DK172020B1 - Fremgangsmåde til dekoration af et emne, der skal formgives, anvendelse af fremgangsmåden ved fremstillingen af hule genstande samt de derved fremstillede genstande - Google Patents

Description

i DK 172020 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til dekoration af et emne, der skal formgives, typisk til en beholder eller en hul emballagegenstand, anvendelse af fremgangsmåden til fremstilling af svøb til konservesdå-5 ser såvel som andre formede beholdere eller emballagegenstande, og de derved fremstillede genstande eller produkter.

Det er kendt at dekorere et emne til en metalbeholder, 10 der skal formgives f.eks. ved stansetrækning på en sådan måde, at man på ydersiden af den formgivne beholder får tilvejebragt en ønsket dekoration, idet man ved den forudgående dekorering af emnet tager hensyn til den formgivning, som det pågældende emne vil blive udsat for.

15 I fransk patentskrift nr. B 2 535 858 (som svarer til USA patentskrift nr. A 4 556 312) omtales en anordning til trykning af cirkulære matricer, som er bestemt til stansning til dåser i overensstemmelse med et allerede i for-20 vejen ad optisk vej deformeret billede, idet det optiske system omfatter en overflade, som på et tidspunkt mellem dannelsen af emnet og stansningen af dåsen er tilpasset ud fra forskydningerne af afstande fra punkter på overfladen af dåsen lateralt i forhold til omkredsen i bunden 25 af denne.

I europæisk patentskrift nr. A 0 215 718 omtales en fremgangsmåde og et apparat til forudgående deformering af et trykt billede, som dekorerer en metaldåse, der er frem-30 stillet ved mekanisk udstansning. Dette apparat, med en leddelt stang, anvender en skabelon, hvis understøttelseskant er defineret ved hjælp af den leddelte stang og af afstande mellem successivt opmærkede streger på en prøve, som er udskåret i sidevæggen af en forsøgsdåse.

35 DK 172020 B1 2 I europæisk patentskrift nr. EP-A-0 202 928 omtales en fremgangsmåde, ved hvilken opnåelse af det forud deformerede billede på matriceemnet er baseret på ved hjælp af en computer at omdanne det oprindelige rektangulære bil-5 lede til et ringformet billede for den samme overflade, som tjener til trykning af det omtalte matriceemne. Denne omdannelse er baseret på en beregning af cirkulære koordinater for hvert punkt i det ringformede billede af emnet ud fra de rektangulære koordinater for et tilsvarende 10 punkt i det originale billede. En korrektion som følge af de anisotrope forhold vedrørende forlængelsen af emnet fremføres uden yderligere præcisering.

I cirkulære metalliske konservesdåser, som er opnået ved 15 dybstansning, og som typisk har et forhold mellem højde og diameter af bunden, som er større en 0,5, dannes der lokale forskelle på forlængelsen af sidevæggen svarende til fænomenet "stansningsmærker" og dette er desto mere udpræget, jo hårdere matriceemnet er. Disse uregelmæssig-20 heder, som viser sig mod den øverste del af dåserne, afspejler sig i deformering af dekorationen, streger (linier, bogstaver, tal) eller tegninger, der befinder sig på dette niveau. Når det drejer sig om dåser med en ikke-cirkelformet kontur, f.eks. såkaldte rektangulære 25 dåser, forekommer der også betydelige lokale uregelmæssigheder fra sammentrækning af væggen parallelt med bunden, hvilke uregelmæssigheder kan overlejres de ovenfor omtalte forlængelses-uregelmæssigheder.

30 De to ovenfor først omtalte kendte fremgangsmåder og den tredie fremgangsmåde er baseret på en og samme prædefor-mering af samtlige punkter på emnet, som befinder sig i et og samme niveau. De gør det ikke muligt at korrigere de ovenfor nævnte uregelmæssigheder, hvilket i praksis 35 fører til, at man enten undgår materialer, der er alt for anisotrope, eller at man tolererer forvridninger eller DK 172020 B1 3 unøjagtigheder i dekorationen på emnet i forhold til den ønskede dekoration, eller også fører det til, at man accepterer stukninger i de zoner, som er følsomme overfor de ovenfor nævnte uregelmæssigheder.

5

Et af formålene med opfindelsen er at tilvejebringe en fremgangsmåde til dekoration af emnet, som gør det muligt at frigøre sig fra sådanne uregelmæssigheder og begrænsninger samt de ikke helt gode resultater, som er knyttet 10 dertil.

Den foreliggende opfindelse angår først og fremmest en fremgangsmåde til dekoration af et emne, der skal formgives til et produkt ved en valgt fremgangsmåde, ved hvil-15 ken, i overensstemmelse med de principper, som er kendte fra europæisk patentskrift nr. EP-A-0 202 928, man udfører de foranstaltninger, der er angivet i indledningen til krav 1, og som er ejendommelige ved de foran-20 staltninger, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1.

Eftersom de dekorerede matriceemner fra en og samme fabrikations-portion og behandlingen deraf til formgivning 25 på konstant måde er orienteret i forhold til én retning, som er karakteristisk for udgangsmaterialet, f.eks. i forhold til valseretningen for det metalbånd, fra hvilket man har udskåret matriceemnerne, har man bemærket, at uregelmæssigheder med hensyn til forlængelse og sammen-30 trækning af produkter, som er dannet ud fra disse matricer, er reproducerbare med hensyn til placering og størrelse. Man har deraf sluttet, at kontrollen med præcision af deformeringerne af punkterne i uregelmæssighedszonerne gør det muligt at foretage en prædeformering, som er præ-35 cis i ethvert punkt i dekorationen, idet man for hvert punkt i denne zone eller i disse zoner sammenholder med DK 172020 B1 4 referenceopmærkningspunkter, der ligger tilstrækkeligt tæt ved punktet i disse zoner, og idet man interpolerer mellem disse opmærkede punkter på samme måde før og efter formgivningen. Først kontrolleres placeringen af referen-5 ceopmærkningspunkterne nøjagtigt på emnet og dernæst efter formgivningen, hvilket typisk foretages ved hjælp af en metrologisk anordning, som har en absolut præcision, der er bedre end 0,04 mm. Princippet vedrørende interpo-lering mellem referenceopmærkningspunkterne udføres der-10 næst på billedpunkterne selv ved den inverse transformation af dekorationen.

