DK148614B - Fremgangsmaade til fremstilling af ammoniumlactatholdige blandingerud fra vandige maelkeforarbejdningsremanenser - Google Patents

Description

1486 Η

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af ammoniumlactatholdige blandinger ud fra vandige mælkeforarbejdningsremanenser.

I mælkeindustrien, f.eks. ved fremstilling af smør, ost og kvark og 5 ved mælkeopdelingen ved hjælp af moderne fremgangsmåder, f.eks. ved ultrafiltrering, omvendt osmose og elektrodialyse, fremkommer mange remanenser. Den produktive udnyttelse af de forekommende remanenser, især af valle, udgør et endnu uløst problem. Af miljøbeskyttelseshensyn kan mælkeforarbejdningsremanenser nu til dags 10 kun udledes i spildevandet i begrænset omfang. Da fjernelsen af f.eks. valle fordyrer omkostningerne ved spildevandsrensning, er selv en ikke-indkomstgivende udnyttelse af værdi.

En anden fjernelsesmåde, f.eks. ved inddampning eller tørring, er enten ikke gennemførlig eller er forbundet med højere omkostninger 15 end svarende til slutproduktets værdi på markedet.

Valle indeholder 3,5-5% lactose, 0,7% salte og kun 0,8-1% værdifuldt protein, hvis renfremstilling er så kostbar, at det i almindelighed ikke lønner sig.

Til fremstilling af ren mælkesyre er andre carbon hydrater også mere 20 økonomiske end mælkeforarbejdningsremanenser eller valle. Ved mælkesyrefremstillingen er det desuden nødvendigt at rense mælkesyreremanenserne før indsætning af kulturer og fermentation, dvs. at fjerne fedt, protein og mineralbestanddele helt eller delvis. Der er derfor et behov for en fremgangsmåde, ifølge hvilken mælkeforar-25 bejdningsremanenser på billig måde kan oparbejdes eller forædles til nyttige produkter.

Den foreliggende opfindelse bygger på denne erkendelse og angår en fremgangsmåde til oparbejdning af mælkeforarbejdningsremanenser, hvilken fremgangsmåde opfylder følgende betingelser: 30 1) Fremgangsmåden skal have en stor forædlingseffekt, salgsindtæg ten fra det ved fremgangsmåden vundne produkt skal dække 2

14861A

omkostningerne ved fremgangsmåden, og det vundne produkt skal være godt udnytteligt.

2) Fremgangsmåden skal kunne udføres på ethvert mælkeforarbejdningssted under anvendelse af forhåndenværende anlæg og uden 5 forstyrrelse af de normale arbejdsprocesser. Såfremt yderligere investeringer er nødvendige, skal disse være små, 3) Det ved fremgangsmåden vundne slutprodukt skal være fri for skadelige ledsagestoffer og skal uden vanskelig oparbejdning og rensning straks kunne anvendes.

10 4j De ved fremgangmåden fremkommende biprodukter og remanenser skal kunne fjernes uden væsentlig belastning af miljøet eller kunne recirkuleres i processen.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af ammoniumlac-tatholdige blandinger ud fra vandige mælkeforarbejdningsremanenser, 15 hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der til mælkeforarbejdningsremanenser eller til mælkeforarbejdningsremanensholdige blandinger, som indeholder mælkesyre og/eller lactose og mælkesyre-dannere, hvorhos tørstofindholdet ikke overstiger 18%, og indholdet af mælkesyre og lactose udgør mindst 30% af totaltørstofindholdet, uden 20 yderligere forbehandling, eventuelt under opvarmning eller afkøling og omrøring, sættes ammoniak med en sådan hastighed, at pH-værdien holdes under 6,0, og efter at den ønskede mængde ammoniumlactat er dannet, tilsættes ammoniak til en pH-værdi på højst 6,5, hvorefter den vundne blanding på i og for sig kendt måde eventuelt koncentre-25 res til et faststofindhold på maksimalt 85%.

Dannelse af mælkesyre ud fra lactose er en kendt teknik, og det er endvidere kendt, at der ved tilsætning af ammoniak til mælkesyre fås ammoniumlactat.

