DK165771B - Endotracheal tube - Google Patents

Description

i

DK 165771 B

Opfindelsen angår en endotracheal tube til blind, nasal intubation og af den art, hvor tuben har en distalende, en proximalende, en i forholdsvis kort afstand fra distalenden beliggende, oppustelig cuff med 5 tilhørende, i tubens væg langsgående kanal til forbindelse af det indre af cuff en med en lufttilførselsslange med ventil og trækmidler til ændring af tubens krumning under intubationen.

Den traditionelle intubation med eksponering af 10 strubeindgangen forudsætter generel anæstesi og total muskelafslappelse ved indgift af curarepræparat, jævnlig ventilation på maske og anlæggelse af tandbeskytter i overkæben. Eksponeringen af strubeindgangen ved hjælp af laryngoskop kan navnlig hos voksne mandlige patien-15 ter kræve ganske gode armkræfter, et krav som narkosesygeplejersker eller kvindelige anæstesiologer ikke altid ser sig i stand til at honorere, hvorfor intuba-tionsproceduren ofte kan blive tidskrævende og tids-spildende.

20 Udgangspunkt for opfindelsen er den anatomisk nære relation mellem indgangen til spiserør og indgangen til luftrør i forbindelse med det forhold, at respirationen fortsætter spontant, efter at patienten er bragt i generel anæstesi ved intravenøs indgift af hur-25 tigt virkende barbitursyrepræparat. Det vil således være muligt ved hjælp af et til tuben tilsluttet stetoskop at bestemme stillingen af tubespidsen af en i øvre luft- og spiseveje indført tube. Ved ophør af den spontane respiration har tubespidsen engageret spiserørs-30 mundingen og ved genindtræden af respirationen befinder tubespidsen sig i niveau med strubeindgangen.

En endotracheal tube af den indledningsvis angivne art kendes fra beskrivelsen til US patent nr. 4.150.676. De ovenfor nævnte midler til ændring af tu-35 bens krumning under intubationen udgøres af dels en træksnor, som er ført gennem en langsgående kanal i tu- 2

DK 165771 B

bevæggen og ved distalenden har fast forbindelse med denne tubevæg, dels en med denne træksnor ved proximal-enden af tuben forbundet øsken. Onder intubationen kan operatøren ved varierende trækpåvirkning af øskenen 5 frembringe en mindre eller større ændring af tubens krumning, alt efter pladsforholdene i patientens næsehule, svælg og strubeindgang.

Dette styreprincip med træksnor er i øvrigt også kendt fra fx US patent nr. 3.470.876, der handler om et 10 til andet formål bestemt kateter, hvis forreste dels krumning kan ændres på samme måde.

En ulempe ved den fra nævnte US patentskrift nr. 4.150.676 kendte teknik er, at den "blinde" dvs. ikke-laryngoskopiske intubation forudsætter en art 15 fjernstyring af tubespidsen i form af en fremadkipning for under nedføring af tuben at engagere strubeindgangen, og at trækpåvirkningen af øskenen fremkalder ændring af tubens krumning, dvs. øget krumning, over hele længden af tuben. En sådan ændring af tubens krumning, 20 der som sagt vedrører hele længden af tuben, indebærer, at en blind intubation, foretaget på denne måde, først kan lykkes efter gentagne forsøg med varierende bøjning af patientens hoved og varierende tubekrumning.

Sådanne gentagne forsøg øger iøvrigt risikoen 25 for traumatisering af slimhinden. Problemet med afpasning af tubens krumning efter de anatomiske pladsforhold fremhæves også i nævnte patentskrift, hvor det (spalte 3, linie 58 til spalte 4, linie 14) angives, at operatøren kan under varierende trækpåvirkning fasthol-30 de tuben forskellige steder, distalt eller centralt, med henblik på omfordeling af krumningseffekten. Dette indebærer brugen af begge hænder under fremskubning og tilbagetrækning af tuben, indtil distalenden er bragt på plads ved strubeindgangen.

35 Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe disse u- lemper og giver anvisning på en tubekonstruktion, der 3

DK 165771 B

muliggør en væsentlig nemmere og for patienten mere skånsom intubation.

Med henblik herpå er en endotracheal tube af den indledningsvis angivne art ifølge opfindelsen ejendom-5 melig ved, at tuben mellem distalenden og cuff en udviser mindre bøjningsstivhed end den øvrige del af tuben.

