DK201400063U3 - Foderadditiv baseret på natriumgluconat eller calciumgluconat i kombination med et eller flere botaniske elementer indeholdende saponiner og/eller polyfenoler - Google Patents

Abstract

Foderadditiv til anvendelse som tilsætning i foder til dyr, omfattende mineralstoffet natriumgluconat eller calciumgluconat samt saponin- og/eller polyfenolholdige elementer fra et eller flere plantematerialer, samt eventuelle konventionelle hjælpe- eller tilsætningsstoffer. Additivet er kendetegnet ved, at det vedrører kombinationen af natriumgluconat eller calciumgluconat og biprodukter fra industriel forarbejdning af et eller flere saponin- og polyfenolholdige botaniske elementer, og at det anvendes i små doseringer på 500-5000 ppm ved iblanding i et konventionelt færdigfoder, eller som foderblanding. Additivet kan med fordel anvendes som tilsætning i foder til produktionsdyr, selskabsdyr, mink, fisk, krebse- og skaldyr, idet det forbedrer produktionsparametrene og dyrenes generelle sundhed.

Description

Teknisk område

Den foreliggende opfindelse omfatter et additiv bestående af et mineralstof i kombination med naturlige eller naturidentiske aktive stoffer, samt foderblandinger, der indeholder additivet.1

Teknisk baggrund

Der anvendes stadig antibiotiske eller kemoterapeutiske stoffer som såkaldte "vækstfremmere" i husdyrproduktionen i store dele af verden. I de senere år er opmærksomheden dog i stigende grad blevet rettet mod det faktum, at udbredt anvendelse af antibiotika eller kemoterapeutika medfører problemer. Flere og flere patogene mikroorganismer udvikler resistens mod et stigende antal typer af antibiotika, og der er desuden risiko for, at der er rester af antibiotika i fødevarer, således at også mennesker indtager disse rester. Derved kan sygdomsforvoldende mikroorganismer blive resistente - også i mennesker.

Følgelig vurderes det nu, at en fortsat anvendelse af forskellige antibiotika vil øge risikoen for, at der hos både mennesker og dyr opstår epidemier, der ikke kan bekæmpes med antibiotika. En del mennesker har allerede udviklet resistens mod specifikke antibiotika, og en af de hidtil anvendte kemoterapeutiske vækstfremmere - Carbadox - har vist sig at være kræftfremkaldende.

Dette har betydet, at der er forbud mod anvendelsen af de klassiske vækstfremmere i EU, og anvendelsen er nu også meget omdiskuteret i bl.a. USA og flere asiatiske lande.

På grund af de ovennævnte forhold, samt for at sikre økonomien og bæredygtigheden i husdyrholdet, søges der stadig efter alternative metoder og midler til at sikre husdyrene en sygdomsfri og effektiv opvækst uden brug af antibiotika.

Sådanne midler kan med fordel baseres på naturlige eller naturidentiske aktive stoffer samt natriumgluco-nat eller calciumgluconat. For at sikre accept hos såvel landmanden som i foderstofindustrien bør sådanne midler dog have en tilsvarende, eller fortrinsvist bedre, effekt på dyrenes tilvækst og foderudnyttelse - og deraf udledningen af kvælstof - end de klassiske vækstfremmere. Kravene til at minimere udledningen af kvælstof i landbruget stiger i disse år - ikke mindst i Europa - og en meget vigtig faktor til at nedbringe det er en forbedret foderudnyttelse, og specielt en forbedret udnyttelse af foderets proteindel.

Ikke blot er det et offentligt krav, at udledningen af kvælstof reduceres, men på grund af de stigende priser på foderstoffer er det også i stigende grad nødvendigt for landmanden, at effektiviteten af dyrenes foderudnyttelse forbedres, hvis husdyrproduktionen skal være profitabel.

1 Natriumgluconat eller calciumgluconat i kombination med et eller flere saponin- og polyfenolholdige plantedele er i denne tekst defineret som et additiv i bredest mulige forstand. Det skal dog bemærkes at flere af de i ovenstående nævnte elementer er defineret som fodermidler i EU, jf. COMMISSION REGULATION (EU) No 68/2013.

Det er også kendt, at en forbedret effektivitet af dyrenes foderudnyttelse i sig selv reducerer behovet for medicinering af dyrene, og herunder medicinering med antibiotika.

