DK166366B - Patron til pyroteknisk ladning eller projektil - Google Patents

Description

DK 166366B

Den foreliggende opfindelse angår en patron af den type, der har et longitudinalt patronhylster, der er åbent i den ene ende, et projektil anbragt på en sådan måde, at det kan glide longitudinalt i hylsteret, organer til udkastning eller udstødning af projektilet fra 5 hylsteret via den nævnte ende ved relativ longitudinal glidning, en i projektilet anbragt pyroteknisk ladning og organer til forsinket initiering af den pyrotekniske ladning.

I de kendte patroner af denne type består organerne til initiering af den pyrotekniske ladning sædvanligvis af en ildtransmissionskæde ude-10 lukkende af pyroteknisk karakter, hvilken ildtransmissionskæde initieres allerede ved udstødningsprocessens start ved hjælp af udstødningsorganerne, der i sig selv er af pyroteknisk karakter. I ild-transmissionskæden er der sædvanligvis indskudt mekaniske sikrings-organer, der afbryder denne kæde, så længe projektilet ikke i sin 15 ' helhed er udstødt af hylsteret, og som etablerer en kontinuitet for den pyrotekniske kæde, så snart projektilet er udstødt af hylsteret, for at undgå initiering af den pyrotekniske ladning før fuldstændig frigørelse af projektilet fra hylsteret. Ildtransmissionskæden omfatter sædvanligvis yderligere mindst én pyroteknisk forsinkelsesindret-20 ning beregnet til at forsinke initieringen af projektilets pyrotekniske ladning i forhold til udstødningen i et forudbestemt tidsrum, som anses for tilstrækkeligt til, at projektilet tilbagelægger en forudbestemt afstand uden for hylsteret før initiering af den pyrotekniske ladning for at sikre sikkerheden for personalet og patronens 25 affyringsorganer.

En sådan kendt løsning er effektiv, så længe ingen hændelser forstyrrer projektilets udstødning af hylsteret, og især når udstødnings-organerne sikrer, at projektilet ved sin udstødning fra hylsteret har en forudbestemt hastighed, i forhold til hvilken den pyrotekniske 30 forsinkelsesindretnings karakteristikker er defineret.

Hvis den hastighed, hvormed projektilet udstødes fra hylsteret, ved et uheld er lavere end denne forudbestemte hastighed, befinder projektilet sig imidlertid i en kortere afstand fra hylsteret end den forudbestemte afstand ved udløbet af den forudbestemte tid, ved hvis 35 slutning den pyrotekniske ladning initieres under forudsætning af, at

DK 166366 B

2 der ved hjælp af de mekaniske sikringsorganer ved projektilets udstødning fra hylsteret etableres kontinuitet for ildtransmissionskæden, så at den pyrotekniske ladning kan eksplodere for tæt ved personale og patronens affyringsorganer.

5 I forbindelse med mekaniske sikringsorganer er der dog undertiden tilvejebragt tidsorganer, som først tillader etablering af kontinuiteten for den pyrotekniske kæde, når der er forløbet en vis tid, efter at projektilet er udstødt af hylsteret, men en sådan forholdsregel er ikke effektiv i det ovenfor nævnte tilfælde, hvor projekti-10 let udstødes fra hylsteret med en lavere hastighed end en forudbestemt hastighed, i forhold til hvilken de forskellige forsinkelser er beregnet.

Et formål med den foreliggende opfindelse er at afhjælpe denne ulempe ved tilvejebringelse af organer til initiering af projektilets pyro-15 tekniske ladning, hvilke organer som absolut betingelse for muligheden for initiering af den pyrotekniske ladning kræver, at projektilet er udstødt af hylsteret med en hastighed, som anses for tilstrækkelig til, at projektilet er tilstrækkeligt langt fra hylsteret, når den pyrotekniske ladning initieres.

20 En patron af den indledningsvis angivne art er i overensstemmelse med opfindelsen ejendommelig ved, at initieringsorganerne omfatter: - en tændindretning, - en slagstift, som inde i projektilet er bevægelig mellem en stilling, i hvilken der er fri af tændindretningen og en stilling for 25 perkussion af tændindretningen, - organer til midlertidig tilbageholdelse af slagstiften i dens frie stilling, - komplementære mekaniske organer, som er udformet i henholdsvis på en zone på projektilet og en zone på hylsteret, der befinder sig 30 transversalt over for den bane, som projektilzonen gennemløber ved udstødning af projektilet, for ved deres indbyrdes mekaniske samarbejde når projektilet udstødes og når den nævnte zone på projektilet passerer den. nævnte zone på hylsteret, mekanisk at bibringe slagstiften en impuls, der har en retning mod perkussionsstillingen og som 35 modvirker organerne til midlertidig tilbageholdelse af slagstiften,

DK 166366 B

3 og en kinetisk energi, der forøges med hastigheden af nævnte passage.

Det er indlysende for en fagmand, at organerne til midlertidig tilbageholdelse af slagstiften i fri stilling kan justeres, og de kan fortrinsvis omfatte elastiske påvirkningsorganer og/eller en låse-5 indretning, som kan låses op ved inertiens hjælp, så at slagstiften kun kan nå perkussionsstillingen og perkutere ladningen for at initiere denne, hvis den impuls, som slagstiften modtager, overskrider en forudbestemt tærskelværdi udtrykt i kinetisk energi, dvs svarer til, at projektilområdet passerer hylsterområdet med en hastighed, 10 som også selv ligger over en forudbestemt tærskelværdi. Hvis der på konventionel måde mellem tændindretningen og den pyrotekniske ladning er tilvejebragt en pyroteknisk forbindelseskæde omfattende en pyroteknisk forsinkelsesindretning og eventuelt en mekanisk tidsindretning, som først etablerer kontinuiteten for den pyrotekniske kæde et 15 bestemt stykke tid efter udstødningen af projektilet fra hylsteret, sikres det, at projektilet uden for hylsteret vil have tilbagelagt en afstand, som overskrider en forudbestemt tærskelværdi, før initiering af den pyrotekniske ladning.

Ved patronen ifølge opfindelsen tilvejebringes der således forøget 20 sikkerhed.

Denne forøgede sikkerhed kan i overensstemmelse med en foretrukken udførelsesform for opfindelsen opnås på særlig let måde ved, at de komplementære mekaniske organer omfatter: - en slagbolt, der inde i projektilet kan bevæges mellem en stilling 25 transversalt ragende ud fra projektilet inde i hylsteret og en stilling skjult inde i projektilet, - organer til midlertidig tilbageholdelse af slagbolten i den udragende stilling, - koblingsorganer mellem slagbolten og slagstiften til overførsel af 30 en bevægelse af slagbolten fra den udragende stilling til den skjulte stilling til en bevægelse af slagstiften fra den frie stilling til perkussionsstillingen, - organer, der udgør en knastbane og er udformet i ét med hylsteret inde i dette og på den bane, som den udragende slagbolt gennemløber

DK 166366 B

4 ved udstødning af projektilet, hvilken knastbane bøjer sig transversalt indefter i hylsteret i en longitudinal udstødningsretning for automatisk at forårsage slagboltens bevægelse fra den udragende stilling til den skjulte stilling under udstødningen.

5 Koblings organerne mellem slagbolten og slagstiften er fortrinsvis og på enkel måde mekaniske og forbinder endog slagbolten og slagstiften fast indbyrdes til en enhed, som er orienteret til transversal glidning inde i projektilet, idet organerne til midlertidig tilbageholdelse af slagbolten i den udragende stilling derved udgøres åf or-10 ganerne til tilbageholdelse af slagstiften i dens frie stilling.

Antallet af komponenter og risikoen for funktionsfej 1 er således betydeligt formindsket.

I et sådant tilfælde er tændindretningen arrangeret over for slagstiften efter en transversal glidningsretning for enheden, og den 15 pyrotekniske ladning omfatter fordelagtigt en nytteladning forskudt longitudinalt i forhold til tændindretningen, eller endog to nytteladninger forskudt i længderetningen i forhold til tændindretningen og anbragt på hver sin side af denne, idet forbindelsen mellem tændindretningen og den pyrotekniske ladning, som således eventuelt er 20 opdelt i flere, sikres af en pyroteknisk forbindelseskæde bøjet i L-eller T-form efter omstændighederne.

Der kan således fordelagtigt tilvejebringes en pyroteknisk forbindelseskæde, som i det mindste delvis er anbragt i en kanal til et organ, der kan bevæges inde i projektilet ved rotation omkring en 25 fast akse strækkende sig i den transversale retning, idet kanalen har en første gren placeret i akseretningen og over for enheden i forhold til tændindretningen, en anden gren, som står i det væsentlige vinkelret på den første gren, og armeringsorganer indrettet til: - at tilbageholde organet i en sikringsstilling, i hvilken kanalens 30 anden gren er orienteret transversalt indtil udstødningen for at afbryde den pyrotekniske kæde, - at detektere udstødningen, og - at forårsage organets passage til en armeringsstilling, i hvilken

DK 166366 B

5 kanalens anden gren er orienteret longitudinalt under udstødningen for at etablere en kontinuitet for den pyrotekniske kæde.

