DK164367B

DK164367B - Haerdet pakningsmateriale og fremgangsmaade til dets fremstilling

Info

Publication number: DK164367B
Application number: DK547984A
Authority: DK
Inventors: Wendell Alois Ehrhart; Ronald Sheaffer Lenox; Jr Moses Sparks
Original assignee: Armstrong World Ind Inc
Priority date: 1983-11-17
Filing date: 1984-11-16
Publication date: 1992-06-15
Also published as: NL188292C; DE3441059C2; FR2555191A1; FR2555191B1; BE901061A; CA1215488A; DE3441059A1; SE8405740L; SE8405740D0; AU569906B2; NL8403329A; GB2149807B; DK164367C; DK547984D0; GB2149807A; NO844165L; NL188292B; NO161569B; AU3208484A; NO161569C

Description

i

DK 164367 B

Den foreliggende opfindelse angår et hærdet pakningsmateriale og en fremgangsmåde til dets fremstilling.

Pakningsmaterialer er velkendte og spiller en vigtig rolle i alle facetter af dagliglivet. En pakning er en 5 anordning eller et middel, der anvendes til at danne og opretholde en barriere mod overføring af fluida over adskillelige overflader af en mekanisk samling, der ikke bevæger sig i forhold til hinanden. Mange typer af pakningsmaterialer er i øjeblikket i anvendelse. For eksempel findes 10 asbest-gummi-, cellulose-gummi-/ korkmateriale-, kork-gummi- og gummi-pakninger alle inden for forskellige områder af industrien.

En af de mest almindelige typer af pakningsmaterialer er kork-gummipakninger. Kork er et særdeles sammentryk-15 keligt materiale, der er egnet til et stort udvalg af paknings-anvendelser. Ikke desto mindre har det visse ulemper.

For eksempel er kork porøst og tilbøjeligt til at svulme op, når det udsættes for brændstof og andre jordoliebase-rede produkter. Et andet problem ved anvendelse af kork er, 20 at det er et naturligt materiale, der står til rådighed i begrænset omfang. I de senere år er prisen på kork steget dramatisk, og denne prisstigning har ført til udbredte forsøg inden for industrien på at finde erstatningsmaterialer, der er effektive og har en lavere pris.

25 Et fyldmateriale, der har fået stigende opmærksom hed på grund af dets lave pris og tilgængelighed, er risskaller, et biprodukt fra rensning af ris. De enkelte risskaller er fibrøse materialer med lav vægt, der primært indeholder cellulose, men også indeholder ca. 25% uorganiske 30 materialer, hvoraf meget er siliciumdioxid.

Risskaller er blevet anvendt i dyrefoder, inden for landbruget, som brændstof og som råmateriale til fremstilling af carbonpartikler, organiske og uorganiske kemikalier, slibematerialer og ildfaste materialer. Deuden er 35 de blevet anvendt som fyldstoffer i cement, bygningsplader

DK 164367 B

2 og lignende. Ikke desto mindre er de ikke blevet anvendt som korkerstatninger i pakningsmaterialer.

Trods udbredte forsøg på at anvende risskaller har resultaterne ikke været helt tilfredsstillende. Det er i-5 følge den kendte teknik blevet rapporteret, at risskaller kræver forbehandling med koblings- og/eller befugtningsmid-ler for at gøre dem egnede til anvendelse som fyldstoffer. Alternative behandlinger har omfattet delvis eller fuldstændig foraskning af skallerne til tilvejebringelse af en 10 aske, der er blevet anvendt som fyldstof. Ikke desto mindre har det vist sig, at sådanne modifikationer forøger prisen på fyldstoffet og ofte ikke forbedrer dets egenskaber væsentligt.

I overensstemmelse hermed er det et formål med 15 den foreliggende opfindelse at tilvejebringe risskal-materialer, hvori risskallerne tjener som erstatning for konventionelle fyldstoffer.

Et andet formål med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe pakningsmaterialer med lav pris, der 20 udviser særdeles gode egenskaber.

Endnu et formål med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe pakningsmaterialer, der kan tilpasses til at forme sig efter flangekonturer og derved give særdeles gode forseglinger.

25 Et yderligere formål med den foreliggende opfin delse er at tilvejebringe forbedrede pakningsmaterialer, der er bestandige mod absorption af brændstof.

Disse formål opfyldes ifølge den foreliggende opfindelse med et hærdet pakningsmateriale omfattende et gummi-30 bindemiddel, et fyldstof af pulveriserede risskaller og en polyester, der fortrinsvis er krystalliserbar. Risskalmaterialet virker som forstærkende fyldstof og giver i kombination med gummien og polyesteren pakningsmaterialer, der udviser evne til at forme sig efter flange-uregelmæssigheder.

35 Som et resultat heraf udviser pakningerne bemærkelsesværdige forseglingsegenskaber. Når de omfatter nitrilgummier, er de

DK 164367 B

3 også bestandige mod brændstofabsorption.

Opfindelsen angår således et hærdet pakningsmateriale, som er ejendommeligt ved, at det er fremstillet ud fra en blanding, der omfatter 100 vægtdele af et gummibin-5 demiddel, 5 til 1000 vægtdele pulveriserede risskaller og 1 til 200 vægtdele af en polyester afledt af mindst én monomer diol og mindst én monomer disyre eller syrederivat, hvor polyesteren er i det mindste delvis krystallinsk under omgivelsesbetingelser og har en Tg-værdi (glasovergangstempe-10 ratur) på -50 til +80’C og en vægtgennemsnits-molekylvægt på 1000 til 500.000. Bindemidlet og polyesteren omfatter en polymerblanding, der udviser Tg-værdier, der kan tilskrives polyesteren og bindemidlet, og hvor polyesteren omfatter områder, hvori polyesteren er i det mindste delvis krystal-15 linsk under omgivelsesbetingelser, men kan antage en i det væsentlige ikke-krystallinsk tilstand under pakningens anvendelsesbetingelser.

Den foreliggende opfindelse angår også en fremgangsmåde til fremstilling af et pakningsmateriale ifølge 20 opfindelsen, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at den omfatter fremstilling af en blanding omfattende (a) 100 vægtdele gummibindemiddel, (b) 5 til 1000 vægtdele pulveriserede risskaller og (c) 1 til 200 vægtdele af en polyester afledt af mindst én monomer diol og mindst én monomer disyre 25 eller syrederivat, hvor polyesteren er i det mindste delvis krystallinsk under omgivelsesbetingelser og har en Tg-værdi på -50 til +80°C og en vægtgennemsnits-molekylvægt på 1000 til 500.000, formning af blandingen til en ønsket form, og 30 hærdning af den formede blanding.

Ved udøvelsen af den foreliggende opfindelse skal der anvendes et hærdeligt gummibindemiddel, pulveriseret 35

O

4

DK 164367 B

risskal-fyldstof og en polyester, der fortrinsvis er kry-stalliserbar. Gummibindemidler er velkendte og har været udbredt anvendte til fremstilling af pakningsmaterialer.

