DK147112B - Genstand til konditionering af fibroese materialer - Google Patents

Description

(19) DANMARK (f|j

φ „2, FREMLÆGGELSESSKRIFT („>147112 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 0437/80 (51) Int.CI.3: D06B 1/10 (22) Indleveringsdag: 01 feb 1980 D 06 M 13/00 (24) Løbedag: 20 Okt 1971 (41) Alm. tilgængelig: 01 feb 1980 (44) Fremlagt: 09 apr 1984 (86) International ansøgning nr.: -(62) Sfamansøgning nr.: 5106/71 (30) Prioritet: 20 okt 1970 US 82235 20 Okt 1970 US 82313 20 okt 1970 US 82314 20 Okt 1970 US 82308 (71) Ansøger: ‘COLGATE-PALMOLIVE COMPANY; New York, US.

(72) Opfinder: Henry ‘Furgal; US, Ingrid ‘Larsen; US, Gordon Hent ‘Hewltt; US, Annie Sue ‘Glordano; US.

(74) Fuldmægtig: Firmaet Chas. Hude_ (54) Genstand til konditionering af fibrøse materialer

Opfindelsen angår en genstand til konditionering af fibrøse materialer i et automatisk vasketøjstørreapparat og af den art, der består af et bøjeligt materiale, som på en overflade er belagt med et kon-ditioneringsmiddel for fibrøse materialer,indeholdende et blødgørings-middel og/eller et antistatisk middel* I mange år er vasketøj og andre fibrøse materialer blevet blødgjort ved, at der til disse tilføres en substantiv blødgørende forbindelse ® i vaskevandet eller skyllevandet. Sådanne operationer besidder visse u _ ulemper, som har ført til forsøg på at udvikle bedre blødgøringsme- “ toder. En sådan metode har været at tilføre et blødgørende kemikalium £ fra et bøjeligt, elastisk papirmateriale eller svampesubstrat. Denne t 2 147112 fremgangsmåde besidder også ulemper på grund af, at papiret har tendens til at blive liggende i vasketøjet, der bliver behandlet, hvilket fører til for stor afsættelse af blødgørende forbindele et specielt sted, hvilket ofte forårsager olie- eller fedtpletter på tøjet, der bliver behandlet. Det bøjelige materiale, specielt papir eller tøj, kan blive krøllet sammen, snoet eller sammenklemt til mindre voluminer, og afgivelsen af blødgøringsmidlet herfra er hæmmet. Det snoede papir bliver også indesluttet i vasketøjet, og det er vanskeligt at finde det og fjerne det efter endt tørring. Opfindelsen har til formål at undgå de ulemper, der sædvanligvis følger med anvendelsen af bøjelige materialer belagt eller imprægneret med de sædvanlige blødgøringsmidler.

Genstanden ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved det i krav 1's kendetegnende del anførte.

Kravene 2 og 3 angiver særligt fordelagtige udførelsesformer for genstanden ifølge opfindelsen. De konditionerende genstande ifølge opfindelsen kan anvendes ved behandlingen af fibrøse materialer i fugtig og/eller opvarmet tilstand, ved omtumling af de fibrøse materialer med behandlingsgenstanden og fortsættelse af omtumlingsperioden til-strækkkelig lang tid til at sikre, at der til de fibrøse materialer tilføres tilstrækkelige mængder af et kondition eringsmidde1 til at modificere deres egenskaber tilstrækkeligt, specielt til at gøre dem fri for statisk elektricitet og blødere.

Det skal bemærkes, at i intet tilfælde kan den konditionerende genstands overflade bøjes frit, hvorved konditioneringsmidlet kunne skalle af og forårsage pletning af stofferne, grundet tilførslen af en for stor koncentration deraf, og i intet tilfælde er det muligt, at den konditionerende genstand rulles eller snoes på en sådan måde, at de kondtioneren-de overflader derpå holdes ude af kontakt ned vasketøjet, der skal behandles .

Opfindelsen i dens forskellige aspekter vil fremgå af den følgende beskrivelse i forbindelse med tegningerne, som belyser nogle udførelsesformer deraf.

