DK173893B1 - Isolerende glasenhed med isolerende afstandsstykke - Google Patents

Description

DK 173893 B1 i

Opfindelsen vedrører isolerende glasenheder til anvendelse i vinduer og døre.

Isolerende glasenheder omfatter som oftest to eller flere 5 i afstand fra hinanden beliggende, parallelle glasruder, hvis overfor hinanden liggende flader er adskilt fra hinanden af et eller flere periferiske afstandsstykker. En eller flere af de overfor hinanden liggende flader kan være overtrukket med metaloxider eller andre materialer 10 for at forbedre glasenhedernes varmeeffektivitet. Afstandsstykkerne, der ofte er rørformede metalstykker, strækker sig omkring glasrudernes periferi og er forseglet til rudernes overfor hinanden liggende plader ved hjælp af forholdsvis bløde, klæbrige tætningsmidler.

15

Set udfra et konstruktionsmæssigt synspunkt skal afstandsstykkerne understøtte glasrudepar i forhold til hinanden overfor belastninger hidrørende fra et positivt eller .negativt vindtryk på grund af tordenbyger eller 20 større atmosfæriske forstyrrelser og fra temperaturfor skelle i glasruderne. Organiske tætningsmidler for afstandsstykkerne er generelt de svageste konstruktionselementer af afstandsstykkerne og fastholder ikke glasruderne overfor bevægelse i plan eller bøjningsbevægelser; af-25 standsstykker med organiske tætningsmidler indebærer således på enkelt vis understøttede grænsetilstande for de individuelle ruder. Keramisk fritte og andre stive afstandsstykker er tidligere blevet foreslået, og afstandsstykker af denne art tilvejebringer en stiv støtte, der 30 minder om "fastspændte" grænsetilstande. Muligheden for rudesvigt under fastspændte grænsetilstande på grund af vindtrykforårsagede belastninger er typisk langt større end ved de på enkelt vis understøttede grænsetilstande, 2 DK 173893 B1 og ved fastspændte grænsetilstande skal der således anvendes tykkere eller hærdede (og dyrere) glasruder. Afstandsstykkerne tætner endvidere mellemrummet mellem ruderne (mellemrummet mellem overfor hinanden liggende ru-5 deflader) fra atmosfæren. Dette mellemrum indeholder ofte tør luft eller en inaktiv gas med lille varmeledningsev-ne, såsom argon, og det er vigtigt, at mellemrummet i det væsentlige holdes fri for fugt (som kan kondensere) og endog meget små mængder af andre forureningsmængder.

10

Ydermere bør afstandsstykkerne være yderst varmeisolerende. Det gasfyldte mellemrum frembyder udmærket modstand overfor varmestrømning fra et indre rum, der vender mod det indre af en bygning, til den ydre rude, som vender 15 udad. Størstedelen af varmetabet henover periferien af isoleringsenheder finder sted gennem afstandsstykket, fordi det har en langt større varmeledning end gassen i mellemrummet. Som følge heraf kan temperaturen for den indre rudes periferiområde (der sædvanligvis er en cirka 20 6,1 cm bred liste omkring rudes periferi) især i nærheden af enhedernes bund om vinteren falde under luftens dugpunkt nær den indre rude, hvilket medfører uønsket kondensering. "Synslinien" (afstanden fra glasrudens kant til afstandsstykkets indre kant) skal helst være så lille 25 som muligt for at maksimere synsområdet, og synslinierne skal ofte være mindre end ca. 1,9 cm eller endog mindre end ca. 1,3 cm. Ideelle afstandsstykker bør således tillade, at glasruderne kan bøjes, samtidigt med at de har fremragende isoleringsegenskaber og modstandsevner over-30 for gastransmission; dog bør selve afstandsstykkerne ikke begrænse synsområdet i for stor grad. For at afhjælpe de ovenfor nævnte alvorlige problemer har man forsket i forskellige udformninger for afstandsstykker. Der er dog et DK 173893 B1 3 betydeligt og utilfredsstillet behov for et holdbart afstandsstykke, som danner pålidelig strukturel støtte mellem glasrudepar, som er i det væsentlige uigennemtrængelig for fugt og gasser, og som alligevel er yderst isole-5 rende og derved kan yde kraftig modstand overfor varmestrømning gennem afstandsstykket fra den ene rude til den anden.

Ved opfindelsen er der tilvejebragt en flerlaget isolerende glasenhed, som kan massefremstilles og omfatter et 10 par i det væsentlige parallelle, adskilte glasruder og en opbygning af et afstandselement og tætningsmiddel, der langs periferien forbinder glasruderne med hinanden og sammen med ruderne afgrænser et gasindeholdende mellemrum mellem ruderne.

