DK2446096T3 - Vinkelbeslag til et facadesystem - Google Patents

Description

Beskrivelse

Opfindelsen angår et vinkelbeslag til et facadesystem til direkte eller indirekte fastgørelse af mindst et hovedsageligt pladeformet væg- eller loftsbeklædningselement på et konstruktionsunderlag med trækkene i den indledende del af krav 1. Desuden angår opfindelsen en fastgørelsesanordning til et facadesystem med et sådant vinkelbeslag samt et facadesystem, som omfatter en sådan fastgørelsesanordning. Vægge og/eller lofter i moderne bygninger er normalt opbygget i systemer, så de modsvarer de krav, der stilles til f.eks. ydervægge eller bygningsskillevægge. Det vil sige, at de omfatter flere lag eller niveauer, som opfylder forskellige funktioner. En væg- eller loftskonstruktion placeres dermed som regel på den bærende konstruktion, der kan udarbejdes som massiv- eller skeletkonstruktion, samt mindst et yderligere lag eller niveau sammen for f.eks. at tage højde for byggetekniske krav og/eller give væggen eller loftet en speciel udformning. Som yderste lag eller skal anvendes oftest pladeformede materialer eller byggeelementer, som muliggør en fladedækkende beklædning af en bagvedliggende varmeisoleringslag eller installationsplan. Disse pladeformede elementer skal forbindes permanent sikkert med de bærende konstruktion for den relevante væg eller det relevante loft.

Fordi kravene til varmeisolering af bygninger konstant øges, skal der delvist bygges hen over tykke varmeisoleringslag. De kan f.eks. være 10 til 20 cm tykke. Desuden skal fastgørelsen af statiske årsager som hovedregel altid ske på væggens eller loftets bærende konstruktion. Et vinkelbeslag til en hertil beregnet fastgørelsesanordning skal desuden opfylde funktionen af et afstandselement for at sikre en tilstrækkelig afstand fra de pladeformede væg- eller loftsbeklædningselementer til den bærende konstruktion. Afstanden fra den pladeformede vægeller loftsbeklædningselementer skal derved som regel udformes sådan, at der mellem varmeisoleringen og de pladeformede væg- eller loftsbeklædningselementer bevares et luftlag til dannelse afen baggrundsudluftning af facaden. En baggrundsudluftning af facaden er af byggetekniske grunde ofte uundværlig.

Med tiltagende afstand fra de pladeformede væg- eller loftsbeklædningselementer til den bærende konstruktion i en væg eller et loft øges også de statiske krav til anordningen til at holde eller fastgøre de relevante væg- eller loftsbeklædningselementer. Dette gælder frem for alt, når specielt tunge materialer, f.eks. natursten eller glas, skal anvendes som pladeformede væg- eller loftbeklædningselementer. Et typisk vinkelbeslag med et første ben til fastgørelse på et konstruktionsunderlag og et andet ben, der er mere eller mindre vinkelret placeret på det første ben, til fastgørelse af en holdeprofil eller en bæreskinne udsættes derved især for bøjning. Belastningen påvirkes af målene af vinkelbeslagets udkragning samt facadeelementets vægt. Med øgende udkragning af vinkelbeslaget og/eller med øgende vægt af facadeelementet øges også kravene til vinkelbeslagets formstabilitet.

Ved udlægningen af et væg- eller loftssystem, og især et facadesystem, skal dog ikke kun byggetekniske og/eller statiske krav opfyldes, men der skal også tages hensyn til designmæssige synspunkter. Ud over valget af et egnet, optisk passende materiale skal fugeinddelingen også fastlægges, og derved skal størrelsen af de pladeformede væg- eller loftsbeklædningselementer bestemmes. Desuden har typen af fastgørelse af de pladeformede materialer - synlig fastgørelse eller ikke-synlig fastgørelse - også en påvirkning på facadens fremtoning. Til udformning afen ikke-synlig fastgørelse kan vinkelbeslaget f.eks. forbindes med yderligere holdeelementer på en fastgørelsesanordning i form af profiler, skinner eller lignende.

