DK144155B - Farvebilledfremvisningsanlaeg med straaleformskorrigeret katodestraaleroer - Google Patents

Description

(19) DANMARK \Rg,

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 1441 55 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 4470/75 (51) |nt.ci.a H 04 N 9/28 (22) Indieveringsdag 2 · okt .1975 (24) Løbedag 3- okt. 1975 (41) Aim. tilgængelig 5· apr. 1976 (44) Fremlagt 21. dec. 1981 (86) International ansøgning nr. ~ (86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 4. okt. 1974, 512226, US

(71) Ansøger RCA CORPORATION, New York, US.

(72) Opfinder Josef Gross, US: William Henry Barkow, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Farvebilledfremvisningsanlæg med stråleformskorrigeret ka=* todes trålerør.

Opfindelsen angår et farvebilledfremvisningsanlæg af den i kravets indledning angivne art.

I US-patentskrift nr. 3.800.176 er der beskrevet et ^ anlæg, der giver selvkonvergering for et farvebilledrørs tre ^ koplanare stråler uden anvendelse af noget dynamisk konverge- LO ringsapparat. Dette patentskrift omtaler også, at det ved bil- \— ledrør med forholdsvis stor betragtningsskærm, såsom billedrør, der har en betragtningsskærm-diagonal på ca. 63 cm, kan være 1— ønskeligt at anvende en form for forenklet dynamisk konverge- ^ ringsopstilling til opnåelse af væsentlig konvergens af strå-

Q

lerne i alle betragtningsskærmens punkter.

144155 2

Den selvkonvergerende egenskab for de tre koplanare stråler tilvejebringes ved frembringelse af astigmatiske afbøjningsfelter, hvor feltet almindeligvis er et pudeformet felt, der frembringes af de vandrette afbøjningskomposanter, og et tøndeformet felt, der frembringes af de lodrette afbøjningskomposanter. Denne astigmatisme frembringes og styres ved hjælp af lederfordelingen på den viklede komponent, der anbringes omkring billedrørets halsområde. Denne selvkonvergerende egenskab er yderst ønskelig, idet den eliminerer, eller ved forenklede dynamiske konvergeringsanlæg reducerer det dynamiske konverger ingskredsløbs størrelse og den medfølgende indstillings-og servicetid. Ved billedrør, hvori der anvendes større afbøjningsvinkler, såsom 110°, og større betragtningsskærme, såsom skærme med en diagonal på ca. 63 cm, hvad enten der anvendes en form for forenklet dynamisk konvergering eller ikke i forbindelse med de selvkonvergerende egenskaber for den viklede komponent, kan elektronstråleformen imidlertid forvrænges fra en i hovedsagen cirkulær plet ved betragtningsskærmens midterområde til en vandret ellipse som funktion af afstanden langs den vandrette afbøjningsakse. Under disse forhold kan fremvisningsanlæggets vandrette opløsning forringes i en sådan grad, at det reproducerede billede er kommercielt uacceptabelt.

Ifølge opfindelsen er farvebilledfremvisningsanlægget tillige udformet som angivet i kravets kendetegnende del. Herved modvirkes den nævnte forringelse i den vandrette opløsning, der skyldes det pudeformede vandrette afbøjningsfelt, der anvendes til at bringe de tre stråler til i hovedsagen at konvergere langs den vandrette afbøjningsakse, hvilket felts astigmatisme også bringer hver af strålerne til at brede sig vandret, når de når den phosphorescerende skærm, når de er bøjet vandret bort fra dennes centrum.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et snit i et fremvisningsanlæg ifølge opfindelsen, fig. 2a-2c det i anlægget i figur 1 anvendte vandrette afbøj ningsmagnetfelt, fig. 3a-3c det i anlægget i fig. 1 anvendte lodrette afbøjningsmagnetfelt fig. 4 et i anlægget i fig. 1 anvendt firpolet magnetfelt 3 144155 fig. 5 den på billedrøret iagttagne stråleplet uden anvendelse af opfindelsen, fig. 6a-6c den i anlægget i fig, 1 anvendte elektronkanonen- hed, fig. 7 stråleplettilstanden iagttaget på billedrøret ved anlægget ifølge fig. 1, og fig. 8a og 8b lederfordelingen for et afbøjningsåg til anvendelse i anlægget ifølge fig. 1.