15

Afstandsstykke/tætningsmiddelopbygningen omfatter en første krop, fortrinsvis af metal, som i det væsentlige strækker sig over afstanden mellem ruderne, og et tætningsmiddel, som tætner kroppens kanter til rudernes 20 overfor hinanden liggende flader, idet den første krop og tætningsmidlet danner en barriere med en ledeevne for luft og gas mellem ruderne, som ikke er større end ca.

0,98 cm3/år-2,54 cm (af periferi længden)- atmosfærer (og fortrinsvis mindre end 0,49 cm3/år-2,54 cm-atmosfærer).

25 Den første krop og tætningsmidlerne danner mellem ruderne (det vil sige mellem nabodele af rudernes overfor hinanden liggende flader) en første varmebane, der strækker sig igennem kroppen og har en varmemodstand på mindst ca.

8 hr-cF-ft/Btu (4,62 m°C/W), det vil sige 8 hr-°F/Btu pr.

30 fod af længden målt langs rudernes periferi. Glasenheden har ingen periferikonstruktion, der danner en varmebane parallelt med den første bane og en varmemodstand, som er mindre end ca. 2,5 gange og fortrinsvis ikke mindre end 4 DK 173893 B1 ca. 5 gange den første varmebane. Afstandsstykke/ tætningsmiddelopbygningen kan indbefatte strukturelle støtteorganer afskilt fra den første krop, som konstruktionsmæssigt understøtter ruderne i forhold til hinanden, 5 idet disse organer mellem ruderne danner en anden varmebane med en varmemodstand, der ikke er mindre end ca. 2,5 gange og fortrinsvis ikke mindre end ca. 5 gange den første varmebanes varmemodstand.

10 De adskilte konstruktionsstøtteorganer omfatter fortrinsvis en anden krop, som i det væsentlige strækker sig over afstande mellem ruderne og danner en stiv strukturel støtte mellem ruderne. Den anden krop danner en anden varmebane parallelt med den første varmebane, idet den 15 anden varmebane har en varmemodstand på mindst ca. 24 hr-°F-ft/Btu (13,8 m°C/W) (langs periferien) og fortrinsvis mindst ca. 40 hr-cF-ft/Btu (23,1 m°C/W). Der er ønskeligt, at den anden krop ligger i afstand fra den første krop i retningen for (det vil sige nærmere) mellemrummet 20 mellem ruderne til dannelse mellem kroppene af en aflang åbning, der er forseglet overfor den udvendige atmosfære af den første krop, den anden krop har gennemgående åbninger, der danner forbindelse mellem den aflange åbning og mellemrummet mellem ruderne. Åbningerne gennem den an-25 den krop har hensigtsmæssigt et tilstrækkeligt antal, en tilstrækkelig størrelse og tilstrækkelig konfiguration således, at kroppen har en ønsket modstand overfor varmestrømning. Ved en foretrukket udførelsesform er den første og den anden krop hensigtsmæssigt udformet ud i et 30 med hinanden og danner de udvendigt og indvendigt vendende vægge af et rørformet afstandsstykke, hvis kanter danner sidevægge, som forbinder de udvendigt og indvendigt vendende vægge. Tætningsmidlet, som kan være syntetisk DK 173893 B1 5 gummi, klæber afstandsstykkes sidevægge til rudernes overfor hinanden liggende flader.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under hen-5 visning til tegningen, hvor fig. 1 er en bortskåret afbildning i tværsnit af en typisk kendt isolerende glasenhed med afstandsstykket, 10 fig. 2 er en perspektivisk bortskåret afbildning af en isolerende glasenhed ifølge opfindelsen og viser afstandsstykket, fig. 3 er et tværsnit af en modificeret udførelsesform 15 for en glasenhed ifølge opfindelsen, og fig. 4 er et tværsnit af endnu en udførelsesform for opfindelsen .

20

En kendt glasenhed er vist i fig. 1, hvor de adskilte glasruder er vist ved G og et afstandsstykke af aluminium er vist ved S. Rudernes overfor hinanden liggende flader er forseglet til afstandsstykket ved hjælp af et tæt-25 ningsmiddel A. I den af afstandsstykket S dannede kanal er der anbragt granuler af et tørremiddel D. Afstandsstykket S er generelt rørformet, idet dets kanter er svejset sammen ved W langs midten af den indre væg. Små ikke viste perforeringer er udformet i den indre væg, så 30 at gas i mellemrummet I mellem ruderne kan komme i kontakt med tørremidlet. Et andet tætningsmiddel H, som kan være silikonegummi, er anbragt i rummet, som afgrænses afstandsstykkets ydre væg 0 og de overfor liggende flader 6 DK 173893 B1 af glasruderne nær deres periferikanter, og danner en anden varmebane, gennem hvilken varme kan ledes fra den ene rude til den anden.

