DK144037B - Fremgangsmaade til fremstilling af segmentvist bundet uvaevet stof - Google Patents

Description

i 144037

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et segmentvist bundet,uvævet stof og af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Der er blevet foreslået mange fremgangsmåder til fremstilling 5 af bundne ikke-vævede stoffer, omfattende i forbindelse med en ikke-vævet bane anvendelsen af adhæsiver eller varme, hvis termoplastiske materialer er indeholdt i banen. Specielt er det kendt at anvende varme og tryk til binding i begrænsede områder af banen ved at føre den igennem spalten mellem ka-10 landreringsvalser, hvoraf mindst én er opvarmet og bærer et mønster af fremspring og forsænkninger på overfladen. Hvor stoffet klemmes eller presses mellem valsefladerne, fås en kraftig eller primær binding ved særskilte segmenter af stoffet, hvilket resulterer i et segmentvist bundet stof. Af det 15 som kalandreringsvalser benyttede valsepar kan enten den ene eller den anden eller begge valser bære mønstre med fremspring og forsænkninger? i det første tilfælde har den glatte valse, især når den opvarmes direkte, også en tendens til at frembringe nogen mindre kraftig eller sekundær binding hen over 20 resten af stoffet, hvor det ikke er blevet klemt eller presset mellem valserne. Denne totale sekundære binding på én flade af stoffet har en tendens til at gøre stoffet stivere.

I det sidstnævnte tilfælde, når begge valser er mønstrede, er det kendt at benytte mønstre i form af rundtgående ringe 25 eller skruelinier, som ikke kan gå i indgreb med hinanden.

Kalandrering med sådanne valser foranlediger ikke nogen sekundær binding hen over stoffets flade, men kun ved de steder i hver flade, hvor stoffet er blevet berørt af et fremspring på kun én side. Imidlertid opnås denne mere begrænse-30 de sekundære binding på bekostning af den mangel, at kun et begrænset omfang af regelmæssige mønstre af primære bindinger kan fremstilles ved fremspringenes krydsningspunkter, når valserne roterer.

Ved at kalandrere en bane mellem to valser, der hver bærer et 35 mønster af fremspring, der blev holdt tilstrækkeligt nøjagtigt rettet ind efter hinanden, kan man frembringe ethvert ønsket mønster af såvel primær som sekundær binding; men en bevarelse 144037 2 af en sådan nøjagtig opretning er ikke praktisk gennemførlig eller er i det mindste meget bekostelig, når man benytter valser, der er store nok til at fremstille brede stoffer, og med fremspring, der er små nok til at frembringe stoffer med nyt-5 tige egenskaber og et tiltalende udseende.

Fra GB-PS 1.245.088 kendes en fremgangsmåde til at danne et bundetr uvævet tekstilmateriale indbefattende i det mindste noget termoplastisk materiale ved at binde i et forudbestemt mønster af med mellemrum anbragte områder, ved at føre et teks-10 tilmateriale gennem trykspalten dannet af et antal organer, hvoraf mindst ét er et bindingselement, hvilket bindingselement samvirker med et modtrykselement og opvarmes til en temperatur mindre end det termoplastiske materiales blødgørings- punkt, og som har en overflade med mellem 50 og 1.000 frem-2 15 spring pr. 6,5 cm ragende ud fra overfladen, og hvor frem- -5 2 springene har spidser med et tværsnitsareal fra 6,5 x 10 mm -4 2 til 33 x 10 mm , og hvor mellem 1% og 10% af hele arealet af bindingselementet indbefatter projektionsspidserne. Efter behandling trækkes det bundne tekstilmateriale fra trykspalten.

20 Fremstillingsbetingelserne er i dette skrift underkastet en række begrænsninger, der er gjort overflødige ved den foreliggende opfindelse. Ifølge dette GB-PS 1.245.088 er der en begrænsning på 20% af bindingsarealet, det kræves at valserne har en temperatur under blødgøringstenperaturen, og der gives 25 meget bestemte grænser med hensyn til fremspringenes størrelse og tæthed. Begrænsningen af valsens temperatur er unødvendig, og dette gælder også for begrænsningen for de enkelte fremsprings størrelse.

Det bundne stofs fysiske og synlige egenskaber afhænger af 30 bindingsmængden, nogle direkte og nogle omvendt, og de opnåede egenskaber i et stof er følgelig resultatet af et kompromis. Hidtil kendte stoffer har ikke opnået den bedste kombination af egenskaber til alle formål, især som stoffer til beklædningsbrug, hvor man ønsker egenskaber, der så tæt som 35 muligt ligner kendte vævede eller strikkede stoffer og med et attraktivt udseende.

