DK1919257T3 - Niveauafhængig støjreduktion - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til støjreduktion i hørehjælpeapparater, ved hvilken støjreduktionens virkning indstilles i afhængighed af det aktuelle niveau.

Moderne hørehjælpemidler har signalforarbejdningskoncepter, ved hvis hjælp audiosignaler ikke blot kan forarbejdes i overensstemmelse med den respektive hørehjælpeapparatbærers høreevne, men også i overensstemmelse med den pågældende situation. Forat reducere høreanstrengelsen og øge hørekomforten samt taleforståeligheden er der tilvejebragt signalforarbejdningskoncepter, som analyserer støj og kan tilpasse signalforarbejdningen til den pågældende støj. Blandt andet differentieres der herved imellem forstyrrende lyd (i reglen det daglige livs omgivelsesstøj) og nyttelyd (i reglen tale). Målet med de fleste signalforarbejdningskoncepter er at opnå et så vidt muligt optimalt forhold imellem nytte-og støjsignal især for at øge forståeligheden aftale. Da lydspektret i forbindelse med støj ændrer sig med hver høresituation, er der herved ikke mulighed for en standardiseret frafiltrering af forstyrrende støj. Der er snarere behov for specielle støjreduktionsfremgangsmåder i forbindelse hermed. Ved hjælp heraf kan indgående signaler klassificeres og dæmpes individuelt i overensstemmelse med deres støjandel. Sådanne støjreduceringsfremgangsmåder, f.eks. fremgangsmåder baseret på Wiener-filteret, er allerede længe blevet taget i brug i høreapparater. Herved lader indgangssignalets signal-støj-forhold sig tydeligt forbedre. Under alle omstændigheder opnås herved hovedsagelig en subjektiv forbedring, især en mindre høreanstrengelse. En objektiv forbedring af taleforståeligheden kan dermed endnu ikke opnås.

En negativ effekt for høreskadede er imidlertid, at det - især ved svagthørende med stort høretab - kan forekomme, at de anvendte støjreduktionsfremgangsmåder reducerer svage (støj-)signaler så meget med hensyn til niveau, at de pågældende signaler sænkes ned under hørestærskelen. Som følge heraf kan svagt hørende ikke længere registrere disse signaler. Dette forhold er imidlertid ikke ønskeligt i forbindelse med alle signaler. Især bliver på grund af denne effekt sædvanlig hverdagsstøj, såsom f.eks. den svage brummen fra et elektrisk apparat, ikke længere hørt. Dette forhold, som er typisk for kendte støjreduktionsfremgangsmåder, findes ofte forstyrrende af den pågældende person. Ved undertrykningen af sædvanlig hverdagsstøj kan også orienteringen i en kendt eller ukendt omgivelse vanskeliggøres.

Fra WO 98/47315 A1 kendes en fremgangsmåde til reduktion af forstyrrende støj i høreapparater, hvorved et signals støjsignalandel reduceres til fordel for en nyt-tesignalandel af det pågældende signal. Denne reduktion af det forstyrrende signal sker derved i afhængighed af det pågældende signals signal-støj-forhold, således at det forstyrrende signals andel reduceres mindre ved et lavt signal-støjforhold end ved et højt signal-støj-forhold.

Formålet med opfindelsen er derfor at tilvejebringe en forbedret støjreduktion. Dette opnås ved hjælp af en fremgangsmåde til støjreduktion ifølge krav 1 samt en støjreduktionsindretning til et hørehjælpeapparat ifølge krav 10. Yderligere fordelagtige udførelsesformer for opfindelsen er angivet i de uafhængige krav.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes der en fremgangsmåde til støjreduktion i et hørehjælpeapparat, hvorved et signal, som omfatter en nytte- og en støjsignalandel, forarbejdes i hørehjælpeapparatet, og hvorved støjsignalandelen reduceres til fordel for nyttesignalandelen. Derved sker reduktionen af støjsignalandelen i afhængighed af signalets indgangsniveau, hvorved støjsignalandelen dæmpes kraftigere ved et højt indgangsniveau end ved et lavt indgangsniveau, Ved hjælp af den indgangsniveauafhængige dæmpning er det muligt at sikre, at støjsignalet, som på grund af et ugunstigt signal-støj-forhold ved den kendte støjdæmpning, ville falde ned under høretærskelen, også fremover bliver hørbar.