Mange typer af gummibindemidler kan anvendes til udøvelsen 5 af den foreliggende opfindelse. Illustrerende eksempler på sådanne bindemidler er nitrilgummier, SBR-gummier, cis--polybutadien-gummier, butyl-gummier, cis-polyisopren-gum-mier, EPDM-gummier, neopren-gummier, silicone-gummier, car-bonfluorid-gummier og lignende. Nitrilgummier anvendes i 10 øjeblikket i automobil-pakninger på grund af deres bestandighed mod olie, og de har vist sig at give overlegne resultater, når de anvendes ved den foreliggende opfindelse.

I øvrigt er den foreliggende opfindelse ikke begrænset til anvendelsen af et enkelt gummibindemiddel. Således kan kom-15 binationer af gummibindemidler anvendes til fremstilling af pakninger med specielt modificerede egenskaber.

Den anden nødvendige bestanddel ved den foreliggende opfindelse er et fyldstofmateriale af pulveriserede risskaller. Risskaller sælges typisk i pulveriseret form, 20 og i det væsentlige alt fyldstofmateriale, der anvendes ved den foreliggende opfindelse, bør kunne passere gennem en 0,59 mm-sigte (30 mesh U.S. Standard). Fortrinsvis vil imidlertid ikke mere end ca. 5% af risskallerne være større erd 0,177 mm (80 mesh)· Ingen forbehandling med be-25 fugtnings- eller·koblingsmidler er nødvendig. Selv om en sådan forbehandling kan anvendes ved den foreliggende opfindelse, synes der ikke at være nogen særlige fordele ved den. Som anført nedenfor vil en forbehandling med olie i-midlertid være fordelagtig.

30 Ud over risskaller og gummibindemiddel vil blan dingerne også omfatte en eller flere polyestere, der fremstilles ved velkendte metoder ud fra monomere dioler og monomere disyrer eller syrederivater. Typiske syrederivater vil omfatte estere af lavtkogende alkoholer og syre-35 anhydrider. Fortrinsvis vil syredelen i polyesteren være aromatisk eller mættet aliphatisk, selv om umættede syrer,

DK 164367 B

5 såsom fumar- eller maleinsyre, også kan anvendes. Simple dioler foretrækkes ved opfindelsen. Dog kan polyethergly-coler anvendes i stedet for eller i kombination med simple dioler. X øvrigt kan polyesteren afsluttes med acrylat-5 og/eller methacrylatgrupper ved velkendte metoder.

De ovennævnte polyestere vil have en mindste vægt-gennemsnits-molekylvægt på 1000 og en største vægtgennem-snits-molekylvægt på 500.000 som bestemt ved gelpermeations-chromatografi, idet polystyren anvendes til kalibrering.

10 Imidlertid vil molekylvægten fortrinsvis være fra 2000 til 300.000, især fra 2000 til 50.000.

Blandinger til anvendelse i motorer med variabel temperatur vil omfatte polyestere med de ovennævnte karakteristika, hvor polyesterne er i det mindste delvis krystal-15 linske under orogivelsesbetingelser. Polyesteren skal således have en Tg-værdi på fra -50 til +80*c. Tg-værdien bør fortrinsvis være fra -20 til +35"C.

For at kunne være forarbejdelig på konventionelt dampopvarmet blandeudstyr, bør polyesteren være i stand til 20 at antage en flydende tilstand under blandingsprocessen, hvor temperaturen nærmer sig ca. 149°C. Den bør fortrinsvis kunne være flydende ved ca. 132-138°C, hvilket er det sædvanligt ønskede temperaturområde under forarbejdningen.

Den flydende tilstand af polyesteren er vigtig, ca poly-25 esteren i denne tilstand ofte letter blandingen af risskallerne med gummibindemidlet. I fraværelse af polyester er langvarig blanding nødvendig for at blande risskallerne med gummibindemidlet. I visse tilfælde, f.eks. når der anvendes EPDM-bindemiddel, kan det være nødvendigt at stræk-30 ke med olie, selv i nærværelse af polyesteren. Illustrerende eksempler på kommercielt tilgængelige polyestere, der er egnede til udøvelse af den foreliggende opfindelse, er "Vitel VPE 4709"-, ”VPE 5571"- og "VPE 10035"-polyestere fra Goodyear Chemical Co.

35

DK 164367 B

6

Selv om risskaller ikke er så sammentrykkelige som kork, har de i kombinationen ifølge den foreliggende opfindelse vist sig at give holdbare pakningsmaterialer, der er karakteriseret ved at føles glatte og dog læderag-5 tige. Pakningerne har fremragende forseglingsegenskaber, og de har desuden vist en særdeles god evne til i alt væsentligt at genantage deres oprindelige tykkelse, når trykkraften fjernes. Den gode forseglingsevne synes at kunne opnås, fordi den laminare komponent af formalede risskal-10 ler kan ensrettes under oplægningsprocessen til dannelse af et materiale, der har en glat overflade. Selv om ensretning ikke er nødvendig, virker den glatte overflade af et ensrettet produkt i kombination med den forstærkende virkning af risskalmaterialet i retning af at give pro-15 dukter med høj gasforseglingsevne. Det forstærkende fænomen kan skyldes den fibrøse natur af nogle af de formalede risskalpartikler, tilstedeværelsen af siliciumdioxid i risskallerne og/eller den geometriske form af de formalede risskalpartikler. Den sidstnævnte egenskab kan være af be-20 tydning, da risskaller har anderledes egenskaber end andre naturprodukter. Når andre naturprodukter, såsom jord-nøddeskalmel, formalede majskolber eller træmel, som har ringe eller ingen iboende partikelgeometri, anvendes i stedet for risskaller, fås der således pakninger med la-25 vere kvalitet.

En metode til gennemførelse af den foreliggende opfindelse er at anbringe gummien (som fortrinsvis er nitrilgummi), risskallerne og polyesteren i en blander, såsom en Banbury-blander. Blandingen indeholder som nævnt l 30 til 200 vægtdele polyester og 5 til 1000 vægtdele risskaller pr. 100 vægtdele gummibindemiddel. Imidlertid vil blandingen fortrinsvis indeholde 10 til 150 dele polyester og 50 til 800 dele risskaller pr. 100 dele gummibindemiddel.

Komponenterne blandes, indtil temperaturen af 35 blandingen når ca. 110-135'C, og temperaturen holdes der-

O

DK 164367 B

7 efter, indtil der fås en ønsket blandingskonsistens. Langvarig opvarmning ved højere temperaturer er uønsket, da gummibindemidlet kan være tilbøjeligt til at svides.

Hvis pakningsmaterialet skal hærdes ved konven-5 tionelle metoder, kan der tilsættes og iblandes et peroxid eller et svovl/accelerator-system. Den sidstnævnte type af hærdningssystemer er velkendte og kan omfatte aktivatorer, såsom zinkoxid og stearinsyre, en primær accelerator såsom en thiazolaccelerator, en sekundær accelerator såsom en 10 thiuramaccelerator, og et vulkaniseringsmiddel såsom svovl.