3 U7112 På tegningen viser: fig. 1 et vertikalt snit gennem det indre af en automatisk vasketøjstørretromle , fig. 2 et vertikalt snit gennem et fiberkonditioneringsbånd, ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 3 er et vertikalt snit gennem et andet sådant bånd, fig. 4 viser fra siden en rulle af konditioneringsbånd, opvundet om et rør, og fig. 5 et vertikalt snit gennem en kombineret holder og afskæringsapparat for en rulle konditioneringsbånd, hvor båndet er anbragt på plads deri.

I apparatet på fig. 1 har den automatiske vasketøjstørretromle 141 en indervæg 143, hvortil er fastgjort vinger 145. Indervæggen 143 er formbestandig, og ; sædvanligvis af stål, hvilket også gælder vingerne 145, som hjælper med til at bevæge vasketøjet 147, der skal tørres i det automatiske vasketøjstørreapparat. Når tørretromlen 141 roterer med uret, som vist med pilen 149, bevirker vingerne, at vasketøjet løftes opad mod venstre, hvorefter det falder ned umiddelbart før^ det når tørreapparatets top, sædvanligvis fra et punkt, der svarer til ca. 330°. Tromlen 141 er i bevægelig forbindelse med en remskive 151, der trækkes af båndet 153, roteret ved forbindelse med motor 155. Vist fastgjort til indervæggen 143 er en formbestandig genstand 157 med en grunddel 159 og en belægning 161 af konditioneringsmiddel på den udvendige overflade, hvorfra det kan afgives på overfladen af det omtumlende vasketøj, såsom det der er angivet med 147 under kontakt som sker under betingelserne i tørreapparatet. Ligeledes vist er creppet papirbånd 163 og 165, som har stofblødgøringsmidler og antistatiske midler på én udvendig overflade, og er fastgjort til overflader på vingerne 145 ved hjælp af trykfølsomt klæbemiddel eller et ardet kla&emiddel. I et automatisk vasketøj s tørreapparat er der naturligvis organer til frembringelse af en varm luftstrøm gennem tørreapparatet og fraledning af fugtig luft. Sådanne or- 4 147112 ganer er velkendte og er ikke specielt illustreret heri. Båndene 163 og 165 forløber sædvanligvis i vingernes hele bredde.

I fig. 2 er vist konstruktionsdetaljer vedrørende konditioneringsmid-delbelagt creppet bånd 163. Det creppede papirgrundlag 167 har en belægning af stofblødgøringsmiddel 169 anbragt på den øverste overflade og på undersiden en belægning af trykfølsomt klæbemiddel 171 af gummitypen. Som vist i fig. 1 er en længde af et sådant bånd anbragt i tromlens 141 længderetning på vingen 145, ved presning af det trykfølsomms klæbemiddel mod vingens overflade. For at opnå den bedst mulige kontakt med vasketøjet, er placeringen på vingens kant som vist, men i andre tilfælde kan placeringen findes på bagkanten, når en sådan god kontakt ikke er nødvendig eller ønskelig. I fig. 3 er vist et lignende bånd 173 med en grunddel 175, konditioneringsmiddelprodukt 177, klæbemiddel 179 og en tynd voksagtig belægning 181 til at hindre klæbemiddel 179 i at klæbe til konditioneringsmidlet 177. Som vist er belægningen på konditioneringsmidlet, men det kan anvendes som et afriveligt tyndt lag af vokspapir eller lignende materiale, som let kan fjernes.

I fig. 4 vises en cylindrisk karton- eller papspindel 183, hvorom er viklet et stykke konditioneringsbånd 173, således at der dannes en rulle 183, hvorfra båndet let aftages parat til brug. I fig. 5 er vist en holder 187 med fastholdningsorganer 185, ved hjælp af hvilke spindelen 183 fastholdes. Fra en rulle 184 af bånd 173 opvundet på nævnte spindel er der udtrukket et båndstykke, som føres over skærekanten 189, som kan tjene til at afskære stykker af passende længde til anbringelse i tøfreapparatets tromle.