Ifølge en fordelagtig udførelsesform for opfindelsen kan signalets dæmpning fuldstændigt tilbagetages, hvis støjsignalandelens niveau som følge afen yderligere dæmpning ville falde ned under høretærskelen. Herved lader der sig på særlig enkel måde sikre at en som støj klassificeret signalandel stadigvæk forbliver hørbar. I en yderligere fordelagtig udførelsesform for opfindelsen kan der som nedre tærskelværdi vælges høretærskelen. Herved kan der sikres, at en som støj klassificeret signalandel stadigvæk forbliver hørebar, og samtidigt at der opnås en maksimal støjreduktionsvirkning. I en yderligere særlig fordelagtig udførelsesform for opfindelsen kan audiosigna-let i hørehjælpeapparatet opspaltes i mindst to forskellige frekvensbånd, som hver for sig tilknyttes en frekvenskanal, hvorved et signal i en frekvenskanal dæmpes kraftigere med et dårligere signal-støj-forhold end et signal i en frekvenskanal med et bedre signal-støj-forhold. Ved hjælp af audiosignalets opdeling på forskellige frekvenskanaler er det muligt at gennemføre en frekvensspecifik signalforarbejdning. Herved lader der sig realisere en effektiv støj undertrykning.

Endvidere kan ifølge en yderligere fordelagtig udførelsesform for opfindelsen signalernes dæmpning foregå specifikt for hver frekvenskanal, hvorved et signals kanalspecifikke dæmpning på en frekvenskanal fuldstændig tilbagetrækkes, hvis støjsignalandelens niveau på den pågældende frekvenskanal ville falde ned under en for den pågældende frekvenskanal på forhånd given nedre tærskelværdi som følge af en yderligere dæmpning. Ved hjælp af den signalspecifikke dæmpningstilbagetrækning kan der på den ene side opnås en optimal støjreduktion ved højere indgangsniveauer og på den anden side sikres, at svag støj forbliver hørbar.

Ifølge en yderligere særlig fordelagtig udførelsesform for opfindelsen kan tilbagetrækningen afdæmpningen af signalerne på de enkelte frekvenskanaler tilpasses den pågældende hørehjælpbærers individuelle høreevne. Herved bliver der til en frekvenskanal, hvis frekvenser registreres dårligere af hørehjælpebæreren, valgt en højere nedre tærskelværdi end til en frekvenskanal, hvis frekvenser registreres bedre af hørehjælpebæreren. Som følge af hensyntagen til den individuelle høreevne kan der endnu bedre opnås en optimal støjreduktion, og samtidigt sikres at støj forbliver hørbar, dvs. ligger over den svagt hørendes høretærskel.

Ifølge en yderligere fordelagtig udførelsesform for opfindelsen kan den nedre tærskelværdi for en frekvenskanal bestemmes ved hjælp af hørehjælpebærerens høretærskel for den pågældende frekvenskanals frekvenser. Informationerne angående hørehjælpebærerens individuelle høreevne ligger i reglen allerede lagret i hørehjælpeapparatet, således at der herved åbnes mulighed for en optimering af støjreduktionen uden yderligere omkostninger.

Endelig kan ifølge en fordelagtig udførelsesform for opfindelsen tilbagetagelsen af et signals dæmpning først ske fra en øvre tærskelværdi, hvorved der ikke sker nogen tilbagetagning af dæmpning for signaler, hvis niveau ligger over den øvre tærskelværdi. Herved åbnes der mulighed for en særlig effektiv støj undertrykning.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor figur 1 skematisk viser opbygningen af et typisk hørehjælpeapparat med en støjreduktionsindretning, figur 2 skematisk viser en typisk støjreduktionsindretning baseret på et Wiener-filter, figur 3 viser et diagram til afbildningen af støjreduktionsvirkningens tilbagetræknings afhængighed af indgangsniveauet, og figur 4 viser et diagram til afbildning af støjreduktionsdæmpningens afhængighed af signal-støj-forholdet.

