DK2590437T3 - Periodisk adaptering af en tilbagekoblingsundertrykningsindretning - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til adaptering af en høreindretnings tilbagekoblingsundertrykningsindretning til en på forhånd given situation ved aktivering af en adaptionsproces i forbindelse med tilbagekoblingsundertrykningsindretningen og gennemføring af tilbagekoblingsundertrykningsindretningens adaptionsproces. Derudover angår den foreliggende opfindelse en tilsvarende tilbagekoblingsundertrykningsindretning. Ved begrebet høreindretning skal der her forstås ethvert i eller på øret bærbart høreapparat, som udløser en hørepåvirk-ning, især et høreapparat, et headsæt, en hovedtelefon og lignende. Høreapparater er bærbare høreindretninger, som tjener til forsyningen af tungt hørende. For at imødekomme de mange individuelle behov stilles der forskellige konstruktioner af høreapparater, såsom bag-øret-høreapparater (HdO), høreapparater med ekstern telefon (RIC; receiver i the canal) og i-øret-høreapparater (IdO), f.eks. også Concha-høreapparater eller kanal-høreapparater (ITE, CIC), til disposition. De eksempelvis anførte høreapparater bæres på det ydre øre eller i øregangen. Derudover står der på markedet imidlertid også knogleledningshøre-hjælp, implanterbare eller vibrotaktile hørehjælp til rådighed. Derved sker stimuleringen af den beskadigede hørelse enten mekanisk eller elektrisk. Høreapparater har principielt som væsentlige komponenter en indgangsomformer, en forstærker og en udgangsomformer. Indgangsomformeren er i reglen en lydmodtager, f.eks. en mikrofon, og/elleren elektromagnetisk modtager, f.eks. en induktionsspole. Udgangsomformeren er for det meste realiseret som elektroakustisk omformer, f.eks. miniaturehøjttaler eller som elektromekanisk omformer, f.eks. knogleledningstelefon.

Forstærkeren er traditionelt integreret i signalforarbejdningsenheden. Denne principielle opbygning er i figur 1 vist som et eksempel på et bag-øret-høreappa-rat. I høreapparathuset 1 til bæring bag øret er der indbygget en eller flere mikrofoner 2 til optagelse af lyden fra omgivelserne. En signalforarbejdningsenhed 3, som ligeledes er integreret i høreapparathuset 1, forarbejder mikrofonsignalerne og forstærker dem. Signalforarbejdningsenhedens 3 udgangssignal overføres til en højttaler eller telefon 4, som udsender et akustisk signal. Lyden overføres eventuelt via en lydslange, som er fikseret i øregangen med en autoplastik, til apparatbæreren trommehunde. Høreapparatets energiforsyning og især signalforarbejdningsenhedens 3 energiforsyning foregår ved hjælp af et ligeledes i høreapparathuset 1 integreret batteri 5.

Den foreliggende opfindelse kan ikke blot anvendes til høreindretninger, men generelt til audiosystemer, som omfatter mindst en mikrofon til optagelse af lyd fra omgivelserne, en efterfølgende signalforarbejdning af mikrofonsignalet (f.eks. forstærkning) og en udlevering af det forarbejdede signal ved hjælp af en omformer (f.eks. højttaler) til omgivelserne. Et høreapparat er f.eks. et sådant audiosy-stem.

En meget ubehagelig tilstand i et sådant audiosystem er’’tilbagekoblingsfløjt”. På kendt måde opstår der nemlig tilbagekobling, når den fra omformeren udleverede lyd på ny passerer igennem mikrofonen ind i audiosystemet og der forstærkes igen. Der fremkommer derved en lukket sløjfe (mikrofon^forstærkning—►omformer—»mikrofon osv.), og der forekommer tilbagekoblingsfløjt, når forstærkningen overstiger en vis tærskelværdi.