Som konditioneringsmidler kan der anvendes blødgøringsmidler og/eller antistatiske midler. Foruden blødgørende og antistatiske midler kan konditioneringsmaterialeme indeholde andre forbindelser, som bibringer det behandlede vasketøj eller stof andre ønskelige egenskaber, såsom antibakterielle midler, antimeldugmidler, klaremidler og parfumestoffer. Til nogle anvendelser kan adskillige konditionerende midler kombineres i det samme produkt, og til andre anvendelser kan særskilte konditioneringsmidler eller -produkter overføres til 5 147112 stofferne af forskelligt overtrukne dele af det bøjelige materiale, medens den er i kontakt med stofferne.

Af dé stofblødgørende og antistatiske midler kan der anvendes en lang række inklusive ikke-ionogene, anioniske og cationiske stoffer. Disse er sædvanligvis overfladeaktive materialer, og kan anvendes enkeltvis eller i blandinger med andre sådanne materialer.

Blandt de ikke ionogene stofblødgørende midler og antistatiske midler, som kan anvendes, er poly-lavere-alkoxy-lavere-alkylenglycoler, de bloc-copolymere af forskellige lavere alkylenglycoler, de højere fedtalkohol-estere af poly-lavere-alkylenglycoler, de højere fedtalkoholethere af poly-lavere-alkylenglycoler, lignende forbindelser, hvori trioler, såsom glycerol og polyoler, såsom pentaerhythritol erstatter glycoldelen, og andre kendte ikke-ionogene konditioneringsmidler, indeholdende afstemte hydrophile og lipophile grupper, som bidrager til deres overfladeaktive og konditionerende egenskaber. De lavere alkylen- og lavere alkoxy-grupper indeholder sædvanligvis fra 2-5 carbonatomer, og de højere fede grupper har 10-20, fortrinsvis 12-18 carbonatomer. Molekylvægtene for de forskellige polymere dele i molekylerne er sædvanligvis mindst 150 og fortrinsvis fra 300 til 25.000, men under visse betingelser kan der også anvendes polymere dele med højere og lavere molekylvægt. Anvendelig er ligeledes amiderne, inklusive alkanolamiderne, f.eks. de højere fede amider og højere fedtsyre mono- og di-lavere-al= kanolamider, hvori carbonindholdet er som tidligere anført.

De anioniske konditionerende midler kan være ethvert af de forskellige overfladeaktive anioniske blødgøringsmidler og antistatiske midler, inklusive de vandopløselige natrium-, kalium-, ammonium- eller magnium= salte af de velkendte syntetiske anionisk organiske detergenter, såsom højere fedtalkoholsulfater, de højere fedtalkoholsulfonater, de lineære højere alfcylbenzensulfonater, de højere fedtacyltaurider og -isethiona-ter, de højere fedtsyremonoglyceridsulfater og de højere fedtsyresarco-sider og glyciner. I almindelighed vil cationen fra sådanne forbindelser være et alkalimetal eller andet vandopløsende radikal eller grundstof, og i den lipophile del af molekylet, den anioniske del , vil de 6 147112 højere fede eller højere acylgrupper have 10-20 carbonatomer, fortrinsvis 12-18 carbonatomer. Foruden syntetiske organiske detergenter, primært af de sulfaterede og sulfonerede typer kan andre tilsvarende materialer, som er tilgængelige, såsom phosphaterne og boraterne anvendes. Af betydning er også den blødgørende virkning af de sædvanlige sæber, der almindeligvis refereres til som vandopløselige, hvilket er alkalimetal-, ammonium- eller substituerede ammoniumsæber af højere fedtsyrer, f.eks. natriumstearat, triethanolaminlaurat.