Den ovenfor beskrevne metode anvendes ligeledes på andre zoner af de formgivne produkter, hvilke zoner her beteg-15 nes som "semi-homogene zoner", fordi de transversale kontraktioner (= kontraktioner af væggen parallelt med den zone eller bund, hvor konturen forbliver konstant) i hver af disse er konstante på hvert niveau, og fordi de variable længdemæssige forlængelser (= forlængelser af væggen 20 vinkelret på bunden) forbliver de samme over zonens bredde. Referenceopmærkningspunkterne kan dér være mindre sammentrængte i bredderetningen, hvilket ikke forringer præcisionen af de ovenfor beskrevne interpoleringer.

25 I praksis opnås en meget god reproducerbarhed af dekorationen på den formgivne genstand i forhold til den originale dekoration eller dekorationen af den kliché, som klienten har tilvejebragt; typisk bedre end 0,2 mm over en bredde på 50 mm (= når man placerer klichéen ovenpå, 30 er der ikke en lokal afvigelse større end 0,2 mm), eller bedre end 0,3 mm over en bredde på 100 mm.

Det tilrådes at anvende referenceopmærkningspunkter, som på matriceemnet er adskilte med højst 5 mm, fortrinsvis 35 3,5 mm, langs længderetninger, som er vinkelret på kontu ren, der ikke er deformeret af formgivningen, eller der DK 172020 B1 5 ikke er deformeret mere end 45° i forhold til denne kontur, og som er adskilte med højst 15 mm, fortrinsvis 10 mm, langs linier, der er parallelle eller linier, der er deformeret mindre end 45° i forhold til de dele af kontu-5 ren, som har en kurveradius mindre end 35 mm.

For at lette fremstillingen af referenceopmærkningspunk-terne og aflæsningen af deres placering efter formgivningen, som f.eks. kan foretages af en operatør ved hjælp af 10 en optisk anordning, ligger disse referenceopmærknings-punkter fortrinsvis i et netværk af linier, eller de er båret af et sådant netværk, således som det er kendt per se. Dette netværk er med fordel sammensat af linier, som ved bunden er vinkelret på den ikke-deformerede kontur, 15 eller konturen i bunden af beholderen, og af linier, der er parallelle med denne kontur, idet afstanden mellem de første gør rede for kontraktioner af væggen i det formede produkt, og afstandene mellem de andre gør rede for forlængelser vinkelret på disse kontraktioner.

20

Fremstillingen af den eller de indgående emnefilm ved invers transformation udført på billedpunkterne af dekorationen gennemføres fortrinsvis under følgende betingelser: 25 d'x) man oversætter klichéen af dekorationen, der skal opnås, til numeriske farveværdier og opmærker disse ved hjælp af en anordning til afsøgning af billedet, f.eks. en såkaldt "scanner" eller et 30 kamera med høj opløsningsevne; man opsamler disse værdier i et informationssystem til billedbehandling, og man omdanner i dette system disse angivelserne af farverne i klichéen til billedpunkter for hver trykfarve; 35 DK 172020 B1 6 d'2) man overfører samtlige værdier til en computer, hvor hver af disse billedpunkter har sin placering opmærket i forhold til referenceopmærknings-punkterne i det formgivne produkt, f.eks. skær-5 ringen i et netværk af linier, hvorpå man ved in- terpolering, typisk ved hjælp af en algoritme, som dannes af computeren, bestemmer den udgangsplacering, som svarer til den opmærkede placering af billedpunktet i forhold til de opmærkede punk-10 ter på testmatriceemnet, og man bestemmer farv ningen eller ikke-farvningen af billedpunktet, som omgiver denne placering i aftrykkets omrids.

Når først denne og de indgående emnefilm for hver tryk-15 farve er trykt i overensstemmelse med udgangsplaceringerne i de således fastlagte billedpunkter, gennemføres dekoreringen af den eller de indgående matriceemner ved hjælp af denne eller disse film under anvendelse af en i sig selv kendt trykkemetode, f.eks. fugtig offset-tryk-20 ning.

Under forløbet af forsøg gennemført på rektangulære konservesdåser af aluminiumlegering har man bemærket, at dersom motiverne i dekorationen blev gengivet med en stor 25 nøjagtighed ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, havde man omvendt i den øvre del af vinkelzonerne i de opnåede dåser en signifikant lysere nuance af farverne. Ansøgeren har iagttaget, at de således lysere overflader var kraftigt kontraheret parallelt med bunden og 30 ved hjælp af den opmærkede netværkstransformation, har man besluttet, at overfladen af visse masker som helhed var formindsket, hvilket forværrede deres lysere farve.

Man kan foreslå følgende simplificerede forklaring: når 35 den transformerede bredde er meget mindre end udgangsbredden, fører den inverse transformation af de farvede DK 172020 B1 7 billedpunkter til billedpunkter på emnet, som ikke udfylder denne udgangsbredde, og den direkte transformation af emnet til en beholder fører til en lysere farve, som skyldes afstanden mellem disse deformerede billedpunkter 5 af emnet.

Sådanne lineære kontraktioner er desto kraftigere, jo mindre kurveradius for konturen i bunden er, og jo mere omfangsrig niveauet af netværkszonen eller masken i for-10 hold til bunden er, således at forholdet eller niveauet h/2R, for hvilket . h er højden af den betragtede zone på det formede produkt i forhold til sin bund eller den del, hvori 15 konturen ikke er deformeret, og . R er kurveradius for den ikke-deformerede kontur lige under den i betragtning værende zone; 20 i almindelighed er at betragte som et godt kriterium.

Når det drejer sig om metalkonservesdåser af aluminiumlegering, afhænger de lineære kontraktions-forhold, typisk som vist i det følgende, af dette forhold h/2R som føl-25 ger: h/2R Kontraktions-forhold 0,3 1,5 30 0,5 1,7 0,8 2

For at undgå den ovenfor beskrevne lysere farve og for at 35 på denne måde at forbedre resultatet af farver og af streger i de zoner, som er sammentrukne ved formgivnin- DK 172020 Bl 8 gen, har man fundet det effektivt at underopdele de farvede billedpunkter af dekorationen, som bæres af klichéen på det pågældende tidspunkt (fortrinsvis trin d'2), hvor man foretager afgørelsen af farvningen af billedpunkterne 5 til påtrykning af emnefilmen, hvilket i det mindste skal gælde for de dele af emnet, som svarer til et forhold h/2R-forhold større end 0,5.

Denne underopdeling af de farvede enkeltbilleder af deko-10 rationen er effektiv, når man gennemfører den i kontraktionsretningen for hver sammentrukket zone, og underopdelingsforholdet er så fortrinsvis lig med et helt tal, som er umiddelbart større end det maksimale kontraktionsforhold for det formgivne produkt i den pågældende zone.

