DK148919B - Pulverformig stamblanding til fremstilling af en sensibiliseringsoploesning - Google Patents

Description

148919 i

Patent nr. 144.919 angår en stabil vandig sensibiliseringsopløsning, som gør en overflade modtagelig for strømløs afsætning af et vedhæftende metallag, og det ejendommelige 5 ifølge hovedpatentet er, at den vandige opløsning indeholder et dobbelt metalkompleks bestående af tre komponenter, a) et af platinmetallerne eller sølv og guld, b) tin og c) en anion, som er i stand til at danne en stabil for-10 bindelse med tin i begge dettes valenstrin, hvor molforholdet mellem komponenterne a), b) og c) ligger mellem 1:1:3 og 1:6:24.

Opfindelsen angår en stabil pulverformig stamblanding til anvendelse ved fremstilling af en stabil vandig sensibili-15 seringsopløsning ifølge hovedpatentet, og denne pulverfor-mige stamblanding er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den indeholder et dobbelt metalkompleks bestående af tre komponenter, a) et af platinmetallerne eller sølv og guld, 20 b) tin og c) en anion, som er i stand til at danne en stabil forbindelse med tin i begge dettes valenstrin, hvor molforholdet mellem komponenterne a), b) og c) ligger mellem 1:1:3 og 1:6:24, hvorhos blandingen er fremstillet 25 ved, at man opvarmer en vandig blanding indeholdende komponenterne a), b) og c), hvori komponent a) er til stede i en koncentration på mindst 1,5 g/1, ved temperaturer op til blandingens kogepunkt, indtil dannelsen af det omhandlede metalkompleks er i det væsentlige fuldført, og koncentrerer 30 den vandige blanding til en pulverformig blanding.

Herved opnås, at sensibiliseringsmidlet kan opbevares og forsendes i form af et tørt pulver, i stedet for i form af en opløsning med en betydeligt større vægt og et betydeligt større rumfang og kan gøres klar til brug ved at 35 opløse pulveret i et passende opløsningsmiddel, f.eks. fortyndet saltsyre.

2 148919

En første udførelsesform for stamblandingen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at blandingen udover de til dannelse af metalkomplekset nødvendige molforhold yderligere indeholder et stabiliserende overskud af kompo-5 nent b) på 3-100, fortrinsvis 5-70 mol pr. mol komponent a).

Herved opnås en lang driftstid.

En anden udførelsesform for stamblandingen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at blandingen udover de til dannelse af metalkomplekset nødvendige molforhold yderlige-10 re indeholder et stabiliserende overskud af komponent c).

Herved forøges kompleksets opløselighed.

En tredje udførelsesform for stamblandingen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at blandingen indeholder en syre i en mængde, der i det mindste er tilstrækkelig til 15 at forhindre hydrolyse af tinnet, når blandingen fortyndes.

De dobbelte metalkomplekser, som opfindelsen angår, dannes reversibelt. Derfor synes et overskud af komponent b) at fremme deres dannelse. Det har imidlertid vist sig, at et for stort overskud af komponent b) bevirker en nedsat sen-20 sibiliseringsevne. Under en mængde på 3 mol af komponent b) pr. mol af komponent a) er den komplekse anion, når den er dannet, vanskelig at stabilisere. På den anden side, hvis mængden af komponent b) ligger over omkring 100 mol pr. mol af komponent a), er den sensibiliserende aktivitet betragte-25 ligt nedsat. I praksis foretrækkes af hensyn til en lang driftstid en opløsning, der indeholder et relativt stort overskud af komponent b). De bedste resultater opnås, når komponent b) er til stede i en mængde på fra omkring 5 til 70 mol pr. mol af komponent a) i den totale sammensætning.

30 Foruden at foretrække sammensætninger, der indeholder et relativt stort overskud af komponent b), foretrækkes det at anvende et stort overskud af komponent c) for at opløseliggøre komplekset. I de mest foretrukne udførelsesformer vil denne komponent blive indført i form af Cl~, Br eller SnClg"" 3 148919 og fortrinsvis som HCl. Ekstremt store overskud af denne komponent syries ikke at være skadelige for den sensibiliserende aktivitet. Med hensyn til HClf så synes dette at tjene et dobbelt formål, det giver både et stort overskud 5 af Cl~-ioner og af H+-ioner, der begge hjælper til opløseliggøre Isen af det pulveriserede produkt. En lav pH-værdi alene, f.eks. opnået ved hjælp af fluoborsyre, opløseliggør ikke produktet, medmindre der også er et overskud af komponent c), idet f.eks. natriumchlorid er tilsat. Et stort 10 overskud af komponent c), f.eks. natriumchlorid alene, 25 til 100 mol pr. mol af komponent a), hjælper med til at opløse komplekset og et eventuelt overskud af komponent b).

