DK173032B1

DK173032B1 - Fremgangsmåde til epoxidation af olefiniske forbindelser

Info

Publication number: DK173032B1
Application number: DK198303414A
Authority: DK
Inventors: Franco Buonomo; Carlo Neri; Bartolomeo Anfossi; Antonio Esposito
Original assignee: Enichem Sintesi
Priority date: 1982-07-28
Filing date: 1983-07-26
Publication date: 1999-11-29
Also published as: JPH045028B2; IT1152299B; NO832722L; NO168768C; DE3365871D1; NO168768B; ATE21896T1; US4833260A; EP0100119B1; CA1196925A; DK341483A; DK341483D0; EP0100119A1; IT8222608A0; JPS5951273A

Description

i DK 173032 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til epoxidation af olefiniske forbindelser, ved v hvilken nævnte forbindelser omsættes med hydrogenper oxid, enten indført som sådant eller dannet med stof-5 fer, der er i stand til at udvikle det under reaktionsbetingelserne, ved en temperatur på 0-150°C og et tryk på 1-100 ata i nærværelse af en katalysator og eventuelt i nærværelse af et eller flere opløsningsmidler.

Hydrogenperoxid vides i nærværelse af egnede deri-10 vater af overgangsmetaller (Mo, V, W, Ti, osv.) at være i stand til at angribe olefiniske dobbeltbindinger under tilvejebringelse af epoxider og/eller glycoler. Den tilstedeværende glycolmængde er en funktion af den mængde vand, der indføres med hydrogenperoxidet, og for at opnå 15 høj epoxid-selektivitet er det derfor nødvendigt at anvende meget koncentreret hydrogenperoxid 70%) med deraf følgende sikkerhedsproblemer, der skyldes den kraftige dekomponering af hydrogenperoxidet, eller at anvende opløsningsmiddelblandinger, der er i stand til azeotro-20 pisk at fjerne det vand, der ledsager H202, og reaktionsvandet .

Det er også kendt, at polære opløsningsmidler (f. eks- vand) kinetisk forhaler epoxidationsreaktionen.

GB patentskrift nr. 1 583 398 angiver en frem-25 gangsmåde til epoxidation af definer med hydrogenperoxid under anvendelse som katalysator af et overgangsmetal fra grupperne IVA, VA og VIA i det periodiske system, eller af en organisk eller uorganisk forbindelse af et sådant metal. Disse katalysatorer er i mange tilfælde 30 opløselige i reaktionsmediet og følgelig besværlige at genudvinde. Endvidere må ved fremgangsmåden ifølge dette skrift det med den oxiderende reaktant tilførte vand fjernes ved destillation eller ekstraktion til undgåelse af en forringelse af selektiviteten for dannelse af 35 epoxyforbindelser.

US patentskrift nr. 2 870 171 angiver til anvendelse ved en fremgangsmåde som ovenfor anført wolframbaserede katalysatorer. Den opnåede selektivitet for DK 173032 B1 2 dannelse af epoxyforbindelser er imidlertid ikke overvældende god.

Det har nu overraskende vist sig, at en syntetisk zeolit indeholdende titanatomer er i stand til selektivt 5 at epoxidere olefinerne under opnåelse af høje epoxidud-bytter, også selvom der benyttes hydrogenperoxid i vandig opløsning, og selv når det er fortyndet til en lav koncentration, såsom 104 (den sædvanlige ligger på 10-70%), Sådanne zeolitkatalysatorer er endvidere heteroge-10 ne og således lette at genudvinde.

I overensstemmelse hermed er fremgangsmåden ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at der som katalysator anvendes syntetiske.zeoliter indeholdende titanatomer og med den almene formel: 15 xTi(>2, (1-x)Si02 hvor x ligger mellem 0,0001 og 0,04.

Foretrukne udførelsesformer for den omhandlede 20 fremgangsmåde ses i underkravene.

De til epoxidationsreaktionen anvendte syntetiske zeoliter er beskrevet i belgisk patentskrift nr.· 886.812. hvorfra her citeres nogle punkter, der illustrerer materialet og dets fremstilling.

^ Sammensætningsområdet for titansilicalitet udtrykt som molære forhold mellem reagenserne er følgende:

Molært reagens-forhold fortrinsvis

Si02Ti02 5-200 35-65 0H"/Si02 0,1-1,0 0,3-0,6 30 H20/Si02 20-200 60-100

Me/SiOj 0,0-0,5 0 RN+/Si02 0,1-2,0 0,4-1,0 ^ RN+ angiver den nitrogenerede organiske kation af ledt af den til fremstillingen af titansilicalitet (TS-1) anvendte organiske base.