Mælkesyrefremstilling ud fra lactose er dog en relativt kompliceret 30 fremgangsmåde, som nøje må overvåges. Af "Einfilhrung in die indu- 3 148614 strielle Mikrobiologie" (Rehm, Springer-Verlag 1971, side 128-131) fremgår det, at man især skal passe på mæikesyredannernes syreføl som hed ved fremstillingen af mælkesyre. Derfor er det nødvendigt løbende at sætte CaCOg eller MgCOg til substratet for i nogen grad at 5 neutralisere det.

Ved den kendte proces arbejdes der under strengt anaerobe betingelser, og det skal påses, at mælkesyren fremkommer i den renest mulige form. Endelig varer fermenteringen 2-8 dage.

Ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse fremstilles der 10 derimod straks ammoniumlactat. Ved den kendte fremgangsmåde fremstilles først mælkesyre, denne isoleres og neutraliseres derefter med ammoniak til dannelse af ammoniumlactat, hvorimod der ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse dannes mælkesyre, som straks neutraliseres med ammoniak. Reaktionsvarmen udnyttes til at 15 holde temperaturen.

I denne form har fremgangsmåden ikke tidligere været kendt og således heller ikke været anvendt i mælkeindustrien til sure mælkeprodukter.

En yderligere fordel ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende 20 opfindelse er, at den kan udføres på det sted, hvor mælkeremanenserne dannes, altså på mejeriet, og den kan udføres på basis af mælkesyredannere, som allerede er blevet anvendt til den forudgående fremstilling af kvark og/eller ost.

Af det ovennævnte litteratursted fremgår det, at den i industrien 25 anvendte proces til mælkesyredannelse tager 2-8 dage. Dette tidsrum er alt for langt for mejerier, da kapaciteten i reglen kun er afstemt efter de inden for 1 døgn forekommende mælke- og sideproduktmængder.

Ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse opnås der 30 følgende fordele: 148614 4 a) den kan udføres på mejerierne, b) den kan udføres med mejeriernes teknik, både med hensyn til udstyr og kultur, og c) den kan udføres inden for den til rådighed værende tid, 5 hvorved der fremstilles et til foder anvendeligt produkt. Ved anvendelse af reaktive nitrogenkilder i udgangssubstratet tilstræbes et vist indhold af ammoniumlactat, hvilket medfører, at der er yderligere indholdsstoffer fra substratet i slutproduktet. Dette er dog fuldt ud tolerabelt til foderanvendelse.

10 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen udmærker sig i forhold til den kendte teknik ved at kunne udføres væsentligt hurtigere og ved, at mælkesyren og derefter ammoniumlactat dannes hurtigere. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan overraskende nok udføres inden for det tidsrum, der er til rådighed i mejeriet, nemlig inden for 24 timer.

15 Den kendte teknik til fremstilling af mælkesyre kan sammenfattes i nedenstående punkter: a) Fjernelse af ledsagestoffer i videst muligt omfang, især protein i valle, altså fjernelse af albuminet ved fældning; b) dannelse af mælkesyre, hvorhos en sænkning af pH-værdien ved 20 fortløbende neutralisation i nogen grad med alkalimetalcarbonater (calcium- eller magnesiumcarbonat) fører til en fortsat udsaltning af uopløselige lactater, når pH-værdien holdes på den optimale værdi; c) isolering af mælkesyren fra de ved processen dannede salte ved 25 omsaltning med stærkere syrer, som derpå frigør mælkesyren, så at denne kan fradekanteres eller på anden måde isoleres i flydende og ren form.

Først derefter kan fremstillingen af ammoniumlactat udføres ved tilsætning af ammoniak.

5 I48614 I modsætning hertil kan fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse sammenfattes i nedenstående punkter: a) Ledsagestofferne i mælken og sideprodukterne kan forblive i reaktionsmediet; 5 b) den dannede mælkesyre neutraliseres uafbrudt og straks ved tilledning af ammoniak i stedet for calcium- og magnesiumforbindelser, hvorved den forbliver i opløselig form, og både pH-vær-dien og den exoterme reaktion virker i positiv retning for reaktionsforløbet.

10 Dette er overraskende, idet man i lyset af den kendte teknik skulle vente, at udfældning af mælkesyren i form af tungtopløselige salte er absolut nødvendig for, at ligevægten ved dannelsen af mælkesyre kunne forskydes i den rigtige retning.

Det overraskende resultat af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er, at 15 selv om der dannes forurenede ammoniumlactatprodukter, kan disse anvendes til foder, og at fremgangsmåden med sin væsentligt simp-lerede udformning kan udføres i mejeriet med det forhåndenværende udstyr og den forhåndenværende kultur på meget kort tid.