Fig. 1 viser et snit gennem et fremvisningsanlæg ifølge opfindelsen set fra oven. Et farvebilledrør 20 omfatter en glaskolbe 70 og en forplade 21. Anbragt på indersiden af forpladen 21's overflade findes en række af gentagne grupper af blå, grønne og røde phosphorescerende elementer 22a, 22b og 22c. Anbragt i billedrøret 20's halsområde findes en elektronkanonenhed 25, der frembringer 3 coplanare vandrette stråler B, G og R, der går igennem åbninger 24 i en åbningsmaske 23 for at indvirke på de respektive farvephosphores-cerende elementer. Et afbøjningsåg omfattende en ferritkerne 26 med påviklede ledere 27, der danner de lodrette og vandrette afbøjningsspoler, er anbragt rundt om billedrøret 20's halsområde. Selve afbøjningsåget kan indeholde ledere, der frembringer et firpolet magnetfelt, som det skal beskrives senere. Omkring billedrørets hals bagved afbøjningsåget er der anbragt en statisk konvergeringsenhed 28, der kan være af vilkårlig passende art, og som frembringer firpolede og seks-polede felter til tilretning af de to yderste af elektronstrålerne i forhold til den midterste elektronstråle. Bagved den statiske konvergeringsenhed 28 er der anbragt et farverenhedsindstillingsorgan 29.

Dette organ kan bestå af to drejelige metalringe, der hver især er magnetiseret med modsatte poler tværs Over en diameter. Farverenheds-ringenheden 29 tjener til at bevæge alle de tre på koplanare stråler sammen. Det må forstås, at den statiske konvergeringsenhed 28 og farverenhedsenheden 29 kan være adskilte enheder som vist eller kan være kombineret i én enhed.

Fig. 2 viser det af afbøjningsågenheden i fig. 1 frembragte afbøjningsfelt, der kræves for at afbøje elektronstrålerne vandret og samtidig tilvejebringes til konvergering af strålerne langs den vandrette afbøjningsakse uden at kræve yderligere dynamistekonvergenskorrektionsapparater. Det ses, at de magnetiske fluxlinier 30 danner et pudeformet afbøjningsfelt, der tiltager i intensitet i vandret retning bort fra feltets centrum. Det samlede vandrette af- 144155 4 bøjningsfelt, der er vist i fig. 2a, består som helhed af de i fig.

2b og 2c viste feltkomposanter. I fig. 2b er der vist et ensartet afbøjningsfelt, såsom det integrerede felt, der frembringes af de vandrette afbøjningsspoler, der udviser anisotropisk astigmatisme. Afbøjningskraften ligger vinkelret på de lodret beliggende ensartede fluxlinier 33. Et sådant ensartet felt, der virker på tre elektronstråler, der er konvergeret ved en phosphorescerende skærms centrum ved hjælp af en konventionel statisk konvergeringsenhed, vil resultere i, at strålerne bliver overkonvergeret, når de bøjes bort fra skærmens centrum i vandret retning, som følge af billedfeltkrum-ningen. For at konvergere strålerne langs den vandrette akse må der udøves en kraft på strålerne for at trække dem fra hinanden for at kompensere for den overkonvergens, der bevirkes af billedfelt-krumningen. Som beskrevet i det ovenfor nævnte US'-patentskrift kan dette opnås ved at gøre det samlede vandrette afbøjningsfelt astigmatisk. Specielt må feltet have den i fig. 2a viste negative vandrette isotropiske astigmatiske karakteristik. Dette astigmatiske felt kan opnås på flere måder.

Som vist i fig. 2c kan et sekspolet felt frembringes af den tredje harmoniske af de aktiverede vandrette afbøjningsspolers energi ved passende anbringelse af spolelederne i afbøjningsåget. Et illustrativt eksempel på en passende lederfordeling er vist i fig. 8a og 8b. Fluxlinierne 31 i.fig. 2c er i hovedsagen koncentreret langs linierne 32 og sammensættes med det ensartede felt i fig. 2b til frembringelse af det ønskede astigmatiske afbøjnings- og selvkonvergerende felt i fig. 2a. I stedet for et sekspolet felt kan en firepolet vikling, der er viklet om afbøjningsåget sammen med afbøjningsspoleme, eller som er en separat viklet komponent monteret rundt om billedrøret stødende op til afbøjningsåget, anvendes til frembringelse af den uensartede feltkomposant til opnåelse af selvkonvergering. En sådan viklings fire poler vil ligge ca. 45° forskudt fra den vandrette og lodrette afbøjningsakse. Det korrekte felt frembringes, når denne viklinq aktiveres med strøm med vandret frekvens. Den firpolede vikling vil f.eks. kræve er· i hovedsagen parabolsk strøm, og den seksspolede vikling vil kræve en savtandsstrøm, der er den normale afsøgningsstrøm.

