DK173560B1

DK173560B1 - Rekombinant pseudomonas exotoxin omfattende ADP ribosylerende aktivitet og som mangler hele eller en del af domæne II fra d

Info

Publication number: DK173560B1
Application number: DK199901377A
Authority: DK
Inventors: Ira H Pastan; David J Fitzgerald; Sankar Adhya
Original assignee: Ira H Pastan; David J Fitzgerald; Dassler Kg Adi
Priority date: 1986-09-24
Filing date: 1999-09-28
Publication date: 2001-03-12
Also published as: ZA877153B; AU8021187A; KR970001563B1; NO882269D0; NO882269L; JP2960697B2; WO1988002401A1; DE3789587D1; NZ221923A; IE950321L; IL105160A; FI891321L; AU618722B2; IE66223B1; SG96159A1; EP0583794A1; JPH02502063A; EP0261671A3; EP0261671A2; IL83971A0

Description

DK 173560 B1

Rekombinant pseudomonas exotoxin omfattende ADP ribosylerende aktivitet og som mangler hele eller en del af domæne II fra det native toxin, target bærer-toxin konjugat omfattende pseudomonas exotoxin, 5 ekspressionsplasmid omfattende ONA, sammensætning omfattende konjugat, anvendelsen af exotoxin og konjugat

Opfindelsen angår et modificeret pseudomonas exotoxin omfattende ADP ribosylerende aktivitet og som mangler 10 hele eller en del af domæne II fra det native toxin.

Opfindelsen angår endvidere et target bærer-toxin konjugat omfattende et pseudomonas exotoxin koblet til en target bærer, et ekspressionsplasmid omfattende DNA, en 15 sammensætning omfattende et konjugat samt anvendelsen af et exotoxin og et konjugat.

Toxiner er umådeligt kraftigt virkende celledræbende midler, der er ansvarlige for en hel række humane sygdomme.

20 På grund af deres høje aktivitet er disse stoffer blevet knyttet til monoklonale antistoffer for at danne cytotoxiske midler (immunotoxiner), der specifikt binder til target-celler. Disse immunotoxiner er derfor særdeles anvendelige ved cancerterapi.

25

Pseudomonas exotoxin A (PE) er et ekstremt aktivt monomert protein (molekylvægt 66 kd), der udskilles af pseudomonas aeruginosa, som hæmmer proteinsyntese i eukaryo-tiske celler ved inaktiveringen af forlængelsesfaktor 2 30 (EF-2) ved at katalysere dens ADP-ribosylering (katalyse re overførsel af ADP ribosylgruppen af oxideret NAD til EF-2).

2 DK 173560 B1

Intoxicationsprocessen antages at skride frem via følgende trin: først binder PE til celler gennem en særlig receptor på celleoverfladen. Herefter indternaliseres PE-receptorkomplekset ind i cellen. Til slut overføres PE 5 til cytosolen, hvor det enzymatisk hæmmer proteinsyntesen. Overførselsprocessen antages at ske fra en sur del, da cellulær intoxication forhindres af svage baser som f.eks. NH4+, der hæver pH i sure vesicler. Ved udsættelse for sure tilstande går det hydrophobe område af 10 PE ind i membranen, hvilket bevirker dannelse af en kanal gennem hvilke det enzymatiske område i forlænget form går ind i cytosolen.

US patentskrift nr. 4 545 985 omhandler at pseudomonas-15 toxin kemisk kan kobles til et antistof eller vækstfaktor. Imidlertid har disse kemisk forbundne toxiner vist sig at udvise uønskede toxicitetsniveuaer. Det vil derfor være en fordel at have toxiner der var højt målrettet mod specifikke celletyper uden det generelle celledrab, 20 der normal står i forbindelse med disse toxiner.

PE-holdige immunotoxiner opbygges ved først at omsætte nativt PE med iminothiolan. Denne omsætning tjener både til at indføre to nye sulfhydrylgrupper, der anvendes ved 25 kobling af et antistof til toxinet, og til at inaktivere bindingen af PE til dens egen receptor. Denne metodik hviler på den kemisk inaktivering af PE-bindingspladser for at formindske uønskede bivirkninger, der skyldes bindingen af PE til celler med PE receptorer. Medens 30 denne metode har været forholdsvis succesfuld med hensyn til at frembringe et specifikt celledræbende middel i vævskulturer og i tumorbærerne mus, har det ikke været muligt at administrere mere end 2 ug PE immunotoxin til en mus på 20 g eller 1 mg til en abe på 3 kg eller 4 mg DK 173560 B1 3 til et voksent menneske hvilket skyldes de toxiske bivirkninger ved immunotoxinet. Det er derfor ønskeligt at være i stand til at administrere større mængder immunotoxiner for at opnå større drab af tumorceller.