Figur 1 viser et typisk hørehjælpeapparat 1, f.eks. et høreapparat. Dette høreapparat 1 har et mikrofontrin 10, som f.eks. er tildannet som et differentielt retningsmikrofonsystem. Mikrofontrinnets 10 udgangssignal, bestående af et nytte-(f.eks. tale) og et støjsignal, opdeles ved hjælp af en frekvensanalyseindretning 20 typisk i flere frekvensområder (frekvensbånd), som videreforarbejdes på forskellige frekvenskanaler. De forskellige frekvenskanalers audiosignaler gennemløber så en støjreduktionsindretning 30, som typisk er baseret på et Wiener-filter. Herved vægtes de forskellige frekvensbånds signaler kontinuerligt efter deres individuelle signal-støj-forhold, og den respektive vægtning dæmpes passende med forskellig styrke. Derved analyseres om de enkelte frekvenskanalers signaler har en omtrent ensblivende intensitet (stationær) eller optræder moduleret (ikke stationær). De stationære signalandele, såsom f.eks. støj, fortolkes som støjsignaler. I det pågældende frekvensbånd sænkes forstærkningen i forhold til de andre bånd. Derimod bliver bånd med modulerede signalandele opfattet som talekomponenter og ikke dæmpet.

Støjreduktionsindretningens 30 udgangssignaler gennemløber derpå en yderligere signalforarbejdningskomponent 40, hvori de gennemgår en forstærkning og en dynamisk kompression.

Til sidst bliver de enkelte frekvensbånd på ny sammenført i en frekvenssyntese-indretning 50 og udleveret via en udgangsomformer i reglen en højttaler, som et akustisk signal. Et typisk hørehjælpeapparat 1 omfatter endvidere en indstillelig indretning 60 til reduktionen af tilbagekoblingseffekter, som indkobler hørehjæl-peapparatets 1 udgangssignal igen i audiosignalets signalbane i en tilbagekoblingssløjfe. Derudover er der tilvejebragt et klassifikationssystem 70, som ved hjælp af den respektive aktuelle høresituation afgør hvilke optimale indstillinger af hørehjælpeapparatet 1, der skal vælges, f.eks. hvilken retningskarakteristik, der skal vælges i forbindelse med mikrofontrinnet 10 eller hvilken adaptionshastighed, der skal vælges i forbindelse med indretningen 60 til reduktion af tilbagekoblingseffekter.

Ved støjreduktionen dæmpes de forskellige frekvensbånd i afhængighed af deres respektive signal-støj-forhold med forskellig styrke. Figur 2 viser tydeligt f.eks. funktionen afen støjreduktionsindretning, som er baseret på Wiener-filteret. Herved ligger både et nyttesignal s(l) og et støjsignal n(l) ved en fælles indgang. Det indgangssignal x(l), som stammer fra kombinationen af nyttesignalet s(l) og støjsignalet n(l), opdeles ved hjælp afen frekvensanalyse i forskellige frekvensbånd, som hver for sig tilknyttes en frekvenskanal. For hver frekvenskanal bestemmes en individuel vægtningsfaktor Gi og den respektive frekvenskanals signal dæmpes med en passende dæmpningsfaktor. Ved frekvenssyntesen sammenføres de forskellige vægtede signaler fra den enkelte frekvenskanal på ny og udleveres som et fælles udgangssignal s(l). Signalernes s(l), n(l) og x(l) tidsafhængighed symboliseres herved ved den variable I.

Sammenhængen imellem en bestemt frekvenskanals i vægtningsfaktor Gi(l) og signal-støj-forholdet på den respektive frekvenskanal i gengives ved hjælp af følgende ligning:

med Gi(l): frekvenskanalens i vægtningsfaktor

Sss,i(l): talesignalandel i den respektive frekvenskanal,

Snnj(I): støjsignalandelen i den respektive frekvenskanal,

Sxx,i(l): totalsignal i den respektive frekvenskanal.