Naturligvis må de tre stråler konvergere i alle punkter af rasteret og ikke blot langs den vandrette akse. Selv når strålerne konvergerer langs den vandrette akse i overensstemmelse med beskrivelsen i forbindelse med fig. 2a-2c, er strålerne overkonvergeret i hjør- , 144156 3 nerne af rasteret og ved enderne af den lodrette afbøjningsakse, og desuden vil der forekomme en vis trapezforvrængning, nemlig den tilstand, ved hvilken vandrette linier adskilles på andre steder end langs de to afbøjningsakser. For at korrigere disse tilstande må det lodrette afbøjningsfelt astigmatiske karakteristik også styres.

Fig. 3a-3c viser det lodrette afbøjningsfelts egenskaber.

Fig. 3a viser det samlede afbøjningsfelt, der er tøndeformet og derfor udviser positive lodrette isotrope astigmatiske egenskaber. Flux-linierne 34 ligger tættere imod midten af feltet, og feltintensiteten formindskes i lodret retning bort fra centeret. Dette felt udøver på de tre stråler en kraft, der søger at korrigere den vandrette overkonvergenstilstand for strålerne i hjørnerne og de øvre og nedre dele af den phosphorescerende skærm. Feltet ifølge fig. 3a består af de overlejrede felter i fig. 3b og 3c.

I fig. 3b er der vist et ensartet lodret afbøjningsfelt omfattende fluxlinier 35, der strækker sig i vandret retning. Et sådant anastigmatisk felt vil afbøje strålerne, men vil ikke korrigere for vandret overkonvergens og trapezforvrængning i de øverste og nederste dele af det afsøgte raster. Fig. 3c viser et sekspolet felt omfattende fluxlinier 36, der bevirker en feltkoncentration i de ved pilene på linierne 37 angivne retninger. Dette felt tilvejebringer den uensartethed, der, når den føjes til det ensartede felt i fig. 3b, frembringer det ønskede konvergerings- og afbøjningsfelt i fig. 3a.

Det sekspolede felt i fig. 3c frembringes af de harmoniske af energien i de lodrette afbøjningsspoler, når disse aktiveres, og kan frembringes ved passende anbringelse af den lodrette afbøjningsspoles ledere rundt om afbøjningsågets ferritkeme som vist i fig. 8a og 8b.

På samme måde som ved beskrivelsen af det vandrette afbøjningsfelt kan det tøndeformede lodrette felt frembringes ved at tilføje uensartetheden ved hjælp af andre midler end styring af afbøjningsspoleviklingsfordelingen. F.eks. kan den lodrette spole være viklet til frembringelse af et anastigmatisk felt som vist i fig. 3b, og der kan anvendes en firpolet vikling anbragt på afbøjningsåget eller i en særskilt vikling anbragt stødende op til afbøjningsåget. Den firpolede vikling vil have sine poler liggende forskudt ca. 45° i forhold til vandret og lodret afbøjningsakse som vist i fig. 4.