5

Den foreliggende opfindelse er i stand til at opfylde dette ønske ved at tilvejebringe et immunotoxin med kraftig aktivitet og lav toxicitet. Yderligere omfatter den foreliggende opfindelse for at løse ovennævnte 10 afhængighed af kemisk inaktivering af PE bindingspladser rekombinant DNA metoder for at klone det komplette toxingen {eller del heraf) for at udtrykke et højt niveau af det fuldlængdede toxinmolekyle (eller del heraf) indeholdende forskellige funktionelle områder, herunder 15 et, der mangler cellebindingsområdet. Se eksempel 1 der angiver en sammenlignende undersøgelse af disse kloner.

Den tredimensionale opbygning af PE er blevet bestemt ved røntgenkrystallografi. Som angivet i fig. 2 indeholder PE molekylet tre distinkte områder: området I indeholder 20 aminosyrerester 1-252 (område la) og 365-404 (område Ib); område II indeholder aminosyreresterne 253-364; og område III indeholder aminosyreresterne 405-613.

Man har opbygget plasmider, der udtrykker forskellige de-25 le af PE molekylet, hvilket giver muligheden for at correlere forskellige strukturelle områder med forskellige funktionelle aktiviteter og bestemme (1) hvilken de af molekylet, der er ansvarlig for cellegenkendelse (binding) , (det strukturelle område I, aminosyre 1-252); (2) 30 hvilken del, der kræves for enzymatisk aktivitet (ADP ribosylerende aktivitet, område III + en del af området Ib) (aminosyre 385-613); (3) hvilken del, der er ansvarlig for translokation tværs over cellemembranen (område II) . PE fra plasmider med en deletion af den 4 DK 173560 B1 første halvdel af det strukturelle område II udviser både PE blokerende virkning og ADP ribosylerende virkning, men disse molekyler har tabt al celledræbende aktivitet. Plasmider, der kun koder det strukturelle område III, 5 frembringer store mængder af proteinet, men mangler målelig enzymatisk aktivitet (ADP-ribosylering). Imidlertid udtrykker plasmider, der koder hele det strukturelle område III plus nabostillede aminosyrer fra det strukturelle område Ib store mængder protein, og deres ADP-ri 10 bosylerende aktivitet er høj.

Baseret på den tredimensionelle opbygning af PE er plasmider blevet opbygget, der udtrykker forskellige dele af PE. Proteinmønsteret af cellerne, der udtrykker forskel-15 lige opbygninger, analyseredes ved SDS gelelektrophorese, og den ADP ribosylerende aktivitet af de rekombinante toxiner blev målt. Blandt disse plasmider (beskrevet i eksempel 1) er plasmid pJH17, indeholdende aminosyrer fra område Ib), i stand til at kode for store mængder 20 modificeret PE, der udviser lav toxicitet over for humane celler, men som forbliver enzymatisk særdeles aktive.

Alt i alt kan det siges, at plasmidmønstrene indicerer, at det strukturelle område la er et receptorbindingsom-25 råde, at den første halvdel af det strukturelle område II er nødvendig for flytning af toxinet fra en værtscelles endocytiske vesicler til cytosolen, og at det strukturelle område III alene ikke er tilstrækkeligt til at udtrykke fuld ADP-ribosyleringsaktivitet.

30 Når PE administreres til dyr, dør disse på grund af leversvigt. Immunotoxiner fremstillet med PE angriber også leveren og dræber, når de indgives i store mængder, ogsåpå grund af levertoxicitet. Forsøgene angivet i tabel DK 173560 B1 5 III viser, at område la er ansvalig for cellebinding og viser, at et PE molekyle, hvori område la er deleteret, er mindre toxisk for mus end nativt PE. Resultaterne angivet i eksempel 4 understøtter denne konklusion, hvilket 5 indicerer, at modificeret PE er mindst 200 gange mindre toxisk over for mus end det native PE. Eksempel 5 viser, at dersom protein fremstilledes med pHJ8 renses og koblet til et antistof til den humane transferrinre-ceptor, frembringes et immunotoxin, der er omtrent så ak-10 tivt som et immunotoxin indeholdende nativt PE, men som er 100 gange mindre toxisk på ikke-target celler (museceller) .

