DK146823B - Fremgangsmaade til fremstilling af vindesinmonosulfat - Google Patents

Description

146823 i

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af vindesinmonosulfat.

Vindesin er beskrevet i belgisk patentskrift nr.

813 168, hvori forbindelsen er beskrevet som 4-desace-5 tyl-VLB-C-3 carboxamid. Forbindelsen har følgende struktur:

Ar V V17 V- C-O-CHa

14 I II

h ! ° : ! . 10?--\/ ^*7 Λ 1\s/ \ /6 l(15 *1 2 "5-,, · 5·— — — —CK2-CH3

CHa-O-V6 11 1» 4 i— OH

\Ae VhO -f X

17 J I x CH3 c-nh II 2 o

Vindesin kan også navngives som 4-desacety1-3-descarbo- 4 methoxy- ULB-3-carboxamid eller som 23-amino-0 -desace-tyl-23-demethoxy-vincaleukoblastin. Et sulfatsalt af 10 vindesin findes ligeledes specifikt beskrevet i belgisk patentskrift nr. 813 168.

transplanterede tumorsystemer hos dyr har vindesin vist 2 en aktivitet, som nærmer sig aktiviteten af vineristin, 148823 2 samtidig med, at forbindelsen potentielt er fri for visse af de neurologiske bivirkninger, som er forbundet med den kliniske anvendelse af sidstnævnte forbindelse. Netop nu undergår vindesin en verdensomspændende klinisk af-5 prøvning, og forbindelsen har på et tidligt tidspunkt fundet anvendelse overfor visse former for leukæmi, lymp-homa og visse former for lunge-carcinoma.

Vinblastin og vineristin er to beslægtede vinca-alkaloi-der, som idag markedsføres som oncolytiske midler, og de 10 formuleres som sulfatsalte til anvendelse ved intravenøs indgivelse til patienter, som lider under forskellige former for tumorer. Det har imidlertid vist sig, at vindesin-sulfat, som ifølge den kendte teknik er fremstillet ved en simpel blanding af en opløsning af basisk vindesin i 15 forskellige opløsningsmidler med to ækvivalenter fortyndet svovlsyre efterfulgt af en inddampning til tørhed, er elektrostatisk (vanskeligt at håndtere), og forbindelsens stabilitet er utilfredsstillende med hensyn til oplagring.

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes som nævnt 20 en særlig fremgangsmåde til fremstilling af vindesinmono-sulfat, ved hvilken man opnår et produkt med god lagerstabilitet, samtidig med, at produktet er let at håndtere.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at man opløser i det væsentlige ren vinde-25 sin-base i acetone eller fortrinsvis acetonitril i en koncentration på omkring 1°ό, hvorefter man langsomt tilsætter en ækvimolær mængde vandig svovlsyre under omrøring.

Tilsætningshastigheden og blandingsgraden bliver kritisk i det øjeblik, hvor neutralisationen af den basiske vinde-30 sin i det væsentlige er fuldstændig.

3 146323

Ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse gennemføres fremstillingen af sulfatsaltet af vindesin fortrinsvis i to trin. I det første trin sætter man langsomt en ækvivalent vandig svovlsyre (dråbevis under 5 omrøring) til en 1% opløsning af vindesin i acetonitril.

Efter fuldstændig tilsætning omrøres den resulterende suspension i omkring 1/2 time, hvorefter man langsomt under omrøring tilsætter den resterende ækvivalent af den vandige svovlsyre. Omrøringen fortsættes i yderligere 10 1/2 time, hvorefter det udfældede vindesinsulfat skilles fra ved filtrering. Filterkagen vaskes med samme organiske opløsningsmiddel, som benyttedes til at opløse den basiske vindesin, hvorefter filterkagen tørres til konstant vægt. Udbyttet af sulfat ud fra basen er 94 - 96%.

15 Mere specifikt sætter man vandig svovlsyre til en 1% opløsning af vindesin i acetonitril med en sådan hastighed, at tilsætningen af svovlsyre til vindesin-opløs-ningen sammenholdt med omrøringshastigheden eller blandingsgraden tjener til at undgå dannelse af vindesindi-20 sulfat. En hastighed på højst 0,3 ml pr. minut pr. liter reaktionsopløsning har vist sig at være tilfredsstillende, specielt mod slutningen af neutralisationen. Ved tilsætningen kan man bekvemt anvende en burette.

Ved gennemførelsen af den ovenfor beskrevne omsætning 25 imellem basisk vindesin og den første ækvivalent svovlsyre opnår man som hovedprodukt et hemisulfat (2 mol vindesin pr. mol svovlsyre). Den anden ækvivalent svovlsyre, som tilsættes med samme hastighed, omdanner hemi-sulfatet til monosulfat (1 mol vindesin pr. mol svovl-30 syre). Hvis tilsætningen sker for hurtigt, specielt mod slutningen af neutralisationen, eller hvis der anvendes et overskud af svovlsyre, dannes der disulfat (1 mol vindesin for hver 2 mol svovlsyre). Hvis mængden af til- 148823 4 sat svovlsyre til vindesin beregnes som 2 ækvivalenter på basis af 97?ί ren vindesin (rent alkaloid indeholdende opløsningsmiddel og lignende), vil den svovlsyre, som er bundet som disulfat, nødvendigvis efterlade en del 5 vindesin i form af hemisulfat, idet der ikke er tilstræk kelig meget svovlsyre til stede til omdannelse af den samlede mængde vindesin til monosulfat. Hemisulfatet er mindre stabilt end vindesinmonosulfat. Således har vin-desinhemisulfat efter 1 måneds forløb ved 25 °C kun 85,2?ό 10 af den oprindelige styrke tilbage, mens vindesinmonosul- fat under samme betingelser bevarer 97,4?ά af den oprinde- · lige styrke. Ved den langsomme tilsætning ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen undgår man således dannelse af disulfat, ligesom man undgår tilstedeværelsen af hemi-15 sulfat i produktet, og man opnår et vindesinmonosulfat med tilfredsstillende stabilitet, hvilket produkt samtidig er let at håndtere ved fremstillingen af farmaceutiske formuleringer. Det således fremstillede vindesinmonosulfat har også passende fysiske egenskaber til an-20 vendelse som analytisk standard.