Der kan således i denne pyrotekniske kæde indføres sikringsorganer, der kun tillader etablering af kontinuiteten af denne pyrotekniske 5 kæde på betingelse af, at projektilet virkelig er udstødt af hylsteret. Derved opnås der en beskyttelse over for konsekvenserne af et tilfældigt tilført stød til patronen efter den longitudinale glidningsretning for enheden slagbolt-slagstift, medens projektilet stadig befinder sig inde i patronen. Hvis etableringen af kontinuite-10 ten for den pyrotekniske kæde forsinkes i forhold til udstødningen af projektilet fra hylsteret, idet den pyrotekniske forbindelseskæde på konventionel måde omfatter pyrotekniske forsinkelsesorganer, sikres der ydermere en øget beskyttelse for personale og patronens affyringsorganer under udstødningen.

15 Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et længdesnit gennem en patron ifølge opfindelsen i hvilestilling, dvs sådan som den lagres og monteres på en affyrings-indretning, 20 fig. 2 i større målestok viser en del angivet med henvisningsbetegnelsen II i fig. 1, og fig. 3 viser et snit efter linjen III-III i fig. 1.

På tegningen er der vist en udførelsesform for en patron ifølge opfindelsen, hvor den pyrotekniske ladning er en lysladning, og hvor 25 patronen er beregnet til at være fastgjort under et luftfartøj til udkastning eller udstødning af projektilet lodret nedefter til oplysning af jorden eller til blænding af en trussel på jorden eller i luften, efter at projektilet ude af hylsteret har tilbagelagt en strækning, der er tilstrækkelig til at undgå beskadigelse af luft-30 fartøjet som følge af sprængstykker fra antændelsen af den pyrotekniske ladning. De karakteristiske træk ved opfindelsen vil dog kunne anvendes til andre typer patroner uden at falde uden for den foreliggende opfindelses rammer. Patronen ifølge opfindelsen kan især anvendes i andre retninger, og henvisninger til retninger eller rela-

DK 166366B

6 tive niveauer i den efterfølgende beskrivelse skal forstås som udtryk for sproglig bekvemmelighed.

I alle figurerne angiver henvisningsbetegnelsen 1 en referencelængde-akse, som er lodret i det viste eksempel, 2 et longitudinalt patron-5 hylster ifølge opfindelsen og 3 et projektil, som er anbragt og indrettet til londitudinal glidning i hylsteret 2.

Hylsteret 2 er på kendt måde fremstillet ved sammensætning af fast forbundne stive dele, som tilsammen afgrænser:

For det først en rørformet væg 4 med en perifer cylindrisk yderflade 10 5 med en omdrejningsakse 1, en perifer inderflade 6, som omfatter en longitudinalt midterste cylindrisk del 7 med omdrejningsaksen 1 og med en bestemt diameter, samt to longitudinalt yderste cylindriske dele 8 og 9 med omdrejningsaksen 1 og med samme diameter, som er mindre end diameteren af den midterste del 7, til hvilken disse endedele 15 8 og 9, hhv øverst og nederst i den viste udførelsesform, er forbun det via keglestubformede skuldre, hhv. 11 og 12, der ligeledes har den samme omdrejningsakse 1 som de ovennævnte dele. Endedelen 9, der udgør den nederste endedel, af den perifere inderflade 6 af hylsteret 2' s rørformede væg 4 er forbundet til den perifere yderflade 5 af 20 væggen 4 via en transversal ringformet flade 13 med omdrejningsakse 1, hvilken flade 13 afgrænser en åben endedel, der udgør den nederste endedel, udformet i ét med den rørformede væg 4.

For det andet en transversal hylsterbundvæg 14, som modsat den rørformede væg 4 over for en åben nederste endedel 15 afgrænser en 25 lukket øverste endedel 16, idet hylsterbundvæggen 14 har en plan transversal yderflade 17 på hylsteret 2, hvilken flade 17 har form af en skive, som forbindes til den rørformede væg 4's perifere yderflade 5 i radial retning fra aksen 1. I den viste udførelsesform har hyl-sterb’undvæggen 14 en plan transversal, ringformet og mod indersiden 30 af hylsteret 2, dvs mod bunden vendende flade 18 med omdrejningsaksen 1. Denne flade 18 er placeret i en højde midt på endedelen 8 på den rørformede væg 4's perifere inderflade 6 og har en maksimal diameter eller perifer yderdiameter, som er mindre end diameteren af endedelen 8, til hvilken fladen 18 er forbundet i radial retning bort fra aksen

DK 166366 B

7 1 via en ringformet hals 19 med omdrejningsaksen 1. Mere detaljeret afgrænses halsen 19 af en ringformet plan transversal bundflade 20 med samme orientering som fladen 18, men anbragt mellem denne og fladen 17 på væggen 14, af en cylindrisk sideflade 21 med omdrej-5 ningsaksen 1 og vendende i en retning radialt bort fra aksen på en sådan måde, at den forbinder halsen 19's bundflade 20 med væggen 14's flade 18, hvilken sideflade 21 har en diameter svarende til den maksimale diameter af fladen 18, og af et område af yderdelen 8 af den rørformede væg 4's perifere inderflade 6, hvilket område er 10 placeret radialt over for fladen 21.

Af grunde, som vil fremgå nedenfor, er sidefladen 21 på halsen 19 udhulet i radial retning mod aksen 1 af en ubrudt ringformet hals 22, ligeledes med omdrejningsaksen 1. Hylsterbundvæggen 14's flade 18 er i radial retning mod aksen 1 forbundet med et ikke-gennemgående hul-15 rum 23 i hylsterbundvæggen 14. Dette hulrum 23 har i hovedsagen form af en i forhold til aksen 1 rotationssymmetrisk form og er delt af en transversal væg 24, som har longitudinale perforeringer 27 og er placeret mellem hylsterbundvæggen 14's flader 17 og 18, i et bundområde 25, som er placeret nærmest fladen 16 og danner et rum til op-20 tagelse af en pyroteknisk drivladning 26, og i et udmundingsområde 28 i fladen 18, hvilket område 28 sammen med en transversal flade af projektilet 3, som det vil fremgå nedenfor, udgør et ekspansionskammer for de gasser, som frigøres fra drivladningen 26, og som passerer mod dette område 28 via perforeringerne 27 i væggen 24, når ladningen 25 26 initieres, idet der er tilvejebragt en tændsats 29 af vilkårlig hensigtsmæssig type, fx elektrisk, i en longitudinal boring 30 i væggen 14, hvilken boring 30 i den ene ende udmunder i fladen 17 på væggen 14 for at tillade aktivering af tændsatsen 29 fra en i den viste udførelsesform ikke nærmere vist, af luftfartøjet båret af-30 fyrings indretning af kendt type, og i den anden ende i bundområdet 25 i hulrummet 23, idet den er adskilt fra drivladningen 26 af en porøs permeabel spærring 31, som forhindrer passage af drivladningen 26 mod tændingen 29 samtidig med, at den tillader, at ild fra tændsatsen 29 kan passere mod drivladningen 26.

35 Det skal bemærkes, at de netop beskrevne organer til udstødning af projektilet 3 fra hylsteret 2, nemlig de med henvisningsbetegnelserne

DK 166366B

8 23-31 angivne elementer, kan erstattes af andre udstødningsorganer uden at falde uden for den foreliggende opfindelses rammer. Bestemmelsen af. disse elementers egenskaber ligger inden for fagfolks normale kundskaber, idet udstødningsorganer, der er analoge med de netop 5 beskrevne organer, eller andre meget anvendte udstødningsorganer og arten af udstødningsorganerne ikke udgør et væsentligt træk ved den foreliggende opfindelse.

Det kan blot bemærkes, at hylsteret 2, når der anvendes udstødnings-organer med gasudstødning, som det er tilfældet i den netop beskrevne 10 udførelsesform, skal udformes på en sådan måde, at den rørformede væg 4 og bundvæggen 14 udgør et hermetisk tæt hele.

Projektilet 3 vil nu blive beskrevet detaljeret.

Ligesom hylsteret 2 omfatter projektilet 3 en samling af komponenter, der udgør et fast forbundet, stift og hermetisk tæt legeme eller hele 15 32.

