DK150653B - Taerskeapparat til en mejetaersker - Google Patents

Description

150653

Opfindelsen angår et tærskeapparat til en mejetærsker af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Tærskeapparater af denne art er almindeligt kendte, specielt også i 5 forbindelse med mejetærskere. En mejetærsker bevæger sig hen over marken for afskæring af høstafgrøden og/eller opsamling af høstmaterialet og tilførsel af dette til tærske- og sorteremekanismen. Her af-tærskes kornet fra halmen og adskilles fra halm, avner og andet materiale og renses og leveres til en korntank. Tærskeapparatet indbefat-10 ter typisk en tærskecylinder med betydelig masse og roterbar med højt omdrejningstal tæt op til en indstillelig bro eller et brogitter, idet den radiale spalte eller spillerummet mellem de to dele danner tærske- 2 150653 zonen. Ved høstning eller opsamling af høstmateriale fra jordoverfladen på en mark er der risiko for, at uønskede fremmedlegemer såsom sten eller klippestykker føres ind i tærskezonen med høstmaterialet. Hvis en sådan klump er væsentligt større end tærskespalten mellem bro-5 gitteret og cylinderen, kan der opstå svære beskadigelser af disse dele. Der kan endvidere forekomme en uventet pludselig forøgelse af høstmaterialets tilførselshastighed. Herved kan tærskecylinderens og brogitterets kapacitet momentant overskrides, således at overdrevent store belastninger virker på disse dele og på de tilhørende driv-10 mekanismer og konstruktionsdele.

I tærskeapparater af den art, hvor brogitteret kun delvis omslutter tærskecylinderen, er det kendt at montere brogitteret på en sådan måde, at det kan give efter i hovedsagen i radial retning bort fra tærske-15 cylinderen, således at større fremmedlegemer kan passere. Typisk anvendes fjedre til at føre brogitteret tilbage i normal arbejdsstilling, når fremmedlegemet har passeret tærskezonen. Det er også kendt at forsyne tærskelistens overflade på en sædvanlig tærskecylinder med et fleksibelt lag af elastomert materiale, hvorved der fås en bløde-20 re tærskevirkning, ligesom det hævdes, at tærskelisten også er delvis deformerbar, således at der skulle kunne opnås en ringe forøgelse af spalten, når tilførslen af høstet materiale vokser kraftigt (jf. US-PS 3 079 924). Deformerbarheden af en sådan tærskeliste er imidlertid meget begrænset og bestemt ikke tilstrækkelig til effektivt at modvir-25 ke beskadigelser som følge af fremmedlegemer. Endvidere må der være mulighed for at indstille brogitteret i forhold til cylinderen til ændring af spalten ved montagen af selve gitteret, f.eks. en tilpasning til de i vidt omfang varierende fordringer til tærskningen, som kan forekomme ved tærskning af majs eller fint korn.

30 I en maskine med aksial gennemstrømning omgiver det cylindriske brogitter fuldstændigt tærskecylinderen. Det er derfor næppe muligt at lade brogitteret give efter i radial retning. Mulighed for undvigelse 35 i radial retning ved passering af større objekter ville nødvendigvis kræve en opdeling af det cylindriske brogitter. Under drift ville en sådan opdeling bevirke diskontinuitet i ristoverfladen, hvilket ville kunne vanskeliggøre passagen af fremmedlegemer såsom klippestykker eller lignende klumper og desuden muligvis forøge den mekaniske beska-4q digelse af kornet, der skal tærskes.

3 150653

Ved maskiner med aksial gennemstrømning og med kegleformet rotor og rist eller brogitter er det kendt at lejre rotoren eftergiveligt i aksial retning i forhold til brogitteret og at forspænde rotoren elastisk i aksial retning, således at rotoren giver efter, når den af 5 fremmedlegemer eller overskydende materiale udøvede aksiale kraft på rotoren overstiger forspændingen (jf. US-PS 3 306 302). Medmindre brogitterets keglevinkel er ret flad, kræves der dog en ubekvem stor aksial bevægelse til at fremkalde den nødvendige forøgelse af spillerummet mellem rotor og brogitter til, at fremmedlegemet kan passere.