5 Den i fig. 1 viste kendt konstruktion er ganske stiv og har en "Rsp"-værdi på ca. 0,06 til ca. 0,1 hr-ft2-°F/Btu (0,011 til 0,018 m°C/W) . I nærværende beskrivelse er "Rsp" et mål for afstandsstykket og tætningsmidlets var-memodstand; Rsp er den reciprokke værdi af ledeevnen Usp 10 (målt i Btu/ft2-cF), hvor enheden areal angiver et område målt langs periferien af glasruderne parallelt med deres planer og afgrænset på den ene side af rudens periferikant E og på den anden side af tætningsmidlets øvre kant L (fig. 1), hvor L angiver det punkt af tætningsmidlets 15 fastgørelses til glasruderne, der ligger længst borte fra kanten E. Som man vil forstå af den følgende beskrivelse, er varmemodstanden Rsp af afstandsstykkeområdet for glasenhederne ifølge opfindelsen fra ca. 0,3 til ca. 1,65 og fortrinsvis fra ca. 0,4 til ca. 1,65 hr-°F-ft2/Btu.

20 I det følgende henvises der til fig. 2. I denne figur er et afstandsstykke som helhed vist ved 10 og indbefatter en første metalkrop 12, der strækker sig i det væsentlige 25 mellem overfor hinanden liggende flader 14, 16 af adskilte, parallelle glasruder 18, 20. Den i fig. 2 viste krop 12 er generelt W-formet i tværsnit, idet Wets arme har fladtrykte parallelle kanter 22, der danner sidevægge, som følger aflange lister 24 af et primært tætningsmid-30 del, såsom polyisobutylen, idet listen klæber sidevæggene til glasrudernes flader 14, 16 og danner sammen med kroppen en krop-tætningsmiddel opbygning. Kroppen 12 består af metal, fortrinsvis rustfrit stål eller en magnesiumle- DK 173893 B1 7 gering, såsom EZ-12B eller EZ-92E; disse metaller indebærer i forhold til aluminium en reduceret varmeledningsev-ne og har endvidere en større styrke i tynde sektioner.

5 Kroppen 12 og tætningsmidlerne, der tætner kroppen til glasruderne (inklusive de primære tætningslister 24 og sekundære tætningslister 40) danner en første varmebane, der i det væsentlige strækker sig over afstande mellem ruderne, og som har en varmemodstand (defineret som den 10 reciprokke af varmeledningen målt i BTU/time/fod af periferilængde/~F temperaturforskel mellem rudernes overfor hinanden liggende flader) på mindst ca. 8 hr-°F-ft/Btu (4,62 nrC/W) ved et rudemellemrum med en bredde på ca. 1,14 cm kan varmebanens varmemodstand være ca. 8 til 15 ca. 11 hr-'F-ft/Btu, (4, 62-6, 35 m°C/W) og varmemodstanden ved et rudemellemrum med en bredde på ca. 1,65 cm kan være op til ca. 20 hr-cF-ft/Btu (11,56 m°C/W) .

Flere faktorer kan bidrage til denne høje værdi af varme 20 modstanden. En faktor kan omfatte det materiale, som kroppen er fremstillet af, idet rustfrit stål som nævnt ovenfor, er et foretrukket materiale med hensyn til høj styrke og ringe varmeledningsevne. Jo tyndere kroppen er jo mindre er naturligvis det for varmeoverføring til rå-25 dighed værende tværsnitsareal; det er derfor ønskeligt, at kroppen ud formes så tyndt som praktisk muligt. Kroppe af rustfrit stål med en i det væsentlige ensartede tykkelse på fra ca. 0,010 cm til ca. 0,01 til 2 cm fortrækkes. En tredie faktor vedrører den af kroppen dannede 30 længde af varmebanen mellem ruderne, og det skal bemærkes, at den i fig. 2 viste krop 12 kan bibringes en i det væsentlige W-form i tværsnit til forøgelse af banens længde. Varmebanelængder af størrelses ordenen mindst ca.