Ved den kendte støjreduktion afhænger en frekvenskanals i vægtningsfaktor Gi(l) altså umiddelbart af dens signal-støj-forhold. Hvis den pågældende frekvenskanal i ikke indeholder noget støjsignal (Snnj(I) = 0) er dæmpningen lig nul (vægtningsfaktor 1). Består signalet på den pågældende frekvenskanal i dog kun af et støjsignal uden nogen nyttesignalandel (Snnj(I)/ Sxx,i(l) = 1), så er den pågældende frekvenskanals i vægtningsfaktor lig nul. Denne frekvenskanal i gennemgår som følge heraf den maksimale dæmpning.

Som allerede vist dæmpes de forskellige frekvensbånd i en kendt støjreduktionsindretning 30 kun ved hjælp af deres signal-støj-forhold, dvs. at et bestemt frekvensbånds signal dæmpes desto mere jo mindre dets signal-støj-forhold er.

Ved støjreduktionskonceptet dæmpes som følge heraf også signaler, som ganske vist blev klassificeret som støjsignaler, men dog skal registreres som sædvanlig hverdagsstøj af hørehjælpebæreren. Ved hjælp af den kun på signal-støjforholdet orienterede dæmpning kan denne hverdagsstøjs signalniveau således reduceres så meget, at den falder ned under høretærsklen. Som følge heraf kan hørehjælpebæreren ikke mere registrere denne normale hverdagsstøj.

For at forhindre denne negative effekt indstilles støjreduktionens virkning ved støjreduktionsfremgangsmåden ifølge opfindelsen afhængigt af hørehjælpeap-paratets 1 aktuelle indgangsniveau. Især er det herved muligt at tilbagetrække støjreduktionsvirkningen ved lave niveauer, dvs. at påføre en svagere dæmpning. Derved forhindres på effektiv måde, at forskellige omgivelsestøjs signaler falder ned under høretærsklen og derfor ikke mere kan høres.

Tilbagetagningen af dæmpningen kan derved foregå på forskellige måder. For det første tilbagetages dæmpningsværdien på basis afen bestemt sammenhæng med indgangsniveauet.

For det andet kan der ved tilbagetagningen af dæmpningsværdien også tages hensyn til hørehjælpebærerens individuelle høreevne henholdsvis individuelle høretab. Hvis dæmpningsværdien ifølge det første alternativ tilbagetages på basis af en bestemt sammenhæng med indgangsniveauet, kan der også være tilvejebragt flere sådanne frit valgbare sammenhænge. Figur 3 viser et diagram med otte forskellige karakteristika, som hver for sig viser høreapparatdæmp-ningstilbagetagningens forskellige afhængigheder af indgangsniveauet. På diagrammets abscisse er det indgangsniveau vist, som svarer til den akustiske ydelsesværdi. På diagrammets ordinat er derimod støjreduktionstilbagetagningsfak-toren vist. Det er den faktor, hvormed støjreduktionsværdien (dæmpningsværdien i dB) omregnes multiplikativt. For eksempel fremgår det af diagrammet ved hjælp af karakteristikken a) at ved tilsvarende indstilling af støjreduktionsindretningen 30 indsættes reduktionen af støjreduktionsvirkningen først fra en øvre tærskelværdi på ca. 62 dB. Medens den fulde støjreduktion virker for indgangs- niveau over 62 dB, reduceres støjreduktionsvirkningen under denne øvre tærskelværdi fortrinsvis kontinuerligt. Derved opnås støjreduktionsvirkningens maksimale reduktion ved en på forhånd given nedre tærskelværdi. I det foreliggende tilfælde ligger denne tærskelværdi ved 50 dB. Under denne nedre tærskelværdi foregår der ikke nogen støjreduktion, da den faktor, hvormed støjreduktionsvirkningen ved tilsvarende indgangsniveau tilbagetages her, har en værdi på nul. Således passerer signaler med et indgangsniveau på fra 50 dB eller mindre støjreduktionsindretningen 30 udæmpet, selv når de har et ugunstigt signal-støj-for-hold, og derfor ifølge den kendte teknik ville være blevet udsat for en dæmpning. Den nedre tærskelværdi vælges derved fortrinsvis således, at de pågældende signaler stadigvæk forbliver hørbare.

