DK148685B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 2-substituerede 4-(4-(2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl)-1-piperazinyl)-6-methylpyrimidinderivater - Google Patents

Description

148685 i

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 2-substituerede 4-[4-(2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5-pyridylmethyl)-1-piperazinyl]-6-methylpyrimidiner med den i kravets indledning anførte formel I eller terapeutisk acceptable salte deraf, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

De omhandlede forbindelser og deres terapeutisk acceptable salte er særlig bemærkelsesværdige ved deres anti-atheroma-virkning, der som helhed overgår virkningen af kendte standardforbindelser, såsom acetylsalicylsyre og salte deraf, ethyl-p-chlorphenoxyisobutyrat, nicotin-syre og salte heraf, 2-methyl-2-[4-(4'-chlorbenzoyl)phe-noxy]-propionsyreisopropylester samt 2,6-bis(diethanol-amino)-4,8- dipiperidinopyrimido-[5,4,d]-pyrimidin.

En række forsøg har demonstreret, at de omhandlede forbindelser udviser en særdeles gunstig virkning på: (a) den vasculære og parietale karakter af atheromaen (ødem-test på rotter med ovalbumin og carrageenin; sænkning af rotters kapillarpermeabilitet), (b) blodpladernes karakter (blodpladernes klæbeevne in vitro; blodpladernes agglutination in vitro mod collagen, adrenalin og adenosindiphosphat; blodpladernes agglutination in vivo på hamsteres kindposer), og (c) den fibrolipide karakter (triton-prøve af trigly-cider og cholesterol på rotter og eksperimentelle hyperlipemia- og hypercholesterolemia-prøver på kaniner).·

Ved de sidstnævnte forsøg med kaniner bemærkes det eksempelvis, at de dyr, der er behandlet med en forbindelse fremstillet ifølge opfindelsen, udviser en formindskelse i total lipid, der ligger under de værdier, der blev 2 148695 fundet hos kontroldyrene, hvorimod de dyr, der kun fik den hyperlipide kost uden behandling, udviser en meget betydelig lipæmi. Dette fænomen optræder eksempelvis ikke ved behandling med ethyl-p-chlorphenoxyisobutyrat.

Ued triton-prøven er den beskyttelse, som de omhandlede forbindelser giver, tre gange så god som den beskyttelse, der med samme dosering opnås med ethyl-p-chlorphenoxy-isobutyrat og 2,6-bis-(diethanolamino)-4,8-dipiperidinopy-rimido[5,4,d]pyrimidin, og den kan sammenlignes med den virkning, der opnås med nicotinsyre. Dette fremgår af den følgende tabel: 3 148685 h ω •π ω ·η μ r- oo co ω ο t~~ μ ιλ ι-λ <f

ιΗ >. I I I I I

ω χ σι ω ·η σ Μ c ι— «Η ε------ U Ή Ο Ο <4- fn ω 03 -*-1 CM ΙΛ ΟΊ ιΛ

•Η ω _| VO CM ι-Η CM

> ω ι ι ι ι ι -μ Ή c ο ω s: α cj □ μ.______ Ο. Ό => 3 u -1 ΓΗ ? ι-Η ι-Η ΙΛ ΙΛ ΙΛ 0)' π] Οι ι—i CM CM ΙΛ go -tf 1 1 1 1 1 CO jj o u______ h- _ /-> /—s CT> . ....

o o o o o \ · ....

cn Q Q Q Q Q

g W *W* W S_/ '—' „ O o o o o ω o o o o o •Η ΙΓΙ ιΛ ιΛ ΙΛ m co o __Q______

4J I II

(t I 'H rH ι—I

u ro T3 i s s I > JZ I -H H- ^ (D U +j -P CD μ ·Η ·Η co o σ ω ·> >. ι eH _o *h <) o. i—ι ω ω ω m jiotjiotj ρω ω

® OCO'—^C * C >, Η Η Η N

T3 I -H I O -ri <ί -H co ω ω c a>racO»xicT3*'D·

•Η I X ·Η ·Η ·Η ΙΛ ·Η ·Η C CO C CO

n rHOjQEhi—ιε-μ-Η^-Η^ 7j >.cinj®o-HOja®xj<u ” X:a)VOiHQ.OPOP n o +1 .c ^ο·Η·π>.·Ηοωοω

L·. OQCMCaEQZli.O'lL.O

148685 4

Forbindelserne ifølge eksempel 1 og 2 egner sig bedre til klinisk anvendelse end nicotinsyre, fordi sidstnævnte forbindelse giver anledning til "flushing" (pludselig rødmen), hvilken ulempe ikke optræder med forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen.