Den uønskede fløjten kan reduceres eller fuldstændig elimineres ved hjælp afen tilbagekoblingsundertrykningsindretning. Ved kendte tilbagekoblingsundertrykningssystemer modulerer et adaptivt filter den akustiske tilbagekoblingsbanes tidsvariante impulssvar g. Et gængs eksempel på adaptionsbestemmelse til aktualiseringen af filterkoefficienten h er en normaliseret NLMS-algoritme (normaliseret mindste fejlkvadrat): h(k+1 )=h(k)p [(e*(k)x(k))/(x*(k)x(k))j. I denne ligning repræsenterer k det diskrete tidsindeks, x tilbagekoblingsundertrykningssystemets indgangssignal, e=m-c et ved hjælp af differensen imellem m og tilbagekoblingskompensationssignalet c defineret fejlsignal, μ trinbreddepara-meteren til styringen af adaptionshastigheden, og * en konjugeret kompleks operation. Et blokdiagram svarende hertil er gengivet i figur 2. For enkeltheds skyld er der på afbildningen givet afkald på tidsafhængigheden (diskret tidsindeks k). Et ønsket signal s optages afen mikrofon 10. Det resulterer i mikrofonsignalet m. En signalforarbejdningsindretning 11 forarbejder signalet yderligere. Fra mikrofonsignalet m subtraheres et kompensationssignal c, hvorved der opnås et fejlsignal e. Dette fejlsignal tilføres en hovedforarbejdningsenhed 12 (f.eks. inklusive en filterbank). Hovedforarbejdningsenhedens 12 (SP) udgangssignal x tilføres for det første en omformer (f.eks. højttaler 13) og for det andet en tilbagekoblings-kompensator 14. Tilbagekoblingskompensatoren 14 (FBC) udgør sammen med sin specifikke forbindelse en tilbagekoblingskompensationsindretning. Den har overføringsfunktionen h, som tjener som vurderingsværdi for den akustiske bane g fra højttaleren 13 til mikrofonen 10. Tilbagekoblingskompensatoren 14 udleverer kompensationssignalet c = h*x. Derudover styres tilbagekoblingskompensatoren 14 ved hjælp af fejlsignalet e.

Det akustiske signal a når ikke blot frem til brugerens trommehinde, således som allerede antydet, men bliver som allerede antydet tilbagekoblet via tilbagekoblingsbanen 15 til mikrofonen 10. Denne tilbagekoblingsbane 15 harden nævnte overføringsfunktion g. Nærmere henvisning hertil findes f.eks. i S. Haykin, Adaptive Filter Theory Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, 1996, samt i Toon van Waterschoot und Marc Moonen, "Fifty years of acoustic feedback control: state of the art and future challenges", Proc. IEEE, Band 99, Nr. 2, Feb. 2011, side 288-327.

Parameteren μ betegnes også trinbredde. Med denne kan et filters adaptionshastighed styres. En egnet tidsafhængig styring af trinbredden μ er vigtig for en virksom og stabil tilbagekoblingsundertrykning. Hvis μ er stor, adapterer filteret sig hurtigt til den akustiske tilbagekoblingsbanes g situationsændringer, hvorved tilbagekoblingsfløjt forhindres. Hvis trinbredden vedvarende er for høj, kan i modsat fald en fejladaption i forhold til tonale signaler (f.eks. musik) være resultatet.

Der foreligger flere koncepter til på passende måde at styre trinbredden μ. Ved alle koncepter skal der dog gøres kompromiser. I det følgende præsenteres to kendte koncepter: a) optimal trinbreddevurdering.