Hvis f.eks. støjreduktionsindretningen 30 dæmper støj med et indgangsniveau på mere end 62 dB alt efter signal-støj-forholdet med -0 dB til -12 dB, reducerer støjreduktionens virkning ved et signal med et indgangsniveau på ca. 56 dB med en faktor ca. 0,5 på grund af den indgangsniveauafhængige dæmpningsreduktion ifølge kurven a). Som følge heraf udgør den maksimale dæmpning af dette signal stadigvæk kun halvdelen af den oprindelige værdi, altså -6 dB. Signalet kan derved fortrinsvis som hidtil dæmpes i afhængighed af dets signal-støj-for-hold, men kun til en maksimalværdi på -6 dB.

Alt efter behov kan der vælges imellem de enkelte sammenhænge, som er vist i figur 3 ved hjælp af diagrammets karakteristika. Det er fordelagtigt at vælge en passende sammenhæng allerede inden for rammen af en apparattilpasning og placere denne i det pågældende apparat 1. Forløbet og formen af de tilsvarende kurver kan derved falde meget forskelligt ud alt efter anvendelsen.

Det er især en fordel, hvis der ved tilbagetagningen afdæmpningsværdien også tages hensyn til hørehjælpebærerens individuelle høreevne eller individuelle hø-retab. Herved skal det især sikres, at støjreduktionsdæmpningen tilbagetages, hvis hørehjælpeapparatets udgangsniveau betinget afdæmpningens fulde virkning falder ned under den individuelle høretærskel. Dette kan og skulle fortrinsvis gennemføres frekvensafhængigt, dvs. separat for hvert frekvensbånd i. Det hertil nødvendige kendskab til den individuelle høreevne kan opnås ved fremstilling af et audiogram i anvendelsens planlægningsfase. Ved et moderne høreapparat foreligger denne information allerede lagret, da høretabet her i reglen udlignes frekvensafhængigt. For så vidt kan der drages brug af disse informationer. Således vælges støjreduktionsvirkningen ikke som hidtil kendt kun i afhængighed af sig-nal-støj-forholdet, men også i afhængighed af indgangsniveauet og eventuelt også af den respektive hørehjælpebærers individuelle høretab. Ved hensyntag-ningen til det individuelle høretab fastsættes fortrinsvis frekvensbåndspecifikt en på den individuelle høretærskel orienteret nedre tærskelværdi, hvorunder den respektive frekvenskanals indgangsniveau ikke må synke.

Ved et indgangssignal med en svag støjsignalandel kan det i princippet også være fornuftigt at vælge den nedre tærskel, således at signalets dæmpning allerede er taget fuldstændigt tilbage, når støjsignalandelens niveau (altså så godt som indgangsniveauets støjsignalandel) som følge af en yderligere dæmpning ville falde ned under høretærsklen.

Den her beskrevne tilbagetagning af signaldæmpningen i hørehjælpeapparatet kan foregå ved en kapning af den maksimale støjreduktionsværdi. Dette sker ved, at kun den maksimalt tilladelige dæmpningsværdi multipliceres med den respektive dæmpningsreduktionsfaktor, medens dæmpningen som hidtil sker frem til denne maksimale dæmpningsværdi. Endvidere er det også muligt at anvende den respektive dæmpningsreduktionsfaktor på enhver dæmpningsværdi imellem nul og den maksimale dæmpningsværdi. Herved reduceres stigningen af den pågældende karakteristik, som gengiver sammenhængen imellem det beregnede signal-støj-forhold og den tilsvarende dæmpningsværdi. Denne sammenhængning er f.eks. vist i figur 4.1 princippet er der også mulighed for en kombination af disse to metoder, således at den pågældende karakteristik har et mere fladt forløb, og også at den maksimale dæmpningsværdi kappes.