Legemet 32 er på ydersiden afgrænset i radial retning bort fra aksen 1 af en longitudinal cylindrisk, perifer yderflade 33 med omdrejningsaksen 1 og med en diameter, der ligger så tæt som muligt på diameteren af endedelene 8 og 9 af hylsteret 2's perifere inderflade 6, 20 samt en længde, der målt parallelt med aksen 1 er i det væsentlige lig med den afstand, der parallelt med aksen 1 adskiller halsen 19's bundflade 20 og hylsteret 2's transversale endeflade 13, så at en flade 33 af projektilet 3's legeme 32 er i kontakt med yderdelene 8 og 9 af den perifere inderflade 6 af hylsteret 2's rørformede væg 4, 25 og så at denne kontakt danner en styreflade for projektilet 3's long-itudinale glidning i forhold til hylsteret 2. I legemet 32's perifere yderflade 33 er der over for hhv endelen 8 og endedelen 9 af fladen 6 i radial retning i forhold til aksen 1 boret to ringformede halse 234, 235 med omdrejningsaksen 1, som hver optager en pakning 236, 237 30 af form som en tore til tætning i forhold til den tilsvarende endedel 8, 9 af den rørformede væg 4's perifere inderflade 6. Pakningerne 236 og 237 er naturligvis på en måde, som fagfolk let kan bestemme, udformet således, at de kun frembyder et minimum af hindring mod projektilet 3's longitudinale glidning inde i hylsteret 2 og mod fuld-

DK 166366 B

9 stændig udstødning af projektilet 3 fra hylsteret 2 ved en sådan longitudinal glidning i en longitudinal retning 73 fra hylsteret 2's lukkede endedel 16 mod dets åbne endedel 13.

Legemet 32's perifere yderflade 33 er parallelt med aksen 1 afgrænset 5 i umiddelbar nærhed af hylsteret 2's endeflade 13 ved sammenføjning med en transversal endeflade 34, som har form af en skive, der står vinkelret på aksen 1, og i umiddelbar nærhed af halsen 19's bundflade 20 ved sammenføjning med en ringformet plan transversal endeflade 35 med omdrejningsaksen 1, hvilken endeflade 35 står vinkelret på aksen 10 1. Fladen 35, som er anbragt direkte over for fladen 20 og er i berøring med denne, forbinder i radial retning indefter i forhold til aksen 1 den perifere yderflade 33 med en cylindrisk sideflade 36, som har omdrejningsaksen 1, og som vender ind mod aksen og har en diameter, der er tilstrækkelig tæt på diameteren for halsen 19's side-15' flade 21 til, at der mellem fladerne 21 og 36 etableres en kontakt med mulighed for indbyrdes longitudinal glidning. Sidefladen 36 forbinder i retning mod fladen 34 endefladen 35 med en endeflade 37 på legemet 32, hvilken flade 37 er anbragt tilbagetrukket i forhold til fladen 35, men har den samme orientering og form af en plan skive, 20 der står vinkelret på aksen 1 og slutter mod hylsterbundvæggen 14's inderflade 18 for i hulrummet 23 at afgrænse ovennævnte ekspansionskammer 28. Til dette formål har sidefladen 36 parallelt med aksen 1 en størrelse, som i det væsentlige er identisk med den størrelse, som halsen 19's sidevæg 21 har parallelt med denne akse. Man vil således 25 se, at der i sidefladen 36 er udboret en ringformet hals 38 med omdrejningsaksen 1, hvilken hals 38 ligger radialt på linje med halsen 22 i forhold til aksen 1 og sammen med denne hals 22 omslutter en ringformet not 39, der nødvendigvis må overklippes ved langsgående bevægelse af projektilet 3 i forhold til hylsteret 2. Karakteristik-30 kerne for noten 39 og drivladningen 26 er på en måde, som fagfolk let kan bestemme, beregnet således, at en korrekt funktion for drivladningen 26, der i ekspansionskammeret 28 forårsager udvikling af et bestemt lufttryk, som påvirker projektilet 3, især via fladen 37 af projektilet 3, i form af en longitudinal udstødningskraft ud af 35 hylsteret 2, er tilstrækkelig til at forårsage brud på noten 39.

DK 166366 B

10

Legemet 32 er i longitudinal retning indvendig delt i 3 dele, nemlig to longitudinalt yderste dele 40 og 41, som ligger i nærheden af hhv. fladen 37 og fladen 34, og en longitudinalt midterste del 42.

De to yderdele 40 og 41 er hule og afgrænser på den ene og den anden 5 side af midterdelen 42 to hermetiske hulrum 43, 44, som er fuldstændig symmetriske i forhold til et plan 45, der står vinkelret på aksen 1 og strækker sig midt imellem fladerne 34 og 37 (dette plan er sammenfaldende med et af de snithalvplaner angivet med III-III i fig.

1). Hvert af disse hulrum 43 og 44 er i øvrigt rotationssymmetriske i 10 forhold til omdrejningsaksen 1.

De to yderdele 40 og 41 afgrænser fortrinsvis, som vist, hulrummene 43, 44 langs legemet 32's transversale endeflader 37, 43 ved hjælp af transversale vægge 262, 263, som er identiske og er mekanisk svækket på identisk måde i forhold til de vægge, der i øvrigt afgrænser hul-15 rummene, dvs langs med legemets perifere cylindriske yderflade 33 og langs med midterdelen 42. Hver af væggene 262, 263 har i den viste udførelsesform en i retning mod aksen 1 aftagende tykkelse, idet de ved aksen 1 har en minimal tykkelse målt longitudinalt i forhold til den tilsvarende transversale endeflade hhv 37, 34. Denne tykkelse er 20 reduceret, især i umiddelbar nærhed af aksen 1, til en værdi, som er lavere end tykkelsen af de vægge, der i øvrigt afgrænser hulrummene, ved tilvejebringelse af flere identiske indsnit 260 og 261 i hver af de tværgående endeflader 37, 34, fortrinsvis i et antal på mindst tre og fx i et antal på seks eller otte, hvilke indsnit er orienteret 25 radialt i forhold til den akse, mod hvilken de konvergerer, og er fordelt med regelmæssig vinkelafstand i forhold til denne akse. Hvert indsnit har parallelt med aksen 1 en konstant dybde over størstedelen af sin radiale udstrækning og især i nærheden af aksen 1, idet ind- ' snittene 260, 261 ikke gennemborer væggene 262, 263, men for disse 30 udgør begyndelsessteder for en stjerneformet sønderrivning.

De to således afgrænsede hulrum 43 og 44 indeslutter pyrotekniske nytteladninger, hhv 45 og 46, med samme volumen, samme masse og samme sammensætning, hvilke ladninger sammen udgør projektilet 3's pyrotekniske lysladning, der således er fordelt symmetrisk på hver sin side 35 af midterdelen 42 således, at ladningen, når den antændes, påvirker

DK 166366B

11 midterdelen 42 med modsat rettede kræfter, som gør det muligt at undgå udstødning af sprængstykker af denne midterdel 42 mod det affyrende luftfartøj eller en hvilken som helst anden affyringsindretning såvel som mod affyringspersonale.

5 Dette forudsætter naturligvis, at de to nytteladninger 45 og 46 initieres samtidig.

Til dette formål er der tilvejebragt initieringsorganer 47, som er anbragt i midterdelen 42, som til optagelse af disse initieringsorganer har et indre hulrum 48, der er tætnet i forhold til de to hul-10 rum 43 og 44.

Projektilet 3's midterdel 42 og organerne 47 til initiering af nytteladningerne 45 og 46 er vist detaljeret i fig. 2 og 3, hvortil der fortrinsvis henvises i resten af beskrivelsen.

Hulrummet 48 i projektilet 3's midterdel 42 er selv på tætnende måde 15 underinddelt i to kamre 49 og 50, som indbyrdes er placeret efter hinanden på en akse 51, som skærer aksen 1, og som ligger i planet 45, dvs denne akse 51 står vinkelret på aksen 1. Til dette formål er der inde i hulrummet 48 tilvejebragt en tæt skillevæg 52, som står vinkelret på aksen 51 og er forskudt i denne akses retning i forhold 20 til aksen 1 således, at kammeret 50, som er lukket på tæt måde, skærer denne akse, og at kammeret 49, som er tætnet' i forhold til kammeret 50, men ikke i forhold til projektilet 3's yderside, er placeret helt på én side af aksen 1 i aksen 51's retning. Den tætte skillevæg 52 er fast i forhold til resten af projektilet 3's legeme 25 32.

Kammeret 49 udmunder i aksen 51's retning i projektilet 3's legeme 32's perifere yderflade 33 i en åbning 53, som har en parallelt med aksen 1 aflang form med et tværsnit, der fordelagtigt er rektangulært vinkelret på aksen 51. Inde i hulrummet 48 begrænses kammeret 49 om-30 kring åbningen 53 af en flade 54, som vender mod aksen 1 og har form af en cylinderdel med omdrejningsaksen 1, og som omkring åbningen 53 afgrænser et anslag, der generelt står vinkelret på aksen 51. Kammeret 49 begrænses yderligere af en cylindrisk flade 55 med omdrej -

DK 166366 B

12 ningsaksen 51, hvilken flade 55 i retning mod aksen 1 og parallelt med aksen 51 forbinder fladen 54. med en ringformet flade 56 med omdrejningsaksen 51, som fladen står vinkelret på, idet fladen 56 dannes af skillevæggen 52 i aksen 51's retning bort fra aksen 1. Den-5 ne flade 56 forbinder i radial retning mod aksen 51 fladen 55 med en ringformet kant 57 med omdrejningsaksen 51, hvilken kant 57 dannes af en udragende del af skillevæggen 52 inde i kammeret 49 og sikrer ind-falsning af en tændindretning 58 i en fordybning 59, som er udformet i skillevæggen 52 i aksen 51's retning, og som udmunder i kammeret 49 10 inden for kanten 57 for at tillade initiering af tændindretningen ved perkussion.