15 Under henvisning til tegningen viser fig. 1 opbygningen af de omhandlede plasmider, der anvendes til udtrykkelse af forskellige områder af PE; 20 fig. 2 er et simplificeret kort over de forskellige størrelses PE molekyler frembragt som en del af opfindelsen; fig. 3 viser effekten af PE45-HB21 og PE-HB;i på proteinsyntesen i humane KB-celler. PE45 er toxinproteinet, der 25 mangler område I kodet af plasmid pJH8. Celler inkuberet 24 timer med det passende immunotoxin og inkuberedes dernæst med 3H-leucin i 1 time. Indarbejdning af (3H)-leucin ind i protein måltes. I fig. 3B inkuberedes schweisiske 3T3 celler i 24 timer enten med nativt pseu-30 domonastoxin (PE), nativt pseudomonastoxin koblet til HB21, PE45 alene eller PE45 koblet til HB21. Cellerne eksponeredes fra disse midler i 24 timer og herefter måltes proteinsyntese i 1 time som beskrevet ovenfor.

DK 173560 B1 6 I den foretrukne udførelsesform er den omhandlede fremstilling af den modificerede form af pseudomonas exoto xin (PE), hvor modifikationen bevirker i fremstillingen af et aktivt immunotoxin. Det modificerede toxin og immu-5 notoxinet fremstillet her ud fra har bemærkelsesværdig formindsket ikke specifik toxicitet over for humane og museceller i vævskultur og med betydelig nedsat toxicitet over mus in vivo.

10 Genom DNA fås ved fuldstændig nedbrydning af en stamme af pseudomonas aeruginosa med EcoRI og Pstl. Skønt en hvilken som helst stamme af P. aeruginosa er velegnet til anvendelse ved den foreliggende opfindelse, er den foretrukne PA103, en stamme, der frembringer en stor 15 mængde aktivt toxin. DNA fragmenterne, der ligger i størrelse fra 2,6 til 2,9 kb, isoleres fra det genome DNA bibliotek og ligeres med et 2,7 kb DNA fragment fra plasmid pUC13 afskåret med EcoRI og Pstl. Plasmid pUC13 er kommercielt tilgængeligt fra Boehringer Mannheim. En 20 passende vært, fortrinsvis en E. coli stamme, transformeres derefter med de ligerede produkter (den foretrukne stamme er E. coli HB101, der kommercielt kan fås fra Be-thesda Research Laboratories). 2,7 kb DNA fragmentet stammende fra ptoxETA, et plasmid, der indeholder det PE 25 strukturelle gen, anvendes som en probe, og plasmid DNA fra adskillige positive kolonier fremstilledes og karakteriseredes ved Southern blotting. De forskellige størrelser af rekombinant PE udtrykkes herefter i en passende vært. En vært, der bærer det bakteriofage T7 RNA poly-30 merasegen i lysogen og inducerbar form [BL21(DE3)1 foretrækkes, og kan fås fra Dr. F.W. Studier ved Brookhaven National Laboratories. Foretrukne er også plasmider, der bærer den bacteriofag sene T7 promotor og AMPr og Shine-Dalgarno box - pAR2156, der også kan fås fra Dr. Studier.

DK 173560 B1 7

Som angivet i eksempler er det foretrukne plasmid pJH17.

Plasmid pJH17 indeholder et DNA fragment på 4,8 kb og er 5 i stand til at udtrykke område III med de naboliggende 20 aminosyrer af PE. Dette plasmid frembringes ved fuldstændig afskæring af plasmid pJH4 med Hindlll og Apal.

4,8 kb DNA fragmentet isoleres derefter og inkuberes med klenow DNA polymerase I og dNTP for at udfylde de cohæsi-10 ve ender, hvorefter der ligeres med T4 ligase.

Udtrykkelse af rekorobinante toxiner i BL21(DE3) BL21(DE2) indeholdende plasmider til udtrykkelse af for-15 skellig størrelse PE dyrkes i LB bouillon med 50 ug ampi-cillin/ml ved 37 0C. Når absorbansen ved 650 nm når 0,3 sættes IPTG (isopropyl-_-D-thio-galatopyranosid) til kulturen til en slutkoncentration på 1 mM. Cellerne indhøstes 90 minutter senere og analyseres for mængden af 20 rekombinante toxiner ved hjælp af SDS-page immunoblot- ting, ADP-ribosylering og celledrabsforsøg.