Blandt de cationiske blødgørende midler foretrækkes specielt de vand-opløselige quaternære ammoniumsalte, men tilsvarende quaternære phos-phoniumsalte og beslægtede materialer kan også være velegnede. De quaternære ammoniumforbindelser udgør en kendt gruppe stofblødgørende stoffer, og er i litteraturen blevet beskrevet som værende nyttige til dette formål. De vil sædvanligvis indeholde lavere alkylgrupper og én eller to højere alkyl- eller equivalente grupper på det quaternære nitrogen. Den saltdannende ion vil fortrinsvis være et halogenid, såsom chlorid eller bromid, men kan også være andre syrerester, inklusive iodid, acetat, benzoat, saccharinat, methosulfat, etho= sulfat, og bisulfat. Blandt foretrukne eksempler på sådanne cationiske forbindelser af den quaternære type er cetyltriirethylaititDniuittorCTnid, dimethyldilaurylam-moniunchlorid, diethyldistearylammoniumchlorid, dimethyl-di-(hydrogeneret talgal= kyl) -aitmoniumchlorid, stearyldinethylbenzylamoniumchlorid og laurylmethyl= dibenzylammoniumbromid. Velegnet er også talrige andre cationiske forbindelser, såsom alkylpyridinsalte, alkylimidazoliner, højere alkyla= miner af de primære, sekundære eller tertiære typer og højere alkyl-guanidinsalte, f.eks. l-methyl-l-stearylaminoethyl-2-stearylimidazo-liniummethosulfat, stearylpyridiniumhalogenider, cetylisoquinolinium-bromid og alkylmorpholiniumchlorider. Lavere alkyl har 1-5 carbon-atomer og højere alkyl 10-20 carbonatomer. Blandinger af de ikke-ionogene konditioneringsmidler kan anvendes i forbindelse med enten de anioniske eller cationiske blødgøringsmidler eller antistatiske midler, og med en lang række andre konditioneringsmidler. Blandinger af anioniske og cationiske midler vil imidlertid almindeligvis blive undgået på grund af skadelige reaktioner. Amphotere konditioneringsmidler kan imidlertid også anvendes.

147112 7

Til forbedring af konditioneringsmidlernes egenskaber enten fysisk eller kemisk kan forskellige andre stoffer inkorporeres deri for at forbedre deres blødgørende egenskaber, blødgøringspunkter, vandoplø-selighed, modstandsdygtighed mod krakelering og afskalning og hårdhed og for at gøre dem ikke-plettende og let-fjernelige fra behandlede stoffer.

Generelt vælges konditioneringsmidlet og de eventuelle modificeringsmidler med henblik på at opnå de mest gunstige fysiske egenskaber, som vil muliggøre, at en overtrukket genstand let fremstilles, forsendes og lagres ved almindelige temperaturer og anvendes effektivt efter lagring med god opløsninger og/eller blødgøringsvirk-ning under tørringsbetingelser til opnåelse af den bedste overførsel af konditoneringsmiddel. Det har vist sig, at voksagtigt udseende belægningsmaterialer er bedst, og man vælger fortrinsvis konditione-ringsmidler af denne art, og som er tilstrækkeligt hårde i sig selv til at kunne anvendes uden modifideringsmidler. Når der anvendes andre materialer i belægningsmaterialerne vil de fortrinsvis udgøre en mindre del deraf, og almindeligvis fra 50-100%, fortrinsvis fra 80-100% af belægningsmaterialet vil være virksomt konditoneringsmiddel.

Tykkelsen af belægningen, som skal anbringes på det bøjelige materiales overflade, vil almindeligvis ligge i intervallet fra 0,0005 til 0,5 cm, men de ekstreme værdier indenfor dette interval er kun sjældent nyttige. Normalt vil tykkelsen være fra 0,002 til 0,3, og fortrinsvis mellem 0,01 og 0,1 cm. En genstand med porøs eller ru overflade eller med fordybninger i overfladen kan have en del af det tilførte konditioneringsmiddel indtrængt under overfladen i en tilstrækkelig dybde til, at den udvendige belægning fastholdes kraftigt til overfladen og hindres i at krakelere eller skalle af overfladen under brug. En mindre del af den udvendige tykkelse af konditioneringsmidlet kan således forefindes under overfladen. Det vil sædvanligvis være ønskeligt, at denne del holdes så lille som muligt, på grund af at konditioneringsmiddelmaterialet under overfladen på det bøjelige materiale ofte vil være utilgængelig for påføring til vasketøjet, 8 147112 og således vil gå tabt. Mængden af belægningsmateriale under overfladen vil almindeligvis være fra 10-30% af mængden udenpå grundmassen. Udtrykt som påførte vægtmængder vil konditioneringsmiddelpro- 2 duktet sædvanligvis blive anvendt i en mængde på 0,0005 -.0,5 g/cm grundmasseoverflade, fortrinsvis 0,002-0,3 g/cm og allerbedst fra 0,01-0,1 g/cm2.