Den ulempe, at der ikke dannes et rent stof, og at produkterne der-20 for ikke kan anvendes til føde for mennesker, udlignes ved, at det vundne, urene produkt med fordel kan anvendes til dyr på grund af de yderligere "forurenende" indholdsstoffer og kan anvendes til drøvtyggere som erstatning for olieholdige skrå, fx sojaskrå.

Da fremgangsmåden i denne simple form er mindre kostbar end de 25 hidtil anvendte metoder, er det muligt at opnå en tilstrækkelig udnyttelse af mælkeremanenser, selv om dyrefoder er en prismæssigt mindre tillokkende afsætningsmåde.

£ 148614

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der som udgangsmaterialer anvendes alle typer mælkeforarbejdningsremanenser, som fremkommer ved fremstillingen af smør, ost og kvark og ved mælkeopdeling ved hjælp af moderne fremgangsmåder såsom ultrafiltrering, omvendt osmose eller elektrodialyse. F.eks. kan man anvende mælkesure valler, søde valler og osteløbevaller, der eventuelt også kan være nitrat-holdige, eller sådanne valler tilsat mælkesukkermelasser, mælkesukkervand eller remanenser fra ultrafiltrering, omvendt osmose og elektrodialyse. Det foretrækkes at anvende mælkesure valler uden yderligere forbehandling. Med hensyn til de anvendte udgangsstoffer er der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen næppe nogen begrænsninger. Således kan man anvende permeat eller filtrat eller restvand fra elektrolyse sammen med mælkesure valler. Det er kun vigtigt, at det samlede indhold af mælkesyre og lactose, beregnet på totalsubstratets tørindhold, ikke ligger under 30%.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen finder en fermentation sted, hvorhos fermenterne, dvs. især mælkesyredannerne, allerede forekommer i mælkeforarbejdningsremanenserne. Eventuelt kan man dog også sætte yderligere mælkesyredannere til mælkeforarbejdningsremanenserne eller blandingerne.

Ved fremstillingen af spisekvark og tykmælksost benyttes, alternativt til udfældning af ostestoffet med osteløbeferment, også mælkesyredannelse via dyrkede, til udgangsmælken satte mælkesyre-dannere. Egnede kulturer er til rådighed for fagmanden. Betingelserne ved fermentationen er ligeledes kendte for fagmanden. Ved denne fermentation finder der hurtigt en livlig formering af kulturerne sted. Den dannede mælkesyre trækker calciummet ud af casein-fraktionen. Derved koagulerer caseinet og udfælder, og spisekvarken eller tykmælksostekoagulatet kan fjernes, f.eks. fracentrifugeres.

Ved denne fremgangsmåde fås der som rest en mælkesur valle med en pH-værdi mellem 4,7 og 4,5, et tørstofindhold mellem 5 og 6% og en SH-værdi på 15 - 30 (en SH-værdi svarer til 0,0235% mælkesyre i den undersøgte væske). Hvis man antager, at vallen har et tørstofindhold på 5,5% og en pH-værdi på 4,5 og en SH-værdi på 25, kan mælkesyreindholdet beregnes til 0,588%, hvilket svarer til 10 - 11%, beregnet på tørstofindholdet.

7 148614 Før i tiden har man tilsat mælkesyredannere for ved calciumfortræng-ning at udfælde ostestoffet.

Denne fremgangsmåde til caseinudfældning er særlig fordelagtig til kvantitativt at fremstille mælkesyre, når fermentationsproduktet mælkesyre løbende fjernes kvantitativt som ammoniumlactat ved hjælp.af ammoniak, hvorved der fordelagtigt og overraskende nok fås en proteinkilde til drøvtyggere.

Vallen kan direkte anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Det er dog vigtigt at passe på, at de anvendte kulturer ikke taber deres virulens og dermed 'deres evne til at danne mælkesyre. Kulturernes virulens går tabt ved lave pH-værdier. Hvis man lod den tilbageværende valle henstå, ville pH-værdien falde til et område på under 4,0 og endnu lavere. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det derfor vigtigt straks at viderebehandle vallen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og især at passe på, at pH-værdien ikke falder.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen lader man- de i mælkeforarbejdningsremanenserne, især i den mælkesure valle, tilstedeværende mælkesyredannere være og passer på, at pH-værdien holdes under 6, fortrinsvis under 5,5 og navnlig i området mellem 4,3 og 5,3.