SDS-PAGE og immunoblotting 25 Cellepellet opløses i Laemmli puffer. Prøverne kogtes i 5 minutter inden anbringelse på en 0,1% SDS, 10% acryl-amidskivegel. Til immunoblotting overførtes prøver efter elektrophorese til et nitrocellulosepapir efterfulgt af omsætning med antistof over for PE, herefter et andet an-30 tistof (gede anti-kanin) og farvning. Antistoffet over for PE fås ved hyperimmunisering af kaniner med glutaral-dehyd (0,2%) omsat PE (250 ug PE pr. injektion). En IgG fraktion fremstilledes til immunoblotting.

DK 173560 B1 8

Undersøgelse af ADP-ribosyleringsaktivitet

Kendte metoder anvendes til undersøgelse for ADP-ribosyleringsaktivitet. Kort fortalt anvendes kanin reticulo-5 cytpræparater eller hvedekimsekstrakter beriget med forlængelsesfaktor 2 (EF-2) som kilde for EF-2. Prøver (500 μΐ totalrumfang) indeholdende ca. 10 pmol EF-2, 37 pmol 14C-NAD (0,06 pCi) , 0,25-1,25 μg pE og puffer (40 mM DTT, 1 mM EDTA og 50 mM Tris, pH 8,1). Aktivitet måles som 10 pmol NAD overført til EF-2 iløbet af 30 minutter. En standardkurve med kendte koncentrationer af PE optegnes og anvendes til bestemmelse af aktiviteten af PE i ekstrakter fra E. coli. Efter inkubation i 30 minutter ved 37 0C sættes 0,5 ml 12% TCA til hver forsøgsblanding.

15 Herefter anbringes forsøgsblandingerne i isbad i 15 minutter, hvorefter det centrifugeres ved 4 0C, 3000 x g i 10 minutter. Pelleten vaskes med 1 ml 6% TCA og centrifugeres som beskrevet ovenfor. Herefter måles pelleten for 14C radioaktivitet i en væskescintillationstæller om 20 måles for ADP-ribosyleringsaktiviteten.

Cellecytotoxicitetsundersøgelse

Undersøgelse af cytotoxicitetsaktiviteten af det modifi-25 cerede PE udførtes i NIH 3T3 cellekulturer og humane KB celler. NIH 3T3 celler eller KB celler såes 24 timer inden cytotoxicitetsforsøget i en 24-brønds vævskulturplade i en tæthed på 2 x 104 pr. brønd. Efter inkubation i 48 timer med forskellige koncentrationer PE eller protein-30 ekstrakter isoleret fra BL21(DEj) med plasmid, der udtrykker forskellige størrelse PE, farves monolaget med methylenblåt for at afsløre overlevende celler. Resultaterne er angivet i tabel 1.

DK 173560 B1 9 Hæmning af proteinsyntese

Undersøgelse over hæmningen af proteinsyntese af PE eller PE med ekstrakter fra B121 (DE3) /pJH8 udføres i schwei-5 siske 3T3 cellekulturer. Schweisiske 3T3 celler udsåes 1 dag inden forsøget i 24 brønd vævskulturplader i en tæthed på 105 celler pr. brønd. Cellerne vaskes en gang med erstatningssubstrat med DMEM og 0,2% BSA inden tilsætning af PE (100 ng/ml) eller PE (100 ng/ml) med 10 ekstrakter, der indeholder en overskydende mængde af forskellige størrelser af PE (tabel 2) , Efter 15 minutter ved 37 0C fjernes substratet og erstattes med frisk DMEM og 0,2% BSA. 4 timer senere undersøges proteinsynte-segraden ved tilsætning af [3H] leucin til substratet 15 (til en slutkoncentration på 2-4 pCi/ml) i 1 time.

I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen indføres de strukturelle område af pseudomonas exotoxingenet i en T7 ekspressionsvektor nedenfor ribosombindingspladsen og 20 dens medfølgende ATG initiationscodon (som vist i fig. 1) som beskrevet ovenfor. For at frembringe rekombinante proteiner dyrkes celler ved 37 0C til en Aeso = 0,3. IPTG sættes herefter til 1 mM for at inducere T7 RNA polymerase, og der inkuberes i 2 timer. Der frembringes en 25 række plasmider som angivet i eksempel 1.