DK 173032 B1 3 ' Me er en alkali-ion, fortrinsvis Na eller K.

Det endelige TS-1 har en sammensætning, der opfylder formlen xTiOj,(1-x)Si02, hvor x ligger mellem 0,0001 og 0,04 og fortrinsvis mellem 0,01 og 0,025. Dette TS-1 5 er af silicalit-typen, og alt titanet substituerer siliciummet.

Det syntetiske materiale har karakteristika, der er påvist ved røntgenstråle-undersøgelse og infrarød undersøgelse.

10 Røntgenstråle-undersøgelsen er foretaget med et pulver-diffraktometer udstyret med et elektronisk impuls-tællesystem, under anvendelse af strålingen CuKa". Titan-silicaliterne (TS-1) er karakteriseret ved et røntgenstråle-diffraktionsspektrum som vist i Fig. Ib. Dette 15 spektrum svarer overalt til det typiske spektrum for si-licalit (Fig. la), men det har visse klart "enkelte" re-flektioner, hvor dobbelte reflektioner. er tydelige i det rene silicalit-spektrum.

Da de spektrale forskelle mellem TS-1 og silicalit 20 er relativt små, kræves særlig nøjagtighed ved den 'spektrale bestemmelse. Af denne grund blev TS-1 og silicalit undersøgt med samme apparat under anvendelse af A^O^ som indre standard.

Tabel I viser de mest betydningsfulde spektrale da-25 ta for et TS-1, hvor x = 0,017, og for et rent silicalit.

Konstanterne for den elenentærekrystalcelle bestemtes ved mindstekvadrat-metoden på basis af de interplanære afstande for 7-8 enkelte reflektioner beliggende inden for området 10-40° 20.

30 En stor del af de interplanære afstande for TS-1 er tendentielt større end de tilsvarende afstande for rent silicalit, omend kun lidt, hvilket er i overensstemmelse med den større forudsigelige værdi for Ti-O-bindingsaf-standen i forhold til værdien for Si-O-bindingsafstanden.

r DK 173032 B1 4

Overgang fra en dobbelt reflection til en enkelt reflektion fortolkes som en ændring fra en monoklinisk symmetri (pseudo-orthorhombisk) (silicalit) til en effektiv orthorhombisk symmetri, "titansilicalit" (TS-1). I 5 Fig.l er de tydeligste blandt ovennævnte spektrale forskelle vist med pile.

Infrarød undersøgelse: TS-1 viser et karakteristisk absorptionsbånd ved 10 ca. 950 cm 1 (se Fig.2, spektre B, C og D), der ikke foreligger i det rene silicalit-spektrum (Fig.2, spektrum A) og også er fraværende i titanoxider (rutil, anastase) og i alkalititanater.

Spektrum B er spektret for TS-1 med 5 mol% Ti02, 15 spektrum C er spektret for TS-1 med 8 mol* Ti02, og spektrum D er spektret for TS-1 med 2,3 mol% Ti02-

Som det fremgår af Fig.2, forøges båndintensiteten ved ca. 950 cm-^ méd mængden af titan, der substituerer siliciummet i silicalit-strukturen.

20

Morfologis

Ud fra et morfologisk aspekt foreligger TS-1 i form af parallelepipeder med rillede kanter. En røntgenstråle-mlkroprøveundersøvelse har vist, at titanfordelingen in- 25 den i krystallen er fuldstændigt ensartet, hvilket bekræfter, at titanet substituerer siliciummet i silicalit-strukturen og ikke foreligger i andre former.

Fremgangsmåden til fremstilling af titansilicalit omfatter fremstilling af en reaktionsblanding bestående 30 af kilder for siliciumoxid, titanoxid og eventuelt et alkalioxid, en nitrogeneret organisk base og vand, idet sammensætningen udtrykt ved de molære reagensforhold er som ovenfor defineret.

Siliciumoxid-kilden kan være et tetraalkylortho-35 silicat, fortrinsvis tetraethylorthosilicat, eller blot et silicat i kolloidal form, eller et silicat af et al-kalimetal, fortrinsvis Na eller K.

DK 173032 B1 5 , Titanoxid-kilden er en hydrolyserbar titanforbin delse, fortrinsvis valgt blandt TiCl^, TiOClj og Ti(al-koxy)4, fortrinsvis Ti(OC2H5)4.