Et vinkelbeslag af den indledningsvist nævnte type kan f.eks. findes i publikationen DE 298 14 855 Ul. Det omfatter et første ben til fastgørelse på et konstruktionsunderlag samt et andet ben, der er mere eller mindre vinkelret placeret på det første ben, til fastgørelse af en bæreskinne, der også er bestanddel af en bæreanordning på væg- eller loftsbeklædninger. Desuden omfatter vinkelbeslaget som minimum en fjedertunge, der er beregnet til vinkelbeslagets andet ben, ved hjælp af hvilken bæreskinnen kan fastklemmes på vinkelbeslaget. Fjedertungen eller klemtungen er udført som en separat komponent og har fortrinsvist en forkrøppet indstiksende, der kan stikkes ind i indstiksåbningen på vinkelbeslagets andet ben. Den følgende fastgørelse af klemtungen, der først sker på stedet, skal forenkle monteringen af bæreanordningen, fordi klemtungen kan fastgøres på begge sider af vinkelbeslagets andet ben til foreløbig fastlæggelse af bæreskinnens stilling. Desuden skulle yderligere skrue- eller nitteforbindelser til fastgørelse af klemtungen på vinkelbeslaget være unødvendige. Ulempen er dog, at anbringelsen af klemtungen kræver et yderligere arbejdsskridt. En fastgørelse af klemtungen på stedet kan vise sig at være vanskelig på grund af eventuelle udformnings- og/eller montagetolerancer.

Yderligere vinkelbeslag kendes fra DE 85 01 840 U1 og DE 78 22 761 Ul. Den foreliggende opfindelses opgave er at videreudvikle et kendt vinkelbeslag, hvormed både montagen af vinkelbeslaget på underlaget og montagen af et yderligere beslagelement til en fastgørelsesanordning til et facadesystem på vinkelbeslaget forenkles. Desuden skal vinkelbeslaget have høj formstivhed for at kunne holde eller bære store belastninger. Endvidere skal det bidrage til at opfylde byggetekniske krav.

Til løsning af opgaven foreslås et vinkelbeslag med trækkene i krav 1, en fastgørelsesanordning med trækkene i krav 11 samt et facadesystem med trækkene i krav 12. Fordelagtige videreudviklinger af opfindelsens vinkelbeslag er angivet i underkravene.

Det foreslåede vinkelbeslag til et facadesystem til direkte eller indirekte fastgørelse af mindst et hovedsageligt pladeformet væg- eller loftsbeklædningselement på et konstruktionsunderlag omfatter et første ben til fastgørelse på et konstruktionsunderlag og et andet ben, der i det væsentlige er placeret vinkelret på det første ben, til fastgørelse af en holdeprofil. På det andet ben er der mindst en fjedertunge, hvormed beslagprofilen kan fastklemmes. Ifølge opfindelsen har vinkelbeslaget endvidere til en laske, der i det mindste over et delområde er arrangeret med afstand til det andet ben og begrænser en indføringsåbning til opsamling og føring afen holdeprofil i en langs- og tværgående retning. Derved bestemmer laskens afstand til det andet ben bredden af indføringsåbningen og fastlægger dermed den maksimale profilstyrke for en holdeprofil, der kan indføres. Da kun et delområde af lasken er arrangeret med afstand til det andet ben på vinkelbeslaget, fremviser lasken et andet delområde, der er forbundet med det andet ben. Lasken er fortrinsvist forbundet med det andet ben via et forbindelsesstykke. Forbindelsesstykket fastlægger til gengæld dybden af indføringsåbningen, så forbindelsesstykket eller lasken (fordi forbindelsesstykket er bestanddel af lasken) ved indføring afen holdeprofil i indføringsåbningen danner et virksomt anslag i to retninger. Herved forenkles montagen af et facadesystem, fordi anslaget muliggør nøjagtig placering af holdeprofilen. For det første er holdeprofilens afstand til underlaget fastlagt gennem anslaget, og for det andet holdes holdeprofilen i en tværgående retning, hvorved en forskydning af holdeprofilen i dens langsgående retning igen bliver mulig. I sin funktion som anslag understøttes lasken desuden af fjedertungen, da fjedertungens klemmekraft også virker i holdeprofilens tværgående retning. I en foretrukken udførelsesform er fjedertungen og/eller lasken udformet vha. en stanse-/bukkeproces fra vinkelbeslagets andet ben. Det har den fordel, at en efterfølgende anbringelse af fjedertungen og/eller lasken på vinkelbeslaget kan bortfalde i et senere arbejdsskridt. Til fremstilling af vinkelbeslaget formes og stanses først fjedertungen og/eller lasken ud af noget pladeformet materialet, og formgives derefter gennem bukning til den endelige form eller stilling. Fritlæggelsen af lasken sker fortrinsvist ved stansning af en spalteagtig åbning, hvorved der i enden af åbningen forbliver en spangeagtig forbindelse mellem laske og ben. Ved at afkante det andet ben i området med den spangeagtige forbindelse udformes lasken til sidst, og derved dannes indføringsåbningen.

