DK201500045U3 - Stræktane - Google Patents

Abstract

Den foreliggende frembringelse angår en tane for et pelsdyrskind, hvor tanen overordnet set omfatter et langstrakt emne med en overflade og med en længdeakse, hvor overfladen er indrettet for anlæg mod en skindside på et pelsdyrskind, hvor den langstrakte overflade omfatter en snudeende og en sokkelende, og hvor tanen ved den nævnte sokkelende omfatter en sokkeldel, eksempelvis for placering af tanen i et holdesystem, hvor tanen er opdelt i mindst to aksialforskydelige tanesektioner i tanens længderetning, hvor der i tanen er arrangeret aksialforskydningsmidler for aksial flytning af i det mindste én tanesektion i forhold til mindst én anden tanesektion. Frembringelsen angår endvidere en anvendelse af en sådan tane.

Description

Stræktane

Frembringelsens område

Den foreliggende frembringelse angår en tane for et pelsdyrskind, hvor tanen overordnet set omfatter et langstrakt emne med en overflade og med en længdeakse, hvor overfladen er indrettet for anlæg mod en skindside på et pelsdyrskind, hvor den langstrakte overflade omfatter en snudeende og en sokkelende, og hvor tanen ved den nævnte sokkelende omfatter en sokkeldel, eksempelvis for placering af tanen i et holdesystem, hvor tanen er opdelt i mindst to aksialforskydelige tanesektioner i tanens længderetning, hvor der i tanen er arrangeret aksialforskydningsmidler for aksial flytning af i det mindste én tanesektion i forhold til mindst én anden tanesektion. Frembringelsen angår endvidere en anvendelse af en sådan tane.

Frembringelsens baggrund

Det er almindeligt kendt, at når et pelsdyr er aflivet og flået, så er det nødvendigt at fjerne så meget som muligt af de kød- og fedtrester, der befinder sig på pelsens indvendige side - skindsiden. Disse processer udføres med dertil egnet udstyr blandt andet under anvendelse af skrabemaskiner, hvormed skindsiden skrabes. Skindsiden er så at sige bagsiden, mens forsiden kaldes pelssiden.

Når skindet er skrabet og eventuelt på anden vis rengjort på skindsiden, så er det almindeligt, at skindet monteres på en tane, hvorpå skindet fikseres og efterfølgende tørres. En typisk tane er et lagstrakt emne, der i det væsentlige har en facon, der svarer til skindets facon. I princippet kan en tane have en hvilken som helst tværsnitsfacon, idet det handler om, at skindet skal kunne holdes udspilet, men traditionelt set har taner to brede sideflader og to smalle kantflader og såvel tykkelsen som bredden varierer fra spidsen af tanen til foden af tanen. Faconen af et tværsnit på tværs af tanens længderetning er typisk ellipseformet eller i det mindste med en konveks facon på sidefladerne og med enten en konveks facon eller med plane flader på kantflademe. Med en sådan facon opnås en optimal anlægsflade mellem skind og tane.

En tane har gennem de senere år gennemgået en udvikling fra at være fremstillet i træ med en relativ beskeden tykkelse og en vis bredde, med en tilspidset ende og selvfølgelig med en længde tilsvarende skindets længde til at være fremstillet i plast, men med den samme overordnede facon. Faconen på en tane bestemmes typisk af fastsatte standarder, og der er således ikke den store forskel på de respektive taners udvendige dimensioner, men der er selvsagt forskellige taner til forskellige arter og til hanner og hunner, der typiske er noget forskellige i størrelse.

I det følgende vil der blive beskrevet taner og hvad dertil hører, der er særligt egnet til minkskind, men da principperne er de samme som anvendes til andre typer af skind, kan man uden videre anvende samme principper til ræveskind og til andre typer af skind, hvortil der anvendes taner.

Fra DK 176385 Bl kendes eksempelvis en tane, der ikke er fremstillet på traditionel vis i træ, men som dog stadig er forsynet med områder, der passende kan være udført i træ. Formålet hermed er, at det så stadigvæk er muligt at fiksere skindet efter endt strækning - i forbindelse med taning. Skindene kan således stadigvæk fikseres i den udstrakte position under anvendelse af hæfteklammer, der skydes igennem skindet ved dets bagende og ind i træet og således holder skindet i den ønskede position. Denne metode har været anvendt gennem mange år, men har den store ulempe, at der dels laves huller i skindet, og at det dels tager forholdsvist lang tid at montere og ikke mindst at afmontere skindene fra tanerne. Anvendelse af hæfteklammer er således en uønsket fikseringsmåde.

Netop det med at strække skindet og at fastholde det i denne position/længde under tørringen er meget vigtigt, da skindenes pris netop afhænger af deres længde indenfor nogle nærmere definerede zoner. En zone kan eksempelvis være 6 centimeter lang og hvis et skind ikke når ind i den aktuelle zone, ja så er prisen lavere. Der er således et udtrykt ønske om at kunne foretage taning så godt, at skindet kan strækkes optimalt og dermed eventuelt kunne strækkes ind i den næste zone og afstedkomme en øget betaling.