144037 3

Det er den foreliggende opfindelses formål at anvise en fremgangsmåde, der muliggør meget større bindingsarealer, og hvorved der kan fremstilles et stof, der er akceptabelt blødt og har et behageligt greb til trods for et bindingsareal på 22% - 50%.

5 Dette formål tilgodeses ved, at den indledningsvis omtalte fremgangsmåde er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte, idet det anførte formål herved opnås på grund af den større fleksibilitet med hensyn til valg af fremspringsmønstre på hver valse, fremspringenes fordeling 10 i grupper med forskellig tæthed og samvirket mellem fremspringene på de to valser, idet det endelige bindingsareal er et resultat af alle tre faktorer.

Fibrøse baner til brug for den foreliggende opfindelse kan omfatte stabelfibre eller filamenter eller blandinger af dis-15 se. Stabelfiberbaner fremstilles hensigtsmæssigt ved at karte en stabelfibermasse, og de kan tilberedes ved hjælp af en luft-læggefremgangsmåde med tilfældig lægning, og filamentbaner kan fremstilles ved hjælp af en kendt luftlægningsfremgangsmåde, der benytter en luftstrøm til at transportere filamen-20 terne fra en kilde og sprede dem i et tilfældigt mønster på en transportør med små åbninger. Filamenterne kan gives en elektrostatisk ladning for at forøge deres adskillelse forud for lægningen på transportøren.

Et termisk bindbart materiale, der er indeholdt i en bane be-25 nyttet ifølge den foreliggende opfindelse, kan omfatte partikler af materialet fordelt gennem banen af fibre, eller det kan fortrinsvis være udformet som fordelte fibre med lavere blødgørings- eller smeltepunkt end de andre fibre i banen, eller i den mest foretrukne udførelsesform kan banen helt 30 eller delvis bestå af bikomponentfibre, hvoraf en af komponenterne i det mindste delvis er til stede i fibrenes overflade og har et lavere blødgørings- eller smeltepunkt end 144037 4 den anden komponent. Fibrene i en bane kan omfatte naturlige, regenererede eller syntetiske fibre fra lineære organiske polymere materialer som f. eks. polyestere, polyamider og copolyme= re af klasserne af organiske, lineære polymere. Arbejds-5 temperaturen for kalandreringsvalsen eller -valserne er, hvis begge opvarmes til en bindende temperatur, i området for blød-gørings- eller smeltepunktet for det bindbare materiale og er sådan, at den sammen med trykket mellem kalandreringsvalsernes overflade danner primære bindinger i stofsegmenter klemt mel-10 lem valsefladerne.

I den foreliggende opfindelse er en eller begge af kalandre-ringsvalseparrene udformet med et mønster af grupper af fremspring med forskellig tæthed, og i sådanne valser kan den forskellige tæthed i overensstemmelse med det i den kendeteg-15 nende del af krav 2 anførte frembringes ved at variere størrelsen af fremspringene i de forskellige grupper eller i overensstemmelse med det i den kendetegnende del af krav 3 anførte ved at variere antallet af fremspring med samme størrelse pr. arealenhed af de forskellige grupper. Disse mønstre kan 20 udformes på en kalandreringsvalse ved hjælp af f. eks. graveringsfremgangsmåder, som begynder med en kontinuerlig tone positiv eller negativ i forhold til det totale mønster, bryde dette op i halvtone, der er negativ eller positiv, ved hjælp af en hensigtsmæssig rastertrykkeproces under brug af f. eks.

25 et skakbræt- eller linieret stregraster og overføre halvtonemønsteret til valsen ved fotoætsning eller -gravure eller maskinelle graveringsf remgangsmåder, som gengiver det totale mønster som grupper af fremspring med forsænkninger imellem fremspringene, af forskellig tæthed. For at fremstille et 30 bundet stof, der har de ønskede egenskaber, må den totale mængde af binding reguleres således, at der ikke fremstilles stoffer, som enten er upassende stive på grund af en for høj procentdel af bundet areal i stofoverfladen, eller som er u-tilstrækkelig modstandsdygtige over for overfladeslid på grund 35 af en for lille procentdel af bundet areal. Samtidigt er det ønskeligt at have en lille procentdel af bundet areal for at 144037 5 fremme de mere æstetiske egenskaber vedrørende greb og fald og et stort bundet areal for at fremme de fysiske egenskaber, såsom slid og brudstyrke.