Det ovenfor nævnte US-patentskrift omhandler et anlæg, der er fuldstændigt selvkorrigerende. Dette betyder, at der ikke , 144155 6 kræves nogen dynamisk konvergering, idet konventionelt aktiverede afbøjningsspoleviklinger er opbygget til at tilvejebringe de påkrævede specielle astigmatiske felter til konvergering af strålerne. I et sådant anlæg, der anvendes ved billedrør, der har mindre betragtningsskærmstørrelser, opnås en væsentlig konvergens i alle punkter af betragtningsskærmen ved balancering af konvergensforholdene således, at strålerne er let underkonvergeret ved enderne af den vandrette afbøjningsakse og let overkonvergeret ved enden af den lodrette afbøjningsakse. Dette kompromis, der bevirker en besparelse i pris og kompleksitet ved at undgå alle dynamiske konverge-ringsapparater og deraf følgende indstilling og servicejusterin-ger, resulterer i et kommercielt acceptabelt gengivet billede på betragtningsskærmen. Ved større betragtningsskærme med forøget afstand mellem afbøjningsplanet C i fig. 1 og skærmen, såsom i billedrør, der har en betragtningsskærmdiagonal på 63 cm, bliver enhver konvergensfejl imidlertid forstærket og kan være uacceptabel. I dette tilfælde må selvkonvergeringsegenskaben suppleres med en forenklet dynamisk konvergeringsopstilling, der kan udføre dynamisk konvergering langs én afbøjningsakse alene. Ved en sådan opstilling kan de vandrette afbøjningsspoler være indrettet til at give selvkonvergering langs den vandrette afbøjningsakse. De lodrette spoler kan være indrettet til at give nul trapez forvrængning i hjørnerne. Dette vil lade lodrette linier være overkonvergerede langs de øverste og nederste dele af raste ret. Disse fejl kan fordeles således, at forenklet dynamisk konvergering kan korrigere dem. En firpolet vikling, der frembringer et firpolet magnetisk felt, som vist i fig. 4, kan korrigere disse overkonvergeringsfejl. I fig. 4 koncentrerer fluxlinierne 38 hovedsageligt feltet i retningen for pilene på linierne 39.

Dette firpolede felt tjener til vandret konvergering af de lodrette linier således, at hele rasteret er konvergeret. En væsentlig prisbesparelse opnås stadig uden at ofre ydelse, fordi der ikke kræves nogen strøm med vandret frekvens eller dynamisk hjørnekonvergens. Dette overflødiggør almindelige dynamiske konvergeringselektromagneter og deres drivstrømkredsløb. Midlerne til frembringelse af det firpoldede felt til forenklet dynamisk konvergering er opfindelsen uvedkommende. Dette felt kan frembringes ved yderligere ledervindinger viklet på afbøjningsåget som vist i fig. 8a og 8b. Det firpolede felt kan også frembringes ved hjælp af en vikling anbragt rundt om billedrøret 7 144155 stødende op til åget, eller ved frembringelse af ubalance i strømmen gennem de lodrette afbøjningsspoler, således som det er kendt fra DK-patentansøgning nr. 2192/75, svarende til US--PS 3.930.185.

Foruden udformningen af afbøjningsspolerne til frembringelse af de strålekonvergerende afbøjningsfelter angiver det tidligere nævnte US-patentskrift også, at afbøjningsfeltets centrum skal ligge på linie med centeret for en af de tre koplanare elektronstråler for at balancere konvergensforholdene langs betragtningsskærmens kanter. Dette opnås ved at udforme afbøjningsåget således, at dets mindste indre diameter er af størrelsesordenen 1-3 mm større end den ydre diameter af billedrørets glaskolbes halsdel, om hvilken det er monteret.

Åget kan da forskydes i tværretningen vinkelret på den centrale stråleakse således, at den centrale langsgående akse af afbøjningsfeltet falder sammen med midterstråleaksen. Åget kan også kippes om nødvendigt for at tilvejebringe den indstilling, der giver optimal konvergens. Åget fastgøres derpå i den tilrettede stilling ved hjælp af et vilkårligt passende ågmonteringsorgan.

Som et alternativ til den mekaniske anbringelse af åget kan de lodrette og vandrette afsøgningsstrømme gennem deres respektive spolehalvdele være ubalanceret for i ringe grad elektrisk at forskyde centrum for det elektronstråleafbøjende felt til tilretning af dette med midterstrålen til optimal konvergens. Dette kan opnås ved at tilføje en serieimpedans til den ene af spolehalvdelene eller ved at shunte noget af afsøgningsstrømmen u-den om en af spolehalvdelene.