15

Dekorationens højde vil således, og det er helt almindeligt i tilfældet af dekorationer af konservesdåser, omfatte zoner med forholdet h/2R mellem 0,5 og 1, og for at kunne opnå et godt udbytte af farver og af tegn i ethvert 20 punkt af dekorationen, anvender man fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved, at man opdeler dekorations-klichéens billedpunkter i computeren med et underopdelingsforhold på 2 i retning af kontraktionerne, hvilket i det mindste er gyldigt for enhver del med h/2R større end 0,5 og end-25 nu bedre for enhver del med h/2R mellem 0,3 og 0,5.

Ved den praktiske gennemførsel af fremgangsmåden, dvs. måling på referenceopmærkningspunkterne før og efter formgivningen, er målinger, som er karakteristiske for 30 det formgivne produkts geometri, for formgivningsmetoden og for kvaliteten af det anvendte matriceemne ekstremt præcise og temmelige langvarige, og kan f.eks. tage op til 4 timer. Modsætningsvis er fremstillingen af emnefilm med udgangspunkt i den ny dekorationskliché hurtig, 35 f.eks. fra 30 til 45 minutter, takket være de anvendte DK 172020 B1 9 midler til skandering og beregning. Ændringer af dekorationerne er således i høj grad gjort lettere.

Den foreliggende opfindelsen har som et andet formål an-5 vendeisen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen i tilfælde, hvor denne anvendelse har vist sig særlig fordelagtig: i første række ved fremstillingen af svøbet af dekorerede konservesdåser, som består af aluminium eller legering eller hvidblik, idet svøbet af trukne dåser i 10 hvidblik udviser de samme typer af uregelmæssigheder som svøbene af trukne dåser i aluminium eller i legeringer.

Som det er belyst i eksemplerne, er uregelmæssigheder knyttet til anisotropien udprægede i tilfælde af sådanne svøb af konservesdåser af aluminiumlegering, for hvilken 15 dekorationen når et h/2R-niveau, der er større end 0,5, når disse dåsesvøb er trukne ud fra matriceemner med en brudstyrke større end 260 MPa, og anvendelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er således uundværlig til opnåelse af en god reproduktion af streger og motiver i 20 dekorationen på klichéen. Anvendelsen af fremgangsmåden er ligeledes fordelagtig i alle de tilfælde, hvor en formgivning af det formede produkt i plastisk tilstand, almindeligvis som en beholder, medfører lokale deformations-uregelmæssigheder i retning af forlængelser og/eller 25 kontraktioner, og især når det drejer sig om emner af plastmateriale, som formes ved varmeformgivning, idet formgivningstemperaturen er begrænset af farveindholdet i dekorationen og typisk befinder sig mellem 150 og 200 °C. Anvendelsen af den foreliggende fremgangsmåde har ligele-30 des betydelig interesse ved fremstillingen af beholdere af multilags-plastmaterialer eller multilags-metalplast-materialer, som formes ved stansning, ved fremstillingen af hule beholdere af aluminium eller af legering med en tykkelse mindre end 0,18 mm, idet disse typisk omfatter 35 en stansning, og ved fremstillingen af metalkapsler eller metalbaserede kapsler som formes ved stansetrækning, DK 172020 B1 10 f.eks. baseret på Al, Pb eller Pb/Sn, hvidblik, eller me-tal/polyolefin, idet deres skørt er dekoreret med motiver omfattende farver og/eller tegn.

5 Den foreliggende opfindelse angår i endnu en udførelsesform visse af de opnåede produkter, især dekorerede konservesdåser, som er stanset, eller som er stansetrukket i et enkelt stykke, hvor dekorationen omfatter zoner med et h/2R-niveau, der er større end 0,5, idet disse dåsesvøb 10 er bemærkelsesværdige gennem deres meget gode gengivelse af farver og af tegn i ethvert punkt, såvel øverst på-skørtet (den øverste del af dekorationen) som nederst på skørtet. Forskellen mellem dåsesvøbene, ifølge den kendte teknik, som eventuelt er konstateret ved hjælp af for-15 størrende midler, er meget tydelig. Den er endnu mere tydelig i det tilfælde, hvor dåsesvøbene er en endnu dybere stansetrækning, idet dekorationen omfatter zoner, hvor forholdet h/2R er større end 0,8, idet den fremragende kvalitet i ethvert punkt af dekorationen opretholdes, 20 herunder også udbyttet af farver på grund af tiltaget med underopdeling af billedpunkterne. I hver af disse to tilfælde er dåsesvøbene typisk af aluminium eller af legering eller af hvidblik. Dåsesvøbene af aluminium eller af legering udmærker sig så yderligere gennem deres hårdhed 25 og eventuelt deres reducerede tykkelse, f.eks. mere end 330 MPa brudstyrke og eventuelt en tykkelse af svøbet mindre end eller lig med 0,23 mm, hvilket udgør forhold, som ikke har kunnet anvendes ved kendt teknik på grund af alt for store uregelmæssigheder ved deformation af deko-30 rationen.

Den foreliggende opfindelsen angår mere alment en enkeltstyks-beholder, som er formet ud fra et dekoreret emne, hvis laterale dekoration omfatter zoner med h/2R-niveauet 35 mindst lig med 0,5, og som ofte overskrider 0,8, idet udbyttet af farver og af streger i denne dekoration er godt DK 172020 B1 11 på ethvert niveau af denne dekoration, idet en sådan beholder enten er af et flerlags plast- eller metalplastma-teriale, eller af aluminium eller legering med en tykkelse mindre end 0,18 mm. Anvendelse af et for uddekorer et 5 emne og uregelmæssighederne vedrørende deformation, der er knyttet til formgivning, kan konstateres ved iagttagelser af rasternetværkerne, f.eks. med en forstørrelse på 10-30: afstanden mellem to linier med nærliggende rasterpunkter på en og samme trykfarve og hældningsvinklen 10 af disse linier er konstante inden for 1% over næsten den fulde højde af den laterale dekoration af de trukne genstande ifølge opfindelsen, idet kontrollen f.eks. gennemføres ved målinger langs en frembringer, der går pålangs eller skrå på det trukne materiale. Der er typisk i en 15 sådan dekoration 120-180 rasterpunktlinier pr. inch (2,54 cm) for hver trykfarve.