Som resultat fører alle de her omtalte metoder til, at den maksimale dæmpningsværdi reduceres i afhængighed af indgangsniveauet og eventuelt også i afhængighed af det individuelle høretab, og der således effektivt undgås at ønsket hverdagsstøj falder ned under høretærsklen. I hvilken udstrækning en af disse metoder eller en kombination heraf implementeres i et hørehjælpeapparat afhænger først og fremmest af den pågældende anvendelse.

De træk, der er angivet i beskrivelsen ovenfor og i kravene og er vist på tegningen, kan være vigtige både enkelvis og også i vilkårlige kombinationer med henblik på realiseringen af opfindelsen i dens forskellige udførelsesformer.

Claims (18)

1. Fremgangsmåde til støjreduktion i et hørehjælpeapparat (1), hvorved et signal, som omfatter en nytte- og en støjsignalandel, forarbejdes i hø-rehjælpeapparatet (1) og derved dæmpes for at reducere støjsignalandelen til fordel for nyttesignalandelen, og hvorved signalets dæmpning foregår i afhængighed af signalets signal-støj-forhold, kendetegnet ved, at signalets dæmpning tilbagetages i afhængighed af signalets indgangsniveau, således at signalet ved højt indgangsniveau dæmpes kraftigere end ved et lavt indgangsniveau.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at signalets dæmpning tilbagetages fuldstændigt, hvis indgangsniveauet eller indgangsniveauets støjsignalandel som følge af en yderligere dæmpning falder ned under en på forhånd givet nedre tærskelværdi.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at der som nedre tærskelværdi vælges høretærsklen.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at signalet i hørehjælpeapparatet (1) opdeles på i det mindste to frekvenskanaler med hver for sig et forskelligt frekvensbånd, hvorved et signal på en første frekvenskanal, som har et dårligt signal-støj-forhold, dæmpes kraftigere end et signal på en anden frekvenskanal, som har et bedre signal-støj-forhold, og hvorved et signals dæmpning på et bestemt frekvensbånd tilbagetages afhængig af signalets indgangsniveau på det respektive frekvensbånd, således at signalet ved et højt indgangsniveau dæmpes kraftigere end ved et lavt indgangsniveau.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at signalernes dæmpning på de forskellige frekvenskanaler sker specifikt for hver frekvenskanal, hvorved et signals kanalspecifikke dæmpning på en frekvenskanal tilbagetages fuldstændigt, hvis som følge af en yderligere dæmpning indgangsniveauet på den pågældende frekvenskanal eller indgangsniveauets støjsignalandel på den pågældende frekvenskanal ville falde ned under en for den pågældende frekvenskanal på forhånd given nedre tærskelværdi.

6. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 4 eller 5, kendetegnet ved, at tilbagetagningen af signalernes dæmpning på de enkelte frekvenskanaler tilpasses den respektive hørehjælpebærers individuelle høreevne, hvorved der til en frekvenskanal, hvis frekvenser registreres dårligere af høre-hjælpebæreren, vælges en højere nedre tærskelværdi end til en frekvenskanal, hvis frekvenser registreres bedre af hørehjælpebæreren.

7. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 5 eller 6, kendetegnet ved, at den nedre tærskelværdi for en frekvenskanal bestemmes ved hjælp af høre-hjælpebærerens høretærskel for den pågældende frekvenskanals frekvenser.

8. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at tilbagetagningen af et signals dæmpning først foregår under en øvre tærskelværdi, hvorved der for signaler, hvis niveau ligger over den øvre tærskelværdi, ikke sker nogen tilbagetagning af dæmpningen.

9. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at signalet dæmpes i afhængighed af dets signal-støj-forhold, hvorved signalet ikke dæmpes, hvis det har et højt signal-støj-forhold, og hvorved signalet dæmpes maksimalt, hvis det har et lavt signal-støj-forhold.