Hvis der anvendes ikke-konventionel hærdning, såsom elektronstrålehærdning, er initiator ikke nødvendigt.

Der kan dog efter ønske tilsættes fremmende midler. Eksempler på primære fremmende midler er p-phenylendimaleimid, 15 N-phenylmaleimid og acrylatmonomere. Der kan dog også anvendes sekundære fremmende midler, såsom chlorerede aromatiske forbindelser og sæber.

Der kan også efter ønske tilsættes andre materialer, forudsat at de ikke påvirker produktets kvalitet uhel-20 digt. For eksempel kan carbonsort, klæbriggørere, procesolier, plasticeringsmidler, antioxidanter, stabilisatorer, antisvidningsmidler og visse fyldstofmaterialer under visse omstændigheder tilsættes uden uheldige resultater.

Efter tilendebragt blanding udhældes blandingen 25 fra blanderen og valses til et ark af materialet. Ark-produktet hærdes derefter med en elektronstråle eller ved opvarmning af et ark, der indeholder en konventionel svovl/-accelerator-hærdningsmiddelkombination. Opskæringen af materialet til passende pakninger kan foretages enten før el-30 ler efter hærdningen af materialet.

Ved anvendelsen af den konventionelle hærdningsmetode har det vist sig, at der kræves temperaturer på ca.

162 til ca. 169°C i mindst 10-15 minutter til passende hærdning af produktet. Lavere temperaturer fører ikke til en 35 passende hærdningsgrad. Ved den ikke-konventionelle elektronstrålehærdning har doseringer på 0,125 MGy vist sig at være passende.

O

8

DK 164367 B

Hærdningsmetoderne vil sædvanligvis føre til produkter med forskellige egenskaber. For eksempel vil pakningsmaterialer, der hærdes ved at blive udsat for en elektronstråle, være tilbøjelige til at have en højere vægtfyl-5 de og en højere trækstyrke end svovl-hærdede materialer. På den anden side udviser svovlhærdede materialer en højere kvældningsgrad i vand end tilsvarende elektronstrålehærdede ark. Desuden udviser elektronstrålehærdede prøver typisk en sammentrykkelighed på mindre end ca. 8%, medens svovlhær-10 dede prøver giver en sammentrykkelighed på ca. 25%.

Hærdningsmetoden vil ofte være bestemt af pakningens slutanvendelse. Når en pakning anbringes i kontakt med en væske, vil den fortrinsvis kvælde tilstrækkeligt til, at den giver en god forsegling og forhindrer lækning, men 15 den bør ikke kvælde så meget, at den svækkes strukturelt.

I nærværelse af vand er det almindeligt, at kork-gummi-pak-ninger udviser kvældning af korken, men ikke af bindemidlet, men i nærværelse af brændstof eller olie bliver både korken og bindemidlet typisk påvirket. Som resultat heraf 20 udviser disse pakninger ofte et tab af strukturel sammenhæng, og dette har ført til anvendelse af kostbare erstatningsmaterialer, såsom fluorelastomer-pakninger, i omgivelser, hvor pakningerne er i kontakt med jordoliebaserede væsker. Derfor kan anvendelsen af elektronstrålehærdning 25 være at foretrække til pakninger ifølge den foreliggende opfindelse, der vil være i kontakt med olie og/eller brændstof, fordi kvældningen ofte kan holdes inden for acceptable grænser.

Som alternativer til anvendelsen af en blander kan 30 komponenterne kombineres i et valseværk og aftrækkes som et ark ved anvendelse af kalandervalser. Desuden kan materialet ekstrusionsblandes, f.eks. ved anvendelse af en dob-beltsnekkeekstruder. Kalandrering og valsning giver et materiale med overflader, hvori risskallerne er ensrettede.

35 Der kan dog også ved passende styring af processen fås ensrettede risskaloverflader ved ekstrusion.

O

DK 164367 B

9

Kalandrering anvendes sædvanligvis til fremstilling af ret tynde ark af materiale, idet meget tykke ark kan have tilbøjelighed til ikke at hæfte til valserne og være uensartede- Hvis der ønskes tykkere materialer, foretræk-5 kes det derfor at fremstille dem ved trykformning.

Et pakningsmateriale, der er fremstillet som ovenfor beskrevet, er ikke en dispersion af risskaller i en polymeropløsning, men snarere en blanding af risskaller i en polymerblanding, der indeholder særskilte polyesterområ-10 der. Eksistensen af områderne kan bekræftes ved differen-tial-scanning-kalorimetriske måling (DSC) på blandinger af gummibindemiddel og polyester. I stedet for at observere en enkelt Tg-værdi, som det ville være tilfældet med to forenelige polymere, der danner en opløsning, observeres der to 15 særskilte DSC-overgange, som svarer til Tg-værdierne for gummibindemidlet og polyesteren. Endvidere observeres der ved fortsat opvarmning en endoterm, der kan tilskrives smeltning af polyesterkrystallerne. Hvis blandingen afkøles hurtigt og derefter opvarmes igen, observeres denne endo-20 term ikke, fordi polyesteren endnu ikke er krystalliseret igen, dvs. den krystalliserer meget langsomt. Ikke desto mindre antager polyesteren ved henstand igen sin delvis krystallinske karakter, og endotermen kan igen påvises ved DSC-analyse.

25 De enestående egenskaber af de paknings materialer, der kan fremstilles ifølge den foreliggende opfindelse, kan dels tilskrives den forstærkende karakter af risskallerne, der giver god bestandighed mod krybning under belastning, og dels den delvise krystallinitet af 30 polyesteren. Hvis pakningen f.eks. anvendes som ventildæk-selpakning, hvor den udsættes for motorolie, vil den delvis krystallinske polyester smelte, når motortemperaturen stiger, hvilket vil gøre det muligt for pakningen at forme sig efter flangens konturer. Endvidere har pakningen god 35 trækstyrke under omgivelsesbetingelser, men når polyesteren er smeltet, vil den virke i retning af at fremme en god ved-

DK 164367 B

10 o hæftning til flangen. Ved afkøling vender den delvis krystallinske natur af polyesterområderne langsomt tilbage.

Denne sekvens gentages under efterfølgende motordrift. Derfor er pakningen i stand til kontinuerligt at tilpasse sin 5 form efter eventuelle ændringer i flangetryk, og olie-lækning bliver enten elimineret eller minimeret.

Pakninger, der kan fremstilles ifølge den foreliggende opfindelse, vil finde anvendelse i mange forskellige omgivelser, hvor de udsættes for vand, olie og/eller 10 gas. Ved anvendelse i flanger med et lavt tryk på ca.