Titreringskurven for neutralisationen af basisk vindesin med vandig svovlsyre udført som beskrevet ovenfor viser et ækvivalent punkt ved pH = 6,5. Dette svarer til dannelsen af vindesinhemisulfat. Tilsætningen af den an-25 den ækvivalent svovlsyre bevirker, at pH i opløsningen falder til en værdi i området 4,5 til 5,0.

Mens det er muligt at følge den ovenfor beskrevne reaktion ved hjælp af et pH-meter, har slutpunktet vist sig at være variabelt (pH 4,5 til 5,0). Fortrinsvis be-30 regnes mængden af tilsat svovlsyre på basis af højtryks- væskechromatografi af den tilstedeværende vindesin-base og ikke på grundlag af en endepunktsbestemmelse. Det ' har stor betydning for stabiliteten af det ved fremgangs- 146823 5 måden ifølge opfindelsen fremstillede vindesinmonosulfat, at man anvender en vindesin-base med høj renhed.

Tilsætning af et overskud af svovlsyre bevirker et yderligere fald i pH, når monosulfatet omdannes til disulfat.

5 Nærværelsen af disulfat i monosulfat giver, ved opløsning i vand (10 mg pr. ml), en mere sur pH-værdi end en ren vindesinmonosulfat-opløsning ville give (pH = 4,5). Vinde-sindisulfat har ved opløsning i vand (10 mg pr. ml) en pH-værdi på 2,0. En mikroanalyse af det faste sulfat vi-10 ser et svovlindhold højere end 3,76%, hvilket er den beregnede værdi for vindesinmonosulfat.

Vindesinmonosulfat opnået ved den ovenfor beskrevne fremgangsmåde er hydratiseret og indeholder fra 4 til 5% vand (omkring 2 mol) bestemt ved Karl Fisher-metoden. Således 15 indeholder det opnåede vindesinmonosulfat pr. molekyle et . mol vindesin, et mol svovlsyre og 2 mol vand.

Ved gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen foretrækker man acetonitril som opløsningsmiddel, fordi det vindesinmonosulfat, som fremstilles i dette opløsnings-20 middel, har en bedre stabilitet.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres nærmere ved det følgende specifikke eksempel.

EKSEMPEL

Der fremstilles en opløsning ud fra 32,84 g vindesin-base 25 og 3 284 ml acetonitril. Hertil sættes en ækvivalent IN vandig svovlsyre under omrøring med en tilførselshastighed på omkring 1 ml pr. minut (1 g fri vindesin -base med en renhed på 97% kræver 1,25 ml 1,0 N vandig svovlsyre).

146823 6

Efter tilsætning af den første ækvivalent svovlsyre om-røres den resulterende suspension ved stuetemperatur i en periode på mellem 20 og 30 minutter, hvorefter den anden ækvivalent 1 N svovlsyre tilsættes med samme has-5 tighed under omrøring. Linder tilsætningen af den anden ækvivalent svovlsyre omdannes det hemisulfat, som dannedes under tilsætningen af den første ækvivalent til vin-desinmonosulfat. Efter tilsætning af den anden ækvivalent svovlsyre omrøres den resulterende suspension i y-10 derligere 30 minutter ved omgivelsestemperatur. Det således dannede vindesinsul fat filtreres derefter, og filterkagen vaskes med 100 ml acetonitril. Bundfaldet tørres i vakuum ved en temperatur, som ikke overstiger 35° C, indtil der opnås konstant vægt.

13 Udbytte: 34,8 til 35,6 g (94 til 96%).

I det ovennævnte eksempel var tilsætningshastigheden for fortyndet svovlsyre til vindesin-base-opløsningen eller vindesinhemisulfat-opløsningen 1 ml pr. minut. Langsommere tilsætningshastigheder giver i det væsentlige sam-20 me resultater. Man kan anvende hurtigere tilsætningshastigheder, under den forudsætning, at omrøringen er effektiv nok til at sikre, at der ikke dannes disulfat. Det væsentlige er ikke den absolutte hastighed for tilsætningen af den fortyndede svovlsyre, hvorimod det er vigtigt, 25 at tilsætningen sker med en passende hastighed og under tilstrækkelig omrøring, således at man begrænser dannelsen af disulfat mest muligt, specielt mod slutningen af neutralisationen.

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde kan gennemføres i 30 2 trin, hvilket vil sige, at hemisulfatet, som er en vel defineret forbindelse, kan isoleres, tørres og derefter igen suspenderes i et organisk opløsningsmiddel, inden den anden ækvivalent svovlsyre sættes til suspensionen.