Fra DK 176032 Bl kendes endnu et eksempel på en type af taner, der fraviger den traditionelle teknik, hvor taneme typisk er fremstillet i træ. Denne variant angiver ta-neme som fremstillet af et metaltrådnet, der kan være belagt med lak eller plast. Alternativt kan tanen være støbt i plast eller metal eller fremstillet af udstansede pladeemner. Ved at udforme tanen med trådnet-lignende overflader opnås der angiveligt visse fordele i forbindelse med den efterfølgende tørreproces. Dette dokument angiver også en løsning til fiksering af et skind på tanen, hvor der ikke anvendes klammer, men i stedet for anvendes der spændebånd eller en klemme, der presser på skindets pelsside og ind imod tanens overflade, hvorved skindet fikseres i den udstrakte position.

Fra DK 176032 Bl kendes også en tane, hvor tanen kan være opdelt i flere dele i længderetningen, og hvor disse dele kan forskydes i forhold til hinanden i tanens længderetning. Et skind kan så monteres på tanen uden strækning af skindet, idet strækningen sker ved at forskyde de nævnte dele i tanens længderetning, hvorefter den nødvendige kraft opretholdes eller tanens dele sammenlåses i den aktuelle position.

Taner ifølge DK 176032 Bl er dog ikke tilgængelige på markedet, men taner ifølge den danske brugsmodel DK 2012 00145 U3 eller ifølge beslægtet teknologi er derimod de mest anvendte for tiden. Disse typer af taner er opbygget af to skaldele og med en kiledel mellem disse. Med kiledelen kan de to skaldele fastholdes i en position, der medfører en første tykkelse på tanen og ved forskydning af kiledelen i tanens længderetning kan tanens tykkelse minimeres til en anden tykkelse, hvorved det bliver lettere at afmontere skindet fra tanen efter endt tørring. Der er således ikke tale om, at skindet strækkes med den nævnte kile, der alene tjener det formål at lette afmonteringen af skindet.

For at opnå den størst mulige længde på skindene er det almindeligt at vibrere tanen og skindet under påsætning og strækning af skindet, hvilket sker maskinelt, idet skindet således lettere glider på plads på tanen og dermed kan fikseres i en optimalt strakt position og med en højere pris til følge.

Der er dog en del uhensigtsmæssigheder ved den måde, der tanes på, idet skindet ikke strækkes optimalt over hele dets længde med de kendte metoder og taner. I det følgende vil dette blive forklaret nærmere.

Frembringelsens formål

Det er formålet med frembringelsen at angive en tane, der tillader optimal og ensartet strækning af et pelsdyrskind i dets længderetning. Det er endvidere formålet med frembringelsen at angive en anvendelse af en tane til at udføre en optimal strækning af et pelsdyrskind i dets længderetning.

Beskrivelse af frembringelsen

Som nævnt indledningsvist angår frembringelsen en tane for et pelsdyrskind, hvor tanen overordnet set omfatter et langstrakt emne med en overflade og med en længdeakse, hvor overfladen er indrettet for anlæg mod en skindside på et pelsdyrskind, hvor den langstrakte overflade omfatter en snudeende og en sokkelende, og hvor tanen ved den nævnte sokkelende omfatter en sokkeldel, eksempelvis for placering af tanen i et holdesystem, hvor tanen er opdelt i mindst to aksialforskydelige tanesektioner i tanens længderetning, hvor der i tanen er arrangeret aksialforskydningsmidler for aksial flytning af i det mindste én tanesektion i forhold til mindst én anden tanesektion.

Det nye ved en tane ifølge frembringelsen er, at tanen omfatter mindst én indvendig fjeder samt mindst én fjederopstrammemekanisme, hvor den nævnte fjeder står i direkte eller indirekte forbindelse med dels en tanesektion, der omfatter snudeenden, og dels en tanesektion, der omfatter sokkelenden af den nævnte tane, hvor den nævnte fjederopstamningsmekanisme omfatter en aktiveringsdel for mekanisk påvirkning af fjederen.

I det følgende vil en fjederopstamningsmekanisme også blive kaldt for aksialforskydningsmidler, hvorfor de to termer dækker over det samme.

En sådan tane kan omfatte en mængde sektioner, der er indbyrdes aksialt forskydelige og som er uafhængigt sammenføjede således, at når én sektion er helt samlet eller adskilt, så aktiveres den næste sektion. Sektionerne kan i en udførelsesform også være indrettes således, at de respektive sektioner forskydes ensartet under strækning af tanen.

En tane ifølge frembringelsen kan med fordel være indrettet således, at den kan forlænges mellem 10 og 30 centimeter eller mere eller mindre. I en foretrukken udførelse kan tanen være indrettet til at kunne strække sig cirka 20 centimeter, hvilket er passende for eksempelvis minkskind, mens andre typer af skind kan kræve andre længdebevægelsesmuligheder.

Ved at påvirke den sektion, der omfatter snudeenden på tanen i forhold til den sektion, der omfatter sokkelenden, kan der laves en relativ enkel opbygning af tanen, idet eventuelle mellemliggende tanesektioner på simpel vis kan være koblede til hinanden på en måde, der automatisk trækker den næste sektion med, når den forrige sektion har flyttet sig sin maksimale vandring. Dette er i øvrigt en kendt teknik i forbindelse med teleskopiske løsninger og kræver således ikke nogen detaljeret beskrivelse.