Den organiske base er tetraalkylammoniumhydroxid 5 og navnlig tetrapropylammoniumhydroxid.

Reagensblandingen underkastes hydrotermal behandling i en autoklav ve.d en temperatur mellem 130 og 200°C under dens eget udviklede tryk, i et tidsrum på €-30 dage, indtil krystallerne af TS-l-precursoren er dannet.

10 Disse fraskilles fra moderopløsningen, vaskes grundigt med vand og tørres. I vandfri tilstand har de følgende sammensætning:

xTi02,(l-x)SiO2,0,04(RN+)2O

Precursorkrystallerne opvarmes mellem 1 og 72 ti- 15 mer i atmosfærisk luft ved 550°C for helt at fjerne den nitrogenerede organiske base. Det endelige TS-1 har' følgende sammensætning: xTi02,(l-x)Si02 hvor x er som ovenfor defineret.

20 Kemiske og fysiske undersøgelser er gennemført på de således vundne produkter..

Epoxidationsreaktionen ifølge opfindelsen kan gennemføres portionsvis eller i et fast lag, i monofase-eller bifase-system.

25 Katalysatoren er stabil under reaktionsbetingelser ne og kan genvindes totalt og genanvendes.

De opløsningsmidler, der kan anvendes, omfatter alle polære forbindelser, såsom alkoholer, ketoner, ethe-re, glycoler og syrer, med et antal carbonatomer, der 30 ikke er for højt og fortrinsvis er mindre end eller lig 6.

Methanol eller tert.butanol er de mest foretrukne af alkoholerne, acetone er den mest foretrukne af ketonerne, og eddikesyre eller propionsyre er de mest foretrukne af syrerne.

^ De olefiniske forbindelser, der kan epoxideres ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, har den almene formel: DK 173032 B1 6 R, R, 1\ / 3

C = C

R ^ NR

r2 r4 5 hvor R^, R2r R3 og R4, der kan være ens eller forskellige, er H eller en alkyl-, alkylaryl-, cycloalkyl- eller alkylcycloalkylgruppe, Idet alkylgruppen har roellem 1 og 20 C-atomer, alkylarylgruppen har mellem 7 og 20 C-ato-mer, cycloalkylgruppen har mellem 6 og 10 C-atomer, og 10 alkylcycloalkylgruppen har mellem 7 og 20 C-atomer.

Grupperne R^, R2, R3 og R4 kan parvis danne mættede eller umættede ringe.

Endelig kan grupperne R^, R2, R3 og R4 indeholde halogenatomer, fortrinsvis Cl, Br eller I, og nitro-, 15 sulfonsyre-, carbonyl-, hydroxy-, carboxyl- og ether-grupper.

De definer, der kan epoxideres ved den. .foreliggende fremgangsmåde, er for eksempel ethylén’ , propylen, al-lylchlorid, 2-buten, 1-octen, 1-tridecen, mesityloxid, 20 isopren, cycloocten og cyclohexen. Det er velegnet at operere ved et tryk højere end atmosfæretryk, hvis der anvendes luftformige olefiner, således at de kan bringes i opløsning eller væskeform under reaktionsbetingelserne. Anvendelse af en temperatur højere end 0°C har en ind-25 virkning på reaktionshastigheden, selvom denne er høj allerede ved temperaturer nær 0°C.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen beskrives nærmere gennem følgende eksempler.

30 Eksempler 1-20 3 1,5 g Pulverformet katalysator, 45 cm opløsningsmiddel og 1 mol olefin indførtes i en 250 cm^ glasautoklav (olefiner, der er.luftformige ved stuetemperatur, indførtes med autoklaven underafkølet). Autoklaven blev 35 nedsænket i et bad, der holdtes ved den ønskede temperatur, og der tilførtes med en doseringspumpe 0,3 til 0,6 7 DK 173032 B1 mol vandigt (36% vægt/vol.) i løbet af 5-10 minutter under magnetisk omrøring.

Resterende H202 blev periodisk undersøgt ved udtagning af en opløsningsprøve og iodometrisk titrering af 5 denne. Da det var praktisk taget forsvundet, blev autoklaven atter bibragt stuetemperatur, og opløsningen blev analyseret ved kvalitativ og kvantitativ gaschromatogra-fi.

De med forskellige olefin-substrater opnåede resul-10 tater og de anvendte reåktionibétingelser er anført i Tabel II.