Herefter konstrueres en klon, der koder et PE molekyle uden en ledersekvens (pJH4), og hvori en methionin er anbragt nabostillet til alaninen ved aminoenden af den 30 bearbejdede form af nativt PE (tabel 1) . Proteinet frembragt af pJH4 betegnes Met-PE. Store mængder Met-PE frem-. bringes ved indførsel af IPTG, der repræsenterer 20% af det totale celleprotein. ADP ribosyleringsaktivitet svarende til 0,1 mg nativt PE ses i den supernatante del, DK 173560 B1 10 og 0,2 mg i pelleten pr. mg af totalt celleprotein. PE molekylet frembragt af pJH4 er forskellig fra native PE molekyler ved tilstedeværelsen af en ekstra methioninrest ved aminoendestillingen.

5 På grund af den ADP ribosylerende aktivitet af PE rester i carboxylenden af molekylet produceredes plasmid pJH17 opbygget ud fra pJH4 (som angivet ovenfor). Dette plas mid indeholder område III og 20 aminosyrer fra område Ib.

10 Ekstrakter fra dette plasmid indeholder høje niveauer af ADP ribosylerende aktivitet, svarende til 0,06 mg PE (tabel 1) . Ved immunoblotting afsløres et 31 kb protein, der forefindes i en koncentration på 0,3 mg/mg celleprotein.

15

Ingen af plasmiderne frembragt ved ovenfor beskrevne metode (og beskrevet i eksemplerne) bortset fra pJHl, pJH2 og pJH4 udviser signifikant celledræbende evne, skønt mange af disse udviser høj enzymatisk aktivitet (tabel 20 1) . Disse plasmider viser sig at forhindre hæmning af proteinsyntese eller celledrab af nativt PE ved at udsætte celler for 15 minutter nativt PE i en koncentration på 0,1 yg/ml i nærværelse af 3-5 ug/ml forskellige modificerede toxiner. Resultaterne i tabel III viser, at 25 plasmider der udtrykker enten område la alene, eller område I, eller halvdelen af område II og område III forhindrer PE i at hæmme proteinsyntese.

Toxicitet over for dyr 30

Mus, der blev behandlet med nativt PE, døde på grund af levernedbrydning. Den lethale dosis for en mus på 20 g er 0,1-0,2 ug. Resultaterne i tabel IV viser, at PE med en deletion i område la udviser betydelig mindre toxicitet DK 173560 B1 11 over mus. Mus injiceredes intraperitonealt med enten nativt PE eller PE, der manglede området la. Alle mus fik 1,0 pg af det native PE, og halvdelen, der fik 0,2 pg PE, var døde i løbet af 40 timer. To af tre mus, der fik 50 5 pg PE la døde; alle der fik 20 pg PE la levede; og alle mus der fik 5 pg PE la levede. Således er PE la mere end 100 gange mindre toxisk ud fra vægtbasis end det native PE.

10 Genfusioner under anvendelse af rekombinant modificeret Pseudomonas Exotoxin

Genet for det omhandlede modificerede PE specifikt indeholdt i pJH8 kobledes med DNA sekvenser, der kodede for 15 den humane _ transformerende vækstfaktor (a-TGF) eller humant interleukin 2 (IL-2). Se eksempel 6 for nærmere beskrivelse af disse genfusioner. Modificeret PE er velegnet til anvendelse i fusioner med et hvilket som helst peptidhormon, vækstfaktor fra andet polypeptidcel-20 legenkendelsesprotein, for hvilken der eksisterer en specifik receptor på cellen. Få eksempler omfatter: insulin, glucagon, endorphiner, væksthormoner, melanocyt-stimulerende hormon, transferrin, bombesin, lipoprotein med lav massefylde, luteiniserende hormon og asialogly-25 coproteiner.

EKSEMPEL 1

Som angivet i tabel 1 anvendtes den omhandlede fremgangs-30 måde til at opbygge adskillige plasmider indeholder fusioner af forskellig størrelse af det PE strukturelle gen og den T7 sene promotor. pJH7 indeholder genet, der koder for det strukturelle område III af PE (aminosyre 405-613). pJH13 koder PE med en deletion af den første DK 173560 B1 12 halvdel af det strukturelle område II, der omfatter aminosyrerne 253-307. pJH14 koder det strukturelle område la af PE (aminosyrer 1-252). pJH17 koder det strukturelle område III med en yderligere nabostillet sekvens på 20 5 aminosyrer for område Ib {aminosyrer 385-613).

pJH7 blev opbygget ved delvis at afskære pJH4 med Aatll.