Por at konditioneringsmiddelproduktet kan blive udnyttet bedst muligt under anvendelsesbetingelserne i et normal automatisk hjemme-vasketøjstørreapparat bør det være i det mindste delvis vandopløseligt eller dispergérb art ved en temperatur indenfor det normale temperaturinterval, hvorved et tørreapparat arbejder. Det bør også være formbestandigt ved temperaturer under 30°C, således at det ikke løber af substratet under lagring, hvor temperaturer kan ligge ved omtrent denne værdi. I tørreapparatet vil varmluftstrømmen, som i begyndelsen blæses gennem det fugtige eller våde tøj, få temperaturen reduceret meget på grund af fordampningen af vand fra tøjet og faldet af tøjets overfladetemperatur til den våde masses temperatur. Under sådanne betingelser, hvor temperaturen kan falde ned til 10°C, kan fjernelsen af konditioneringsmidlet fra behandlingsgenstanden i begyndelsen delvis skyldes blødgøring af genstanden ved nærværelsen af fugten i tøjet. Efterhånden som temperaturen i tørreapparatet derefter forøgesfbliver den belagte genstand opvarmet og blødgjort, således at afgnidning af konditioneringsmidlet og overføring til vasketøjet lettere finder sted.

Fremstillingen af den foreliggende stofbehandlingsgenstand er relativ simpel, når man erindrer de tidligere nævnte betingelser for fremstillingen af et gunstigt produkt. Det velegnede konditionerings-middelmateriale fremstilles af en opløsning, emulsion, dispersion eller sprøjteligt materiale eller som det nu ofte foretrækkes, som en smelte. Når der anvendes smelter, bliver overfladen straks efter påføringen afkølet, og smelten størkner. Når der anvendes opløsninger, vil opløsningsmiddelindholdet deri, normalt udgøre fra 20-80%, fortrinsvis ca. 20-40%, idet det må erindres, at det ikke er nødvendigt at opløse konditioneringsmiddelmaterialet fuld- 9 147112 stændigt. Hvis man finder det hensigtsmæssigt, kan belægningsmaterialets viskositet indstilles ved temperaturregulering, eller fortykkelsesmidler kan tilsættes dertil, forudsat at de ikke har skadelige virkninger på vasketøjet, der skal konditioneres. Påføringen af kon-ditioneringsmiddelmaterialet sker til den ønskede dybde på grundmassen, der anvendes, enten i et enkelt trin eller ved en række gentagne trin, hvori smelten efter hver påføring afkøles eller opløsningsmidlet fordampes til dannelse af en tør og formbestandig belægning på det bøjelige materiale. Indtrængning i det bøjelige materiales ru overflade kan reguleres ved justering af materialets viskositet, eller ved at modificere det bøjelige materiales overflade, således at denne forsynes med fordybninger eller andre strukturer, hvori belægningsmaterialet kan trænge ind.

Som egnede bøjelige materialer - og disse kan have form af ark, film eller strimler - kan anvendes papir, plast, gummi, metaller, tøj, svampe, sigter, fibre, filt og ikke-vævede stoffer. De forskellige fibrøse materialer kan være naturlige eller syntetiske og vil fortrinsvis være cellulosematerialer. Det kan også være elastisk, op-skummet plast, såsom polyurethaner.