Med henblik på en sådan perkussion er der inde i kammeret 49 monteret en del 60, der er indrettet til at glide i aksen 51's retning, og som i en enkelt enhed indeholder en i kammeret 49 monteret klods 61, en 15 på den side af klodsen 61, som vender mod aksen 1 i aksen 51's retning, monteret slagstift 62 og en slagbolt 63, som er monteret på den side af klodsen 61, der vender i retningen bort fra aksen 1 i aksen 51's retning.

Mere detaljeret er blokken 61, som er rotationssymmetrisk omkring 20 omdrejningsaksen 51, afgrænset i radial retning bort fra denne akse af en perifer cylindrisk yderflade 64 med omdrejningsaksen 51 og med en diameter, der ligger så tæt som muligt på diameteren for den cylindriske flade 55 i kammeret 49 således, at der mellem fladerne 64 og 55 skabes en føringskontakt for delen 60 til glidning i aksen 51's 25 retning i forhold til projektilet 3's yderflade 33. I retning mod aksen 1, dvs. mod skillevæggen 52, er klodsen 61's flade 64 begrænset ved sammenføjning med en plan flade 65, som står vinkelret på aksen 51, og som direkte over for den ringformede flade 56 parallelt med aksen 51 har en hals 66 med omdrejningsaksen 51, medens der på denne 30 flade 65 som et fremspring i denne akse 51's retning direkte over for tændindretningen 58 er udformet en slagstift 62, som fx har hemisfærisk form og er centreret i forhold til aksen 51. Halsen 66 optager i aksen 51's retning en ende af en spiralformet trykfjeder 67, der har en anden ende, som ligger an mod den ringformede flade 56 på 35 tætningsskillevæggen 52 på en sådan måde, at fjederen 67 på elastisk måde holder hele delen 60 tilbage i en stilling, der er så langt væk

DK 166366B

13 som muligt fra skillevæggen 52 og aksen 1 i aksen 51's retning, dvs i en position, i hvilken klodsen 61 ligger an mod fladen 54, som begrænser kammeret 49, ved hjælp af en plan ringformet flade 68, som står vinkelret på aksen 51 og vender i modsat retning af fladen 65 og 5 er forbundet med fladen 64 i radial retning bort fra aksen 51. Slag-bolten 63 danner et fremspring i aksen 51's retning i forhold til denne flade 68 og har vinkelret på aksen 51 et rektangulært tværsnit, som kan indskrives i tværsnittet for åbningen 53 på en sådan måde, at slagbolten 63, når klodsen 61 ved hjælp af fladen 68 ligger an mod 10 kammeret 49's flade 54, frit kan indføres i åbningen 53. Slagbolten 63 har i aksen 51's retning en længde, der overstiger den afstand, som adskiller fladen 68 og legemet 32' s perifere yderflade 33, så at slagbolten 63 i modsat retning af sin sammenføjning til klodsen 61 i aksen 51's retning har et endeområde 69, der rager uden for projekti-15 let 3 i forhold til den perifere yderflade 33 af projektilet 3.

Som det fremgår af fig. 1, har fremspringet, der således dannes af endeområdet 69 på slagbolten 63 i forhold til den perifere yderflade 33 af projektilet 3's legeme 32, i aksen 51's retning en størrelse, der overstiger forskellen mellem de respektive diametre af fladen 33 20 og midterdelen 7 af den perifere inderflade 6 af hylsteret 2's rørformede væg 4, selvom om den er mindre end forskellen mellem de respektive diametre af fladen 33 og den perifere yderflade 5 af den nævnte rørformede væg 4, og slagbolten 63's udragende ende 69 optages i en lige hals 70, som er parallel med aksen 1 og udformet i midter-25 delen 7 af den rørformede væg 4's perifere inderflade 6 i et område, der er placeret direkte over for midterdelen 42 i projektilet 3's legeme 32, hen til forbindelsesskulderen 12 mellem midterdelen 7 af den rørformede væg 4's perifere inderflade 6 og endedelen 9 af denne flade 6. Halsen 70 har parallelt med et longitudinalt længdeplan, der 30 er sammenfaldende med s nitplanet for fig. 1 og 2, flanker 71, som mellem sig har en afstand, der er tilstrækkelig til at tillade fri longitudinal glidning af slagbolten 63's endedel 69 under projektilet 3's longitudinale glidning inde i hylsteret 2, fx ved udstødning, og halsen 70 er afgrænset i retning bort fra aksen 1 af en plan bund 72, 35 som er parallel med aksen 1 og står vinkelret på halsen 70's longitudinale middelplan, og som har en afstand fra aksen 1, der i alt væsentligt svarer til den største afstand fra slagbolten 63's ende 69

DK 166366 B

14 til denne akse 1 i aksen 51's retning. I den longitudinale retning 73, som går fra hylsteret 2's ende 16 til hylsteret 2's ende 13, hvilken retning 73· i figuren er retningen nedefter og udgør forskydningsretningen for projektilet 3 i forhold til hylsteret 2 under 5 udstødningen, er bunden 72 dog forbundet til skulderen 12 med en lille flade 74, som direkte forlænger denne skulder 12 i retning bort fra aksen 1 og skråt opefter i forhold til retningen 73.

Den lille flade 74 og skulderen 12 udgør sammen en kamflade, som konvergerer med aksen 1 i udstødningsretningen 73, og som, når projekti-10 let 3 forskydes i udstødningsretningen 73 i forhold til hylsteret 2, ved glidning af slagbolten 63's ende 69 i samme retning mod halsen 70's bund 72 spærrer for slagbolten 63's ende 69 og ved frembringelse af eskamoteringen af slagbolten 63's ende 69 i forhold til den perifere yderflade 33 af projektilet 3's legeme 32 giver hele delen 60 en 15 impuls rettet mod aksen 1 i aksen 51' s retning med en kinetisk energi, som er jo større, desto større den hastighed er, hvormed slagbolten 63's ende 69 passerer den knastbane, som således udgøres af fladen 74 og skulderen 12. Fjederen 67 vil naturligvis modvirke en sådan bevægelse af delen 60, meii den er afstemt således, at den til-20 lader denne dels bevægelse, indtil slagstiften 62 perkuterer tændind-retningen 58 og initierer denne, når en forudbestemt tærskelværdi for hastigheden af slagbolten 63's ende 69's longitudinale passage af knastbanen 12-74 overskrides, dvs. når en forudbestemt tærskelværdi for udstødningshastigheden for projektilet 3 bort fra hylsteret 2 25 overskrides.

I én udførelsesform kan halsen 70 være udeladt, og forskellen mellem de respektive diametre af den perifere yderflade 33 af projektilets legeme 32 og midterdelen 7 af den rørformede væg 4's perifere in-derflade kan være valgt således, at den er i det væsentlige lig med 30 størrelsen af det fremspring, som slagbolten 63's ende 69 udgør i forhold til den perifere yderflade 33 af projektilets legeme 32, når klodsen 61 via fladen 68 ligger ån mod fladen 54. Hele den reces, som udgøres af midterdelen 7 i forhold til endedelene 8 og 9, kan tjene samme funktion som den ovenfor beskrevne bund 72 af halsen 70, og 35 skulderen 12 vil da alene udgøre den knastbane, som ved passage af

DK 166366B

15 slagbolten 63's ende 69 under projektilets udstødning giver delen 60 den ovennævnte impuls.

Det skal bemærkes, at den perkus s ionsmåde, som netop er blevet beskrevet, og som frembringer en impuls ud fra udstødningshastigheden 5 og forhindrer perkussion, hvis denne hastighed er utilstrækkelig, giver en sikkerhed mod initiering af nytteladningerne 45 og 46, når projektilet befinder sig for tæt på personale og affyringsindretninger på grund af utilstrækkelig udstødningshastighed.

Imidlertid ville et voldsomt stød, som blev påført enheden bestående 10 af projektilet 3 og hylsteret 2, mens denne enhed befinder sig i den viste tilstand, ved et uheld kunne fremkalde en perkussion, idet fjederen 67's virkning i det store og hele ville blive opvejet.

For at undgå et sådant uheld, som fx kunne finde sted ved håndtering af patronen, er der tilvejebragt en inertilås 75, som forhindrer 15 delen 60's bevægelse fra den frie stilling for tændindretningen 58 eller stillingen, i hvilken slagbolten 63's ende 69 rager ud fra den perifere ydervæg 33 af projektilets legeme 32, til perkussionsstil-lingen for tændindretningen 58, hvis projektilet ikke i øvrigt gives en longitudinal acceleration i retningen 73.