Det er i denne relation vigtigt, at natriumgluconat2 kan påvirke produktionsparametrene i husdyrproduktionen ved blandt andet at forbedre den præbiotiske aktivitet i tynd- og tyktarmen, og derved forbedre dyrenes generelle sundhed. Natriumgluconat har desuden vist en evne til at promovere produktionen af kortkædede fedtsyrer i tarmkanalen, hvilket sikrer en øget energitilførsel til dyrene. Desuden forøges tarm-villiens højde og kryptdybde. (Poeikhampha & Bunchasak, 2011A+B.), (Biagi et. al., 2006)

Calciumgluconat har ligeledes effektive egenskaber i husdyrproduktionen. Det har således længe været et velkendt middel til at bekæmpe mælkefeber hos malkekvæg, der opstår ved lave koncentrationer af calcium i blodet (Hibbs, 1950).

De botaniske elementer indeholder forskellige funktionelle og/eller antibakterielle stoffer, herunder sapo-niner og polyfenoler, inklusive flavonoider. Det er også kendt, at sådanne aktive stoffer fra plantematerialer kan anvendes i og som lægemidler. En række af disse aktivstoffers positive effekter skyldes helt eller delvist deres antioxidative egenskaber, hvilke beskytter cellerne mod nedbrydning og mod skadelige stoffer, reducerer infektionsrisici, og har særlige effekter ved højt produktionsniveau og et heraf følgende højt stressniveau hos dyrene.

Flavonoider er en gruppe af sekundære plantemetabolitter, hvoraf mange virker som antioxidanter. Bl.a. har flavonoider evnen til at hæmme LDL (Low-Density Lipoproteins) oxidation og kan dermed beskytte imod hjerte-karsygdomme (Heim et.al., 2002). Derudover viser studier også, at flavonoider har anti-inflammatoriske egenskaber, da de har vist sig at reducere produktionen af to klasser af pro-inflammatoriske faktorer - prostaglandin og leukotrien - der antages at være medvirkende til udviklingen af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) (Tabak et.al., 2001). I studier på mennesker, der indtager flavanol-holdige fødevarer, har det vist sig, at personerne har et forbedret immunforsvar og en forbedret beskyttelse mod frie radikaler (Schroeter et. al., 2005). I fødevarer findes de højeste koncentrationer af flavonoider i frugter og bær, grøntsager, vindruer og te (Heim et.al., 2002).

Der findes diverse patenter og patentansøgninger, der blandt andet omfatter inklusion af natriumgluconat (glutaminsyre) og calciumgluconat; eksempelvist som fodersupplement til produktionsdyr, med henblik på forbedring af udvalgte produktionsparametre (US6718910); glutaminsyre til forbedring af kreatinlagringen i dyr og mennesker (US8506989B2); glutaminsyre til behandling af hudkeratose (US4234599); glutaminsyre i foder til smågrise (US4362710); samt natriumgluconat til produktion af zerofiber-foder (US4954355A); metoder til at fremstille calciumgluconat (US 7618664 B2); metoder til at fremstille letopløseligt calciumgluconat (US 1900517 A).

Generelt er der mange patenter og patentansøgninger, der dækker brugen af natriumgluconat i form af glutaminsyre, samt calciumgluconat - også i relation til produktionsdyr. Selvom de gavnlige virkninger af 2 Natriumgluconat = natrium salt af d-glutaminsyre mineralstoffet er veldokumenterede og allerede anvendt i husdyrproduktion, omfatter ingen patenter eller patentansøgninger imidlertid brugen af natriumgluconat eller calciumgluconat i kombination med et eller flere botaniske elementer som et additiv i foder.

In v/Vo-forsøg har nu vist, at kombinationen af natriumgluconat og ganske små mængder af udvalgte biprodukter fra den industrielle udnyttelse af diverse botaniske elementer har en produktionsforbedrende effekt ved tilsætning til foderet til produktionsdyr. Derved reduceres dyrenes behov for medicinering med antibiotika, og effektiviteten af deres foderudnyttelse forbedres. De produktionsforbedrende effekter af kombinationsproduktet ser desuden ud til at overgå de produktionsfremmende effekter ved at inkludere enten natriumgluconat, eller de botaniske elementer hver for sig.