Da komponent b), dvs. tin, kan danne et basisk salt, f.eks.

Sn(OH)Cl, vil der, medmindre der også er syre til stede 15 til at forhindre hydrolyse, dannes et uopløseligt hydrolyseprodukt, som synes at blive adsorberet på sammensætningen og gøre denne inaktiv som sensibiliseringsmiddel. Følgelig vil der i foretrukne udførelsesformer blive tilsat syre for at forhindre hydrolyse af komponent b). Høje koncentra-20 tioner af syre foretrækkes, som det vil blive forklaret i det følgende.

Sensibiliseringsopløsninger kan fremstilles ved at fortynde den pulverformige stamblanding med en syre eller en blanding af vand og en syre, indtil koncentrationen af komponent a) 25 er nedsat til fra omkring 0,0003 g pr. liter til omkring 1,5 g pr. liter.

Sådanne fortyndede sensibiliseringsopløsninger kan filtreres gennem ultramembraner, som kolloide sensibiliseringsdispersioner ikke kan passere igennem. De har ultraviolette absorp-30 tionsmaksima som vandige sure opløsninger ved 295-310 my og 320 my.

Sensibiliseringsopløsningen, der fremstilles ved at fortynde den faste stamblanding, består af en sur vandig opløsning af et metalkompleks som defineret ovenfor. Den er optisk 35 klar, dvs. ikke-kolloid. Blandt de anvendelige platinmetal- 148919 4 ler kan nævnes palladium, platin, rhodium, osmium, iridium og blandinger af disse metaller. Uorganiske og organiske sure salte af disse metaller og af tin, såsom chlorider, bromider, fluorider, fluoborater, iodider, nitrater, sul-5 fater og acetater, kan bl.a. anvendes. Andre anvendelige sure salte af ædelmetaller og tin *vil være indlysende for fagmanden. Saltene er fortrinsvis opløselige i vand eller vandige opløsninger af organisk eller uorganisk syre. Af saltene foretrækkes chloridet, både af ædelmetallet og af 10 tin. De foretrukne ædelmetaller er palladium eller platin, især palladium. I sensibiliseringsopløsningen bør ædelmetalkoncentrationen være fra mindst omkring 0,0003 til omkring 1,5 g pr. liter opløsning. I den øvre ende af dette område fuldføres sensibiliseringen ganske vist på meget kort tid, 15 f.eks. ti sekunder, men den nedre ende af dette område er normalt mere økonomisk.

Den pulverformige stamblanding kan fortyndes med en vandig opløsning af en egnet syre. Hvis stamblandingen indeholder en tør pulveriseret syre, såsom citronsyre, kan vand anven-20 des alene. De faste sammensætninger fremstilles ved at opvarme saltene af ædelmetallerne og tinsaltet i en vandig opløsning af en egnet syre som beskrevet nedenfor og inddampe i det væsentlige til tørhed. Blandt de egnede syrer kan nævnes saltsyre, hydrogenfluorid, svovlsyre, citronsyre og 25 eddikesyre. Fortrinsvis svarer anionen af den uorganiske syre til anionen af saltet af ædemetallet eller til anionen af tinsaltet. Når anionen af ædelmetalsaltet og tinsaltet er den samme, bør anionen af syren fortrinsvis svare til den fælles anion for saltene. Når anionen af ædelmetalsaltet 30 ikke er den samme som anionen af tinsaltet, bør syrens anion fortrinsvis svare til anionen af ædelmetalsaltet. Imidlertid kan man også anvende syrer med anioner, som ikke er de samme som anionerne i ædelmetalsaltet eller tinsaltet. Foretrukne anioner er Cl~ og SnClg”. Koncentrationen af syren 35 bør i det mindste være tilstrækkelig til at forhindre hydrolyse af tinnet ved den endelige koncentration. En passende lavere grænse er 0,001 N. Den øvre ende af koncentrations- 5 148919 området for syren kan ligge så højt som 15 N eller endda højere. Når der anvendes stærke syrer, ligger koncentrationen af syren i sensibiliseringsopløsningen i almindelighed mellem omkring 0,02 og 7,5 N. Når der anvendes svage 5 syrer, nærmer syrekoncentrationen i sensibiliseringsopløsningen sig den øvre grænse, der er angivet ovenfor. Syrekoncentrationen i sensibiliseringsopløsningen bør naturligvis også være høj nok til at opløseliggøre saltene af ædelmetallerne og tinnet og også høj nok til at gøre opløsningen 10 egnet til brug som sensibiliseringsmiddel for det materiale, der skal behandles. Der bør vises omhu ved valget af syrekoncentration for at sikre, at materialet, der skal behandles, ikke angribes eller korroderes af behandlingsopløsningen.

