DK148119B - Fremgangsmaade til brug ved fremstilling af pressede halmbriketter til fyringsformaal - Google Patents

Description

i 148119

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til brug ved fremstilling af pressede halmbriketter til fyringsformål.

Sådanne halmbriketter kan fremstilles ved formpresning eller ved strengpresning, hvorved der fremstilles meget formstabile 5 briketter, der er velegnede til fyringsformål. Normalt presses sådanne halmbriketter til en konsistens, der stort set svarer til træs.

Den foreliggende opfindelse hviler på den idé, at pressede halmbriketter udgør et velegnet middel til bortskaffelse af 10 slam, navnlig slam der fremkommer ved spildevandsrensning. Så dant slam anbringes normalt i form af bede, hvor der sker en vis afvanding af slammet, indtil det har nået et vandindhold på ca. 30%. Når slammet er afvandet i denne grad, kan slammet afbrændes under anvendelse af fyringsolie. Hidtil har man herunder 15 ikke nyttiggjort denne afbrænding til varmeudvinding, fordi det store vandindholdet i slammet vanskeliggør en udnyttelse af brændværdien af slammets tørstofindhold, og denne bortskaffelse af slammet medfører følgelig et olieforbrug, der ikke udnyttes varmemæssigt, men til gengæld medfører afbrændingen, at 20 mikroorganismer og andre eventuelle sygdomsfremkaldende stoffer i slammet dræbes eller nedbrydes.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er kendetegnet ved, at halmen før presningen tilsættes vandholdigt slam, der indeholder organisk materiale. Herved opnås det, at slammet 25 primært bortskaffes på en fordelagtig måde, og endvidere opnås det, at brændværdien i slammets organiske indhold udnyttes, når halmbriketterne anvendes til fyringsformål. Det har endvidere vist sig, at ved de store pressetryk, der normalt anvendes ved presning af halmbriketter, det være sig formpresning 30 eller strengpresning, fremkommer der en stor varmeudvikling i briketten under presningen som følge af den indre friktion, som presningen giver anledning til, og ved denne kraftige varmeudvikling vil i det mindste en del af slammets vandindhold overgå til dampform. Derved opnås der ikke alene en forøgelse af 35 brændværdien på grund af det i kraft af fordampningen fremkomne formindskede vandindhold, men også.i vidtgående omfang en sterilisering af slammet, således at i hvert fald størstedelen af de farlige mikroorganismer, som slammet måtte indeholde, ødelægges. Slammets vandindhold medfører endvidere, at slammet for- .

148119 2 holdsvis let lader sig blande forholdsvis ensartet med halmen, og derved fremkommer dampdannelsen ensartet fordelt i briketten under fremstillingen, og følgelig udsættes alle dele af briketten for den udviklede damps varmepåvirkning.

5 Ved forsøg, som ligger til grund for den foreliggende opfin delse, har det vist sig, at der opnås udmærkede resultater ved som slam at anvende slam fra spildevandsrensning. Der kan også med udmærket resultat ifølge opfindelsen som slam anvendes slam, der har været anvendt til udvinding af biogas, selv om et sådant 10 slams indhold af organisk stof vil være noget reduceret i forhold til slam, der ikke har været anvendt på denne måde.

Ifølge en foretrukket udførelsesform for opfindelsen kan der hensigtsmæssigt anvendes en slamtilsætning svarende til mellem 10 og 25%, hensigtsmæssigt mellem 15 og 20%, og fortrins-15 vis ca. 17% af halmens vægt. Herunder kan det slam, der tilsættes, have et vandindhold på mellem 25 og 35, hensigtsmæssigt mellem 27 og 33 og fortrinsvis på ca. 30% af det tilsatte slams vægt.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning 20 til de efterfølgende eksempler.

Indledningsvis skal det bemærkes, at de i eksemplerne angivne tørstofindhold er fundet ved tørring ved 105°C under kvælstof i .tre. timer. Aske på tørstof er målt efter indaskning i to timer ved 550°C, hvorefter asken blev befugtet med vand og henstod 25 ved 550°C i én time. Den øvre brændværdi er målt på det tørre materiale under anvendelse af bombekalorimeter DS/ISO 1928.

Eksempel 1 (til sammenligning)

En halmbriket fremstillet uden slam blev analyseret som nævnt 30 i det foregående og havde et tørstofindhold på 93,9%, et askeindhold på TS på 5,62% og en øvre brændværdi på tør prøve på 4120 kcal/kg.

Eksempel 2

Ved dette eksempel blev en halmbriket presset på den for 35 fremstilling af halmbriketter sædvanlig måde, d.v.s. med et pres- 2 2 setryk på ca. 1500 kg/cm (35 t/23 cm ), efter at halm var blevet 148119 3 blandet forholdsvis jævnt med ca. 17% slam med et vandindhold på ca. 30%. Den fremstillede halmbriket blev analyseret og udviste følgende resultater: Tørstofindhold 92,6%, askeindhold på TS 8,28% og en øvre 5 brændværdi på tør prøve på 3940 kcal/kg.

De to eksempler viser, at tørstofindholdet i halmbriketten i eksempel 2 naturligvis er lidt lavere end i eksempel 1, idet ikke alt vandet i det tilsatte slam er blevet fordampet under halmbrikettens presning, men dog en ganske væsentlig del deraf, 10 nemlig mellem 60 og 65%. Askeindholdet er naturligvis også steget af den simple grund, at slammet indeholder en forholdsvis stor mængde uorganisk materiale. Ved forsøget i eksempel 2 blev der nemlig anvendt slam fra spildevandsrensning. Den øvre brændværdi på tør prøve er målt til at være lidt mindre ved halmbriketter 15 fremstillet i henhold til den foreliggende opfindelse end ved halmbriketter fremstillet af ren halm. Dette måtte også umiddelbart forventes, eftersom slammet, også på tør basis, har et større indhold af ubrændbart materiale end halmen. Den fundne forskel bliver imidlertid mere end opvejet af, at man ved frem-20 gangsmåden ifølge eksempel 2 får en større mængde briketter, ud trykt i kg,og dermed en større fyringskapacitet, udtrykt i kcal, ud fra en given mængde halm,end man gør ved fremgangsmåden ifølge eksempel 1.

Det er således ved de to eksempler påvist, at der er 25 sket en nyttiggøring af slammets brændværdi, og dette er sket på en særdeles hygiejnisk og økonomisk måde, idet den i det foregående omtalte vandfordampning og derigennem den i hvert fald delvise sterilisering af halmbriketten er opnået uden anvendelse af andre midler end de midler, der på forhånd skal anvendes ved 30 fremstilling af halmbriketter, nemlig disses sammenklemnings tryk.