Forskydning af de respektive sektioner kan ske med en fjederpåvirket stangforbindelse, idet en trykfjeder kan være arrangeret indvendigt i en tane og forbundet til den yderste tanesektion og til sokkelsektionen, hvor fjederen er forbundet til en form for aktuator, eventuelt en trykstang, der strækker sig ud af sokkelenden på den sektion, der danner den anden ende af tanen.

Ved påvirkning af stangen i tanens længderetning, og dermed af en eller flere fjedre, kan tanen strækkes en given længde. Den aktuelle længde bestemmes overordnet set af tanens konstruktion, altså hvad den nu engang er dimensioneret til, hvilket eksempelvis kan være 20 centimeter. Under anvendelse af tanen er det dog skindet, der monteres på tanen og som fikseres ved sokkelenden, der bestemmer, hvor meget tanen skal forlænges, idet der påføres en tilstrækkelig og afstemt kraft på tanens fjederopstam-ningsmekanisme/aksialforskydningsmidler. Det kan eksempelvis være, at der påføres en kraft svarende til 60 til 100 kg, eller mere eller mindre. Eksempelvis kan det nævnes, at forsøg har vist, at cirka 80 kg i visse tilfælde er passende. Når en fjeder og dermed tanen er påvirket med den ønskede kraft, så låses trykstangen i den aktuelle position og tanen henstår herefter med en konstant virkende fjederkraft, der opretholder et givent tryk indvendigt i skindet fra tanen.

Herved sikres, at der til enhver tid udøves en trykkraft indvendigt i skindets længderetning. Dette er særligt hensigtsmæssigt, idet der således opnås det bedst udspændte skind samtidig med, at der også opnås et længere skind, og dermed en højere betaling for skindet.

Med de kendte taner, uden mulighed for at strække skindet løbende, men hvor skindet sættes på tanen, trækkes og fikseres, opnås der ikke så optimal et resultant - hverken med hensyn til en optimal strækning eller længde. Årsagen hertil er, at skindet traditionelt set strækkes og fikseres på tanen i en sammenhængende arbejdsgang. Der tages således ikke højde for, at der rent faktisk er en betragtelig friktion mellem skind og tane. Skindet strækkes således mest ved bagenden, hvor der trækkes med dertil indrettet maskinel, mens skindet strækkes gradvist mindre og mindre jo tættere man kommer på snudeenden. Hvis man betragter en tane som friktionsfri vil skindet strækkes helt jævnt, men sådan er virkeligheden ikke. Faktisk forholder det sig sådant, at man i visse tilfælde udfører en vibrering af skind og tane, for at skindet lettere glider på plads på tanen. Man har med andre ord delvist indset problemet og man ved, at man godt kan stramme skindet op efter et stykke tid, når det er faldet til på tanen, men en sådan handling er både tidskrævende, men også rent logistisk ikke let at håndtere. Det bliver med andre ord for dyrt at foretage en sådan dobbelt opstramning af skindene.

Med en tane ifølge frembringelsen, der er opdelt i sektioner, og som så at sige vokser fra snudeenden ved aktivering af de nævnte aksialforskydningsmidler, kan der opnås en markant bedre og meget mere ensartet strækning af skindet i hele dets længderetning, da friktionen er markant mindre svarende til, at de respektive sektioner er relativt korte i forhold til skindet. Endvidere er der den fordel, at der jo udøves en konstant og vedvarende fjederkraftpåvirkning af skindet i dets længderetning på grund af fjederen i tanen.

Endvidere er det som tidligere nævnt skindets længde målt efter tørring, der bestemmer prisen på de respektive skind, hvorfor det for en avler er aldeles interessant, at der opnås en optimal strækning så et skind eventuelt kan rykke op i den næste længdekategori.

Forskydning af de respektive sektioner kan også ske med en direkte stangforbindelse, idet en trykstang kan være arrangeret indvendigt i en tane og forbundet til den yderste tanesektion og eventuelt strække sig ud af sokkelenden på den sektion, der danner den anden ende af tanen. Ved påvirkning af stangen i tanens længderetning kan denne således strækkes den længde, den nu engang er dimensioneret til, eksempelvis 20 centimeter. I en sådan variant af en tane, monteres skindet på tanen, det fikseres og tanen forskydes aksialt til en længere længde ved at påvirke stangen, hvorved skindet strækkes og når en passende modstand mødes fikseres tanen i den opnåede længde, ved at stangen låses i forhold til sokkelenden på tanen. Herved imødegås problemet med friktion mellem tane og skind, men der opretholdes dog ikke en given konstant og vedvarende trykkraft fra tanen indvendigt i skindet.