Koncentrationen af gruppe-IV-metalionen kan variere inden-15 for vide grænser, men skal holdes i overskud af den støkiometriske mængde, regnet på mængden af ædelmetalion. der er til stede i sensibiliseringsopløsningen. Illustrativt kan det nævnes, at koncentrationer på helt op til 50 g stanno-chlorid pr. liter ikke er skadelige for sensibiliserings-20 evnen af de fortyndede opløsninger.

Stamblandingen ifølge opfindelsen kan indeholde yderligere midler til at stabilisere opløsningen, f.eks. mod oxidation fra luftens oxygen. Sådanne midler er f.eks. ekstra mængder af tin, f.eks. kan man sætte ekstra mængder stannochlorid 25 til en palladium-stannochlorid-sensibiliseringsopløsning.

Man kan f.eks. også anvende organiske oler, dioler og poly-oler, fluorerede carbonhydridbefugtningsmidler og hydrogenfluorid. Stabilisatoren kan, hvis den er fast, blandes med det faste sensibiliseringsmiddel, eller de kan udfældes sam-30 men, idet man blander opløsningerne og afdamper opløsningsmidlerne. Tilsætning af stabiliserende bestanddele til komplekset forbedrer de fremstillede opløsningers stabilitet og hindrer dannelse af uønsket slam på overflader, f.eks. metaloverflader, der er udsat for sådanne opløsninger. Ka-35 rakteren af den stabiliserende bestanddel er ikke afgørende indenfor de givne rammer. Den bør være opløselig i det mind- 148919 6 ste i en grad, der er tilstrækkelig til at give den ønskede stabiliseringseffekt. Den minimale mængde vil variere noget fra stof til stof, men er let at bestemme ved rutineforsøg. Der synes ikke at være nogen grund til at begrænse 5 mængden til den minimalt effektive mængde, og ofte vil man anvende væsentligt mere; valget af mængde vil primært være dikteret af økonomiske overvejelser.

Til vandige sensibiliseringsopløsninger behøver stabilisatoren ikke at være fuldstændig vandopløselig, selv om det af 10 hensyn til fremstillingéns lethed er ønskeligt med en høj vandopløselighed. Særligt anvendelige hydroxyforbindelser er sådanne, der har en relativt lav molekylvægt, og som er polysubstituerede med hydroxygrupper eller indeholder mindst én hydroxygruppe og andre funktionelle grupper, så-15 som sulfonsyregrupper, der forbedrer opløseligheden i polære medier.

Lignende betragtninger gør sig gældende ved valget af de mest effektive fluorerede carbonhydrid-befugtningsmidler. Disse vil være karakteriseret ved en stabil fluorcarbondel og en 20 opløseliggørende gruppe Z. Den opløseliggørende gruppe kan være organisk eller uorganisk, anionisk, kationisk, ikke-ionisk, amfoter, og vandopløselig. Befugtningsmidlerne bør være aktive i sure opløsninger og have en god termisk stabilitet. Særligt foretrukne er sådanne, hvori Z er anionisk.

25 Foretrukne midler er sådanne, der har det følgende opløse-lighedsspektrum i sure medier (i g pr. 1000 g opløsning): 12 1/2%'s saltsyre: >1; 37%'s saltsyre: 0,1; 12 1/2%'s salpetersyre: >1; 70%'s salpetersyre: >5; 12 1/2%'s phosphors syre: >1; 85%'s phosphorsyre: >1; 12 1/2%'s svovlsyre: 10 30 og 97%'s svovlsyre: 0,5. Andre foretrukne midler har følgende opløselighedsspektrum: 12 1/2%'s saltsyre: <10; 12 1/2%'s salpetersyre: <20 og 12 1/2%'s svovlsyre: <10. Særligt nyttige· fluorerede carbonhydridbefugtningsmidler af denne type forhandles under navnet Fluorad af Minnesota Mining 35 and Manufacturing Company, St. Paul, Minnesota, USA. De foretrukne midler af den ovenfor beskrevne art betegnes 7 148919

Fluorad FC-95 og FC-98.

