DK2561260T3 - Rørforbindelsesindretning - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en rørforbindelsesindretning til udtrækssikker og tætnende forbindelse af en indstiksende med en muffe ifølge indledningen til krav 1. En sådan rørforbindelsesindretning er kendt fra EP 2 090 815 A2.

Indretninger til forbindelse af rør, især til udtrækssikker og tætnende forbindelse af en indstiksende og en muffe, har været kendt i lang tid.

Opfindelsens område

Etablering af en forbindelse af to rør, især en muffe med en indstiksende, er en fremgangsmåde, som ved rørledningssystemer kan foregå på flere forskellige måder. I praksis findes der to hovedkriterier, som beskriver kvaliteten af en sådan forbindelse.

Det første kriterium er udtrækssikringen. Ved trykpåvirkede rør, men også ved længere rørsystemer, som består af flere rør, er det nødvendigt at hindre adskillelse af forbindelsen på grund af trækkræfter eller trykkræfter. Således kan der i rørledningssystemer på grund af varme- eller kuldespændinger, ved sætninger i jorden, men også på grund af det trykpåvirkede medium i rørsystemet optræde trækkræfter på flere tusind Newton. Af denne grund er det nødvendigt at sørge for en udtrækssikring. Denne fremkaldes oftest ved kileflader, hvorved en ring ved en udtræksbevægelse trykkes selvspærrende mod indstiksenden. Et problem, som opstår ved de sædvanlige udtrækssikringer er, at klemringene kun i meget begrænset omfang kan tilpasses indstiksendens ydre omkreds. I praksis forekommer det ganske vist, at rørets indre dimension, for eksempel ved rørbrud, er kendt, mens den udvendige dimension afhænger af det anvendte rørmateriale og derfor ikke er kendt. Især ved gamle rørledninger kan det derfor forekomme, at det først ved åbning af en reparationsskakt bliver åbenbart, om røret består af kunststof, stål eller lignende. Rørtykkelsen varierer efter materialet og således også den udvendige diameter af dette rør. Hidtil har det derfor været nødvendigt for en reparationshold at medtage forskellig muffer til forskellige yderdiametre. For at eliminere denne meromkostning har der derfor i længere tid være bestræbelser for at tilvejebringe en muffeforbindelse, som kan tilpasses fleksibelt til forskellige yderdiametre af sådanne rør.

Det andet kriterium er forbindelsens tæthed. Også ved modstand mod udslip af rørmediet, f.eks. gas eller vand, skal man være opmærksom på, at der kan herske meget høje tryk inde i rørledningerne. Ved tætningsvirkningen skal man ydermere være opmærksom på, at rørene og mufferne kan have visse overfladeujævnheder, at klem kræfterne kan variere meget stærkt, at der kan forekommer ovaldeformeringer og at rørene i mange tilfælde ikke flugter med hinanden. Tætningsvirkningen af en sådan forbindelse bør ikke forringes af nogen af disse påvirkninger. Endvidere skal forurening ved det omliggende medium eller også ved det i røret førte medium undgås, da koblingselementernes bevægelighed og følgelig udtrækssikringen og tætheden kan blive forringet. WO 90/07671 beskriver for eksempel en udtrækssikker, tætnende forbindelse for en indstiksende med en muffe. Der er tilvejebragt en klemring, som består af en flerhed af indbyrdes forskydelige klemelementer samt en tætningsring, som tætner muffen i forhold til røret. Klemringens klemning mod indstiksenden bevirkes ved hjælp af to kileflader, som ved stramning af fastgørelsesskruer føres mod hinanden på sådan måde, at klemringen trykkes radielt indad. Ulempen ved denne indretning er, at ved denne udførelsesform er det kun i meget ringe omfang muligt med at foretage tilpasning til forskellige rørdiametre. Desuden trækkes tætningen ikke under klemelementet, hvilket i praksis har vist sig uheldigt. Også tætningsringen bliver kun ad omveje trykket mod indstiksenden af kileformede ringe og er følgelig i fare for at give efter ved høje rørtryk. En videreudvikling af en sådan rørforbindelse er vist i DE 69708480 T2. Dette beskriver en rørforbindelse til et rør og en indstiksende med et tætningsorgan og en klemring, hvor klemringen består af glidende, ved siden af hinanden liggende elementer, som kan dreje om en akse parallelt med røraksen og følgelig formindske inderdiameteren på irisagtig måde. Tætningsvirkningen frembringes af et tætningsbånd, der strækker sig omkring klemringen fra klemringens rørside til muffesiden. Ulempen ved denne konstruktion er, at for tilpasning af klemindretningen på røryderdiameteren af indstiksenden skal elementerne være indbyrdes forskydelige til enhver tid. Der er det en ulempe, at ved en fast forbindelse af to eller flere elementer bliver den samlede ring stiv ved tilsnavsning og følgeligt stærkt indskrænket i sin virkning.