En således udformet endotracheal tube byder på følgende fordele.

10 Med fikspunkt i tubespidsen perifert for den zone, hvor tuben har mindre bøjningsstivhed, og med trækmidlerne, vil en vilkårlig kipning og udretning af tubespidsen være mulig omkring en tværgående akse ved den zone, hvor tuben har mindre bøjningsstivhed. Her-15 med kan en selektiv, gradueret funktion af tubespidsen under en to-faset intubationsprocedure være mulig under auskultatorisk-taktil styring. I beskrivelsen af in-tubationsmanøvren ved den kendte teknik er det forudsat, at patienten befinder sig i rygleje med næsen lige 20 i vejret og nakken hvilende på underlaget uden mellemlag, men med tuben ifølge opfindelsen er den også mulig med patienten i sideleje, såkaldt NATO-stilling eller buglej e.

I erkendelse af, at det drejer sig om en ikke-25 visuelt styret intubation og for at sikre en så lidet traumatiserende procedure som muligt, er det af vigtighed, at den skærpede kant af tubespidsen under ned-føringen ligger så nær stemmeridsens plan som muligt.

Dette opnås ved at indføre tubespidsen gennem næseboret 30 med sin cylindriske del mod næseskillevæggen, hvorefter tubespidsens skærpede kant ved sin indtræden i svælgrummet vil komme til at ligge i eller meget nær stemmeridsens plan.

I henhold til en hensigtsmæssig udførelsesform 35 kan nævnte mindre bøjningsstivhed være tilvejebragt ved, at der i tubens væg er dannet mindst ét i hovedsa- 4

DK 165771 B

gen V-formet indsnit, at der til luft-, gas- og væsketæt aflukning af indsnittet findes en elastisk, bælgformet membran, og at et punkt af tubevæggen mellem distalenden og den nærmeste side af V-indsnittet er for-5 bundet med en i en langsgående kanal i tubevæggen indført træksnor, der er forbundet med en uden for tuben beliggende øsken.

Efter forudgående vurdering af pladsforholdene i de to sider af næsehulen ved forsøgsvis indføring af 10 tuben, vælger operatøren den rummeligste side, der tillader at tuben kan indføres med sin cylindriske side mod næseskillevæggen, således at tubens skærpede ende med patientens hoved i normal-anatomisk stilling (med næsen vendende lige i vejret og med nakken hvilende di-15 rekte mod underlaget uden mellemlag) efter passagen gennem choana (bageste næsebor) peger mod stemmeridsens plan. For i så fald at undgå fremstillingen af en højrevendt og venstrevendt model af tuben af den ovenfor angivne art er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, 20 at tuben er udformet med to i hovedsagen V-formede indsnit, der er tilvejebragt fortrinsvis symmetrisk over for hinanden i to modstående sider af tuben og i forhold til et plan (saggital-plan), der indeholder tubens længdeakse, hvilke to indsnit fortrinsvis befinder 25 sig i ens afstand fra distalenden, at hvert indsnit er aflukket af en tilhørende, bælgformet membran og at der findes to tilhørende, i hver sin langsgående kanal i tubevæggen indførte træksnore med tilhørende øskener.

En anden løsning med henblik på at undgå frem-30 stilling af en højre- og venstrevendt model under hensyntagen til den ofte betydelige forskel i pladsforholdene mellem de to sider af næsehulen går ud på at gøre tubespidsen manuelt drejelig omkring en luminal akse i overensstemmelse med de konstaterede pladsforhold. For-35 bindeisen mellem tubespids og tube er uadskillelig med en drejevinkel på 180° og forsynet med låseanordninger, 5'

DK 165771 B

der sikrer, at tubespidsens skærpede kant i begge stillinger står i stemmeridsens plan.

Begge konstruktioner giver mulighed for indføring med den cylindriske væg af tubespidsen, vendende 5 mod næseskillevæggen og senere under intubationsforlø-bet, en gradueret indstilling af tubespidsens krumning via trækmidler.

Ved begyndende trækpåvirkning bringes endestykket først til at vippe mere eller mindre i forhold til 10 tuben på grund af forskellen i bøjningsstivheden. Hvis der efter maksimal udbøjning af endestykket fortsat udøves trækpåvirkning på trækmidlerne, er det først nu selve tuben der bøjes til øget krumning.