Eksempler på fluorerede carbonhydridbefugtningsmidler er sådanne, der har formlerne

CnF2n+lC0_Z og

5 CnF2n+lS02~Z

hvor n er et helt tal på 3 til 10, og Z er en hydrofil gruppe. Sådanne overfladeaktive midler består af molekyler med en perfluoreret endedel og en hydrofil hoveddel. Fluor-carbondele i molekylerne indeholder med fordel enten 3 eller 10 7 carbonatomer, hvor det overfladeaktive middel er et per- fluorsulfonsyrederivat. Visse af disse overfladeaktive midler har formlerne

C3F7CO-Z

15 C7F15CO-Z

C8F17S02“Z

C10F21SO2"Z

Den hydrofile del i de overfladeaktive fluorcarbonforbindel-ser kan f.eks. være hydroxyl, der er substitueret med alka-20 limetal eller jordalkalimetal, en alkalimetalgruppe, en ammoniumgruppe, amingrupper, substituerede amingrupper, kva-ternære ammoniumsalte, amidgrupper og substituerede amidgrupper. I et nyttigt middel af denne art kan den hydrofile hoveddel være en nitrogenholdig gruppe med et amino- eller 25 amidnitrogenatom eller begge dele. Disse kan almindeligvis anvendes i en mængde, der giver en koncentration på fra omkring 0,010 til 5,0 g pr. liter i den endelige blanding, men der kan også benyttes større eller mindre mængder. De bedste resultater opnås med fra 0,025 til 1,0 g pr. liter, 30 og en særlig god balance mellem stabilitet og økonomi opnås ved 0,05 g pr. liter af de fluorerede overfladeaktive midler.

Et overfladeaktivt middel af denne art har formlen C10F21SO3H* Hydr°g€mfluorid i sig selv er også nyttigt.

148919 8

Dette anvendes i en mængde på fra 1 til 10 g pr. liter opløsning, fortrinsvis omkring 3 g pr. liter. Denne sidste koncentration opnås ved at tilsætte tilstrækkeligt med 60%'s vandigt HF til at give 50 ml pr. liter.

5 Foretrukne hydroxylholdige stabiliseringsmidler er åben-kædede aliphatiske monooler, dioler eller polyoler med fra 1 til omkring 12 carbonatomer, f.eks. methanol, ethanol, isopropanol, ethylenglycol, propylenglycol, 1,4-butandiol, glycerol, glucose og saccharose, og aliphatiske eller 10 aromatiske mono- eller dicarbocycliske monooler, dioler eller polyoler med lukkede kæder og med fra omkring 6 til 12 carbonatomer, f.eks. cyclohexanol, cyclohexandiol, inositol, phenol, β-naphthol, resocinol, sorbitol, hydroquinon, pyrogallol, phloroglucinol og naphthiresorcinol. Det fore-15 trækkes, at disse stabiliseringsmidler har en opløselighed i vand på større end 4 vægt-%; dette gælder især for de aromatiske forbindelser. Særligt foretrukne stabiliseringsmidler af denne type er isopropanol, ethylenglycol, glycerol, resorcinol, sorbitol, hydroquinon, pyrogallol og 20 phloroglucinol. Disse kan i almindelighed anvendes ved en koncentration på fra omkring 2 til omkring 50 vægt-% i den endelige blanding. De aromatiske forbindelser vil blive anvendt i mængder på 2 til 7 vægt-%, og de aliphatiske forbindelser vil blive anvendt i koncentrationer på fra 25 omkring 4 til 50 vægt-%, skønt større og mindre mængder kan anvendes som nævnt ovenfor . En særlig foretrukket stabilisator er resorcinol i mængder på 20 til 70 g pr. liter.

Det antages, at kompleksdannelsesreaktionen, som foregår mellem metallerne og anionen, resulterer i dannelse af me-30 re end ét og muligvis adskillige komplekser. Empirisk kan de beskrives som indbefattende komplekse anioner med formlerne [Cl2Me(SnCl3)2]"2- [Me(SnCl3)5r3 -4 9 148919 [Cl2Me2(SnClg)eller [Me3(SngCl20)]-4 eller blandinger deraf, hvor Me er Ru, Rh, Pd, Os, Ir, Pt, Au eller en blanding deraf. Foretrukne komplekser er sådanne, 5 hvori Me er Pd eller Pt.

