DK166736B1 - Fremgangsmaade til fremstilling af baerende elementer, herunder lastepaller udfra et fluidiseret cellulosefiberraastof - Google Patents

Description

i DK 166736 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af bærende elementer, herunder lastepaller, ved afsætning af et fluidiseret cellulosefiberråstof på et formgivende underlag ved påsugning af en pulp af fiberrå-5 stoffet på dette underlag.

-r Ved et fluidiseret fiberråstof skal der forstås et ---- til fremstilling af de ønskede genstande egnet udgangsmateriale, der kan foreligge i våd form, og som har fibrøs karakter. Som et sådant udgangsmateriale kan der eksempelvis 10 henvises til et fiberpulpmateriale, således som det anvendes eksempelvis til bakker og kartoner til emballering af skøre og ømfindlige genstande såsom frugt, blomster, æg og genstande eksempelvis af glas. Pulpmaterialet består da i reglen af en opslæmmet, fibrøs cellulose.

15 Det er kendt i dette øjemed at anvende en fremstil lingsteknik, ved hvilken udgangsmaterialet i form af en pulp, ved en afsætningsproces anbringes mod den konturgivende yderside af en form, som er permeabel for at lade et luftformigt arbejdsmedium ved en sugeeffekt påvirke materialet 20 igennem formens materiale og derved suge materialet i kontur på formen.

Formålet med opfindelsen er at angive, hvorledes denne, i sig selv hensigtsmæssige fremstillingsteknik kan anvendes ikke alene til fremstilling af forholdsvis små og 25 lette genstande, men også til fremstilling af store, forholdsvis tunge elementer, der udmærker sig ved en bæredygtighed, som i væsentlig grad er baseret på en tilsvarende tykkelse af det på det formgivende underlag afsatte materialelag. Sammenlignet hermed er materialetykkelsen ved de 30 nævnte små og lette genstande ret ringe, og den i praksis fornødne stivhed tilvejebringes i reglen ved en bevidst udformning af vægpartier, der eksempelvis danner støtter for de nævnte genstande, idet væggene frembringer et forholdsvis stift, samlet emne ved indbyrdes at afstive hinan-35 den.

Det angivne formål opnås ifølge opfindelsen ved, at 2 DK 166736 B1 der af det fluidiserede fiberråstof fremstilles en pulp, som under anvendelse af et langfibret udgangsmateriale har forbedrede afvandingsegenskaber, at denne pulp påføres underlaget i en sådan mængde, og at påsugningen foretages styret 5 på en sådan måde, at der på underlaget ved påsugning afsættes et - fiberråstof lag med så stor en tykkelse, at det tilvejebringer den for elementet ønskede bæredygtighed.

GB-patentskrift nr. 1.589.077 omhandler en formstøbning af genstande, der er sammensat af dele med forskellig 10 tykkelse, hvilket opnås ved, at koncentrationen af støbeformens sugehuller, som skal fjerne væskefasen fra en fiberhol-dig suspension, varieres fordelt over formoverfladen.

SE-fremlæggelsesskrift nr. 324.498 omhandler en netdug med et varieret maskemønster til tilvejebringelse af varia-15 tioner af vægtykkelsen af genstande, som støbes ved påsugning af en fiberholdig masse på netdug.

US-patentskrift nr. 3.325.349 omhandler foranstaltninger til styring af den til fremstilling af en bestemt genstand fornødne pulpmængde ved at formindske tykkelsen af 20 visse dele af genstanden. I dette øjemed gøres der brug af en specifik perforering af den anvendte sugeform.

US-patentskrift nr. 2.079.667 omhandler- foranstaltninger, der tilstræber en ensartet lagtykkelse af den støbte genstand, hvilket skal opnås ved hjælp af en speciel udform-25 ning af den anvendte støbeform.

I modsætning til denne kendte teknik er det væsentlige for opfindelsen at anvende en pulp, der kan afvandes særlig nemt, så at en væsentlig forøget tykkelse af det afsatte fiberråstoflag er tilvejebragt ved en forøgelse af pulpmas-30 sens væskeafgivelsesevne, hvilket igen er opnået ved anvendelse af et langfibret udgangsmateriale.