0,35-2,1 MPa vil de fungere på nogenlunde samme måde som kork-gummi-pakninger. Ved høje flangetryk op til ca. 14 MPa vil de imidlertid fungere langt bedre end kork-gummi, fordi kork-gummi-pakninger desintegreres lettere under 15 sådanne tryk. Denne evne til at modstå høje flangetryk er et overraskende og uventet resultat, der næsten udelukkende kan tilskrives den forstærkende natur af risskallerne (se ovenfor).

Den foreliggende opfindelse forklares nærmere ved 20 hjælp af de følgende eksempler.

EKSEMPLER.

Følgende materialer anvendes i eksemplerne og be-25 tegnes ved det anførte bogstav.

Nitril-gummi

Acrylonitril-

Gummi Betegnelse Oprindelse indhold A "2000NMG" Polysar 31,54% 30 B "Paracril 1880" Uniroyal 22% C "Paracril CJLT” Uniroyal 39,5% EPDM-gummi

Ethylen/propylen- 35 Gummi Betegnelse Oprindelse forhold_ D "505 EPDM" Uniroyal 57/43

DK 164367 B

11 o SBR-gummi

Gummi Betegnelse Oprindelse Bundet styren (%) E 1502 SBR Polysar 23,5 5 Polyestere

Polyester Betegnelse Oprindelse Komponenter A Polyester 605 Armstrong Terephthaisyre

Tg-værdi (eksperi- (12,0 ækv.), = -lOc mentelt) 10 azelainsyre

Kryst. smp. ved DSC (8,0 ækv.), =153 og 180°C ethylenglycol (6,0 ækv.), cyclohexan- ">5 dimethanol-R90 (14,0 ækv.) , og 1,6-hexan-diol (5,0 ækv.).

B Polyester 751 Armstrong Terephthaisyre 20 Tg-værdi (eksperi- (10,0 ækv.), = —5°C mentelt) azelainsyre

Kryst. smp. (10,0 ækv.)

25 ved DSC

= 145°C ethylenglycol (8,0 ækv.), cyclohexan-dimethanol-R90 30 (15,0 ækv.) og 1,6-hexan-diol (2,0 ækv.).

C "Vitel VPE- Goodyear Terephthaisyre, 4709" Chem.

__ Tg-værdi isophthalsyre

35 = 22±6°C

Kryst. smp.

ved DSC = og 1,4-butandiol.

130+7°C

O

12

DK 164367 B

Polyester Betegnelse Oprindelse Komponenter D "Vitel Goodyear Azelainsyre, VPE5571A" Chem.

Tg-værdi terephthalsyre

= -5-6°C

5 Kryst. smp.

ved DSC = og ethylen- 150+8°C glycol

En generel fremstillingsmetode, der kan anvendes til fremstilling af de eksperimentelle polyestere 605 og 10 751, er følgende: En 3-liters rundbundet kolbe udstyres med en pakket, dampopvarmet svaler, en omrører, et nitrogentilløb og et termometer. De anvendte komponenter (syrer, glycoler/dioler og en passende katalysator, såsom "Fastcat 2001"-tinkatalysator) anbringes i kolben, og blan-15 dingen omrøres og opvarmes til 230°C. Under opvarmnings-processen forøges nitrogenstrømmen til 42,5 normalliter/-time. Destillatet opsamles, og når volumenet har nået ca.

85% af den forventede mængde på 438 g, overvåges syretallet, indtil det er faldet til mindre end 1,0. Overskydende 20 glycol fjernes derpå, og molekylvægten forøges ved at evakuere kolben til et tryk på mindre end 667 Pa og gradvis forøge temperaturen til 260°C. Efter at temperaturen har nået denne værdi, sænkes trykket langsomt til mindre end 400 Pa, cg dette tryk holdes, indtil blandingen i kolben bliver 25 for tyk til at kunne omrøres, eller indtil det er klart, at der ikke sker nogen nyttig forandring. Den teoretisk forventede mængde destillat er 155 g. Den fremkomne polyester afkøles delvis og hældes i en "Teflon"-foret "Pyrex"--skål.

30

Risskaller.

Risskaller fås fra Multifil International, Inc. . under navnet "Fiber X". En sigteanalyse af typisk materiale giver følgende resultater ved anvendelse af U.S.

35 Standard-sigter:

O

DK 164367 B

13 +0,149 mm 5% +0,074 mm 20% +0,044 mm 45% -0,044 mm 55% 5 Hærdningsacceleratorer.

Hærdningsacceleratorerne, der anvendes til konventionel hærdning af pakningsmaterialerne, indeholder de nedenfor anførte komponenter, baseret på 380 g gummi-10 bindemiddel.

Komponent Vægt (g) zinkoxid ("Actox 16"), aktivator 15 stearinsyre, aktivator 3 15 "ALTAX" (MBTS), primær accelerator 4,5 "TMTD" (methyl-TUADS), sekundær accelerator 1,5 svovl "RM-99", vulkaniseringsmiddel 4,5

Komponent (kun til EPDM-blandinger) 20 zinkoxid ("Actox 16"), aktivator 14,0 stearinsyre, aktivator 2,8 "Royalac 133", primær accelerator 2,24 diphenylguanidin, sekundær accelerator 0,34 svovl "RM-99", vulkaniseringsmiddel 3,5 25

Komponent (kun til SBR-blandinger) zinkoxid ("Actox 16"), aktivator 14,0 stearinsyre, aktivator 2,8 "ALTAX"(MBTS), primær accelerator 4,2 30 "TMTD" (methyl-TUADS), sekundær accelerator 1,4 svovl "RM-99", vulkaniseringsmiddel 4,2 "ALTAX" er benzothiazyl-disulfid, en thiazol-ac-celerator, "TMTD" er en thiuram-accelerator, og "Royalac 35 133" er en dithiocarbamat/thiazol-blanding. Alle disse acceleratorer er velkendte.

DK 164367 B

O

14

Eksempel I.

I dette eksempel illustreres de fysiske egenskaber af pakningsmaterialer, som fås ved blanding af forskellige nitrilgummier med risskaller og polyester A. Mæng-5 derne af komponenterne er angivet i vægt-%. Alle prøver hærdes ved at blive udsat for en elektronstråle i 11 minutter ved et doseringsniveau på 0,125 MGy. Alle prøver indeholder 1% "Scorchguard O" til stabilisering af gummien under blandingen. De fremstillede ark er seje og føles glat-10 te og læderagtige.

I tabellen illustrerer eksempel IA-IC, at nedsættelse af mængden af nitrilgummi A og forøgelse af mængden af polyester A bevirker en nedsættelse af sammentrykke-ligheden, men en forøgelse af hårdheden. Desuden stiger 15 trækstyrken, men kvældningen i vand, brændstof C og ASTM nr. 3-olie falder.

Lignende ændringer observeres for nitril B (eksempel ID og IE) og nitril C (eksempel IF og IG), når polyester A udelades. Særlig betydningsfuld er imidlertid virk-20 ningen af polyester i eksempel IF. Dette eksempel viser en bemærkelsesværdi lav kvældning i brændstof C på kun 4%.