Koncentrationen af komponenterne i komplekset udtrykkes i molforhold. Derfor er molforholdet ædelmetal til tin til anion i de omhandlede komplekser fra omkring 1:1 s3 til 1:6:24.

10 Som forklaret ovenfor foretrækkes det, når man fremstiller sensibiliseringsopløsninger, især sådanne, der indeholder komplekser af palladium og stannochlorid, at anvende et overskud af tin og et overskud af anion. Særlig foretrækkes det at anvende den samme anion som komponent c).

15 Den pulverformige stamblanding ifølge opfindelsen kan fremstilles ved en et-trins- eller to-trinsproces:

Ved et-trinsprocessen opvarmes en vandig blanding, som indeholder komponenterne a), b) og c), som omtalt ovenfor, hvor komponent a) fortrinsvis er til stede i en koncentra-20 tion på mindst omkring 1,5 g pr. liter, og hvor molforhold a) til b) til c) er l:mindst l:mindst 3, ved en temperatur op til kogepunktet og fortrinsvis fra 80°C og op til omkring blandingens kogepunkt, indtil dannelse af metalkom-, plekset i det væsentlige er afsluttet, hvorpå man koncen-25 trerer, f.eks. ved afdampning, med eller uden varme, ved atmosfæretryk eller reduceret tryk eller ved frysetørring, indtil der er opnået et letsmuldrende, fast produkt.

Ved to-trinsfremstillingen fremstilles først en vandig opløsning indeholdende et salt af komponent a), i en 30 koncentration på fra 1,5 g pr. liter op på til omkring op-løselighedsgrænsen for saltet i vand ved kogepunktet, og 148919 ίο komponent c); og en vandig opløsning af komponent b) og c), hvor forholdet a) :b):c) er 1:mindst omkring 1:mindst omkring Ismindst omkring 3. De to opløsninger blandes sammen og opvarmes ved en temperatur på op til blandingens koge-5 temperatur og fortrinsvis fra omkring 80°C til omkring kogetemperaturen, indtil kompleksdannelsen i det væsentlige er afsluttet, hvorpå man koncentrerer blandingen, indtil der er opnået et letsmuldrende, fast produkt. Afhængigt af temperaturen foretrækkes det at opvarme blandingen i 10 fra omkring 20 til 90 minutter, men dette er ikke kritisk.

Et fuldstændig tørt produkt, som vil være opløseligt og stabilt i almindeligt vand (i modsætning til syre eller vand og syre) kan fremstilles ved at tilvejebringe: a) det tørrede kompleks af a), b) og c) som defineret oven-15 for, f.eks. palladiumchlorid-tinchlorid, b) et overskud af iblandet tørret stannochlorid, c) en iblandet tørret form for stabilisator, såsom et fluoreret carbonhydridbefugtningsmiddel eller resorcinol, d) en iblandet tørret kilde til overskud af stabiliserende 20 og opløseliggørende anion, f.eks. chlorid- eller bromidion, og e) en iblandet tørret kilde til syre, såsom citronsyre.

De følgende eksempler illustrerer opfindelsen.

Eksempel 1 25 Der fremstilles en første opløsning, der indeholder følgende bestanddele:

Palladiumchlorid 65 g

Saltsyre (37%'s) 200 ml

Vand op til i alt 500 ml 30 Det fremstilles en anden opløsning, der indeholder følgende bestanddele: 11 148919

Stannochlorid-dihydrat 800 g

Saltsyre (37%'s) 500 ml

Den første opløsning sættes til den anden under omrøring, og blandingen opvarmes til 85°C og koges på et godt ven-5 tileret sted i en time.

Blandingen får lov til at køle af og overføres så til en tykvægget sugefiltreringskolbe og inddampes under sugningsvakuum, indtil der er opnået konstant vægt. Der opnås en fast stamblanding ifølge opfindelsen. Blandingen er et 10 mørktfarvet, letsmuldrende pulver.

Eksempel 2

Der fremstilles en opløsning, der indeholder følgende bestanddele :

Palladiumchlorid 63 g 15 Saltsyre (37%'s) 700 ml

Stannochlorid-dihydrat 800 g

Vand op til i alt 1300 ml

Stannochloridet opløses i saltsyre, hvorpå der tilsættes vand. Palladiumchloridet tilsættes under omrøring. Blan-20 dingen opvarmes til 85°C i 20 minutter, koges i 1 1/2 time og afkøles. Blandingen inddampes til et letsmuldrende mørkt fast stof ved fremgangsmåden ifølge eksempel 1 under anvendelse af et dampbad til at hjælpe med fjernelsen af vandet.