Dette foregår ved, at man neutraliserer den dannede mælkesyre kontinuerligt ved tilledning af ammoniak. Almindeligvis tilføres ammoniakken skånsomt, og det foretrækkes at anvende sædvanlig ammoniak med en koncentration på mellem 20 og 25%, fortrinsvis 24 - 28%.

Der kan dog også tilledes gasformig ammoniak i findelt form. Tilledningen af ammoniak foretages på en sådan måde, at pH-værdien i reaktionsblandingen holdes under 6. Hvis pH-værdien holdes på en værdi, som ligger over 6,0, er der fare for, at der fås en pH-værdi, hvor omsætningen standser.

Neutralisationen af mælkesyren med ammoniak forløber praktisk taget kvantitativt under dannelse af ammoniumlactat, så den tilsatte mængde ammoniak er et mål for den dannede mælkesyre. Reaktionen er exoterm, og ved ammoniaktilsætningen kan også den optimale temperatur holdes. Ved ammoniumlactatdannelsen fjernes det ved fermentationen g 148614 dannede produkt, nemlig mælkesyren, og det undgås, at pH-værdien synker. Ved tilledning af ammoniakken kan således pH-værdien og den fermentative aktivitet i kulturen styres. På denne måde beriges den vandige mælkeforarbejdningsremanens med ammoniumlactat.

Ved fremgangsmåden skal der ikke oparbejdes bakterielle næringsstoffer, men ved fremgangsmåden skal lactose omdannes til mælkesyre. Derfor fjernes der kun lidt energi fra de tilstedeværende næringsstoffer. Alt i alt sker der ingen tab af tørstof ved fermentationen, som overvejende forløber anaerobt. Ved tilsætningen af ammoniak forhøjes derimod tørstoffets totalbalance. Til mælkesyreforarbejdningsremanenserne eller blandingerne kan der eventuelt også sættes en svovlkilde.

Normalt har de ved mælkeforarbejdningen fremkommende remanenser en temperatur, som er optimal for fremgangsmåden. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes remanenserne derfor fortrinsvis i den form, hvori de fremkommer, og i almindelighed er det heller ikke nødvendigt at opvarme dem. Hvis fremgangsmåden afbrydes, eller hvis remanenserne allerede er afkølet, kan man eventuelt opvarme på i og for sig kendt måde til en temperatur mellem 25 og 60°C, fortrinsvis 25 - 45°C. Den anvendte temperatur afhænger af de anvendte kulturers art.

De egnede mælkesyrekulturer er kendte i mælkeindustrien og leveres fra forskellige laboratorier. Fermentationsprocessen forløber praktisk taget anaerobt. Valget af kultur må træffes på grundlag af de til rådighed stående valler. Principielt kan kulturerne være mesofile (25 - 35°C) eller termofile (35 - 45°C). I princippet må det kræves af kulturerne, at de er udpræget hurtige og kraftige mælkesyredannere (homofermentative). Dannelse af andre produkter er uønsket.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen spaltes et molekyle mælkesukker (lactose) i to molekyler mælkesyre, og denne mælkesyre reagerer med ammoniak under dannelse af ammoniumlactat, hvilket illustreres i den nedenfor anførte reaktionsligning:

U86U

y CH, CH,

I I

CH .....OH + NH, -> CH-OH

I I

COOH COONH4

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen dannes ammon iuinl act at, og ammoniumlactat er ved en pH-værdi på 5,5 - 6,5 så godt som helt stabilt. Ammoniumlactat kan udnyttes som proteinkilde ved opfodring af dyr, især af drøvtyggere. Nitrogenindholdet i ammoniumlactat ligger på 13%. Til beregning af proteinværdien i dyrefoderstoffer multipliceres med faktoren 6,25. På denne måde fås en proteinværdi i ammoniumlactat på 81%. Ammoniumlactat hører fysiologisk til gruppen af NPN-forbindelser.