I en udførelse af en tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan den nævnte tane omfatte tre, fire, fem, seks, syv, otte eller flere tanesektioner. Forsøg har dog vist, at seks eller syv sektioner virker ret optimalt, idet der opnås dels en optimal strækning af skindene, samtidig med at tanerne stadig har den fornødne stivhed til at kunne udføre den nødvendige funktion. For at sikre, at hver sektion strækker sig det den kan og ikke mere, udfærdiges disse med fordel således, at den næste sektion automatisk trækkes med, når den maksimale adskillelse mellem to sektioner er nået. Da tanen som bekendt traditionelt set har en tilspidset facon, er det de mindste eller rettere smalleste tanesektioner, der først aktiveres og bringes i position inde i skindet. Herved opnås den bedste strækning af skindet, uden at der opstår så stor en friktion mellem skind og tanesektioner. Der sikres således en ensartet og optimal strækning af hele skindet og dermed en øget kvalitet og længde på skindet. Længden er som nævnt attraktiv på grund af pris, men kvaliteten er også en vigtig parameter, da den ensartede strækning betyder, at skindet udvides/strækkes ensartet og dermed opnås en mere ensartet pels og kvalitet. En overstrækning af skindet betyder, at pelsen i princippet tyndes ud, og det er der faktisk en tendens til med de kendte taner, særligt i den bagerste del af skindet, idet strækning af skindet er uensartet på grund af friktion mod tanen.

En tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan med fordel omfatte, at den nævnte fjederopstrammemekanisme omfatter i det mindste én første forskydelig stangdel, hvor stangdelen strækker sig i det væsentlige i tanens længderetning og indvendigt i tanen, hvor den nævnte aktiveringsdel er arrangeret på den første stangdel og i indgreb med den nævnte fjeder. En sådan aktiveringsdel kan i en enkel form være et leje, et fremspring, et anlæg, eller et sæde på den første stangdel, hvorpå fjederen hviler, og som ved påvirkning af den første stangdel virker på denne fjeder indvendigt i tanen, og som ved aktivering presser tanens sektioner fra hinanden, og således udøver den ønskede kraft på et skind.

På en tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan mindst én af de nævnte mindst to tanesektioner omfatte støttemidler med en udad-vendende flade, der samvirker med en anden tanesektion, hvor disse støttemidler er indrettet på, i eller ved overfladen på de respektive tanesektioner, og hvor støttemidlerne i det væsentlige er arrangeret med de nævnte udad-vendende flader i samme plan som tanens langstrakte overflade. Sådanne støttemidler kan være et skørt, et antal fingre eller både et skørt og fingre, der sikrer, at skindet støttes herpå under adskillelse af to hosliggende tanesektioner. Sådanne fingre og skørt kan pege begge veje i tanens længderetning. Ved at have sådanne støttemidler mellem tanesektionerne støttes skindet optimalt selv om de respektive sektioner presses fra hinanden, hvorved det sikres, at skindet ikke snævres sammen under tørring ved, at det falder ind imellem sektionerne.

I en udførelse af en tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan fjederopstram-memekanismen omfatte dels en eller flere fjedre, dels den første forskydelige stangdel og dels en anden indvendig stangdel, hvor en trykfjeder er arrangeret virksomt mellem den nævnte aktiveringsdel på den første stangdel og en aktiveringsdel på den anden stangdel. Herved kan det undgås, at en fjeder behøver strække sig i så stor en længde af tanen, da såvel den første som den anden stangdel jo er der. Den anden stangdel kan med fordel anvendes i den tynde ende af tanen, eksempelvis i de yderste to, tre, fire eller måske fem tanesektioner. Fjederen skal således alene kunne tilbyde den vandring, som er nødvendig for at kunne opretholde den ønskede fjederkraft i tanen og dermed på skindet. Ved at have en første stangdel, hvorpå kraften påføres og en anden stangdel, ligeledes med en aktiveringsdel i form af et leje, et fremspring, et anlæg, eller et sæde, kan en optimal fjeder med en foretrukken fjederkarakteristik vælges og placeres i den brede ende af tanen, tæt ved sokkelenden. Da det er ønskeligt at have en tilstrækkelig fjedervandring, men ikke en for stor fjedervandring er en løsning som denne bestemt at foretrække. Et eksempel herpå vil fremgå af de følgende figurer.

En tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan med fordel være udført således, at den nævnte anden stangdel, eksempelvis ved den ene ende, er fikseret indvendigt og centralt i den tanesektion, der omfatter snudeenden. Herved sikres der en direkte påvirkning af netop den yderste tanesektion, hvor pladsen er mest trang og hvor netop en stang, med fornøden stivhed vil kunne udføre det bedste arbejde.

I en variant af en tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan fjederopstrammemekanismen omfatte, at der på den første stangdel er arrangeret låsemidler, hvor de nævnte låsemidler ved aktivering er indrettet for indgreb med modsvarende låsemidler ved en anden tanesektion, fortrinsvist ved den tanesektion, der omfatter sokkelenden. Når den ønskede kraft er påført den første stangdel, bringes denne i en låst position i forhold til eksempelvis den tanesektion, der omfatter sokkeldelen. En sådan låsning kan ske på flere måder og en mulig løsning er at anvende en stempelstang med en given tværsnitsfacon og en låseplade med en modsvarende åbning, hvor der mellem disse to emner skal opnås en låsning. Princippet kendes eksempelvis fra en manuel fugepistol og fra såkaldte quick-grip tvinger.

En tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan også være med en første stangdel, der omfatter udsparinger og/eller fremspring, hvor disse udsparinger og/eller fremspring samvirker med fjederpåvirkede låsemidler i en tanesektion, der omfatter sokkelenden, hvor en fjeder er arrangeret mellem de nævnt låsemidler og den aktuelle tanesektion, hvor de nævnte udsparinger og/eller fremspring på stangdelen udgør en slags modhager, hvorved den første stangdel således kan presses ind i tanen i dennes længderetning, men ikke kan trækkes tilbage. Det er således muligt at påføre en given kraft, eksempelvis 80 kg, på den første stangdel, der herved presses og ’’klikker” sig ind i tanens indre. En sådan løsning udgør en envejs-løsning, da den første stangdel alene kan trækkes tilbage i forbindelse med en form for aktiv handling, der frigør de nævnte modhager, som det i øvrigt kendes fra flere andre selvlåsende forskydningsmekanismer. Herved opnås en enkel tilspænding af en fjedermekanisme indvendigt i en tane, idet der alene skal påføres en kraft, der dels spænder skindet men også fjede ren, og herefter kan tanen henstå til tørring, førend fjederen løsnes og skindet afmonteres fra tanen.

I en variant af en tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan de fjederpåvirkede låsemidler omfatte en mekanisme, hvormed de nævnte låsemidler trækkes ud af indgreb med de nævnte udsparinger og/eller fremspring. En sådan mekanisme kan være indrettet til manuel eller maskinel påvirkning og udløsning af disse låsemidler. Tanerne, der efter at fjederen er spændt og skindet dermed er udstrakt og eventuelt tørret, igen skal løsnes, kan ved påvirkning/udløsning af disse låsemidler bringes i en ’’ikke spændt” position. Herved aflastes fjedermekanismen og tanens respektive sektioner kan trækkes sammen og skindet kan herefter afmonteres.

Som nævnt kan dette ske manuelt, hvilket kræver, at en person aktiverer en udløsermekanisme, eksempelvis en knap eller en pal på hver enkel tane. En mere attraktiv metode er dog en maskinel udløsning, hvor eksempelvis en mængde taner udløses på samme tid, hvorved der spares tid, samtidig med at systemet kan være mere eller mindre automatiseret. Det skal som eksempel nævnes, at taner typisk placeres i såkaldte tørrevogne, hvori op til måske 200 taner med skind placeres og tørres. Der skal således ikke den store fantasi til at forestille sig, at det vil være attraktivt at udløse alle taneme på en og samme gang. Alternativt kan det selvfølgelig ske en for en enten som nævnt manuelt eller maskinelt.

I en foretrukken udførelse af en tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan de fjederpåvirkede låsemidler omfatte en mekanisme, hvormed de nævnte låsemidler bringes ud af indgreb med de nævnte udsparinger og/eller fremspring, hvor den nævnte mekanisme omfatter den første stangdel, hvor den første stangdel omfatter midler for rotation af denne og derved frigør de nævnte låsemidler. Der kan eksempelvis være tale om, at den første stangdel omfatter en sokkeldel, der kan betjenes til en given rotation, hvorved der enten etableres indgreb eller frigøres fra indgreb mellem de nævnte midler. Mekanismerne kan være udført således, at man kan stramme fjedermekanismen ved blot at presse den første stangdel ind i tanen, men ved en sådan løsning vil der dels ske et slid på låsemidlerne og der vil være en unødig støj fra en sådan handling. Ved at presse den første stangdel ind i tanen i en position, hvor den er drejet eksempelvis 90 grader i forhold til låsemidleme i sokkeldelen, kan denne operation ske uden unødig støj, og når den ønskede kraft er påført den første stangdel og dermed på fjederen, så kan den første stangdel drejes 90 grader, hvorved låsemidler på stangen bringes i indgreb med låsemidler i sokkeldelen, og tanen er således sikret/låst i den spændte position. En sådan tane kan også aflastes ved at dreje den første stangdel eksempelvis 90 grader, eller hvad der nu engang er nødvendig for at bringe de samvirkende låsemidler ud af indgreb. Som antydet kan en sådan drejebevægelse være afstemt efter behov, hvorfor eksemplet med 90 grader alene netop er et eksempel, og mekanismen vil kunne indrettes til at virke ved såvel en større som en mindre vinkeldrejning.

Den første stangdel kan være forsynet med låsemidler på eksempelvis to modstående sider, således at der opnås indgreb med to modstående låsemekanismer i tanen. En sådan løsning vil give en god sikring af den første stangdel i den låste position og en ensartet fordeling af spændinger i stangen, hvilket kan være af betydning alt afhængig af materialevalg og eventuelt af andre forhold. Der kan dog være etableret såvel ét som to eller flere sæt af langsgående låsemidler på en første stangdel, såvel som i sokkelenden på tanen.

I en variant af en tane for et pelsdyrskind ifølge frembringelsen kan tanen med fordel omfatte returmidler, der er forbundet mellem mindst to tanesektioner, fortrinsvist mellem den tanesektion, der omfatter snudeenden og den tanesektion, der omfatter sokkelenden, hvor de nævnte returmidler ved aflastning af den nævnte fjederopstrammemekanismen, trækker de respektive tanesektioner mere eller mindre sammen i tanens længderetning. Dette er netop en fordel i forbindelse med, at tanens fjedermekanisme udløses og skindet skal afmonteres fra tanen. Dels opnås der den fordel, at skindet løsnes fra tanen, og dels at det bliver lettere at trække skindet af tanen, idet man kan gribe om skindets snudeende uden at klemme skindet mod tanen, idet tanens snudeende jo er trukket tilbage - typisk 20 centimeter i forhold til hvor skindet står.