10 Desuden er understøtningen og forspændingsmekanismen kompliceret og pladskrævende. Hertil kommer, at den radiale spalte ved passage af et fremmedlegeme ændres over hele tærskezonen og ved tilsluttet kornsepareringszone også over hele separeringszonen, selv når der kun på ét sted forekommer et fremmedlegeme. Dette influerer på apparatets 15 arbejdsmåde.

Det er formålet med opfindelsen at afhjælpe dette problem og at anvis« et tærske- eller separeringsapparat, hvormed der sikres en pålidelig og hurtig bortledning af for store ophobninger af høstmateriale eller 20 af fremmedlegemer uden risiko for beskadigelser, også selv om risten eller brogitteret fuldstændigt omslutter tærskecylinderen. Herved skal det samtidig sikres, at der ved forekomst af et fremmedlegeme så vidt muligt ikke sker påvirkning af hele tærskezonen og den tilsluttende kornsepareringszone på grund af den til passagen af fremmedlege-25 met nødvendige spalteændring. Desuden skal arrangement være udformet relativt enkelt, let og pladsbesparende.

Dette er ifølge opfindelsen opnået ved, at tærskeapparatet er udformel som angivet i krav l's kendetegnende del.

30

Ved dette arrangement undgås nødvendigheden af en eftergivende eller bevægelig lejring af risten eller brogitteret. Brogitteret kan omslutte tærskecylinderen fuldstændigt, således at det ny tærske- eller separeringsapparat især er egnet til maskiner med aksial gennemstrøm-35 ning. Det er heller ikke nødvendigt at anbringe cylinderen eller rotoren aksialt forskydeligt i forhold til brogitteret og at forspænde den i aksial retning. Brogitteret kan være udformet cylindrisk eller keglestubformet og kan være fast anbragt. Tærskelisterne på cylinderen kan enkeltvis eller i grupper være anbragt radialt eftergivelige 40 4 150653 i cylinderrammen. Herved opnås, at kun det af en ophobning af høstmateriale eller af et fremmedlegeme ramte område af tærskecylinderen giver efter i radial retning under ændring af arbejdsspalten, medens størrelsen af arbejdsspalten og dermed maskinens arbejdsmåde forbliver 5 uændret i alle øvrige områder- Ved arrangementet ifølge opfindelsen opnås også en simpel og nøjagtig indstilling af arbejdsspalten. Påvirkningerne på maskinens dele fra fremmedlegemer nedsættes væsentligt ved anordningen ifølge opfindelsen. Undvigebevægelsen af tærskelister-ne i radial retning behøver blot at være forholdsvis lille i modsæt-10 ning til den aksiale undvigebevægelse af hele rotoren i de kendte apparater. Da massen af de undvigende dele er lille i sammenligning med hele rotormassen, kan undvigebevægelsen ske overordentligt hurtigt, så der opnås en hurtig tilbagestillingsbevægelse og dermed en hurtig genetablering af de normale tærskeforhold. Indstillingen af arbejdsspal-15 ten og dermed indstillingen af tærskelistebærekonstruktionens normale stilling kan let og på simpel måde udføres fra den ene ende af rotoren.

Apparatet er fortrinsvis indrettet således, at den relative stilling af tærskelisternes yderflader i forhold til inderfladen af brogitte-20 ret forbliver i hovedsagen uændret ved tærskelisteholdgrnes undvigebevægelse. Hver enkelt tærskeliste er herved hensigtsmæssigt anbragt således, at den i området ved sin indløbskant har en større radial afstand fra indersiden af brogitteret end i området ved den efterfølgende kant. Det er ligeledes, når to tærskelister er samlede i 25 en fælles svingbar eller eftergivende tærskelisteholder, hensigtsmæssigt, at den forrest løbende tærskeliste danner en større radial arbejds-spalte end den efterløbende tærskeliste.