Forbindelsen fra eksempel 2 samt salte heraf ses at være mest virksomme, og de har vist sig at have særdeles tilfredsstillende virkning inden for samme terapeutiske område, sådan som det eksempelvis er undersøgt ved følgende forsøgt (d) Indvirkning på lipid-parametrene hos normale rotter (fremgangsmåde angivet af K. M. Baggaley et al., J.

Med. Chem., 20 (11), 1388-93 (1977)).

Når forbindelserne indgives til normale rotter, nedsætter de ikke mængden af cholesterol og total lipid, i modsætning til 2-methyl-2[4-(4'-chlorbenzoyl)phenoxy]-propionsyreisopropylester. Dette er en væsentlig fordel, som ses af følgende forsøg:

Der anvendes Wistar-hanrotter (vægt 280 g) i 4 grupper på hver 10 dyr. De behandles dagligt med testforbindel-sen i 3 dage (peroral indgivelse). En fjerde indgift gives en time før blodudtagelse, og efter udtagelse og vejning af leveren måler man indholdet af cholesterol, lipider (total) og bilirubin i plasma.

Testforbindelserne indgives imængder på 10 mol/kg/. dåg. Resultaterne fremgår af tabel 2: 148685 5

Tabel 2

Forbindelse Cholesterol g/1 Total lipid g/1 Bilirubin g/1

Kontrol 0,59 1,81 3,26 2-methyl-2-[4-(4'-chlorbenzoyl)phe-noxy]propionsyre- isopropy lester 0,44 1,16 2,21

Forbindelse ifølge eks. 1 0,55 1,65 3,30

Forbindelse ifølge eks. 2 0,56 1,78 3,54 (e) Indvirkning af dyslipemia, fremprovokeret ved faste hos kaniner (fremgangsmåde beskrevet af C. B. Ammerman et al., Am. 3. Phys. 200, 75 - 79 (1968)).

Fasten inducerer en stigning i indholdet af triglycerid, cholesterol og β-lipoproteiner i kaninens blod.

Hos dyr, der er behandlet med en forbindelse beskrevet i eksempel 2, forbliver disse faktorer faktisk normale, hvorimod kun indholdet af cholesterol og β-lipoprotein forbliver normalt hos dyr, der er behandlet med 2-methyl- 2-[4-(4'-chlorbenzoyl)phenoxy]propionsyreisopropylester.

Indholdet af triglycerid øges derimod voldsomt (mere end indholdet hos fastende, ikke-behandlede dyr).

Dette fremgår af følgende forsøg:

Der anvendes 5 grupper på hver 8 kaniner, som sættes på 5 dages vanddiæt, hvilket fremprovokerer en forøget 6 143695 biosyntese af cholesterolet i leveren. Dyrene behandles perorali; me J t es tPorLindel sen U»g l - i), hi/mftm blodet udtages (dag 6) dg analyseres, og leveren vejes.

Der anvendes både fastende og ikke-fastende kontroldyr.

Forbindelserne afprøves i koncentrationer på 10-^ mol/ kg/dag.

Resultaterne fremgår af den efterfølgende tabel 3: 7 148685 (Λ Ρ •Η C Ό 5» > Ο Ρ Ό -Ρ Ρ Ο I Ρ C -Ρ -C 0 0 Ο ø ø ρ ¢- ό ρ ^ Ο ·Η Ο C -Ρ Ν <Τ<Γ ο ρ α- rH ω c νο cm ρ

Μ CD «Η -Ρ Ο 11+ I I

α > ρ -ρ υ) ' 1 + ’ ρ ....... "' "'1 ω ω Ρ ~ ·Η C Ό I 3η Τ3 > ο «Η 0) ω Ό •Η +J ·Η Ο D Η Ρ C -Ρ jC C Ο m ø ø ρ p ø ρ ® Ο ·Η Ο -Ρ +j m °OPt»-rHl/)C .Λ rj mr>.