10. Støjreduktionsindretning (30) til et hørehjælpeapparat (1), hvorved støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til at dæmpe et signal i høre-hjælpeapparatet (1), som omfatter en nytte- og en støjsignalandel, afhængig af signalets signal-støj-forhold for at reducere støjsignalandelen til fordel for nytte-signalandelen, kendetegnet ved, at støjreduktionsindretningen (30) endvidere er indrettet til at tilbagetrække signalets dæmpning i afhængighed af signalets indgangsniveau, således at signalet ved et højt indgangsniveau dæmpes kraftigere end ved et lavt indgangsniveau.

11. Støjreduktionsindretning (30) ifølge krav 10, kendetegnet ved, at støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til fuldstændigt at tilbagetrække signalets dæmpning, hvis som følge af en yderligere dæmpning indgangsniveauet eller indgangsniveauets støjsignalandel falder ned under en på forhånd givet nedre tærskelværdi.

12. Støjreduktionsindretning (30) ifølge krav 11, kendetegnet ved, at høretærsklen tjener som nedre tærskelværdi.

13. Støjreduktionsindretning (30) ifølge et af kravene 10 til 12, kendetegnet ved, at signalet i hørehjælpeapparatet (1) forarbejdes i mindst to frekvenskanaler med hver for sig et forskelligt frekvensbånd, hvorved støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til at dæmpe et signal på en første frekvenskanal, som har et dårligere signal-støj-forhold, kraftigere end et signal på en anden frekvenskanal, som har et bedre signal-støj-forhold, og hvorved Støjreduktionsindretningen (30) endvidere et indrettet til at tilbagetrække dæmpningen af et signal på et bestemt frekvensbånd i afhængighed af signalets indgangsniveau på det respektive frekvensbånd, således at signalet dæmpes kraftigere ved et højt indgangsniveau end ved et lavt indgangsniveau.

14. Støjreduktionsindretning (30) ifølge krav 13, kendetegnet ved, at støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til at foretage signalernes dæmpning på de forskellige frekvenskanaler specifikt for hver frekvenskanal, hvorved et signals kanalspecifikke dæmpning på en frekvenskanal tilbagetrækkes fuldstændigt, hvis som følge af en yderligere dæmpning indgangsniveauet på den tilsvarende frekvenskanal eller indgangsniveauets støjsignalandel på den pågældende frekvenskanal ville falde ned under en for den pågældende frekvenskanal på forhånd givet nedre tærskelværdi.

15. Støjreduktionsindretning (30) ifølge et af kravene 13 eller 14, kendetegnet ved, at støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til at tilpasse tilbagetrækningen af signalernes dæmpning på de enkelte frekvenskanaler til den respektive høre-hjælpebærers individuelle høreevne, hvorved der for en frekvenskanal, hvis frekvenser registreres dårligere af høre-hjælpebæreren, vælges en højere nedre tærskelværdi end for en frekvenskanal, hvis frekvenser registreres bedre af hørehjælpebæreren.

16. Støjreduktionsindretning (30) ifølge et af kravene 14 eller 15, kendetegnet ved, at støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til at bestemme den nedre tærskelværdi for en frekvenskanal ved hjælp af hørehjælpebærerens høretærskel for den pågældende frekvenskanals frekvenser.

17. Støjreduktionsindretning (30) ifølge et af kravene 10 til 16, kendetegnet ved, at støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til at foretage tilbagetrækningen af et signals dæmpning først under en øvre tærskelværdi, hvorved der ikke foregår nogen tilbagetrækning af dæmpningen for signaler, hvis niveau ligger over den øvre tærskelværdi.

18. Støjreduktionsindretning (30) ifølge et af kravene 10 til 17, kendetegnet ved, at støjreduktionsindretningen (30) er indrettet til at dæmpe signalet i afhængighed af dets signal-støj-forhold, hvorved signalet ikke dæmpes, hvis det har et højt signal-støj-forhold, og hvorved signalet dæmpes maksimalt, hvis det har et lavt signal-støj-forhold.