Herved vil det være muligt under udnyttelse af den ovennævnte fremstillingsteknik også at fremstille bæredygtige elementer såsom lastepaller og byggeelementer, som i modsæt-35 ning til de nævnte emballageeksempeler kan udvise forholdsvis jævne og glatte yderflader, og som i sig selv udviser en 3 DK 166736 B1 stor bæreevne. Afsætningen af et fiberråstoflag med den definerede tykkelse betyder, at der ved det til påsugningen anvendte undertryk i fiberråstoflaget kan tilvejebringes en materialetæthed, der er størst ved den yderside af materiale-5 laget, som vender mod formfladen, og som vil virke forstærkende, idet den ligger i afstand fra det afsatte elements *---- ,A*· _ gennemgående midterplan.

Under udnyttelse af lagtykkelsen af det således fremstillede element kan dettes bæredygtighed som angivet i 10 krav 2 også forøges ved, at der fordelt over fiberråstof laget i dette tilvejebringes én eller flere variationer i lagtykkelsen ved, at påsugningseffekten under en fælles påsugnings-proces for den til hele elementets fremstilling fornødne fiberpulpmængde varieres tilsvarende lokalt. På denne måde 15 vil der under én og samme arbejdsoperation, dvs. fiberråstoffets afsætning på det formgivende underlag kunne formes både den for elementet ønskede endelige yderside, og under udnyttelse af materialelagets tykkelse en bæredygtigheden øgende formgivet struktur i selve det elementet dannende 20 materialeemne. En sådan struktur vil som angivet i krav 3 eksempelvis kunne udformes som et sammenhørende strukturmønster med en i forhold til de øvrige områder af elementet større lagtykkelse.

En hensigtsmæssig måde til gennemførelse af frem-25 gangsmåden ifølge opfindelsen er angivet i krav 4, og er ejendommelig ved, at der til påsugning af en let afvandelig pulp af fiberråstoffet i den ønskede tykkelse anvendes en for et luftformigt, ved et undertryk virksomt arbejdsmedium gennemtrængelig form, som har en for arbejdsmediet gennem-30 trængelig formflade, hvis tykkelse er afpasset efter tykkelsen af det fiberråstoflag, som skal aflejres ved påsugning af pulpen på denne flade.

Herved kan der opnås et sådant samspil mellem pulpens afvandelighed, og formfladens påsugningsevne, at også ele-35 menter med en som følge af den ønskede bæredygtighed stor fiberlagtykkelse kan fremstilles rationelt.

4 DK 166736 B1

Til opnåelse af lokale variationer i lagtykkelsen af elementets fiberråstoflag kan der som angivet’ i krav 5 anvendes en form, hvis formflade har en permeabilitet, der varierer i overensstemmelse med lagtykkelsen af henholdsvis 5 den eller de lokale variationer af, eller det sammenhørende strukturmønster af det ved påsugning på formfladen afsatte, let afvandelige fiberpulplag.

Dette betyder, at afsætningen af fiberråstof på formfladen vil være forskellig alt efter selve denne flades 10 permeabilitet, hvorved påsugningseffekten vil variere lokalt, således at der ved områder, hvor formfladens permeabilitet er ringe, vil ske en formindsket afsætning af fiberråstof på formfladen, medens afsætningen vil være stor i områder, hvor formfladens permeabilitet er stor.

15 Til fremstilling af en pulp, der skal være let afvan- delig, kan der som angivet i krav 6-9 som fiberråstof anvendes et udgangsmateriale, der indeholder lange fibre, og som forarbejdes til en pulp ved anvendelse dels af en udslagning i en pulper, dels af en forudgående, separat, styret tørfor-20 maling, ved hvilken udgangsmaterialet opdelés i doserbare mængder og findeles i sine fibre, hvorefter genstanden fremstilles af den således dannede pulp.

Anvendelsen af en pulper som et væsentligt bearbejdningstrin af fiberråstofferne til dannelse af en pulp, hvoraf 25 de ønskede genstande skal fremstilles, sker bl.a. i tilfælde, hvor fiberråstofferne modtages som tørre masser i baller, eksempelvis som papiraffald.

I pulperen fremkaldes en kraftig hvirveldannelse, hvorved materialets enkeltdele gnider mod hinanden, og derved 30 bliver findelt, hvorved råstofferne opdeles i fibre.

Især ved heterogent materiale såsom affalds- eller genbrugspapir må der regnes med, at denne opdeling foregår successivt, således at de fibre, der frigøres først, udsættes for en yderligere, væsentlig bearbejdning fremfor de senere 35 frigjorte fibre. Med andre ord vil bearbejdningen i pulperen i sit forløb således være ukontrolleret, og derved uensartet.