Som ovenfor anført fremmer polyesteren blandingen af risskallerne. Således er eksempel IC, IE og IG, der ikke indeholder polyester, vanskelige at blande.

25 1 35

DK 164367 B

15 αι

•H

t-H

0 ro

MintDOOcorrcoco

C rH H

S

H Eh H W < 0) <d a in >i u rH J-> 0) <«

Di 'O' O

tn 2 tn o o ^ 'S) “< ^ ® 0 I Hj n ij Ί \fl cm m b c c tt o> a i-i ε E-ι co ^ *g 1 ^ s s a s « s <* > > «*"·» c o

•H

1 J-> sL jj > ~ ~ ^ — ^lO-r^ m co i· in ^roo f' to ud to cm cm γ~· o β c is In d· co ton ud γιοι vo co σιιη c*· cm g φ D II CO rH CO CM 00 HP* CM 00 2, O i ·Η n ^ w w ^

0 E -H

H « Φ OP

Ck t n M —

i V

< di

SZ

OJ Ό to VS 00 , <5 . .

Vj H CO UO I Ό I 1 0 ·« Λ £

Μ I

CO

I O) £ co σι CO r-H tO ;-j o UOCjo cm r- co r- cm ^

D.H < N rH O O O CM CM

B >! Dl ‘ - · ' ' T 7 > <4-1 — «—i —i Ή "-Η <- ^ ^ Q) „

I ,¾ CO CTi CM CO CM 1-1 CO

Aturoco uO CM M1 l-o uO o B >1 O. - · - - _*· ' '

)-14-) S’ CM rH rH rH rH CM CO

Eh tn 'r' dfi

1 O0 r-H i-H I-Η rH rH rH

m'ioiHO CM CM CM CM CM CM

Η ϋ 01 10 UD UD UD UD u® u° 05 tn rH I )4 - 1 >,01# ^ ^ _) 4J W m CO r~ c- 0 tn » - , ‘ .

o, tu < co ”cr i co i co i <#> I '— ^

-Η -H UD O ^ CM S> CO

)4g <' < ' < *· cq - ca - O - cjr

4Jg (JO CM UD Γ" UD Γ~ UD

H g CM CO co CM CO CM CO

z&l — ^ ^ “ tu © M < CQ U Q W 6- C5

IhCw H H H h i-i m

DK 164367 B

O

16

Eksempel II.

Dette eksempel illustrerer blandinger af nitril A med risskaller og forskellige polyestere. Produkterne hærdes enten med en elektronstråle eller ved konventionel 5 hærdning som anført i tabellen nedenfor. Alle prøver indeholder 1% "Scorchguard 0", og eksempel IIA, IIC og IIE, der svovl-hærdes, indeholder 2,6 vægt-I af den ovenfor beskrevne acceleratorkombination.

Det bemærkes, at med alle prøver medfører anven-10 delsen af elektronstrålehærdning en forøgelse af trækstyrken og vægtfylden. På den anden side udviser prøverne, der hærdes på konventionel måde, generelt en bedre sammentryk-kelighed og en bedre kvældning i vand.

15 20 25 1 35 17

LUV lb*K50/ D

Q)

*H

i—) 0 co . LO r~~ Vi> 00 r~~ L) c

M

H S

(1) w Q) 1¾ <

U1 >1 r) 4J U

0) O’ ΤΓ ip S° ° ifi CO -¾1 Γ" TO O’ Ο I in co no cn co co co D-) Cn Ό c c (B S «

e Eh M

3 CO 03

r-H

Ο Ό ^ >OCr^ in rH -t O’ co φ (C M 03 CN Ή cn <#> > > c 0

-P

I P

M 3 Λ

>, P CT

ΡΌ-Ρ r- co co co cn o’ co p p (1) P in«. CO « rp ·« ^ - co - r- * ccæw - CO »ίο -co *· oi « o '55 a a) O’ a> r- co h oo hi- oco mco loco

υε-HLl —' C3 --- H - H —' 1-)-- H

o e h p id ω <x> & m X-* I Ό < <u r3

JJ Tj lO I O I

Μ ί) CO I— I co I C' 0 .«

JC Λ CO I

ro co CO cn CD co Για) £ o Γ- CO I- CO O’

jOTOunj o i-) o ι-i O

t7HS - - - * 7 _7 ffl >1 O’ 1-) M .-) M “) --) > «-I —

I .2 CO lO i-) O -3· CO

.i p ra co Γ- CO -3· o cn P p1 23 <N f! Γ3 m M 1-1 E-i [Q — I 0) CJ Ό # 'B p *a < cq < to <

«οω w Η ω h W

æ ε

I — O’ CO O CO O CO

in'icPOO’HO’.-lO’ P

•r) js φ Λ m vo m io in 0 « » -1 iH 1o

•05 P

P i)

s-m , n ro CO CO in co WO

HP«-. < - <' Uv U*· Q‘ Q' no o in & cn cn cn cn σ’ O’ Ρΰ ao— '-c ~ "" ~ ~ ^ X > I V 0 t_I 1—) ^

•P — ID CO ID CO lO co W CO

jj — 03 f— 00 )— CO Γ— II II

•p OJ CN CM CM CM CN

3 «. H CO

* * 0) * ·© p < < a o Q ω

PCM Η μ Η Μ M

CL Η Μ Η Μ M

DK 164367 B

O

18

Eksempel III.

I dette eksempel illustreres virkningen af forskellige additiver på blandinger omfattende nitrilgummi A, polyester A og risskaller. Til sammenligning henvises der 5 til eksempel IA. Alle prøver hærdes med en elektronstråle og indeholder 1% "Scorchguard 0". Eksempel IIIC og IIIF illustrerer også, at i dette system medfører en forøget mængde risskaller en forøget trækstyrke og hårdhed af produktet .

10 "Norsorex" er et polynorbornen, der anvendes som gummiadditiv. "Vestenamer" er en polyoctenamer med højt trans-indhold, der anvendes som proceshjælpemiddel og til at nedsætte kvældningen af gummimaterialer i vand. "RB--830" er et 1,2-syndiotaktisk polybutadien, der er følsomt 15 for strålehærdning.