En yderligere ulempe ved multikoblinger svarende til den kendte teknik er, at forbindelse og tilspænding af spændering-klemring-muffering-samlingen udelukkende sker med skruer. Ved fire til otte skruer fordelt langs omkredsen er dette en tidskrævende fremgangsmåde, da skruerne kun stykkevist kan strammes for at undgå kantstilling.

Den foreliggende opfindelses formål er at tilvejebringe en forbindelse af en indstiksende med en muffe, som er udtrækssikker, tilstrækkelig tæt og variabel i sit indsatsområde og yderligere er ufølsom for snavs, store udtrækningskræfter, høje mediumtryk, som endvidere er enkel i anvendelse, hurtig i brug og hurtigt monteret, og som også har lang levetid.

Opfindelsens formål opnås med de i krav 1 angivne ejendommeligheder.

Endvidere er rørforbindelsesindretningen kendetegnet ved, at der til forbindelse af elementerne er tilvejebragt tappe og udtag, at tappene i et element kan indføres i udtagene i det efterfølgende element, at tappene er arrangeret forløbende omtrent parallelt med midteraksen, og at udtagene er tilvejebragt på indersiden af optagepartiets sidevanger.

Ifølge opfindelsen er tappene og udtagene udformet på sådan måde, at elementerne kan forskydes i forhold til hinanden, og at elementerne kan rotere om tappene, hvor forskydning i radiel retning af et element i forhold til det efterfølgende element hindres, idet udtagene er udformet som langhuller. Yderligere fordelagtige træk er, at sidevangerne af et element omslutter det efterfølgende element sideværts over hele dets højde, og at sidevangerne har skørtelementer, som i det mindste delvist sideværts overlapper et efterfølgende element.

Endvidere er den opfinderiske rørforbindelsesindretning kendetegnet ved, at skørtelementerne idet mindste delvist overlapper det efterfølgende elements sidevanger, at der findes en tætningsring, som er i kontakt med klemringen i det mindste på rørsiden og på muffesiden over hele dens omkreds, at der findes en snavstætningslæbe, som dækker spalten mellem spænderingen og mufferingen og/eller den udad vendende flade af klemringen, og at denne fortrinsvis er tilvejebragt på tætningsringen

Det foretrækkes, at klemringen er forsynet med en tætningsnot til optagelse af tætningsringens holdeforsats, og som fortrinsvis på klemringens rørside er ringformet udsparet over hele dens omkreds i de enkelte elementer, at der på klemringens rørside er tilvejebragt gribeelementer, som i det mindste på siden vendt mod røret har gribetænder, og at gribetænderne fortrinsvis har en hårdere overflade end den indspændte indstiksende.

