DK164997B - Indretning til afstoetning og stoedbeskyttelse af objekter under transport og oplagring - Google Patents

Description

i

DK 164997 B

Den foreliggende opfindelse angår en ny indretning til afstøtning og stødbeskyttelse af objekter under transport eller oplagring.

Opfindelsen tilvejebringer en ny konstruktion egnet til indsættelse mellem den genstand, som skal beskyttes, og dens ydre indpakning el-5 ler emballering, hvilken konstruktion udgør en stødbeskyttelsesindretning, som er mere effektiv end de systemer, som kendes for øjeblikket, og nærmere betegnet er mere progressiv med hensyn til dens evne til at yde beskyttelse mod stød eller andre kræfter, som udøves mod nævnte indpakning eller emballering.

10 Hertil omfatter opfindelsen en indretning til afstøtning og dæmp ning af objekter omfattende rørformede elementer til placering på de udsatte flader af et objekt eller af en forpakning, som omgiver det objekt, som skal beskyttes, på en sådan måde, at elementernes akser ligger parallelt med de udsatte overflader, hvilken indretning er ejendommelig 15 ved, at hvert rørformet element er udformet af et enkelt materiale og er indrettet på en sådan måde, at det kan deformeres progressivt og kan genantage sine egenskaber med hensyn til dimension og bæreevne, efter at det har været udsat for en i forhold til dets akse transversal kraft, hvilket rørformet element i snit frembyder en central udhulet flade, som 20 udgør mellem 1 og 25% af den samlede overflade inklusive den udhulede flade, hvilket rørformet element over for en belastning påført transversalt i forhold til dets akse udviser en sammentrykningskurve, som omfatter et første parti med lav hældning svarende til små stød og vibrationer, et andet parti med betydeligt større hældning svarende til stær-25 ke belastninger, og et mellemliggende parti med en hældning af mellemstørrelse imellem den af det første parti og den af det andet parti, således at der opnås en optimal progressiv dæmpningskurve.

Ved objekt menes en enkelt genstand eller en flerhed af genstande, som er anbragt sammen i en gruppe i en mellemindpakning, for eksempel en 30 kasse eller æske, fremstillet af træ eller karton.

Det er rent faktisk blevet opdaget, efter undersøgelsesarbejde, forsøg og målinger, at der med en indretning ifølge opfindelsen opnås bemærkelsesværdige og overraskende resultater med hensyn til effektivi-ten af nævnte elementer som stødbeskyttelses- og fastholdelsesindretnin-35 ger imellem en genstand i den ovenfor beskrevne betydning og en ydre indpakning eller emballering, såsom en kasse, æske, varmekrympbar film, palle, osv.

For en nærmere forklaring af den uventede og bemærkelsesværdige 2

DK 164997 B

egenskab hos pølserne ifølge opfindelsen som stødbeskyttelses- og fastholdelseselementer henvises til følgende beskrivelse og til den ledsagende tegning, hvorpå: 5 Fig. 1 er en kurve, som anses for optimal eller ideel, under givne sammenpresningsbetingelser for en stødbeskyttelseskonstruktions sammentrykning i relation til kompressionsspændingen,

Fig. 2 er en kurve for en første kendt struktur, 10 Fig. 3 viser flere andre kurver for kendte strukturer, såvel som forskellige kurver for fastholdelses- og stødbeskyttelsesindretninger ifølge opfindelsen,

Fig. 4 viser kurverne fra fig. 3, men kun for indretningerne i-følge opfindelsen, 15 Fig. 5 viser, set fra siden, en streng af rørsektioner, indbyrdes forbundet og dannet af det samme rør,

Fig. 6 er et delbillede af strengen ifølge fig. 5, set fra oven,

Fig. 7 er et tværsnit af en pølse ifølge opfindelsen, hvilken pølse har tre afrundede fremspring i sit indre omrids, 20 Fig. 8 er et skematisk perspektivbillede af en genstand, omgivet af fastholdelsesanordninger ifølge fig. 5, og Fig. 9 viser en anden metode til anbringelse af indretningen i-følge opfindelsen.

25 I fig. 1 er vist et koordinatssystem, hvori abscissen viser sam mentrykningen af det stødbeskyttende materiale udtrykt som % i forhold til materialet uden trykpåvirkning, og ordinaten viser det kompressionstryk, som materialet udsættes for.