I sammenligning med andre NPN-forbindelser, f.eks. urinstof, biuret og monoammoniumphosphat, har ammoniumlactat en betydelig energiværdi, der stammer fra lactatandelen. Ammoniumlactat har ved opfodring af dyr og især ved opfodring af drøvtyggere den store fordel, at det på grund af sin NH4~gruppe er mindre toxisk end f.eks. andre NPN-forbindelser, f.eks.urinstof.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen foretages tilsætningen af ammoniak direkte og bestemmes af den mælkesukkermængde, som skal nedbrydes via mælkesyrer og ammoniumlactat.

Denne mængde kan indstilles vilkårligt. Almindeligvis foretrækkes det at fremstille slutprodukter med en proteinværdi, der ligner proteinværdien i værdifulde foderstoffer, f.eks. soyaskrå. Soyaskrå indeholder 40% protein og 700 STE (stivelsesenheder). Tørstoffet i mælkeremanenser, især mælkesure valler, kan have 685 STE og 11 -12% protein. I sammenligning med soya mangler der derfor ca. 30% protein. 30% protein ville i form af ammoniumlactat forudsætte 37% af dette stof. Da lactatet udgør ca. 84%, og ammoniakandelen udgør ca. 16% af ammoniumlactatet, må ca. 31% af valletørstoffet af lactose nedbrydes til mælkesyre. Valletørstof indeholder i snit 75% mælkesukker eller lactose. I mælkesure valler eller lignende remanenser er allerede en del nedbrudt, og derfor er det kun nødvendigt 10 148814 at nedbryde den nødvendige rest. Denne mængde bestemmes tilstrækkelig nøjagtigt og korrekt til praktisk anvendelse via det effektive forbrug af ammoniak eller ammoniakvand. Når denne mængde, som i forvejen er beregnet, er forbrugt, kan processen standses.

Dette opnås erfaringsmæssigt ved at tillede yderligere ammoniak eller ammoniakvand til indstilling af pH-værdien på mindst 5,5, dog højst 6,5. I praksis forløber neutralisationen under dannelse af åmmoniumlactat i et pH-område mellem 4,0 og 5,0.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der eventuelt omrøres, men dette er dog ikke ubetinget nødvendigt. Hvis man anvender gas-formig ammoniak, tilledes den gasformige ammoniak som gas, hvorved reaktionsblandingen holdes i bevægelse.

Efter endt fermentation kan reaktionsblandingen inddampes simpelt på i og for sig kendt måde. Der koncentreres fortrinsvis til et tørstofindhold på 25 - 50%, især til 33%. Det er dog også muligt at fremstille højkoncentrerede koncentrater, f.eks. med maksimalt 80% tørstof. De vundne koncentrater kan oplagres i lange tider.

Ved oplagring dannes intet bundfald. Koncentraterne kan opbevares, transporteres og håndteres, uden at de sønderdeles.

Produkterne kan opfodres i dyrene direkte som de er, dvs. uden koncentrering. Det er også muligt at anvende produkterne eller koncentraterne til fremstilling af blandingsfoder. F.eks$ kan kendt, tørret skrå af alle typer kraftfoder blandes eller forarbejdes med de ifølge opfindelsen fremstillede produkter eller koncentrater deraf, f.eks. under anvendelse af melasse eller fiskepressesaft. Hvis produkterne sættes til skrå, fås et kraftfoder, som er støvfrit, som kan presses, og som er beriget med næringsstofferne i koncentraterne. Kraftfoder må maksimalt kun indeholde 14% vand. Til fremstilling af kraftfoder kan man derfor enten anvende et højkoncentreret, ifølge opfindelsen fremstillet koncentrat, eller man kan efter fremstillingen af kraftfoderet på i og for sig kendt måde indstille vandindholdet.

11

U86U

Fermentationen og neutralisationen kan også foregå ved højere tørstofindhold end ved de native mælkesure valler og remanenser, ved hvilke tørstofindholdet normalt ligger mellem 5 og 7%. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan udføres med tørstofindhold på 11 - 13%, uden at fremgangsmåden bliver påvirket i negativ retning. Først i området mellem 15 og 18% går fermentationen i stå.

Det er således muligt at spare fermentationsrumfang ved at foretage en sammenblanding af forskelligt koncentrerede remanenser i vilkårlige andele. Der er kun det krav, at andelen af mælkesyre og lactose i tørstofindholdet ligger over 30%, og at totalkoncentrationen ikke overstiger 18%.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan udføres i de beholdere, der i forvejen er bestemt til opbevaring af remanenserne. Som yderligere indretning skal der kun indrettes et kredsløb, med hvilket fra beholderen via en doseringsindretning til ammoniak eller ammoniakvand foran sugesiden af pumpen ved hjælp af denne pumpe de flydende, sure valler eller remanenser løbende kan udtages og igen pumpes ind i beholderen. Et ofte forhåndenværende røreværk i sådanne beholdere understøtter den ensartede fordeling i hele mængden.