5 DK 166736 B1 Nævnte yderligere bearbejdning medfører, at både formalingsgraden (°SR-Schopper-Riegler), og dermed sUmdannelsen i pulperen forøges, hvilket har en negativ indflydelse på den senere afvanding af den af pulpen fremstillede genstand, 5 samt forøger krympningen af genstanden under afvandingen og tørringen af dennes materiale.

Ved fremgangsmåden ifølge krav 6-9 opnås, at der til pulperen i det mindste delvis tilføres et fiberråstof-materiale, hvis fibre allerede i en væsentlig grad er opdelt 10 i enkelt fibre, hvorfor de er mere umiddelbart og samtidig modtagelige for den i pulperen tilvejebragte selvformalingspåvirkning og sammenblandingseffekt. Idet pulperen forarbejder et mere ensartet råstofmateriale, kan også den i pulperen ved selvformaling tilvejebragte formalingsgrad styres til 15 at være mere ensartet, og den føromtalte binding af vand i den fra pulperen afgående pulp vil dermed være bedre styrbar.

Samme fremgangsmåde vil imidlertid også medføre andre fordele, som er særlig værdifulde ved genanvendelse af papiraffald.

20 Genbrugs-papiraffald forefindes i mange forskellige kvaliteter og sorteringer. Underkastes dette materiale forud for udslågningen i pulperen en separat, styret tørformaling, vil man ofte kunne anvende en dårligere, og dermed billigere materialekvalitet, end hvis opdelingsprocessen udelukkende 25 blev gennemført som en udslagning i pulperen.

Det ligger inden for opfindelsens rammer at gennemføre den nævnte forudgående, separate tørformaling som en flertrinsproces, hvorved man på særlig effektiv måde vil kunne opdele udgangsmaterialet i doserbare mængder.

30 På denne måde vil eksempelvis også et affaldspapir materiale, som indeholder plast, vådstærkt papir, plastlami-neret karton og papir, i ønsket omfang kunne opdeles i fibre og andre partikler. Opdelte bestanddele, der ikke er papir, kan da forud for tilførselen til pulperen frasepareres, 35 eller også vil disse bestanddele, da de foreligger i findelt stand, kunne indgå i den efterfølgende produktionsproces.

6 DK 166736 B1

Ved en udførelsesform for denne fremgangsmåde kan et, en separat, styret tørformaling underkastet langfibret udgangsmateriale tilsættes en allerede i pulperen dannet pulp og underkastes en fælles tidsbegrænset udslagning med 5 denne.

-- På denne måde kan der produceres et element, hvis fibermateriale dels hovedsagelig er bundet ved hydrogene fiberbindinger, dels har fået iblandet i luft suspenderet fibermateriale, til hvis binding der i reglen anvendes lim.

10 Det har vist sig, at man på denne måde kan give afkald på en traditionel, fuldstændig hydrogen binding af hele pulpen, hvilket betyder, at afvandingen, og dermed produktionstiden for elementet kan afkortes væsentligt. Endvidere giver metoden mulighed for en nøje kontrol med de for elementet 15 ønskede styrkeegenskaber, idet disse vil kunne styres nøje ved tilsætning af lim.

Disse fordele er af væsentlig betydning for en rationel og dermed økonomisk industriel fremstilling også af store, bæredygtige elementer ved anvendelse af den beskrevne 20 påsugningsteknik.

En i flere trin opdelt tørformaling vil eksempelvis kunne gennemføres ved anvendelse af en flængemaskine, også kaldet shredder, efterfulgt af en behandling i en hammermølle, som således kan modtage materialet fra shredderen i 25 doserbare mængder, og som udsætter materialet for en yderligere findelingspåvirkning, før det, om ønsket ligeledes i specielt doserbare mængder, tilføres pulperen til den egentlige udslagningsbearbejdning.

Den ovennævnte separate, styrede tørformaling af 30 fiberråstofferne forud for deres udslagning i pulperen åbner ligeledes muligheden for medanvendelse af genbrugs-affaldspapir i tilfælde, hvor de genstande, der skal fremstilles, skal være krympefrie og målfaste. Et udgangsmateriale med et højt indhold af træholdige fibre medfører mindre krymp-35 ning, end hvis fibrene var cellulosefibre. Det har vist sig, at der ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfin- 7 DK 166736 B1 delsén til et træhol digt papirråmateriale endda Jean tilsættes en væsentlig mængde prisbilligt genbrugs-affåidspapir, herunder papaffald, som ikke nødvendigvis er træholdigt, idet der i pulperen på grund af den forudgående separate, styrede 5 tørformaling af råmaterialet vil kunne fremstilles en pulp, som ikke medfører nogen uønsket krympning af de fremstillede genstande.