Forskellen i arbejdsspaltebredden aftager hensigtsmæssigt ved tilta-30 gende undvigebevægelse af tærskelisteholderne.· Særligt fordelagtigt er en sådan svingbar lejring af hver tærskelisteholder, at svingningsbanen forløber i radial retning og imod rotorens omdrejningsretning. Det betyder, at svingningsaksen for hver 35 tærskelisteholder i omdréjningsretningen løber forud for de tilhørende tærskelister. Dette medfører en naturlig stabilitet og giver en blød bevægelse og dæmpning af stød, også ved store og pludselige ændringer i strømningen af høstmateriale eller ved pludselig optræden af fremmedlegemer i tærskezonen.

s 150653

Fortrinsvis er to eller flere end to tærskelisteholdere lejret uafhængigt af hinanden i tromlens omkredsretning og forspændt ua: hængigt, således at ! hver tærskelisteholder kan undvige uafhængigt af de andre, når der i tærskezonens omtræder materialeophob-5 ning eller forekommer et fremmedlegeme. Til mange anvendelser har det vist sig tilstrækkeligt, at der findes to diametralt over for hi: anden liggende tærskelisteholdere. Herved er det muligt inden fo: tærskecylinderens tværsnit at få et overlappende arrangement af dele: i tærskélisteholderne, så der fås et særdeles pladsbespa-10 rende arrangement ved sikring af optimale undvigebaner for de enkelt» tærskelisteholdere, uden at de to listeholderes funktioner påvirkes .af hinanden.

Rotoren har hensigtsmæssigt et cylindrisk tromleafsnit med udspa-15 ringer i kappefladen, idet hver tærskelisteholder er ' anbragt i en sådan udsparing. Diameteren af det cylindriske tromleafsnit er herved mindre end diameteren af tærskelistekonstruktionen eller den < fektive diameter af tærskelisterne, når de er i helt indsvinget stilling. Tilstopning eller fastklemning i området ved det cylindriske 20 tromleafsnit kan således ikke forekomme.

Ved denne udformning kan brogitteret være udformet ud i ét stykke mec bærerammen for hele tærske- eller separeringsapparatet. Herved forenkles konstruktionen, og der fås en forøget stabilitet. Brogitterei 25 kan også forløbe kontinuerligt i omkredsretningen, således at gitteret ikke påvirker strømmen af høstmateriale gennem tærske- og separeringszonen. Herved bliver kornet også behandlet væsentligt mere skål somt end ved et brogitter, der er opspaltet i flere dele.

2o Indstillingen af arbejdsspalten ved enden af selve rotoren er især fordelagtig, når der efter tærskezonen følger en kornsepareringszone gennem hvilken rotoren med tilhørende separeringsdele strækker sig.

Tærske- og separeringsapparatet ifølge opfindelsen kan automatisk og 35 hurtigt og stødfrit tilpasse sig til hurtige og stærkt svingende ti! førselsmængder af høstmateriale og reagere øjeblikkeligt og dæmpende når fremmedlegemer kommer ind i tærskezonen. Blokering og beskadige! se af delene undgås herved med stor sikkerhed. Ligeledes bliver støi reisen af de optrædende drejningsmomentspidser reduceret kraftigt.