Endvidere er rørforbindelsesindretningen kendetegnet ved, at spænderingen kan spændes mod mufferingen med spændeelementet, hvorved spændekraften i det mindste delvist er rettet i indstiksendens retning via den koniske spændeflade, den koniske muffeflade og klemringen, at spænderingen med skrueelementet kan spændes mod mufferingen, hvorved spændekraften i det mindste delvist er rettet i indstiksendens retning via den koniske spændeflade, den koniske muffeflade og klemringen, og at udtrækskraften virker i retning af indstiksenden over den koniske spændeflade og vinklen α af det tilvendte afsnit af klemringens koniske spændeflade.

Yderligere fordelagtige træk fremgår af beskrivelsen, kravene samt tegningerne. I det følgende beskrives opfindelsen nærmere i forbindelse med udførelseseksempler.

Fig. 1 viser et snit gennem en rørforbindelse ifølge opfindelsen.

Fig. 2 viser et snit gennem en detalje af rørforbindelsen ifølge opfindelsen.

Fig. 3 viser et snit gennem klemforbindelsen af indretningen ifølge opfindelsen.

Fig. 4 viser en perspektivafbildning af et opfinderisk element fra optagepartiets side.

Fig. 5 viser en perspektivafbildning af et element fra indstikspartiets side.

Fig. 6 viser et sidebillede af et segment af klemringen i sammenskudt stilling (6b) og i udtrukket stilling (6a).

Fig. 1 viser snittet med en indstiksende 1, en muffe 2, en klemring 4 bestående af elementer 3, en tætningsring 11, en muffering 6 og en spændering 5, et skrueelement 19 samt et spændeelement 20. Indstiksenden er indført gennem spænderingen 5 i muffen 2. Muffen udviser en muffering 6 med en konisk muffeflade 8. Denne koniske flade skråner i retning af midteraksen 10. Det skal her bemærkes, at udtrykket konisk flade ikke henviser til en nøjagtig kegleformet flade, men derimod til en kegleagtig udformning. Denne flade er således i snit ikke ubetinget lige, men kan også være hvælvet eller krum. Tætningsringen 11 ligger an mod den koniske muffeflade, og tætningsringen strækker sig til under klemringen, ligeledes til klemringens rørside. På den anden side af klemringen findes spænderingen, som kan trækkes i retning af mufferingen med et spændeelement 20 og et skrueelement 19. Denne udviser også en konisk flade, især den koniske spændeflade 7. Også denne skråner i retning af midteraksen 10 og er, som omtalt herover, ikke nødvendigvis nøjagtig kegleformet. Klemringen består af en flerhed af i hinanden indstukne elementer 3, hvor to elementer kan ses i dette snit. Elementerne har hver et indstiksparti 14 og et optageparti 15. I denne figur kan dernæst ses indstikspartiet af et element og optagepartiet af et derpå følgende element. Ved indstikspartiet er yderligere tilvejebragt et gribeelement 21 på rørsiden 12. Dette gribeelement er i denne udførelsesform L-formet og har tænder på rørsiden.

Som materiale for et gribeelement kan anvendes sådanne materialer, som er hårdere end indstiksendens materiale, for at sikre, at tænderne kan bore sig ind i indstiksendens overflade. Gribeelementerne er i denne udførelsesform ikke udført som gennemgående ring, men derimod tilvejebragt enkeltvis i hvert element. Det er imidlertid muligt at forestille sig, at gribeelementerne strækker sig over flere af klemringens elementer, udført som fleksibel eller opslidset ring, at gribeelementerne består af samme materiale som elementerne, og/eller at elementerne på rørsiden selv har tænder, som virker som gribeelementer. Ved for eksempel at anvende en opslidset eller C-formet ring kan ringen ved de enkelte elementers fjedervirkning trykkes noget radielt udad og dermed maksimere ringens diameter ved indføring af indstiksenden.