Forløbet af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er grafisk illustreret på tegningerne.

I fig. 1 er vist forsøgsresultater, som er opnået i eksempel 1 under anvendelse af termofile kim.

I fig. 2 er vist forsøgsresultater, der er opnået i det følgende eksempel under anvendelse af mesofile kim.

På tegningerne er på ordinaten angivet pH-værdien og temperaturen i °C, og på abscissen er angivet tiden og tilsætningen af ammoniak i kg (som ammoniakvand). Den optrukne linje viser forløbet af pH-værdien, og den stiplede linje viser temperaturforløbet.

I den nedenfor anførte tabel er angivet sammensætningen af forskellige mælkeforarbejdningsremanenser. Tørstofindholdet er i hvert tilfælde angivet i %, beregnet på væsken. Det fremgår af tabellen, at de forskellige mælkeforarbejdningsremanenser har tørstofindhold på mellem 5 og 40%.

12 1486 14 I tabellen er endvidere angivet sammensætningen af tørstoffet i %, hvorhos procentangivelserne er beregnet på tørstoffet, dvs, tørstoffet er angivet som 100%.

13

14861A

i 04 o in o o

Q) Η Π rH VO H

m li III

id _ on) oo m m o m PS h m <sp ri 0) V) •P >, in in φ (I) 04 m r-4 m o)

4- 1,¾ I II

0 r—t +4¾ in h in in g 5- i •Θ.

P _ (D O o o o o 4-4 0) in (Ti ^ σι id 0

+> Il III

tp υ C td o o o o o •H |j mm m h oo C +> ffl i tn o

Cl i-lr-' 0) O +j g 1 H Ή di g ft C s + (di i -— + + + ω a> c & + + + + + Λ! -η c κ χ <ν <υ η +J tn ·η

C

•η ^ m ο 0) Η 04 ι-4 00 +> ft ρ Ο « II I 0 1 Η Μ w ft tu Ο, η in in in ί1 n od) i—i i—i (3 «

Eh

dP

«, m ο ο o M-ι 1^ Γ0 H 1-4 "Sf 0

+4 II III

in p mm m in o ·& Ol 04

EH

P I

c u

tn ed I

I (D H -P i id x tn o i a) p o O’ h id h S p 4h h * c Hi P dl II 44 (Dr-104 •H Q M-l ΊΟ P Η λ ^ Ή Cl β ·Η 4-4 ·Η +4 +4 ·Η Γξ) ν^ϋιββιμ Π) 0> Η τη <ϋ+4β.Η·Ηπ)~0β Όγ-Ι (U Ρ(|)·γΙΦΦΡ|446·γ| β -Ρ

,β HP|H+4+)-p(dPP rd-P

Ρ ιΰ,ΜΗΟΟΗΟΦΟ) > ω

id >C-HMPCgftin-'PB

u .Mw+jftft— i-i—ptuiDa)

O P 4-1 M <D <U (D H III 4i H

4-4 IdldEdHiJiftfllD^^P

(D > (D Ηβ'-'βί-ιΗΡΟ) x ^'p'id-H ιΰφΐΰιηιηΡ

Hin <D<D4H(U>Hr^>fl-H(D0CD

¾ β in H (D Η ΗΟΐ-Ρ-ΡΌ,^-Ρ-Ρ S (D -HHtnHld-HCHgOHOtn

C ftid0<dP+4-Pid<DpfBid<D

(Did (η^-Ρ^ΉΐηριχιΌ-ΡείΗΡι ft é ^ 0) θ'-'s /—N, Η·“Ν eh u < cq α q w ,, 148614 14

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere ved nedenstående eksempler:

Eksempel 1.

I en tank hældes 10.000 liter normal spisekvarkvalle.