Frembringelsen omfatter som nævnt indledningsvist også en anvendelse af en tane, hvor anvendelsen omfatter, at et pelsdyrskind arrangeres på en tane, hvor tanen overordnet set omfatter et langstrakt emne med en overflade og med en længdeakse, hvor overfladen er indrettet for anlæg mod en skindside på et pelsdyrskind, hvor den langstrakte overflade omfatter en snudeende og en sokkelende, og hvor tanen ved den nævnte sokkelende omfatter en sokkeldel, eksempelvis for placering af tanen i et holdesystem, hvor tanen er opdelt i mindst to aksialforskydelige tanesektioner i tanens længderetning, eksempelvis i tre, fire, fem, seks, syv, otte eller flere tanesektioner, hvor der i tanen er arrangeret midler for aksial flytning af i det mindste én tanesektion i forhold til mindst én anden tanesektion.

Det nye ved en sådan anvendelse er, at den i det mindste omfatter: - fiksering af et pelsdyrskind på tanen, - aktivering af fjedrende aksialforskydningsmidler imellem to eller flere tanesektioner i tanens længderetning, - påvirkning af de nævnte fjedrende aksialforskydningsmidler med en afstemt kraft, - låsning af de fjedrende aksialforskydningsmidler i en given position.

Efter at skindet er fikseret til tanen, med dertil egnede midler, eksempelvis med holdeposer som det kendes fra andre tanesystemer, eller med spændebånd eller lignende, så strammes den fjedrende mekanisme i tanen ved at presse en central opstrammerstang (den første stangdel) ind i tanen. Stangen samvirker med fjederen, eventuelt via et fremspring for fjederen, og låses enten med et fjeder-klik-system eller ved at udføre en drejning eller lignende af stangen således, at den låses i en given position som også nævnt ovenfor.

I en variant af en anvendelse ifølge frembringelsen kan anvendelsen yderligere omfatte, at der efter den første aktivering af de nævnte aksialforskydningsmidler udføres en eller flere efterfølgende opstramninger af de fjedrende aksialforskydningsmidler. Dette kan være særligt fordelagtigt, da skindene, alt afhængig af en række forhold, kan have en tendens til at klæbe/stramme mod tanen, når skindet monteres. Efter lidt tid sker der ofte det, at skindet så at sige sætter sig, og således kan strammes en anelse mere, for at opnå en optimal stramning og også en optimal længde på skindet.

I endnu en variant af en anvendelse ifølge frembringelsen kan anvendelsen omfatte, at de nævnte fjedrende aksialforskydningsmidler løsnes forud for afmontering af pels dyrskindet fra tanen. Ved at udføre en sådan løsning sikres det, at skindet ikke er i spænd på tanen og derved lettes afmonteringen betydeligt.

En tane som beskrevet ovenfor har således visse fordele i forhold til de kendte taner og det er klart for en fagmand, at en sådan tane vil kunne anvendes uden de store tilretninger i en eksisterende produktion. Det er dog klart, at tanemaskinen som den kendes i dag ikke længere er den samme, da skindet nu strækkes på anden vis. Ligeledes kan der være visse forhold i forbindelse med tørring af skindene, der med fordel kan udføres på anden vis. Skindene tørres ved, at luft føres igennem tanerne og dermed igennem skindene, hvorved fugt fjernes. Med taner ifølge frembringelsen sker der også en tørring af skindene, og denne tørring kan uden videre ske ved gennemstrømning af tanerne med luft, i stil med de metoder der allerede kendes.

T egningsbeskrivelse I det følgende beskrives frembringelsen under henvisning til tegningen, hvor:

Fig. 1 viser en ikke-spændt tane i sektioner.

Fig. 2 viser en spændt tane i sektioner.

Fig. 3 viser en ikke-spændt tane i adskilt stand.

Fig. 4 viser en ikke-spændt tane som i fig. 3.

Fig. 5 viser en tane i tværsnit og med detaljer D, E og F angivet.

Fig. 6 viser detalje D.

Fig. 7 viser detalje E.

Fig. 8 viser detalje F.