Det lineariserede - DNA fragment (5,9 kb) blev herefter fuldstændigt afskåret med Hindlll. 4,7 kb DNA fragmen 10 tet, der har Aatll og Hindlll pladser ved enderne efter adskillelse inkuberedes med SI nuclease for at fjerne de cohæsive ender, hvorefter der ligeredes med T4 ligase.

pJH13 blev opbygget ved delvis at afskære pJH4 med Aval.

15 Det lineariserede DNA fragment blev herefter fuldstændigt afskåret med EcoRI. 4,7 kb DNA’en, der havde Aval og EcoRI afskærings ved begge ender inkuberedes med SI for at fjerne de cohæsive ender (DNA fragment 1). pJH4 blev delvis afskåret med Sall. Det lineariserede DNA fragment 20 blev herefter fuldstændigt afskåret med EcoRI. 1,0 kb DNA fragmentet, der havde Sall og EcoRI pladser ved enderne inkuberedes med klenow DNA polymerase I og dNTP for at udfylde de cohæsive ender (DNA fragment 2). DNA fragment 1 (4,7 kb) og DNA fragment 2 (1,0 kb) ligeredes natten 25 over ved 4 OC.

pJH14 blev opbygget ved delvis at afskære pJH4 med Aval.

Det lineariserede DNA fragment blev herefter fuldstændigt afskåret med EcoRI. 4,7 kb DNA'en, der har Aval og EcoRI 30 pladser ved enderne, inkuberedes med SI for at fjerne den cohæsive ende, hvorefter der ligeredes med T4 ligase.

pJH17 opbyggedes som beskrevet tidligere.

DK 173560 B1 13 EKSEMPEL 2 Mængden og aktiviteten af de rekombinante toxiner (frembragt af plasmiderne beskrevet i eksempel 1) blev målt 5 ved SDS-PAGE, ADP-ribosylering og celledræbende evne. Resultaterne er angivet i tabel 1.

EKSEMPEL 3 10 Forsøgene udførtes for at undersøge egenskaberne af det omhandlede rekombinante materiale. Resultaterne er angivet i tabel 2.

EKSEMPEL 4 15

Virkningen af forskellige deletioner på celleproteinsyn-tesen bestemtes med og uden nativt PE. Resultaterne er angivet i tabel 3. Det strukturelle område la (pJH14) og det strukturelle område I, halvdelen af II og II (pJH13) 20 ekstraheredes fra pellen af lydbehandlede celler med 8 M urinstof. 10 μΐ af hver ekstrakt svarende til 3-5 pg re-kombinant protein anvendtes i hvert forsøg. Strukturelt II, Ib og III (pJH8) forefandtes i den supernatante del af lydbehandlede BL21 (DEj)/pJH8 celler. 10 yl ekstrakt 25 svarende til 2 pg rekombinant toxin anvendtes. Cellerne behandledes som angivet i tabel 3 i 15 minutter med og uden nativt PE i en koncentration på 0,1 pg/ml efterfulgt af 1 ml DMEM vask; inkubering i 4 timer i DMEM og 0,2% BSA, herefter inkubering med 3H-leucin i 1 time.

30 EKSEMPEL 5

Som angivet i tabel 4 bestemtes den dosis der bevirkede drab på mus ved at injicere Balb/c mus intraperitonealt 14 DK 173560 B1 med forskellige mængder PE eller PE la indeholdt i 1,0 ml sterilt saltvand og 10 mg/ml sterilt humant albumin.

Dyrene kontrolleredes dagligt i 2 uger. Alle dødsfald forekom indenfor 48 timer.

5 EKSEMPEL 6

Opbygning af IL-2-PE fusionsgen 10 pVC8 blev afskåret med Avail ved stilling 1190, 3,6 fragmentet isoleredes, dets enkeltstrengede ender udfyldtes med klenowenzym og dephosphoryleredes til frembringelse af fragment I. Klon PST-5 [Gallo et al., PNAS, 81:2543— 2547 (1984)] blev afskåret med PstI til frembringelse af 15 et 1 kD fragment af IL-2, der herefter blev afskåret med Bsp 128 6 ved stilling 105 og 669 og behandlet med T4 polymerase for at udfylde enderne. 564 bp fragmentet ligeredes til fragment I til frembringelse af pHL-1 og transformeredes ind i BL21 ekspressionsceller. Ved 20 indførsel frembragtes et 60 kD protein, der reagerer med antistoffer over for IL-2 og over for PE, og som indeholder ADP-ribosylerende aktivitet.