Ovenfor er der beskrevet et antal udformninger af koplanare fremvisningsanlæg, der ikke har nogle indre polsko, der virker som fluxdirektorer for konvergeringsfelter. Imidlertid anvender alle anlæggene udelukkende den beskrevne selvkonverge-ringsegenskab, en selvkonvergeringsegenskab med forenklet dynamisk konvergering eller anastigmatiske afbøjningsspoler magen til de spoler, der anvendes i almindelige delta-kanon-billedrør plus en firpolet vikling, der forsynes med strøm med både lodret og vandret afsøgningsfrekvens til tilvejebringes af det ønskede astigmatiske konvergeringsfelt. Opstillingerne med selv-konvergering eller forenklet dynamisk konvergering anvendes som en del af anlægget ifølge opfindelsen, og det må forstås, at de ovenfor beskrevne opstillinger er illustrative for den type selv- 8 144155 konvergeringsopstillinger, der kan anvendes som en del af et anlæg ifølge opfindelsen.

Der er en uønsket egenskab ved de ovenfor beskrevne anlæg til selvkonvergering og forenklet dynamisk konvergering, og det er den først og fremmest af det astigmatiske afbøjningsfelt bevirkede defokusering af de enkelte elektronstråler. Dette skaber ikke noget problem af betydning ved billedrørene med lille skærm, men ved store billedrør kan det forringe billedkvaliteten. Nærmere betegnet sammentrykkes hver af strålerne i lodret retning og strækkes i vandret retning, når de afbøjes i vandret retning, og strålepletten danner en ellipse. Denne ellipseform bliver mere udtalt som funktion af strålens afstand i vandret retning fra skærmens centrum. Denne situation kan klart ses i fig. 5, der viser stråleplettilstande i forskellige punkter i en betragtningsskærm 40's øvre højre kvadrant.

I fig. 5 er strålepletten 41 ved midten af skærmen rund.

Den i hovedsagen runde stråle frembringes af elektronkanonen og fokuseres på skærmen. Dimensionstallene angiver graden af ellip-seformethed eller forvrængning af strålepletten på de forskellige steder. Det skal bemærkes, at strålepletten varierer i størrelse med strømstyrken i strålen. Strålestrømmen varierer som funktion af det videosignal, der tilføres elektronstråleka-nonenheden. Illustrativt kan strålepletten i et vidvinklet billedrør med stor skærm variere fra en cirkel med en diameter på ca. 2 mm til en cirkel med en diameter på ca. 4,5 mm ved betragtningsskærmens midte. Strålepletstørrelsen vil variere proportionalt i andre punkter på betragtningsskærmen. Ved enden af den vandrette afbøjningsakse, X-aksen, er strålepletten 43 blevet ellipseformet med en storakse med målet 7,5 i forhold til målet ved midten på 4,5. I hjørnet har pletten 44 en ellipsestorakse, der måler 8,5. Øverst på den lodrette afbøjningsakse, Y-aksen, er strålepletten 42 ikke ændret væsentligt fra sin størrelse ved midten. Pletterne 43 og 44 viser en tilstrækkelig forringelse af strålepletten til at påvirke den vandrette opløsning uheldigt. Opstillingen ifølge opfindelsen tillader anvendelse af det yderst ønskelige selvkonvergerende afbøjningsanlæg, uden at det ledsages af uønsket defokusering af hver af elektronstrålerne.

Fig. 6a-6c viser en elektronkanonenhed, der er egnet til anvendelse ved anlægget ifølge opfindelsen. Elektronkanonenheden til 144155 9 vejebringer tre koplanare elektronstråler, der er lodret ellipseformet, og som kan anvendes ved det ovenfor beskrevne selvkonvergerende eller forenklet dynamisk konvergerende anlæg til væsenligt at reducere afbøjningsdefokuseringen af strålerne.

I fig. 6a omfatter kanonen 25 to giasbærestænger 50, på hvilke de forskellige gitterelektroder er monteret. Disse elektroder omfatter tre med lige stor afstand anbragte koplanare katoder 51, en for hver stråle, en styregitterelektrode 52, en skærmgitter-elektrode 53, en første accelerations- og fokuseringselektrode 54, en anden accelerations- og fokuseringselektrode 55 og et skærmbæger 56. Alle disse komponenter er anbragt langs glasstangen 50 i den nævnte rækkefølge.