Det er i princippet kendt til fremstilling af elementer af et fluidiseret fiberråstof at anvende hjælpestoffer 10 i form af fyldstoffer og kemikalier, samt bindemidler. Hjælpestofferne bestemmer, hvorvidet de fremstillede elementer skal være mere eller mindre stærke, hårde og transparente, eller svage, bløde og sugende. Den foreliggende opfindelse medfører også fordele i forbindelse med anvendelsen af så-15 danne hjælpestoffer.

Opdelingen af fremstillingsprocessen i flere fremstillingstrin giver nemlig forøget mulighed for at tilsætte hjælpestofferne på forskellige stadier af den samlede fremstillingsproces. Den som følge af den for opfindelsen ejen-20 dommelige bearbejdning opnåede åbne struktur af den endelige pulp gør endda denne i forøget grad tilgængelig for hjælpestofferne, således at eksempelvis et bindemiddel· kan påføres mere eller mindre integrerende i de fremstillede elementers overflade til tilvejebringelse af en forøget vægstyrke.

25 Tilsætningen af hjælpestofferne under den forudgående separate, styrede tørformaling vil på særlig god måde kunne fremme en særdeles ensartet fordeling af hjælpestofferne i den fremstillede fibermasse. Naturligvis kan hjælpestofferne også stadig tilsættes i pulperen.

30 Det ligger endvidere inden for opfindelsens rammer, at udslagningen i pulperen gennemføres som en i afhængighed af den forudgående separate formaling styret forarbejdningsproces. Med andre ord kan den i pulperen tilvejebragte grad af selvformaling tilpasses efter graden af den formaling, 35 som alt efter forholdene er blevet gennemført ved det eller de forudgående formalingstrin. Eksempelvis kan en papirpulp, 8 DK 166736 B1 der i pulperen er opdelt til en normalt, ved selvformaling tilvejebragt formalingsgrad på 60°SR (Schopper-Riegler), tilsættes et ved tørformaling tilvejebragt fibermateriale, hvorefter blandingen bearbejdes i pulperen i yderligere 5 5 minutter. Elementer fremstillet af en sådan blandingspulp kan gives en særlig stor tykkelse, porøsitet og permeabilitet. Dette betyder, at produkterne kan have gode afvandingsegenskaber, og derfor kan fremstilles også med store godstykkelser.

10 En til anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindel sen fremstillet let afvandelig pulp muliggør problemløst en ensartet tilførsel af fibersuspension over formen, selv i tilfælde af fremstillingen af elementer med stor vægtykkelse.

Affaldspapir, også kaldet returpapir, kan være meget 15 sammensat og indeholde fibre med mange forskellige længder. Alligevel har det vist sig, at gennemsnits fiber længden er så stor, at de ovenfor anførte især afvandingsmæssige og strukturelle fordele kan opnås, når dette papirmateriale indgår i fremstillingsprocessen.

20 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen vil kunne anvendes til forarbejdning også af såkaldt virgin-materiale.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser diagrammatisk en procesforløbs-oversigt, 25 der opsummerer forløbsfaser, som kan forekomme under forløbet af en proces til fremstilling eksempelvis af en lastepalle, fig. 2 eksempler for kombinationer af forskellige procesforløbsfaser, fig. 3 en skrå afbildning af en første udførelsesform 30 for et bærende element i form af en lastepalle, fremstillet under anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, idet der vises en af pallens hjørneparter, hvorfra selve hjørnedelen er afdelt, fig. 4 skematisk fra siden en anden udførelsesform 35 for en lastepalle, fig. 5 set fra siden (fig. 5b) og i snit efter linien 9 DK 166736 B1 V-V (fig. 5a)en tredie udførelsesform for en lastepalle, fig. 6 skematisk et tværsnit gennem én fjerde udførelsesform for en lastepalle, fig. 7 i skrå afbildning af en femte udførelsesform 5 for en lastepalle, -r fig. 8 skematiske et tværsnit gennem en sjette udførelsesform for en lastepalle, fig. 9 skematisk en lastepalle med et spændebånd, fig. 10 skematisk en lastepalle med en standsskinne 10 af træ, fig. 11 skematisk en lastepalle med en standskinne af fiberråstof, fig. 12 skematisk et tværsnit igennem en lastepalle, der er opbygget af elementer med varierende lagtykkelse, 15 fig. 13 en anden udførelsesform for en sådan palle, fig. 14 en tredie udførelsesform for en palle indeholdende et enkelt element med varierende lagtykkelse, fig. 15 et tværsnit igennem en udførelsesform for en lastepalles støtteben, og 20 fig. 16 skematisk en form med et derpå' afsat element af fiberråstof, idet både formens formflade, og dermed også det afsatte element har varierende lagtykkelse.-