8 DK 173893 B1 1,0 cm eller mere er ønskelige, og varmebanelængder på fra ca. 1,0 cm til ca. 3,0 cm foretrækkes.

Om end kroppen 12 er yderst modstandsdygtig overfor var-5 mestrømning fra den ene rude til den anden, skal kroppen endvidere yde stor modstand overfor gennemtrængning af luft eller anden gas gennem denne. Rudemellemrummet I er ofte fyldt med en fugtfri gas med en varmeledningskoeffi-cient, der er mindre end luft. Argon, krypton og SF6 er 10 eksempler på passende gasser, som er blevet anvendt tid-ligere. Om end ruderne11emrummet kan holdes tilnærmelsesvis ved det omgivende atmosfæretryk, er argon og anden tørgas tilbøjelig til at trænge udad gennem afstandsstykke-tætningsmiddel opbygningen til atmosfæren, og at atmo-15 sfærisk luft er tilbøjelig til at trænge gennem afstandsstykke-tætningsmiddel· opbygningen og ind i ruderne11emrummet. Den første eller ydre krop 12 tjener således ikke blot til at varmeisolere ruderne fra hinanden, men danner også sammen med tætningsmidlet, der tætner det til glas-20 ruderne, en yderst uigennemtrængelig periferitætning, som hindrer mere end negligeabel gennemtrængning af luft eller argon eller anden gas gennem tætningen. Det har vist sig, at når kroppens 12 primære konstruktion er af rustfrit stål eller andet metal eller uorganisk materiale (i 25 sammenligning med et polymert materiale såsom polyester) findes den primære lækagebane for luft eller anden gas gennem de primære tætningslister 24; disse lister fremstilles derfor så tynde som mulige (deres tykkelse overstiger fortrinsvis ikke ca. 0,038 cm), og de har en bred-30 de (målt vinkelret på de aflange liste 24 og i et plan parallelt med glasruderne), der ikke er mindre end ca.

0,33 cm. Kroppen og de primære tætningslister 24 tilvejebringer en gennemtrængelighed overfor luft og rudemellem- DK 173893 B1 9 rummets gas, der ikke er større end ca. 0,98 cm3/år-2,54 cm af periferilængde-atmosfærer og fortrinsvis ikke større end ca. 0,49 cm3/år-2,54 cm-atmosfærer.

5 De ved glasenhederne ifølge opfindelsen anvendte afstandsstykker kan indbefatte separate konstruktionsstøtteorganer til understøtning af ruderne i forhold til hinanden. I fig. 2 er konstruktionsstøtteorganerne tilvejebragt af en væg 30, som ved den viste foretrukne udførel-10 sesform er dannet ud i et med kroppens 12 metalparti, idet væggen 30 omfatter flade kroppartier 31, 32, der strækker sig fra i nærheden af de overfor hinanden liggende rudeflader mod hinanden og er fastsvejset til hinanden langs en svejselinie 34, se fig. 2.

15

Ved den i fig. 2 viste udførelsesform danner væggen 30 en anden krop, som idet væsentlige strækker sig over afstanden mellem ruderne, og som har en tilstrækkelig stivhed til strukturel understøtning af ruderne i forhold til 20 hinanden, især når glasenheder fremstilles. Som vist i fig. 2 kan metalafstandsstykket være dannet ud i et, det vil sige af en enkelt metalliste ved passende bøjning, hulning (f.eks. gennemboring) og svejsning. Den første krop 12, som er i det væsentlige W-formet i tværsnit til 25 dannelse af en lang varmebane mellem ruder, og som består af tyndt materiale for at reducere det for varmestrømning til rådighed værende tværsnitsareal, er ofte ganske bøjeligt på grund af dens serpentineformede tværsnitskonfiguration, så at det i sig selv ikke tilvejebringer til-30 strækkelig støtte mellem glasruderne til at hindre, at disse bevæges i forhold til hinanden, hvorved de primære tætningslister 24 udsættes for betydelige belastninger.

10 DK 173893 B1

Den af væggen 30 dannede anden krop ved udførelsesformen i fig. 2 har på grund af sin i det væsentlige flade konfiguration og forbindelse med den første krop 12 en bety-5 delige stivhed mellem glasruderne. Eftersom den første krop 12 og det primære tætningsmiddel bibringer afstandsstykket tilstrækkelig uigennemtrængelighed overfor gasstrømning, behøver den anden krop 30 ikke at være uigennemtrængelig overfor gas, men skal ikke desto mindre yde 10 stor modstand overfor varmestrømning fra den ene glasrude til den anden. Den af den anden krop 30 dannede anden varmebane, (som ligger parallelt med den af kroppen 12 dannede varmebane) har endog en varmemodstand, der er mindst ca. 2,5 gange og fortrinsvis mindst ca. 5 gange 15 kroppens 12. Den anden krops 30 varmemodstand er helst over ca. 24 hr-°F-ft/Btu (13,87 m°C/W) varierer fra ca.