>* p CO ·Η CO Ο V0CM

Ρ Ο. > »H 4-> <k- 2É KV Ή Ή Ο)__I + + Μ__+ *Η Η Ρ \

Η CD

CM CO -3- is ο\ \ο r- co η ο ο ρ ο ο ι -ο----- I *Η I γ-4 +J Ρ ·Η *Ό 0 0 Ο C CD Ρ <Ρ Ό Ρ 0) > C Ο C -Ρ Ο Ο .C Ρ 0 C . _ rf-ffj Ο </> Ρ Ρ Ρ ·Ρ Ο Ό ^ ® ρ «Η +J Ο +j to KV <ΙΛ α > cd «»- __„ ιιι ιι ρ I i > ω ι ·η ø ø *σ c +J ρ -Η Ό ^ Ό Η .. C CD Ρ J* C Ο 2 0 > C Ο Ρ 0 Ρ ^ Ο Ο .C Ρ -Ρ mKN __i

•POØPPPWC CO KV P

n p P +> O P 0 O N O P 0\

μ,Ο.><0<»-4-><Ρ^ CM CM Ρ UV

CL I + + + +

Ρ -P I Ό P

J2 +J r-| *D P S

^aCDCOO) ^ I o e p x e ^ ^ ^ UV ·« * - Is* X «. o\ <i o r-«. γ·** p o tn KV -. ' 1" -s}· -Η <-H Ρ Γ-* CO c ' --- 1 — '" ........... —' ' * .J P C Ό 0

ΓΓι > O Ρ -P

£ +j ρ o co ι ρ 00 c -P .c ø c >.

«C 0 ffl P *P □ Ό

k. . o p o r—I

/t« o Ρ *P H O fyj rt\ CM

« P 0 P 0 P ™ SS

•P Q. > ·Η +J T3 +J < V.

o ___. Ill II

4-5 (J) P

P C Ό I >.

Ή > O P 0 0 Ό O +> P O Ό «Ρ f, C -P JZ C O ΙΛ S g .¾ g -H £ £ trtco m2 4J o H “I- >H lDC Ή < 00·^ 0] Ι-ι <ϋ ·Η 10 O I + + + + dj a > ·Η -Ρ »- .¥ lp _ - - ------ ---------— ι II I '

O

5 -

N ΙΛ VO Is* VO

ON KV KV VO KV

I ° W ^ Ρ P .

>. , - !*.¥—< ω.....— —— —

I Ρ P *D P

0 O C 3h I p 4- P 0 Ό

+J p P +> P

C 0 P +J W O knw\ ω > ø p 'O kv kv

u C Ό **- +J P VO P P

o « O p C ι ι ι || , . p «Η P O 0 O 1 ' ti a > + £ ^ ^ ________ ; ————‘ ^ w . w 0 > > > P 0 (Λ « S Μ § ^ ^ ^ ^

fjpø KV CM CM CM CM

i—I

u <t i m i > u c > ή cg c Ό I (D X I <U · fl) aj<-) rmjdo o m in in in +JO >IWC,H H J H Ji (nnmO>-<o<u 'Q.niu(uø<u aj-P‘Or-i>,!-i-c::0<DO Ό ft-cco^£Q.°t04->ca>caj o Φ H +J o Λ „ ·η in ·η ο ·η σ ω -ρ -υ ω ΐ"Η“·(ϋω^3>ΗΛΜ (0 C Ε - >>P(-lt-HHSW®

fJ-U) qJ L_ ·Η U- *H

i----—.-—---- 148685 8

Toxicitet

Toxiciteten af forbindelser beskrevet i eksempel 1 og 2 er undersøgt per os hos rotter og mus. Ingen dødelighed hos mus ved maksimumdosis 4 g/kg og 20S dødelighed hos rotter ved maksimumdosis 3 g/kg. Disse tal bekræfter den lave toxicitet af de omhandlede forbindelser.

Dosering - formulering

Til menneskelig terapi ligger den virksomme dosis per os på 1,5 - 10 g aktiv forbindelse pr. dag. Foretrukne fremstillingsformer for disse midler er tabletter og gelatinekapsler med 0,25 - 1 g aktiv forbindelse.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres ved de følgende eksempler: EKSEMPEL 1

Bis-2,4-[4-(2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5-pyridyl-methyl)-l-piperazinyl]-6-methylpyrimidin

Reaktionsskema: H3C CH3 ch ^f^0>CH2 H2C/CS^ 3 H3^0 I /""Λ ||*7 / \ i ] CH3

\^·γ CH2_N N-!^ _Cl + HN N-CH2—(c2H5>3N

H^e—Ic' J ^^ N ^ ^ L CH, ^

J N N

148685 9

CEL

Η3<Χ ^ I h c^0^CH3 H3C O Γ /—\ fl f / \ 3 yV c« h^, »-ch2-jt hci -» ·,ΑΧ w ‘ w tA· CH, I ch2oh

,ch2oh _ AA

A /\ I I / \ A.