20 25 1 35 19

UK Ί b«D/ K

α) *Η

rH

Ο m c m ο © cn in g φ

Η r-H

a H h Η W C <d <u ft tn >ι υ Η Ρ 0) Μ-Ι θ' «ί 0 S° 10 Ο C0 ^ Ο Q| S ro Οιόπγο ^ ^

4-t ft C

3 ίϋ tu a n e EH ffl 3 W Η (ί > Ό 'c Γ" CD H O in !£1 3 Q) flj I—! r—t Η Ή 1 d° > > 'c * o

*H

I 4J ^

.3 r- ~ h -- — <yi _ ^ no OO

J? Ό ·η m co m o Φ o cn o o cn cn * ^co jjjjtujj «·»'· ·. * 4 ' ' ' -σ' CCjStnt-'Oor'-m n in ^ C"· ^ 2 o Γ' ^ dl O) D> (U oo CO r-ICO co co

Ug-HM “ ^ w w O E Ή n ιβ C df ft CD X — I Ό < Φ tu § ud > t~- c- cg H3 M Vh CO CO CO COCO CO o

0 »to A A W I

I ~ m in n co 0} 2; S

x M -c 00 o * tn t n <* o £ X Σ N r-T ~ CN N nc E-* t n —

l I

I ϊ Η Ό : *—t Ό = _ i c ο^ΐ’ΉΟΐ 5o*d 2

dP O 0) Ϊ O C E ~ O O

ft. ms^ oo <—» tu-Ht^co^ tnn—.ai-i-tr' ?c Λ n κ cn tn tu cn i cn Ætu^io ΜΧσιΛΦ'τ Τ)> I oo>- d> E ' CO' ftp-t^g* O® ‘ i1 'j ' 9 ,

Ό·Η 2 14 Η > (3 H Di ’-I I «om-l 2 Μ Ή I g O

<; 4J = i ^ Z & dfl f. rr\ 1 ·— CT cr> CT CT r> r- ^ ilflMOO o o o o 5 ^ j< φ ID tfl UD UDU) UD ”

Pi tn 4-1 >, ω se in in m uiin in »—I 4-J w k ·>. *· ** ** 0 tn cn od o enen od

ft a> <C

h ud r~ t~- n; tn ^

3 — co U) O U> UD U) CO

h cn cn cn cn cn cd c° 2 < > · < < C3 u2 S 2

-® Ul Η H H HH Η H

Ul C Η H HH Η M

(¾ Η Η Η Η Η H

DK 164367 B

O

20

Eksempel IV· I dette eksempel illustreres blandinger af EPDM--gummi, polyester og risskaller. "N-220"-carbon fås fra Phillips Petroleum og er et materiale med meget fin par-5 tikelstørrelse, der er kendt som et forstærkende carbon- -sort. Ifølge en sammenligning af prøverne IVA og IVB synes carbonet dog at have ringe forstærkende virkning på blandingerne ifølge opfindelsen.

10 15 20 25 1 35 21

DK 16436/ B

0) •t~i r—} 0 r·» co <-i ui * ro # ™ ^ 23 JH t—l <—i --f '—1

C H

H S

!H o) m o a, < ω >i H 4J u O) O 4h

•s o O

o 7 ω co o ro CO n rji uh a Ό o m -a; o cg uo eetN'-i'-· '-f « 0 s w 6 f u

3 W CQ

rH ril > Ό c o ^ ® ® OJlOHHSN Ή 1-1 ^ dP > >

C

O

•r-l 1 4J J4 3

^ i] ^ ro ^ '— r— 'O

MT3-H HH no ^ o rom inr- f" co D o m jj *. v * * fe·* ·* ** " *· *· Λ

G ϋ Æ V> roo OO H ro OO uo -31 OO

0)0)00) N I' CO rom I-Hf" 1-1 rH ^ U i -H H w “ O S rH 4l (0 d) dP 04 U) X *“* I T3 <C 0)

Si S'ScNiroo cn >-1 O-ier-æo co co co Λ si w i

ι ϋ o m o tM S

Λί^ιΟΟΟΟ'Ο’ O cO ^

(¾ O- ' ' ^ —I i fNJ

M 4J S Ο Γ4 H rH H ™

Ei tn —· I 0) oi o o < a < ® f5 S 3h m -u w h w ω ω w

(B0) I

b 6 * 0) I c i^corH'O' r- ® ° § •in ,2 dj c* o c·) æ o o f-j si οίωι-H'^ovom m m o ^ <o i 1 , , r C : C 1 I 1-1 OO OO O O *r! I N ^ -r CNJO^-. W = ΙΠ - -"·

,_i CM 4 O1 0441-31 JhXO JhXO

„ 1(0' 110' 00' 00' 5 in <#> i i 2 UM SOCN 2SU-I S

« ^ ~ r 1 w = i —' : 3 1 u 0 >,o)dpmr^m Γ" ro uo 44 O w o o o o o o o· o. o) »a;

g dP O r4 C4 C4 rH O

3 v£> r- Ο r- m £*

OQfNjtNfM rv) C4 CN

0) .

SCrilfflU Q M h u > > > > > >

C4 Η Η Η Η M M

DK 164367 B

O

22

Eksempel V.

I dette eksempel illustreres blandinger af SBR-gum-mi, polyester og risskaller. Resultaterne viser, at disse pakninger ikke er egnede til anvendelse med brændstof C 5 eller ASTM nr. 3-olie, men at de er velegnede til anvendelse med vand. Endvidere synes tilsætningen af "N-220"--carbon ligesom i eksempel IV ikke at frembyde nogen særlig fordel.

10 15 20 25 1 35

DK 164367 B

23

<D

•H

Η 0

ro ro CJO 04 O

co vo -s1 σ>

• H H H H

M

c

H

H 2 d) 03 Q) 04 < tn >1 H -P U Φ tjl 4-1 s o o ^ tr> σ o ^ h 43 o r- η σ 0 i tn cn h h h

Ή h U C C ø S tø E H U

3 tn ffl h rt! 0 T3

> Ό fl VD t"· CO VO

d) 10 i—i i—! * I ' I

<#> > > c o

•H

1 -u * P

>1+3 —· j+ Ό ·<) η co co h ^ o +J+J0I+J ·*- - ~ - ~ c c £ tn uo ro ^T’d· oh rovo

d)d)Od) Hf' CM Γ- H 0~ H CD

U g H S+ “ ^ "" ^

0 1 H

M (S d) <*> co tn ji — I Ό < 0 j3 „ 01 rø CO H ro σ +4 i+ r·' r- cc Γ» 0 »to

Δ Δ 03 I

Φ i ΐ Ίΰ ·ςτ r-* M ™

tø >, 0. co in o H

O 4-1 S "» K * ' . f tn — η h cm m 1 O O t3 Ό o ta < ffl < H £ H 03 H w

tø ø SB E

IH Η ιΟ Γ" Od it < n ^ - _* * •ri +; o # cm O σ co £C Bl H “ CO O 140 uo

I I

= c = c o o ~ o o -* i N £ |J η ΰ Ί -Η N k ' N 14 -

Ό > r-> i i 1(004 i Id tN

Π3 H <#> Z U ~ Z ϋ v < -P ~ =l =1 I u 1» >, o) —' r~ uo uo H +J ' - o w < σ σ σ σ 04 ω •Η ·—1 (| <#> CM U0 04 U0 3 O' VQ Γ» Ό

Ο CM CM CM CM

<υ *

« C <C EQ Ο Q

+4 > > > > 04

O

DK 164367 B

24

Eksempel VI.