Med andre ord opnår man med tuben ifølge opfin-15 delsen, i stedet for en over hele tubens længde fordelt krumning, som operatøren manuelt må omfordele under hensyntagen til de anatomiske pladsforhold, en selektiv, gradueret kruiriningsændring af distalenden (tubespidsen), udfra dennes auskultatorisk bestemte stilling 20 i øvre luftveje og i forhold til spiserorsindgangen.

Normalt foretages intubation af luftrøret med eksponering af strubeindgangen, når patienten er i rygleje, men når der er tale om svært skadede patienter, kan nasal intubation med tuben ifølge opfindelsen også 25 anvendes i siddeleje, såkaldt NATO-stilling og bugleje, bl.a. fordi operatøren kun behøver én hånd til efter præliminær positionsindstilling af endestykket, at indføre tuben under passende to-faset ændring af tubespidsens krumning, samtidig med at den frie hånd indstiller 30 og støtter patientens hoved.

Det eller de v-formede indsnits åbningsvinkel kan eksempelvis være på op til ca. 60° således, at endestykkets vipningsvinkel i den indledende fase af in-tubationen kan andrage op til ca. 60° til begge sider 35 i saggitalplanet (svarende til tegningsplanet) omkring en akse vinkelret herpå svarende til spidsen af det V- 6

DK 165771 B

formede indsnit, der virker som hængsel for yipning af endestykket. Det er den zone af tubevæggen ved spidsen af det V-formede indsnit, der virker som hængsel for vipning af endestykket. Bælgmembranen sikrer den for-5 nødne, tætte adskillelse mellem tubens indre og omgivelserne i patientens næsehule, svælg og strube.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser en udførelsesform for en endotrac-10 heal tube ifølge opfindelsen, fig. 2 den forreste ende af tuben med endestykket drejet 90° i forhold til fig. l's tegningsplan, fig. 3 i større målestok et snit gennem tubeenden med et eksempel på udformning af koblingen rnel-15 lem endestykket og selve tuben, fig. 4 et eksempel på udformning af et forlængerstykke til indkobling ved tubens proximalende, og fig. 5 en anden udførelsesform for tuben ifølge opfindelsen.

20 Pig. 1 viser et udførelseseksempel på en endo tracheal tube ifølge opfindelsen.

I den efterfølgende beskrivelse antages det, at der foretages nasal intubation, men oral intubation på principielt samme måde kan også foretages.

25 Tuben, der generelt vises ved 1 består af ela stisk plastmateriale, og som antydet i fig. 1 er svagt krummet (i fig. l's tegningsplan). Da denne tube har relativt stor længde (fx ca. 30 cm) i forhold til diameteren (fx ca. 1,5 cm), er den i fig. 1 for overskue-30 ligheds skyld tegnet afbrudt ved A, men det er klart, at de to viste dele af tuben reelt er sammenhængende.

Ved 2 betegnes den distalende af tuben 1, der af en læge, kirurg eller anæstesiolog, herefter kaldt operatør, skal indføres i en patients næsehule 35 og frem til hypopharynx. Ved 3 betegnes proximalenden af tuben 1, hvortil der er koblet et forlængerstykke 7

DK 165771 B

4, som operatøren betjener under intubationen. Som det forklares nærmere senere, kan forlængerstykket 4 kobles fra tuben 1 og sammenføjningen mellem disse to dele vises ved 5. På ydersiden af tuben 1 er der en 5 her ikke-vist centimeter-markering, som operatøren bruger under intubationen.

Ved distalenden 2 har tuben 1 et endestykke 6, som en om sin længdeakse 0 drejelig kobling 7 forbinder med selve tuben 1. Lysningen 8 i tuben 1 10 strækker sig hele vejen fra proximalenden 3 til distalenden 2, hvor den munder ud ved åbningen 6a i endestykket 6. Ved la betegnes inderfladen i tuben 1.

Som vist ved 9 er der i tuben 1 i nærheden 15 af koblingen 7 tilvejebragt et i hovedsagen V-formet indsnit 10 fra tubens konkave side til et punkt v ved tubens inderflade la ved tubens konvekse side.

Ved 11 vises en bælgformet membran af plast- eller elastomermateriale. Et kort stykke efter bælgen 11 er 20 tuben 1 udformet med en oppustelig manchet 12, såkaldt cuff.

