DK146024B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af trifluormetylsubstituerede aralkylestere af alanin eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf - Google Patents

Description

U6024

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte trifluormetylsubsti-tuerede aralkylestere af alanin med den i kravets indledning viste formel I eller syreadditionssalte deraf. Disse forbindelser har farmakologisk virkning son antidepressanter, og de kan bruges til fremstilling af farmaceutiske præparater med sådan virkning.

Forbindelserne har altså virkning på centralnervesystemet, navnlig antidepressiv virkning, og de har nedsat hyppighed af bivirkninger og forøget effektivitet i sammenligning med stoffer der for tiden anvendes på dette område.

Den for tiden mest anvendte forbindelse til bekæmpelse af depressioner er imipramin (der bl.a. sælges under det i Danmark indregistrerede varemærke "Tofranil"), som har formlen 000 CH2CH2CH2N(CH3)2

Denne forbindelse virker både forbedrende på sindsstemningen og aktiverende på psykomotorerne, men den har mange ulemper.

Den er antikolinerg og bevirker antikolinerge symptomer såsom mundtørhed, tremor (skælven), tachykardi og sveden. I højere doser kan den fremkalde alvorlige hjertearrytmier, og i normale doser kan den bevirke toxiske virkninger hos personer med hjertefejl. En anden ulempe ved behandling med imipramin er den sene indsætning af den antidepressive effekt, en effekt der først kan konstateres efter ca. 3 ugers behandling.

Det er blevet påvist at imipramin har en effekt på virkningen af transmitterstofferne i centralnervesystemet.

Nærmere betegnet inhiberer imipramin genoptagelsesmekanismen for noradrenalin (NA) og 5-hydroxytryptamin (5-HT). Den sindsstemningsforbedrende del af den antidepressive virkning antages i det væsentlige at stå i forbindelse med hæmningen af optagelsen af 5-HT.

Det har nu overraskende vist sig at nævnte trifluor-metylsubstituerede aralkylestere af alanin, der har den i kravets indledning viste formel I, og deres farmaceutisk ac- 146024 2 ceptable syreadditionssalte kan bruges til selektivt at inhi-bere den centrale neuronale optagelse af 5-hydroxytryptamin.

Desuden er toxiciteten for hjertet af disse forbindelser væsentlig svagere end imipramins.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i patentkravets kendetegnende del anførte.

Følgende to forbindelser foretrækkes: 2-aminopropionsyre-l-(3-trifluormetylfenyl)-2-metyl-2-propylester og 2-aminopropionsyre-1-(4-trifluormetylfenyl)-2-metyl-2-propylester.

Mellemprodukterne med den almene formel II er hidtil ukendte forbindelser.

De kan fremstilles ved at man omsætter en alkohol med den almene formel /3>-ch2-c<ch3)2-oh P3c med en forbindelse med den almene formel Y-CO-CHtCH^)X, hvor X har den ovenfor angivne betydning og Y er et brom- eller kloratom.

X

.X

X

X

S

S

s' 146024 3

Reaktionen mellem forbindelsen med den almene formel II og ammoniak udføres fortrinsvis i et inaktivt organisk opløsningsmiddel med evne til at opløse reaktanterne. Der kan bruges et hvilket som helst hensigtsmæssigt tryk og en hvilken som helst hensigtsmæssig reaktionstemperatur. Fortrinsvis udføres reaktionen under atmosfæretryk eller højere tryk og ved en temperatur mellem -10 og +100°C, fortrinsvis mellem 0 og 30°C.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser kan bruges i terapien som den racemiske blanding af (+)- og (-)- former, der sædvanligvis vindes ved syntesen.

De kan også opløses på i og for sig kendt måde til de tilsvarende optisk aktive modifikationer der ligeledes kan bruges i terapien. Om ønsket kan den optisk aktive modifikation fremstilles ved direkte syntese, fx via en optisk aktiv forbindelse med den almene formel II.

Farmaceutiske præparater I klinisk praksis vil de omhandlede forbindelser normalt blive indgivet oralt, rektalt eller ved injektion og i form af farmaceutiske præparater som indeholder det aktive stof enten som fri base eller som farmaceutisk acceptable ikke toxiske syreadditionssalte, fx hydrokloridet, hydrobromidet,. laktatet, acetatet, fosfatet, sulfatet, sulfamatet, citratet, tartratet, oxalatet eller et lignende salt i kombination med et farmaceutisk acceptabelt bærestof. Følgelig gælder det at når i nærværende beskrivelse de omhandlede hidtil ukendte forbindelser omtales generelt eller specifikt, så gælder omtalen både den fri aminbase og syreadditionssaltene af den fri base med mindre noget andet fremgår af sammenhængen, fx i udførelseseksemplerne. Bærestoffet kan være et fast, halvfast eller et flydende fortyndingsmiddel eller en kapsel. De farmaceutiske præparater indeholder mellem 0,1 og 95 vægt% af det aktive stof. Sædvanligvis udgør det virksomme stof mellem 0,5 og 20 vægt^ af præparater beregnet til injektion og mellem 2 og 50 vægt% i præparater egnet til oral indgift.