Det tynde bøjelige materiale vil sædvanligvis have en tykkelse fra 0,001 til 0,1 cm, men i nogle tilfælde kan denne, f.eks. når der anvendes bøjelige skumstoffer eller svampe, forøges til ca. 1 cm uden skadelige virkninger. Hovedovervejelsen er, at materialet skal være tilstrækkeligt bøjeligt til, at det kan passe til og slutte tæt mod den formbestandige indervæg af tørretromlen. Den ønskede fleksibilitet og tyndhed vil naturligvis også hjælpe med til, at det konditionerende middel let rulles til en hensigtsmæssig færdig enhed, der kan inkorporeres i en dispenser. Selvom det er mest nyttigt at have den tynde bøjelige konditio,nerende genstand i rulleform, kan den også anvendes som en flad strimmel eller et fladt ark uden sammenrulning eller anbringelse i en rulledispenser.

De konditionerende bøjelige materialer kan være overtrukket med lag, sædvanligvis med en tykkelse på mindre end 0,01 cm af voks, såsom jordolievoks, som 147112 ίο let vil blive fjernet derfra i tørreapparatet, og som vil hjælpe med til at hindre adhæsion af det konditionerende middel til andre materialer under lagring, såsom trykfølsomt klæbemiddel, hvormed det bringes i kontakt. I stedet for voksbelægningen, kan der naturligvis anvendes vokset papir, behandlet frigørelsespapir, krideret papir eller en plast, såsom polyethylenfilm eller andet egnet materiale, som et overlag til hindring af en sådan adhæsion.

Midlerne.til fastholdelse af det belagte bøjelige materiale til tørreappa-ratets indre er et klæbestof, fortrinsvis et trykfølsomt klæbestof. Sådanne klæbemidler er velkendte, og er almindeligvis baseret på gummi eller syntetiske organiske polymere plastlatexer, og indeholder bestanddele, som bevarer dem klæbende, således at de let ved hjælp af tryk kan påføres en overflade og senere fjernes derfra. Det : har vist sig, at forskellige sådanne trykfølsomme klæbemidler, såsom de, der anvendes til klæbebånd og bandager og lignende kan bruges selv ved de forhøjede temperaturer, som måles i det automatiske vasketøjstørreapparat. Klæbestofferne vil være sådanne, som bevarer deres klæbevirkning og klæbrighed eller plasticitet ved de forhøjede temperaturer, som man når op på under tørringen. '

De klæbemidler, som let fjernes og ikke efterlader mærker efter fjernelsen, vil være at foretrække, da man ønsker at bevare den rene og glatte overflade i tørreapparatets indre for at undgå pletning af tøjet. Påføring af sådanne klæbemidler til bøjelige strimler sker almindeligvis efter påføringen af konditioneringsmateriale. Klæbe-midlet vil almindeligvis findes på hele den ene overlade for at give den bedste fastholdning, men kan være anbragt pletformet eller stribeformet på det bøjelige materiale.

Selv om det bøjelige materiale normalt fastgøres til overfladen på tørretrcm-len mellem vingerne, foretrækkes det ofte at montere de bøjelige båndkonditioneringsgenstande på vingerne eller andre franspringende dele i tørretromlens indre. Dette vil sædvanligvis ske til en ledekant, for at fremme den bedste kontakt med de materialer, der bliver konditioneret. Andre placeringer er imidlertid også velegnede. Når et relativt åangt og smalt konditioneringsbånd anvendes, vil det almindelig 147112 11 vis blive anbragt på langs eller koaksialt med tromlen. I nogle tilfælde kan det imidlertid anvendes periferisk eller delvist periferide.

Fordelene ved opfindelsen er signifikante. På grund af at de stofkonditionerende midler er fastholdt til en formbestandig del, knækker eller krakelerer de ikke, hvilket ellers ville finde sted, på grund af bøjning af et substrat. De tillader derfor ensartet, ikke-pletten-de fordeling. I modsætning til bøjelige papirstrimler eller tøj bliver de ikke på uheldig måde sammenfiltret med vasketøjet, der bliver behandlet. De er bedre konditioneringsmidler end sprøjtevæsker, på grund af at sprøjtede konditioneringsmidler ofte kan blive fjernet for hurtigt fra tørreapparatets glatte indervægge, hvorpå de påføres, og således forårsage fedtning af stofferne, der bliver behandlet.