40 til ca. 120 hr-°F-ft/Btu (23,11 til 69, 33 m°C/W) . Ved den foretrukne udførelsesform tilvejebringes varmemodstand ved dannelsen af en række åbninger gennem den anden 20 krop, der vist som forskudte slidser 36 i fig. 2, idet disse åbninger danner en snoet bane med reduceret tværsnit for varmestrømning over kroppen og bibringer kroppen en modstandsevne overfor varmestrømning, som anført ovenfor, på mindst ca. 2,5 gange den første banes. Den såle-25 des opnåede betydelige varmemodstand er en funktion ikke blot af det reducerede areal, der er til rådighed for varmestrømning på grund af slidserne, med også den forøgede gennemsnitlige banelængde (også hidrørende fra slidserne) for varme, der overføres via kroppen fra den 30 ene rude til anden. Slidserne kan dannes ved kendte bearbejdningsteknikker såsom gennemboring og stansning.

For at bibringe glasenheden forøget stivhed og støtte kan DK 173893 B1 11 der være anbragt et andet tætningsmiddel vist ved 40 i fig. 2 mellem glasrudernes flader 14, 16 nær disses periferi og de overfor liggende flader af den W-formede krops langs periferien konvergerende arme 42. Tætningsmidlet 40 5 kan være et hvilket som helst taetningsmiddel med ringe varmeledningsevne, og silikonetætningsmidler såsom General Electric 3211 og 1200 giver gode resultater.

Den i fig. 2 viste afstandsstykke-tætningsmiddelopbygning 10 har, således som det fremgår, ingen konstruktion, der danner en anden varmebane med en varmemodstand på mindre end mindst 2,5 gange og fortrinsvis mindre end ca. 5 gange den, som tilvejebringes af den første krop 12, den af kroppen 12 dannede bane er således det primære ledemiddel 15 for varme fra den rude til den anden, og herved kan varmestrømning mellem ruderne ved deres periferier styres nøj e.

De i den anden krop dannede slidser 36 har også den funk-20 tion at tillade gas i rudemellemrummet at løbe ind i og ud fra det hovedsaglig hule rum, som afgrænses af den ydre første krop 12 og den anden krop 30, og i dette rum kan der om ønsket være anbragt et tørremiddel 33.

25 I det følgende henvises der til fig. 3, hvor mærketal· er anvendt til angivelse af organer, som svarer til det i fig. 2 viste. Det mellem ruderne 18, 20 i fig. 3 anvendte afstandsstykke indbefatter en første krop 12’ med en lidt mere snoet serpentinekonfiguration tværsnit end den i 30 fig. 2 viste krop 12. Kroppens 12' sidevægge 22' har, således som det ligeledes er vist i fig. 2, plane, parallelle flader, som er forseglet til de overfor liggende glasrudeflader 14, 16 ved primær tætningsliste 24' af po- DK 173893 B1 12 lyisobutylen eller lignende. En anden krop 30’, som kan være af samme materiale, f.eks. et metal såsom rustfri stål er passende opslidset ved 36" på samme måde som vist i fig.2, idet kroppens 30' langsgående kanter er svejset 5 eller på anden måde stift forbundet ved 37 med en første krops 12' sidevægge 22. Man vil forstå, at der kan frem stilles forskellige mekaniske forbindelser mellem kroppene 12’ og 30'. Kroppens 30' langsgående kanter kan f.eks. være bukket nedad (det vil sige mod glasenhedens perife-10 ri) til enten at ligge an mod den første krops sidevægge 22' eller ligge over sidevæggene 22' i flade-til-flade kontakt, der er forbundet ved svejsning eller lignende (ikke vist) .