Punktet P3 er bestemt som en funktion af den genstand, som skal 30 pakkes, og to betingelser, hvor den ene hidrører fra det stødbeskyttende materiales natur, hvilket repræsenteres ved en maximalt tilladelig sammentrykningstærskel, som er anført langs abscissen (for eksempel 75%), og den anden er resultatet af de tre følgende parametre: genstandens vægt, højden af det maksimalt tilladelige fald og genstandens skrøbelig-35 hedstærskel, udtrykt som den maksimale decelleration, som genstanden kan tåle.

Dette resultat er vist som en maksimal kompressionsspænding C^, anført langs ordinaten i fig. 1, og udtrykt for eksempel i g/cm^ af den 3

DK 164997 B

lastunderstøttende overflade.

Kurven, vist i fig. 1 ved tre på hinanden følgende segmenter 1 til 3, som forbinder begyndelsespunktet 0 med punktet P3, er den stødbeskyttelseskurve, der betragtes som optimal eller ideel for den pågældende 5 genstand.

Det første segment 1 svarer til ønsket om dæmpning af de små stød og vibrationer, som ikke kan undgås under transport og håndtering. Til dette formål svarer segmentet 1 i det væsentlige til en ret linie med lav hældning og repræsenterer en zone med stor fleksibilitet overfor små 10 belastninger, idet de frembringer betydelig deformation af det materiale, som beskytter genstanden.

Det er fordelagtigt at have denne stødbeskyttende fleksibilitet i begyndelsen af sammentrykningen af materialet, for eksempel op til ca.

15% sammentrykning, som vist i fig. 1 (punktet PI).

15 Det er endvidere også fordelagtigt, udover ca. 45 til 50% sammen trykning af materialet, at have en i det væsentlige lineær stødabsorptionskurve (segment 3), med betydelig større hældning og svarende til en zone med høj energi optagel se for høje tryk ved maksimal sammentrykning, og endelig imellem segmenterne 1 og 3 at have en mellemliggende kurve 20 eller overgangsforbindelseskurve, dannet ved segmentet 2, hvis hældning er en mellemting mellem segmenternes 1 og 3.

Kurven 1, 2 og 3, som således anses for ideel, er en progressiv teoretisk kurve, som svarer til optimal beskyttelse under de betingelser, som er fastlagt som udgangspunkt.

25 Den foreliggende opfindelse tilsigter at tilvejebringe en indret ning til fastholdelse og stødbeskyttelse, som giver bedst mulig tilnærmelse til denne teoretiske kurve.

Kendte indretninger til fastholdelse udviser egenskaber, som ligger langt fra denne teoretiske kurve.

30 Fig. 2 viser for eksempel sammentrykningen i relation til kompres sionsspændingen for et fastholdelseselement af den type, som er beskrevet i US patent 3 262 598, og som er dannet af et hult rørstykke med firkantet tværsnit.

I dette dokument er det pålagt de sidestillede sider af nævnte 35 rørstykke, på grund af reaktionen på de sideudbøjende kræfter, at frembringe en modstand, som adderes til materialets modstand, når konstruktionen bliver udsat for sammentrykning. Dette resulterer i den kurve, som er vist i fig. 2 med en første retliniet del med meget stejl hæld- 4

DK 164997 B

ning, som repræsenterer en stor hårdhed i den stødbeskyttende konstruktion, indtil de to sidestillede sider i røret pludselig giver efter (si-deudbøjningsfænomen, svarende til den afrundede og nedadgående del af kurven, som følges af den lineære stigende del). På dette tidspunkt bry-5 der konstruktionens modstand bogstaveligt talt sammen for derefter igen at blive meget hård, og konstruktionen bliver praktisk talt usammentryk-kelig.

Det er indlysende, at en sådan kurve ikke på nogen måde kan sammenlignes med den kurve, som er vist i fig. 1, idet denne kurve absolut 10 ikke viser den progressive og kontinuerte karakter som nævnte kurve 1, 2 og 3.

I fig. 3 vises andre kurver for kendte fastholdelses- og stødbeskyttelsesindretninger.

De forskellige kurver er fremkommet ved forsøg, udført af et pri-15 vat målelaboratorium, Bureau de Verification Technique, som er godkendt af det franske transport- og industriministerium, og vedrører syv prøveemner med referencerne A til G, hvis karakteristika gives i fig. 3 og i det efterfølgende.