De samme epoxidationsreaktioner kan også gennemføres i fast lag som vist i følgende eksempler.

15 - Eksempler 21-31 3,5 g Katalysator med en partikelstørrelsesfordeling på 25--60 mesh indførtes i et 6 x 4 mm stålrør med en længde på 45 cm og med et volumen på 5 cm . En opløsning indeholdende 200 ml opløsningsmiddel og 20-40 g ole-20 fin blev fremstillet i en stålautoklav (i tilfælde af olefiner, der er luftformige ved stuetemperatur, blev autoklaven sat under tryk ved 15°c med samme olefin, indtil den ønskede vægtmængde var nået). Røret indeholdende katalysatoren blev nedsænket i et températurstyret bad, 25 og pumpning af olefinopløsningen blev påbegyndt samtidigt med pumpningen af den vandige i^Oj-opløsning ved hjælp af to doseringspumper, idet passagemængderne blev reguleret således, at det molære i^C^/olefln-tilførselsforhold lå mellem 10 og 90%.

30 Operationstrykket blev med en passende ventil ved udløbet fra katalysator-reaktorén reguleret til et tryk mellem 1,5 og 15 ata og under alle omstændigheder højere end trykket i autoklaven indeholdende olefinen. Det udløbende materiale blev perkoleret gennem en kondensator ved 35 io°C for at kondensere alle kondenserbare produkter, og blev derefter opsamlet og analyseret ved gaschromatogra-fi.

/* 8 DK 173032 Bl

De opnåede resultater er anført i Tabel III.

Eksempler 32-34

For at demonstrere, at H202-koncentrationen ikke 5 har nogen indvirkning på epoxid-glycol-fordelingen, viser Tabel IV eksempelvis de resultater, der blev opnået med allylchlorid i methanol under operationsbetingelserne fra eksemplerne 1-20.

10 Eksempel 35 3 3 40 cm Isopropanol og 10 cm vand indførtes 1 en 3 250 cm stålautoklav foret med teflon.

Autoklaven blev nedsænket i et bad, hvis temperatur holdtes ved 135°C, og sat under et tryk på 35 ata med 15 oxygen, idet den absorberede mængde kontinuerligt blev erstattet.

Efter 02-absorptIon på 0,2 mol (4,48 nomalliter) blev blandingen afkølet og befriet for tryk, og mængden af Η202 og peroxider i opløsningen blev titreret. Den in-20 deholdt 0,155 mol peroxid-oxygen (vurderet som H202)..

Af nævnte opløsning blev 40 cm^ overført til en 3 glasautoklav sammen med 10 cm H20 og 1 g titansilicalit.

5 g Propylen tilførtes ved underafkøling af autoklaven.

Autoklaven blev derefter under magnetisk omrøring nedsæn-25 ket i et bad, hvis temperatur holdtes ved 20°C, Efter 35 minutter blev opløsningen analyseret ved gaschromatogra-fi og titreret for at bestemme peroxidindholdet. Der blev opnået følgende resultater.

30 resterende peroxider (som H202) 5,5 mmol propylenoxid 110 mmol propylenglycol 8,5 mmol og således: 35 H 0?-omdannelse (peroxider) = 95,56% propylenoxid-selektivitet = 92,83% DK 173032 B1 9

Tabel I

TS-1 Silicalit(a) 9 Inter- (b) 7 Inter- (b) _ planær Rel. _ planær Rel.

(Cuka) afstand Int. (Cuka) afstand Int.

S _ d(A)___d_(A)_ 7,94 11,14 vs 7,94 11,14 vs 8,85 9,99 s 8,85 9,99 s 9,08 9,74 m 9,08 9,74 m 13,21 6,702 w 13,24 6,687 w 13.92 6,362 mw 13,95 6,348 mw 10 14,78 5,993 mw 14,78 5,993 mw 15,55 5,698 w 15,55 5,698 w* 15.90 5,574 w 15,90 5,574 w 17,65 5,025 w 17,65 5,025 w 17,81 4,980 w 17,83 4,975 w 20,37 4,360 w 20,39 4,355 w 15 20,85 4,260 mw 20,87 4,256 mw 23,07 3,855 s 23,08 3,853 s 23,28 3,821 ms 23,29 3,819 s 23,37 3,806" ms 23,71 3,753 ms 20 23,72 3,751 s 23,80 3,739 ms 23.92 3,720 s 23,94 3,717 s 24,35 3,655 mw 24,41 3,646 m 24,60 3,619 mw 25 25,84 3,448 w 25.87 3,444 w 25,97 3,431 w 26.87 3,318 w* 26,95 3,308 v* 29,23 .3,055 w 29,27 3,051 mw 30 29,45 3 >033 w 29.90 2,988 mw 29,90 2,988 mw 30,34 2,946 . w 30,25 2,954 w.