Ved at træffe nogle forenklinger bestemmes under visse forudsætninger en teoretisk, optimal trinbredde μ som følger: jUopt~=E{|c|2}/E{|e|2}, hvorved E {} betyder forventningsværdi-operatoren. Ovennævnte formel hjælper med at stabilisere adaptionen, men den hjælper ikke med at løse det ovennævnte problem at finde en passende trinbredde til undgåelse af fejladaptioner. I praksis er nemlig forudsætningerne, som er nødvendige for udledelse af ovennævnte vurdering, ikke opfyldt (f.eks. antagelsen af ukorrelerede telefon- og mikrofonsignaler samt antagelsen af, at den ubekendte akustiske tilbagekoblingsbane har overføringsfunktionen g = 0). På grund af denne mangel opstår der funktionsforstyrrelser. b) adaption som trigges ved hjælp af tilbagekoblingsdetektor. I en normal modus er adaptionen ’’fastfrosset”, idet trinbredden μ har en meget lille værdi. Adaption er kun tilladt, når tilbagekoblingsdetektoren bliver aktiv, hvilket peger på en ændring af den akustiske tilbagekoblingsbane g. Som følge heraf bliver nødvendigheden for en ny adaption af tilbagekoblingsundertrykningsfilteret med overføringsfunktionen h trigget ved hjælp af den tidsmæssige stigning af trinbreddeparameteren μ. På den ene side garanterer fastfrysningen af adaptionen stabilitet (ingen fejladaptioner for tonale stimuleringssignaler), så længe tilbagekoblingsdetektoren ikke ved en fejltagelse aktiveres. På den anden side - og dette er en massiv ulempe - adapterer tilbagekoblingsundertrykningsindretningen kun, når tilbagekoblingsdetektoren overhovedet aktiveres. I praksis kan det ofte forekomme, at den akustiske tilbagekoblingsbane g kun ændrer sig lidt (f.eks. ved passage igennem en dør eller ved sidning i en sofa). Dette fører i reglen ikke til nogen tilbagekoblingsdetektion. Da der ikke forekommer nogen adaption, viser den momentane overføringsfunktion h fra tilbagekoblingsundertrykningssystemet ikke den aktuelle akustiske bane g, hvilket fører til en hørbar mere grov lydkvalitet. Den reducerede klangstyrke vedvarer indtil tilbagekoblingsdetektoren bliver aktiv, hvilket normalt ledsages af et tilbagekoblingsfløjt. Som modforanstaltning kan tilbagekoblingsdetektorens følsomhed tilpasses, således at også få ændringer af den akustiske bane erkendes. Dette fører imidlertid til forøgede fejlbehæf-tede tilbagekoblingsdetektioner og dermed til flere artefakter.

Begge styringsmetoder for trinbredden μ kan naturligvis benyttes sammen med hinanden. Et tilsvarende scenarie er vist i figur 3. Det viste blokdiagram baserer sig i det væsentlige på det, der er vist i figur 2. Der henvises i denne henseende til ovennævnte beskrivelse. Ud over til systemet ifølge figur 2 er der her integreret en tilbagekoblingsdetektor 16 (FD) i signalforarbejdningsindretningen 11. Denne tilbagekoblingsdetektor 16 optager mikrofonsignalet m. Dens udgangssignal tilføres en trinbreddestyringsenhed 17 (SWS), hvormed trinbredden μ styres ved adaptionen af tilbagekoblingskompensatoren 14. Trinbredden μ bliver altså her ikke som i eksemplet ifølge figur 2 styret ved hjælp af fejlsignalet e. Som yderligere indgangsstørrelse modtager tilbagekoblingskompensatoren 14 fejlsignalet e ligesom trinbreddestyringsenheden 17. Sidstnævnte modtagersom yderligere indgangsstørrelse tilbagekoblingkondensatorens 14 kompensationssignal c.

Brugeren af et sådant tilbagekoblingsundertrykningssystem skal dog leve med et kompromis. Enten accepterer han en grov lydkvalitet ved ikke detekterede baneændringer, eller også accepterer han falske tilbagekoblingsdetektioner med risiko for fejladaptioner, hvilket fører til tonale forstyrrelser eller andre forarbejdningsartefakter. US 2011/0164762 A1 beskriver en fremgangsmåde til tilbagekoblingsundertrykning af en forstærker ved hjælp af fase- henholdsvis frekvensforskydning eller en tilbagekoblingsundertrykningsindretning. Herved bliver indgangssignalet således forarbejdet med en indgangsfrekvens, at udgangssignalet har samme amplitude, men en yderligere fase, som især tidsmæssigt varierer. US 2006/0008076 A1 beskriver en adaptiv tilbagekoblingsundertrykningsenhed til i haller eller auditorier installerede forstærkningssystemet med et antal adaptive filtre, som er således indrettet, at aktualiseringen af de respektive filterkoefficienter foregår i forskelligt lange tidsintervaller, hvorved aktualiseringen af det respektive filters filterkoefficienter endvidere foregår periodisk. US 2008/0279395 A1 beskriver en fremgangsmåde til tilbagekoblingsundertrykning, ved hvilken et indgangssignal kombineres med et ved hjælp afen tilbagekoblingsvurderingsindretning vurderet tilbagekoblingssignal ved hjælp af en adderer og tilføres en frekvensforskydningsenhed. I det mindste en del af dette signal forstærkes i denne forbindelse ved hjælp af en forstærker og kombineres med frekvensforskydningsenhedens uforstærkede udgangssignal og udleveres som udgangssignal. Frekvensforskydningsenheden aktiveres derved kun fra tid til anden, f.eks. periodisk. US 2007/0258579 A1 beskriver en fremgangsmåde til stereo-Hall-udløsning til telekonference-systemer. Formålet med den foreliggende opfindelse består således i at formindske artefakter ved den automatiske adaption af tilbagekoblingsundertrykningsindretninger.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af en fremgangsmåde ifølge figur 1 og en tilsvarende indretning ifølge krav 5. På fordelagtig måde aktiveres altså tilbagekoblingsundertrykningsindretningens adaptionsproces periodisk. Herved kan der sikres, at selv ved ubetydelige baneændringer, ved hvilke tilbagekoblingsdetektoren ikke reagerer, foregår der adaptioner af tilbagekoblingsundertrykningssystemet. Adaptionen sker dog ikke altid direkte, men i det mindste inden for et overskudeligt tidsrum.