Fjedertungen og lasken arrangeres fortrinsvist på modstående sidekanter på det andet ben. På den måde opnår fjedertungen og lasken en afstand til hinanden. Med øgende afstand forbedres føringen afen holdeprofil, f.eks. ved en langsgående forskydning til sin position, fordi trykpunkterne eller trykpunkt og anslag ligger længere fra hinanden.

Ifølge opfindelsen står lasken mere eller mindre vinkelret på det andet ben. Der foretrækkes ofte, at lasken står mere eller mindre vinkelret på det første ben.

Placering af anordningen vinkelret på det andet ben har den fordel, at føringen af holdeprofilen over en smal sidekant på lasken udføres, men at laskens samlede bredde dog er statisk virksom. På den måde har lasken - i modsætning til fjedertungen - en høj formstivhed, så fjedring af lasken ved indføring afen holdeprofil forhindres. På den måde sikres en sikker føring af holdeprofilen.

Som en fordel omfatter lasken desuden mindst en boring til fastgørelsesmidler og specielt en skrue. På lasken kan der dermed fastgøres flere bærende og/eller afstivende konstruktionselementer. Specielt ved anbringelse af loftsbeklædningselementer, der fastgøres med stor afstand til det bærende loft, kan dertil afstivning af fastgørelsesanordningen være tiltænkt en sekundær konstruktion. Hvis der kræves en sådan afstivende sekundær konstruktion, kan denne forbindes til fastgørelsesanordningen ved hjælp af vinkelbeslagets laske.

Ifølge opfindelsen står fjedertungen hovedsageligt også vinkelret på det første ben i det mindste i et delområde. Til forskel fra lasken er dette delområde dog samtidigt ført væsentligt set parallelt med det andet ben. På dette delområde samles også andre delområder i en stump vinkel, som forbinder fjedertungen med det andet ben eller danner klemmefladerne, hvortil fjedertungen på en indsat holdeprofil ligger an. Fjedertungens enkelte delområder fremstilles gennem bukning eller afkantning.

Yderligere foretrukket er, at den frie ende af fjedertungen er vinklet og/eller bukket således, at der dannes en indføringsaffasning. Indføringsaffasningen forenkler indsætningen afen holdeprofil, fordi den muliggør en automatisk centrering og gør opadbukning af fjedertungen lettere.

