DK201000111U3 - Strøelse til dyr samt anlæg til fremstilling af sådan strøelse - Google Patents

Abstract

Der beskrives en strøelse til dyr i staldanlæg og baseret på vegetabilsk strå, der finsnittes. Endvidere beskrives et anlæg til brug ved fremstilling af strøelsen. De finsnittede strå pelleteres i en pelleteringsenhed ved et sådan tryk, at der etableres en samtidig opvarmning til en temperatur i et niveau over 70 °C, fortrinsvis over 80 °C. Der opnås en sterilisation af materialet på grund af de temperaturer, der skabes ved opvarmningen under pelleteringen. Endvidere vil udragende fiberender eller strådele fra fiberbundterne/de korte strå ved presningenlkomprimeringen, der foretages i pelleteringsenheden, mases og knuses, så de derefter optræder blødgjorte, idet cellestrukturen i elementærfibrene og strådelene er knust. Derefter foretages en findeling af pelleteret materiale i en findelingsenhed. Således dannes af løs strøelse bestående af individuelle bundter af elementærfibre/korte strå dele.

Description

1DK 2010 00111 U3

Strøelse til dyr samt anlæg til fremstilling af sådan strøelse

Frembringelsens område

Den foreliggende frembringelse angår strøelse til dyr i staldanlæg og baseret på fin snittet vegetabilsk strå.

Frembringelsen angår endvidere et anlæg til fremstilling af strøelse til dyr i staldanlæg og baseret på vegetabilsk strå, og omfattende flere behandlingsenheder inklusiv en finsnitningsenhed.

Frembringelsens baggrund

Der kendes anlæg og fremgangsmåder til fremstilling af strøelse til dyr i staldanlæg og baseret på vegetabilsk strå, der fmsnittes. Til fremstilling af strøelsen er det således kendt at plantefibre opskæres/fmsnittes for dannelse afkorte strådele.

Strøelsen kan være fremstillet af strå af forskellige græsarter og kornarter, som for eksempel elefantgræs, hvede eller byg eller tilsvarende fibrøse biologiske materialer.

Det er ligeledes kendt at pelletere strå for dannelse af strøelse i pilleform.

Den kendte strøelse vil optræde med elementærfibre i strået, som er slået fri af deres indbyrdes bindinger ved finsnitningen. Der dannes derved tilfældigt udragende fiberender eller strådele fra fiberbundterne/de korte strå. Disse udragende fiberender/strådele vil efter finsnitningen optræde spidse og skarpe.

Strøelsen fremtræder således med skarpe, stikkende og skærende enheder, der volder problemer for mange dyr.

Strøelsen anvendes til forskellige dyr, som for eksempel fjerkræ, heste, køer, svin og pelsdyr. Strøelsen vil blive anvendt som et almindeligt lejemateriale eller som bunddække i en stald og har som primært formål at etablere et leje og samtidig etablere en absorption af væske.

2 2DK 2010 00111 U3

De ulemper, der eksisterer med de kendte typer strøelse, vedrører problemer, som er baseret på stråets spidse og skarpe fiberender. Dette kan give problemer for fjerkræ, idet der dannes hårde trædepuder under fødderne. Endvidere vil de skarpe og skærende enheder, der er tilvejebragt i kendt strøelse, giver problemer med skære- og stikskader på kreaturernes ben samt rifter på yveret hos køer.

Kendt strøelse kan også skabe problemer med bakteriespredning.

Af den kendte typer strøelse anvendes der udover strå også findelte træstykker, ligesom det også har været foreslået at anvende andre typer affaldsprodukter, som har en absorptionsevne.

I forbindelse med strøelse baseret på finsnittet vegetabilsk strå har det igennem flere år været ønskeligt at tilvejebringe en bedre strøelse, hvorved man undgår ovennævnte skader på dyrene, og hvor man samtidig opnår et hygiejnisk produkt uden risiko for bakteriespredning. Endvidere er det også et ønske, at strøelsen skal have en god absorptionsevne for at opsuge fugt og derved skabe et tørt leje eller bunddække i en stald. Det ønskes tillige, at dette leje optræder blødt af hensyn til dyrevelfærd.

Frembringelsens formål

Det er formålet med den foreliggende frembringelse at anvise en strøelse som er steriliseret og blødgjort, så slid og dannelse af rifter undgås, samtidig med at forbedret evne til væskeabsorption er opnået og som tillige er teknisk enkel at fremstille og anlæg til fremstilling af strøelsen.