Denne første kontrol kan gennemføres, når det drejer sig om metalliske beholdere ved at kontrollere intensiteterne 20 af mindst to basisfarver (sædvanligvis grøn, blå eller rød) som måles ved spektrografi eller ved sammenlignende densitometri i tilsvarende områder af dekorationen på det trukne materiale og på det ikke-formede emne, især i områder, hvor h/2R er større end 0,5, og som fortrinsvis 25 befinder sig mindst 10 mm fra det øverste punkt af dekorationen, idet forskellen i intensitet for hver farve mellem det trukne materiale og emnet så er mindre end 8%.

De således beskrevne kontrolmetoder lader sig anvende på samtlige produkter opnået ved fremgangsmåden ifølge op-30 findelsen.

Den foreliggende opfindelse angår endvidere ifølge endnu en udførelsesform en metallisk kapsel eller en plast-metalkapsel, f.eks. af en af de ovenfor anførte arter, 35 som er stanset eller stansetrukket i et enkelt stykke ud fra et dekoreret emne, idet skørtet af denne kapsel er DK 172020 B1 12 dekoreret med motiver i farver og/eller med streger, og idet dekorationen på denne kapsel hyppigt omfatter zoner, ved hvilke niveauet af h/2R mindst er lig med 0,8, og idet udbyttet af farver og af streger på denne dekoration 5 er godt på ethvert niveau af denne dekoration. En sådan kapsel er typisk en flaskekapsel med et skørt, som er dekoreret i forvejen, hvilket er hidtil ukendt.

Som resumé kan anføres følgende fordele ved opfindelsen: 10 dekorationen på klichéen er opnået på den formgivne genstand med en fortrinlig overensstemmelse, typisk bedre end 0,2 mm for tekster og streger, og et fortrinligt udbytte af farver og af tegn i ethvert punkt 15 uafhængigt af de uregelmæssigheder, som er knyttet til deformations-processen og uafhængigt af kvaliteten af emnet, idet nøjagtigheden af denne reproduktion stammer fra anvendelsen af for-deformationen på selve enkeltbillederne, hvilket typisk foregår i en 20 mængde på 200-900 enkeltbilledenheder/cm; sikkerhed for nuancer i firefarvet tryk selv i zoner med en kraftig kontraktion på grund af den fiktive modifikation af enkeltbillederne; 25 mulighed for ændring af dekorationen, idet de indbyrdes forhold mellem punkter på emnet og deres transformerede værdier under formgivningen samt ved den logiske interpolation og inverse transformation af 30 enkeltbillederne af de forskellige farver allerede er blevet etableret; mulighed for at anvende emner af meget forskellige kvaliteter, især mere økonomiske nuancer; 35 DK 172020 B1 13 mulighed for at anvende emner af aluminium eller af legering eller af hvidblik, som er hårdere og derfor mere anisotrope, og som eventuelt er tyndere, idet man f.eks. søger at bevare den samme stivhed i då-5 sesvøbet; og betydelige besparelser, der opnås ved sådanne reduktioner af tykkelsen, hvilket typisk kan nå op på ΙΟΙ 5% relativt.

10

Eksempler og forsøg

Opfindelsen illustreres i det efterfølgende ved hjælp af fotokopier af de omhandlede genstande, og hvor 15 fig. 1 og 2 i udsnit viser bundene af to dåsesvøb, som er trukne, og som har en cirkulær facon, og figurerne 1A og 2A i udsnit repræsenterer deres respektive skørter, 20 fig. 3 viser et testmatriceemne til et svøb af en rektangulær dåse, fig. 4 viser en del af skørtet af produktet formet ud fra dette matriceemne, 25 fig. 5 viser en del af det tilsvarende skørt, som er opnået ud fra et emne, som har været forsynet med et millimeternetværk med kvadratiske masker, 30 fig. 6 og 7 viser tilsvarende dele af det formgivne produkt og af det forudgående matriceemne, som er udstyret med millimeterinddelte transparenter, som muliggør skematisk opmærkning af den modsatrettede omdannelse af billedpunkterne, 35 DK 172020 B1 14 fig. 8 viser et aftryk af en original-kliché, som udgør en del af den dekoration, der skal fremstilles ved forsøget, 5 fig. 9 viser det dekorerede matriceemne, fig. 10 viser et matriceemne, som er dekoreret på samme måde, og som er bærer af netværket fra testmatricen med henblik på opmærkning af enkeltheder i dekorationen, 10 fig. 11 viser en del af den dekoration, som er opnået efter formgivningen, og som svarer til den dekoration, der skal fremstilles ud fra fig. 8, og 15 fig. 12 viser et andet udsnit af den dekoration, som er opnået efter formgivningen.

1. Indflydelse af hårdheden på deformations-uregelmæssighederne 20

Man tilvejebragte bånd af aluminiumlegering 5052, en reference ifølge Aluminium Association, i en ensartet tykkelse på 0,25 mm og i to tilstande H24 og H28. Legeringen 5052 indeholder ca. 2,5% Mg og 0,25% Cr. De mekaniske 25 styrkeegenskaber henholdsvis for de to tilstande var: (H24) brudstyrke 240 MPa og elasticitetsgrænse ved 0,2% 187 MPa; 30 (H28) brudstyrke 285 MPa og elasticitetsgrænse 248 MPa.

Man stansetrækker en matrice af hver type, som var forsynet med koncentriske opmærkningslinier med lige stor af-35 stand på 1 mm og med radiale linier, til et dåsesvøb med diameter i bunden på 46 mm og med højden 84,5 mm. Bundene DK 172020 Bl 15 af de to dåser 40 og 41 er vist på figur 1 (emne i tilstanden H28) og på figur 2 (H24), og sammenlignelige dele af deres respektive skørter er vist på figurerne 1A og 2A.

5

Man konstaterer den progressive forøgelse af forlængelsen af skørterne, idet afstanden mellem niveauerne tæt ved bunden som er mærket "90" og "100" (figur 2A) er på 6 mm, mens afstanden mellem niveauerne "160" og "170", der be-10 finder sig hen imod toppen af skørtet, er 10 mm.

På skørtet, vist på figur 1A, som svarer til det hårdeste emne, bemærker man de meget synlige anisotrope deformationer ud fra niveauet "150", som svarer til et h/2R-15 forhold på 50/86 = 0,58, og som allerede er synlige en smule længere nede ud fra niveauet "130" (h/2R = 0,35). Disse uregelmæssige deformationer medfører en maksimal forlængelses-zone, som er centreret på de vertikale frem-bringere 42 og 43 med "bølger" eller forlængelsesvariati-20 oner af mindre omfang i nærheden af den vertikale frembringer 44 og den cirkulære linie 160 (figur 1A).