Etableringen af en rørforbindelse omfatter følgende trin:

Indstiksenden indføres gennem spænderingen 5, klemringen 4 i muffen. Derved er klemringens inderdiameter så stor, at indføring af rør med forskellig diameter er mulig på let måde. Når indstiksenden er indført, trækkes spænderingen 5 i retning af mufferingen 6 ved hjælp af spændelementet 20. Ved denne hurtigspænding bliver de to koniske flader 7 og 8 også bevæget mod hinanden og trykker dermed klemringen, hvis bredde 9 i retning mod røret aftager med stigende afstand fra midteraksen 10. Ved denne hurtigspænding bliver en første forbindelse af tætningen såvel som af gribeelementet etableret med indstiksendens yderside, tillige med at der skabes kontakt af tætningsringen 11 med den koniske muffeflade. For etablering af en stabil og tæt forbindelse bliver skrueelementerne 19 nu anvendt til at trække de to ringe, mufferingen 6 og spænderingen 5, yderligere mod hinanden. Derved trykkes på den ene side klemringen endnu stærkere i retning af indstiksenden, og på den anden side bliver trykket på tætningsringen 11 mellem klemringen 4 og den koniske muffeflade 8 større. Hvis nu klemringen bevæges yderligere i retning af indstiksenden er det nødvendigt, at denne klemring er variabel i omkreds. Denne variabilitet tilvejebringes ved, at de enkelte elementer er arrangeret forskydelige i forhold til hinanden. Dette realiseres yderligere i figurerne 4 og 5.

En yderligere fordel ved det opfinderiske spændelement er, at etableringen af forbindelsen ved et sådant hurtigspændesystem lettes betydeligt. Sædvanligvis findes der på en sådan rørforbindelses omkreds mindst tre, oftest fire til otte skruer på spænde- og mufferingen. Ved forspænding med spændelementet behøver skrueforbindelserne kun at blive strammet mere og bliver på fordelagtig måde ikke anvendt til at trække de to ringe mod hinanden over en længere strækning. Spændelementet er i denne udførelsesform udført som et flertrins vinkelarms-hurtigspændesystem. Det er imidlertid ved alle hurtigspændeindretninger tænkeligt, at de muliggør en hurtig sammenspænding af de to ringe (5, 6). Sådanne indretninger kan f.eks. være spænder, skralder, bælter, liner, klemmer eller lignende. Det bemærkes endvidere, at disse hurtigspændeindretninger også kan erstatte skrueforbindelsen.

Fig. 2 viser en detaljeret fremstilling af en yderligere udførelsesform af den opfinderiske klemring 4, som er presset på indstiksenden 1 af et rør, hvor kræfterne frembringes i rørets retning via keglefladerne: konisk spændeflade 7 og konisk muffeflade 8. Klemringen har en bredde 9, som aftager med stigende afstand fra rørets midterakse 10. I denne udførelsesform er de skrå sidevægge af sidevangerne 16 kegleformede og herved vist som lige i dette snit. Sidevæggenes vinkel mod rørets indstiksende kan være forskellig på muffesiden og på spænderingsiden, men også være ens. I denne udførelsesform er spænderingsidens vinkel α mindre end muffesidens vinkel β. Det har den virkning, at udtrækningskræfterne og følgelig kræfterne fra spænderingen og den koniske spændeflade på klemringens sidevanger 16 forvandles til radielle kræfter, det vil sige kræfter i retning af rørets midterakse. På klemringens muffeside er vinklen β større for at mindske tætningens udvidelse og forskydning. I muffevangen 25 er tilvejebragt en tætningsnot 27, i hvilken tætningsringens 11 holdeforsats 28 kan indstikkes. Tætningsringen har yderligere en eller flere rørvulster, der ligesom 0-ringe forbedrer tætningsvirkningen. Også på muffesiden er der tilvejebragt en muffevulst 23 til forbedring af tætningsvirkningen.