Beskrivelse af frembringelsen

Dette opnås med en strøelse af den indledningsvis nævnte type, der er særpræget ved, at den omfatter individuelle bundter af steriliserede elementærfibre/korte strådele, hvor elementærfibre er blødgjorte, idet cellestrukturen i elementærfibrene og strådelene er knust.

Anlægget ifølge frembringelsen er særpræget ved, at det endvidere omfatter en pelle-teringsenhed, der er indrettet for at udøve et tryk under pelletering af finsnittet strå, så der etableres en samtidig opvarmning til en temperatur i et niveau over 70 °C, for- 3 3DK 2010 00111 U3 trinsvis over 80 °C, en findeling senhed for findeling af pelleteret materiale for dannelse af løs strøelse bestående af individuelle bundter af elementærfibre og korte strådele samt transportorganer til transport af materialet mellem anlæggets forskellige behandling senheder.

Med et system ifølge den foreliggende frembringelse bliver det således muligt på en enkel måde, nemlig ved en velkendt pelleteringsproces efterfulgt af findelingen, at tilvejebringe en strøelse, der er løs, og som består af individuelle bundter af elemen-tærfibre/korte strådele, der er steriliserede ved de temperaturstigninger, der etableres i peiieteringsenheden, og hvor cellestrukturen i elementærfibrene er knust og dermed er blødgjort så slid og rifter undgås. Både temperaturstigning og blødgøring opnås ved at indstille trykket i peiieteringsenheden.

Trykket i peiieteringsenheden kan være baseret på pressetryk over 1000 Bar og fortrinsvis også ved pressetryk over 2000 Bar eller endda over 2500 Bar. Typisk vil man arbejde med et pressetryk omkring 2000 Bar.

Det bemærkes, at strådelene også er dannet af elementærfibre, men ved udtrykket "bundter af elementærfibre” menes enheder, som er dannet af et mindre antal elementærfibre, for eksempel i et antal på ned til ti eller færre elementærfibre, hvorimod udtrykket "strådele” betegner enheder med et meget stort antal elementærfibre, for eksempel i et antal på 100 eller mere.

Således vil de udragende fiberender eller strådele fra fiberbundterne/de korte strå ved presningen/komprimeringen, der foretages ved pelleteringen mases og knuses, så de derefter optræder blødgjorte. Det har endvidere vist sig, at strøelsen vil udvise en fjedrende effekt, hvilket er en fordel i lejet og dermed for dyrevelfærd i stalden.

Samtidig er der opnået en sterilisation af materialet på grund af de temperaturer, der skabes under pelleteringen.

Opvarmningen fremkommer som en kombination af friktionsvarme og kompressionsvarme. Ved opstart af pelleteringen vil der være behov for at tilsætte varme ved at 4 4DK 2010 00111 U3 opvarme pelleteringsmaskinens matrice. Herved opnås en temperatur, så selv den første strøelse, der køres gennem matricen, har den ønskede temperatur. Efter opstart vil der ikke være behov for at tilsætte varme til processen for at opnå de ønskede temperaturer.

Det har endvidere vist sig, at der samtidig er opnået en forbedret evne til væskeabsorption i forhold til almindelig absorptionsevne i strå, der blot er finsnittet. Dette opnås uden behov for at tilsætte specielle absorptionsstoffer. Det antages, at denne effekt er opnået på grund af den specielle behandling, hvor cellestrukturen i elementærfibrene åbnes ved knusningen, der sker under pelleteringen, og hvor den efterfølgende findeling skaber en løs struktur, som frilægger fibrene, så væsketransport kan ske effektivt til alle fibre i strøelsen.

I praksis har det vist sig, at der kan opnås en væskeabsorbering på ca. 5 gange egenvægten i en strøelse ifølge frembringelsen baseret på hvedehalm, og hvor der til sammenligning opnås en væskeabsorbering på ca. 2 gange egenvægten i almindelig finsnittet hvedehalm. Til yderligere sammenligning kan det nævnes, at væskeabsorbering i spåner almindeligvis er ca. 2,5 gange egenvægten. Der er således opnået en markant og overraskede høj væskeabsorbering.

Anlægget ifølge frembringelsen er indrettet således at der kan foretages opvarmning til en temperatur i et niveau mellem 120 og 160 °C, især mellem 140 og 150 °C i overfladetemperatur. Med disse temperaturer i pelleteringsenhedens matrice opnås der en sikkerhed for sterilisering.