Tykkel sevariationen (i millimeter) af de stødbeskyttende elementer 20 (prøveemner) er blevet tegnet som abscisse relateret til variationerne i kompressionsspændingen, udøvet på de cylindriske prøver vinkelret på aksen, som er indtegnet som ordinat. Ordinataksen bærer ingen kompressionsspændingsskala, eftersom disse var meget forskellige afhængigt af materialernes egenskaber og af prøveemnerne. Det er kurvernes forløb, 25 som er afgørende i sammenligning med forløbet af kurven i fig. 1.

Kurverne for prøverne A, B, C og D svarer til fastholdelses- og stødbeskyttelseskonstruktionerne af den type, som er beskrevet i fransk patent nr. 1 137 075.

Prøven A er et rundt gummirør, 100 mm langt, med en ydre diameter 30 på 66 mm og af en tykkelse på 10 mm, idet indersiden af røret er forsynet med et polyethylenindlæg (lukkede celler), som har et tværsnit på 20 x 20 mm og er ligeså langt som røret.

Prøven B er identisk med prøven A, men omfatter et centralt indlæg, fremstillet af polyurethan (åbne celler).

35 Prøven C er et tomt rør, identisk med røret i prøverne A og B.

Prøven D er et rør, identisk med røret i prøven C, men skråt afskåret i hver ende ved ca. 45°, således at den korte side måler 55 mm.

I fig. 3 kan der, for de tre kurver A, B og C, ses en meget lille 5

DK 164997 B

hældning, som er så lang som enreduktion af prøvernes ydre diameter i en størrelsesorden på 20 mm eller deromkring (punktet P4). Denne opførsel skyldes udelukkende sammenpresning af den rørformede del af prøverne. Udover punktet P4 divergerer prøvernes opførsel afhængigt af det 5 indvendige indlægs egenskaber eller mangelen på samme.

Efter P4 stiger kurven temmelig pludseligt for prøven A og mere gradvist for prøven B. Med hensyn til kurven C fortsætter denne udover P4 med en meget lav hældning, indtil det øjeblik (P5), hvor røret er fuldstændig fladt og derfor pludselig yder en højere modstand.

10 Kurven D er endnu fladere end kurven C, hvilket ikke er overras kende, og stiger efter punktet P6, svarende til udfladning af røret.

Ingen af kurverne A til D er tilfredsstillende, og det langt fra, for de er alle langt væk fra ideal kurven i fig. 1.

For alle prøverne A til D er den procentiske sammentrykning ved 15 små spændinger alt for stor, idet kurverne er alt for flade. Yderligere stiger kurverne, når sammentrykningen er til ende, alt for pludseligt og har derfor knækpunkter, som er alt for udtalte, hvilket naturligvis påvirker progressiviteten af stødbeskyttelsen ugunstigt.

Derimod har forsøg, som er udført med forskellige prøver af fast-20 holdelses- og stødbeskyttelseselementer ifølge opfindelsen (kurverne E, F og G), ganske overraskende og uventet vist en opførsel, som er meget langt fra den for prøverne A til D, og meget nær den ideelle opførsel, som er vist i fig. 1.

Prøven E er et polyethylenrør (lukkede celler), som har en længde 25 på 100 mm, en ydre diameter på 52 mm og en indre diameter på 15 mm.

Prøven F er et rør, identisk med røret i prøven E, men det indre omrids er ikke længere cirkulært, men med tre afrundede fremspring (middeldiameter omkring 15 mm).

Prøven G er et rør, identisk med det i prøven F, skråt afskåret 30 til ca. 45° ved enderne.

Forskellen i forløbet mellem kurverne A til G i fig. 3 er slående.

For klarheds skyld er kurverne E, F og G vist i fig. 4 med det samme referencesystem som det i fig. 1 (procentdelen af sammentrykning vist som abscisse og kompressionsspænding som ordinat), idet kurverne er 35 nøjagtig de samme som dem, der er vist i fig. 3.

Det er kurven F, som er tættest på ideal kurven i fig. 1, så meget, at den praktisk talt falder sammen med den. En første del OP7 kan faktisk ses som svarende i det væsentlige til segment 1 i fig. 1, efter- 6

DK 164997 B

fulgt af en anden del P7 P8, svarende i det væsentlige til segment 2, og endelig en tredje del P8 P9, som svarer i det væsentlige til segment 3 i fig. 1. I fig. 4 er den fremskridende tværsnitssammentrykning af prøven F vist ved F'. Punkterne P7, P8 og P9 svarer til en sammentrykningspro-5 centdel på henholdsvis 10, 45 og 75, hvilket er yderst tæt på de tilsvarende værdier, som er tegnet i fig. 1.