Den koniske spændeflade og klemringen har kontakt med hinanden langs en cirkelformet linie i denne udførelsesform. Denne liniekontakt er givet ved de forskellige keglevinkler. Også ved krumme, kegleagtige flader forekommer en liniekontakt. Afhængig af belastning og krav er det imidlertid også muligt at anvende en fladekontakt af de to flader. Også den koniske muffeflade og klemringen, især tætningsringen og den koniske muffeflade, har i denne udførelsesform ingen fladekontakt. Først ved klemning af den elastiske tætning fremkommer en fladekontakt. Også på dette sted er det, afhængigt af kravene, fuldstændigt tænkeligt i princippet at anvende en fladekontakt. På klemringens 4 udadvendende side er der tilvejebragt en snavstætningslæbe 22. Denne dækker det udadvendende afsnit for at hindre indtrængning af sand, jord eller lignende forurenende ting i klemringen eller i klemringens spalter mellem de enkelte elementer. Tætningslæben dækker i denne udførelsesvariant ydersiden af klemringen, men kan naturligvis også trækkes videre over spænderingssiden. På klemringens rørside, særlig på rørsiden af elementets indstiksparti, er der tilvejebragt gribeelementer 21. Disse er i denne udførelsesform L-formede og har gribetænder 29 på deres rørside. Klemringens fastgørelse sker i denne udførelsesform ved klemning afen holdeforsats 30 i en holdenot 31 i elementet.

Fig. 3 viser et snit gennem skrueforbindelsen, som forbinder spænderingen 5 med mufferingen 6 og/eller gør det muligt at trække disse dele mod hinanden. Det skal her bemærkes, at der i denne udførelsesform er tilvejebragt en skrueforbindelse. Det er dog naturligvis også tænkeligt, at man kan anvende andre forbindelsestyper, som f.eks. skralder, bøjler, nitter, elastiske træk, spændeanordninger, spænder og lignede. Forbindelseselementet, her skrueelementet 19, tjener til bevægelse hhv. spænding af spænderingen 5 mod mufferingen 6. Da betjening af dette skrueelement i praksis sker i svært tilgængelige områder, er det nødvendigt at udforme denne forbindelse så betjeningsvenlig som mulig. I denne udførelsesvariant er skruehovedet 36 derfor udført som sekskant og ligger i en skruehovedåbning 37, som har sideflanger 38 i skruehovedåbningen. Denne åbning er udformet på den måde, at indstikning af skruen og skruehovedet ganske vist er mulig, men at en drejebevægelse af den indstukne skrue, særlig det indstukne skruehoved, hindres. Endvidere er der til beskyttelse af antikorrosionsbelægning, som rørelementer oftest forsynet med, tilvejebragt et beskyttelseselement 39, som skal mindske kærvvirkning af skruehovedet i skruehovedåbningen 37, så det nævnte beskyttelseslag ikke beskadiges, også når skruens tilspændingsmoment er meget stort. På den modsatte side af skruehovedet, ved spænderingen, er tilvejebragt et holdeelement 40, som klemmer på skrueskaftet og dermed forhindrer udfald af skruen ud af spænderingens åbning.

Ved skruens modsatte ende findes en møtrik 41, som via en mellemskive 42 overfører den strammede skrues langsgående spænding til mufferingen. Det bemærkes, at der som skrueforbindelse kan anvendes strækskruer (Dehnschrauben), men også sædvanlige skruer, hvorved spændingen kan opretholdes ved tildannelsernes elasticitet på mufferingen og på spænderingen. Det bemærkes endvidere, at mellemskiven også kan erstattes med elementer som spændeskiver, låseskiver, kileskiver, fjederskiver og deslige.

Fig.4 viser en afbildning af et element 3 fra optagepartiets 15 side, med to sidevanger 16, en muffevange 25 og en spænderingsvange 26, et indstiksparti 14 og et optageparti 15, hvor der på sidevangerne i denne udførelsesform på muffevangen 25 er tilvejebragt en tætningsnot 27 og på indstikspartiet et holdenot 31 for et gribeelement. I optagepartiets område, især mellem de to sidevanger 16, findes der udtag 18. Disse udtag er udført som langhuller eller som krumme langhuller. De tjener til optagelse af tappene 17, som yderligere beskrevet i fig. 5. I sidevangernes 16 ydre områder findes der skørtelementer 32. Ved sammensatte elementer griber disse i det mindste delvist over sidevangerne af de påfølgende elementer. Skørterne tjener på den ene side aftætning mod snavs udefra og på den anden side til centrering og føring af elementerne mod hinanden ved deres buede form. Endvidere danner de anslag ligesom dele af indstiks- og optagepartiet.