20 Til dette formål udmunder en boring 77, der strækker sig i en akse 76's retning, hvilken akse 76 er parallel med aksen 1 og står vinkelret på aksen 51, i et område af kammeret 49's cylindriske flade 55, hvilket område ligger øverst i forhold til retningen 73, dvs over aksen 51 i den viste udførelsesform, idet boringen forbinder kammeret 25 49 med et andet kammer 78, som er udformet i projektilet 3's legeme 32 oven over kammeret 49 i forhold til udstødningsretningen 73, dvs over kammeret 49 i den viste udførelsesform. Boringen 77 er i radial retning bort fra aksen 76 begrænset af en cylindrisk flade 79 med omdrejningsaksen 76, hvilken flade 79 forbinder kammeret 49's cylin-30 driske flade 55 med en plan ringformet flade 80, som står vinkelret på aksen 76 og vender i retningen bort fra kammeret 49 i denne akse 76's retning. Fladen 80 forbinder i radial retning bort fra aksen 76 fladen 79 med en perifer flade 81 i kammeret 78, hvilken flade 81 er cylindrisk med omdrejningsaksen 76, som fladen vender imod, og har en

DK 166366B

16 diameter, der overstiger diameteren af boringen 77's flade 79. Fladen 81 forbinder i retning bort fra kammeret 49 i aksen 76's retning fladen 80 med en flade 82, som har form af en plan skive, som står vinkelret på aksen 76 over for fladen 80.

5 Inde i kammeret 78 er der til glidning i aksen 76's retning monteret en klods 83, der til dette formål har en cylindrisk perifer yderflade 84 med omdrejningsaksen 76 og har en diameter, der ligger så tæt som muligt på diameteren af fladen 81, så at der mellem fladerne 81 og 84 etableres en føringskontakt til relativ glidning i aksen 76's ret-10 ning. Fladen 84 er parallelt med aksen 76 afgrænset ved forbindelse med to plane ringformede flader 85 og 86 med omdrejningsaksen 76, på hvilken de står vinkelret, idet fladen 85 er monteret over for fladen 82, medens fladen 86 ligger over for fladen 80. Den afstand, der adskiller fladerne 85 og 86 parallelt med aksen 76, er mindre end den 15 afstand, der parallelt med denne akse adskiller fladerne 82 og 80, for at tillade et spillerum for klodsen 83 i aksen 76's retning inde i kammeret 78. En skruelinjeformet trykfjeder 87 med aksen 76, hvilken trykfjeders ene ende ligger an mod fladen 82 i kammeret 78, og hvilken trykfjeders anden ende ligger an mod en ringformet hals 188 20 med omdrejningsaksen 76, hvilken hals er udformet i klodsen 83's flade 85, påvirker elastisk klodsen 83 mod en i fig. 1 vist stilling, i hvilken klodsen 83 via sin flade 86 ligger an mod fladen 80 i kammeret 78. I denne stilling strækker en tap 88, som er udformet i ét med klodsen 83 og rager frem i aksen 76's retning i forhold til klod-25 sen 83's flade 86, og som vinkelret på aksen 76 har et tværsnit, der med spillerum kan indskrives i tværsnittet for boringen 77's flade 79, sig gennem boringen 77, så at den inde i kammeret 49 ved hjælp af et endeområde 89 danner et fremspring mod aksen 51 i aksen 76's retning i forhold til kammeret 49's cylindriske flade 55. Stillingen for 30 boringen 77 er valgt på en sådan måde, at det fremspring, der således dannes af tappen 88's ende 89, ligger mellem stillingen for klodsen 61's flade 65, når klodsen via fladen 68 ligger an mod fladen 54 i kammeret 49, og stillingen for skillevæggen 52's ringformede flade 56, så at fremspringet udgør den ønskede forhindring for delen 60's 35 passage til stillingen for perkussion af tændindretningen 58 ved · hjælp af slagstiften 62. Længden af dette fremspring målt parallelt med aksen 76 er imidlertid mindre end den afstand, der parallelt med

DK 166366 B

17 derme akse adskiller fladerne 85 og 82, dvs mindre end det mulige spillerum for klodsen 83 inde i kammeret 78. Så snart udstødningen af projektilet 3 ud af hylsteret 2 begynder under en kraft, der resulterer fra trykket fra de gasser, der er akkumuleret i kammeret 28, 5 forskyder klodsen 83 sig således opefter i forhold til retningen 73 til anlæg med sin flade 85, og klodsen beholder denne stilling i det mindste i den tid, i hvilken projektilet 3 foretager sin longitudina-le passage inde i hylsteret 2 under udstødningen, hvorved tappen 88's ende 89 eskamoteres i forhold til fladen 55 og kammeret 49 og derved 10 gør passagen fri for delen 60, når knastbanen 74-12, hvis udstødningshastigheden er tilstrækkelig, forårsager delen 60's bevægelse mod stillingen til perkussion af tændindretningen 58 ved hjælp af slagstiften 62. En passage 10, som går helt igennem tappen 88 og klodsen 83 i aksen 76's retning, udgør en ventilationskanal, som 15 tillader tømning af kammeret 78 mod kammeret 49 under klodsen 83's bevægelse i retning af en eskamotering af tappen 88's ende 89.

Man vil se, at en sådan frigørelse nødvendiggør, at klodsen 83 modtager en impuls vinkelret på den retning, efter hvilken delen 60 selv skal modtage en impuls for at nå perkussionsstillingen. Under 20 disse betingelser er det nødvendigt for hændelig perkussion, at patronen påtrykkes en kraft, der har tilstrækkeligt store komposanter i to retninger vinkelret på hinanden, nemlig aksen 51's retning og aksen l's retning, hvilket gør sandsynligheden for hændelig perkussion yderst ringe.

25 For at tillade transmission af ild fra tændindretningen 58, der formodes perkuteret, til nytte ladningerne 45 og 46, er fordybningen 59, der er tilvejebragt til tændindretningen 58 inde i skillevæggen 52, forlænget mod aksen 1 i aksen 51's retning med en kanal 90 til ildtransmission, hvilken kanal i retning mod aksen 1 udmunder i et 30 ekspansionskammer 91, som ligeledes er udformet i skillevæggen 52. I dette ekspansionskammer 91, som i øvrigt er hermetisk lukket, udmunder der ligeledes direkte over for kanalen 90 i aksen 51's retning en ildtransmissionskanal 92, som strækker sig i aksen 51's retning, er udformet i skillevæggen 52 og i øvrigt udmunder i en flade 93, som 35 afgrænser skillevæggen 52 mod aksen 1 og mod kammeret 50. Kanalen 92 indeholder i retningen fra kammeret -91 mod kammeret 50 og fast for-

DK 166366 B

18 bundet med skillevæggen 52 en pyroteknisk forsinkelse 94, som er anbragt direkte over for tændindretningen 58, og et pyroteknisk relæ, som er placeret i umiddelbar nærhed af fladen 93.

Fladen 93 er plan og står vinkelret på aksen 51. Mod denne flade lig-5 ger en flade 97 an med mulighed for relativ glidning, hvilken flade 97 ligeledes er plan, står vinkelret på aksen 51 og er en flade af et detonatorbærende hjul 96, som udgør en yderligere sikringsindretning, der vil blive beskrevet nedenfor.

Dette hjul 96, som mod skillevæggen 52 er begrænset af fladen 97, der 10 er ringformet og plan og i hovedsagen har omdrejningsaksen 51, på hvilken den står vinkelret, er i retning bort fra aksen 51 begrænset af en flade 98, som i det væsentlige er cylindrisk med omdrejningsaksen 51 og har en diameter, der er kompatibel med dens leje inde i kammeret 50, idet fladen 98 i retningen bort fra skillevæggen og 15 parallelt med aksen 51 forbinder fladen 97 med en plan flade 99, som står vinkelret på aksen 51 og er generelt ringformet med omdrejningsaksen 51. Denne flade 99 og fladen 97 er placeret symmetrisk i forhold til et longitudinalt plan 100, der indeholder aksen 1 og står vinkelret på aksen 51. På trods af sin generelt cylindriske form med 20 omdrejningsaksen 51 har fladen 98 to flader 101 og 102, som er diametralt modsat hinanden i forhold til aksen 51, og som står vinkelret på en fælles akse 103, der er knyttet til hjulet 96, står vinkelret på aksen 51 og er placeret i planet 100. I hver af fladerne 101 og 102 er der en munding hhv 103 og 104 for en kanal 105, der er ud-25 formet i det detonatorbærende hjul 96 og i øvrigt har en munding 106 i hjulet 96's flade 97 i aksen 51's retning, dvs direkte over for relæet 95.

Denne kanal 105 har i hovedsagen T-form, når den, som vist i fig. 3, ses i snit efter et plan, der omfatter akserne 51 og 103, idet denne 30 form er defineret af en gren 107, der i aksen 51's retning strækker sig ind i hjulet 96's legeme fra mundingen 106 i hjulets flade 97, og af to grene 108 og 109, der ligger i forlængelse af hinanden i aksen 103's retning til hver sin side af grenen 107, og som forbinder denne med hhv mundingen 103 i fladen 101 og mundingen 104 i fladen 102. I 35 retning fra grenen 107, dvs i aksen 51's retning, mod den respektive

DK 166366 B

19 munding 103 eller 104 i aksen 103's retning har hver af grenene 108 og 109 successivt og fast forbundet med det detonatorbærende hjul 96 et pyroteknisk relæ hhv 110, 111, som er forbundet via grenen 107 til relæet 95', og en pyroteknisk detonator, hhv 112, 113, som er placeret 5 i umiddelbar nærhed af mundingen 103 eller 104.

