DK148491B - Svinefoder - Google Patents

Description

148491

Dyrefoder, som i dag almindeligvis anvendes i husdyrbruget, indeholder en række tilsætningsstoffer med profylaktisk og/eller ernæringsmæssig virkning. Hertil hører bl.a. antibiotika, vækstfremmende stoffer og enzymer. Medens anvendelse af antibiotika og/ eller vækstfremmende stoffer allerede er slået igennem i blandings-fodere af alle typer, anvendes enzymer i praksis ikke i større omfang.

De i det moderne husdyrbrug anvendte foderblandinger er i almindelig- 2 U8491 hed optimeret så vidtgående med hensyn til alle næringskomponenter, at en yderligere forbedring ikke uden videre synes mulig.

Det er kendt, at forskellige antibiotika udviser en vækstfremmende og bedre foderudnyttende virkning, når dyr fodres med et foder indeholdende disse antibiotika.

Det er endvidere kendt, at proteolytiske enzymer forbedrer dyrs udnyttelse af foder og derved bevirker en hurtigere vægttilvækst eller et mindre foderforbrug pr. kg vægttilvækst.

Det har nu vist sig, at ved anvendelse af en kombination af visse antibiotika og nogle specielle enzymer opnås virkninger ved fodring af svin, som ikke kunne forudses udfra kendskabet til de enkelte stoffers virkning.

Opfindelsen angår derfor et svinefoder på basis af kulhydrater, æggehvide, fedtstoffer og eventuelt sædvanlige tilsætningsstoffer, som er ejendommeligt ved et indhold af 5-350 ppm af et af de vækstfremmende stoffer nitrovin, carbadox og olaquindox og en sådan mængde sure proteaser fra Rhizopus rhizopodiformis eller Aspergillus niger med et virkningsspektrum mellem 2 og 6,5, at der haves en enzymatisk aktivitet på 0,05-2,5 mTU/g.

Det vækstfremmende stof nitrovirin fremstilles ved kemisk syntese.

Dets betegnelse ifølge nomenklaturreglerne er: l,5-di(5-nitro-2-furyl)-1,4-pentadien-3-on-amidin-hydrazon-HCl.

Det vækstfremmende stof carbadox fremstilles ligeledes ved kemisk syntese. Det«betegnelse ifølge nomenklaturreglerne er: methyl-3-(2-quinoxalinyl-methylen) . Sumformlen chhioN4°4 og molekylvægten er 262,23.

Det vækstfremmende stof olaquindox fremstilles ligeledes ved kemisk syntese. Dets betegnelse efter nomenklaturreglerne er: 2-[N-(2-hydro= xyethyl)-carbamoyl]-3-methyl-quinoxalin-l,4-dioxid. Dets sumformlen er ci2H13N3°4 og molekylvægten er 263,3.

Egnede sure proteaser fås ved dyrkning af mikroorganismerne og fraskillelse af næringsopløsningerne. Fremgangsmåderne hertil er kendt.

3 148491 I handelen værende foderblandinger er sammensat mest muligt optimalt til de specielle krav, som de enkelte dyrearter stiller. Grundlaget danner kulhydrater, især fra kornkomponenter, majs og lignende. Som æggehvidebærer tjener i første række sojaskrå, fiskemel, dyrekropmel, klid og lignende. Manglende aminosyrer, f.eks. methionin eller lycin kan tilsættes yderligere. Fedtstoffer kan tilsættes i form af vegetabilske eller dyriske fedtstoffer eller affaldsfedtstoffer.

Til legemsopbygningen tilsættes endvidere salte, såsom dicalcium= phosphat, calciumcarbonat og kogsalt. Eventuelt afrundes foderblandingen ved tilsætning af mikronæringsstoffer, vitaminer, ballaststoffer osv.. Også fermentativt fremstillede stoffer, såsom enkeltcelleproteiner fra jordoliefraktioner eller alkoholer, diverse gærarter, algeæggehvide eller andre eventuelt også af affaldsstoffer udvundne stoffer, kan for tiden i betydelig grad være bestanddel af foderrecepten.

Svinefoderet ifølge opfindelsen indeholder ved siden af de sædvanlige bestanddele yderligere 5-350 ppm, fortrinsvis 20-50 ppm af et af de nævnte vækstfremmende stoffer alt efter alderen af dyret og arten af foderblandingen og proteolytiske enzymer i en sådan mængde, at den enzymatiske aktivitet er 0,05 til 2,5 mTU/g, fortrinsvis 0,2-0,5 mTU/g.