Hver katode 51 består af en katodemuffe 57, der er lukket ved sin forreste ende af en hætte 58, der har et endeovertræk 59 af elektronemitterende materiale. Hver muffe bæres i et katodebærerør 60. Rørene 60 er understøttet på staven 50 ved hjælp af flere bøjler 61 og 62. Hver katode 51 er Indirekte opvarmet ved hjælp af et varmelegeme 63, der er anbragt i muffen 57 og har ben 64 svejset til varmelegemebøjler 65 og 66 monteret på stave 67 på stængerne 50.

Styre- og skærmgitterelektroderne 52 og 53 er to nær ved hinanden, med ca. 0,23 mm's afstand, anbragte flade plader, der hver især har tre åbninger henholdsvis 68R, 68G og 68B og 69R, 69G og 69B centreret med katodebelægningen 69 og tilrettet med åbningerne i den anden plade langs en central strålevej 70G og to ydre stråJLe-veje 70R og 70B, der strækker sig imod billedrørskærmen 21. De ydre stråleveje 70R og 70B ligger lige langt fra midterstrålevejen 70G.

De første dele af strålevejene 70R, 70G og 70B er fortrinsvis i hovedsagen parallelle i en afstand af 5 mm fra hinanden.

Den første accelerations- og fokuseringselektrode 54 omfatter et første og andet bægerformet element henholdsvis 71 og 72, der er sammenføjet ved deres åbne ender. Det første bægerformede element 71 har tre åbninger 74R, 74G og 74B af middelstørrelse, ca. 1,5 mm, nær ved gitterelektroden 53 og ligger på linie med de tilsvarende tre stråleveje 70R, 70G og 70B. Det andet bægerformede element 72 har tre store åbninger 75R, 75G og 75B, ca. 4 mm, ligeledes på linie med de tre stråleveje.

En anden accelerations- og fokuseringselektrode 55 er også bægerformet og omfatter en pladedel 76 anbragt tæt ved, ca. 1,5 mm fra, den første accelerationselektrode 54, og en sidevæg eller flange 10 U4155 77 strækker sig fremad imod rørets skærm. Bunddelen 76 er udformet med tre åbninger 78R, 78G og 78B, der fortrinsvis er lidt større, ca.

4,4 mm, end elektroden 54's tilstødende åbninger 75R, 75G og 75B. Midteråbningen 78G ligger på linie med den tilstødende midteråbning 75G og midterstrålevejen 70G for at tilvejebringe et i hovedsagen symmetrisk strålefokuserende elektrisk felt mellem åbningerne 75G 78G, når elektroderne 54 og 55 forsynes med forskellige spændinger.

De ydre åbninger 78R og 78B er lidt forskudt udad i forhold til de tilsvarende ydre åbninger 75R og 75B for at tilvejebringe et usymmetrisk elektrisk felt mellem hvert par af de ydre åbninger, når elektroderne 54 og 55 aktiveres, for individuelt at fokusere hver ydre stråle 70R og 70B i nærheden af skærmen og for også at afbøje hver ydre stråle imod midterstrålen 70G til et fælles konvergenspunkt med midterstrålen i nærheden af skærmen. I det viste eksempel er forskydningen af stråleåbningerne 78R og 78B ca. 0,15 mm.

For at skabe korrektion for den førnævnte strålefladtryk-ning, når den vandrette afbøjningsvinkel øges, er hver stråle forforvrænget i kanonen således, at den er lodret defokuseret ved skærmens centrum, hvilket resulterer i en lodret forlængelse af den uafbøje-de stråleplet. Denne forforvrængning eller forudformning af strålerne sker ved anvendelse af lodrette langstrakte eller forholdsvis lodrette elliptiske åbninger i elektronkanonenheden. I den viste kanonenhed omfatter begge gitrene nærmest katoden, dvs. styregitter-elektroden 52 og skærmgitterelektroden 53, lodrette elliptiske åbninger, selvom en vilkårlig anden atråleformende opstilling kan anvendes. Den elliptiske udformning af åbningerne 68R, 68G og 68B i styregitteret 52 er vist i fig. 6B, og åbningerne 69R, 69G og 69B i skærmgitteret 53 er vist i fig. 6c. Naturligvis afhænger det krævede akseforhold for ellipsen af den specielt anvendte type rør. Imidlertid har midterstrålen i det tidligere beskrevne 63 cm V 110° rør med kanonerne på linie en kantelektronstråleplet ellipseform med akse-forholdet 2,9/1,0 i fravær af nærværende opfindelse, hvor en lodret elliptisk åbning med et akseforhold på 1,6/1 tilvejebringer tilstrækkelig forudformning af strålen til at opnå i hovedsagen runde stråler ved kanten af skærmen. Typiske åbningsdimensioner, der imødekommer dette akseforholdskrav, er ca. 0,5 mm vandret og ca. 0,8 mm lodret.