Man kan gøre to bemærkninger: 25 - fremgangsmåden ifølge opfindelsen gør det muligt at opnå en nøjagtig dekoration øverst på skørtet, når det drejer sig om dåsen 40, for hvilken anisotropien er markeret, mens de fremgangsmåder, der kendes fra den kendte teknik, ikke muliggør dette; 30 man kan således gå ud fra et tyndere emne, idet tykkelsen gør det muligt at opnå den samme stivhed i dåsen, som kan bestemmes eksperimentelt og så opdeles ved et forhold, der befinder sig mellem forholdet for 35 brudstyrken og forholdet for elasticitetsgrænserne ved emnerne.

DK 172020 B1 16 2. Forsøg med rektangulære dåser af aluminiumlegering: deformationer

Matriceemnerne i disse forsøg er afskåret af de samme 5 bånd som emnet ved dåse 41 (5052 - H24, tykkelse 0,25 mm).

På figur 3 er vist et testmatriceemne 45, idet konturen 46 af bunden 47 er af den rektangulære type med vinkler 10 på 1/4 af omkredsen med radius 18 mm med de lange sider 64 mm og med de korte sider 20 mm mellem disse afrundinger, og idet den totale længde og bredde af bunden og også af dåsens svøb henholdsvis er 100 og 56 mm.

15 Opmærknings-rasten eller -netværket er baseret på konturen 46 i bunden 47, der omfatter de parallelle linier med denne kontur 46 med afstand på 2,5 mm og rette linier, som udgår i en ret vinkel fra den samme kontur 46. Dette raster er blandet af rektangulære masker under de retli-20 nede sider af konturen 46 og af den polære type i de vinkelstillede zoner, såsom 48. Linierne vinkelret pådisse dele af det polære netværk 48 er radiale, idet de passerer gennem centrum for den tilsvarende kvartcirkel 49 og er begrænset af de yderste radier 21 og 31 af denne 25 kvartcirkel 49 med en afstand på 10°, hvilket på omkredsen 50 giver en afstand på 10 mm.

Dette testmatriceemne 45 blev formet ved stansetrækning til en dåse 51, idet dens bund 47 så var af stivet ved 30 fremspring og ved strenge, som ikke ændrede geometrien af dens omkreds 46, og delene udenfor konturen 46 blev formet og trukket til et skørt 52, over hvilket der fandtes et kantstykke i flere trin. Figur 4 viser en del 53 af dette skørt svarende til delen 53 på den opmærkede matri-35 ceemne vist på figur 3, idet dens grænse 54 øverst på figuren er i nærheden af konturen 46 i bunden og dens lave DK 172020 B1 17 grænse 55 er i nærheden af den yderste del af skørtet 52.

Den næsten vertikale linie 25 markerer midten af zonen med afrundede vinkler, som findes i prøven 53 og som strækker sig stort set til den venstre kant 19 med linien 5 31 omdannet fra den yderste radius 31 af matriceemnet (figur 3). De forlængelser, som er opmærket ved afstandene mellem de perifere linier, såsom J og K, forøges mere og mere, idet man går fra basis 54 på prøven 53 mod dens øvre kant 55 (ved bunden på figuren). Disse tilvækster i 10 forlængelsen er maksimale i den centrale del af den vinkelprægede zone og centreret om dens medianlinie 26. De er synlige allerede ved bunden af prøven (linie C).

I denne vinkelzone 19-31 dannes der ikke alene forlængel-15 ser af maskerne, som vokser fra bunden 54 mod toppen 55 af skørtet 52; men ligeledes perifere kontraktioner, som stiger op til medianlinien 26 på begge sider af denne linie 26. De perifere bredder af maskerne kan sammenlignes med deres oprindelige bredder eller bredder på testmatri-20 ceemnet 45, idet det drejer sig om tre forskellige niveauer : . bredden (25,27) på højde med linien E, der er 11 mm fra bunden (dvs. h/2R =0,3) : = 3,5 mm for en oprin-25 delig bredde på 3,6 mm; . bredden (25,27) i niveau med linien H, der er 20 mm fra bunden (h/2R = 0,55): = 3,4 mm for en oprindelig bredde på 6 mm; 30 . bredden (25,27) i niveau med linien J, der er 30 mm fra bunden (h/2R = 0,83): = 3,2 mm for en oprindelig bredde på 7 mm.

35 I disse to sidstnævnte tilfælde er de perifere kontraktionsforhold således 1,76 og 2,19.

DK 172020 B1 18

Det er også interessant at sammenligne opmærkningen af deformationerne ved blandings-nettet på figur 4 med opmærkningen af deformationerne på et netværk med kvadratmillimeter store masker af prøven som vist på figur 5.

5 Denne prøve af skørtet 520 er udskåret omkring en midterdel, der er afrundet, 260 og svarer til en symmetrisk position i forhold til prøven 53 set i forhold til dens medianlinie 26. Dette netværk, som ikke følger konturen 46 fra bunden (figur 3), fører til en krydsning af linierne 10 på den fiktive linie 260, som muliggør opmærkninger, men som gør aflæsningen og organisationen af de indbyrdes forhold mellem referenceopmærkningspunkterne væsentlig mere vanskelige, end det er tilfældet med de opmærkede linier på figur 4.

15 3. Første_forsøg_med_formgivning_efter_dekorering_i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen og iværksat med en korrektion passende til de kontrakterede zoner 20

Man valgte som referenceopmærkningspunkter skærringspunkterne i netværket vist på figur 3, og man omdannede test-matriceemnet til svøbet på en rektangulær dåse, som allerede er beskrevet. Placeringen af referenceopmærknings-25 punkterne i forhold til konturen af bunden blev bestemt med en præcision på 0,02 mm ved hjælp af en optisk metrologisk anordning. Man tog derpå en kliché af dekorationen i firefarvet system, og man anbragte det i forhold til svøbet på dåsen således, at det dækkede hele den højre 30 højde af skørtet med undtagelse af 3 mm fra toppen og 3 mm fra bunden, dvs. en højde af 37 mm. Flere emneblanketter, som var identiske i deres art, deres geometri og deres orientering med testmatriceemnet 45, blev dekoreret ved hjælp af de fire farvefilm, der blev fremstil-35 let ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, dvs. ved modsatrettede forskydning af positionerne af billedpunkterne DK 172020 B1 19 i dekorationen fra klichéen, idet hver af disse placeringer blev opmærket med præcision ved interpolering i det indre af det netværk, i hvilke denne placering befinder sig. Man anvendte til udøvelsen heraf et skanderende ap-5 parat til at analysere billedet af klichéen, en computer og en tryknings-scanner, idet scanneren gav resultater med 720 enkeltbilleder pr. cm.