I praksis viser det sig, at en opvarmning til disse temperaturer ved overfladen altid vil sikre en temperatur i en central del af en dannet streng fra pelleteringen, som er over 70 - 80 °C, hvilket er tilstrækkelig til at dræbe alle relevante bakterier og vira.

Når der er tale om opvarmning til en temperatur i et interval mellem 120 og 160 °C, vil det således være opvarmningen på overfladen, og temperaturen, som opstår i det indre af det pelleterede produkt, vil være baseret på komprimeringstemperatur samt 5 5DK 2010 00111 U3 den friktionstemperatnr, der optræder I overfladen på grund af friktionen mellem stråmaterialet og pelleteringsenhedens matrice.

Anlægget ifølge frembringelsen kan omfatte en hammermølle. Hammermøllen har vist sig at være en egnet enhed til overskæring/fmsnitning af stråene. Ud over snitnin-gen vil slagpåvirkningen i hammermøllen etablere frie strådele samt bundter af elementære fibre, der er egnet til den efterfølgende behandling. Samtidig bemærkes det, at hammermøllen almindeligvis arbejder med et luftoverskud, således at hammermøllen kan benyttes til en lufttransport af de finsnittede strå til efterfølgende behandling.

Den efterfølgende behandling vil fortrinsvis omfatte en rensning af materialet, således at uønskede partikler undgås i det færdige produkt.

Anlægget ifølge frembringelsen er indrettet således at der foretages en støv og -sandudskillelse, samt udtagning af overskudsluft fra hammermøllen i en cyklon inden pelleteringen. Ved denne cyklon vil det således være muligt at fa renset materialet, inden den efterfølgende behandling i en pelletering senhed. Ved anvendelsen af en cyklon vil der samtidig kunne fernes overskudsluft fra hammermøllen ved et udtag i toppen og udtagning af støv og jord, sandpartikler og andre tunge partikler, som vil træde ud af bunden af en cyklon.

Strådelene samt bundter af elementærfibrene vil ligeledes træde ud af bunden. Derfor vil materialet fra bunden af cyklonen føres ind i en støvseparator, der består af en snegletransport med et cyklonindløb og med en bundplade, der omfatter et rensesold, som tillader sand og jordpartikler samt støv at falde ud og blive opsamlet under snegletransportøren. Snegletransportøren vil derefter føre den rensede og finsnittede stråfraktion videre til pelleteringsenheden.

Der kan være tilvejebragt et udskifteligt rensesold, således at man kan bestemme partikelstørrelsen på det frasorterede sand og støv.

Det finsnittede halm vil således falde ned i sneglen og transporteres mod snegletransportørens udgang og undervejs vil en passage over rensesoldet medføre, at støv og 6 6DK 2010 00111 U3 sandpartikler falder ned på grund af tyngdekraften. Alternativt kan der være tilvejebragt en sugekasse, som er forbundet med rensesoldet, således at støv og sandpartikler suges gennem soldet og derefter føres til deponering.

Hvis det ønskes, og der er behov herfor, vil det eventuelt være muligt, at der i tilknytning til snegletransportøren er placeret enheder for tilførsel/iblanding af forskellige materialer. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis stråmaterialet ønskes opblandet med andre typer absorberingsmidler, eller hvis der ønskes tilsætning af kemiske midler til behandling af stråmaterialet.

Ifølge frembringelsen vil der almindeligvis ikke være behov for tilsætningsstoffer for fremstilling af en strøelse, der har de ønskede egenskaber for etablering af et tørt og blødt leje, som giver et godt dyrevelfærd og en trivsel i stalden.

Anlægget ifølge frembringelsen er indrettet således at det pelleterede materiale i det mindste delvis afkøles inden findelingen. Pelleteringen af materialet kan ske i en traditionel pelleteringsenhed. Pelleteringsenheden kan være indrettet med to, tre eller flere parallelle pelleteringspressere, således at det bliver muligt at tilpasse processen og anlægget efter produktionsbehov, således at pelleteringsenheden kan køre optimalt.

For at etablere de ønskede egenskaber i materialet, er det væsentligt, at pelleteringsenheden arbejder med et tryk, så der opnås ønskede temperaturer ved kompression og friktion samt ønskede materialeegenskaber ved den trykpåvirkning, der bibringes halmmaterialet under komprimeringen i pelleteringsenheden.