Det i fig. 1 og 2 viste forløbs-diagram omfatter ialt 14 procesfaser. Alt efter forholdene vil fremstillings- 25 processen kunne afvikles under anvendelse af alle disse faser, eller kun af nogle af faserne, men der kan også blive tale om at anvende nogle af faserne, og derefter at indføre det herved fremkomne produkt sideløbende som tilskud til en sammenhængende fremstillingsproces.

30

Eksempel 1

Alle 14 procesfaser anvendes.

Eksempel 2 35 Der arbejdes fra fase 1 til og med fase 5. Derefter følger faserne 8 og 9, og sluttelig fortsættes med faserne 11 til 14.

10 DK 166736 B1

Eksempel 3

Der arbejdes i én produktionslinie fra fase 1 til fase 5, og i en anden produktionslinie med fase 4, og eventuelt faserne 5, 6 og 7. Den i denne anden produktionslinie 5 dannede våde fiberpulp tilsættes det fra den første produktionslinie kommende produkt. Herefter fortsættes med i reglen flere af de efterfølgende faser.

Herved tilvejebringes et produkt, i hvilket det i den anden produktionslinie fremstillede fibermateriale ho-10 vedsagelig er bundet ved hydrogene fiberbindinger, medens der fra den første produktionslinie fremkommer et fibermateriale, der er suspenderet i luft, og til hvis binding der i reglen anvendes lim. På denne måde kan der tilvejebringes en samlet formalingsgrad, der er optimal, og samtidig 15 en optimal tilsætning af lim. Dette betyder, at denne udførelsesform for fremgangsmåden tillader en omfattende hensyntagen til kvaliteten af det råmateriale, som stilles til rådighed.

I det følgende skal der beskrives nogle udførelses-20 former for lastepaller, der er fremstillet ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Som det fremgår af det i fig. l og 2 viste forløbsdiagram fremstilles pallerne af en suspension af et fluidi-seret fiberråstof, idet suspensionen i en vandig fase ved 25 påsugning afsættes på et formgivende underlag. Af det flui-diserede fiberråstof dannes der som ovenfor beskrevet en let afvandelig pulp. Denne pulp påføres det formgivende underlag i en sådan mængde, og det til afsætning af pulpen på underlaget anvendte påsugnings-undertryk styres på en 30 sådan måde, at der på underlaget afsættes et fiberråstoflag med så stor en tykkelse, at denne i det væsentlige tilvejebringer den for elementet, i det foreliggende tilfælde altså lastepallerne ønskede bæredygtighed.

Vandindholdet af den underlaget påførte pulp kan 35 andrage op til 75%, og dette vandindhold kan da fjernes ved presning og/eller tørring. Da slutproduktets, dvs. lastepal- 11 DK 166736 B1 lernes bæredygtighed i væsentlig grad skal bero på tykkelsen af det på det formgivende underlag afsatte ~f iberråstoflag er det en væsentlig forudsætning for en økonomisk produktion, at den anvendte pulp er let afvandelig. Opfindelsen omfatter 5 en fremgangsmåde til fremstilling af en pulp, som har denne egenskab.

Slutproduktet kan herefter anvendes som det er, eller også kan det sammen med tilsvarende produkter indgå i et andet slutprodukt, eksempelvis i form af en laminat-konstruk-10 tion.

Det har vist sig, at man på denne måde kan fremstille lastepaller, der har en lav egenvægt på 5-8 kg for en pal-letstørrelse på 800 x 1200 mm, og som har en lasteevne på ca. 500 kg. Lasteevnen vil ivørigt være afhængig af kvali-15 teten af den anvendte fibersuspension, samt af selve pallens strukturelle udformning, for hvilken der i det følgende vil blive givet nogle eksempler.

Pig. 3 viser skematisk en del af en palle 10, der er udformet med integrerede ben 12, og med styrkegivende ribber 20 14.

Eksempel a): mål 800 x 1200 x 120, formet tredimensionalt i en enkelt arbejdsgang med en ,,våd"-vægt på 18 kg, og en vægt efter tørring på 6 kg.

Eksempel bl : mål 800 x 1200 x 120, formet tredimen-25 sionalt med en "våd"-vægt på 18 kg, en vægt efter varmpresning på 12 kg, og en vægt efter tørring på 6 kg.