Kort beskrivelse af opfindelsen

Den foreliggende opfindelse angår et additiv til anvendelse som tilsætning i foder til produktions- og kæledyr, mink, fisk, skaldyr og krebsdyr og som indeholder følgende elementer: 1) Natriumgluconat eller calciumgluconat 2) Dele fra botaniske elementer med antioxidative egenskaber, som kan fremskaffes fra et plantemateriale der fortrinsvist kommer fra Oliven (Olea europaea), Vin (vitis vinifera), Te (Camellia spp., fortrinsvis C. sinensis), Citrus (citrus spp.) og/eller dele fra diverse bær, fortrinsvis Solbær (Ribes nigrum), Hyldebær (Sambucus spp.), Blåbær (Vaccinium myrtillus), Tranebær (Vaccinium oxycoccus; V.microcaroum; V.macrocarpum), Aronia-bær (aronia spp., speciel aronia arbutifolia; aronia melanocarpa), Tyttebær (Vaccinium vitis idaea), og/eller dele fra Læbeblomstfamilien (Lamiaceae), fortrinsvis Rosmarin (Rosmarinus officinalis), Timian (Thymus vulgaris L), Oregano (origanum vulgare), Salvie (Salvia) og Melisse (Melissa officinalis), og/eller dele af botaniske elementer med overfladeafspændende egenskaber (surfactants) fra Yucca (fortrinsvist schidigera), Kvillaja (Quillaja saponaria), Quinoa (Chenopodium guinoa), Sæbeurt (Saponaria officinalis), Tefrø (Camelia oleifera), Bukkehorn ((Trigonella foenum-graecum), Shea (Vitellaria paradoxa) 3) Eventuelle konventionelle hjælpe- eller tilsætningsstoffer.

Opfindelsen omfatter desuden foderblandinger til husdyr omfattende additivet sammen med et konventionelt foder.

Omfanget af opfindelsens anvendelighed vil fremgå af den efterfølgende detaljerede beskrivelse. Der gøres imidlertid opmærksom på, at den detaljerede beskrivelse og de specifikke eksempler blot gives til illustration, idet de angiver foretrukne udførelsesformer for opfindelsen. Forskellige forandringer og modifikationer inden for opfindelsens rammer vil blive åbenbar for fagfolk på basis af den detaljerede beskrivelse.

Detaljeret beskrivelse af opfindelsen

Natriumgluconat er et fodermiddel til dyr baseret på et mineralstof bestående af natriumsalt af d-glutaminsyre. Glutaminsyren fremkommer fra glucose ved en gæringsproces. De analytiske bestanddele er natrium og gluconsyre. Fodermidlet er hidtil benyttet til iblanding i foder til dyr, oftest ved en inklusionsrate på 2000-5000 ppm.

Flere forskellige in vivo førsøg med natriumgluconat (glutaminsyre) har påvist en særdeles effektiv påvirkning af produktionsparametrene i husdyrproduktion. Bl.a. har natriumgluconat forbedret dyrenes generelle sundhed ved at forbedre den præbiotiske aktivitet i tynd- og tyktarmen, og stoffet har desuden vist en evne til at promovere produktionen af kortkædede fedtsyrer i tarmkanalen, hvilket sikrer en øget energitilførsel til dyrene. I forsøg med grise har produktet desuden vist en evne til at forøge tarm-villiens højde og kryptdybde (Poeikhampha & Bunchasak, 2011A+B.), (Biagi et. al.).

Calciumgluconat har længe været et velkendt middel til at bekæmpe mælkefeber hos malkekvæg. Allerede i 1930 blev der rapporteret et succesfuldt forsøg, hvor calciumgluconat blev givet intravenøst i forbindelse med at bekæmpe mælkefeber. Dette revolutionerede behandlingen af problemet, da det erstattede tidligere tiders behandlingsmetoder og de problemer der var forbundet hermed (Hibbs, 1950).

De botaniske elementer ifølge opfindelsen er udvalgt blandt diverse biprodukter fra eksempelvis olivenolie-, tefrøolie-, sheaolie- eller juiceproduktion eller på basis af blade fra eksempelvis oliven, rosmarin etc. Disse produkter har et højt indhold af antioxidanter og/eller saponiner, der anses som væsentlige i forbindelse med udviklingen af foderadditiver til dyr. Nedenstående vil dække en detaljeret beskrivelse af udvalgte botaniske elementer, således at de fire ovenstående grupper; plantematerialer, bær, læbeblomstfamilien og saponinholdige elementer, alle bliver gennemgået.

Oliven er frugten af oliventræet (Olea europaea L). Produktionen af olivenolie foregår ved vask af olivenfrugter, hvorefter de mases i en hammermølle. Den opståede "pomace", hvilket er en blanding af olivenstene og oliven pericarp (selve frugtkødet), homogeniseres og overføres til presse-plader, hvor olien presses ud. Den tilbageværende olivenpresserest har ingen anden industriel anvendelse, men indeholder stadig en stor mængde antioxidanter. Det samme er tilfældet for bladene fra oliventræet, der har et højt indhold af antioxidanter. Disse udnyttes ikke i større stil industrielt, men af dem udvindes ekstrakter, der er anvendelige i denne opfindelse.

