DK163643B - Ketsjer med forbedret skaft - Google Patents

Description

i

DK 163643 B

Opfindelsen angår en ketsjer og især en badmintonketsjer af den i krav l's indledning anførte art.

.Kendte ketsjere af denne art bliver normalt sat i svingninger, 5 når de under slaget påvirkes af en kraft. Udsvingningsgraden afhænger af beliggenheden af bøjningspunktet på ketsjerens skaft. Det vil sige, jo tættere bøjningspunktet ligger på grebet des større udsvingningsgrad, og jo tættere bøjningspunktet ligger på ketsjerens hoved, des mindre udsvingningsgrad. Uds-1° vingningsgraden har en bestemt effe_kt på boldkontrolegenska-berne og slagkraften. Det er derfor væsentligt at have kendskab til det bøjningspunkt, som svarer til spillerens evner.

Ved almindelige ketsjere, der har lige skafter med konstant tværsnit, er det imidlertid umuligt at fastlægge disse bøj-15 ningspunkter, hvorfor det ved købet er vanskeligt at foretage et valg af ketsjere ud fra beliggenheden af udbøjningspunktet svarende til ens spillestyrke.

Det er endvidere en ulempe ved almindelige ketsjere med lige 20 skaft, at de ikke kan optage en stor impuls eller et kraftigt stød, og impulsen eller stødet må derfor optages af spillerens arm. Som følge heraf kan spillerens albue blive beskadiget af de optrædende vibrationer. Endvidere er det i sådanne tilfælde ikke muligt for spilleren at påføre en reaktionskraft til for-25 øgelse af slagtets slagkraft. Yderligere vanskeliggør den begrænsede varighed af stødet mellem den indkommende bold og ketsjerens opstrengede overflade boldkontrollen på grund af den begrænsede udsvingningsgrad.

30 Formålet med opfindelsen er, med henblik på en afhjælpning af ovennævnte ulemper, at anvise en ketsjer af den indledningsvis nævnt art, som er udformet således, at udbøjningspunktet på grund af dens ydre form let kan fastlægges for derved at gøre den lettere at slå med, og som kan optage en kraftig impuls el-35 ler stød og oplagre stor potentiel energi med henblik på at reducere vi brat ionerne i spillerens arm under slaget og for at forøge slagkraften ved frigørelse af den oplagrede potentielle 2

DK 163643 B

energi og som endvidere, på grund af dens udformning, forlænger varigheden af slaget eller stødet mellem den indkommende bold og ketsjerens opstrengede overflade med henblik på at forøge boldkontrolevnen.

5

Til opnåelse af dette formål er ketsjeren ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at skaftet ved et forudbestemt sted har et område med en i skaftets længderetning kontinuert bølget form. Bunden af dette bølgede område virker som bøjningspunkt 10 for udsvingningen. Dette punkt kan let fastlægges på grund af dets udseende og uden nogen særlig form for undersøgelse. Det bølgede område kan på grund af den her herskende belastningskoncentration oplagre en potentiel energi, der er større end ved en almindelig udformet ketsjer, og frigørelsen af den po-15 tentielle energi under slaget vil tilvejebringe yderligere slagkraft. Yderligere vil der under slaget i det bølgeformede område opstå en belastning eller påvirkning, som er større end ved en almindelig udformet ketsjer, hvorfor udsvingningsgraden forøges og varigheden af stødet mellem den indkommende bold og 20 ketsjerens opstrengede overflade forlænges, så at boldkontrollen derved gøres bedre.

Samlet er der således ved hjælp af den foreliggende opfindelse tilvejebragt en ketsjer især badmintonketsjer, hvis skaft har 25 et specielt udformet område til at gøre det lettere for spilleren at fastlægge udbøjningspunktet, at tilvejebringe en større kinetisk energi under slaget og at muliggøre en bedre boldkontrol.

30 Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser i perspektiv en udførelsesform for en ketsjer i-følge opfindelsen, fig. 2A udsvingningen af en udforelsesform for ketsjeren ifølge opfindelsen efter slaget, 35

DK 163643 B

3 fig. 2B udsvingningen af en almindelig ketsjer efter slaget, fig. 3A til 3E udsnit af alternative udførelsesformer for skaftets bølgede område.

5

En badmintonketsjer 10 ifølge opfindelsen er vist i fig. 1. Ketsjeren 10 har en total længde på mellem 610 og 699 mm. Ketsjerens vægt ligger i området 79 til 111 g. Den opstrengede overflade af ketsjerens hoved 12 ligger i området 309 og 388 10 cm2. Ketsjeren 10's skaft 14 har et kontinuert bølget område 16, med en krumningsradius på mellem 5,1 og 15,3 mm og en bølgedeling for de enkelte bølger på mellem 10,1 og 30,5 mm.

Når ketsjeren 10 rammer en bold og svinger bagud under ind-15 virken af en ydre kraft F (se fig. 2A), er det bølgede område 16 bøjningspunktområdet for udsvingningen. Bunden af det bølgede område 16 repræsenterer derfor ketsjeren 10's bøjningspunkt og dette kan, på grund af ketsjeren 10's udseende, let genkendes. Denne egenskab gør det lettere for spilleren at 20 vælge ketsjeren efter eget ønske. Når en bold afgiver en impuls til ketsjerhovedet 12's opstrengede overflade, opstår der en udbøjning ved skaftet 14’s bølgede område, og der lagres en potentiel energi heri, hvorved den til spillerens arm overførte vibration kan reduceres. Når der ikke længere påføres kets-25 jeren 10 en ydre kraft F, frigøres den potentielle energi fra ketsjeren 10 så at den fra den i fig. 2A stibiet viste udbøj-ningsstilling og den oplagrede potentielle energi omdannes til kinetisk energi. Denne kinetiske energi virker på den udgående bold, således at der på bolden påføres yderligere slagkraft.

30

Ved påføring af en ydre kraft F udgøres skaftet 14’s bølgede område 16 for en væsentlig belastning. Af fig. 2A og 2B fremgår, at der ved påføring af samme ydre kraft fra en indkommende bold vil være en større udsvingningsgrad (5) af en ket-35 sjer 10 med bølget område 16 på skaftet 14 end ved en almindelig ketsjer 20 med lige skaft (udsvingningsgrad 5z). Med andre ord vil varigheden af stødet på det opstrengede område

Claims (5)

1. Ketsjer, især badmintonketsjer med en ramme, der har et med et skaft forbundet hoved, kendetegnet ved, at skaftet (14) ved et forudbestemt sted har et område (16), med 30 en i skaftets længderetning kontinuerligt bølget form.

2. Ketsjer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det bølgede områdes (16) enkelte bølger har en krumningsradius på 5,07 til 15,2 mm. 35

3. Ketsjer ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at det bølgede områdes (16) enkelte bølger har en deling på 10,1 til 30,5 mm. 5 DK 163643 B

4. Ketsjer ifølge et eller flere af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at de enkelte bølger skiftevis er beliggende på hver sin side af det bølgede områdes (16) længdemid-terakse.

5 10 15 20 25 30 35