DK144746B - Afboejningsenhed til farvefjernsynsbilledroer - Google Patents

Description

144746 i

Opfindelsen angår en afbøjningsenhed til farvefjernsyns-billedrør, i hvilke de til frembringelse af de enkelte farvekomponenter nødvendige elektronstrålefrembringelses-enheder er anbragt rumligt adskilt fra hinanden, fortrinsvis i én linie, hvilken afbøjningsenhed frembringer et elektromagnetisk afbøjningsfelt og er anbragt uden på farvefjernsynsbilledrørets hals, idet de to vinkelret på røraksen løbende afbøjningsfelter for elektronstrålerne frembringes med to af hinanden uafhængige afbøjningsviklinger .

Det er kendt fra tysk offentliggørelsesskrift nr.

2 411 084, at magnetfelterne for opnåelse af en god konvergens må have et bestemt forløb ved afbøjningsenhedens to endesider. Af dette trykskrift fremgår det endvidere, at ved et farvefjernsynsbilledrør med f. eks. tre i et plan ved siden af hinanden liggende elektron-strålefrembringelsesenheder, som her ligger i det horisontale - også kaldet x-plan (y=0) -, må det i vertikal retning afbøjende magnetfelt ved forsiden af afbøjningsenheden være udformet tøndeformet og ved bagsiden pude-formet .

En formning af magnetfeltet på den krævede måde kan efter de kendte fremgangsmåder opnås ved passende valg af viklingsfordeling i z-retningen af afbøjningspolerne og ved konstruktive forholdsregler med hensyn til spolekærnen, der i almindelighed består af et blødt magnetisk materiale.

For det i horisontal retning virkende magnetfelt gælder tilsvarende fordringer som foranstående for det i vertikal retning virkende magnetfelt, ganske vist med den forskel, at for den antagne konfiguration af elektron-strålefrembringelsesenheden magnetfeltet her må være udformet pudeformet ved afbøjningsenhedens forside og 2 1447A6 tøndeformet på bagsiden.

Disse fordringer gælder uafhængig af, om bøjningsenheden består af et arrangement af saddelspoler eller toroidspoler eller en kombination af begge spolearter.

Det er formålet med opfindelsen at angive en afbøjningsenhed af den i indledningen beskrevne art, som opfylder de ovennævnte krav, men ved hvilken det i modsætning til ved de hidtil kendte afbøjningsenheder ikke er nødvendigt at foretage indgreb i den nævnte viklings-fordeling og i konturen af den bløde magnetkærne.

Dette opnås ved, at der på afbøjningsenhedens bagside adskilt fra spolekærnen er indføjet bløde magnetiske elementer i det magnetiske felt, idet de bløde, magnetiske elementer er anbragt symmetrisk i forhold til afbøjningsenhedens længdeakse og symmetrisk i forhold til den tilhørende hovedafbøjningsakse (x,y-henholdsvis horisontal-, vertikalakse), og at i det mindste de til en af hovedafbøjningsakserne tilhørende elementer ligger i et plan, der står vinkelret på afbøjningsenhedens længdeakse.

Som fordel over for de kendte forholdsregler, som i praksis begge anvendes samtidigt, har det ved enheden ifølge opfindelsen vist sig, at det ønskede resultat opnås alene ved dens anvendelse. Dette er fordelagtigt både set ud fra et fremstillingsteknisk synspunkt og med hensyn til justeringen af de tolerancer, der altid er tilstede ved monteringen.

Især over for indgrebet i den bløde magnetkærnes kontur er det en fordel, at man ved viklingen eller monteringen af spolerne ikke skal tage noget hensyn til viklingens position i forhold til den foretagne kon- U4746 3 turændring - f. eks. i form af en udsparing.

Ifølge en fordelagtig videreudvikling af opfindelsen er de bløde, magnetiske elementer anbragt bevægelige sammen og/eller individuelt.

Takket være disse ejendommeligheder kan en justering eller korrektion i givet fald udføres selektivt for hver magnetfeltretning.