Yderligere kan de foreliggende konditioneringsemner let udtages eller yderligere tilsættes, hvilket letter reguleringen af og kontrollen med omfanget af stofbehandlingen.

Det følgende eksempel er angivet til belysning af en udførelsesform for opfindelsen. Medmindre andet er angivet, er alle dele vægtdele, temperaturer i °C og mål i det metriske system.

Eksempel 1.

Der fremstilles en smelte ved at opvarme 70 dele stearinmonoethanol= amid og 30 dele stearindiethenolamid til en temperatur på ca. 90°C, under vedvarende omrøring, for at holde blandingen homogen. Smelten overføres derpå til papirhåndklædestof, som er creppet og har en tykkelse på ca. 0,1 cm. Påføringen sker ved hjælp af en valse, som dypper ned i et bad af smelte og afsætter #t jævnt lag af belægningsmateriale på håndklædets ene side. Håndklædestoffets bredde er ca. 1 m, og den afsatte mængde konditioneringsmiddel har en tykkelse på ca. 0,05 cm over overfladen og nedtrængningen er ca. 0,015 cm under overfladen. Nedtrængningen holdes lille ved hurtig afkøling af smelten umiddelbart efter påføringen. Afkølingen sker ved hjælp af en luftstrøm, der rettes mod det belagte papir, efter at dette slipper fra kontak- 12 147112 ten med belægningsvalsen. Derpå overføres en tilsvarende belægning af kommercielt gummilatexklæbemiddel af den trykfølsomme type på papirets modsatte side til en tykkelse på. ca. 0,02 cm, idet indtrængningen er ca. 0,005 cm. Klæbemidlet kan tilføres som en emulsion eller fra et opløsningsmiddel. I begge disse tilfælde fordampes opløsningsmiddel eller dispergeringsmiddel derfra umiddelbart efter påføringen.

I de tilfælde hvor klæbemidlet kræver opvarmning for at hærde, eller når varme anvendes til fordampning af opløsningsmiddel, kan klæbemidlet for at hindre afsmeltning af konditioneringsmidlet påføres først. Papirbredden opskæres med en kniv og det udskårne, behandlede klæbe-middelpapir opvindes på enkeltspoler, hver med en bredde på ca. 5 cm, idet længden af det konditionerende tape på spolerne er ca. 10 m. Spolerne er kartonrør med en omtrentlig udvendig diameter på 8 cm og en tykkelse på ca. 0,4 cm. Hvis der anvendes 20 cm længder,indeholder hver spole tilstrækkeligt konditioneringstape til 50 anvendelser.

Ved denne foretrukne udførelsesform for opfindelsen monteres spolen af konditionerende tape, indeholdende konditioneringsmiddel på den ene side og trykfølsomt klæbemiddel på den anden side, på en holder af den type, som er vist i fig. 5 . Denne emballeres på passende måde og er klar til forsendelse, salg og brug.

I brug løsnes et papirstykke med en længde på 20 cm fra rullen og afskæres derpå ved hjælp af en kniv eller en skærekant på holderen.

Det anbringes derpå på den forreste kant på en indvendig vinge i den automatiske tørretromle i retning parallelt med tromleaksen. Tromlen drejes derpå således, at papiret er i toppen deraf, og vasketøjet, der skal konditioneres, tilsættes, hvorefter en normal tørringsperiode påbegyndes. Efter 50 minutters tørring slukkes tørreapparatet, og vasketøjet udtages. Det er fri for statisk elektricitet, og føles blødt i sammenligning med en. tilsvarende portion, som er blevet behandlet uden anvendelse af den konditionerende genstand. Det behandlede tøj er ikke plettet og belægningen fastholdes på tilfredsstillende måde på det bøjelige materiale, uden afskalning eller krakelering af konditioneringsmidlet konstateres.

Ved undersøgelse af behandlingstapen efter brug viser det sig, at ca.