Kurven E er lidt "hårdere" end kurven F, idet den har et meget nært beliggende og yderst acceptabelt forløb. Forskellen i opførsel mellem prøverne E og F kan forklares ved den omstændighed, at fremgangsmå-10 den med at ekstrudere et cirkulært indre omrids (prøven E), fordeler spændingerne ensartet, hvorimod der med et indre omrids, forsynet med tre fremspring, som vist i fig. 7, er en nedbrydning af denne ensartethed i spændingerne, som i starten, for prøven F, forårsager en mindre modstand mod sammentrykning.

15 Det skal bemærkes, at der med prøverne E og F opnås samme højest tilladte sammentrykningsprocentdel (P9) for den samme spænding, hvor prøven F imidlertid har en bedre fleksibilitet.

Kurverne F og G er fælles så langt som til punktet P7, hvilket viser, at de skrå afskæringer på prøven G ikke yder nogen forbedring i 20 fleksibilitet i tilfælde af små påvirkninger. Uden for punktet P7 er kurven G "fladere" end kurven F, og især opnås den maksimale sammentrykningsprocentdel (75%) længe før den forudbestemte kompressionsgrænse er nået (svarende til ordinaten for punktet P9).

Hvis kurverne A til D i fig. 3 blev overført til fig. 4 fra begyn-25 delsespunktet 0, ville der fremkomme yderst flade kurver, som ligger langt under kurven G, det vil sige alt for "flade", og yderligere uden god progressivitet på grund af de pludselige hældningsvariationer (punkterne P4, P5, P6).

Fastholdelses- og stødbeskyttelsesindretningen ifølge opfindelsen 30 er dannet af rørformede pølsestykker, som vist i tværsnit ved 4 i fig. 7 (hvis ydre omrids er cirkulært, aflangt eller dannet af et polygon med buel inlede eller retlinede sider), og generelt således at der ved sammentrykning vinkelret på pølsens akse sker en væsentlig forøgelse af kontaktoverfladen mellem pølsen og den støtte, hvorpå den sammentrykkes, 35 i det væsentlige progressivt med kompressionsspændingen.

Pølsen har en central udskæring, fortrinsvis koaksial med pølsen, og hvis omrids, kaldet indvendigt omrids, for eksempel er cirkulært (prøven E), aflangt eller dannet ved en bueliniet eller retliniet poly- 7

DK 164997 B

gon, for eksempel med tre afrundinger 5 i form som et kløverblad som vist i fig 7 (prøverne F og G).

Det materiale, som danner pølsen, kan være et skumplastmateriale med lukkede eller åbne celler, såsom polyethylen, polyurethan, PVC, po-5 lyether, polyester eller andet naturligt eller syntetisk gummi eller et komposi tkonglomerat.

De bedste resultater blev opnået med pølser af typen som vist i fig. 7 (prøven F), det vil sige lavet af polyethylen med et cirkulært ydre omrids i størrelsesordenen 50 mm i diameter og med et indre omrids 10 med tre afrundinger med en gennemsnitlig diameter i størrelsesordenen 15 mm. Forholdet mellem den gennemsnitlige diameter og den ydre diameter er i størrelsesordenen 0.3.

Mere præcist udgør det centrale udskårne område, hvad angår tværsnitsarealet for pølsestykket, i størrelsesordenen 9% af det totale om-15 råde, inklusive den udskårne zone. Forsøg har vist, at nævnte procentdel for den udskårne centrale zone kan varieres betydeligt, og at stødbeskyttelseskurverne, når denne procentdel er i området mellem 1 til 25% af det totale afsnit, stadig er meget fordelagtige. Jo længere væk man kommer fra den førnævnte foretrukne værdi, desto større er naturligvis 20 risikoen for at bevæge sig væk fra idealkurven, vist i fig. 1, men kurven er stadig langt væk fra kurver såsom A, B, C eller D. Således kan den centrale udskæring endda udelades, idet der opnås pølser med acceptable præstationer i tilfælde af tunge genstande.