Fig. 4 viser skematisk en palle i form af et laminat, idet pallen har en nederste del 16, der i det væsentlige svarer til delen 10 i fig. 3, og en øverste, plan dækplade 30 18, som ligeledes er udformet i overensstemmelse med frem gangsmåden ifølge opfindelsen.

Eksempel c); mål 800 x 1200 x 123, pallens del 16 er formet tredimensionalt med en "våd”-vægt på 12 kg, og en vægt efter tørring på 4 kg. Dækpladen 18 er fremstillet på 35 en plan formplade: "våd"-vægt på 6 kg, vægt efter varmpresning på 4 kg, vægt efter tørring på 2 kg. Dækpladen 18 er 12 DK 166736 B1 pålimet den nederste del 16's overside.

Dækpladen 18 kan have huller til modtagelse af benene fra en i en stabel overliggende palle.

Fig. 5 viser en lastepalle af samme type som vist i 5 fig. 4, dog med den forskel, at pallens øverste del 20 er udformet tredimensionalt med forstærkende ribber 22, der korresponderer med de i underdelen 16 udformede ribbepartier 24. Mål 600 x 800 x 140.

Eksempel dl i pallens udnerside 16 er udformet med en 10 nvåd"-vægt på 7,5 kg og en vægt efter tørring 2,5 kg, og pallens øverste del er udformet med en "våd11-vægt på 4,5 kg og en vægt efter tørring på 1,5 kg.

Fig. 6 viser en lastepalle, mål 800 x 1200 x 150.

Eksempel e): Pallen har et tredimensional midterdel 15 26 med en "våd"-vægt på 6 kg og en vægt efter tørring på 2 kg, samt to dækplader 28, hver formet på en plan formflade, og med en "våd"-vægt på 6 kg, en vægt efter varmpresning på 4 kg, og en vægt efter tørring på 2 kg. Endvidere har pladen ni tredimensionale ben 30, der hver har en "våd"-vægt på 20 0,3 kg, og en vægt efter tørring på 0,1 kg. Lim for montage af dækplader og ben på 0,05 kg. Færdig produkt vægt: 6,95 kg.

Fig. 7 viser en lastepalle, mål 800 x 1200 x 150.

Eksempel f): Pallen er sammensat af to ens, tredimen-25 sionale pladeelementer 32, som hver har på tværs af pladeparten udragende hule fremspring 34. Pladeelementerne er monteret med deres fremspring 34 vendende imod, og i anlæg med hinanden.

Hvert pladeelement 32 har en "våd"-vægt på 9 kg, en 30 vægt efter tørring på 3 kg, og ni 100 mm høje ben, hvert med en "våd"~vægt på 0,3 kg, og en vægt efter tørring på 0,1 kg. Lim for montage 0,05 kg. Det færdige produkts vægt: 6,95 kg.

Fig. 8 viser en lastepalle, der indeholder to trapez-35 profilerde midterplader 36, hvis ribber 38 krydser hinanden, samt to ydre, plane dækplader 40. På den ene af disse plader 13

LUV IDO/OO D I

pålimes ikke viste ben.

Både de trapezformede og de plane plader, henholdsvis 36 og 40 kan fremstilles enten stykvis ved diskontinuer formning, eller kontinuerligt på fortløbende bånd, efterfulgt 5 af henholdsvis plane, eller trapezprofilerede han og hun-prægeyalser. Herved opnås en stor fleksibilitet for lastepallens fremstilling, da der kan vælges et større eller mindre antal pladelag, der ydermere som følge af presseprocessen kun medfører lave udtørringsomkostninger.

10 Eksempel g); To styk trapezprofilerede mellemlæg 36 har en "våd"-vægt efter formning på 4,5 kg, en "våd"-vægt efter presning på 3,0 kg, og en vægt efter tørring på 1,5 kg. To styk plane dækplader 40 har en "våd"-vægt efter formning på 4,5 kg, en "våd"-vægt efter presning på 3,0 kg, 15 og en vægt efter tørring på 1,5 kg. Ni styk ben (ikke vist) har hver en "våd"-vægt efter formning på 0,3 kg, og en vægt efter tørring på 0,1 kg. Lim for montage 0,05 kg.

I de beskrevne udførelsesformer vil lastepallernes pladedele og ben kunne udformes tilsammen under en fælles 20 påsugningsoperation, eller også kan de udfo'rmes ved hver sin påsugningsoperation. Benene vil om ønsket også kunne fremstilles af et andet materiale end fiberråstof, men det har vist sig, at man ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen vil kunne fremstille ben, der er tilstrækkelig 25 bæredygtige og robuste, samtidig med, at de har en lav vægt, som angivet i eksemplerne.