I nærheden af proximalenden 3 er forlængerstykket 4 udformet med en massiv krave 13 (se også fig. 4), hvormed operatøren med tommelfinger og lang-25 finger kan holde tuben 1. Ved 14 vises en studs med tilslutning til en tynd tube med ventilanordning til tilførsel af luft til cuff en 12 gennem en langsgående kanal 15 (vist med dobbelt punkteret streg), der i tubevæggen og langs den konvekse side af tuben 30 strækker sig fra studsen 14 til det indre af cuff en 12.

Ved 16 vises en studs til tilkobling af et ikke-vist stetoskop. Ved 17 vises en øsken som operatøren kan aktivere med pegefingeren. Denne øsken 17 35 er forbundet med en træksnor 18 af metal, der som vist ved en stiplet streg i fig. 1 er ført gennem en

DK 165771 B

δ langs tubens konkave side gående kanal frem til et punkt B af tubevæggen på den mod distalenden 2 vendende side i forhold til V-indsnittet 10. Træksnoren 18 munder ud af sin langsgående kanal ved et 5 punkt 19 i passende afstand fra kraven 13.

Ved 6b i fig. 1 vises (med punkteret streg) positionen af endestykket 6, når operatøren ved træk i øskenen 17 og dermed i træksnoren 18 har fået endestykket 6 til at vippe, en vinkel i hovedsagen lig 10 med V-indsnittet 10's åbningsvinkel, under sammenklapning af bælgmembranen 11.

Som tidligere nævnt, er endestykket 6 ved hjælp af koblingen 7 drejelig om sin akse svarende til tubens længdeakse. Pig. 2 viser den forreste del af 15 tuben med endestykket 6 drejet 90° i forhold til fig. l's plan, og som det fremgår af fig. 2 og 3 er endestykket 6 afskåret i en skrå flade i forhold til aksen 0.

Pig. 3 viser, i større målestok og i aksialt 20 snit den i fig. 2 viste forreste del af tuben.

Grunden til at endestykket 6 er gjort drejeligt om sin akse skal forklares nærmere senere. Fig. 3 viser et udførelseseksempel på, hvordan man kan opnå en sådan drej elighed.

25 Ved sin mod tuben 1 vendende ende er ende stykket 6 udformet med en radialt indad ragende krave 20 indrettet til indsætning i en modsvarende not 21 ved enden af tuben 1 således, at endestykket 6 i aksial retning holdes fast til tuben - hvilket har, al-30 lerstørste betydning for sikkerheden, da endestykket 6 under intubationen aldrig må kunne løsne sig fra tuben 1 - men dog således, at det kan drejes rundt om sin længdeakse 0. Ved 22, 23 vises to små låsefremspring, som tjener til ved indgreb med modsvarende for-35 dybninger i tuben at låse endestykket 6 sammen med tuben 1, i bestemte, 180° separate vinkelpositioner.

9

DK 165771 B

Sådanne låsefremspring 22, 23 behøver dog ikke at være til stede for så vidt der ved udformningen af kraven 20 og den tilsvarende not 21 sørges for en sådan dimensionering, at der ved en sådan kobling opnås 5 en forholdsvis stram glidepasning således, at endestykket 6, bragt af operatøren i en bestemt vinkelstilling, bibeholder denne stilling under intubationen.

I det her viste udførelseseksempel er endestykket 6 koblet direkte til tuben 1, men da tuben i sig 10 selv er fleksibel og har en væg af relativt lille godstykkelse, kan det være hensigtsmæssigt at koble endestykket 6 til et på tegningen ikke-vist mellemstykke, som har fast og permanent forbindelse med selve tuben 1 og som kan bestå af et passende plastmateriale i 15 tilstrækkelig godstykkelse til passende udformning af koblingens enkelte låseparter.

Virkemåden for denne endotracheale tube skal nu forklares nærmere.

Forud for intubationen kan eventuelt' foretages 20 en rinoskopisk vurdering af pladsforholdene i næsehulen, specielt med henblik på eventuelle skævheder af næseskillevæggen.

Tubespidsen, dvs endestykket 6 drejes manuelt således i forhold til tuben 1, at det kan indføres i 25 den mest rummelige halvdel af næsehulen, med sin cylindriske side vendende mod næseskillevæggen og dermed med den skærpede side vendende mod næsefløjen.