Forbindelse af vinkelbeslaget med et underlag og/eller et yderligere holdeelement på en fastgørelsesanordning kræver, at det første ben fortrinsvist og/eller det andet ben som minimum har en åbning til montering af et fastgørelsesmiddel. Som fastgørelsesmiddel til forbindelse af vinkelbeslaget med underlaget foretrækkes brug af skruer. Forbindelsen til yderligere holdeelementer på vinkelbeslaget kan f.eks. ske ved hjælp af skruer og/eller nitter. Det vil være en fordel at udføre de huller, der er beregnet til montering af fastgørelsesmidler, som aflange huller. Åbninger, der er udført som aflange huller, muliggør for det første en justering af holdeprofilen allerede under indsætningen af fastgørelsesmidlet, og for det andet kan termisk betingede ændringer i længde af den monterede profil kompenseres af de aflange huller. Et sådan vinkelbeslag muliggør dermed dannelsen af et glidepunkt. Til dannelse af et fastpunkt anvendes et vinkelbeslag, der i stedet for aflange huller har runde huller. Om der anvendes et vinkelbeslag med aflange eller runde huller, det vil sige, at der kræves dannelse af et glide- eller fastpunkt, fremgår af den relevante objektstatik. I området for det først ben er der fortrinsvist placeret flere forskellige huller, hvilket muliggør anbringelse af vinkelbeslaget på forskellige underlag. På den måde kræves kun et vinkelbeslag til alle underlag, uanset om det er beton, træ eller stål.

Ud over en foretrukket udformning har det første ben langs en langsgående kant en afkantning til afstivning, som fortrinsvist løber parallelt med det andet ben. Afkantningen giver det første ben og dermed vinkelbeslaget særlig høj torsionsstivhed. På den måde vil vinkelbeslaget også være i stand til at bære meget tunge belastninger.

For at øge styrken af vinkelbeslaget yderligere foreslås desuden, at vinkelbeslaget udføres i rustfrit stål. Dette materiale har vist sig særligt formstabilt. Et vinkelbeslag i rustfrit stål er dermed også egnet til særligt tunge belastninger. Rustfrit stål har desuden ringere varmeledningsevne end aluminium, der typisk anvendes til fremstilling af sådanne fastgørelsesanordninger. Gennem anvendelse af et sådant vinkelbeslag kan kuldebrovirkninger reduceres væsentligt. En termisk adskillelse gennem ekstra anbragte isolatorer er dermed ikke nødvendig.

Fordi et vinkelbeslag af rustfrit stål har større fasthed i forhold til et af aluminium, kan der ikke blot bæres særligt tunge belastninger, f.eks. facader af glas eller natursten, som kan have en vægt mellem 80 og 100 kg/m2, men også afstanden fra det pladeformede væg- eller loftbeklædningselement, der skal fastgøres, til underlaget kan være større. Det skyldes, at et vinkelbeslag af rustfrit stål kan klare et større bøjningsmoment. På den måde kan også uden problemer opnås en brodannelse over særligt stærkt udførte varmeisoleringslag vha. et vinkelbeslag ifølge opfindelsen. Det vil være en fordel at forsyne vinkelbeslag med forskellige udkragninger, så der kan tages højde for forskellige styrker af isoleringslag.

Den fastgørelsesanordning til et facadesystem med mindst en holdeprofil og et vinkelbeslag til fastgørelse af mindst et hovedsageligt pladeformet vægeller loftsbeklædningselement på et konstruktionsunderlag, som også er forslået til løsning af opgaven, udmærker sig derved, at det omfatter et vinkelbeslag ifølge opfindelsen. En sådan udformet fastgørelsesanordning muliggør enkel montage af selv tunge glas- eller naturstensfacader, hvorved der på vinkelbeslaget under en fjedertunge desuden er tiltænkt en begrænset åbning fra en laske, som danner et anslag til nøjagtig placering af holdeprofilen i en langs- og tværgående retning.

Det facadesystem, der desuden er foreslået til løsning af opgaven, udmærker sig igen derved, at det omfatter en fastgørelsesanordning ifølge opfindelsen. I det efterfølgende beskrives en foretrukken udførelsesform for vinkelbeslaget nærmere ifølge opfindelsen ved hjælp aftegningerne. Her viser:

Figur 1 en gengivelse af vinkelbeslaget set fra siden,

Figur 2 en bredere gengivelse af vinkelbeslaget set fra siden fra Figur 1,

Figur 3 en bredere gengivelse af vinkelbeslaget set fra siden fra Figur 1 og 2, og

Figur 4 vinkelbeslaget set fra oven for Figur 1 til 3 som stansedel, dvs. før bukning.