HO-,<^N_CH0-N N-!L -N N-CH^ SN—OH

ΛΓ w * w U1^ I en 10 liters beholder udstyret med opvarmning, køling og omrøring anbragtes 277 g (1 mol) 0,0'-isopropylidenyl-Z-methyl-J-hydroxy^-hydroxymethyl^-dSI-piperazinyl-methyl)-pyridin, 3 liter tør acetonitril, 404 g (1 mol) 2-chlor-4-[4-(0,0'-isopropylidenyl-2-methyl-3-hydroxy- 4-hydroxymethyl-5-pyridylmethyl)-l-piperazinyl]-6-methyl-pyrimidin og 102 g (1 mol) triethylamin. Blandingen blev omrørt under tilbagesvaling i 40 timer og derefter afkølet til 5 °C.

Det udskilte bundfald blev udvasket med diethylether og dernæst med vand, indtil det var befriet for chlor-ioner. Efter tørring opnåedes 515 g (ea. 80°ό udbytte) bis-2,4-[4-(0,0'-isopropy1ideny1-2-methy1-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5-pyridyl-methyl)-l-piperazinyl]-6-methyl-pyrimidin.

Det som udgangsmateriale anvendte 2-chlor-4-[4-(0,0'-isopropylidenyl-2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5- 146685 ίο pyridylmethyl)-1-piperazinyl]-6-methylpyrimidin blev fremstillet ved at omsætte støkiometriske mængder af 0,0 -isopropylideny1-2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxyme-thyl-5-(N-piperazinylmethyl)-pyridin og 2,4-dichlor-6-methylpyridin under samme reaktionsbetingelser som angivet ovenfor, dog med den undtagelse, at tilbagesvalingstiden kun var 20 timer.

2,4-dichlor-6-methylpyridin blev fremstillet ved at chlorere methyluracil med phosphoroxychlorid. Ο,Ο'-iso-propylidenyl-2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5-(N-piperazinylmethyD-pyridin blev fremstillet ved at blokere hydroxyl- og hydroxymethylgrupperne i pyridoxinens 3- og 4-stilling ved hjælp af acetone, og derefter omsætte den resulterende blokerede pyridoxin med pipera-zin.

Det fremstillede bis-2,4-[4-(0,0'-isopropylidenyl-2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5-pyridylmethyl)-1-pi-perazinyl]-6-methylpyrimidin blev behandlet med saltsyre under omrøring ved ca. 80 °C i 3 timer. Ved denne behandling opnåedes 435 g (ca. 77% udbytte) af det ønskede produkt: et hvidt pulver, der smeltede ved ca.

240 °C under dekomponering. En analyse viste god overensstemmelse med formlen C^H^gNgO^.

Forbindelsen viste sig at være uopløselig i vand, ethanol, chloroform og transcutol ved stuetemperatur, men opløselig i dimethylsulfoxid under samme betingelser.

Dimaleatet og monocitratet fås bekvemt ved velkendte fremgangsmåder. Disse salte er vandopløselige.

148685 11 EKSEMPEL 2 2- piperidino-4-[4-(2-methy1-3-hydroxy-4-hydroxymethyl- 5-pyridylmethyl)-l-piperazinyl1-6-methylpyrimidin

Fremgangsmåden beskrevet i eksempel 1 blev gentaget med den undtagelse, at O,O'-isopropylidenyl-2-methyl- 3- hydroxy-4-hydroxymethy1-5-(N-piperazinylmethyl)pyridin blev erstattet af 1 mol piperidin. Det ønskede produkt, et hvidt pulver med smeltepunkt 208 °C, blev opnået i et udbytte på ca. 76¾. En analyse viste god overensstemmelse med formlen ^22^32^6*^2* forbindelsen er ved stuetemperatur uopløselig i vand, men opløselig i chloroform, ethanol, transcutol og dimethylsulfoxid. Det tilsvarende monocitrat er et hvidt pulver med smeltepunkt 118 - 121 °C (Tottoli), nogenlunde opløseligt i vand, hvis det er udvundet ved krystallisation, og meget opløseligt i vand, hvis det er udvundet ved lyofilisering.