25 Eksempel 3

Der fremstilles en første opløsning af følgende bestanddele:

Palladiumchlorid 10 g

Saltsyre (37%'s) 200 ml

Vand op til i alt 500 ml 12 148919

Palladiumchloridet opløses langsomt i syre-vand-blandin-gen.

Der fremstilles en anden opløsning indeholdende følgende bestanddele: 5 Stannochlorid-dihydrat 800 g

Saltsyre (37%'s) 500 ml

Den første opløsning sættes til den anden under omrøring, hvorpå blandingen koges i 1 1/2 time, i hvilken tid den skifter farve fra blå eller purpur over grøn til strågul og 10 endelig til brun. Blandingen får lov at køle af, hvorpå den inddampes til tørhed, hvorved der fås en fast stamblanding ifølge opfindelsen.

Om ønsket kan der efter afkølingen og før koncentreringen tilsættes 0,8 g af et fluorcarbon-befugtningsmiddel (FC-95, 15 3M Company, St. Paul, Minn.).

Eksempel 4

Fremgangsmåden ifølge eksempel 1 gentages, idet man erstatter palladiumchloridet med støkiometrisk ækvivalente mængder af følgende: rutheniumchlorid (RuCl-j), rhodiumchlo-20 rid (RhCl-j) , osmiumchlorid (OsClg), iridiumchlorid (RuCl^) og platinchlorid (PtCl4). Der opnås faste stamblandinger ifølge opfindelsen.

Eksempel 5

En lille mængde af det pulveriserede faste stof fra ek-25 sempel 1 sættes til en 12%'s opløsning af saltsyre i et reagensglas. Pulveret falder ned på bunden af reagensglasset og begynder at opløses. Opløsningen er synlig ved streger af brun farve, der diffunderer bort fra nabolaget af det faste stof, der er ved at gå i opløsning. Opløsnin-30 gen omrøres moderat med en glasspatel, indtil opløsningen U8919 13 s' er ensartet og klar. Denne opløsning er aktiv med hensyn . til at gøre et stykke epoxyglaslaminat modtagelig for afsætning af kobber ad strømløs vej.

Eksempel 6 5 En sensibiliseringsopløsning fremstilles ved at tage en passende vægtmængde af sammensætningen fra eksempel 1 og1 fortynde den med en blanding af 490 ml 37%'s saltsyre og 490 ml vand. Den resulterende opløsning vil indeholde omkring 0,6 g palladium pr. liter, hvor dette findes i form 10 af palladium-stannochloridkompleks, og opløsningen vil have en god katalytisk aktivitet.

På lignende måde fremstilles katalytisk aktive sensibiliseringsopløsninger ved at tage passende mængder af sammensætningerne ifølge eksempel 1 og fortynde dem til 1 liter 15 i en l:l-blanding (volumen) af 37%'s saltsyre og vand. Opløsningerne indeholder fra omkring 0,0003 g og op til 1,5 g palladium pr. liter.

Eksempel 7

De faste stamblandinger ifølge eksempel 5 fortyndes med 20 tilstrækkeligt af en l:l-blanding (volumen) af 37%'s saltsyre og vand til at give sensibiliseringsopløsninger, der indeholder henholdsvis 0,0006, 0,6 og 1,5 g pr. liter af ruthenium, rhodium, osmium, iridium og platin.

Selv om det foretrækkes at anvende stannochlorid ved udøvel-25 sen af den foreliggende opfindelse, er andre stannoforbin-delser, såsom stannofluoborat og stannosulfat, også egnet til brug i de her beskrevne podninger, dvs. sensibiliseringssammensætninger og det i ækvivalente koncentrationer.

Med hensyn til sensibiliseringsgrænsen dyppes pladeoverfla-30 derne, indbefattet eventuelle sidevægge i åbninger deri, i den fortyndede opløsning, indeholdende fra 0,0005 til 2,5 g 14 148919 ædelmetal pr. liter, i et passende tidsrum, hvorefter der skylles grundigt med vand for fuldstændigt at fjerne sensibiliseringsopløsningen derfra.

Fortrinsvis føres pladen så gennem et yderligere bad af 5 mælkesyre, der er passende fortyndet, f.eks. 10-20%'s, hvor man gennemgående anvender et tidsrum på fra 10 til 20 sekunder. Pladen skylles så igen med vand inden nedsænkning i et passende strømløst belægningsbad.