Materialet vil således forlade pelleteringsenheden i form af en ekstruderet materialestreng, der har en høj temperatur. Materiale strengen føres gennem åbne kølebaner, der i princippet består af en række ringe, der er indbyrdes forbundne af langsgående rør, således at der optræder en åben bane, hvor en varmeudveksling med omgivelserne kan etableres. Herved vil materialestrengen afkøles ved fremføring gennem kølebanen. Kølebanen benyttes således til at lede materialestrengen fra pelleteringsenheder til en efterfølgende findelingsenhed.

7 7DK 2010 00111 U3

Det er muligt at afkøle materialestrengen mere eller mindre. I praksis ønskes temperaturen opretholdt i materialestrengen over en længere periode for at være sikker på, at friktionsvarmen er diffunderet ind i den centrale kerne af materialestrengen.

Imidlertid er der et andet forhold, der taler for, at materialestrengen ikke føres igennem en lang vandring i en åben kølebane, da der optræder forskellige forskydninger afhængig af fugtindholdet i materialestrengen. Idet strå/halm har forskellige forskydningskoefficienter afhængig af fugtindholdet vil der være risiko for, at materialestrengen brydes, og at dele forskubbes sideværts. Herved kan dele af materiale strengen komme i indgreb med kølebanens rør/ringe, hvorved der er risiko for at materialestrengen kan sætte sig fast i kølebanen.

Dette kan løses ved at anbringe transportmidler, som for eksempel tandhjul, der er i indgre b med materiale strengen, og som kan fremkalde en fremtrækning af materialebanen, således at den ikke alene skubbes gennem kølebanen af pelleteringsmaskinen men tillige trækkes gennem kølebanen af transportmidlerne. Imidlertid vil transportmidlerne, der er i indgreb med materialestrengen, kunne forårsage en delvis nedbrydning og forårsage, at materiale falder ud af den åbne kølebane.

Derfor foretrækkes det, at der kun foretages en delvis afkøling i kølebanen, og at materialestrengen, medens den stadig er varm og sammenhængende, føres ind i findeling senheden.

Findelingsenheden vil almindeligvis være tilvejebragt i form af en knoldeknuser, der er kendt fra gødningsindustrien, hvor den benyttes til knusning af knolde i gødning. I knoldeknuseren vil der ske en oprivning og findeling af materialestrengen. Det findel-te materiale falder derefter ned på et transportbånd som et findelt materiale, som nu har en løs struktur, der består af individuelle bundter af elementærfibre og korte strådele.

Det løse materiale af individuelle bundter af elementærfibre og korte strådele vil stadig have en høj temperatur. Ved at placere det løse materiale på transportbåndet opnås en afdampning af fugt fra strået samt en afkøling af materialet, der stadig kan have en 8 8DK 2010 00111 U3 temperatur i størrelsesordenen 50 - 70 °C. Afdampningen er medvirkende til frigørelse af vandindhold fra stråmaterialet. Herved kan der fordelagtigt opnås en reduktion i vandindholdet, således at den efterfølgende strøelse kan absorbere mere vand.

Når materialet er placeret i løs tilstand på transportbåndet, vil der udover muligheden for afkøling tillige være en løs struktur, der kan efterbehandles, for eksempel for at undgå at dyr spiser strøelsen.

Anlægget ifølge frembringelsen kan være indrettet således at det findelte materiale behandles ved spraying med et antismagsstof. Dette sker umiddelbart efter knoldeknuseren og findelingen, medens det løse materiale befinder sig på transportbåndet, der fører det løse materiale væk fra findelingsenheden. Alternativt kan denne spraying foretages senere i forbindelse med transport til emballering.

Antismagsstoffer vil være et foretrukket behandlingsmiddel for at undgå, at dyr benytter strøelsen som foderstof. Et egnet antismagsstof kan for eksempel være urin fra rovdyr. Praktiske forsøg viser, at de fleste byttedyr vil være utilbøjelige til at æde materiale, der er behandlet med urin fra rovdyr.

Når det findelte og stadig varme strøelse forlader knoldeknuseren, placeres det, som nævnt ovenfor, på et transportbånd. Transportbåndet kan have en længde, således at der opnås en afkøling af det løse materiale til en rumtemperatur. Afkølingen kan fremmes ved at føre transportbanen gennem afkølingszoner, hvor der samtidig med borttransport af varme også sker borttransport af vanddampe.

Det findelte materiale vil stadig indeholde støv, men dette vil nu kun være halmstøv.