Det skal bemærkes, at det materiale, som pølsen er fremstillet af, 25 eventuelt kan underkastes en overfladebehandling, vinkelret på den indre overflade, for at gøre materialet stift over en vis tykkelse og således lokalt modificere de fysiske egenskaber.

Indretningen ifølge opfindelsen kan anbringes på forskellige måder. Almindeligvis foretrækkes det at indsætte den mellem genstanden i 30 den ovenfor beskrevne betydning og en ydre indpakning eller emballeringsstruktur, som kan være totalt omsluttende eller ej og stiv eller ej.

Fastholdelsesindretningen er i direkte kontakt med genstanden eller for eksempel i indirekte kontakt over en kartonplade, indsat mellem 35 den og genstanden.

Fig. 8 viser en fremgangsmåde til anvendelse af indretningen ifølge opfindelsen, som består i at omgitre genstanden 6, som har en almindelig mangekantet form og for eksempel kan være et apparat eller en ma

DK 164997 B

s skine, som er i direkte kontakt med fastholdelses- og stødbeskyttelsesindretningen.

Sidstnævnte er dannet af to par af lukkede sløjfer 7 og 8, som omslutter genstanden 6, mens de skærer hinanden i rette vinkler.

5 Sløjfer 8 er dannet af en polyethylenpølse, udskåret på tværs på den måde, som er vist i fig. 5 og 6, idet pølsen i tværsnit har den profil, som er vist i fig. 7.

I fig. 5 er vist de tre afsnit 9, 10 og 11, forbundet til hinanden.

10 Sektionen 9 har en tværgående udskæring 12 i form af en sinkning, hvis bund er tæt på pølsens akse. De øvre kanter af udskæringen 12 er skråt afskåret ved 13 (se også fig. 6) for at lette indsættelsen af en anden sektion, for eksempel 9, som også har en udskæring 12, som passer ind i de to udskæringer 12 og tilsammen danner en sammenføjning uden 15 svejsning (som 14 i fig. 8) og med rette vinkler til sløjferne 7, 8 uden overtykkelse.

Sektionen 9 er adskilt fra sektionen 10 ved en bro 15, dannet af en dyb V-udskæring 16, som er åben på samme side af pølsen som udskæringen 12.

20 Sektionen 10 er adskilt fra sektionen 11 ved en bro 17, dannet ved en dyb udskæring 18, magen til udskæringen 16, men diametralt modsat.

Udskæringerne 16, 18 danner en vinkel på 90°, således at sektionerne 9, 10 og 10, 11 kan anbringes i rette vinkler passende til formerne af overflader og vinkler, fremspringende eller indadgående, på gen- 25 standen 6, idet længden af de forskellige sektioner i den streng, som danner enhver af sløjferne 7, 8, svarer til længden af den genstands flade, hvorpå den enkelte sektion er anbragt.

I fig. 8 omfatter en af sløjferne A på den øvre flade af genstanden 6 en sektion 9, som krydser en af sløjferne 7, en sektion 10 og en 30 sektion 11, som også har en sinkningsudskæring 12 til krydsningspunktet med den anden sløjfe 7. I vinklerne er V-udskæringerne 16 og 18 praktisk talt lukkede. Sløjferne 7 og 8 er ikke fastgjort til overfladen af genstanden 6 og er holdt på plads alene ved hjælp af deres gensidige forbindelser.

35 Sløjferne 7 og 8 kan nemt fremstilles automatisk på maskine fra et ekstruderet rør, skåret i længder, som svarer til dem i de andre sløjfer 7, 8 og udskåret, for eksempel ved fræsning eller stansning, som en funktion af et program af udskæringer 12, 16 og 18, anbragt med mellem 9

DK 164997 B

rum langs med hver sløjfe, afhængigt af morfologien af den genstand, som skal beskyttes.

Anbringelsen af de sløjfer, som omslutter genstanden, kan foretages meget enkelt ved håndkraft.

5 Enderne i hver sløjfe samles ende mod ende ved svejsning.

Genstanden 6, med dens beskyttende sløjfer 7, 8, placeres derefter for eksempel i en forsendelsesæske, fremstillet af bølgepap, hvis indre overflader kommer i kontakt med nævnte sløjfer 7, 8.

Fig. 9 viser en anden måde, hvorpå man kan beskytte et parallel -10 epipedisk rumfang 19, for eksempel en kartonemballageæske, i hvilken en eller flere genstande er anbragt.