Fig. 5 viser samme element som fig. 4, men dog set fra indstikspartisiden. Det har et indstiksparti 14, et optageparti 15 og sidevanger 16 med skørtelementer 32. På indstikspartiet 14 er på begge sider tilvejebragt tappe 17. Disse tappe forløber i sideretning væk fra indstikspartiet og griber ved sammensatte elementer ind i de ligeledes på begge sider tilvejebragte langhulsformede udtag 18 i det efterfølgende elements optageparti 15.

Yderligere findes der et fjederelement 34 på indstikspartiets 14 endeside 33. Dette fjederelement sørger for at holde en fjedrende afstand til det efterfølgende element.

Fig. 6 viser i sidebillede en række indbyrdes sammensatte elementer 3, som danner et segment af klemringen 4. Fig. 6a viser dette afsnit i mest mulig udtrukket stilling, og fig. 6b viser den samme anordning i mest mulig sammenskudt stilling. Som det også er vist i de foregående figurer, har elementerne hver et indstiksparti 14 og et optageparti 15. I indstikspartiet er der tappe 17, som kan indgribe i udtagene 18 på indstikspartierne. Disse udtag 18 har en form, så tappene har en vis bevægelighed, især en føring deri. Således er disse udtag i den viste udførelsesform udformet som langhuller, hvor langsiderne er krumme. Det bemærkes, at de kan fremstilles støbt, fræset eller ved særlige fremstillingstekniske trin deri. Ved den specielle udformning og samvirkning af tappene 17 med udtagene 18 bliver visse indbyrdes bevægelser af elementerne tilladt, mens andre forhindres. Således er det i denne udførelse muligt med en bevægelse af elementerne i forhold til hinanden over en strækning, som svarer til langhullets længde minus tapdiameteren. Endvidere er en rotation af elementerne om tappene 17 mulig i begrænset omfang. Dette bliver yderligere begunstiget af den kurveformede udformning af afslutningskanten af sidevangerne 16 og/eller skørtelementerne 32. På endefladerne af indstikspartiet 33 findes der fjederelementer 34, som i den ubelastede tilstand fjerner elementerne så meget fra hinanden, som kinematikken tillader over den tilladte strækning. I ubelastet tilstand befinder klemringen sig i sin maksimalt udtrukne tilstand, altså i en position, hvor klemringen 4 har en maksimal inderdiameter. Det bemærkes, at sådanne fjederelementer til at holde afstand mellem elementerne kan være tilvejebragt, men er ikke nødvendigvis tilvejebragt. Også ved den kegleformede udførelse af spænderingen og/eller mufferingen gives en ligelig fordeling af elementerne. I udtrukket stilling griber hvert skørtelement 32 på sidevangen 16 over det efterfølgende element, især indstikspartiet og i det mindste en del af optagepartiet. Stikforbindelsen, nemlig indstikspartiet med de derpå tilvejebragte tappe 17 og udtagene 18 på optagepartiet er følgelig beskyttet i hver udtræksstilling og derved ikke tilgængelig udefra. Det har den fordel, at snavs, som f.eks. jord, sand, grus etc., ikke kan trænge igennem i dette område og dermed forringe klemringens 4 bevægelighed.