Ved adaptionsprocessen adapteres et adaptivt filter med en foranderlig trinbredde. Derved lader adaptionen sig gennemføre hurtigere og mindre hurtigt alt efter behov.

Aktiveringen af adaptionsprocessen sker med et periodisk aktiveringssignal, som omfatter mere end to værdier, hvorved værdien ændres i afhængighed af en aktuel høresituation. Det vil sige aktiveringssignalet kan også omfatte flere tilstande (flere diskrete tilstande) eller endog have et kontinuerligt forløb. Dermed er det mulighed for såkaldte bløde beslutninger for tilskyndelsen af adaptionsprocessen.

Herved kan aktiveringen af adaptionsprocessen foregå ved, at trinbredden øges springende. Den springende øgning fører til en kort fejltilpasning, hvorved der initieres en øjeblikkelig nytilpasning.

Adaptionsprocessen kan aktiveres parallelt eller uafhængigt af den periodiske aktivering selv af en tilbagekoblingsdetektor, når der af denne detekteres en tilbagekobling. Derved kan der også under en på forhånd given triggerperiode adapteres efter behov.

Ifølge en speciel udførelsesform kan indtilstandens varighed eller varigheden imellem to tidsmæssigt på hinanden følgende indtilstande ændres i afhængighed af en aktuel høresituation. Især kan en aktuel høresituation repræsenteres ved hjælp af en klassifikators klassifikationsresultat. I afhængighed heraf ændres så en ”høj”-tilstand og/eller en ”lav”-tilstand med hensyn til sin varighed.

Derudover kan med aktiveringen af tilbagekoblingsundertrykningsindretningens adaptionsproces en frekvensforskydningsalgoritme eller en frekvenskompensationsalgoritme startes. Herved lader tilbagekoblingsundertrykningens stabilitet sig forbedre yderligere.

Den foreliggende opfindelse beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser en principielle opbygning af et høreapparat ifølge den kendte teknik, figur 2 et blokdiagram over en enkel tilbagekoblingsundertrykning ifølge den kendte teknik, figur 3 et blokdiagram over en tilbagekoblingsundertrykning med trinbreddesty-ring ifølge den kendte teknik, og figur 4 et blokdiagram over en tilbagekoblingsundertrykning med periodisk aktivering ifølge den foreliggende opfindelse.

De efterfølgende nærmere beskrevne udførelseseksempler udgør foretrukne udførelsesformer for den foreliggende opfindelse.

Tilbagekoblingsundertrykningen, som den beskrives nedenfor, kan anvendes i ethvert audiosystem og især i enhver høreindretning og frem for alt også i høreapparater. I en indledningsvis beskrevet normal modus er adaptionen ved kendte systemer fastfrosset, idet trinbredden μ til tilpasningen vælges meget lille. Ifølge opfindelsen foreslås der nu, at trinbredden μ sættes periodisk til en højere eventuelt på forhånd givet høj værdi. Øgningen af trinbredden uafhængigt af den pågældende aktuelle akustiske situation fører til en spontan nytilpasning af tilbagekoblingsundertrykningen. Dette betyder at tilbagekoblingsundertrykningen overføres fra en fastfrosset tilstand til en adaptionstilstand. Denne periodiske trigning eller igangsætning af adaptionen kan startes ud over eller parallelt med eksisterende trin-breddestyreprocesser.