Tuben l med det i vinkelstilling forudindstil-lede endestykke 6 smøres med anæstesicreme og indfø-30 res forbundet med forlængerstykket 4 og stetoskopet, indtil der mødes modstand mod næsesvælgrummets bagvæg.

Tuben 1 trækkes lidt tilbage og ved aktivering af træksnoren 18 ved hjælp af øskenen 17 bringes tubespidsen til at dreje mod svælgets akse mellem næse-35 svælgrummets bagvæg og bløde gane. Herved undgås læsion af slimhinden på bagvæggen med risiko for indførelse af endekanten af endestykket 6 under slimhinden.

10

DK 165771 B

Tuben 1, der på grund af sin svage krumning ligger an mod svælgets bagvæg, indføres yderligere, medens operatøren gennem stetoskopet konstaterer spontan respirationslyd.

5 Under yderligere indførelse af tuben 1 ophører respirationslyden pludseligt som tegn på, at tubespidsen har passeret spiserørsmundingen.

Tuben 1 trækkes nu langsomt tilbage, indtil respirationslyden igen optræder som tegn på, at tube-10 spidsen nu befinder sig udfor den nederste begrænsning af strubeindgangen. Samtidig med tilbagetrækningen udøves en let, tiltagende aktivering af snoretrækket. Når den lette modstand ophører, ligger tubespidsen i strubeindgangen og tuben kan nu under stetoskopisk kontrol 15 af vedvarende respiration indføres yderligere under aftagende træk i øskenen 17.

Takket være den præliminære indstilling af endestykket 6, som beskrevet, med den skærpede kant i fig. l's plan, hvilket som nævnt fremmer indføringen i næse-20 hulen, vil denne kant sigte mod stemmeridsens plan og vil derfor passere uden unødigt trauma.

Efter passagen af stemmeridsen udløses et hostestød, og tuben indføres yderligere nogle centimeter (aflæst på den eksterne side af tuben 1 i forhold til 25 næsebor ), hvorpå der foretages en passende fyldning af cuff en 12 ved tilførsel af luft gennem studsen 14 og den tilhørende kanal 15. Den korrekte placering under stemmeridsen konstateres ved modstand mod forsøg på tilbagetrækning.

30 Herefter fjernes forlængers tykket 4 og tuben l's proximalende 3 kobles til narkoseapparatet.

Pig. 4 viser et eksempel på udformning af forlængerstykket 4, udført i fast plastmateriale med fastsiddende krave 13, studs 16 til tilkobling af 35 stetoskop og med trappeformet profileret konus 30 med henblik på tilslutning til tuber med forskelligt lumen 30 ved tubens proximalende, jfr. fig. 1.

11

DK 165771 B

Fig. 5 viser en anden udførelsesf orm for den i venstre side af fig. 1 viste del af tuben (til venstre for den ved A viste afbrydelse af tegningen i fig. 1).

Fig. 5 viser igen tuben l's distalende 2, den 5 deri tilvejebragte åbning 6a i et skråt plan i forhold til fig. 5’s tegningsplan, og cuff en 12.

I den i fig. 5 viste udførelsesform er tuben 1 nu lige forløbende, d.v.s. uden den for intubationstu-ber traditionelle krumning og desuden er tubens distal-10 ende 2 i modsætning til udførelsesformen ifølge fig.

1 udformet uden endestykket 6 og den tilhørende kobling 7.

For at give operatøren mulighed for alt efter pladsforholdene i næsehulen at anvende den samme tube 15 til indføring valgfrit i venstre eller højre næsebor, er tuben 1 nu mellem distalenden 2 og cuff en 12 udformet med to i hovedsagen V-formede indsnit 10, 10', der fortrinsvis er tilvejebragt i to modstående sider af tuben, symmetrisk overfor hinanden og i for-20 hold til saggitalplanet (plan der indeholder tubens længdeakse O og i fig. 5's plan).

Disse to V-formede indsnit - hvert med en åbningsvinkel på ligeledes fortrinsvis 60° - er også tillukket med hver sin bælgformede membran 11, 11', og de 25 befinder sig fortrinsvis i ens afstand fra distalenden af tuben.

I tubevæggen er der i langsgående, diametralt modstående kanaler indført tilhørende træksnore 18, 18' af samme art som beskrevet foroven, med tilhørende, 30 i fig. 5 ikke-viste øskener, hvilke træksnore 18, 18' ved forankring ved diametralt modstående punkter B, B' - på samme måde som forklaret i det foregående - giver operatøren mulighed for vipning af distralenden i den ene eller den anden retning i forhold til saggitalpla-35 net.