Når projektilet 3 fastholdes i hylsteret 2 som vist, har det detonatorbærende hjul den viste orientering, i hvilken aksen 103 står vinkelret på aksen 1, så at mundingerne 103 og 104 af grenene 108 og 109 på kanalen 105 er placeret så fjernt som muligt fra nytteladnin-10 gerne 45 og 46, og der er tilvej ebragt mekaniske spændingsorganer for at frembringe en drejning på 90° af det detonatorbærende hjul omkring aksen 51 i forhold til projektilet 3's legeme 32 for at bringe aksen 103 på linje med aksen 101 og dermed placere kanalen 105's mundinger 103 og 104 over for nytteladningerne hhv 46 og 45, som det skematisk 15 er angivet med stiplede linjer for grenene 109 og 108 i fig. 2, efter at et forudbestemt tidsrum er forløbet fra den fuldstændige udstødning af projektilet 3 fra hylsteret 2.

Til dette formål har det detonatorbærende hjul 96 fast forbundet med sig og ragende ud fra fladen 99 i aksen 51's retning en stang 114, 20 som regnet fra fladen 99 i aksen 51's retning har dele 115, 116 og 117, som hver i retning bort fra aksen 51 er afgrænset af en perifer cylindrisk flade hhv 118, 119 og 120 med omdrejningsaksen 51 og med en diameter for fladen 120, som er mindre end fladen 118's diameter, som igen er mindre end fladen 119's diameter, som igen er mindre end 25 diameteren af det detonatorbærende hjul 96's flade 98. Fladen 119 er med plane ringformede flader, hhv 121 og 122, med samme omdrejningsakse 51 forbundet med fladerne 118 og 120, medens fladen 120 modsat sin forbindelse via fladen 122 med fladen 119 i aksen 51's retning er forbundet med en plan endeflade 123 af stangen 114, hvilken endeflade 30 står vinkelret på aksen 51.

Projektilet 3's legeme 32 har på komplementær måde og fast forbundet en væg 124, der er placeret inde i kammeret 50 og modsat væggen 52 i forhold til aksen 1, hvilken væg 124 er anbragt ca. midtvejs mellem det detonatorbærende hjul 96 og en flade 126, der er symmetrisk til 35 fladen 54 i forhold til aksen 1 og afgrænser kammeret 50 i radial

DK 166366B

20 retning bort fra aksen 1 i aksen 51's retning, idet væggen 124 i aksen 51's retning er gennemboret af en boring 125. Denne boring 125 har to dele 126 og 127, som mod aksen 51 afgrænses af perifere in-derflader 128 og 129, som begge er cylindriske med omdrejningsaksen 5 51. Fladen 129, som svarer til den del af delen 127, som er nærmest ved aksen 1, har en diameter, der er større end diameteren af fladen 119 på stangen 114's del 116, medens den flade 128 af delen 126, der er fjernest fra aksen 1, har en diameter, der ligger så tæt som muligt på diameteren af fladen 120 af stangen 114's del 117 for med 10 denne flade 120 at sikre en føringskontakt til relativ rotation af stangen 114 og væggen 124, dvs en stiv føring af det detonatorbærende hjul 96 ved rotation omkring aksen 51 i forhold til projektilet 3's legeme 32. De to flader 128 og 129 er indbyrdes forbundet af en ringformet flade 130, som står vinkelret på aksen 51 og har denne som 15 omdrejningsakse, hvilken flade 130 er anbragt i en afstand fra væggen 52's flade 93, der er så tæt som muligt på den afstand, der adskiller stangen 114's flade 122 fra det detonatorbærende hjul 96's flade 97, så at der mellem fladerne 122 og 130 etableres en glidekontakt, som med den glidekontakt, der etableres mellem det detonatorbærende hjul 20 96's flade 97 og væggen 52's flade 93, forhindrer enhver bevægelse af enheden bestående af det detonatorbærende hjul 96 og stangen 114 i aksen 51's retning i forhold til projektilet 3's legeme 32.

En fjeder 131, som er rullet omkring fladen 118 af delen 115 og af stangen 114, er med en første ende 132 fast forbundet med legemet 32· 25 ved indfældning i en passende fordybning 133 i dette og med en anden ende 134 fast forbundet med det detonatorbærende hjul 96 ved indfældning i en komplementær fordybning 135 udformet i dette hjul 96's flade 99. Fjederen 131 forspændes, når aksen 103 står vinkelret på aksen 1, for elastisk at spænde og frembringe drejning af det detona-30 torbærende hjul 96 til en stilling, hvor aksen 103 og aksen 1 er rettet ind efter hinanden. Forspændingen af fjederen 131 er fortrinsvis af en sådan størrelse, at fjederen forbliver forspændt, selv når aksen 103 er på linje med aksen 1.

En sådan drejning, som fører til, at aksen 103 rettes ind på linje 35 med aksen 1, forhindres, så længe der ikke er forløbet et forudbestemt tidsrum, efter at projektilet 3 har forladt hylsteret 2, af en

DK 166366 B

21 forsinkelsesindretning 136 af urtypen, med hvilken forsinkelsesindretning det detonatorbærende hjul 96 samarbejder ved hjælp af et konisk drev 137, som stangen 114 er fast forbundet med via delen 117 og understøtter mellem væggen 124 og kammeret 50's flade 126. Dette 5 drev 137 er i indgreb med et andet konisk drev 138, som er monteret med omdrejningsakse omkring en akse 139, der er parallel med aksen 1 i forhold til projektilet 3's legeme 32, og som selv er fast forbundet med et drev 140, som ved hjælp af en tandhjul s udveksling med -reduktionsgear, som under ét er angivet med henvisningsbetegnelsen 141, 10 er i indgreb med et ganghjul, som er monteret drejeligt i forhold til projektilet 3's legeme 32 i kammeret 50 omkring en akse 143, der er parallel med aksen 1. Dette hjul 142 samarbejder med et anker 143, der ligeledes er monteret drejeligt i forhold til legemet 32 inde i kammeret 50 omkring en akse 144, der er parallel med aksen 1.

15 Når projektilet 3 er inde i hylsteret 2, som vist, blokeres ankeret 143 mod drejning omkring aksen 144 i forhold til projektilet 3's legeme 32 af en tap 145, der er låst i forhold til projektilet 3's legeme 32, hvilket forhindrer enhver drejning af ganghjulet 142 og dermed af det detonatorbærende hjul 96.

20 For at tillade, at tappen 145 kan frigive ankeret 143, når projektilet har forladt hylsteret 2, så at ganghjulet 142's drejning under bevægelseskraften fra fjederen 131 overføres af udvekslingen 141 med reduktionsgear ved regulering af drejningen ved hjælp af gangankeret 143, når projektilet 3 har gjort sig fri af hylsteret 2, er tappen 25 145 fast monteret på en tap 146, som i det væsentlige er monteret i et bundhul 147, som er udformet i projektilet 3's legeme 32 i en retning 148, der er tilnærmelsesvis radial i forhold til aksen 101, hvilket bundhul 147 udmunder i den perifere yderflade 33 af projektilets legeme 32. Bundhullet 147 er udformet i en væg 150, der er ud-30 formet i ét med legemet 32 i umiddelbar nærhed af ankeret 143, og det har en plan bundflade 149, som står vinkelret på aksen 148, samt en perifer cylindrisk flade 151 med omdrejningsaksen 148. Tappen 146 afgrænses komplementært af en perifer cylindrisk yderflade 152, der har omdrejningsaksen 148 og en diameter, der ligger så tæt som muligt .

35 på diameteren af fladen 151, så at der etableres en glidningsførings-kontakt i aksen 148's retning mellem fladerne 151 og 152. Tappen 146

DK 166366B

22 afgrænses mod bundfladen 149 af bundhullet 147 af en plan endeflade 153, som står vinkelret på aksen 148, og som i denne akses retning er udboret med et bundhul 154 til optagelse og føring af en skruelin-jeformet trykfjeder 155, der virker mellem bundfladen 149 af bundhul-5 let 147 og tappen 146 for elastisk at drive denne i retningen ud af bundhullet 147 mod den perifere yderflade 33 i projektilets legeme 32 til frigørelse. Tappen 146 afgrænses modsat sin flade 153 i aksen 148's retning af en konveks, afrundet flade 156, hvormed den, drevet af fjederen 155, ligger an mod den perifere inderflade 6's midterdel 10 7 på hylsteret 2's rørformede væg 4, når projektilet 3 fastholdes i hylsteret som vist i figurerne, og under udskydning, så længe bundhullet 147 forskydes i forhold til delen 7 og derefter delen 9 af den rørformede væg 4's perifere inderflade 6. Så snart delen 9 er passeret under udstødningen, bevæger tappen 146 sig ud af bundhullet 147 15 i aksen 148's retning under påvirkning af fjederen 155.