Man opnåede en bedre reproducerbarhed af stregerne og af 10 konturerne i motiverne i dekorationen; men det viste sig, at der i de afrundede zoner af vinklerne på hver dåse var lysere partier af farverne, som manifesterede sig fra 15-20 mm højde over bunden, og som stadig var synlige ved den øvre del af dekorationen. Successive forsøg bekræfte-15 de denne lokalisering af de lysere partier, som begynder helt diskret fra 10-12 mm fra bunden, og som her kun angår de afrundede vinkelzoner på dåserne.

Man har så tænkt sig, at disse lysere partier havde en 20 forbindelse med de perifere kontraktioner af de afrundede zoner, og man bestemte udviklingen i rækker af masker under formgivningen. Som eksempel skal her angives udviklingen af maskerne i prøven 53 mellem linierne J og K og mellem de stort set vertikale linier 25 og 36, idet må-25 lingerne blev gennemført i målestoksforholdet 4.

I den i det efterfølgende viste tabel 1 er den første i betragtning kommende maske (J,K/25,27) delt i to lige store dele af medianlinien 26. Målingerne af den perife-30 riske bredde og af højden af maskerne efter formgivningen, som stort set er deformeret til trapezfigurer mellem linierne 25 og 31, er middelværdier, idet produkterne bredde x højde så er lig med overfladen af den pågældende maske. Tabel 1 muliggør følgende iagttagelser: 35 DK 172020 B1 20 maskerne på svøbet af dåsen er alle trukket i retning af højden, lidt over de store sideoverflader på skørtet, mere kraftig i den afrundede vinkelzone: højden fordobles for maskerne J,K/25,27 og 27,28; 5 alle maskerne i dåsens svøb er kontrakteret med hensyn til deres bredde (perifer kontraktion), som er svag i midten af den store sideoverflade (ca. 5%), og som vokser inden for zonen af radiale vinkler, idet 10 bredden er divideret med 2,4 for maskerne i midten af radius J,K/25,27; værdierne i tabellen gør det muligt at beregne de observationer, som allerede er gjort i forbindelse med 15 figur 4. De i betragtning kommende maskeoverflader før og efter formgivningen er indført såvel som forholdene mellem disse overflader. Disse overflader er let forhøjet fra 2-12% på den store sidevæg af skørtet, dvs. for maskerne J,K/31,32 til 35,36. Maskernes 20 overflade er omvendt formindsket eller kontrakteret med sammenhængende forhøjelse af den lokale tykkelse i afsnittet med de radiale vinkler, idet forholdet mellem kontraktionen og overfladen kan nå op på 1,23 for medianmasken J,K/25,27.

25

Udover de perifere kontraktioner og kontraktionerne af maskeoverfladerne J,K/30,31 til 25,27 hvis punkter befinder sig på niveauer med h/2R-forholdet mellem 0,55 og 0,9, kan man bemærke sig små variationer af den perifere 30 kontraktion og af forlængelsen, som er knyttet til trækningen ligeledes på de store overflader af det formede skørt. Udøvelsen af fremgangsmåden gør det muligt at reproducere en dekoration på nøjagtig måde i ethvert punkt til trods for sådanne variationer.

35 DK 172020 B1 21

Forklaring af de konstaterede lvsere partier - afhjælpning

Man anbragte på masken J,K/23,24, som var lige med og 5 symmetrisk med masken J,K/27,28 i forhold til linien 26, et kalkeraftryk af en tæt maske, som skematisk viser rækkefølgen af billedpunkter, både af en reproduktion af den forstørrede og formede tilstand (figur 6) som af en partiel reproduktion af emnet (figur 7).

10

Man anbragte på kalkerpapiret i forhold til dekorationen af klichéen et kors, som skematiserede rækkefølgen af fem enkeltbilleder i bredden og af fem billedpunkter med et fælles centralbillede i retning af højden, idet hvert 15 billedpunkt således var en lille kvadratisk maske i kalkerpapiret .

Idet man gik ud fra den nøjagtige placering af hvert billedpunkt 56 i den horisontale streg i motivet i form af 20 et kors i forhold til toppen af masken J,K/23,24, bestemte man den nøjagtige tilsvarende position i masken J,K/23,24 i emnet, og man markerede det lille kvadrat af sporet, som omgav denne position, idet det punkt, hvor den firkantede plet 551 var så svarede til billedpunktet 25 56 i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindel sen.

Billedpunkterne 56-57 på den horisontale linie i udgangsdekorationen er således blevet omdannet til fem billed-30 punkter 561-571, der befinder sig i den tilsvarende maske i emnet, som er 2,2 gange større end den samme omdannede maske. Successionen af disse fem billedpunkter udviser tre tomme områder mellem hver af de fire første billedpunkter fra venstre og derpå følgende.

35 DK 172020 B1 22

Den inverse transformation af de fire supplerende billedpunkter i den vertikale streg, som er fyldt af billedpunktet 581 (figur 7) stammende fra udgangsbilledpunktet 58 (figur 6), er en enkelt af de tre ovennævnte tomme 5 felter. Alt i alt forbliver der åbne felter efter den inverse transformation af alle billedpunkterne i masken.

Man undgår således sådanne tomrum, som er bundet til den inverse transformation af billedpunkterne i dekorationen 10 i klichéen for en kontrakteret zone, ved fiktivt at underopdele disse billedpunkter til denne transformation.

Man har på denne måde divideret disse billedpunkter med 2 for zonerne nedenunder strålerne i den perifere retning på dåsens svøb, dvs. at hvert kvadrat på skemaet for fi-15 gur 6 viser et billedpunkt, som er opdelt i to rektangler, hvis centrale placeringer befinder sig 1/4 og 3/4 af bredden af det lille kvadrat, og hvilke rektangler der blev taget hensyn til ved den inverse transformation, som om det drejede sig om to billedpunkter. Denne korrektion 20 er blevet gennemført for hele højden af dekorationen i de udstrålende overflader, idet korrektionen ikke har virkning der, hvor den er unødvendig, således at denne simplificering, som går i retning af en kvalitetsikring, kan accepteres.