4 146024

For at fremstille farmaceutiske præparater som indeholder en af de omhandlede forbindelser i form af dosisenheder til oral anvendelse, kan den valgte forbindelse blandes med et fast pulverformigt bærestof, fx laktose, sakkarose, sorbitol, mannitol, en stivelse såsom kartoffelstivelse, majsstivelse eller amylo-pektin, cellulosederivater, en binder såsom gelatine eller poly-vinylpyrrolidon og et smøremiddel såsom magniums tear at, kalcium^ stearat, polyætylenglykolvokser og deslige, hvorefter det hele presses til tabletter. Hvis der ønskes overtrukne tabletter kan tabletkærner fremstilles som netop beskrevet overtrækkes med en koncentreret sukkeropløsning, der fx kan indeholde gummiarabigum, gelatine, talkum, titandioxyd eller et lignende stof. Det .er også muligt at overtrække tabletterne med en lak opløst i et letflygtigt organisk opløsningsmiddel eller en blanding af sådanne. Der kan sættes farvestoffer til disse overtrade så at man let kan skelne mellem tabletter indeholdende forskellige virksomme stoffer eller forskellige mængder af samme virksomme stof.

Til fremstilling af bløde gelatinekapsler (perleformede lukkede kapsler) bestående af gelatine og fx glycetol eller lignende lukkede kapsler, kan det virksomme stof sammenblandes med en vegetabilsk olie. Hårde gelatinekapsler kan indeholde granulater af det virksomme stof i kombination med faste, pulverf ormige bærestoffer såsom laktose, sakkarose, sorbitol, mannitol, stivelse, (fx kartoffelstivelse, majsstivelse eller amylopektin), cellulosederivater eller gelatine.

Dosisenheder til rektal indgift kan fremstilles i form af suppositorier indeholdende det virksomme stof i blanding med et neutralt fedtgrundlag, eller gelatinekapsler til rektal anvendelse indeholdende det virksomme stof i blanding med en vegetabilsk olie eller parafinolie.

Flydende præparater til oral indgift kan have form af saft eller suspensioner, fx opløsninger indeholdende fra omkring 0,2% til ca. 20 vægt% af en af de beskrevne virksomme forbindelser, idet resten er sukker og en blanding af ætanol, vand, glycerol og propylenglykol. Evt. kan sådanne flydende præparater indeholde farvestoffer, smagsstoffer, aromastoffer, sakkarin og karboxymetylcellulose som fortykkelsesmiddel.

146024 5

Opløsninger til parenteral anvendelse ved injektion kan tilberedes i form af en vandig opløsning af et vandopløseligt farmaceutisk acceptabelt salt af det virksomme stof, fortrinsvis i en koncentration på fra 0,5$ til ca. 10$ (vægt$). Disse opløsninger kan også indeholde stabiliseringsmidler og/eller pufringsmidler og kan hensigtsmæssigt tilvejebringes i forskellige dosisenhedsampuller.

Passende daglige doser af de omhandlede forbindelser til terapeutisk behandling er 100 til 500 mg ved oral indgift og 20 til 100 mg ved parentenral indgift.

Den foretrukne forbindelse blandt de omhandlede har formlen jw3 0 Y^^-CH2-C-Q-C-CH-NH2 (GEA 820} F3C ' CH3 CH3

Fortrinsvis fremstilles og anvendes denne forbindelse i form af hydrokloridsaltet deraf.

Et eksempel tjener til noermere belysning af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

2-Aminopropionsyre-l-(3-trifluormetylfenyl)-2-metyl-2-propylester

En opløsning af 25,0 g (0,128 mol) 3-trifluormetylbenzyl-klorid i 130 ml æter sattes dråbevis i løbet af 50 min. til 3,11 g (0,128 mol) magnium i en trehalset tør kolbe forsynet med omrører og tilbagesvalingskondenser. Man lod den spontane tilbagesvaling fortsætte i yderligere en halv time. Opløsningen afkøledes og der tilsattes dråbevis (8 min.) 7,45 g (0,128 mol) acetone, hvorefter opløsningen opvarmedes til tilbagesvaling i tre timer. Efter afkøling udhældtes reaktionsblandingen på 100 ml is og 11 ml koncentreret saltsyre. Faserne adskiltes. Den organiske fase vaskedes med vand, tørredes (Na2S0^) og inddampedes i vakuum. Den tilbageværende olie fraktioneredes og gav l-(3-trifluormetylfenyl)-2-metyl-2-propanol med kogepunkt 63-64°c/l,0 nwiHg; smeltepunkt 55-56°C ved omkrystallisation fra petroleumsæter). Udbytte 73$; 20,3 g.