Derfor foretrækkes det, at det løse strøelse fra transportbåndet føres over en vibrationstransportør, der fungerer som en rysterenser. Alternativt kan der anvendes en snegletransportør med rensesold og indbygget afsugning af støv. Herved vil strådelene og bundterne af elementærfibre passere til emballering/opbevaring, medens halmstøv vil falde ud af rysterenseren og kan sendes til deponering.

9 9DK 2010 00111 U3

Det er vigtigt, at dampene er fjernet fra den løse strøelse inden vibrationstransportøren, idet støvet da ikke vil blive bundet ved kondensering af vanddampene på grund af opvarmningen af strået. Støvpartikler, der frasorteres, vil typisk være i størrelsesordenen 1/10 mm eller mindre.

Efter vibrationstransportøren vil strøelsen være klar til emballering. Emballering kan ske i sække eller storsække. Strøelsen kan også overføres til containere. Containere kan for eksempel være af komprimatortypen med henblik på transport af større mængder strøelse i komprimeret form.

Anlægget ifølge frembringelsen kan være indrettet således at vandindholdet i det findelte materiale bringes til et niveau på ca. 10 % eller lavere. Med et sådant vandindhold vil der opnås ønsket absorberingsevne i den færdige strøelse.

Ifølge en særlig udførelsesform er anlægget ifølge frembringelsen særpræget ved, at der foran finsnitningsenheden er anbragt en oprivningsenhed til oprivning af baller af strå, at finsnitningsenheden er tilvejebragt i form af en hammermølle, at pelleterings-enheden er indrettet med to eller flere parallelle pelleteringspressere, at findelingsenheden er tilvejebragt i form af en knoldeknuser, og at transport organerne vælges blandt luftblæsere, transportbånd, vibrationstransportører og åbne kølebaner.

Almindeligvis vil strå eller halm blive tilvejebragt i form af baller, som leveres til anlægget. Derfor vil der være tilvejebragt en oprivningsenhed, som for eksempel kan være af den type, der kendes fra oprivning af halmballer i forbindelse med halmfyr. Det foretrækkes at anvende en langsom kørende oprivningsenhed af hensyn til støj. Imidlertid vil forskellige enheder, som er på markedet, kunne anvendes til oprivning, således at strået i mere eller mindre ubrudt form føres fra oprivningsenheden til hammermøllen.

Ved drift af anlægget vil strådelene være afskåret til længder på 20 mm eller mindre.

10 10DK 2010 00111 U3

Med henblik herpå vil hammermøllen på kendt måde være forsynet med sold, således at strådele, der ikke er afkortet til denne længde, vil returneres for yderligere behandling i hammermøllen.

Tegningsbeskrivelse

Frembringelsen vil herefter blive forklaret nærmere under henvisning til den medfølgende tegning, hvor fig. 1 viser en principskitse for opbygningen af et anlæg ifølge frembringelsen, og fig. 2 viser en skitse af et bundt elementærfibre, der har undergået en rødning.

Detaljeret beskrivelse af frembringelsen I fig. 1 er der vist en principskitse, der viser de elementer, der er nødvendige for forståelse af opbygningen af et anlæg ifølge frembringelsen.

Anlægget ifølge frembringelsen er generelt betegnet med henvisningsbetegnelsen 1. Anlægget er beregnet til håndtering af halmballer 2, der for eksempel kan være big-baller eller rundballer. Ballerne 2 placeres på en transportør 3, som fører disse til en oprivningsenhed 4.

Oprivningsenheden 4 benyttes til optrævling og oprivning af materialet. En snegletransportør 5 fører oprevet materialet til en hammermølle 6. Fra hammermøllen 6 føres materialet med lufttransporten fra hammermøllen via et transportrør 7 til en cyklonseparator 8.

Ved bunden af cyklonseparatoren 8 er der tilvejebragt en støvseparator 9. I den viste udførelsesform er der tilvejebragt to støvseparatorer 9, der hver fører til en lagersilo 10. Hver af støvseparatorerne 9 omfatter et indløb fra bunden af cyklonseparatoren og en snegletransport samt en bundplade med et rensesold til fjernelse af sand og støv. Således vil det være renset og finsnittet halm, der føres til siloerne 10.

Fra siloerne er der tilvejebragt transportkanaler 11, som kan være snegletransportører, der føres til en pelleteringsenhed 12. Pelleteringsenheden 12 består i den viste ud- 11 11DK 2010 00111 U3 formning af tre pelleteringspressere 13, som via matricer presser materialestrenge 14 til en knoldeknuser 15.

