DK141410B - Overtræksmateriale af læder til polstrede dele og puder i møbler. - Google Patents

Description

(g)

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1 k 1 ^ 1 O

DANMARK lnt cl'3c u c 13/00 f(21) Ansøgning nr. 2571/7^ (22) Indleveret den 10. jun. 197^ (23) Løbedag 10. Jun. 1976 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlseggelsesskriftet offentliggjort den 1 0 . mar · 1 980

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

11. jun. 1975, 7577/75, CH

(71) ERNST LUETHY, Blitzbergweg 856, 5515 Klingnsu, CH.

(72) Opfinder: Samme.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Overtræksmateriale af læder til polstrede dele og puder i møbler.

Opfindelsen omhandler overtræksmateriale af læder til polstrede dele og puder i møbler.

Til overtrækning af polstrede dele og puder i møbler er der tidligere overvejende anvendt oksehuder til fremstilling af læderet.

Læder er et naturligt materiale. Ved anvendelse som overtræksmateriale til polstrede dele og puder i møbler har man imidlertid ændret læderets naturlige struktur. Årsagen hertil har hovedsageligt været, at man tidligere som overtræksmateriale udelukkende har anvendt tyndt læder, der er fremstillet ved afspaltning, åbenbart i analogi med tykkelsen af de sædvanlige overtræk af 1A1410 2 stof, men også i henhold til den forestilling, at læder skal være tyndt for at udvise den blødhed og smidighed, der kræves af polstrings- og pudeovertræk. Hvis tykkelsen imidlertid formindskes ved afspaltning, går læderets naturlige struktur tabt. I visse tilfælde forsøger man ganske vist at meddele læderet et "naturligt" udseende ved skrumpegarvning. Den derved opståede narv frembringer dog alene på grund af sin regelmæssighed et kunstigt og på ingen måde naturligt indtryk. I almindelighed har man ganske vist som overtræksmateriale anvendt tyndt og ved udspænding strakt læder, i forbindelse med hvilket den naturlige åring var udglattet fuldstændigt. Ved et sådant materiale går dog den oprindelige karakter stort set tabt.

På samme måde var med henblik på udseendet af det færdige overtræksmateriale den såkaldte tilretning (finishing) af afgørende betydning. Ved denne afsluttende operation frembragte man nemlig på overfladen af læderet et beskyttelseslag, tidligere under anvendelse af fedt og voks, senere ved hjælp af kemikalier, for at forhindre, at snavs kommer i berøring med overfladen af overtræksmaterialet eller trænger ind i porerne deraf. Desuden skulle man ved behandlingen ved prægning meddele læderet en bestemt optisk virkning. Det herved fremkomne materiale var ikke læderagtigt. Derved åbnede man også muligheden for imiteringen af læder. Man kan næppe skelne de overtræk af læder, der er behandlet ved spaltning og glatning, fra overtræk af kunstlæder.

Dertil kommer desuden, at disse læderovertræk frem for alt netop på grund af den med henblik på beskyttelsen deraf tiltænkte behandling er særligt modtagelig, fordi beskyttelseslaget i sidste instans ikke kan forhindre indtrængningen af især flydende snavs i læderet', hvorpå dette derpå holdes indesluttet i porerne.

Ved fjernelsen, især ved hjælp af kemiske midler, men også ved gnidning, bliver imidlertid netop beskyttelseslaget ændret eller beskadiget, og der opstår pletter, der ikke mere kan fjernes.

3 141410

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe et overtræksmate-riale til polstrede dele og puder i møbler, hvorved materialets inhærente struktur, den oprindelige narv og foldning, generelt det læderagtige udseende, men desuden også grebet, bibeholdes uændret, et materiale, der desuden er meget blødt og smidigt, og som yderligere er mindre følsomt overfor tilsmudsning og let at vedligeholde.

Overtræksmaterialet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af kravet angivne. Herved opfyldes opfindelsens formål.

En særlig foretrukken udførelsesform for overtræksmaterialet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at dets tykkelse maximalt er 6 mm, fortrinsvis mellem 4 og 5 mm.