Endvidere tillader fremgangsmåden ifølge opfindelsen, at der problemløst til fiberpulpen vil kunne tilsættes særlige armeringsfibre, når særlig store styrker ønskes.

30 Ved formgivningen af elementerne kan der tillige tages hensyn til anbringelse af yderligere, udvendige for-strærkningsmidler. Fig. 9 til 11 angiver nogle eksempler for bærende elementer i form af lastepaller, idet der eksempelvis som angivet i fig. 10 anbringes en fælles standskinne 35 44, eksempelvis af træ, under pallens ben, eller som angivet i fig. 11 anvendes en særlig, af ben 46 og en fælles stang- 14 DK 166736 B1 skinne 48 sammensat palle-underdel 50, der er fremstillet af samme materiale som lastepallens pladepartf '52.

Som allerede omtalt medfører den for opfindelsen ejendommelige afsætning af et fiberråstoflag med så stor en 5 tykkelse, at denne i det væsentlige tilvejebringer den for elementet ønskede bæredygtighed, den mulighed at udnytte lagtykkelsen til en yderligere forøgelse af bæredygtigheden derved, at der i fiberråstof laget tilvejebringes variationer i lagtykkelsen, eksempelvis som et sammenhørende struktur-10 mønster. Herved menes, at der ved variationer i lagtykkelsen dannes f.eks. ribbelignende formationer, ved hvilke elementernes lagtykkelse er større end i de øvrige områder af elementet. Ved en tilpas udformning og anordning af sådanne, eller tilsvarende andre formationer kan der opnås en forøget 15 stivhed i elementet, hvorved dettes bæredygtighed forøges.

Fig. 12 til 15 giver eksempler for sådanne variatio ner. Som ligeledes allerede omtalt kan sådanne variationer tilvejebringes ved anvendelse af en for et luftformigt, ved et undertryk virksomt arbejdsmedium gennemtrængelig form, 20 som har en for arbejdsmediet gennemtrængelig' formflade med en permeabilitet, der varierer i overensstemmelse med de tilstræbte variationer i elementets lagtykkelse-.

Fig. 12 viser et tværsnit igennem en lastepalle, der er opbygget af to ribbeprofilerede inderelementer 54, som 25 på ydersiden er overdækket af to plane dækplader 56. Hvert inderelement 54 er i en enkelt arbejdsgang fremstillet af et fiberråstof, som er afsat på sugeformens formflader med en vægtykkelse, der varierer fra ribbetop til ribbebund, idet den er størst ved ribbetoppen 54a, og mindst ved rib-30 bebunden 54b. Ribbeformationens tværsnitsprofil er kantet, og inderelementerne 54 er i indbyrdes anlæg ved deres toppe 54a.

Fig. 13 viser et tværsnit igennem en lastepalle af samme type, dog med den forskel, at inderelementerne 54 er 35 i indbyrdes anlæg ved deres bunde 54b, så at det er ribbetoppene 54a, som bærer dækpladerne 56.

15

Fig. 14 viser et tværsnit igennem en lastepalle, der kun har et enkelt inderelement 58, der med sine toppe 58a og bunde 58b ligger an mod udvendige, plane dækplader 60. Også dette inderelement 58 er som beskrevet fremstillet i 5 en enkelt arbejdsgang med en sådan variation i lagtykkelsen, at - denne er størst ved ribbetoppen 58a, og mindst ved ribbebunden 58b.

Fig. 15 viser et eksempel på et støtteben 62 for en lastepalle. Benet 62 har potteform, og det er fremstillet i 10 en enkelt, ved påsugning af et fiberråstof virksom arbejdsgang som beskrevet. Også dette element har forskellig lagtykkelse, idet det er tykkere ved bunden 62b.