Liste med henvisningsbetegnelser 1 Tane 2 Overflade 3 Snudeende 4 Sokkelende 5 Sektion 6 Fikseringsmidler 7 Trykstang/første stangdel 8 Sokkeldel 9 Drejning af trykstang 10 Trykkraft 11 Udsparinger/fremspring 12 Fikseringgreb 13 Fingre 14 Skørt 15 Fjeder 16 Aktiveringsdel for fjeder 17 Indvendig trykstang/anden stangdel 18 Låsemidler i sokkelende 19 Returstang 20 Hoved på returstang 21 Sæde i trykstang

Detaljeret beskrivelse af frembringelsen I fig. 1 vises en tane 1, med en overflade 2, en snudeende 3, samt en sokkelende 4. Tanen 1 er opdelt i sektioner 5, som er indbyrdes forskydelige, således at tanen 1 kan forlænges. Tanen 1 er indrettet for montage af et skind, der skal strækkes og snudeenden på skindet arrangeres ved tanens snudeende 3 og skindets bagende ved sokkel en -den 4, hvor skindet også fastholdes til tanen med dertil indrettede fikseringsmidler 6. Fra tanens sokkelende 4 strækker sig en trykstang 7, der også kaldes den første stangdel, og ved dennes ende ses en sokkelende 8, der er indrettet til at kunne drejes som angivet med en pil 9, men som også kan påvirkes med en afstemt trykkraft 10 i tanens og trykstangens længderetning. På langs af trykstangen 7 ses udsparinger/fremspring 11, der anvendes til at fiksere trykstangen 7 i en given aksial position i tanen 1 under forlængelse af denne.

I fig. 2 ses den samme tane 1 som vist i fig. 1, men her vist med trykstangen 7 presset ind i tanen 1 og dermed med de respektive sektioner 5 i adskilt position. Trykstangen er her låst ved drejning 9 i modsat retning i forhold til i fig. 1. Ved tanens sokkelende ses også et fikseringsgreb 12, der tjener det formål at kunne holde tanen 1 fast under både montering og afmontering af skind. En sådan fastholdelse kan med fordel ske maskinelt, samtidigt med at trykstangen 7, der kan være fjederpåvirket, som det vil fremgå af de følgende figurer, presses enten ind og låses eller frigøres og trækkes tilbage i den position, som ses i fig. 1. Mellem de respektive sektioner 5 ses støttemidler, der her omfatter fingre 13 på fladerne og ved sidekanterne, og skørt 14 ved det meste af periferien af en sektions nedre ende. Herved sikres det, at et skind ikke ’’falder” ind i det mere smalle område mellem to sektioner 5, der er presset fra hinanden som vist i fig. 2.

Fig. 3 viser i princippet en tane som også vist i fig. 1, men her i adskilt stand, hvor der i den ene halvdel er vist en trykstang 7, en indvendig fjeder 15, der hviler på en aktiveringsdel 16 på trykstangen 7 i sokkelenden, og hvor der yderligere ses en indvendig trykstang 17, der også kaldes den anden stangdel. Denne indvendige trykstang er forbundet til den yderste sektion, nemlig den sektion, der omfatter snudeenden 3. Også på den indvendige trykstang 17 er der arrangeret en aktiveringsdel 16 for anlæg af fjederen 15. Når trykstangen 7 presses ind i tanen 1, samvirker udsparingerne 11 med fjederpåvirkede låsemidler 18 i sokkelenden 4 og trykstangen forhindres i at bevæge sig baglæns. Ved denne bevægelse af trykstangen 7 sammenpresses fjederen 15 og de respektive sektioner 5 adskilles, alt efter hvilken modstand, der mødes. Når tanen 1 ikke kan presse skindet længere, så sker der en sammenpresning af fjederen 15, hvorved der opbygges den fordelagtige mulighed for at opretholde en vedvarende påvirkning af skindet i tanens længderetning. Fig. 3 viser endvidere den anden halvdel af tanen som adskilte skaldele, hvorved det lettere ses, hvordan en tane 1 er opbygget.

I fig. 4 ses en tane 1 svarende til det, der ses i fig. 3, og i fig. 5 ses den samme tane i et tværsnit og drejet 90 grader omkring sin længdeakse og der er her vist tre cirkler D, E og F, der hver især omkranser detaljer, som ses i fig. 6, 7 og 8.

Fig. 6 viser hvordan fjederen 15 ved sin ene ende hviler mod en aktiveringsdel 16 på den indvendige trykstang 17. Samtidig ses der indvendigt i fjederen 15 en returstang 20, der er fikseret til den indvendige trykstang 17 og som således kan anvendes til at påføre et træk i denne, så tanens sektioner 5 trækkes sammen.

I fig. 7 ses trykstangen 7 i tværsnit, hvor returstangen 19 ses indvendigt i denne. Returstangen 19 er forskydelig indvendigt i trykstangen 7, når trykstangen 7 presses ind i tanen og også når den trækkes ud igen. Dog kun indtil at hovedet 20 på returstangen 19 bringes i anlæg med et sæde 21 i trykstangen, som det ses her. Når dette sker, kan der trækkes aktivt og direkte i den del af tanen 1, hvor den indvendige trykstang 17 er fikseret, hvilket typisk er i den sektion 5, der omfatter snudeenden 3 af tanen 1. Man kan således spænde tanen 1 og fjederen 15 og også trække tanens sektioner 5 sammen igen med en sådan løsning. Returstangen 19 har den store fordel, sammenlignet med at anvende selve fjederen 15 til at trække sektionerne 5 sammen med, at der er tale om en direkte og stiv forbindelse, der netop ikke fjedrer. I et tænkt tilfælde, hvor et skind sidder stramt på tanen 1, kan man ikke være sikker på, at tanen 1 rent faktisk trækkes tilbage, hvis ikke der er en direkte mekanisk og trækstabil forbindelse. Dette problem er løst med denne løsning.