En meget vigtig fordel ved den foreliggende opfindelse beror 5 på, at den muliggør et lettere valg af bundet areal for at muliggøre et kompromis mellem de ovennævnte modstridende virkninger. Dette skyldes, at mindst tre værdier for det bundne areal er involveret i det endelige opnåede resultat. Hvis således kun to forskellige tætheder for grupperne af frem-10 spring er involveret ved fremstillingen af det totale mønster, så vil det endelige resultat hidrøre fra procentdelen af bundet areal ved hver tæthed og den relative mængde og fordeling af hver gruppe af fremspring af de to tætheder. Det ses følgelig, at fleksibiliteten af styringen i høj grad er forøget 15 i forhold til det, der er muligt med de regelmæssige fremspringsmønstre, som hidtil har været benyttet.

Samtidig brydes de regelmæssige mønstre for stoffer med kendte fremspringsmønstre, såsom skakbrætmønstre, tern, lukkede eller åbne echeloner og tilsvarende fremspringsmønstre med 20 retlinet omkreds, op og erstattes af et mere æstetisk tiltalende mønster ved hjælp af den foreliggende opfindelse.

For at undgå eller reducere forekomsten af stive pletter i et bundet stof på grund af meget tætte fremspringsgrupper på en valse til brug i den foreliggende opfindelse foretræk-25 kes det, at man benytter et meget groft raster til fremstilling af et halvtonenegativ eller -positiv, hvis denne fremgangsmåde benyttes, og rasteret kan være meget grovere end de, der normalt benyttes i halvtonereproduktion. Det var derfor uventet og overraskende, at man med sådanne grove raste-30 re stadig kunne skelne eller se en god lighed for et indviklet mønster i det bundne stof. Det benyttede mønster grovhed letter også gengivelsen af et fremspringsmønster på en valse ved hjælp af andre graveringsfremgangsmåder.

6 144037

Hvilken fremgangsmåde der end benyttes til at reproducere fremspringsmønsteret på en valse, udføres denne således, at mønsteret reproduceres på valsen med sådan en dybde for forsænkningerne mellem fremspringene, at disse vil trænge 5 ind i en fibrøs bane under bindingsprocessen i det væsentlige uden berøring mellem banen og valsefladen ved forsænkningernes base.

En valse af et kalandreringspar kan, hvis den ikke er af den netop beskrevne art med et forskelligt tæthedsmønster i over-10 ensstemmelse med det i den kendetegnende del af krav 5 anførte, være en valse, der bærer et enkelt regelmæssigt mønster af fremspring med ens størrelse, som f. eks. et skakbrætmønster, et mønster af ringe, skruelinier eller noter eller et mønster af parallelogramformede fremspring i lukket eller åben 15 echelon, under forudsætning af, at fremspringene på den regelmæssigt mønstrede valse ved brug frembringer tilstrækkelig overlejrende berøring med fremspringene af den anderledes mønstrede valse til frembringelse af et bestemt mønster af primære bindinger, der i det mindste ligner grupperne med 20 forskellig mønstertæthed. Mønsteret på den anden valse og/ eller denne valses overfladetemperatur bør også være således, at den ikke forringer det bundne stofs egenskaber ved at give en uhensigtsmæssig mængde af sekundær binding. På denne måde kan den uønskede regelmæssighed af bundne mønstre 25 fremstillet ved de hidtil kendte fremgangsmåder erstattes af det dominerende mønster af primære bindingsgrupper med forskellig tæthed, hvilket udviser et meget mere tiltalende udseende, der kan forøges eller fremhæves ved kolorering, såsom ved hjælp af farvning eller overføringstryk, da de pri-30 mære bindinger vil udvise en anden affinitet over for farvestoffet end den, der udvises af de mindre kraftigt bundne eller ubundne dele af stoffet. En sådan kolorering kan opnås samtidig med bindingen ved i overensstemmelse med det i den kendetegnende del af krav 6 anførte at føre en farveoverfø-35 rende bane gennem kalandreringsspalten med den fibrøse bane, således som det fremgår af beskrivelse til UK patentansøgnin- 7 1U037 gerne nr. 17239/75, 2172/76 og 2887/76.

Mønstergrupper med forskellig tæthed kan antage forskellige former. F.eks. kan de forestille blomster, eller de kan være surrealistiske eller ikke gengive reelle genstande, samtidigt 5 med at de udviser et totalt mønster med forskellige tætheds-grupper.

På tegningen ses mønstre defineret af grupper med forskellig tæthed, hvor fig. 1 viser et mønster dannet af fremspring med cirkulært 10 tværsnit, og fig. 2 viser et mønster dannet af lineære fremspring, som kan være rundtgående ringe eller skruelinier eller langsgående noter .