25 30 DK 173560 B1 15 TABEL 1 9

Oversigt over mængde og aktivitet af rekombinante toxiner 5 målt ved SDS-PAGE, ADP-ribosylering og celledrabseksperimenter .

Mængde af PE pr. mg cellulært protein 10 Målt ved Målt ved ADP-ribo- Målt ved SDS-PAGE sylering celledrab (mg) (enheder) (enheder) 15 Total Sup. Pellet Sup. Pellet pJH3 nedbrudt <0,001 <0,001 N.D. N.D.

pJH4 0,203 0,10 0,20 <0,001 0,2 pJH7 0,25·'3 <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 20 pJH9 0, 153 0, 40 0,20 <0,001 <0,001 pJHlO 0, 15a 0, 40 0, 15 <0,001 <0,001 pJH13 0, 01 0,25 0,20 <0,001 <0,001 pJH14 0, 30a <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 pJH17 0, 03°'" 0,06 <0,001 <0,001 <0,001 25 pJHl 8 <0,01n 0,02 N.D. N.D. N.D.

* 1 enheder ADP-ribosylering eller celledrabsaktivitet er ækvivalent med aktiviteten 1 mg nativt PE.

30 N.D. = ikke bestemt a = aggregeret o = positive ved Western

n = ikke synlig på SDS PAGE

16 DK 173560 B1 TABEL 2 5 Tilstedeværende Protein

Opbygning område_ størrelse pJH7 III 28 kd pJH13 I, halvdelen 10 af II, III 63 kd pJH14 la 32 kd pJH17 20 a.a. af Ib, III 31 kd 15 TABEL 3 20 3H-leucin stammende fra (cpm x 103)

Med PE

Område undersøgt Uden PE (I, II, III) 25 Ingen 11,2 ± 0,1 2,3 ± 0,2 la 11,5 ± 0,15 9,4 ± 0,3 II, Ib & III 11,7 ± 0,15 2,4 ± 0,2 I, 1/2 II, III 10,7 ± 0,15 9,2 ± 0,2 8 M urinstof (10 μΐ) 11,1 ± 0,1 2,9 ± 0,2 30 DK 173560 B1 17 TABEL 4

Toxin Dosis Døde 5 PE 50 2/3 PE45 20 0/3 PE45 5 0/3 PE45 10 3/3 10 PE 1/0 3/3 PE 0,3 3/3 PE 0,2 1/3 PE 0,1 0/3 15 Følgende plasmider er deponeret i American Type Culture Collection i Rockville, Maryland under de respektive angivne ATCC numre inden indlevering af denne ansøgning, og ved udstedelse af denne ansøgning til et patent vil de være opretholdt i et tidsrum på 30 år fra deponerings-20 datoen eller 5 år efter sidste anmodning om en sådan deponering eller i hele patentets levetid, uafhængig af hvilken der er længst. Deponeringerne vil blive erstattet dersom kulturerne muterer eller ikke er levedygtige under deponeringstiden: 25 pJH12 ATCC 67205 pHL-1 ATCC 67206 pVC33 ATCC 67207 pJH81 ATCC 67208 30 pJH14 . ATCC 67209

Claims

1. Modificeret pseudomonas exotoxin omfattende ADP 5 ribosylerende aktivitet og som mangler hele eller en del af domæne II fra det native toxin.

2. Modificeret pseudomonas exotoxin ifølge krav 1, kendetegnet ved, at exotoxinet omfatter en 10 modifikation i receptor bindingsdomænet la af det native toxin, som er tilstrækkelig til at gøre det modificerede toxin mindre toxisk overfor humane eller dyreceller in vitro og mindre toxisk overfor leveren, når det administreres in vivo, i forhold til et ikke-modificeret 15 pseudomonas exotoxin.

3. Target bærer-toxin konjugat egnet til anvendelse til mennesker eller pattedyr omfattende et toxin koblet til en target bærer, kendetegnet ved, at nævnte 20 toxin er et modificeret Pseudomonas exotoxin ifølge krav 1 eller 2.