En anden mulig komponent i additivet er opnåelig på basis af et biprodukt fra vinproduktion, hvilket kan bestå af den samlede presserest - dvs. af alt andet end druejuicen. Denne presserest (også kaldet grape pomace eller grape marc) udnyttes traditionelt som råvare til fremstilling af en række forskellige produkter. Presseresten kan efterfølgende videreforarbejdes. Det er således teknisk muligt at skille kernerne fra skindet med henblik på olieudvinding fra kernerne. Både resterne fra olieudvindingen og det frasorterede skind er velegnede presserestprodukter, der kan indgå i additivet ifølge opfindelsen.

Yderligere kan komponenter til additiver være opnåelige på basis af tørrede formalede dele af olivenblade, citrusskaller eller lignende elementer fra de omtalte planter og frugter.

Andre mulige komponenter til additivet ifølge opfindelsen er opnåelige på basis af et biprodukt fra bær eller citrus fra produktionen af fødevarer, specielt gelé og juice, baseret på de ovennævnte bær eller på basis af bladene.

Ved produktion af gelé og juice opstår et biprodukt, kaldet presserest. Denne presserest består af skaller af bær, kerner og evt. frugtkød. Presseresten har et højt indhold af antioxidanter, ligesom det er tilfældet for blade fra buske og træer af blåbær og solbær samt hyldebær og tranebær. Presseresterne kan enten anvendes direkte eller der kan udvindes ekstrakter af dem.

Komponenter til additivet kan ligeledes udvindes fra læbeblomstfamilien (Lamiaceae), fortrinsvis blade og stængler fra rosmarin (rosmarinus officinalis), timian (thymus vulgaris L), oregano (Origanum valgare), salvie (salvia) og melisse (Me//ssa officinalis).

Aktive elementer i opfindelsen er ligeledes opnåelige på basis af saponinholdige elementer - bl.a. fra te. Te tilhører slægten Camellia, tilhørende Theaceae (Camellia-familien), som er inddelt i 2 underfamilier, Theoi-deae og Ternstroemioideae, hvor Camellia tilhører den første underfamilie. Familien indeholder ca. 40 slægter og 600 arter. Til Camellia-slægten hører 100-250 arter. Den almindeligt kendte te, der drikkes af mennesker, fremstilles af C. sinensis. Arten C. oleifera dyrkes derimod for frøenes skyld på grund af deres store indhold af olie, som kan udvindes ved presning. Denne olie bruges i store dele af Asien som en meget sund madlavningsolie. Andre store mængder af olien bruges i den farmaceutiske industri samt i kosmetik.

Presseresterne efter olieudvindingen tørres og benævnes tefrøkage. Det er typisk C. oleifera, der anvendes i olieproduktionen, men også C. sinensis, C. chekiangoleosa, C. drupifera, C. reticulata, C. crapnelliana, C. sasangua og C. japonica kan anvendes til dette formål og er omfattet af denne brugsmodel. Opfindelsen omfatter såvel tefrøkage (Camelia oliefera), fremkommet efter olieudvindingen eller et vandekstrakt heraf, som andre saponinholdige biprodukter baseret på elementer fra te.

En mulig aktiv komponent kan også hidrøre fra kvillaja, der fremskaffes fra sæbebarktræet (Quillaja sapo-naria), fra grene og barken af træet, der formales og tørres eller anvendes som ekstrakt. Ekstraktet kan være baseret på ren vandekstraktion eller på en blanding af vand og alkohol som ekstraktionsmidler. Ekstraktet kan anvendes som flydende produkt eller det kan tørres, f.eks. spraytørres.

En komponent kan desuden være Quinoa (Chenopodium guinoa). Quinoa har været dyrket siden 5000 f. Kr. og er dermed en af verdens ældste afgrøder. Den er en af de vigtigste afgrøder i Andesregionen, hvor den anvendes som fødevare af høj, ernæringsmæssig værdi. Quinoafrøet indeholder en kerne, der er dækket af en bitter skal med et højt saponinindhold, der bliver fjernet, før man kan anvende quinoa i madlavning og til foder. Det skønnes, at 10 % af det høstede udbytte udgøres af skalmel. Skallen fjernes ved slibning ved en mekanisk påvirkning. Saponinerne kan også vaskes ud af det ubehandlede quinoafrø (inkl. skal), vha. vand. Saponinindholdet skønnes til at være 10-15% i skalmelet.

Også saponinholdige komponenter udvundet af f.eks. bukkehorn (Trigonella foecum graecum), lakrids (Glycyrrhiza glabra), yucca (Yucca spp.) shea (Vitellaria paradoxa) eller sæbeurt (Saponaria officinalis) kan anvendes.

