) er monteret på et i forhold til fotometeret selvstændigt bæreelement.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er udformet en åbning (18, 19) i bæreelementet (6) ud for hvert 15 rør (16, 17).

3. Apparat ifølge krav 1 eller krav '2, kendetegnet ved, at rørenes (16, 17) indløbsender rager et stykke uden for elementets (6) sidekant (15) . 20

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at indløbsenderne ligger tæt mod hinanden.

5. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 25 4, kendetegnet ved, at rørene (16, 17) er placeret i vifteform.

6. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at bæreelementet (6) er forsynet med et 30 par fingergreb i form af ben (14), som rager ud fra elementets (6) sidekant (15) på hver side af rørene (16, 17).

7. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 6, kendetegnet ved, at bæreelementet (2) kan indsættes i en 35 åbning (5) i fotoelementets (1) hus (3) .