25 4. Forsøg med rektangulære dåser

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som er forbedret ved korrektionen med underopdeling af de små billedpunkter, 30 er blevet afprøvet med dele af dekoration valgt for deres følsomhed overfor små misformgivninger, og som er placeret hen over vinkeldelene på dåsen, som er formet ud fra testmatriceemnet 45.

35 På figur 8 er vist en dekoration af et kvindehoved med højden 45 mm og med bredden 83 mm, som er placeret rundt DK 172020 B1 23 om et hjørne af den formede dåse, og som strækker sig fra midten af en kort side til 10 mm efter midten af en lang side. Man anbringer tilsvarende rundt en dekoration med tegn og bogstaver om den modsatte vinkel af æsken.

5

Figur 9 viser disse dekorationer efter prædeformering ifølge opfindelsen og aftrykket på en matrice 59.

Figur 10 viser de samme dekorationer trykt på et matrice-10 emne 60, som er bærer af et rasternetværk til opmærkning.

Figur 11 viser en reproduktion ved fotokopi af en del af dekorationen af kvindehovedet på en dåse, som er opnået ud fra en blanket såsom nr. 59.

15

Figur 12 viser tilsvarende den modsatte del af dekorationen på den samme dåse og omfattende tekststykker.

Det ses, at dekorationen af kvindehovedet (figur 11) er i 20 overensstemmelse med den originale kliché og uden lysere dele af den del, der befinder sig foroven og til venstre, og som befinder sig i en udstrålende del, hvor h/D-værdien overskrider 0,8.

25 Man ser tilsvarende (figur 12) at tegnene og tekststykkerne fremstår korrekt.

5. Sammenlignende undersøgelse af to svOb af konservesdåser af aluminiumleoerina. som _er opnået henholdsvis 30 ved fremgangsmåden Ifølae opfindelsen og ved såkaldt anamorphose (jfransk patentskrift nr. B 2 535 858)

Den første dåse, som er opnået ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, har en bund med diametren D = 61 35 mm og et cirkulært cylindrisk skørt med højden h = 55 mm, som er fuldstændig dekoreret. Dekorationen af DK 172020 B1 24 skørtet omfatter linier og tekstafsnit, og ud fra et niveau på 26 mm fra bunden og opefter to billeder af ovnstegte kartofler, over hvilke der er anbragt en præparation baseret på tomat. Hele dekorationen og 5 især disse billeder af kartoflerne er klare uden no gen tilsyneladende forvrængning, og er af høj kvalitet. De således garnerede kartofler er i denne fremstilling appetitvækkende. Billederne deraf befinder sig mellem niveauerne (h/D) 0,47 og 0,90.

10

Den anden dåse, som er opnået ved hjælp af anamorpho-se, dvs. en spejlforvrængning ifølge fransk patentskrift nr. B 2 535 858, er let kegleformet. Den har en bund med diametren D = 78 mm og forsynet med side-15 skørt med riller (dybden af rillerne er 2,5 mm). Den har højden 72 mm og diametren af den frie ende er 100 mm. Dekorationen af skørtet omfatter linier og tekststykker, og ud fra et niveau på 21 mm regnet fra bunden og opefter på skørtet er anbragt et billede af 20 grøntsagssalat. Konturerne og farverne af grøntsags stykkerne bliver mere og mere udviskede, efter mængden som afstanden fra bunden øges, idet dette er meget udpræget over niveauet "35 mm over bunden", dvs. h/D = 0,45. Denne grøntsagssalat er ikke "appetitvæk-25 kende". Ved den øvre frie ende er h/D = 0,92.

Anvendelse

Den foreliggende opfindelse kan anvendes på samtlige de-30 korerede emballager, fremstillet ved formgivning af et emne, især konservesdåser til levnedsmidler.

Γ-—-———” ——--ΒΚ 172020 Β1 νο ιη ιη νο ιη σ> 1 co ιη ιη r^r^oo οο

V I/1) V * ^ Κ ^ \ V

U0 Ν Ν Ν' Ν Ν' Η Ο (O Η Η ιη ιη ιη οο οο m m ο ν ο οο ν in « « « « « « ν Ν' (NN Ν' CO Ν' Η o

CO HH

«tf CO N* co in in tji o (N i-ι tn v LO « « « * « « «

CO NN Ν' 00 00 H O

CO HH

co in in oo oo co in in cnoc-'H o> « in « « « « « « «

N NN Ν' CO Ν H O

CO HH

N H CO

co ιη ιη ν ν Ν’ n er.

v LO «« « « « « «.

H NN Ν' 00 00 H O

CO HH

h in n in in m <d

CO Ν ιη Η Ν Ν O Ν’ O

V « « « ^ ^ W K s o c^noo incoc^H h

CO HH

o ιη n tn co co ν ιη η ιη ιη o νο h

V « « « V V ^ K V

σι Ν N 00 Ν' CO ΙΟ Η H

N HH

σ m ν ιη n Ν ν ιη η ΝΝιησι h V ««V V««« kl

00 f'-NOO CO Ν' in H H

N HH

co ιη ν in N

Ν Ν ιη Η NONN H

V K V ^ S S *t

cv C^NCO CO in iD N H

N HH

c« ιη n co

Ν Ν ιη Η ΟσιΕ'-Ν' N

^ ^ ^ ^ V ^

in C^NOO CO Ν' Ν' Ν H

N HH

"e "e 0) <1) -—' -—'

"" E E Ό Ό <D (U

μ ~ wOOCW

0) E'-' E ~ (D <D E *C0

•P · E E d) E E ΰ) P P d) O

CO« w g Ό wg'OIJÆ'«-''-^ (0 · o — (0 (U '—- (0

P "v. Cd) HCOd) H CO Cfl CD <D

— &£ΐ g<0 G) <P ·<0 Ό 0) *P P COO

« CdOOPDOOPCDCDlOiO G) Ό 0) Ή 0) fl) Ή d) C (0 Η H

h .* p ·& > t-ι -Θ- > ε -<σ m-< ή

CO .O .C O Λ .C O W Q P P

H (0 0) d) Φ T, > > O o o (0 Ε" ---------

Claims (18)