Komponenterne kan enten anvendes som hele elementer eller som ekstrakter af de hele elementer eller af biprodukterne. Ekstrakterne kan være udvundet ved hjælp af vand, alkohol eller en kombination heraf.

Opfindelsen indeholder en række interessante aktivstoffer. Blandt de væsentligste er saponiner, hvilket tilfører en overfladeafspændende effekt, samt polyfenoler med antioxidative egenskaber samt undergrupperne anthocyaniner og oligomere procyanidiner.

Det er velkendt, at eksempelvis oliven har en række helbredsfremmende effekter, så som lavere risiko for hjerte-karsygdomme og kræft, hvilket til dels er blevet forklaret ved det høje indhold af naturlige antioxi-danter. Disse aktivstoffer har vist biologisk aktivitet, herunder inhibering af cellevækst af kræftceller, samt antiviral og antioxidativ aktivitet (fx inhibering af oxidation af low-density lipoproteins (LDL) og inhibering af oxidativ stress). Den antioxidative aktivitet fra aktivstoffer fundet i oliven er langt mere effektiv end en syntetisk form for vitamin E (Owen et al, 2000). Der er ligeledes fundet antifungal aktivitet (Del Rio et al, 2003).

Det er ligeledes velkendt, at såvel vin som biprodukter fra vinproduktion har en række helbredsfremmende effekter. Vin indeholder bl.a. fenoler såsom pigmenter og tanniner, samt organiske syrer og vitaminer. Kendte sundhedsfremmende effekter fra vin er bl.a. antivirale, antiallergiske, antioxidative og kræfthæmmende (Bombardelli & Morazzoni, 1995).

Forskellige bær har også et højt indhold af polyphenoler med antioxidativ kapacitet (Kahkonen et al., 2001). Bærrene indeholder bl.a. anthocyaniner, flavonoler, rutin og katechiner. Undersøgelser har vist bærs potentiale i kampen mod bl.a. kræft og arteriosklerose, og mekanismerne antages at være baseret på po-lyphenolers evne til at bekæmpe oxidativ stress og betændelsestilstande (Neto, 2007). Tranebær indeholder desuden procyanidiner, som menes at mindske vedhæftningen af patogene bakterier og toksiner til epitelet og derfor har en gavnlig effekt mod fx urinvejsinfektioner (Duthie, 2007). Hyldebær har vist antivirale effekter og evne til at stimulere immunsystemet. De menes at være effektive mod influenza (Wu et al., 2005).

Læbeblomstfamilien (Lamiaceae) består bl.a. af rosmarin (Rosmarinus officinalis), der var en af de første naturlige antioxidanter til at blive taget i brug kommercielt. Den antioxidative effekt i rosmarin stammer fra 16 aktivstoffer, herunder diterpener og fenolsyrer, der er med til at forlænge fødevarers holdbarhed og stabilitet ved at forhindre molekylers oxidation (Crowley, L. 2008). Rosmarin har desuden en stærk antibak-teriel effekt, der bevirker at den er effektiv mod såvel Gram- og Gram+ bakterier, bl.a. E. coli, salmonella og streptokokker (Oluwatuyi et al, 1994). Rosmarins stærke aroma forbedrer derudover dyrs ædelyst, hvilket bl.a. er særdeles væsentligt for nyfravænnede, samt for syge, eller på anden vis svage, dyr.

En lang række botaniske elementer indeholder saponiner, der har en dokumenteret antibakteriel og svampedræbende effekt på bl.a. E.coli, Salmonella typhimurium og Candida albicans (Sen et al. 1998). Derudover er saponiner kendt for at have en immunstimulerende effekt i mave-tarm systemet, hvilket medfører en forbedret resistens imod tarminfektioner (Turner et. al. 2000). Saponiner består af såvel steroide saponiner (eksempelvis fra yucca og bukkehorn) som triterpene saponiner (eksempelvis fra kvillaja, quinoa og te), hvoraf sidstnævnte har den stærkeste overfladeafspændende effekt.

Som supplement til ovenstående elementer vil yderligere bærestoffer eventuelt blive anvendt. I den forbindelse er hensigtsmæssige bærestoffer primært mineralske bærestoffer i form af lermineraler og zeolitter - specielt sepiolit og klinoptilolit - samt diatoméjord. Sekundært vegetabilske bærestoffer som hvedemel, hvedeklid, sojaskalmel etc. Calciumkarbonat eller calcium magnesium karbonat (dolomitkalk) kan også være anvendelige bærestoffer. Det samme gælder vindruekernemel, der er et kendt bærestof, hyppigt anvendt i dyrefoder.