I dette eksempel illustreres blandinger omfattende EPDM-gummier og EPDM-nitril-gummiblandinger. Eksempel IVA og IVB er inkluderet i tabellen til sammenligning. Tabel-5 len viser, at EPDM- og SBR-gummipakninger har betydelig højere kvældningsgrader end nitriIpakninger ved udsættelse for brændstof C eller ASTM nr. 3-olie. Det bemærkes også, at når mængden af risskal-fyldstof overskrider ca. 60% (som i VIF), kan der ikke let dannes et arkformigt produkt, 10 med mindre der tilsættes en procesolie, såsom "Circosal 480"-olie. Procesolien bidrager imidlertid til høje kvældningsgrader i ASTM nr. 3-olie.

15 20 25 1 35 25 UK Ίϋ^ο/ 15 Φ •Η f—1 ο \φ υ*1) ΓΟ r—I £ ΟΝ ^ * • ιΠ Γ- ΓΟ Φ ΙΛ Ο Μ Γ—I ·—1 00

C

Η Ηδ 0) w æ a < m >,

Η 4J U

® «ο O ο ο ο ο o æ ο 2! 12 fi.-i+jr'Oincoinoo σι ^ OIWr-l^^-Ι CM CM ™ «Η &( Ό G G Φ S ft) §Eh m w m H <4 1^13^00--1 CM CM Γ- Ο CO 2 2 Φ η) ,η,η^ιηήή h 'i # > >

G

0

-H

I 4J Μ P

>i 4J

jj 4J Q |J r—i I—i VO h· Ρ*) Ο σ> O O'* r-!r-i i—)^D ^ Γ- m Φ ® 0> $ cm σι ^ιη σι 0 Lnun 00 mo mm to ^|{a oI-HHcsær-tæ co r- r- cm r~ m t'· Mr~

O EH _ — — ~ — 4J

M S ® t*> ω

Ck BJ X ^ ^ •ri I Ό <5 Φ rn f** Uj (yrni^v^roc^^CNl^ φίΠ ^ n n vo r- co co co r· vd to 0 0 to d

Λ Λ S

ω i ·* tu a; .« •Η

AtUssssssa ga s S j? X Η CM CM M CM ο" -I 5 ^ Ο Μ ^ I Φ t§ G CQ ca Q Q < < < < f? μ+jHHIxlHCOCOW I W w « g s ε 1 Λ ^r^^^r-rocor-cM 0 ^

rljSoi^C'CMCMCM-OOOOO S M

OJB^l'-LnOvDOOO'^cOLD cn >((J

ε I <u

I Ο I « — G

O i φ tn ; -H CM G

i MHOH^ •HlOCDO’i^ 3 -H * 1 1 I I 1 1 1 P “ * 1 w s

< +J

r—l >, ® oe r^r'LDLor- ^ +J — I I - ~ ‘ 1 1 13

ora o cn ο o ·ό· .X

fc ® < -¾ ο ΈΓ’ϊΓΓΜ ID Φ MM Ο Ή OOMM ^ Λ

HdPH CO CO Γ" MMMMUO <-H 32^ϋ5 Μ O

3-^ ·ςΤ i—t r—I CM f—t ι-H «—1 «—I CM M ’—I ·—C ^-1.—I M U

% I III II II I I II II JL ^ O Q Q < Q QCQrtJCl Q Q < Ω *S Q ^ * 0) · sc<agic>Q<:gbi2 * pH>>l-l>>Wi>E>!> >

O

DK 164367 B

26

Eksempel VII.

I dette eksempel illustreres funktionen af en pakning fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse, når den i en igangværende motor udsættes for motorolie ved ca.

5 121-135°C i 350 timer. Motoren, der anvendes til prøven, er en 1980 Chevrolet Chevette 1,6 L4-motor med overliggende knastaksel. Det indre motortryk under prøven er 14-28 kPa.

Pakning IIIE anvendes som kappe-pakning, og flan-10 getrykket varierer typisk fra ca. 0,35 til ca. 2,1 MPa.

Pakningen er 2,03 mm tyk, og dens funktion kan sammenlignes med funktionen af Armstrong's kommercielle kork-nitril-gummi-pakninger YF-334, XC-300 og NK-730. Når trykket imidlertid forøges til ca. 7 MPa, tåler pakning IIIE det 15 forøgede tryk, medens kork-gummi-pakningerne ikke gør det.

Eksempel VIII.

I dette eksempel illustreres funktionen af pakning HID, når den anvendes som vandpumpepakning og termo-20 stathuspakning i den samme Chevettemotor. Flangetrykkene varierer fra ca. 2,1 til ca. 14,1 MPa, hvilket er for højt for korkpakninger, og kølesystemets temperatur er ca. 93°C. Pakningerne fungerer tilfredsstillende i 115 timer, på hvilket tidspunkt forsøget afbrydes.

25

Eksempel IX.

I dette eksempel illustreres resultaterne, der fås, når risskaller behandles med forskellige materialer. Eksempel IXA og IXB er prøver, hvori risskallerne behandles med 30 vinyltriethoxysilan, der sælges som "A-151,,-silan af Union Carbide. Til sammenligning er de ubehandlede prøver IA og IC inkluderet i tabellen. Oliebehandlede risskaller anvendes også i prøve IXC, og pakningsmaterialet sammenlignes med eksempel Ila, hvori risskallerne er ubehandlede. De 35 oliebehandlede risskaller fås fra Riceland Foods og betegnes som værende -0', 177 mm (-80 mesh) . De angives at inde-

O

DK 164367 B

27 holde 1% sojabønneolie som støvbindende middel. Eksempel IA, IC, IXA og IXB elektronstrålehærdes, medens eksempel IIA og IXC svovl-hærdes.

Til sammenligning indeholder tabellen også resul-5 tater for flere kommercielle pakninger, der alle er svovlhærdet. Pakningerne NC 710 og NC 711 er pakninger med høj kvalitet, der er væsentlig dyrere end pakningerne ifølge den foreliggende opfindelse. Pakningerne NC 757 og NC 775 er billigere, men udviser tilsvarende ringere sammentrykke-10 lighed og restitution. Desuden udviser de også en betydeligt forøget kvældning i ASTM nr. 3-olie.