Som det fremgår af fig. 3, er tappen 145 fast forbundet med tappen 146 vinkelret på aksen 148, og tappen 145 strækker sig gennem væggen 150 ud fra hullet 147 mod ankeret 143 via en åbning 157, som er udformet i væggen 150 og har en aflang form parallelt med aksen 148.

20 Åbningen 157 har parallelt med denne akse tilstrækkelige dimensioner til, at tappen 145 ud fra sin i fig. 3 viste blokeringsstilling for ankeret 143 svarende til, at tappen 146 via sin flade 156 ligger an mod midterdelen 7 af hylsteret 2's perifere inderflade 6, parallelt med aksen 148 og sammen med tappen 146, når denne frigøres i forhold 25 til hylsteret 2's perifere inderflade 6, kan gennemløbe en bane, der er tilstrækkelig til fuldstændigt at frigøre ankeret 143. En passende dimensionering ligger inden for fagfolks normale kundskaber.

Så snart ankeret 143 er frigjort fra tappen 145, tillader det naturligvis en reguleret drejning af ganghjulet 142 omkring aksen 143 og 30 af det detonatorbærende hjul 96 omkring aksen 51 under fjederen 131's bevægelsespåvirkning.

Drevet 140 har fortrinsvis kun fortanding på en del af sin periferi, hvilken fortanding bringer det i indgreb med tandhjulsudvekslingen 141, når aksen 103 står vinkelret på aksen 1, og - ud fra denne 35 orientering - på en del af de 90°'s drejnings vinkel, som er nødvendig

DK 166366 B

23 til passage fra denne orientering til en orientering, hvor aksen 103 er placeret på linje med aksen 1, idet der således etableres en drejning reguleret af enheden bestående af ganghjulet 142 og ankeret 143 under passagen af denne del af vinkelforløbet, hvorefter det 5 detonatorbærende hjul 96 frigøres fuldstændigt i henseende til dets drejning omkring aksen 51 under fjederen 131's påvirkning, indtil aksen 103 er på linje med aksen 1.

Den pyrotekniske forsinkelse 94 og forsinkelsesindretningen 136 af urtypen er udformet på en måde, som er nærliggende for fagfolk, med .10 hensyn til de forsinkelser, som skal indføres hhv i initieringen af detonatorerne 112 og 113 via relæerne 110 og 111 i forhold til per-kussionen af tændindretningen 58 ved slagboltenden 69's passage - med en tilstrækkelig hastighed - af knastbanen 12-74 og i placeringen af aksen 103 på linje med aksen 1 i forhold til frigørelsen af tappen 15 146 fra hylsteret 2's væg 4, så at aksen 103 placeres på linje med aksen 1 så sent som muligt før slutningen af forbrændingen af det pyrotekniske relæ 94, under hensyntagen til de tilladelige tolerancer i fabrikationen deraf.

Standsningen af det detonatorbærende hjul 96's drejning omkring aksen 20 51 i forhold til projektilet 3's legeme 32, når aksen 103 er placeret på linje med aksen 1, kan opnås ved hjælp af et hvilket som helst anslagssystem, fx ved tilvejebringelse af en tap 157, som er fast monteret på det detonatorbærende hjul 96 og rager ud fra dets flade 99 parallelt med aksen 51 inde i kammeret 50, hvilken tap 157 støder 25 mod en stopklods 158, som er udformet i ét med projektilet 3's legeme 32 inde i kammeret 50 i en stilling, der umiddelbart kan bestemmes af fagfolk.

Den netop beskrevne patron virker på følgende måde.

Som begyndelsestilstand betragtes den tilstand, som er vist på teg-30 ningen, og i forhold til hvilken ovenstående beskrivelse er foretaget .

I en første fase initieres tænderen 29, som derefter initierer den pyrotekniske drivladning 26, der udsender gasser, som akkumuleres i

DK 166366 B

24 ekspansionskammeret 28 ved passage gennem perforeringerne 27 i væggen 24.

Når gastrykket i kammeret 28 bliver tilstrækkeligt til på den ene side at overvinde de gnidninger, der kan være mellem projektilet 3's 5 legeme 32 og hylsteret 2, og på den anden side udkompensere modstanden fra noten 39 mod overrivningen, begynder projektilet 3 at forskyde sig i aksen l's retning efter pilen 73 inde i hylsteret 2.

Under denne forskydning glider enden 69 af delen 60's slagbolt 63 og fladen 156 af tappen 146 longitudinalt mod bunden af halsen 72 og mod 10 den perifere inderflade 6 af hylsteret 2's rørformede væg 4.

Hvis den acceleration, som projektilet 3 udsættes for, er tilstrækkelig, forårsager klodsen 83 eskamotering af tappen 88's endeområde 89 i forhold til fladen 55 i kammeret 49 og bibeholder denne eskamotering, i det mindste indtil projektilet 3 er helt ude af hylsteret 2.

15 Når projektilet 3 har gennemløbet ca. halvdelen af den bane, som er nødvendig for dets fuldstændige udstødning af hylsteret 2, sker der samtidig eller næsten samtidig følgende: - Enden 69 af delen 60's slagbolt 63 modtager fra knastbanen, som udgøres af fladen 74 og skulderen 12, og som er gennemløbet i en 20 retning svarende til en radial tilnærmelse til aksen 1, en impuls, der under forudsætning af, at udstødningshastigheden er tilstrækkelig, giver klodsen 61 en kinetisk energi, der er tilstrækkelig til, at delen 60 kan passere til stillingen for perkussion af tændindret-ningen 58 via slagstiften 62, naturligvis under forudsætning af, at 25 endeområdet 89 af tappen 88 er blevet eskamoteret. Derved initieres forsinkelsen 94, som efter et forudbestemt tidsrum selv forårsager initiering af relæet 95, som dernæst fremkalder initiering af relæerne 110 og 111 og den samtidige antænding af detonatorerne 112 og 113; 30 - Tappen 146, som frigøres fra den rørformede væg 4's perifere in derflade 6, frigør ankeret 143, så at det detonatorbærende hjul 96

DK 166366B

25 påbegynder sin drejning og efter et bestemt tidsrum kommer i en stilling,. hvor aksen 103 er placeret på linje med aksen 1.

Under normale driftsbetingelser opnås denne orientering før antændelsen af detonatorerne 112 og 113, og disse eksploderer direkte over 5 for nytteladningerne hhv 46 og 45, som de i aksen 1' s retning kun er adskilt fra ved hjælp af tyndtslebne vægge, nemlig de mekaniske svækkelser hhv 258 og 259 af legemet 32. De to vægge 258 og 259 ødelægges af chokbølgen, og ilden overføres til de to nytteladninger 45 og 46, som antændes samtidig.

10 Hvis de to detonatorer 112 og 113 derimod eksploderer, før aksen 103 er placeret på linje med aksen 1, overføres chokbølgen ikke direkte til de svækkede vægge 258 og 259, som er således dimensioneret, at de ikke ødelægges i dette tilfælde, så at der ikke effektueres ildtransmission mod nytteladningerne 45 og 46. Derved sikres en beskyttelse 15 mod svigtende funktion i den pyrotekniske forsinkelse 94, som ellers ville føre til en for kort initieringstid for detonatorerne 112 og 113, forudsat at udstødningen var blevet effektueret med tilstrækkelig acceleration og hastighed til at forårsage dels eskamoteringen af tappen 88's endeområde 89 og dels perkussionen af tændindretningen 58 20 ved delen 60's slagstift 62.

Hvis udstødningsaccelerationen eller -hastigheden derimod ikke er tilstrækkelig, og selv hvis forsinkelsesindretningen af urtypen 136 fungerer korrekt og tillader, at aksen 103 placeres på linje med aksen 1, kan perkussionen ikke effektueres, så at der efter udløbet af 25 tidsfristen til placering af aksen 103 på linje med aksen 100 ikke kan ske nogen antænding af nytteladningerne 45 og 46.

Der er således foretaget en fuldstændig sikring i tilfælde af antænding af disse ladninger, efter at projektilet ude af hylsteret 2 har tilbagelagt en afstand, der er utilstrækkelig ud fra et sikkerheds-30 synspunkt.

Så snart nytteladningerne 45 og 46 antændes, påvirker antændingen af de to ladninger, som er placeret symmetrisk i forhold til midterdelen 42, yderligere, som nævnt ovenfor, denne midterdel med symmetriske

DK 166366 B

26 kræfter, hvorved dens udstødning fx mod affyringspersonalet og -indretningen undgås.

Denne virkning forstærkes af den mekaniske svækkelse af væggene 262, 263, som afgrænser hulrummene 43, 44 ud for de transversale endefla-5 der 37, 34 af projektilets legeme 32 via indsnittene 260 og 261. Denne svækkelse begunstiger faktisk en sønderrivning af disse vægge 262, 263 i blomsterbladform på fordelagtig måde sammenlignet med de vægge, som i øvrigt afgrænser hulrummene 43 og 44, når nytteladningerne 45 og 46 antændes, og denne sønderrivning af væggene 262 og 263 kanali-10 serer longitudinalt den fluks, som forårsages af antændingen af ladningerne hhv 45, 46, og omsætter den til symmetriske, ’antagonistiske longitudinale kræfter, som virker på midterdelen 42.