Additivet ifølge opfindelsen er i modsætning til forskellige andre tilsætningsstoffer særdeles varmestabilt, hvorfor det også er velegnet til iblanding i pelleteret og ekstruderet foder. Det kan derved med stort udbytte anvendes i foder til såvel énmavede husdyr som til drøvtyggere, fisk, krebse- og skaldyr samt til selskabsdyr inkl. heste, hunde og katte.

Additivet virker ved at forbedre kvaliteten i den animalske produktion på en lang række parametre. Blandt andet forbedres kødkvaliteten, herunder farven, strukturen og stabiliteten, hvorved holdbarheden forlænges og dryptabet reduceres. I fjerkræproduktion forbedres mængden og kvaliteten af de producerede æg, herunder farven af blommen, æggeskallernes tykkelse og den generelle holdbarhed af æggene. Derudover reduceres dødeligheden af unge dyr, inkl. kyllinger, smågrise, fisk og skaldyr.

Additivet forbedrer dyrenes generelle sundhed og reducerer derved behovet for medicinsk behandling -også med typer af medicin som er farlige for mennesker og for mennesker og dyrs omgivelser

Frembringelsen er karakteriseret ved, at den ved iblanding i foder til dyr har en meget hurtigt målbar effekt. I ny-udklækkede kyllinger kan denne overraskende virkning måles på et stærkt signifikant niveau allerede efter blot 10 dage. I smågrise kan en statistisk signifikant effekt også måles allerede efter blot 10-14 dage. Efter inklusion i 21 dage, observeres desuden fortsat en signifikant effekt.

Dette gør frembringelsen særdeles relevant, idet den er effektiv, selv hvis den kun blandes i præstart- og startfoder til meget unge dyr, og ikke blot i foder til produktionsdyr i alle aldre - i modsætning til mange eksisterende produktionsfremmende tilsætningsstoffer og fodermidler på det internationale marked.

Frembringelsen er et prisbilligt og særdeles omkostningseffektivt produkt, der ved iblanding i foder til dyr øger effektiviteten og den animalske produktivitet ganske betragteligt.

Additivet ifølge opfindelsen har i praktiske forsøg vist sig at have en overraskende betydelig virkning på husdyrenes daglige tilvækst og foderudnyttelse. Forsøgsresultater vil blive præsenteret på de efterfølgende sider, hvor der vil henvises til et dansk forsøg med nyfravænnede grise, samt et internationalt forsøg med slagtekyllinger.

Forsøg med additivet Forsøg 1

Nedenstående eksempel er baseret på anvendelse af produktet "Produkt B", der består af en række botaniske elementer, indeholdende antioxidanter og saponiner med specifikke egenskaber. Til verifikation af additivet er der afholdt et forsøg med nyfravænnede grise.

Forsøget bestod af 60 grise og varede i 21 dage. Grisene blev inddelt i to grupper å 30 grise - en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. Sidstnævnte fik tilsat Produkt B ved en inklusionsrate på 15 ppm. Grisene blev vejet ved forsøgsstart, ved 11 dage og ved forsøgsafslutning. I første periode (fra 1-11 dage) var der store problemer med E.coli i besætningen. Disse aftog i anden periode (fra 12-21 dage).

I nedenstående tabel ses resultaterne for hver enkelt periode samt for hele forsøget på produktionsparametrene gennemsnitlig daglig tilvækst (ADG), gennemsnitlig dagligt foderindtag (ADFI), samt effektiviteten af foderudnyttelsen (FCR).

To hol 1 — Roe 111 to tor fnr nrnrli ilrtinnenoromotrono ΔΠί'ί Δ ΠΕΙ eomtPPR Hao 1.11

Tabel 2 - Resultater for produktionsparametrene ADG, ADFI, samt FCR, dag 12-21

Tabel 3 - Resultater for produktionsparametrene ADG, ADFI, samt FCR, dag 0-21

Forsøget viste at Produkt B havde en effektiv og målbar effekt på alle produktionsparametrene. Efter 21 dage var ADG forbedret med 35 %, ADFI med 25% og FCR med 8 %.

Produktet viser en meget umiddelbar effekt, da inklusion efter 11 dage forbedrede ovenstående parametre med henholdsvis 44 %, 7 % og 21 %. Dette antyder desuden at Produkt B er yderst effektiv over for E.coli, da det har formået at hæmme de negative skadevirkninger heraf. Kontrolgruppen har således ikke været i stand til at stå imod E.coli-, specielt foderudnyttelsen på 2,81 kg foder pr. kg tilvækst er meget dårlig.