Et skematisk blokdiagram over et system med tilbagekoblingsundertrykningsindretning ifølge opfindelsen er gengivet i figur 4. Denne figur gengiver også tilsvarende fremgangsmådetrin til adapteringen af tilbagekoblingsundertrykningen. Basisen herfor er det i figur 3 viste system. Med hensyn til systemet ifølge opfindelsen henvises der altså udtrykkeligt til beskrivelsen af figur 3 henholdsvis figur 2. Samme komponenter har i figur 3 og i figur 4 samme henvisningstal, og de udøver også, såfremt andet ikke er beskrevet, samme funktion.

Figur 4 viser, at i høreindretningens signalforarbejdningsindretning 11 er der indtegnet en yderligere aktiveringsindretning 18. Dens udgangssignal tilføres trin-breddestyringen 17. Aktiveringsindretningen 18 er i det enkleste tilfælde således tildannet, af den stiller et periodisk binært signal 19 med uændret struktur til rådighed. Dette binære signal 19 har kun to forskellige tilstande, nemlig en indtil-stand (f.eks. ”høj”) og en udtilstand (”lav”). Så snart aktiveringssignalet 19 er i indtilstanden henholdsvis på en flanke fra udtilstand til indtilstand øges trinbredden μ i trinbreddestyringen 17 tydeligt (springende) til tilbagekoblingskompensatoren 14.

Aktiveringsindretningen 18 kan også være således tildannet, at den tilvejebringer andre aktiveringssignaler 20, 21. Herved kan den kun fremstille et af disse aktiveringssignaler 19 til 21 eller også flere heraf.

Stedfortrædende for andre aktiveringssignaler nævnes her aktiveringssignalet 20, ved hvilket signalperioden er foranderlig, og aktiveringssignalet 21, som ikke er rent binært og også kan antage mellemværdier. Eventuelt styres aktiveringsindretningen 18 af andre af signalbearbejdningsindretningens 11 komponenter med henblik på at ændre det aktiveringssignal, som skal udleveres, i afhængighed af aktuelle signalforarbejdningsstørrelser. Sådanne styremuligheder er ikke indtegnet i figur 4.

Hvis i et konkret udførelseseksempel aktiveringssignalet (aktiveringstrigger) til trinbredden μ f.eks. er i ”lav” (udtilstand), bliver tilbagekoblingsundertrykningsindretningen i fastfrosset tilstand. Hvis aktiveringssignalet derimod er ”høj” (indtilstand), adapterer tilbagekoblingsundertrykningsindretningen filteret på ny, således at der sker en tilpasning til den aktuelle akustiske tilbagekoblingssituation g. Hvis det periodiske aktiveringssignal befinder sig i en ”lav”-tilstand og tilbagekoblingsdetektoren 16 bliver aktiv, adapteres trinbredden μ ligeledes. I det følgende vises der flere muligheder, hvorpå tilbagekoblingsundertrykningens adaption kan aktiveres eller trinbredden μ kan øges. a) Varigheden af ”lav”-tilstanden og varigheden af ”høj”-tilstanden er enten den samme eller forskellig fra hinanden. For eksempel kan aktiveringssignalet have strukturen: 1 sekund ”lav”, 1 sekund ”høj”, 1 sekund ”lav”, 1 sekund ”høj”, osv. I overensstemmelse med et andet eksempel har aktiveringssignalet strukturen: 5 sekunder ”lav”, 1 sekund ”høj”, 5 sekunder ”lav”, 1 sekund ”høj”, 5 sekunder ”lav”, osv. b) Varigheden imellem to på hinanden følgende ”høj”-tilstande (periode) og varigheden for ”høj”-tilstanden selv kan under driften være enten fast eller variabel. Den variable varighed kan f.eks. bestemmes i afhængighed afen bestemmelse af tilbagekoblingsdetektoren og/eller i afhængighed afen klassifikation af den aktuelle høresituation (jævnfør aktiveringssignal 20). c) Det periodiske aktiveringssignal er således indrettet (jævnfør aktiveringssignal 21), at der bliver mulighed for en såkaldt blød beslutning. Ved en blød beslutning sker trinbreddens μ overgang kontinuerligt, hvorved der bliver mulighed for en mere fleksibel og situationstilpasset styring af tilpasningshastigheden. d) Der er mulighed for at kombinere den periodiske aktivering med andre stabilitetsforanstaltninger ved adaptionen. Foreksempel kan der tilsluttes en frekvensforskydning eller frekvenskompression, hvis det periodiske trigger- henholdsvis aktiveringssignal befinder sig i ”høj”-tilstand.