Enhver ydre flade af omfanget 19 er forsynet med en eller flere pølsesektioner 20 som den, der er vist i fig. 7.

Enhver sektion 20 har en flad del 21, som er belagt med et binde-15 middel eller klæbefilm til hæftning mod fladerne af rumfanget 19, i de ønskede positioner og således, at der dannes sløjfer eller ej.

Sektionernes 20 antal, længde og ydre diameter kan variere meget, afhængigt af egenskaberne af den genstand, som skal beskyttes, og af de supplerende emballeringer, som omgiver den beskyttede genstand eller er 20 indskudt mellem genstanden og beskyttelsesindretningen ifølge opfindelsen.

Det skal bemærkes, at sektionerne, enkeltvis eller ej, kan bøjes for tilpasning til bølgede overflader.

Den beskyttede genstand, som vist i fig. 9, ligesom genstanden 25 vist i fig. 8, tænkes for eksempel indpakket i en kartonforsendelsesæske.

Claims (9)

1. Indretning til afstøtning og dæmpning af objekter omfattende rørformede elementer (9,10,11,20) til placering på de udsatte flader af 5 et objekt eller af en forpakning (19), som omgiver det objekt, som skal beskyttes, på en sådan måde, at elementernes akser ligger parallelt med de udsatte overflader, KENDETEGNET ved, at hvert rørformet element er udformet af et enkelt materiale og 10 er indrettet på en sådan måde, at det kan deformeres progressivt og kan genantage sine egenskaber med hensyn til dimension og bæreevne, efter at det har været udsat for en i forhold til dets akse transversal kraft, hvilket rørformet element i snit frembyder en central udhulet flade, som udgør mellem 1 og 25% af den samlede overflade inklusive den ud-15 hulede flade, hvilket rørformet element over for en belastning påført transversalt i forhold til dets akse udviser en sammentrykningskurve, som omfatter et første parti med lav hældning svarende til små stød og vibrationer, et andet parti med betydeligt større hældning svarende til stærke 20 belastninger, og et mellemliggende parti med en hældning af mellemstørrelse imellem den af det første parti og den af det andet parti, således at der opnås en optimal progressiv dæmpningskurve.

2. Indretning ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at de rørformede 25 elementer er individuelle og fastgjort til den modtagende flade af objektet eller af forpakningen, som omgiver objektet, ved hæftning af en flad del (21), dannet på de rørformede elementer og eventuelt forud forsynet med en klæbefilm.

3. Indretning ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at den er dannet af en eller flere lukkede sløjfer (7, 8), som omgitrer objektet, som skal beskyttes (6).

4. Indretning ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, at enhver sløjfe 35 (7, 8) er dannet af elementer (9, 10, 11), anbragt i en streng, hvor hver har en længde, som svarer til den flade, hvorpå den er anbragt, og at elementerne er sammenføjet ved hjælp af broer (15, 17) ved V-formede udskæringer (16, 18), anbragt således, at der kan dannes en vinkel mel- DK 164997 B lem to på hinanden følgende afsnit.

5. Indretning ifølge krav 3 eller 4, KENDETEGNET ved, at sløjferne (7, 8) skærer hinanden, fortrinsvis ved rette vinkler, og er forsynet 5 ved disse skæringspunkter med et middel dybt sammenpasningssystem, af sinkningstype (12) eller lignende, som er dannet ved udskæring af de omhandlede elementer (9, 11) ved passende positioner.

6. Indretning ifølge krav 1-5, KENDETEGNET ved, at det materiale, 10 som elementerne er fremstillet af, er valgt ud fra den gruppe, som består af skumplastmateriale med lukkede eller åbne celler, naturligt eller syntetisk gummi og sammensatte konglomerater.

7. Indretning ifølge krav 1-6, KENDETEGNET ved, at hvert element, 15. tværsnit, har et ydre omrids og et indre omrids, som kan være ligedannede, og er valgt ud fra den gruppe, som består af cirkulære, aflange og polygonale, bueliniede eller retliniede omrids.

8. Indretning ifølge kravene 1-7, KENDETEGNET ved, at hvert ele-20 ment (4) er fremstillet af polyethylen, har et ydre cirkulært omrids og har et indre omrids (5) med tre afrundede fremspring, idet det centrale udskårne område repræsenterer ca.

9 - 10% af pølsens totale tværsnitsareal . 25 30