6 146024 15.0 g (0,069 mol) af ovenangivne substituerede propanol blandedes med 9,32 g (0,077 mol) dimetylanilin og 50 ml diklor-metan. Opløsningen afkøledes og i løbet af en time tilsattes der dråbevis 22,2 g (0,103 mol) 2-brompropionylbromid. Omrøring ved stuetemperatur fortsatte natten over. Der blev sat 200 ml vand til reaktionsblandingen og faserne adskiltes. Efter vask med en 2N natriumhydrogenkarbonatopløsning inddampedes den organiske fase i vakuum. Den tilbageværende olie fortyndedes med 200 ml æter og vaskedes tre gange med 0,1 N svovlsyre og vand. Æt er opløsningen tørredes (Na2S0^) og inddampedes i vakuum.

Den tilbageværende olie gav 21,0 g (87/0 2-brompropionsyre-l- (3-tr if luormetylf enyl )-2-metyl-2-propyl ester.

21.0 g (0,059 mol) af den på den beskrevne måde vundne bromester opløstes i 600 ml ætanol og afkøledes til 0°C. Opløsningen mættedes med ammoniak (4 timer). Omrøringen fortsattes ved stuetemperatur i 52 timer med to yderligere mætninger med ammoniak. Opløsningsmidlet fjernedes under vakuum. Den tilbageværende olie opløstes i 0,2 N saltsyre og vaskedes med æter.

Den sure fase blev gjort -alkalisk ved tilsætning af 2N natrium-hy droxyd til pH 9,0. Den alkaliske fase ekstraheredes to gange med æter. Det organiske lag vaskedes med vand, tørredes (NagSO ) og inddampedes i vakuum. Hydrokloridet fremstilledes ud fra den basiske olieagtige remanens. Omkrystallisation fra acetone gav 2-aminopropionsyr e-1- (3-trif luormetylf enyl )-2-metyl-2-propylester-hydroklorid med smeltepunkt 140-141°C; udbytte 12,70 g svarende til 66%.

Farmakologiske undersøgelser A) Biokemiske forsøg 1. Hæmning af optagelse af kulstof-14 5-HT og tritieret noradrenalin in vitro og in vivo __ _

Metoden er beskrevet af Eoss, Renyi og Ogren i Eurepean journal of Pharmacology 17 (1972), 107-112. Tricykliske ahtx- depressive lægemidler af typen imipramin tilsat in vitro eller indgivet in vivo til mus nedsætter optagelsen af ^C-S-HT og 3 H-NA xn vxtro. Ved de forsøg der gennemførtes in vitro sattes forskellige koncentrationer af testforbindelsen til inkuberings-mediet. Ved forsøgene in vivo blev forskellige doser af test-forbindelsen indgivet intraperitonealt en halv time før dyrene 7 1A 6 O 2 Λ blev aflivet. Inkuberingsmetodikken var den samme i de to typer forsøg, dvs at midterhjernen blev udtaget og skåret i tynde snit og inkuberet i en blanding der pr. 100 mg hjernesnit bestod af 0. 2 n-mol 1^C-5-HT, 0,2 n-mol %-NA og 11 pmol glukose i 2 ml Irebs-Henseleitpuffer pH 7»4. Inkuberingstiden var 5 min. pe i hjernesnittene optagne radioaktive aminer opløstes i ,,Soluene"-350 (et i Danmark ikke indregistreret varemærke; Packard) og mængderne bestemtes ved den dobbelte mærkningsteknik ved væskescintil-lation. Koncentrationen af denne dosis der frembringer 50% nedgang i den aktive optagelse (ED^q) bestemtes grafisk ud fra dosis-responskurver. Den aktive optagelse defineres som den del af den radioaktive optagelse, som inhiberes af en høj koncentration kokain. Alle doser blev givet til mindst 4 dyr.

Resultaterne af disse forsøg fremgår af nedenstående tabel. Kodenummeret GEA 820 angiver forbindelsen 2-aminopropion-syre-1-(3-trifluormetylfenyl)-2-metyl-2-propylester-hydroklorid, dvs en ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillet forbindelse.

Tabel

Forbindelse Inhibering (50$) af optagelse in vitro i ri vivo 5-HT1JΝΑ2) 5-HT1) NA2) ^g/ml) (mgAg i.p.) GEA 820 0,5 >10 30 >40 imipramin 0,1 0,06 24 6

5-HT = 5-hydroxytryptamin, lxlo“^M

2

NA = 1-noradrenalin, lxlO~^M

1. p. = intraperitoneal indgift 146024 8

Bedømmelse af de ved de farmakologiske forsøg opnåede resultater

De omhandlede forbindelser blokerer optagelsen af 5-hydroxy-tryptamin i hjernesnit in vitro og in vivo, men inhiberer ikke optagelsen af noradrenalin.

Disse resultater viser at de omhandlede forbindelser er langt mere selektive end imipramin med hensyn til at inhibere optagelsen af 5-hydroxytryptamin.