15 20 25 1 35

DK 164367 B

28 0)

H

0 ro M ro ro ror«· r- σι «θ' cm m ro

C I CM CM

H

h s 0 ro 0) Οι < in >i H4J ϋ <u

D"T Ή ·& O O

Μ h -P roro rr r- roro r~ cm i i O i g) roro m· ro roro cm cm

Ή &j Ό C _ C Q) S (B S H 3 ro CQ

i—! 0 Ό >T3C r~ o m ro in’tf roini i

(U Π3 CM CM CM CM H

<#> > > Ή o Ή

1 4J

.ώ 3 " --- r-~ --- >, +j r- oo r- cm ro r«* ro h mt ro m r-- ro Μ ό h ro - ro - *? - o - ro - n - o-ro-mocMin jj+jtujj -ro - ro -ro -ro -ro -o -ro -ro ir- ir- ccjcrn r- co co oo co <n co h co coco oco roco ro — o — tu tu 0> tu — --- cm h w cm i—i w ro w <h w ro h

o S H M

0 S Ή M (0 tu <#> Λ tn .X ^ 1 Ό < tu jo o ro 0) Ό roro co o· τ r- r-cMt^co MM oo co ror- r- r-~ rocoi i o *3 o o jo .c ro γ ιο i tu „ I M — ro co (Mro roco rj “ ΛίΜιΰ ooro cm co r- roi-i 8 >ι &l - - - .. - - - _* , ' 1 1 Μ -Μ S ro cm Hr-· HH ro ro η in -—· i i i c o o o tu

tt) = C =c— "S <U Μ Μ Μ M

X3i μ βί # h id # Λ ή # id ni <ti (ti 1 ri ό t? ro h rf ro h ^ iOhh > > > > tn ns c c i HH - i HH- i *n o w tn tn tn tn

Ή (OH d ti) O fiCtnO O tu Η Η Η H

pjtnxiH =i— ri— tnc tu tu tu tu Ό Ί3 Ό Ό c c c c (0 (0 (0 (0

I JO JO JO JO

ih σι cn HH roro — — — — » id m ^ - - - H ,¾ OJ # O O roro o o ΟΟΟΟ K tn h — roro roro roro c c c c •r*J *H t-J *i-i c c c s

X X X X

iMr- roroiotoioiti s-itudproro - - a a o, a η η — -- i i ο σι ο in σι σι onr-ro Οι 0) < HHtnr- r- r- r~ r- η <-» υ ό υ υ |dp roro cnco coco 2 2 2 2 3 coco roro r- r- cn ο σ> σ>

Ο < cm cm roro cm cm CCCC

0 0 0 0

Μ Μ Μ M

0) 4-)4-)4-)4-) > · tn tn in tn om «$ «£ ucq <u sees M 3 Η X Η X Η X MM^^i a Η Η Η H < slj < <

LMV ΙΟΗ-ΟΟ / D

0 29

Eksempel X, I dette eksempel illustreres den gasforseglende evne af nitrilgummi-holdige pakninger ifølge den foreliggende opfindelse i sammenligning med de forseglingsegen-5 skaber, der typisk udvises af sædvanlige kork-gummi-pak- ningsmaterialer. Gaslækningsprøven gennemføres under anvendelse af et elektromekanisk gaslæknings-prøveapparat ved velkendte procedurer. Resultaterne illustrerer også, at hvis gasforsegling er en ønskelig pakningsegenskab, kan for-10 behandling af risskallerne med sojabønneolie (som illustreret i eksempel IXC) eller en anden olie være tilrådelig.

Flange- Læknings- tryk hastighed

Prøve (MPa) (kPa/min) 15 Kork-gummi 1,41 7 3,52 0,07 IA 1,67 2,39 2.46 0,35 20 3,23 0 IIA 1,62 1,76 2.46 0,07 25 IXC 1,62 0,63 2.46 0,035 3,23 0,007 1 35

Claims

1. Hærdet pakningsmateriale, kendetegnet ved, at det er fremstillet ud fra en blanding, der omfatter 100 vægtdele af et gummibindemiddel, 5. til 1000 vægtdele pulveriserede risskaller, og 1 til 200 vægtdele af en polyester afledt af mindst én monomer diol og mindst én monomer disyre eller syrederivat, hvor polyesteren er i det mindste delvis krystallinsk under omgivelsesbetingelser og har en Tg-værdi (glasovergangstem- 10 peratur) på -50 til +80’C og en vægtgennemsnits-molekylvægt på 1000 til 500.000.

2. Pakningsmateriale ifølge krav l, kendetegnet ved, at blandingen pr. 100 vægtdele gummibindemiddel omfatter 50 til 800 dele risskaller og 10 til 150 15 vægtdele polyester.

3. Pakningsmateriale ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at gummibindemidlet er valgt blandt nitrilgummier, SBR-gummier, neoprengummier, EPDM-gummier og kombinationer deraf.

4. Pakningsmateriale ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at bindemidlet og polyesteren omfatter en polymerblanding, der udviser Tg-værdier, som kan tilskrives polyesteren og bindemidlet, idet polyesteren omfatter områder, hvori polyesteren er i det mindste delvis 25 krystallinsk under omgivelsesbetingelser, men kan antage en i det væsentlige ikke-krystallinsk tilstand under pakningens arbej dsbetingelser.

5. Pakningsmateriale ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at risskallerne i det væsentlige 30 er partikler, der er mindre end 0,59 mm (30 mesh U.S. Standard) .

6. Pakningsmateriale ifølge krav 5, kendetegnet ved, at partiklerne er mindre en 0,177 mm (80 mesh).

7. Pakningsmateriale ifølge et af kravene 1-6, kendetegnet ved, at polyesteren har en molekylvægt UIV ΙΟ*Κ5Ό/ D på 2000 til 300.000.

8. Pakningsmateriale ifølge krav 7, kendetegnet ved, at molekylvægten er 2000 til 50.000.

9. Pakningsmateriale ifølge et af kravene 1-8, 5 kendetegnet ved, at den nævnte Tg-vaerdi er fra -20 til +35*C.

10. Fremgangsmåde til fremstilling af et pakningsmateriale ifølge et af kravene 1-9, kendetegnet ved, at den omfatter fremstilling af en blanding omfattende 10 (a) 100 vægtdele gummibindemiddel, (b) 5 til 1000 vægtdele pulveriserede risskaller og (c) 1 til 200 vægtdele af en polyester afledt af mindst én monomer diol og mindst én monomer syre eller syrederivat, hvor polyesteren er i det mindste delvis krystallinsk under 15 omgivelsesbetingelser og har en Tg-værdi på -50 til + 80*c og en vægtgennemsnits-molekylvægt på 1000 til 500.000. formning af blandingen til en ønsket form og hærdning af den formede blanding.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendeteg-20 net ved, at der pr. 100 dele gummibindemiddel anvendes en blanding omfattende fra 50 til 800 dele risskaller og fra 10 til 150 dele polyester.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at der anvendes et gummibindemiddel 25 valgt blandt nitrilgummier, SBR-gummier, neoprengummier, EPDM-gummier og kombinationer deraf.

13. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 10-12, kendetegnet ved, at der anvendes risskaller, der i det væsentlige omfatter partikler, der er mindre end 0,59 30 mm (30 mesh U.S. Standard).

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at der anvendes partikler, der er mindre end 0,177 mm (80 mesh).

15. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 10-14, 35 kendetegnet ved, at der anvendes en polyester, der har en molekylvægt på 2000 til 300.000. DK 164367 B

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15, kendetegnet ved, at molekylvægten er 2000 til 50.000.

17. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 10-16, kendetegnet ved, at den nævnte Tg-værdi er fra 5 -20 til +35 ° C.