Den nævnte koncentration af additiv er beregnet på indholdet i det samlede foder. I koncentrater eller suppleringsfoder ligger koncentrationerne tilsvarende højere. Især anvendes en kombination af et af de nævnte vækstfremmende stoffer og en sur skimmelsvampprotease henholdsvis proteaseblanding. Den dermed opnåede tilvækst henholdsvis forbedringen af foderudnyttelsen er flere procent sammenlignet med de tilsvarende kontrolblandinger, der kun indeholder nitrovin carbadox eller olaquindox.

Kombinationen ifølge opfindelsen af nitrovirin eller carbadox eller olaquindox og enzymer egner sig især i foderet til svineopdræt og svinekraftfoder.

Det vækstfremmende stof sættes hensigtsmæssigt til foderet i form af en forblanding, f.eks. bundet til sojaekstraktionskrå eller uorganiske bærere. Ved anvendelse af melformede fodersammensætninger tilføjes også enzymkomponenten som forblanding. Som bærer- 148491 4 stof fungerer enhver ønsket foderkomponent, f.eks. ligeledes sojaskrå eller en indifferent bærer. Ved anvendelse af damppelleteret foder må tilblandingen af enzymerne ske i egnet stabiliseret form for at undgå en desaktivering som følge af fugtighed og opvarmning under pelleteringen.

Til bestemmelse af enzymenheden (TU) konstateres den proteolytiske aktivitet af proteasen efter det kendte princip ifølge Anson: En egnet fortyndet mængde enzymopløsning inkuberes ved 40°C i 20 minutter med et lige så stort rumfang af en l,2%ig kaseinopløsning, idet denne indeholder 0,6% mælkesyre, 6 mol urinstof og 0,1 mol citronsyre eller eddikesyre. ρΗ-værdien af kaseinopløsningen indstilles på 4,5 ved tilsætning af 2N natronlud. Efter inkubationen tilsættes 0,4N trichloreddikesyre'i rumfangsforholdet 1:1 og bundfaldet, som danner sig, filtreres fra ufordøjet kasein og i filtratet konstateres de ved nedbrydning opståede proteinspaltningsstykker efter en vilkårlig ønsket æggehvidebestemmelsesmetode. Egnet hertil er f.eks. den af Layne i Methode of Enzymologie 3 (1957) side 448 ff. beskrevne fremgangsmåde.

Til hver måleprøve må der udfærdiges en blindværdi, ved hvilken der først tilsættes trichloreddikesyre og derefter kaseinopløsning. Denne blindværdi angiver ved siden af reagenstomværdien den mængde lavmole-kulære peptider, som er til stede i enzymopløsningen allerede før fordøjelsen. Forskellen mellem hovedværdi og blindværdi bliver så ved den anførte metode sanmenlignet med ekstinksionen son en bestemt mængde tyrosin giver ved denne bestemmelse. Denne mængde tyrosin er så et mål for den proteolytiske aktivitet af det foreliggende enzym: En enzymenhed (TU) er den mængde enzym, som af en kaseinopløsning på 1 minut frigør spaltningsprodukter, der har samme ekstinksion som en 1 M tyrosinopløsning. Det er sædvanligt at angive i mTU = 10”^ TU.

Eksempel 1

Til 240 svin i vægtintervallet fra 7 kg til 22 kg blev der givet et identisk sammensat foder, som dog a) var uden tilsætning af vækstfremmende stof eller enzym b) havde en tilsætning på 50 ppm nitrovin eller c) en tilsætning af 0,45 mTU/g sure proteaser fra Rhizopus rhizopodiformis og Aspergillus niger 5 148491 d) en tilsætning af 50 ppm nitrovin og 0,45 mTHU/g sure proteaser fra Rhizopus rhizopodiformis og Aspergillus niger.

Dyrene var opstillet i flade bure med 7 eller 8 dyr. Fodringen skete ad libitum. Med henblik på tilvænning fik alle grupper et identisk sammensat begyndelsesfoder indtil den ovennævnte begyndelsesvægt. Bagefter fik dyrene den egentlige forsøgsblanding.

Gennem regelmæssige vejninger blev bestemt vaskstens forløb og foderudnyttelsen. Ved "foderudnyttelse" forstås forholdet foderforbrug: tilvækst.