Det viste udførelseseksempel på et vinkelbeslag ifølge opfindelsen har et første ben 1 samt et lodret herpå placeret andet ben 2. Det foreliggende vinkelbeslag udgør dermed hovedsageligt en L-form (se Figur 3). På det første ben 1 er der på den langsgående kant 12, der ligger overfor det andet ben 2, dannet en kant 13, der fungerer som afstivning for det første ben 1. På den måde dannes et meget formstabilt første ben 1, hvormed vinkelbeslaget kan fastgøres på et underlag. Fordi underlaget kan have forskellig beskaffenhed, har det første ben 1 flere forskellige åbninger 11, delvist som aflange huller, til montering af fastgørelsesmidler (se Figur 1). Der anvendes specielt skruer som fastgørelsesmiddel.

Det andet ben 2, der står vinkelret på det første ben i, har en fjedertunge 3 samt en formet laske 5, hvorved fjedertunge og laske ligger over for det andet ben 2 ved to sidekanter 6, 7. Til dannelse af fjedertunge 3 blev der derefter på det andet ben 2 frilagt et tungeartet stykke ved hjælp af stansning. Det tungeartede stykke blev derefter flere gange afkantet eller bukket, så der fremstod fire delafsnit, ud af hvilke delafsnit 3.2 forløber parallelt med og med afstand til det andet ben 2. Et herpå tilsluttende vinklet delafsnit 3.1 forbinder det parallelle delafsnit 3.2 med vinkelbeslagets andet ben 2, og et yderligere afviklet delafsnit 3.3, der ligger parallelt med delafsnit 3.2, fører fjedertungen 3 videre frem til det andet ben 2. Hertil slutter sig et fjerde delafsnit 3.4, der i den fri ende 9 danner fjedertungen 3 og på den måde er ført skråt til det andet ben 2, så der dannes en indføringsaffasning 10, der skal forenkle indføringen af en holdeprofil mellem fjedertungen 3 og det andet ben 2 (se Figur 2 og 3). Afstanden fra fjedertunge 3 til det andet ben 2 er derved valgt, så fjedertungen 3 ligger an mod en indsat holdeprofil med forspænding, så der opnås en klemvirkning.

Der, hvor sidekant 6 ligger over for sidekant 7 på det andet ben 2, er laske 5 dannet ved hjælp af stansning og bukning (se Figur 3 og 4). Gennem stansning blev lasken 5 først fritlagt og derefter gennem afkantning i området ved det forblivende forbindelsesstykke placeret i en stilling vinkelret på det andet ben 2. Den ved laske 5 fritlagte spalteformede udfalsning danner desuden en indføringsåbning 4, der afgrænses afen af sidekanterne på laske 5 og afen sidekant på forbindelsesstykke 4 på laske 5. Indføringsåbningen 4 fungerer dermed desuden som et virksomt anslag i to retninger, så det bliver lettere at placere den holdeprofil, der skal indsættes, nøjagtigt.

Det andet ben 2 har også åbninger 11, der forekommer som aflange huller, og bruges til montering af fastgørelsesmidler til fastgørelse eller stillingsfiksering af en indsat holdeprofil. Dannelsen af aflange huller sikrer derved optagelse af termisk betingede længdeforandringer af holdeprofilen. Det viste vinkelbeslag kan dermed indsættes til dannelse af et glidepunkt. Et tilsvarende vinkelbeslag (ikke vist), der dog er egnet til dannelse af et fastpunkt, har i stedet for aflange huller runde huller.

Laske 5 har to boringer 8, der også skal bruges til optagelse af fastgørelsesmidler. På den måde kan der f.eks. ved hjælp af skruer eller nitter fastgøres dele af en afstivende sekundær konstruktion på laske 5.