15 En anden uførelsesform for glasenhederne ifølge opfindelsen er vist i fig. 4, hvor afstandsstykket 10" ved denne udførelsesform har en første krop 12" med samme W-formede tværsnitskonfiguration som afstandsstykket i fig. 2. W's opstående arme har sidevægge 22", som tilsvarende det i 20 fig. 2 og 3 viste er fastklæbet til glasrudens indre flader 14", 16" ved hjælp af primær tætningsliste 24" af po-lyisobutylengummi eller lignende. Det i fig. 4 viste afstandsstykke har ikke en anden, i afstand liggende krop som afstandsstykkerne ved de i fig. 2 og 3 viste udførel-25 sesformer. Yderligere konstruktionsstøtte er derimod tilvejebragt ved harpiksholdige eller cementholdige konstruktionsmaterialer omfattende med et andet tætningsmiddel for 40" (beskrevet nærmere idet følgende), som er anbragt i mellemrummene mellem glasrudernes flader 14", 16" 30 langs deres periferikanter og kroppens 12" langs periferien konvergerende arme 42" på en måde svarende til den i fig. 2 viste. Ydermere kan der være tilvejebragt harpiksholdige konstruktionsmaterialer 50 i den langs periferi- DK 173893 B1 13 en åbne, idet væsentlige V-formede udsparing, som dannes af kroppens 12" centrale, langs periferien divergerende vægge 52, og samme eller tilsvarende harpiksholdige konstruktionsmaterialer kan være tilvejebragt i de indven-5 digt åbne, V-formede riller, som dannes af væggene henholdsvis 42 og 52, som er åbne mod rudemellemrummet, hvilket harpiksholdigt materiale er vist ved 54 i fig. 4.

Det sidstnævnte materiale 54 kan omfatte en opskummet silikone såsom RTV-762 (General Electric) eller et andet 10 materiale med tilstrækkelig konstruktionsstivhed og kan indbefatte et tørremiddel, eftersom materialet 54 er blot lagt for rudemellemrummet I. Konstruktionsmaterialet 54 er hensigtsmæssigt fri for komponenter, som nemt fordampes, for at undgå forurening af de gasholdige omgivelser 15 mellem ruderne.

* De harpiksholdige konstruktionsmaterialer 40", 50, som kan være ens eller forskellige, frembringer ligeledes tilstrækkelig konstruktionsstivhed, så at afstandsstykket 20 passende kan understøtte ruderne 18", 20" i forhold til hinanden, man vil forstå, at ruderne herved skal understøttes i forhold til hinanden under fremstilling, forsendelse og montering af transportenhederne, som eventuelt kan være omgivet af en konstruktion af træ eller me-25 tal. Det er vigtigt, at de harpiksholdige konstruktionsmaterialer 40", 50 og 54, som anvendes ved den i fig. 4 viste udførelsesform, er yderst varmeisolerende. Derved forbliver varmebanen mellem ruderne, som dannes af kroppen 12" og de primære tætningslister 24", den primære 30 varmebane, via hvilken varmeenergi overføres fra den ene rude til den anden via glasenhedens periferi, og der findes ingen anden varmebane med en varmemodstand, der er mindre end ca. 2,5 gange og fortrinsvis mindre end ca. 5 DK 173893 B1 14 gange varmemodstanden for den af kroppen 12" tilvejebragte varmebane. Det skal bemærkes, at de harpiksholdige konstruktionsmaterialer 40', 54, 50 som vist i fig. 4, er tilbøjelige til at overlappe hinanden på modstående sider 5 af kroppen 12" med henblik på at bibringe afstandsstykkets konstruktionsstyrke. Man vil forstå, at der af disse harpiksholdige materialer anvendes en sådan mængde, som er nødvendig for at tilvejebringe den nødvendige styrke for afstandsstykket; det vil sige, at de harpiksholdige 10 konstruktionsmaterialer ved visse udførelsesformer ikke behøver overlappe som vist fig. 4.

De i fig. 3 og 4 viste første kroppe henholdsvis 12' og 12", som indbefatter primære tætningslister 24', 24" af 15 polyisobutylen eller lignende, udviser ligeledes samme udmærkede modstand overfor gasgennemtrængning som udførelsesformen ifølge fig. 2; hver udviser en ledningsevne for luft og gas mellem ruderne, der ikke er større end 0,98 cm3/år-periferi 2,54 cm-atmosfære (sidstnævnte refe-20 rerer til trykforskellen over kroppene af luftens eller gassens partialtryk; fordi ruderne11emrummet indeholder en anden gas end luft, er denne værdi sædvanligvis 1,0 atmosfære) 25 Afstandselementet er hensigtsmæssigt, men ikke nødvendigvis dannet af rustfrit stål eller andet metal som nævnt ovenfor; ved den foretrukne udførelsesform er afstandsstykket dannet af en enkelt aflang plade eller liste af rustfrit stål under anvendelse af konventionelle teknik-30 ker til behandling af plademetal til dannelse af et serpentineformet tværsnit i den første eller ydre periferikrop og slidser i den anden eller indre krop til reduktion af ledeevnen.