En så god som mulig tilpasning af magnetfeltets praktiske forløb til det teoretiske på afbøjningsenhedens endesider når man ved, at de bløde magnetiske elementer, der er tilknyttet den horisontale afbøjningsretning, er udformet som ringsegmenter og danner en cirkelbue på ca. 90°, at de bløde,magnetiske elementer, der tilknyttet den vertikale afbøjningsretning er udformet som elementpar, der hvert ligger parallelt med den horisontale akse, (x-aksen).

Opfindelsen vil nu blive forklaret nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken:

Fig. 1 viser et udførelseseksempel på en afbøjningsenhed ifølge opfindelsen, fig. 2a) til c) viser tre hovedformer af forløbet af et magnetfelt.

Fremstillingen i fig. 1 viser skematisk kun de enkeltheder i afbøjningsenheden, som kræves for forståelsen af opfindelsen.

I koordinatsystemer betegner x-aksen den horisontale og y-aksen den vertikale i et farvefjernsynsbilledrør og z-aksen er afbøjningsenhedens eller farvefjernsyns- 144746 4 billedrorets længdeakse.

Udførelseseksemplet viser den bløde magnetkærne 10 med afbøjningsviklingerne 11, som her er fremstillet som toroidviklinger. Enkelthederne i en sådan afbøjningsenheds feltforløb behøver ikke her at blive omtalt nærmere, da de er tilstrækkeligt kendt, der skal kun henvises til det i indledningen nævnte tyske offentliggørelsesskrift nr. 2 411 084 eller til Funkschau 1974, hefte 23, siderne 876 - 880.

Afbøjningsenheden har en trompetlignende form, hvor ende-siden med den store diameter er vendt imod billedskærmen.

På den bageste endeside af afbøjningsenheden 10, 11 er der anbragt bløde magnetiske elementer til formning af magnetfeltet på den omtalte måde, således at der dannes tøndeformede og pudeformede mønstre. De bløde magnetiske elementer 21 og 22 er kun beregnet til påvirkning af feltforløbet i den horisontale afbøjningsvikling, dvs. for afbøjning af elektronstråler i x-retnin-gen.

Som fig. 1 viser, er elementerne 21 og 22 ringsegmenter, som er anbragt i et x-y plan og består af et blødt magnetisk materiale. Ringsegmenterne danner hver en bue på ca. 90°, hvis midtpunkt ligger på x-aksen.

Til påvirkning af det vertikale afbøjningsfelt på den ønskede måde tjener elementerne 31, 32, 33 og 34.

Disse ligeledes i et x-y plan liggende elementer er ordnet parvis 31 og 33 samt 32 og 34 som stav-elementer parallelt med den horisontale akse, dvs. x-aksen.

Denne udførelsesform for de bløde magnetiske elementer har i praksis vist sig fordelagtig.

5 14 me

Det kan nu forekomme, at der ved fremstillingen af afbøjningsenheden og røret eller ved monteringen i fjernsynsapparatet optræder afbøjningsfejl, som nødvendiggør en forskydning af elementerne 21, 22, 31, 32, 33 og 34 til korrigerende påvirkning af det hidtil som ideelt betragtede feltforløb.

Til dette formål kan man montere elementerne bevægelige, således som det er kendt af enhver fagmand og på en sådan måde, at også hvert element kan forskydes individuelt.

Ved tilsvarende formgivning kan man også strukturelt kombinere elementerne, der her er vist separat for hver afbøjningsretning, for eksempel ved at sammenfatte de stavformede elementer 31 og 32 med ringelementet 21 og de stavformede elementer 33 og 34 med ringelementet 22.

Den kvantitative dimensionering af elementerne og deres rumlige placering indvirker på arrangementets følsomhed og afhænger desuden af afbøjningsenhedens og dermed også af farvebi 1ledrørets data.

I figurerne 2a, 2b og 2c er feltforløbets i indledningen nævnte grundformer vist; således viser fig. 2a et pudeformet forløb, fig. 2b viser et homogent forløb, og fig.

2c viser et tøndeformet forløb.