Overtræksmaterialet ifølge opfindelsen kan fremstilles ved, at man egaliserer råvaren, eventuelt ved spaltning, og at man derpå i en tykkelse på mindst 3 mm ved garvning og eftergarvning overfører den til en til anvendelsen velegnet blød og smidig tilstand med løse fibre.

Det er ganske vist fra tysk patent nr. 504.463 kendt, at man til overtrækning af polstringen af sidde- og læneflader kan anvende læder, der overvejende er udvundet af okser og huder af andre dyr, jfr. patentets side 1, linie 1-5. Den øvrige del af tysk patent nr. 504.463 har ikke meget tilfælles med overtræksmaterialet ifølge opfindelsen, idet det dog skal bemærkes, at det beskriver et polstringsovertræk, der består af skind, som bevarer sin hårklædning, der forefindes som yderlag, ligesom det af det tyske patents krav 2 fremgår, at dette kendte polstringsovertræk er udvundet ved spaltning af huder hidrørende fra store dyr.

Ved den angivne fremgangsmåde til fremstilling af overtræksmaterialet ifølge opfindelsen, hvor man på den ene side giver 4 UU10 afkald på afspaltningen til en ved overtræksmateriale sædvanlig tykkelse på ca. 1 mm eller derunder, og på den anden side på tilberedningen (finish), frembringes et helt nyt, tykt, tungt, smidigt læder med en meget levende åring, der overraskende egner sig fortræffeligt til anvendelse til overtrækning af polstrede dele og puder. Dette er overraskende af den grund, at dette læder adskiller sig fra det sædvanlige overtræksmateriale, netop med henblik på de kendetegn, der tidligere gjaldt som conditio sine qua non i forbindelse med den anvendelse, der her diskuteres. · Forestillingen om at anvende tykt læder set fra det synspunkt, der omfatter den blødhed og smidighed, der kræves af polstrings-og pudeovertræk, var således fuldstændig fremmed for fagmanden. Egenskaberne blød og smidig førte tværtimod nødvendigvis til associationen med begrebet "tynd”, på nøjagtigt samme måde som tykt læder har fremkaldt forestillingen om et stift materiale.

Nu opstår der netop på grund af forarbejdningen af tykt læder til blødt og smidigt overtræksmateriale et hidtil ukendt optisk indtryk og en æstetisk virkning, da den naturlige, nemlig ved vækst udviklede åring, bibeholdes. Dertil kommer desuden, at det tykke læder på trods af sin blødhed og smidighed - i modsætning til det ved afspaltning udvundne, tynde læder - ikke er noget slapt materiale, idet det tværtimod er i stand til at meddele selve puden eller polstringen en bestemt form ved helt blød og løs fyldning. Desuden kan det tykke læder ved forarbejdningen komme til at gøre sig gældende på en ny måde. Således kan man f.eks. ved foldedannelse frembringe helt nye former og virkninger.

Men også det forhold, at man giver afkald på tilberedningen, må betegnes som højst usædvanligt. Set fra fagmandens synspunkt er det endog uforståeligt, at man ikke forsyner dyrere overtræk af læder med et beskyttelseslag. Men netop dette medfører, at den "ubeskyttede" overflade blivende kan bibeholde sit udseende, idet intet beskyttelseslag ved fjernelsen af en eventuel tilsmudsning bliver skadeligt påvirket eller vedvarende ændret.

Bortset derfra kan fugtighed, der f.eks. er trængt ind i porerne, uden beskyttelseslag i de fleste tilfælde forsvinde af sig selv.

Også den på grund af bortfaldet af beskyttelseslaget betingede UU10 5 optiske virkning er dog af væsentlig betydning. Åringen forbliver også under denne synsvinkel upåvirket, og læderet opnår ingen unaturlig glans. Det adskiller sig optisk ganske klart fra ægte tilberedt læder eller en selv nok så fortræffelig imitation deraf. Man ser altså ved første blik, at det drejer sig om et ægte læderovertræk. Dette kan man ganske vist også erkende med lukkede øjne, idet grebet af det ikke tilberedte læder - helt bortset fra, at det tykke materiale føles på en anden måde end tyndt ved samme blødhed og smidighed - er helt anderledes og ejendommeligt i sammenligning med det tilberedte materiale.