DK 173893 B1 15

Afstandsstykkerne strækker sig som nævnt ovenfor i det væsentlige langs hele glasenhedernes periferi. Afstandsstykket kan være bøjet ved enhedens hjørner og dets to 5 ender forbundet såsom ved svejsning, så idet mindste det første kropparti bibringes en hermetisk tætning. Alternativt kan der anvendes separat dannede hjørneelementer med tværsnit svarende til det i fig. 2 viste som indsatser mellem afstandsstykkets lige dele, idet disse indsatse 10 ligeledes forbindes med de lige partier ved svejsning eller lignende.

Ved dannelsen af glasenhederne ifølge opfindelsen forsynes det dannede metalafstandsstykke 10 med primær tæt-15 ningsliste 24 på sine modstående sidevægge, idet afstandsstykket generelt er udformet rektangulært og derved svarer til glasruderne, som det skal fastgøres til. Afstandsstykket anbringes på en vandretliggende glasrude nær rudens periferikanter, og en anden rude lægges derpå 20 ovenpå afstandsstykket, idet den anden og den første rude således forsegles til afstandsstykket via tætningslisterne 24. Luften i ruderne1lemrummet kan erstattes med argon eller anden isolerende gas ved forskellige kendte metoder, herunder den metode, der er beskrevet i U.S. patent-25 skriftet 4 780 164. Det understøttende andet tætningsmiddel 40 anbringes derpå mellem de modstående glasflader 14, 16 og krop-armenes 42 overfor liggende flader til dannelse af yderligere konstruktionsstøtte for glasenheden og især til at hindre, at ruderne trækkes bort fra 30 afstandsstykket. Med undtagelse af det beskrevne andet tætningsmiddel· er rummet, som afgrænses af rudernes overfor hinanden liggende flader, nær deres kanter og udenfor kroppen 12 fortrinsvis i det væsentlige fri for tætnings- DK 173893 B1 16 middel eller andet materiale, som danner bro over det mellemrum. Kroppens 12 ydre flade er derfor hensigtsmæssigt ikke dækket med tætningsmiddel, men er derimod blotlagt for glasenhedens ydre, det vil sige for atmosfæren.

5

Om end glasenhederne ifølge opfindelsen er blevet beskrevet og vist som to rudeenheder, kan glasenhederne indeholde tre eller flere ruder, idet afstandsstykketætningsopbygningen ifølge opfindelsen tilvejebringes 10 mellem et eller flere par overfor hinanden liggende rude-flader og fortrinsvis mellem hvert sådant par rudeflader.

Skønt der er blevet beskrevet en foretrukket udførelsesform for opfindelsen, vil man forstå, at forskellige æn-15 dringer, tilpasning og modifikationer er mulige indenfor opfindelsens rammer.

Claims (16)

1. Isolerende glasenhed, omfattende et par i det 5 væsentlige parallelle, indbyrdes adskilte glasruder (18, 20. og en afstandsstykke-tætningsmiddelopbygning (12, 24) , der langs periferien forbinder glasruderne med hinanden, at ruderne og afstandsstykke-tætningsmiddelopbyg-ningen imellem sig afgrænser et gas-indeholdende rudemel-10 lemrum, at afstandsstykke-tætningsmiddelopbygningen omfatter en første krop (12), der i det væsentlige strækker sig over afstanden mellem ruderne, og et tætningsmiddel, der tætner den første krops tætningskanter med rudernes overfor hinanden liggende flader, kendetegnet 15 ved, at den første krop (12) og tætningsmidlet (24) danner en barriere med en ledningsevne for luft og gas i rudemellemrummet, der ikke overstiger ca. 0,98 cm1/år-2,54 cm-atmosfære, at den første krop og tætningsmidlet 20 mellem ruderne danner en første varmebane, der strækker sig gennem kroppen og har en varmemodstand på mindst ca. 8 hr-°F-ft/Btu (4,62 m°C/W) ; og at glasenheden er fri for periferikonstruktioner, der danner en varmebane parallelt med den første varmebane og har en varmemodstand der er 25 mindre end ca. 2,5 gange den første varmebanes.

2. Glasenhed ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har konstruktionsmæssige støtteorganer (30), der er adskilt fra den første krop og konstruktionsmæs- 30 sigt understøtter ruderne i forhold til hinanden. Glasenhed ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det konstruktionsmæssige støtteorgan (30) er så- DK 173893 B1 ledes udformet at det mellem ruderne danner en anden var-mebane parallelt med den første varmebane, med en varmemodstand på mindst ca. 2,5 gange den første banes.