45,00 2,014 mw* 45,05 2,012 mw* 45,49 1,994 mw* 45,60 1,989 mw* 35 a) Fremstillet ved metoden ifølge US patentskrift 4.061.724, produkt calclneret ved 550°C.

b) vs: meget stærk , s: stærk, ms: middelstærk, m: medium, mw: middelsvag, w: svag, *: multiplet.

DK 173032 Bl 10 QJ iH ^ri >-»·—*

Pi3<tfnJ<Drtfa)rtJ<D<3 £,P J3 P i AIJ2 -P £ -U

ρ φ p O P O -P O P O

01 tT-X VM O .X O -X VM

^eegeEE||EE C OO OO O O O O 00 <; iom in w n u nit tn in

dø dø dø dP dP øø dØ dO dP dP dP

o O cno Η· p O 00 om P

i—t '—i *—I r I » I___

I P dP P P

o Pi p

U 41 Q) lOOdlOO'JOSrM'OOl/llOOMiOliOnN >,r-t P P rH CN H IN ri Η H rH

f—I t) H

0 in > ______

1 -H oe Ό P

ρρ<ρ ιοοιοιοοιο(Νΐηιοιο(ΝΐΛιηιηΛΝΗ·σΐΜθ X 0) 0) COCOiTvteeOCTil'-ffvOlCOCOr-'COCOeOO'NONCOONCT'

0 rH P

ftlllH w to > ----- -——— - p 10 & E W ® Q r-f Ή

1 ty ai<nt^or'00oor'0oo«oootnr-fneocn P rH

CNC dP 010ΜΛΟβν(ΛΟΌΟ\ΟΟισ\ΟΟθσισΌ\(Λσ> P p

o C rH Ρ P PPP « -P

tNlfl u P o H —---------- -p c ♦ · ΟΟΟΟΟΟΟΟΦΟΟΟίΛΐΛίΛΟΟίΛίΛΟΐΠ Ν ^

Ο) . Ο (D

•g __w" ο ^ η ρ ρ ο οιηοοοοοοοοοιοιηοιοοοοοιη Ο Ο Εη γη (μ rr,«j,cNr^t^-rH'j‘<NvO'pr'COoooNcor~ Ε Ε

__ 1 ' I

Li di t n in m ιο m » <ν m m oo m m m m m Ό

4J g k, k k. ^ k v h h W k v k k k » P

P OOOOOOPOOOOPPPfNPPOPP O

i i

--:-—--O

I · · IM

« ,χ .x « cr> P P p c (tf ri ® p opop o o o o o tn ΠΡ £ >1 G >1 ΰ WO XOPWO-P 5C O W 0 wo o wo § Ό O +> 30+J 3 Ο-ΡΟ-Ρ O-PI-PsO-Ps <*η ρ Π3 ι»ΛΙΛ (ΜΙΛΟ n« JpO Ο no Ο roo ρ ft,-H Κ Ο I W Ο I <ΊΠ Ο W Ο r^C ϋ Ο W Ο ρ

Og UOPUO-PWUOUOWUO Ο UO Ρ

---------— II

Ό C ·Η C β · 2 οχοο κ c c Π ο ο -ρ χ PC ® Q 5 C ej Ρ C ο ο &« ρ ® ρ »do Ο Ό >ι Ο 0 Λ * ο Ρ >1 Ή-Ρ -Ρ ΡΡΜΟΟ ρ >,Ϊ ε ΟιΒ Ε Ε ρ Ε 3: ε use 1η -η CUP ρ

ο Λ Ο >tJQ Ο PWOOO

^ Ρ S Ρ ί I I Ο Μ >»>1 φ ο, η <μ ρ ρ ε -η o u

Li ρΝΐηνιη«)Μ»σ\ορ«Μ·<ΗηνθΜΐοσιθ 7 ΡΡΡΡΡΡΡΡΡΡΓΗ DK 173032 B1 11 I-1-nc---' o d <-* i μ i-ι i h c λ nu o α> to o d « ο-μμα^μμμ cæ

