DK149082B - Beholder med en rundtgaaende, ringforspaendt vaeg sammensat af pladeformede betonelementer - Google Patents

Description

149082

Opfindelsen angår en beholder med en rundtgående, ringforspændt væg sammensat af pladeformede betonelementer med plane ydersider, og hvor ringforspændingen er tilvejebragt ved hjælp af om væggens yderside liggende kabler.

Sådanne beholdere anvendes inden for landbruget til opbevaring af gylle, dvs. en blanding af gødning og ajle, men kan også benyttes til mange andre formål, eksempelvis som oversvømmelsessikring omkring fritstående olietanke.

Til beholderen hører som regel et støbt underlag, på hvilket betonelementerne rejses lodret og anbringes med kant mod kant i en i det væsentlige cirkulær kreds, hvis diameter afhænger af det ønskede beholdervolumen. Herefter lægges kablerne i vandret retning 2 149082 om beholdervæggen og spændes eller strammes i tilstrækkelig grad til, at beholderen holdes intakt mod det udadrettede tryk fra beholderens indhold. De lodrette fuger mellem elementerne og også fugerne mellem elementerne og underlaget kan til slut tætnes med fugemasse. .

En sådan beholdervæg er illustreret i fig. 7 i USA patentskrift nr. 1.383.166. I dette tilfælde er der tale om en silo med mange skifter i væggen, og i hvert skifte indgår der et relativt stort antal elementer med en tilsvarende lille bredde, der er af størrelsesordenen 0,25 x radius i beholderens tværsnit svarende til 24 lodrette fuger i hvert skifte. Ved hver fuge danner de omsluttende kabler eller spændebånd et knæk, men på grund af de mange fuger bliver retningsafvigelsen ved hver fuge så lille (15°), at de i forbindelse hermed opstående variationer af trækspændingen over kablets eller spændebåndets tværsnit bliver uden nævneværdig betydning i praksis. På den anden side medfører de mange fuger imidlertid også, at arbejdet med rejsning og tætning af væggen bliver tilsvarende stort.

Por fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der endvidere, se eksempelvis USA patentskrift nr. 2.120.838, kendes beholdere af hovedsagelig den foran angivne art, men hvor hvert element langs den ene af de lodrette kanter har en forstærkningsribbe på ydersiden, og hvor de omsluttende spændekabler ligger i noter eller riller i disse ribber. Herved kan mere eller mindre skarpe knæk i kablerne indgås, men til gengæld bliver betonelementerne dyrere i fremstilling på grund af en mere kompliceret støbeform og et større materialeforbrug; og en yderligere ulempe er, at kablerne er fritliggende mellem de lodrette ribber og derfor er udsat for beskadigelse, f.eks. ved påkørsel, samt ligger i betydelig afstand fra elementernes midtereller neutralplaner.

Fra kendte beholdere af samme art, altså eksempelvis som illustreret i den nævnte fig. 7 i USA patentskrift nr. 1.383.166, adskiller beholderen ifølge opfindelsen sig ved, at betonelementerne ved deres lodrette fugekanter for hvert kabel har en rilleformet fordybning, hvis dybde vokser i retning mod elementets kantflade.

Ved udeladelse af udvendige forstærkningsribber, hvis styrkemæssige opgave kan være overtaget af en ordinær armering i de pladeformede elementer, bør der træffes foranstaltninger til at sikre, dels at ringspændingskablerne holdes tilstrækkeligt fikseret under og efter montagen, dels at der ikke opstår uønskede spændingskoncentrationer i kablerne eller mellem disse og betonelementerne. Hertil 149082 3 ♦ tjener de rilleformede fordybninger, der med henblik på fiksering af kablerne under monteringen kan have en sådan bredde, at kablerne fastholdes ved friktion mod fordybningernes sider, og som med henblik på optimal spaendingsfordeling modvirker fremkomsten af mere eller mindre skarpe knæk i kablerne, selv hvor elementbredden er relativt stor og antallet af fuger tilsvarende lille. Hertil kommer yderligere, at kablerne ved fugerne kommer til at ligge særlig nær ved elementernes néutralplan, hvilket ikke blot begunstiger fordelingen af trykspændingerne i betonelementerne, men tillige reducerer risikoen for hel eller delvis sammenklapning af beholdervæggen i tilfælde af en belastning på ydersiden, eksempelvis påkørsel.

For at ens elementer kan anvendes til beholdere med forskellig diameter under bibeholdelse af de ovennævnte fordele, foretrækkes det ifølge opfindelsen, at fordybningens bund går tangentialt over i elementets yderside, og at dybden vokser progressivt mod kantfladen.

Herved vil kablerne komme til at ligge dybere i fordybningerne, jo mindre vinklen er mellem elementerne, altså jo mindre beholderdiameteren er.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende ved hjælp af et udførelseseksempel på en beholder ifølge opfindelsen og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivbillede af et eksempel på en beholder ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit efter linien II-II i fig. 1, fig. 3 et lignende snit i en beholder med mindre diameter, og fig. 4 et snit efter linien IV-IV i fig. 1.

I fig. 1 er vist en beholder, der er opstillet på et ikke vist plant, tæt underlag, og som er opbygget af et antal ens pladeformede betonelementer 1 og et enkelt specielt betonelement 2. Samtlige elementer kan indeholde en armering 8 af ordinær art.

Elementerne er rejst langs eri cirkel kant mod kant. Om beholderen 1 er lagt kabler 3, som er forspændt og forankret, f.eks. ved hjælp af møtrikker 4, i en ribbe 5 udformet på det specielle element 2, sådan som det særlig tydeligt fremgår af fig. 4. Kablerne 3 holder beholderens elementer 1 og 2 sammenspændt mod et indre tryk fra det ikke viste indhold i beholderen.

Kablerne er hensigtsmæssigt af den kendte art, der omfatter en beskyttelsesskede, i hvilken kabelkernen kan forskydes under