Tykkelsen er som anført mindst 3 mm, men dan kan imidlertid uden videre ligge inden for intervallet mellem 3 og 6 mm, fortrinsvis mellem 4 og 5 mm. Deraf følger, at man ved fremstillingen af sådanne overtræksmaterialer uden videre kan gå ud fra 6-7 mm tykke huder. Det drejer sig derved i reglen om tyrehuder (kohuder) med en grøn vægt på 50 til 100 kg. Dog kommer huder af enhver art i betragtning. Det er altid en betingelse, at den ikke tilrettede narvside bæres af det ved vækst udviklede underlag. Ved spaltning vil man altså kim i det væsentlige egalisere råvaren.

Fremstillingen af overtræksmaterialet ifølge opfindelsen udføres på den ved læderfremstilling sædvanligt anvendte måde under udeladelse af spaltningen og tilretningen, der plejer at blive ud ført for at opnå et tyndt læder. Garvningen kan f.eks. udføres som chromgarvning, og som eftergarvning kan anvendes en vegetabilsk garvning. Det færdige overtræksmateriale kan imprægneres, hvis det ønskes.

Blødgøringen, ludbehandlingen, udskæringen, spaltningen (med henblik på egalisering), kalkfjernelsen og bejdsningen kan udføres på den måde, man sædvanligvis anvender ved fremstilling af nappalæder. Blødgøringen af råvaren foregår fortrinsvis på garnhaspen; man kan dog også blødgøre i beholder. Eventuelt kan man til det vand, der anvendes til blødgøringen, tilsætte et befugtnings-middel. Ludbehandlingen foretoges tidligere for det meste med sulfider, men i dag dog overvejende på sulfidfri måde. Man kan f.eks. med panereasbejdsning opnå en rensning af narven.

UU10 6

Ved kemikali eb ehandlingen, d.v.s. ved syrningen af huderne, må man ved anvendelse af svovlsyre tilsætte forholdsvis store mængder af mineralsalte (vand:salt ca. 10:l). Fortrinsvis kemikaliebehandler man dog i saltfattigt miljø. Til dette formål er organiske syrer, især aromatiske sulfonsyrer, såsom sulfosalicylsyre, sul-foanthranilsyre og sulfophthalsyre samt blandinger deraf, velegnet.

Man kan i så fald anvende et forhold vand:salt på ca. 40:1. Som salt anvendes fremfor alt kogsalt. En tilsætning af natriumfor-miat er fordelagtig.

Chromgarvningen og fedtningen gennemføres fortrinsvis samtidigt og uden flotte, d.v.s. kun med den fugtighed, der indeholdes i huderne. Som basisk chromsalt kommer frem for alt basisk chrom-sulfat i betragtning, f.eks. et, der indeholder 33% basisk chrom-sulfat (svarende til 25 til 26% C^O^) · Som komplexdanner (maskeringsmiddel) for chromsaltet kan man f.eks. anvende aromatiske og alifatiske dicarboxylsyrer, såsom oxalsyre og phthalsyre eller blandinger deraf. Når det anvendte basiske chromsalt ikke er selv-afstumpende, kan man med henblik på afstumpning f.eks. tilsætte natriumbicarbonat mod slutningen af garvningen og fedtningen. Fedt-ningsmidlet må naturligvis være elektrolytbestandigt. Til dette formål er svovlbehandlede olier, f.eks. "Fettlicker" på basis af svovlbehandlet spermolie og svovlbehandlet tran, velegnet.

Efter opklodsningen, skrumpningen og falsningen skylles læderet med varmt vand (f.eks. ca. 35°C), der enten indeholder en svag, flygtig, organisk syre, især eddikesyre, eller fortrinsvis et befugtningsmiddel uden affinitet til huden og uden tendens til udfældning med nonionogene, anionaktive og kationaktive garveri-hjælpemidler, f.eks. et fedtsyre-polyethylenglycolestersulfat.

Ved eftergarvningen udvikler læderets åring sig. Til dette formål anvender man lysægte harpiksgarvestoffer, som forøger narvstyrken og tager trækket ud af læderet, f.eks. phenol-formaldehyd-kondensationsprodukter, kondensationsprodukter af urinstof, formaldehyd og aromatiske garvesulfonsyrer eller kondensations- 7 U1410 produkter af dicyandiamid, formaldehyd og organiske sulfonsyrer eller urinstof. Til neutralisation af fri syre er en tilsætning af alkaliske salte, såsom natriumformiat og natriumcarbonat, fordelagtig.