Materialestrengen 14 føres gennem en kølebane, der er dannet af en række efterfølgende ringe, som er indbyrdes forbundne af langsgående rør for dannelse af en åben føring for materialestrengen, således at der kan ske temperaturudveksling med omgivelserne.

I knoldeknuseren 15 sker der en oprivning af materialestrengen, således at stråmaterialet herefter optræder som en løs struktur af individuelle strådele og bundter af elementærfibre. Dette løse materiale placeres på et transportbånd 16, der har en længde, som muliggør en afkøling, inden materialet overføres til en støvrensningsenhed i form af en vibrationstransportør 17, som fjerner halmstøv.

Umiddelbart efter knoldeknuseren 15 er der tilvejebragt en behandlingsenhed 18, som gør det muligt at påføre en spray 19 af urin fra rovdyr på den løse strøelse, således at strøelsen ikke vil blive spist af dyrene.

Fra vibrationstransportøren 17 føres den færdige og afkølede strøelse via en transportør 20 til et slutlager 21. Slutlageret 21 er vist med tre lagerenheder 22. Lagerenhederne kan enten føre til en container 23 eller til en pakkemaskine 24, hvor strøelsen emballeres i sække. Strøelsen vil herefter være klar til distribution.

Fig. 2 illustrerer et bundt 25 bestående af et antal elementærfibre 26. Fig. 2 illustrerer, at elementærfibre efter rødning vil optræde med et antal strådele, der er udragende fra bundtet, således som indikeret ved 27, samt et antal spidse ender, der er indikeret ved 28, som er udragende fra bundtet 25. Disse udragende dele 27,28 vil almindeligvis optræde med en skarp og stikkende effekt.

Ved pelleteringsprocessen i pelleteringsenheden antages det, at de udragende elementærfibre eller spidse ender 27,28 knuses og eller presses ind i bundtet, således at de efterfølgende vil optræde uden den stikkende og skarpe effekt. Endvidere vil celle- DK 2010 00111 U3 12 strukturen blive mast ved komprimeringen, således at selve bundtet 25 af elementærfibre 26 ikke optræder som et stift bundt.

I praksis har det ikke været muligt at efterprøve eller måle disse effekter, men det antages, at komprimeringen etablerer knusningen og indpresningen af de udragende dele. Endvidere antages det, at lignin frigives under opvarmningen, således at bundterne af elementærfibre optræder med mindre sammenhæftning, hvilket også medvirker til blødgøringen.

Claims (2)

13 13DK 2010 00111 U3

1. Strøelse til dyr i staldanlæg og baseret på finsnittet vegetabilsk strå, kendetegnet ved, at den omfatter individuelle bundter af steriliserede elementærflbre/korte strådele, hvor elementærfibre er blødgjorte, idet cellestrukturen i elementærfibrene og strådelene er knust.

2. Strøelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de finsnittede strå er blødgjort ved en pelletering ved et sådan tryk, at der etableres en samtidig opvarmning til en temperatur i et niveau over 70 °C, fortrinsvis over 80 °C, inden findeling for dannelse af den løse strøelse.

3. Strøelse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at vandindholdet i det findelte materiale er på et niveau på ca. 10 % eller lavere.

4. Anlæg til fremstilling af strøelse til dyr i staldanlæg og baseret på vegetabilsk strå, og omfattende flere behandlingsenheder inklusiv en finsnitningsenhed, kendetegnet ved, at det endvidere omfatter en pelleteringsenhed, der er indrettet for at udøve et tryk under pelletering af finsnittet strå, så der etableres en samtidig opvarmning til en temperatur i et niveau over 70 "C, fortrinsvis over 80 °C, en findelingsenhed for findeling af pelleteret materiale for dannelse af løs strøelse bestående af individuelle bundter af elementærfibre og korte strådele samt transportorganer til transport af materialet mellem anlæggets forskellige behandlingsenheder.

5. Anlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der foran finsnitningsenheden er anbragt en oprivningsenhed til oprivning af baller af strå, at finsnitningsenheden er tilvejebragt i form af en hammermølle, at pelleteringsenheden er indrettet med to eller flere parallelle pelleteringspressere, at findelingsenheden er tilvejebragt i form af en knoldeknuser, og at transportorganeme vælges blandt luftblæsere, transportbånd, vibrationstransportører og åbne kølebaner. DK 2010 00111 U3 1/2

2/2 DK 2010 00111 U3 26

Fig. 2