I periode 2, hvor skadevirkningerne af E.coli aftog, ses stadig en stor forbedring af ADG (34 %) og ADFI (30 %), mens FCR kun blev forbedret med 3 %. Den store forskel i foderindtaget, og deraf udviklingen i tilvæksten, antages at være begrundet i den dårlige start, kontrolgruppen fik lige efter fravænningen. Dette viser vigtigheden af at tilsætte Produkt B allerede i foderet så tidligt som muligt.

Forsøg 2

Nedenstående eksempel er baseret på anvendelse af produktet "Produkt NB", der består af en kombination af natriumgluconat og en række botaniske elementer, indeholdende antioxidanter og saponiner med specifikke egenskaber. Til verifikation af additivet er der afholdt forsøg med slagtekyllinger i perioden fra udklækning til slagtning.

Forsøget bestod af 240 Ross-308 slagtekyllinger. De blev inddelt i fire grupper; en forsøgsgruppe og tre kontrolgrupper ligeligt fordelt efter køn. Hver gruppe bestod af 5 gentagelser af 12 kyllinger. Forsøgsgrupperne fik tilsat henholdsvis natriumgluconat alene (Produkt N) ved en inklusionsrate på 2500 ppm, de botaniske elementer alene (Produkt B) ved en inklusionsrate på 15 ppm, samt en kombination af de to produkter "Produkt NB" ved en inklusionsrate på 2515 ppm. Kyllingerne blev vejet 3 gange i løbet af forsøget; ved forsøgsstart, samt efter 10 og 21 dage.

I nedenstående tabel ses resultaterne efter hver enkelt vejning på produktionsparametrene gennemsnitlig daglig tilvækst (ADG), gennemsnitlig dagligt foderindtag (ADFI), og effektiviteten af foderudnyttelsen (FCR).

Tabel 4 - Resultater for produktionsparametrene ADG, ADFI, samt FCR

II Signifikansniveau: Δ P< 0.1, * P<0.05, **P<0.01, ***P<0.001, NS - ikke signifikant

Forsøget viste at natriumgluconat (Produkt N) har en positiv, om end ikke signifikant, effekt på produktionsparameteren FCR. For ADG var der en mindre signifikant effekt efter 10 dage og for hele perioden, men ikke for perioden fra 11-21 dage. Effekten er desuden mindre signifikant end for såvel de botaniske elementer alene som for kombinationsproduktet.

De botaniske elementer (Produkt B) viste en signifikant effekt på ADG og FCR efter både 10 og 21 dage, men ikke for perioden fra 11-21 dage. Der er således en hurtig målbar effekt ved inklusion af de botaniske elementer alene, da såvel FCR som ADG var signifikant forbedret efter blot 10 dage.

Kombinationsproduktet (Produkt NB) viste bedre resultater end de to enkeltstående elementer hver for sig ved både 10 og 21 dage. Produktet gav således et endnu bedre og mere signifikant resultat end ved inklusion af de botaniske elementer alene, og effekten var både stærkere men viste sig også hurtigere end ved inklusion af natriumgluconat alene. Dette antyder at de botaniske elementer har en ikke blot additiv, men også synergistisk, effekt i kombination med Natriumgluconat.

Referencer:

Biagi G., Piva, A., Moscini M., Vezzali, E., Roth, F. X., 2006, Effect on gluconic acid on piglet growth performance, intestinal microflora and intestinal wall morphology, Journal of Animal Science

Bombardelli & Morazzoni, 1995: Vitis Vinifera L. Fitoterapia LXVI (4)

Crowley Laura, 2008; Rosemary extracts to receive antioxidant status, Global Meat News

Del Rio et al., 2003: Enhancement of phenolic compounds in olive plants and their influence on resistance against Phytophthora sp. Food Chemistry 83 (1), pp. 75-78

Duthie, 2007: Berry fruits. Molecular Nutrition & Food Research 51, p. 643

Heim et.al. (2002). Flavonoid antioxidants: Chemistry, metabolism and structure-activity relationships. Journal of Nutritional Biochemistry 13, pp. 572-584.