1. Fremgangsmåde til dekoration af en overflade af et em-5 ne til et produkt, der skal formgives ved en valgt fremgangsmåde, hvorved man c) tager en kliché af en dekoration, som skal tilvejebringes på det formede produkt og tilordner den refe- 10 renceopmærkningsmidler, dx) omdanner dekorationen på klichéen til billedpunkter i mindst en trykfarve, 15 d2) opmærker placeringen af ethvert af disse billedpunk ter i forhold til referenceopmærkningsmidlerne, og opmærker den tilsvarende placering på et matriceemne, og 20 d3) for hver af trykfarverne påtrykker en emnefilm efter de tilsvarende placeringer af billedpunkterne, kendetegnet ved, at der 25 a) først tages et testmatriceemne og derpå placeres re-ferenceopmærkningspunkter fordelt over hele dets overflade, som vil blive påvirket af formgivningen af nævnte produkts matrice, hvorefter 30 b) testmatricen formgives til det ønskede produkt, idet placeringen af referenceopmærkningspunkterne på dette bestemmes, og dernæst i trin (c) og (d2) anvendes disse reference- 35 opmærkningspunkter på det formgivne produkt som refe- renceopmærkningsmidler for klichéen, og DK 172020 B1 27 i trin (d2) opmærkes den tilsvarende placering af hvert billedpunkt på matriceemnet i forhold til de nævnte referenceopmærkningspunkter på testmatriceem-net. 5

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at testmatriceemnet omfatter en del, hvis kontur ikke er deformeret af den nævnte formgivningsproces, og hvori referenceopmærkningspunkterne er fordelt på matri- 10 een med højst 5 mm afstand langs lodrette linier eller linier, der højst har en vinkel på 45° i forhold til konturen, og med højst 15 mm afstand langs parallelle linier eller linier med mindre end 45° i forhold til de dele af konturen, der har en krumningsradius mindre end 35 mm og 15 er lodret under de omtalte dele.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at referenceopmærkningspunkterne er forbundet med eller er båret af et netværk af linier, som er båret af 20 testmatriceemnet og som omfatter linier, der er vinkelret på konturen, der ikke er berørt af formgivningen, og linier, der er parallelle med konturen.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-3, k e n -25 detegnet ved, at man gennemfører trinnene (dx) og (d2) på følgende måde: ifølge (d:) oversætter man klichéen til numeriske farve-værdier og opmærker ved hjælp af en billed-skanderings-30 anordning, idet man indfører disse værdier i et billedbehandlingssystem, hvori man omdanner klichéens farveværdi-er til billedpunkter for hver trykfarve; og ifølge (d2) overfører man samtlige farveværdier til en 35 computer, hvori hver af disse billedpunkter får sin placering opmærket i forhold til referenceopmærkningspunk- DK 172020 B1 28 terne på det formgivne produkt, hvorpå man ved interpole-ring bestemmer den tilsvarende udgangsplacering i forhold til referenceopmærkningspunkterne på testmatriceemnet, og man afgør farvebelægningen eller ej af billedpunktet, som 5 omgiver denne placering i aftrykkets omrids.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at man underopdeler de farvede billedpunkter af dekorationen, der er båret af klichéen på det tidspunkt, 10 hvor man bestemmer farvningen af billedpunkterne til trykning af emnefilmen, hvilket gøres i det mindste for de dele af emnefilmen, som svarer til et h/2R-forhold større end 0,5, hvori h er højden af det formgivne produkt i forhold til sin del af ikke-deformeret kontur, og 15 hvori R er krumningsradius for konturen lodret under hver af disse dele med h/2R større end 0,5, således at man forbedrer udbyttet af farver og af tegn i de zoner, der er kontrakterede ved formgivningen.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at man gennemfører underopdelingen af de farvede billedpunkter i dekorationen i kontraktionsretningen for hver kontrakteret zone og efter et forhold, der er lig med et heltal umiddelbart større end det maksimale kon-25 traktionsforhold for det formgivne produkt i den nævnte zone.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det maksimale h/2R-forhold er mellem 0,5 og 1 for 30 de dekorerede dele af de omdannede produkt, og at man mindst gennemfører den nævnte underopdeling af de farvede billedpunkter for alle de dele af matriceemnet, som svarer til et h/2R-forhold større end 0,3, idet underopdelingsforholdet er lig med 2. 35 DK 172020 Bl 29

8. Anvendelse af fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-7 til fremstilling af en hul metallisk eller metalplastisk genstand ved stansning eller stansetrækning.

9. Anvendelse ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den pågældende hule genstand er svøbet af en konservesdåse af aluminium eller legering eller af hvidblik.

10. Anvendelse ifølge krav 8, kendetegnet ved, 10 at den hule genstand er svøbet af en konservesdåse af aluminium eller legering, hvori dekorationen omfatter zoner med h/2R-forholdet større end 0,5, idet fremstillingen gennemføres ud fra et matriceemne med en brudstyrke større end 260 MPa. 15

11. Anvendelse ifølge krav 8 til fremstillingen af beholdere af aluminium eller legering med en tykkelse mindre end 0,18 mm.

12. Anvendelse ifølge krav 8 til fremstilling af metal kapsler eller kapsler i metal overtrukket af plast ved stansetrækning.

13. Anvendelse af fremgangsmåden ifølge ethvert af krave-25 ne 1-7 til fremstilling af beholdere af plastmateriale, der er formgivede ved varmeformgivning.

14. Hul genstand fremstillet ifølge krav 8 og stanset eller stansetrukket ud fra et dekoreret emne, hvilken gen- 30 stand har et dekoreret ydre skørt, kendetegnet ved, at dette skørts dekorerede overflade i hele sin højde, som omfatter zoner fra et h/2R-niveau, der er mindst lig med 0,5, har en afstand mellem linier i nærliggende netværkspunkter inden for en og samme trykfarve og en 35 hældningsvinkel af disse linier, der begge er konstante, DK 172020 B1 30 til bedre end 1% relativt over hele denne overflades højde.

15. Hul genstand ifølge krav 14, kendetegnet 5 ved, at dekorationsområderne, der befinder sig i et h/2R- niveau, som er mindst lig med 0,5, omfatter mindst 2 basisfarver, hvis respektive intensiteter er lig med intensiteterne af de samme farver i det tilsvarende områder i det tilsvarende ikke-formede emne indenfor 8% relativt. 10

16. Hul genstand ifølge krav 14 eller 15, kende tegnet ved, at det består af et svøb til konservesdåse af aluminium eller legering eller hvidblik, eller også af en kapsel. 15

17. Hul genstand ifølge krav 16, kendetegnet ved, at den laterale dekoration omfatter zoner med h/2R-niveauet mindst lig med 0,8.

18. Hul genstand ifølge krav 14 eller 15, kendetegnet ved, at den er af aluminium eller af lege ring med en tykkelse mindre end 0,18 mm.