Udførelsesformen ifølge fig. 5 har den allerede nævnte fordel, at man med den samme tube kan foretage

Claims (6)

12 DK 165771 B højre- eller venstresidig intubation, og ydermere den fordel, at man ikke behøver at udforme tuben med drejeligt endestykke (enklere fabrikation, sikring mod at endestykket ved uheld adskiller sig fra tuben), og at 5 elasticiteten af tubevæggens materiale (plast) mellem spidserne af de to V-indsnit bevirker, at tuben under indførelse i næsesvælgrummet med patientens hoved i normal-anatomisk stilling automatisk vil lægge sig an mod bageste svælgvæg og dermed sikkert engagere spise-10 rørmundingen med ophør af den auskultatorisk sikrede spontane respirations lyd, som er den vigtige reference i det tofasede intubationsforløb. For at sikre et så roligt og ubesværet forløb af den to-fasede intubationsmanøvre som muligt kan forlæn-15 gerstykket være forsynet med en art pistolskæfte med en glideranordning og øsken til aktivering af metaltråden. Endelig skal det bemærkes, at der her er anvendt en træksnor af metal, men det er klart, at det ligger inden for opfindelsens ramme at anvende en på anden 20 passende måde udformet trækanordning. l. Endotracheal tube til blind, nasal intubation under auskultatorisk-taktil kontrol, og af den art, 25 hvor tuben (1) har en distalende (2), udformet med en i hovedsagen plan flade (6c) med åbning (6a) i et skråt plan i forhold til tubens længdeakse, en proximalende (3), en i forholdsvis kort afstand fra distalenden (2) beliggende, oppustelig cuff (12) med tilhørende, i tu-30 bens (1) væg langsgående kanal (15) til forbindelse af det indre af cuff en (12) med en lufttilførselsstuds (14), og trækmidler (17, 18) til ændring af tubespidsens (1) krumning under intubationen, kendetegnet ved at tuben (1) mellem distalenden (2) og 35 cuff en (12) udviser mindre bøjningsstivhed end den øvrige del af tuben. 13 DK 165771 B

2. Endotracheal tube ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nævnte mindre bøjningsstivhed er tilvejebragt ved, at der i tubens (1) væg er dannet mindst ét i hovedsagen V-formet indsnit (10), at der 5 til luft-, gas- og væsketæt aflukning af indsnittet (10) findes en elastisk, bælgformet membran (11)/ og at et punkt (B) af tubevæggen, mellem distalenden (2) og den nærmeste side af v-indsnittet (10), er forbundet med en i en langsgående kanal i tubevæggen indført 10 træksnor (18), der er forbundet med en uden for tuben (1) beliggende øsken (17).

3. Tube ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den er udformet med to i hovedsagen v-formede indsnit (10, 10')/ der er tilvejebragt fortrinsvis sym- 15 metrisk over for hinanden i to modstående sider af tuben og i forhold til et plan (saggitalplan), der indeholder tubens længdeakse, hvilke to indsnit (10, 10’) fortrinsvis befinder sig i ens afstand fra distalenden (2) , at hvert indsnit (10, 10') er aflukket af en til- 20 hørende, bælgformet membran (11) og at der findes to tilhørende, i hver sin langsgående kanal i tubevæggen indførte træksnore med tilhørende øskener.

4. Tube ifølge krav 3, kendetegnet ved, at de to indsnit (10, 10') har en sådan åbnings- 25 vinkel, at tubespidsen kan bevæges i en vinkel på fortrinsvis ±60° i forhold til nævnte saggitalplan.

5. Tube ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der ved tubens (1) distalende (2) findes et om tubens længdeakse drejeligt 30 endestykke (6), udformet med nævnte åbning (6a) og uadskilleligt forbundet med tuben (1) ved hjælp af en drejekobling (7).

6. Endotracheal tube ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den er ind- 35 rettet til sammenkobling med et forlængerstykke (4), udført i fast plastmateriale og udformet med trappefor- 14 DK 165771 B met profileret konus (30) til tilslutning til tuber med forskelligt lumen, med vægtstangsanordning med krave til anlæg af fingre under aktivering med øsken af tubespidsen (6) via metaltråden (18), og med tilslutnings-5 studs (16) til stetoskop.