Frembringelsen er ikke begrænset til de ovenfor omtalte udførelsesformer, der blot tjener det formål at tydeliggøre de foretrukne udførelsesformer af frembringelsen. Det er således klart, at en fagmand efter at have studeret dette skrift vil være i stand til at kunne udføre varianter af frembringelsen, som ikke er beskrevet detaljeret i dette skrift.

Claims (11)

1. Tane for et pelsdyrskind, hvor tanen overordnet set omfatter et langstrakt emne med en overflade og med en længdeakse, hvor overfladen er indrettet for anlæg mod en skindside på et pelsdyrskind, hvor den langstrakte overflade omfatter en snudeende og en sokkelende, og hvor tanen ved den nævnte sokkelende omfatter en sokkeldel, eksempelvis for placering af tanen i et holdesystem, hvor tanen er opdelt i mindst to ak-sialforskydelige tanesektioner i tanens længderetning, hvor der i tanen er arrangeret aksialforskydningsmidler for aksial flytning af i det mindste én tanesektion i forhold til mindst én anden tanesektion, som er ny ved, at tanen omfatter mindst én indvendig fjeder samt mindst én fjederopstrammemekanisme, hvor den nævnte fjeder står i direkte eller indirekte forbindelse med dels en tanesektion, der omfatter snudeenden, og dels en tanesektion, der omfatter sokkelenden, af den nævnte tane, hvor den nævnte fjederopstamningsmekanisme omfatter en aktiveringsdel for mekanisk påvirkning af fjederen.

2. Tane for et pelsdyrskind ifølge krav 1, som er ny ved, at den nævnte tane omfatter tre, fire, fem, seks, syv, otte eller flere tanesektioner.

3. Tane for et pelsdyrskind ifølge krav 1 og 2, som er ny ved, at den nævnte fjederopstrammemekanisme omfatter i det mindste én første forskydelig stangdel, hvor stangdelen strækker sig i det væsentlige i tanens længderetning og indvendigt i tanen, hvor den nævnte aktiveringsdel er arrangeret på den første stangdel og i indgreb med den nævnte fjeder.

4. Tane for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, som er ny ved, at mindst én af de nævnte mindst to tanesektioner omfatter støttemidler med en udad-vendende flade, der samvirker med en anden tanesektion, hvor disse støttemidler er indrettet på, i eller ved overfladen på de respektive tanesektioner, og hvor støttemidlerne i det væsentlige er arrangeret med de nævnte udad-vendende flader i samme plan som tanens langstrakte overflade.

5. Tane for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 4, som er ny ved, at fjederopstrammemekanismen omfatter dels en eller flere fjedre, dels den første forskydelige stangdel og dels en anden indvendig stangdel, hvor en trykfjeder er arrangeret virksomt mellem den nævnte aktiveringsdel på den første stangdel og en aktiveringsdel på den anden stangdel.

6. Tane for et pelsdyrskind ifølge krav 5, som er ny ved, at den nævnte anden stangdel, eksempelvis ved den ene ende, er fikseret indvendigt og centralt i den tanesektion, der omfatter snudeenden.

7. Tane for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 6, som er ny ved, at fjederopstrammemekanismen omfatter, at der på den første stangdel er arrangeret låsemidler, hvor de nævnte låsemidler ved aktivering er indrettet for indgreb med modsvarende låsemidler ved en anden tanesektion, fortrinsvist ved den tanesektion, der omfatter sokkelenden.

8. Tane for et pelsdyrskind ifølge krav 7, som er ny ved, at den første stangdel omfatter udsparinger og/eller fremspring, hvor disse udsparinger og/eller fremspring samvirker med fjederpåvirkede låsemidler i en tanesektion, der omfatter sokkelenden, hvor en fjeder er arrangeret mellem de nævnte låsemidler og den aktuelle tanesektion, hvor de nævnte udsparinger og/eller fremspring på stangdelen udgør en slags modhager, hvorved den første stangdel således kan presses ind i tanen i dennes længderetning, men ikke kan trækkes tilbage.

9. Tane for et pelsdyrskind ifølge kravene 7 og 8, som er ny ved, at de fjederpåvirkede låsemidler omfatter en mekanisme, hvormed de nævnte låsemidler trækkes ud af indgreb med de nævnte udsparinger og/eller fremspring.

10. Tane for et pelsdyrskind ifølge kravene 7 og 8, som er ny ved, at de fjederpåvirkede låsemidler omfatter en mekanisme, hvormed de nævnte låsemidler bringes ud af indgreb med de nævnte udsparinger og/eller fremspring, hvor den nævnte mekanisme omfatter den første stangdel, hvor den første stangdel omfatter midler for rotation af denne og derved frigør de nævnte låsemidler.

11. Tane for et pelsdyrskind ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 10, som er ny ved, at tanen omfatter midler, der er forbundet mellem mindst to tanesektioner, fortrinsvist mellem den tanesektion, der omfatter snudeenden og den tanesektion, der omfatter sokkelenden, hvor de nævnte midler, ved aflastning af den nævnte fjederop-strammemekanisme, trækker de respektive tanesektioner mere eller mindre sammen i tanens længderetning.