D ED V O μ 0) D D O-M

U Ehh Ej! £ E ® EJi Eli , |I£E g E E ®

tJ 00>ιΟι-ΙΟ-Ι·ΗΟ<-ΙΙΟ<-Ι·ΜΙΟΉ·ΡΟ O OHH

C nu^itOitOiito ιλ O D n o O »h uh no >i • < > . μ υ υ .c υ oo υ o d d υ 43 <*Pr-f D tfC ίΗοο >14J*D >, <#> >n C #Ρ>ι£ιίθ.μο#μ<#·>ιμ

OH O £ nr rH O rH D fN rH HH O fo H oo Dm D O rH D

tn £ tn tn E tn E *-π Λ! ί η In E

i

I -H OP

η μ in

O X 4J

odd m mi-n ιο^η m o m m n-

>l*—i 4J (N rH rH

H ®H

0 B > j · 1 -H oo in

T) H

H 4J 00 rH CO <N IC CO 00 Γ" mon X D D co σιοο <n oh os oh r- r- co co H-i -μ D -H W M > "i D ~ E ω o ·“· ID cn in co o in o in oo <n en σ»

NC# O* β\ OH Ch CO O Oh OH OH Ot OH

O C Ή <n nj X Ό H rH ' “^—————— - " — Η I -P x

j; V „ n o m ino<N min omn rH 3 μ e o o rH m Nin m m η H

Φ *r4 ·£ * V ·» v * *k V v «k * V

-Q 0 > P m iM^· H CVJ CO <3· ΙΛ ro (N IN

u μ -η \

Eh λ -μ pi • <#> m o co m m o om o m o

Eli nr m ίο ininic ic nr m n nr u O o om in o o o o o o o

Eh rH rH rH rH <N f Γ"- Hf Hf 00 CO

W .X

tn rH

C (0

•H D D rH D DO

C H 5 c C C C

a d x οχ o -μ w o x o o x «•o o -μ o -μ a o 4-* o μ μ o <-H »o m D m d 43 m Dm DD m cu-h x o x oix οχ υ o x

OE U DU ιβ-μο DU DDU

C S C

•Η μ D

Ή C 6 X

DC D H C CD

rH D H * D D 45

O rH >, ,¾ s μ s μ O

>i s 0< = s >, 3 t) rH

43 O H 43 O ϋ μ M d 1 I >1 D & ·» in rH υ m

M rH <N m Tt mio l~~ CO OH O rH

2 ΓΝ <N <N CN fN (N (N ΓΗ iN m m DK 173032 B1 12 r 0 u n o m

OdP k * * C σ> r~ o < "«

I -H dP

H +> in w co OJ<*J - - 0 ci Φ m m ^

>1<-( 4J

Η ΦΉ 15 <0 >

1 Ή dP

XJ 4-> CN O Γ~ H M P - - - X <L) 0) η io d QHU 00 CO 00

ft ΟΙ -H

W (Λ > u 0 in m m

E-l H H H

S-- iH 1-1 a> tu in n in X, 4-1 E - ' - io -H o o o

tH P

»

K

« dP O O O

(l, -d <* • r—1

ϋ O

c > 0 \

-X P

1 tr> o vo o.

<N ft Η Γ0 VO

O >

CN

S dP

U)

Cn

C

•P

C H

10 0) W K W

8Ό O O O

ΗΌ Π Μ rt

ft-H S s S

o e u o u « Μ N (Λ ^ a ro ro co

Claims

2. Fremgangsmåde Ifølge krav 1,kendeteg ne t ved, at hydrogenperoxidet foreligger i fortyndet vandig opløsning.
3. Fremgangsmåde Ifølge krav 1,kendetegne t ved, at hydrogenperoxidet i den vandige opløsning 20 udgør mellem 10 og 70% vægt/volumeh.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der benyttes et polært opløsningsmiddel.
5. Fremgangsmåde Ifølge krav 4,kendeteg- 25. e t ved, at det polære opløsningsmiddel vælges blandt alkoholer, glycoler, ketoner, ethere og syrer med et antal carbonatomer mindre end eller lig 6.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at alkoholen er methanol eller tert.butanol.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 5,kendeteg ne t ved, at ketonen er acetone.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at syren er eddikesyre eller propionsyre,
9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendet eg- 35. e t ved, at olefinforbindelsen vælges blandt ethylen, propylen, allylchlorid, 2-buten, 1-octen, 1-tridecen, mesityloxid, isopren, cycloocteii og cyclohexen.