Claims (11)

1. Rørforbindelsesindretning til udtrækningssikker og tætnende forbindelse af en indføringsende (1) i en muffe (2) med en klemring (4), som er sammensat af flere elementer (3) arrangeret sådan, at de kan bevæges i forhold til hinanden i omkredsretningen, hvilken klemring har variabel omkreds og kan spændes med en spændering (5) mod en muffering (6), hvori spænderingen (5) har en konisk spændeflade (7), og mufferingen (6) har en konisk muffeflade (8), hvor de to koniske flader (7,8) peger i retning af spænderingen og midteraksen (10), hvor klemringens (4) bredde (9) aftager med stigende afstand fra midteraksen (10), hvor elementerne (3) hver har et indstiksparti (14) og et optageparti (15), hvor optagepartiet (15) har sidevanger (16), som i det mindste delvist omslutter det efterfølgende elements indstiksparti (14) sideværts i den koniske spændeflades (7) og den koniske muffeflades (8) område, hvor der i optagepartiets (15) område mellem de to sidevanger (16) er tilvejebragt udtag til optagelse af tappe (17), hvor der til forbindelse af elementerne er tilvejebragt tappe (17) og nævnte udtag (18), og hvori tappene i et element kan indføres i udtagene i det efterfølgende element, kendetegnet ved, at udtagene er udført som langhuller eller som krumme langhuller, at tappene (17) er arrangeret forløbende omtrent parallelt med midteraksen (10), og at tappene (17) og udtagene (18) er udformet på sådan måde, at elementerne kan forskydes i forhold til hinanden, og at elementerne kan rotere om tappene, hvor forskydning i radiel retning af et element i forhold til det efterfølgende element hindres.

2. Rørforbindelsesindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tappene (17) er tilvejebragt på indstikspartiet (14), og at udtagene (18) er tilvejebragt på indersiden af optagepartiets (15) sidevanger (16).

3. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 1 til 2, kendetegnet ved, at sidevangerne (16) har skørtelementer (32), som i det mindste delvist og sideværts overlapper et efterfølgende element (3) eller sidevangerne (16) på et efterfølgende element (3).

4. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at der findes en tætningsring (11), som er i kontakt med klemringen (4) over hele dens omkreds i det mindste på rørsiden (12) og på muffesiden (13)

5. Rørforbindelsesindretning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der findes en snavstætningslæbe (22), som dækker spalten mellem spænderingen (5) og mufferingen (6) og/eller den udad vendende flade af klemringen (4), og at denne fortrinsvis er tilvejebragt på tætningsringen (11).

6. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 4 eller 5, kendetegnet ved, at klemringen (4) er forsynet med en tætningsnot (27) til optagelse af tætningsringens (11) holdeforsats (28), og som fortrinsvis på klemringens (4) rørside (12) er ringformet udsparet i hele dens omkreds i de enkelte elementer.

7. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 1 til 6, kendetegnet ved, at der på klemringens (4) rørside (12) er tilvejebragt gribeelementer (21), som i det mindste på siden vendt mod røret har gribetænder (29), og at gribetænderne fortrinsvis har en hårdere overflade end den indspændte indstiksende (1).

8. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at spænderingen med spændeelementet (20) kan spændes mod mufferingen (6), hvorved spændekraften i det mindste delvist er rettet i indstiksendens (1) retning over den koniske spændeflade (7), den koniske muffeflade (8) og klemringen (4).

9. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at spænderingen med et skrueelement (19) kan spændes mod mufferingen (6), hvorved spændekraften i det mindste delvist er rettet i indstiksendens (1) retning over den koniske spændeflade (7), den koniske muffeflade (8) og klemringen (4).

10. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 1 til 9, kendetegnet ved, at udtrækskraften virker i retning af indstiksenden (1) over den koniske spændeflade (7) og vinklen α af det tilvendte afsnit af klemringen (4).

11. Rørforbindelsesindretning ifølge et af kravene 1 til 10, kendetegnet ved, at der findes fjederelementer (34) på endefladerne af indstikspartiet (33), og som i den ubelastede tilstand adskiller elementerne så meget som kinematikken tillader.