4. Glasenhed ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det konstruktionsmæssige støtteorgan omfatter en anden krop, der i det væsentlige strækker sig over afstanden mellem ruderne og ligger i afstand fra den første krop. 10

5. Glasenhed ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den anden krop tilvejebringer en anden varmebane mellem ruderne, at den anden krop er udformet med et antal gennemgående åbninger (36), der har et tilstrækkeligt 15 antal, størrelse og konfiguration til at bibringe den anden varmebane end varmemodstand på mindst ca. 2,5 gange den første varmebanes.

6. Glasenhed ifølge krav 4, kendetegnet 20 ved, at den anden krop ligger i en afstand fra den første krop mod rudernellemrummet til afgrænsning mellem kroppene af en aflang åbning, der er forseglet fra den ydre atmosfære af den første krop.

7. Glasenhed ifølge krav 6, kendetegnet ved, at afstandsstykke-tætningsmiddelopbygningen er idet væsentlige rørformet, at kroppene danner indre og ydre vægge, og at afstandsstykket har sidevægge, der forbinder de indre og ydre vægge, samt at tætningsmidlet forsegler 30 sidevæggene til rudernes overfor hinanden liggende flader . DK 173893 B1

8. Glasenhed ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den anden krop ligger i afstand fra den første krop mod ruderne11emrummet til afgrænsning sammen med den første krop af en aflang kanal, i hvilken der er anbragt 5 et tørremiddel (33), og at den anden krop indbefatter organer, som tillader gas forbindelse mellem tørremidlet i kanalen og rudemellemrummet.

9. Glasenhed ifølge et hvilket som helst af kravene 10 1-8, kendetegnet ved, at den første krop er af metal.

10. Glasenhed ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første krop er af rustfri stål og har en i 15 det væsentlige ensartede tykkelse på maksimalt ca. 0,015 cm.

11. Glasenhed ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første krop er i det væsentlige W-formet 20 tværsnit, og at der er anbragt et andet tætningsmiddel (40) mellem W's arme og de respektive overfor liggende flader på glasruderne til yderligere forbindelse af af' standsstykket med glasruderne.

12. Glasenhed ifølge krav 11, kendetegnet ved, at armene konvergere mod enhedens periferi.

13. Glasenhed ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den har et andet tætningsmiddel, der er anbragt i 30 kontakt med og mellem periferisk konvergerende dele af den første krop og glasrudernes naboflader. DK 173893 B1

14. Isolerende glasenhed, omfattende et par i det væsentlige parallelle, indbyrdes adskilte glasruder (18, 20. og en afstandsstykke-tætningsmiddelopbygning, der langs periferien forbinder glasruderne med hinanden, at 5 ruderne og afstandsstykket i mellem sig afgrænser et gasindeholdende rudemellemrum, at afstandsstykket omfatter en første metalkrop (12), der i det væsentlige strækker sig over afstanden mellem ruderne, og et primært tætningsmiddel (24), der forsegler den første krops kanter 10 med rudernes overfor hinanden liggende flader, kende tegnet ved, at at den første krop (12) og tætningsmidlet (24) danner en barriere med en ledeevne for luft og gas i ruderne 11 emrummet, der ikke er større end ca. 0,49 cra3/år- 15 2,54 cm-atmosfære, at den første krop mellem ruderne dan ner en første varmebane med en varmemodstand på mindst ca. 8 hr-°F-ft/Btu (4,62 m°C/W) , og et konstruktionsmæssigt støtteorgan omfattende en anden krop, der i det væsentlige strækker sig over afstanden mellem ruderne og 20 er adskilt fra den første krop, og at den anden krop danner en varmebane med en varmemodstand på mindst ca. 24 hr-°F-ft/Btu (13,8 m°C/W) .

15. Glasenhed ifølge krav 14, kendetegnet 25 ved, at den første krop er af rustfrit stål med en i det væsentlige ensartede tykkelse på maksimalt ca. 0,015 cm og en varmebanelængde mellem ruderne, der ikke er mindre end ca. 0,1 cm.

16. Glasenhed ifølge krav 14, kendetegnet ved, at den første krop har armpartier, som i tværsnit har langs periferien konvergerende flader, der vender mod rudernes respektive overfor hinanden liggende flader, og DK 173893 B1 et anden understøttende tætningsmiddel beliggende mellem de konvergerende flader på kroppens arme og glasrudernes mod hinanden vendende flader.

17. Glasenhed ifølge krav 14, kendetegnet ved, at den anden krop (30) ligger i afstand fra den første krop mod ruderne 11 emrummet til dannelsen mellem kroppene af en aflang, i det væsentlige rørformet åbning, og at den anden krop har et antal gennemgående åbninger, der 10 etablerer forbindelse mellem den aflange åbning og rude-mellemrummet, samt at der i den rørformede åbning findes et tørremiddel.