Den ved opstillingen ifølge opfindelsen, som omfatter et afbøjningsanlæg med selvkonvergering eller forenklet dynamisk konvergering og en elektronkanonenhed, der frembringer lodret 144155 11 elliptisk formede stråler, opnåede virkning på strålepletten, der iagttages ved betragtningsskærmen, er vist i fig. 7. I fig.

7 er strålepletterne vist i den øvre højre kvadrant 40 af den phosphorescerende betragtningsskærm, svarende til fig, 5.

Ved midten af skærmen,hvor den vandrette og lodrette afbøjningsakse, X- og Y-aksen, skærer hinanden, er strålepletten 41' lodret ellipseformet og har det viste dimensionsforhold. Denne lodrette ellipse opretholdes, men forøges lidt i størrelse ved enden af den lodrette afbøjningsakse, som vist ved strålepletten 42'. Den betydeligste forbedring ses ved enden af den vandrette akse og i hjørnet ved sammenligning af de respektive strålepletter 43' og 44' med de tilsvarende pletter 43 og 44 i fig. 5. Længden af de vandret elliptiske strålepletters storakse er væsentligt reduceret. Dette resulterer i en forbedret opløsningsevne for anlægget således, at der præsenteres et tilfredsstillende reproduceret billede for seeren. Virkningen på strålerne er tilsvarende i betragtningsskærmens øvrige tre kvadranter.

De elliptiske åbninger i styreelektroden 52 og skærmelektroden 53 i fig. 6a-6c former de tre koplanare stråler til deres lodret elliptiske form. Disse elliptiske stråler fokuseres ved hjælp af de i hovedsagen cirkulære fokuserings- og accelerationselektroder 54 og 55. De lodret fordelte hovedstråler i hver stråle krydser over i en vandret linie længere fra katoderne end de vandret fordelte hovedstråler, der krydser over i en lodret linie, som følge af fokuseringsfeltets virkning på de elliptiske stråler. For at opnå en minimal vandret udstrækning af strålepletten på den phosphorescerende skærm indstilles styrken af hovedfokuseringslinsen, dvs. fokuseringspotentialet, der pålægges de to elektroder 54 og 55, til at danne den lodrette overkrydsning på den phosphorescerende skærm.

Fig. 8a viser lederviklingsfordelingen i en kvadrant af et toroidalt afbøjningsåg, der er egnet til anvendelse som en del af et anlæg ifølge opfindelsen, anvendt på et afbøjningsanlæg, der anvender et billedrør, der har en afbøjningsvinkel på 110° og en betragtningsskærmdiagonal på 53 cm. Referencelinierne X og Y repræsenterer henholdsvis vandret og lodret af-fjøjningsakse for det toroidiale afbøjningsåg, der er det i fig.

1 viste åg. Som vist i fig. 8a danner lederne, der er angivet ved en cirkel, de afbøjningsspoler, der frembringer det vand 12 144155 rette felij,- De med X betegnede ledere repræsenterer de afbøjningsspoler, der frembringer det lodrette felt. De med en trekant angivne ledere er ledere, der danner viklingsdele af en spole, der frembringer et særskilt firpolet felt, og som er toro idalt viklet omkring ågets toroidale kerne. Som vist i fig.

8a findes der i denne udførelsesform fire viklingslag, der ligger med den viste afstand og placering til dannelse af de ønskede spoleviklingsdele.

Fig. 8b viser grafisk anbringelsen af lederfordelingen W på et afbøjningsåg, der anvendes i forbindelse med opfindelsen. Det bemærkes, at delen W i hvert af kvadranterne I-IV er den samme som vist i fig. 8a. Hver sektion strækker sig langs omkredsen rundt om kernens perimeter fra X- til Y-aksen i hver af kvadranterne. Disse ledere er toroidalt viklet omkring en ferritkerne 26. Returlederne, der vil optræde ved kernen 26's ydre perimeter, er ikke vist i fig. 8b.