Fig. 1 viser en del af et blomstermønster, hvor blomstergen-15 givelserne af forskellig tone er vist ved fremspringsgrupper af forskellig tæthed mod en baggrund af ensartet tæthed. I denne fig. repræsenterer de mørke områder blomsterblade, de meget lyse områder blomsterbægeret, og de mellemliggende områder er baggrunden.

20 Fig. 2 viser et blomster- og bladmønster, hvor de forskellige tæthedsgrupper fremstilles ved en variation af tykkelsen af liniemønstre.

Fig. 3 er et skakbrætmønster ligeledes fremstillet ved ændring af tykkelsen af liniemønstrene.

25 I en udførelsesform for den foreliggende opfindelse føres en 2 kartet bane, der vejer 141,6 g/m bestående af 3,3 decitex 58 mm stabelfibre af polyamidkonjugatfilamenter (50:50 vægtdele skede/kerne nylon 6/nylon 66), ved 3 m/min. gennem spalten mellem kalandreringsvalser, der hver har en overfladetem-30 peratur på 215°C og med et lineært valsetryk på 32 kg/cm. Den øvre valse er mønstret som vist i fig. 3, idet de tykkere fremspring har en bredde på 1,1 mm og de tyndere fremspring er bred- 8 144037 de på 0,5 mm. Hver gruppe består af syv linier i en 12,7 mm kvadrat, og det procentvise valsefladeareal dannet af disse linier er henholdsvis 60% og 27% for de tættere og mindre tætte arealer. Den nedre valse er et tyndvægget rør, som 5 giver tilstrækkelig efter til at udligne forekommende små overfladeuregelmæssigheder og således udligner spaltetrykket langs spalten. Denne valse bærer et enkelt mønster af langsgående noter med en bredde på 0,8 mm, idet der er seksten sådanne noter pr. 25 mm af valsens omkreds svarende til 10 et fremspringsareal på 50%. Den samlede virkning på den fibrøse bane, der føres mellem disse valser, er, at der frembringes 30% primært bundet areal i de tætte områder og 14% i de lettere områder for at frembringe et bundet stof med følgende egenskaber: 15 Brudbelastning, kg 22,2 (MD)

Forlængelse ved brud, % 27,0 (MD)

Rivestyrke, kg 1,7 (MD) 1,9 (CD) Bøjningslængde, cm 5,1 (MD) 20 3,7 (CD) MD = rnaskinretningen; CD = tværretningen.

Disse målinger er foretaget ved hjælp af følgende fremgangsmåder : Bøjningslængde 25 Bøjningslængden måles ifølge britisk standard BS3356 : 1961. Bøjningslængden (cm) er kubikroden af forholdet mellem bøj-ningsstivheden og vægt pr. arealenhed.

Brudstyrke

Brudstyrken måles som brudbelastningen for 25 mm brede stof-30 strimler, når de strammes ved en kontant hastighed på 100 mm/ min. (på et Instron-spændingsprøveorgan) udgående fra en målelængde på 100 mm. Strækning ved brud noteres samtidigt.

Claims (4)

144037 Rivestyrke Den nødvendige belastning til at rive en prøve måles på et Instron-spændingsprøveorgan. En rektangulær prøve på 100 mm x 50 mm klargøres ved at lave et lige snit midt på en kort si-5 de og 75 mm parallelt med de lange sider. De to således dannede 25 mm brede ender fastgøres i hver sin Instron-kæbe, der der er anbragt 50 mm fra hinanden. Ved at adskille kæberne under en ret vinkel i forhold til stoffets plan ved 50 mm/ min. rives prøven, og den maksimale belastning (eller gennem-10 snittet, hvis flere toppunkter blev noteret) opnoteres. Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et segmentvist bundet, uvævet stof, hvor en fibrøs bane indbefattende i det mindste noget fordelt, ved opvarmning bindbart materiale føres gennem 15 spalten mellem samvirkende kalandreringsvalser, som begge på deres overflader har mønster af fremspring, og hvoraf mindst én er opvarmet til bindingstemperatur, kendetegnet ved, at mønsteret af fremspring på den ene valse afviger fra mønsteret af fremspring på den anden valse, at mønsteret af 20 fremspring på mindst én valse indbefatter grupper af frem spring med forskellig tæthed, der sammen udgør hele mønsteret, og at mønsteret af fremspring på begge valser vælges således, at de segmentvise bindinger frembragt i banen optager en gennemsnitlig andel af hele området fra 22$ til ca. halvdelen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den forskellige tæthed opnås ved, at størrelsen af fremspringene er forskellig.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den forskellige tæthed opnås ved, at antallet af fremspring 30 med ensartet størrelse er forskelligt.

4. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at begge valser bærer et mønster af frem-