Spisekvarkvallen har et tørstofindhold på 6,0%, en massefylde på 1,025 og en pH-værdi på 4,6. SH-værdien i spisekvarkvallen er 18. Indholdet af mælkesyre i væsken andrager 0,423%, og mælkesyreindholdet i tørstoffet andrager 7,05%.-

De 10.000 liter spisekvarkvalle svarer således til 10.250 kg eller et tørstofindhold på 615 kg. Tørstoffet indholder i alt 75% mælkesyre og lactose, hvilket svarer til 461 kg.

Således skal 35% lactose i tørstoffet omdannes til mælkesyre? dette giver 215 kg mælkesyre, hvilket svarer til, at der derudaf dannes n kg/90 x 107 - 256 kg ammoniumlactat.

Forskellen (ammoniumlactat minus mælkesyre) svarer til et forbrug af ammoniak på 41 kg, hvilket svarer til et forbrug af 25%'s ammoniakvand på 164.kg eller, ved en massefylde på 0,91, på 180 liter. -

Til omdannelse af lactosen til mælkesyre tilsættes volumetrisk eller vægtmæssigt små mængder ammoniak, chargevis, i små partier. Tilsætningen kan eventuelt også styres elektronisk.

Efter begyndelsesindstillingen holdes pH-området (pH min/max) på 4,5 - 5,5. Ved anvendelse af termofile kim holdes temperaturen ved 40 - 45°C; hvis der derimod anvendes mesofile kim, holdes temperaturen ved 25 - 35°C. Temperaturangivelserne henviser til minimale og maksimale værdier.

Efter forbrug af den beregnede mængde ammoniakvand indstilles pH-værdi-en på 5,8, og det vundne fermentationsprodukt inddampes til et koncentrat med et tørstofindhold på 33%.

148614 15

Derefter indstilles pH-vaerdien i koncentratet på 5,8 ved hjælp af ammoniakvand.

Hvis der gås frem som ovenfor angivet, kan lactosen praktisk taget omdannes kvantitativt til ammoniumlactat.

Der fås 1988 kg svarende til 1725 liter af et flydende, gulbrunt koncentrat. Slutproduktet smager surt.

Eksempel 2 og 3.

Der gås frem som beskrevet i eksempel 1, og der anvendes i stedet for normal spisekvarkvalle i forvejen inddampet spisekvarkvalle (eksempel 2) eller en valleblanding af de i ovenstående tabel angivne bestanddele A) - E).

Eksempel 2 Eksempel 3

Fofinddampet Valleblanding spisekvark- af A) - E) valle_ Tørstofindhold, % 12,0 9,0

Massefylde 1,045 1,030 pH-Værdi 4,3 4,3 SH-Værdi 35 % mælkesyre i væsken 0,8225 % mælkesyre i tørstoffet 6,85 10,0

Lactose med 35% tørstof nedbrydes fermentativt til mælkesyre ved kontinuerlig neutralisation med ammoniakvand som beskrevet i eksempel 1. Derved dannes (35/90 x 107) = 41,6% ammoniumlactat med en proteinværdi på (x 0,81) = 33,7% tørstof.

1) Beregning efter mængde: 16 148614

Eksempel 2_Eksempel 3 tankindhold liter 15-000 20-000 massefylde 1,045 1,030 svarer til kg 15.675 20-600 tørstofindhold (TS) = kg 1881 1854 indhold deri af lactose + mælkesyre/TS i % 75 45 svarer til kg 1411 834 at omdanne er der 35%/tørstof lactose i mælkesyre (praktisk taget kvantitativt ens) svarer til kg 658 649 deraf dannes ammoniumlactat (n kg/90 x 107) i kg 782 772 forskellen (ammoniumlactat minus mælkesyre) svarer til forbruget af ammoniak, hvilket er i kg 124 123 dette svarer til et forbrug af ammoniakvand (opløsning) med 25% NH3 på kg 496 492 eller (massefylde 0,91) liter 545 541 2) Udførelse af fermentationen og neutralisationen.

Tilsætning af ammoniakvand, volumetrisk eller vægtmæssigt, i små partier, chargevis, eller ved elektronisk styring.

Eksempel 2_Eksempel 3 pH-område (efter begyndelsesindstilling) pH min/max 4,8-5,8 4,0-5,0 temperaturområde (afhængig af kimart) termofil °C min/max 40-45 40-45 mesofil 25 - 35 25 - 35 efter forbrug af den beregnede mængde ammoniakvand indstilles pH-værdien på 5,8 6,2 fermentationsproduktet inddampes til koncentrat med TS% 40 75