Farvningen gennemføres med fordel ligeledes uden flotte, og tillige med gennemfarvende, lysægte, sure eller metalliske komplexfar-vestoffer, såsom ."Derma"-Lichtn- eller "Sandolan"-farvestoffer, "Isolan"-farvestoffer og "Erganil"-farvestoffer, i nærværelse af lysægte, svagt kationiske retarderingsmidler, såsom "Dermagen PR".

I tilslutning til farvningen fedter man endnu en gang i varmt vand, der f.eks. er 60°C varmt, med en blanding af fedtningsmid-ler med god intern fedtning, f.eks. på basis af svovlbehandlet, fortrinsvis svagt sulfoneret og fedtholdig olie, såsom hvedeolie eller tran, i nærværelse af en organisk syre, fortrinsvis myresyre. Syren tjener på kendt måde til fixering af farvestoffet.

EKSEMPEL

Saltede, tunge tyrehuder med en grøn vægt på 50 til 100 kg blød-gøres på den ved fremstillingen af nappa-læder sædvanlige måde, ludbehandles, skæres, egaliseres ved spaltning, afkalkes og bejdses. De i det følgende angivne procenter er beregnet i forhold til vægten af huderne.

Man tilfører 70% 20°C varmt vand og 2% kogsalt til beholderen, blander i 5 minutter, tilsætter huderne og lader gennem den hule aksel 2,3% af en blanding af aromatiske sulfonsyrer og 0,5$ natriumformiat løbe ind i beholderen, hvorpå man blander i 3 timer. Man lader hu- 8 141410 derne henstå natten over i den hvilende beholder. Om morgenen kan man om ønsket endnu holde blandingen under omrøring i 5 minutter, og derpå lader man flotten strømme bort.

Man tilsætter nu 5 til 12% af en garvefærdig chromsaltblanding til etbadschromgarvningen, der indeholder 33% basisk chrom- (III)-sulfat (svarende til 25 til 26% Cr20^), og 1 til 5% af en blanding af elektrolytbestandige fedtningsmidler på basis af svovlbehandlet spermolie eller svovlbehandlet tran, og man blander i 60 minutter. Derpå tilsætter man ca. 1,5% af en pulverformet blanding af komplexdannende aromatiske og alifatiske dicarboxylsyrer og blander igen i 60 minutter. Slutteligt tilsætter man 0,5% natriumbicarbonat og blander endnu en gang i 60 minutter.

Efter garvningen og fedtningen bliver huderne opklodset, i almindelighed natten over, og derpå skrumpet og falset. Procentangivelserne refererer i det følgende til falsevægten.

Man behandler huderne i beholderen med 100% 35°C varmt vand og 0,1 til 2% af en 60% opløsning af et fedtsyrepolyethylenglycolester-sulfat, hvorved man blander i 30 minutter. Derpå lader man flotten strømme fra.

Nu tilsætter man 100% 35°C varmt vand og 1% natriumformiat og blander i 10 minutter. Derpå tilsætter man 3% natriumbicarbonat og blander endnu engang i 2,5 timer. Slutteligt tilsætter man 2 til 7% af et lysægte harpiksgarvestof (phenol-formaldehyd-kondensati-onsprodukter) og 1 til 7% af et vegetabilsk garvestof og blander i 60 minutter. I tilslutning til eftergarvningen skyller man koldt.

Farvningen gennemføres igen uden flotte med et lysægte surt eller metallisk komplexfarvestof og 1% af et svagt kationisk, lysægte retarderingsmiddel, hvorved man blander i 2,5 timer. Derpå tilsætter man 300% 60°C varmt vand, 2 til 10% af en blanding af et fedt-ningsmiddel på basis af svovlbehandlet tran, en svagt sulfoneret, fedtholdig sekalolie og et anionaktivt, i vand emulgerbart fedt-ningsmiddel på basis af tran, og man blander i 60 minutter. Slut-