Fig. 16 illustrerer, hvorledes sådanne variationer af lagtykkelsen kan tilvejebringes i henhold til opfindelsen. 15 Som skematisk illustreret anvendes der til påsugning på formens formflade, af en af fluidiseret fiberråstof dannet, let afvandelig pulp en for et luftformigt, ved et undertryk virksomt arbejdsmedium gennemtrængelig form 64, som har en for arbejdsmediet gennemtrængelig formflade 66. I overens-20 stemmelse med, at der skal dannes et ribbeprofilleret palleelement 68, ved hvilket materialelaget i ribbetoppen 68a er tykt, og i ribbebunden 68b er tyndt, anvendes der en form med en ribbeprofileret formflade 66 med variant permeabilitet, idet ved formfladen 66 er tyk ved formfladetop-25 pene 64b, og tyndt ved formfladebundene 64a. Dette medfører, at påsugningseffekten vil være mindre ved den af formfladetoppene 64b dannede, end ved den af formfladebundene 64a dannede del af formfladen. Dette medfører igen, , at der under påsugning af den tilførte fiberpulp afsættes mindre 30 fibermateriale ved formfladetoppene 64b, som danner ribbetoppene 68a, hvorved disse, og dermed den af dem dannede ribbeformation får en forholdsvis stor lagtykkelse, og dermed en stor styrke. Denne fremstillingsteknik kan i princippet anvendes ved mange forskellige variationer af lagtykkelsen, 35 og det ovenfor anførte skal kun være et typisk eksempel herfor.

16 DK 166736 B1

Opfindelsens anvendelighed er i det ovenstående illustreret ved eksempler for lastepaller. Den Ran med lignende fordele også anvendes til fremstilling af mange andre slags bærende elementer, herunder vægelementer til forskellige 5 formål, byggelementer, og isolerende elementer. Endvidere fremgår af ovenstående, at der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er åbnet en vej for formålstjenlig anvendelse af mange slags udgangsmaterialer og tilsætningsstoffer. Opfindelsen åbner ligeledes mulighed for problemløs inkor-10 porering af folier eller netagtige emner i den formede genstands yderside.

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af bærende elementer, herunder lastepaller, ved afsætning af et fluidiseret cellulosefiberråstof på et formgivende underlag ved påsugning 5 af en pulp af fiberråstoffet på dette underlag, kendetegnet ved, at der af det fluidiserede fiberråstof fremstilles en pulp, som under anvendelse af et langfibret udgangsmateriale har forbedrede afvandingsegenskaber, at denne pulp påføres underlaget i en sådan mængde, og at påsug-10 ningen foretages styret på en sådan måde, at der på underlaget ved påsugningen afsættes et fiberråstoflag med så stor en tykkelse, at det tilvejebringer den for elementet ønskede bæredygtighed, hvorefter elementet færdiggøres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendete g-15 net ved, at der fordelt over fiberråstof laget i dette tilvejebringes én eller flere variationer i lagtykkelsen ved, at påsugningseffekten under en fælles påsugningsproces for den til hele elementets fremstilling fornødne fiber-pulpmængde varieres tilsvarende lokalt.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendeteg net ved, at afsætningen af fiberråstoffet med en til den ønskede bæredygtighed svarende tykkelse tilvejebringes som et sammenhørende strukturmønster med en i forhold til de øvrige områder af elementet større lagtykkelse.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-3, kendetegnet ved, at der til påsugning af en let afvandelig pulp af fiberråstoffet i den ønskede tykkelse anvendes en for et luftformigt, ved et undertryk virksomt arbejdsmedium gennemtrængelig form, som har en for arbejds-30 mediet gennemtrængelig formflade, hvis tykkelse er· afpasset efter tykkelsen af det fiberråstoflag, som skal af lej res ved påsugning af pulpen på denne flade.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet 35 ved, at der anvendes en form, hvis formflade har en permeabilitet, der varierer i overensstemmelse med lagtykkelsen DK 166736 B1 af henholdsvis den eller de lokale variationer af, eller det ønskede sammenhørende strukturmønster af“det ved påsug-ning på formfladen afsatte, let afvandelige fiberpulplag.

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående 5 krav, kendetegnet ved, at der som fiberråstof anvendes et udgangsmateriale, der indeholder lange fibre, -V. og som forarbejdes til en pulp ved anvendelse dels af en udslagning i en pulper, dels af en forudgående, separat, styret tørformaling, ved hvilken udgangsmaterialet opdeles 10 i doserbare mængder og findeles i sine fibre, hvorefter genstanden fremstilles af den således dannede pulp.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den forudgående separate formaling gennemføres som en flertrinsproces.

8. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 6-7, kendetegnet ved, at et en separat, styret tør formaling underkastet langfibret udgangsmateriale tilsættes i doserede mængder til en allerede i pulperen dannet pulp og underkastes en fælles tidsbegrænset udslagning med denne.

9. Fremgangsmåde ifølge ethvert af' kravene 6-8, kendetegnet ved, at der foretages en tilsætning af hjælpestoffer under den dannede pulps videreanvendelse.