4. Konjugat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at nævnte target bærer er valgt blandt gruppen, der består 25 af et antigen, et antistof, en vækstfaktor, et hormon, en lymphokin, et polypeptid celle-genkendelsesprotein, et serum protein, et modificeret serum protein, et endorphin, et asiaglycoprotein, insulin, glucagon, luteiniserende hormon, fibroplast vækstfaktor, nerve 30 vækstfaktor, melanocyt-stimulerende hormon, bombesin og et lectin.

5. Konjugat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at nævnte target bærer er valgt blandt gruppen, der består DK 173560 B1 19 af interleukin 2 og alpha transformerende vækstfaktor og et peptid hormon.

6. Immunotoxin egnet til anvendelse til mennesker eller 5 dyr omfattende et toxin koblet til et antistof/ som kan genkende syge eller sygdomsvækkende celler/ kendetegnet ved, at nævnte toxin er et modificeret pseudomonas exotoxin ifølge krav 1 eller 2.

7. Immunotoxin ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte exotoxin indeholder domæne III og naboliggende 20 aminosyrer fra pseudomonas exotoxin.

8. Immunotoxin ifølge krav 6, kendetegnet ved, 15 at nævnte exotoxin er det rekorobinante pseudomonas exotoxin kodet af plasmid pJH17, indholdende 4,8 kb Hindlll/Apal fragmentet af pJH4, der koder for domæne III med de naboliggende 20 aminosyrer fra domæne Ib, kendetegnet ved, at 4,8 kb fragmentet kan opnås fra 20 pJH4 i figur 1.

9. Immunotoxin ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte exotoxin er rekombinant pseudomonas exotoxin kodet af plasmid pJH7. 25

10. Immunotoxin ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte exotoxin er rekombinant pseudomonas exotoxin kodet af plasmid pJH9.

11. Immunotoxin ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte exotoxin er rekombinant pseudomonas exotoxin kodet af plasmid pJHIO. DK 173560 B1 20

12. Immunotoxin ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte exotoxin er rekombinant pseudomonas exotoxin kodet af plasmid pJH13.

13. Ekspressionsplasmid omfattende DNA, som koder for et hvilket som helst af proteinerne ifølge krav 1 til 8.

14. Fremgangsmåde til fremstilling af et modificeret pseudomonas exotoxin ifølge krav 1 eller 2 omfattende at 10 transfektere en egnet værtscelle med et plasmid omfattende DNA, som koder for nævnte modificerede exotoxin, og at dyrke nævnte værtscelle under betingelser, hvorved nævnte modificerede pseudomonas exotoxin frembringes. 15

15. Fremgangsmåde til fremstilling af et immunotoxin ifølge krav 5 omfattende a) at transfektere en egnet værtscelle med et plasmid, 20 der koder for det modificerede pseudomonas exotoxin ifølge krav 1 eller 2, b) at dyrke nævnte værtscelle under betingelser, hvorved nævnte modificerede pseudomonas exotoxin frembringes, og 25 c) at konjugere nævnte modificerede exotoxin med et antistof til dannelse af et immunotoxin.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15, kendetegnet 30 ved, at nævnte pseudomonas exotoxin gen indeholder domæne III og de naboliggende 20 aminosyrer fra pseudomonas exotoxin. DK 173560 B1 21

17. Fremgangsmåde til fremstilling af en target bærer pseudomonas konjugat ifølge krav 2, omfattende at transfektere en egnet værtscelle med et plasmid omfattende en DNA sekvens, der koder for nævnte target 5 bærerkonjugat, og at dyrke nævnte værtscelle under betingelser, hvorved et target bærer pseudomonas exotoxin konjugat frembringes.

18. Sammensætning egnet til administrering til et 10 pattedyr til opnåelse af target cytotoxisk aktivitet i nævnte pattedyr, kendetegnet ved, at sammensætningen omfatter et konjugat ifølge et hvilket som helst af kravene 2 til 12 i en farmaceutisk acceptabel bærer. 15

19. Modificeret pseudomonas exotoxin ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nævnte exotoxin er blevet genetisk modificeret.

20. Et antigen-toxin konjugat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at nævnte exotoxin er blevet modificeret ved rekombinant teknikker.

21. Anvendelse af et exotoxin ifølge krav 1 eller 2 af et 25 exotoxin kodet af et plasmid ifølge krav 13 til fremstilling af en vaccine til aktiv immunisering.

22. Anvendelse af et konjugat ifølge et hvilket som helst af kravene 2 til 12 ti fremstilling af et medikament til 30 behandling af cancer.