Selv om den netop beskrevne udførelsesform udgør den for øjeblikket foretrukne udførelsesform for opfindelsen, kan der foretages ændrin-15 ger af denne udførelsesform uden at afvige fra opfindelsens rammer, I en mindre fordelagtig udførelsesform kan man specielt tilvejebringe en enkelt nytteladning, som er anbragt på den ene side af en projektildel, som indeholder initieringsorganerne 47, som er helt analoge med de netop beskrevne bortset fra, at kanalen 105 ikke har T-form, 20 men L-form. Derved bibeholdes alle de ovenfor beskrevne fordele bortset fra den fordel, som er forbundet med den på tegningen viste symmetri i indretningen.

Claims (17)

1. Patron af den type, der har et longitudinalt patronhylster (2), der er åbent i den ene ende (15), et projektil (3) anbragt på en sådan måde, at det kan glide longitudinalt i hylsteret (2), organer 5 (23-31) til udkastning eller udstødning af projektilet (3) fra hyl steret (2) via den nævnte ende (15) ved relativ longitudinal glidning, en i projektilet (3) anbragt pyroteknisk ladning (45, 46) og organer (47) til forsinket initiering af den pyrotekniske ladning (45, 46), 10 kendetegnet ved, at initieringsorganerne (47) omfatter: - en tændindretning (58), - en slagstift (62), som inde i projektilet (3) er bevægelig mellem en stilling, i hvilken der er fri af tændindretningen (58) og en stilling for perkussion af tændindretningen (58), 15. organer (67, 75) til midlertidig tilbageholdelse af slagstiften (62) i dens frie stilling, - komplementære mekaniske organer (12, 74, 61, 63), som er udformet i henholdsvis en zone på projektilet (3) og en zone på hylsteret (2), der befinder sig transversalt over for den bane, som projektilzonen 20 gennemløber ved udstødning af projektilet (3), for ved deres indbyrdes mekaniske samarbejde når projektilet (3) udstødes og når den nævnte zone på projektilet (3) passerer den nævnte zone på hylsteret (2), mekanisk at bibringe slagstiften (62) en impuls, der har en retning mod perkussionsstillingen og som modvirker organerne (67, 25 75) til midlertidig tilbageholdelse af slagstiften (62), og en kine tisk energi, der forøges med hastigheden af nævnte passage.

2. Patron ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de komplementære mekaniske organer (12, 74, 61, 63) omfatter: 30. en slagbolt (63), der inde i projektilet (3) kan bevæges mellem en stilling transversalt ragende ud fra projektilet (3) inde i hylsteret (2) og en stilling skjult inde i projektilet (3), - organer (67, 75) til midlertidig tilbageholdelse af slagbolten (63) i den udragende stilling, 35. koblingsorganer (61) mellem slagbolten (63) og slagstiften (62) til overførsel af en bevægelse af slagbolten (63) fra den udragende stil- DK 166366 B 28 ling til den skjulte stilling til en bevægelse af slagstiften (62) fra den frie stilling til perkussionsstillingen, - organer (74, 12), der udgør en knastbane og er udformet i ét med hylsteret (2) inde i dette og på den bane, som den udragende slagbolt 5 (63) gennemløber ved udstødning af projektilet (3), hvilken knastbane (12, 74) bøjer sig transversalt indefter i hylsteret (2) i en longitudinal udstødningsretning (73) for automatisk at forårsage slagboltens (63) bevægelse fra den udragende stilling til den skjulte stilling under udstødningen.

3. Patron ifølge krav 2, kendetegnet ved, at koblingsorganerne (61) er mekaniske.

4. Patron ifølge krav 3, kendetegnet ved, at koblingsorganerne (61) forbinder slagbolten (63) og slagstiften (62) fast indbyrdes til en enhed (60), der 15 er orienteret til transversal glidning inde i projektilet (3), at tændindretningen (58) er arrangeret over for slagstiften (62) efter en transversal glidningsretning (51) for enheden (60), og at organerne (67, 75) til midlertidig tilbageholdelse af slagbolten (63) i den udragende stilling udgøres af organerne (67, 75) til tilbageholdelse 20 af slagstiften (62) i dens frie stilling.

5. Patron ifølge krav 4 kendetegnet ved, at den pyrotekniske ladning (45, 46) omfatter en nytteladning (45 eller 46), som er forskudt longitudinalt i forhold til tændindretningen (58), og at initieringsorganerne (47) 25 omfatter en L-formet pyroteknisk forbindelseskæde (90, 91, 92, 94, 95, 105, 110 eller 111, 112 eller 113, 158 eller 159) med forsinkelse mellem tændindretningen (58) og nytteladningen (45 eller 46).

6. Patron ifølge krav 4 kendetegnet ved, at den pyrotekniske ladning (45, 46) om-30 fatter to nytteladninger (45, 46), som er forskudt longitudinalt i forhold til tændindretningen (58) og anbragt på hver sin side af denne, og at initieringsorganerne (47) omfatter en T-formet pyroteknisk forbindelseskæde (90, 91, 92, 94, 95, 105, 110, 111, 112, 113, 158, DK 166366B 29 159. med forsinkelse mellem tændindretningen (58) og de to nyttelad-ninger (45, 46).

7. Patron ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at den pyrotekniske forbindelseskæde (90, 5 91, 92, 94, 95, 105, 110, 111, 112, 113, 158, 159) i det mindste del vis er anbragt i en kanal (105) til et organ (96), der kan bevæges inde i projektilet (3) ved rotation omkring en akse (51) strækkende sig i den transversale retning (51), idet kanalen (105) har en første gren (107) placeret i aksens (51) retning og over for enheden (60) i 10 forhold til tændindretningen (58) og i det mindste én anden gren (108, 109), der står i det væsentlige vinkelret på den første gren (107), og at der er placeret armeringsorganer (131, 136) til: - at tilbageholde organet (96) i en sikringsstilling, i hvilken den anden gren (108, 109) af kanalen (105) er orienteret transversalt 15 indtil udstødningen for at afbryde den pyrotekniske kæde, - at detektere udstødningen, og - at forårsage organets (96) passage til en armeringsstilling, i hvilken den anden gren (198, 109) af kanalen (105) er orienteret longitudinalt under udstødningen for at etablere en kontinuitet for 20 den pyrotekniske kæde.

8. Patron ifølge krav 7, kendetegnet ved, at armeringsorganeme (131, 136) er mekaniske.

9. Patron ifølge krav 7 eller 8 25 kendetegnet ved, at armeringsorganerne (131, 136) omfatter forsinkelsesorganer (136) til at forsinke passagen til armeringsstillingen i forhold til udstødningen. %

10. Patron ifølge et hvilket som helst af kravene 7-9, kendetegnet ved, at den anden gren (108, 109) af kanalen 30 (105) indeholder detonatororganer (112, 113) for den pyrotekniske ladning (45, 46).

11. Patron ifølge et hvilket som helst af kravene 2-10, DK 166366B 30 kendetegnet ved, at knastbanen (12, 74) bøjer sig transversalt indefter i hylsteret (2) i en longitudinalt begrænset zone, der longitudinalt ligger i afstand fra slagbolten (63) i dens udragende stilling og nedenfor denne i forhold til udstødningsretningen 5 (73).

12. Patron ifølge krav 11, kendetegnet ved, at den begrænsede zone ligger i umiddelbar nærhed af den åbne ende (15) af hylsteret (2).

13. Patron ifølge krav 11 eller 12, 10 kendetegnet ved, at knastbanen (12, 74) bestemmes af en longitudinal indre hals (70) i hylsteret (2), hvilken hals (70) optager slagbolten (63) i udragende stilling og har en i forhold til udstødningsretningen (73) nedre ende (74), der er bøjet indefter i hylsteret (2).

14. Patron ifølge krav 11 eller 12, kendetegnet ved, at knastbanen (12, 74) bestemmes af en longitudinal, ringformet, indre reces (7) i hylsteret (2), hvilken reces (7) optager slagbolten (63) i udragende stilling og har en i forhold til udstødningsretningen (73) nedre ringformet ende (12), som 20 er bøjet indefter i hylsteret (2).

15. Patron ifølge et hvilket som helst af kravene 1-14, kendetegnet ved, at organerne (67, 75) til midlertidig tilbageholdelse omfatter organer (67) til elastisk påvirkning.

16. Patron ifølge et hvilket som helst af kravene 1-15, 25 kendetegnet’ ved, at organerne (67, 75) til midlertidig tilbageholdelse omfatter en lås (75) til oplåsning ved inertiens hj ælp.

17. Patron ifølge et hvilket som helst af kravene 1-16, kendetegnet ved, at den pyrotekniske ladning (45, 46) er 30 en lysladning.