Fodersammensætning (%): Æggehvidefoder bestående af 62,5% sojaskrå (44% råprotein), 25% fiskemel 12,5% mineralstof og vitaminforblanding 18

Havre 14

Hvedeklid 10

Byg 28

Hvede 15

Majs 15 100

Resultat a) b) c) d) uden med med med nitrovin tilsætning nitrovin enzym + enzym

Daglig tilvækst 380,6 412,1 385,8 444,7

Foderudnyttelse 2,14 2,12 2,15 2,06

Eksempel 2 216 grise i vægtintervallet fra 6,5 kg til 24,8 kg blev fodret med identisk sammensat foder, hvoraf dog a) var uden tilsætning af carbadox eller enzym b) en tilsætning på 50 ppm carbadox 6 148491 c) en tilsætning af 0,45 mTU/g sure proteaser fra Rhizopus rhizopodiformis og Aspergillus niger d) en tilsætning på 50 ppm carbadox og 0,45 mTU/g foder sure proteaser fra Rhizopus rhizopodiformis og Aspergillus

Dyrene blev holdt i flade bure med 7 til 8 dyr i hvert. Fodringen skete ad libitum. Med henblik på tilvænning fik alle grupper et startfoder med identisk sammensætning. Derefter fik dyrene de egentlige forsøgsblandinger.

Ved regelmæssig vejning blev bestemt vækstforløbet og foderudnyttelsen. Ved foderudnyttelse forstås forholdet foderforbrug:tilvækst.

Fodersammensætning (%): Æggehvidefoder bestående af: 62,5% sojaskrå (44% råprotein), 25% fiskemel 12,5% mineralstof og vitaminforblanding 18%

Havre 14%

Hvedeklid 10%

Byg 28%

Hvede 15%

Majs 15% 100%

Resultat; a) b) c) d) uden med med med carbadox tilsætning carbadox enzym + enzym

Daglig tilvækst 461 g 526 g 391 g 543 g

Foderudnyttelse 2,11 1,98 2,38 1,91

Eksempel 3

Ialt 48 grise blev i halmfri båse på spaltejord fra en begyndelsesvægt på ca. 30 kg i to opfodringsafsnit indtil en slutvægt på ca.

100 kg fodret med identisk sammensatte foderblandinger, som i opfodringsafsnit (I) (30 - 60 kg) var U8A91 7 a) uden tilsætning af carbadox eller enzym b) en tilsætning af 50 ppm carbadox c) en tilsætning af 0,6 mTU/g sure proteaser fra Rhizopus r:_ rhizopodiformis d) en tilsætning af 50 ppm carbadox og 0,6 mTU/g foder sure proteaser af Rhizopus rhizopodiformis.

I opfodringsafsnit II (60 - 100 kg) blev der i de pågældende grupper anvendt følgende additiver: a) uden tilsætning af carbadox eller enzymer b) tilsætning af 25 ppm carbadox d) tilsætning af 25 ppm carbadox og 0,3 mTU/g foder sure proteaser af Rhizopus rhizopodiformis.

Ved regelmæssige vejninger blev bestemt vækstforløbet og foderudnyttelsen. Ved foderudnyttelse forstås forholdet foderforbrug/til-vækst. Fodringen af dyrene skete rationeret (2 gange dagligt) efter DLG-anbefalinger.

Fodersammensætning (%):

Begyndelsesfoder Slutfoder 30 - 60 kg 60 - 100 kg

Byg 20 22

Majs 20 22

Hvede 15 22

Havre 15

Hvedeklid 9 21,5

Fiskemel 7 3

Sojaskrå 12 8

Mineralfoder 2 1,5

Resultat: 30 - 100 kg samlet kraftfoder.

8 148491 a) b) c) d) uden med med med carbadox tilsætning_Carbadox enzym + pr,zvm

Daglig tilvækst 674 g 722 g 685 g 753 g

Foderudnyttelse 3,31 3,18 3,28 3,14

Eksempel 4 I vægtintervallet 11 - 25 kg blev der til 10 grise givet identisk sammensat foder, hvoraf dog a) var uden tilsætning af olaquindox eller enzym b) en tilsætning af 30 ppm olaquindox c) en tilsætning af 0,5 mTU/g sure proteaser fra Aspergillus niger d) en tilsætning af 30 ppm olaquindox og 0,5 mTU/g foder sure proteaser af Aspergillus niger.

Forsøget skete under betingelser, hvor grisene blev holdt på jorden og fik strøet med halm. Fodringen skete ad libitum. Analogt med den i eksempel 2 nævnte metodik blev bestemt den daglige til vækst og foderudnyttelsen.

Fodersammensætning (¾):

Byg 15

Havre ‘ 15

Majs 20

Hvede 10

Hvedeklid 17

Grønmel 2

Sojaskrå 12

Fiskemel 6

Mineralfoder 3 100

Resultat; a) b) c) d) uden med med med olaquindox tilsætning_olaquindox .enzym + enzym

Daglig tilvækst 492 g 530 g 510 g 557 g

Foderudnyttelse 2,05 2,05 2,06 .2,00