Opfindelsen er naturligvis ikke begrænset til den viste udførelsesformen for et vinkelbeslag. For eksempel kan længden af det andet ben 2 variere for at bestemme afstanden af det pladeformede væg- eller loftsbeklædningselement, der skal fastgøres, til konstruktionsunderlaget. Desuden kan dybden af indføringsåbning 4 ændres for ligeledes at påvirke afstanden af det pladeformede væg- eller loftsbeklædningselement, der skal fastgøres, til konstruktionsunderlaget. Endvidere kan samtlige boringer 8 eller åbninger 11 til optagelsen af fastgørelsesmidler i forskellig form og størrelse være anbragt på første ben 1, på andet ben 2 og/eller på laske 5. Også fjedertungen 3 kan have en anden udformning end den viste. For eksempel kan den omfatte mindre eller flere end fire delafsnit. Ved særlig langstrakte fastgørelsesbeslag kan der desuden være placeret en yderligere fjedertunge 3 mellem fjedertunge 3 og laske 5 for at forstærke klemvirkningen.

Liste over henvisningsbetegnelser 1 Første ben 2 Andet ben 3 Fjedertunge 3.1 første delafsnit 3.2 andet delafsnit 3.3 tredje delafsnit 3.4 fjerde delafsnit 4 Indføringsåbning 5 Laske 6 Sidekant 7 Sidekant 8 Boring 9 Fri ende 10 Indføringsaffasning 11 Åbning 12 Langsgående kant 13 Kant

Claims (10)

1. Vinkelbeslag til et facadesystem til direkte eller indirekte fastgørelse af mindst et hovedsageligt pladeformet væg- eller loftsbeklædningselement på et konstruktionsunderlag, og som har et første ben (1) til fastgørelse på et konstruktionsunderlag og et andet ben (2) hovedsageligt vinkelret på det første ben (1) til fastgørelse af et facadesystems holdeprofil, hvor vinkelbeslagets andet ben (2) har mindst en fjedertunge (3), hvormed et holdeprofil kan fastgøres klemmende, og hvor vinkelbeslaget desuden har en laske (5), der mindst over et delområde er arrangeret med afstand til det andet ben (2) og i en langs- og tværgående retning begrænser en indføringsåbning (4) til optagelse og føring af et holdeprofil, kendetegnet ved, at lasken (5) står hovedsageligt vinkelret på det andet ben (2), og at fjedertungen (3) i det mindste over et delområde (3.2) hovedsageligt er placeret, så den står vinkelret på det første ben (1) og hovedsageligt parallel med det andet ben (2).

2. Vinkelbeslag ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fjedertungen (3) og/eller lasken (5) i en stanse-/bukkeproces er formet ud fra vinkelbeslagets andet ben (2).

3. Vinkelbeslag ifølge patentkrav 1 eller 2, kendetegnet ved, at fjedertungen (3) og/eller lasken (5) er arrangeret ved modstående sidekanter (6, 7) på det andet ben (2).

4. Vinkelbeslag ifølge et af de forrige krav, kendetegnet ved, at lasken (5) mindst omfatter en boring (8) til optagelse af et fastgørelsesmiddel, især en skrue.

5. Vinkelbeslag ifølge et af de forrige krav, kendetegnet ved, at den frie ende (9) af fjedertungen (3) er vinklet og/eller bukket til dannelse af en indføringsaffasning (10).

6. Vinkelbeslag ifølge et af de forrige krav, kendetegnet ved, at det første ben (1) og/eller det andet ben (2) har mindst en åbning (11), der fortrinsvist er udformet som et aflangt hul, til optagelse af et fastgørelsesmiddel, især en skrue.

7. Vinkelbeslag ifølge et af de forrige krav, kendetegnet ved, at det første ben (1) langs en langsgående kant (12) har en kant (13) til afstivning, som fortrinsvist forløber parallelt med det andet ben (2).

8. Vinkelbeslag ifølge et af de forrige krav, kendetegnet ved, at vinkelbeslaget er fremstillet i rustfrit stål.

9. Fastgørelsesanordning til et facadesystem med mindst en holdeprofil og et vinkelbeslag til fastgørelse af mindst et hovedsageligt pladeformet væg- eller loftsbeklædningselement på et konstruktionsunderlag, kendetegnet ved, at vinkelbeslaget er udformet ifølge et af de forudgående krav.

10. Facadesystem med en fastgørelsesanordning ifølge patentkrav 9.