Hibbs, 1950, Milk fever (parturient paresis) in dairy cows, Journal of Dairy Science, Vol 33, Issue 10 , Pages 758-789

Kahkonen et al., 2001: Berry phenolics and their antioxidant activity. Journal of Agricultural and Food Chemistry 49, pp. 4076-4082)

Neto, 2007: Cranberry and blueberry: Evidence for protective effects against cancer and vascular diseases. Molecular Nutrition & Food Research 51, pp. 652-664)

Oluwatuyi, M., Kaatz, G. W., Gibbons S., 1994, Antibacterial and resistance modifying activity of rosmarinus officinalis, Elsevier

Owen et al., 2000: Olive-oil consumption and health: The possible role of antioxidants. The Lancet Oncology 1, pp. 107-112

Poeikhampha, T. & Bunchasak C. (2011A): A dietary natriumgluconat supplement improves growth performance and prebiotic activity in the small intestine of nursery pigs under tropical conditions, Animal Production Science

Poeikhampha, T. & Bunchasak C. (2011B): Comparative effects of Sodium Gluconate, Mannan Oligosaccharide and Potassium Diformate on growth performances and small intestinal morphology of nursery pigs, Asian-Aust. J Animal Science

Sen, S., Makkar, Η. P. S, Muetzel, S., and Becker, K., 1998, Effect of Quillaja saponaria saponins and Yucca schidigera plant extract on growth of Escherichia coli. Letters in Applied Microbiology 27(1), 35-38.

Schroeter et. al. (2005). Epicatechin mediates beneficial effects of flavanol-rich cocoa on vascular function in humans. PNAS103 (4), 1024-1029.

Tabak et.al. (2001). Chronic Obstructive Pulmonary Disease and Intake of Catechins, Flavonols and

Flavones. AmericcmJournal of Respiratory and Critical Care Medicine 164, 61-64.

Wu et al., 2005: Aglycones and sugar moieties alter anthocyanin absorption and metabolism after berry consumption in weanling pigs. The Journal of Nutrition 135, pp. 2417-2424).

Turner et al. (2000): Effects of a Quillaja saponaria extract on weanling pig growth performance and immune function during an acute enteric disease challenge, Swine day

Patentreferencer: • US6718910 » US8506989B2 » US4234599 » US4362710

• US4954355A

• US 7618664 B2

• US 1900517 A

Claims (3)

1. Naturligt additiv3 til anvendelse som tilskud eller tilsætning i foder til dyr og indeholdende naturlige og/eller naturidentiske aktive stoffer, herunder natriumgluconat eller calciumgluconat samt et eller flere botaniske elementer, samt eventuelle konventionelle hjælpe- eller tilsætningsstoffer.

2. Additiv ifølge krav 1, der er nyt ved, at det indeholder en kombination af natriumgluconat eller calciumgluconat og et eller flere botaniske elementer, der indeholder saponiner og/eller polyfenoler, fortrinsvist fra kvillaja (Quillaja saponaria), quinoa (Chenopodium quinoa), te (Camellia spp.), bukkehorn (Trigonella foecum graecum), lakrids (Glycyrrhiza glabra), yucca (Yucca spp.), shea (Vitella-ria paradoxa), fra Oliven (Olea europaea), Vin (vitis vinifera), Te (Camellia spp., fortrinsvis C.sinensis), Citrus (citrus spp.) Solbær (Ribes nigrum), Hyldebær (Sambucus spp.), Rosmarin (rosma-rinus officinalis), Timian (thymus vulgaris L), Oregano (origanum vulgare), Salvie (salvia) og Melisse (Me//ssa officinalis), eller ekstrakter af en eller flere af disse.

3. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, der er nyt ved, at det omfatter et til foder acceptabelt bærestof.

4. Additiv ifølge krav 1, der er nyt ved, at det tilsættes til foderet ved inklusion på 500-5000 gram pr. ton foder (500-5000 ppm), målt på tørstofindholdet i foderet og på tørstofindholdet i elementet.

5. Foderblandinger til husdyr, der er nyt ved at omfatte bestanddelene i additivet ifølge et hvilket som helst af de foregående krav sammen med et konventionelt foder.

6. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, der er nyt ved, at det tilbydes i såvel fast som flydende form.

7. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, der er nyt ved, at det anvendes som direkte tilskud til dyret via bolus, kapsel, tablet, drikkevand, salve, spray, pasta eller gel.

8. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, der er nyt ved, at det anvendes til alle former for en- og flermavede dyr, produktions- og kæledyr, fisk, skaldyr, krebsedyr, rejer samt mink.

9. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, der er nyt ved, at det ved inklusion i foder til dyr har en hurtigt målbar effekt på en lang række produktionsparametre.

3 Natriumgluconat eller calciumgluconat i kombination med et eller flere saponin- og polyfenolholdige plantedele er i denne tekst defineret som et additiv i bredest mulige forstand. Det skal dog bemærkes at flere af de i ovenstående nævnte elementer er defineret som fodermidler i EU, jf. COMMISSION REGULATION (EU) No 68/2013.