Ifølge opfindelsen igangsættes således tilbagekoblingsundertrykningsindretningens trinbreddestyring periodisk. Herved fornys filterkoefficienter fra tid til anden, hvorved den fastfrosne tilstand opblødes lidt. Derved er det ikke ubetinget nødvendigt, at tilbagekoblingsdetektoren opsporer en tilsvarende tilbagekoblingsbegivenhed. Herved opnås den fordel, at der for det meste kan opretholdes en typisk udnyttelse af det periodiske aktiveringssignal i en ”lav”-tilstand, således at adaptionen fastfryses. Derved opstår der ingen forarbejdnings- eller fejltilpas-nings-artefakter i forbindelse med tilbagekoblingsundertrykningsindretningen.

Ved svage ændringer af den akustiske bane har kendte trinbreddestyringer ikke forladt den fastfrosne tilstand, hvilket fører til mere grov metallisk lydkvalitet. Denne tilstand blev bibeholdt, indtil en ændring af den akustiske bane blev så graverende, at en tilbagekoblingsdetektor slog an eller indtil høreapparatbæreren selv med sin hånd provokerer en tilbagekobling. Kun således kan situationen med den manglende tilpasning afhjælpes. Dette betyder imidlertid, at til situationsæn-dringen var en tilbagekoblingsfløjten uundgåelig. Med den periodiske aktivering af tilpasningsprocessen ifølge opfindelsen begrænses det tidsrum automatisk, hvori tilbagekoblingsundertrykningsindretningen opholder sig i den ukomfortable tilstand. Ved passende kortere periode for aktiveringssignalet er denne ukomfortable tilstand ovre, før høreindretningens bærer overhovedet er sig den grove lydkvalitet bevidst. Derudover forårsager nyadaptionen til ændringen af den akustiske bane ved den periodiske aktivering ingen yderligere tilbagekoblingsfløjt som tidligere. Reduktionen af hyppigheden af tilbagekoblingsfløjt øger således høreindretningernes bærekomfort og tiltroen til et godt fungerende instrument.

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til adaptering af en tilbagekoblingsundertrykningsindretning i en høreindretning til en på forhånd given situation ved - periodisk aktivering af en adaptionsproces for tilbagekoblingsundertrykningsindretningen, og - gennemføring af tilbagekoblingsundertrykningsindretningens adaptionsproces, hvorved et adaptivt filter ved adaptionsprocessen adapteres til adapteringen af en akustisk tilbagekoblingsbanes (g) situationsændringer, hvorved det adaptive filter har en foranderlig trinbredde, som styrer det adaptive filters adaptionshastighed, kendetegnet ved, at aktiveringen sker med et periodisk ikke rent binært aktiveringssignal (21), som har flere end to værdier, og hvorved værdierne ændres i afhængighed af en aktuel høresituation.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvorved aktiveringen sker ved, at trinbredden øges springende.

3. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved adaptionsprocessen aktiveres parallelt med den periodiske aktivering af en tilbagekoblingsdetektor (16), når der detekteres en tilbagekobling heraf.

4. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvorved der med aktiveringen af tilbagekoblingsundertrykningsindretningens adaptionsproces startes en frekvensforskydningsalgoritme eller en frekvenskompressionsalgoritme.

5. Tilbagekoblingsundertrykningsindretning til en høreindretning med - en adaptionsindretning til adapteringen af tilbagekoblingsundertrykningsindretningen til en på forhånd given situation, og - aktiveringsindretning (18) til aktiveringen af adaptionsindretningen, - hvorved adaptionsindretningen er periodisk aktiverbar med aktiveringsindretningen (18), - hvorved et adaptivt filter ved adaptionsprocessen er adapterbar til adapteringen af en akustisk tilbagekoblingsbanes (g) situationsændringer, hvorved det adaptive filter har en foranderlig trinbredde, som styrer det adaptive filters adaptionshastighed, kendetegnet ved, at aktiveringsindretningen (18) er således tildannet, at aktiveringen foregår med et periodisk ikke rent binært aktiveringssignal (21), som har flere end to værdier, hvorved værdierne er foranderlige i afhængighed af en aktuel høresituation.