40 Herved fås en tilsvarende sikkerhed for, at drivorganerne skånes.

6 150653

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende i forbindelse med et udførelseseksempel , der er vist skematisk på tegningen, hvor fig. 1 viser en mejetærsker med apparatet ifølge opfindelsen set fra 5 venstre side, fig. 2 set fra mejetærskerens venstre side det roterende separeringseller tærskeapparat med aksial gennemstrømning, idet forskellige dele er fjernet for bedst muligt at vise komponenterne i tærskeapparatet, 10 fig. 3 et perspektivisk billede set skråt forfra fra højre side og visende det forreste afsnit af rotoren i det i fig. 2 viste tærskeværk med aksial gennemstrømning, 15 fig. 4 et tværsnit gennem rotorsektionen, hvor snitlinien er lagt langs linien 4-4 i fig. 3, medens et afsnit af rotorens forreste del er overlejret billedet for at vise en øjebolt til justering,ligesom brogitteret endvidere er tilføjet, og den ene tærskelisteholder er vist med minimal afstand og den anden i tilbagetrukket tilstand, 20 fig. 5 en forenklet skematisk fremstilling af buesektionen 5-5 i fig.

4, idet brogitteret er fjernet og visse dele skåret bort, og kun én tærskeliste er vist af hensyn til tydeligheden, og 25 fig. 6 et skematisk billede svarende til fig. 4, idet dog den ene af tærskelisteholderne og de tilhørende dele er udeladt, og et svingningsområde for en tærskelisteholder er antydet.

Apparatet ifølge opfindelsen udgør en del af en selvkørende mejetær-30 sker og har et hovedseparatorhus 10 og er båret af to ved siden af hinanden anbragte forreste drivhjul 12 og to styrbare baghjul 14, se fig. 1. En højtliggende betjeningsplads 16 er anbragt nær venstre side af maskinen ved den forreste ende umiddelbart foran en sadelformet korntank 18. Korntanken 18 rider som en sadel oven på maskinen 35 og omgiver delvis en fortil monteret roterende separator eller tærske-eller kornbehandlingsmekanisme 20 og en bagtil monteret drivmotor 22, der leverer drivkraft til kørsel af mejetærskeren og til alle trukne dele. Et kornaflæsningssystem indbefatter er vertikal skruetransportør 24 og en svingbar aflæsnings-skruetransportør 26.

7 150653

Umiddelbart foran separatoren 20 er monteret et opsamlingsbord 28, d< indbefatter sædvanlige opsamlingsorganer 30. Opsamlingsbordet 1 er : fig. 1 vist som opsamlingsmekanismen til en mejetærsker, hvor det op-samlede afgrødemateriale, når mejetærskeren kører hen over marken, 1< 5 des videre til et tilførselshus 32, hvor materialet transporteres bat ud og opad til forsiden af den roterende separator 20. Nogle detalj* af den roterende separator 20 er i fig. 2 vist skematisk, og separatoren beskrives her kun generelt. Separatoren 20 har et fast hus 34 som strækker sig i maskinens længderetning. Huset har en forreste 10 tilførselssektion 36 i form af en i hovedsagen cylindrisk husdel med indvendige skrueformede ribber 38. Et forreste nederste område af tilførselssektionen 36 er bortskåret, så der er dannet en nedadrettel tilførselsåbning 40, der står i forbindelse med tilførselshuset 32. Den forreste, øverste del af tilførselshuset er lukket af en i hoved-15 sagen vertikal væg 42. Fra tilførselshuset 36 strækker et i hovedag« cylindrisk brogitter 44 sig bagud og er forsynet med skrueformede el« menter 46. En med tærskebroen eller brogitteret 44 stift forbundet keglestubformet separatorrist 48, der har en væg med skrueformede el« menter 50, strækker sig bagud fra brogitteret 44. Den forreste ende 20 af huset 34 understøttes af maskinens hovedramme ved hjælp af ikke viste konsoller. Den bageste ende af huset 34 bæres af et antal radiale forkrøbbede bånd eller stivere 52, der strækker sig radialt udad fra den bageste ende af separatorristen 48. I fig. 2 er kun vist en enkelt af disse stivere 52. De yderste ender af stiverne 52 er 25 stift forbundet med en ringformet montagedel 54, som atter er forbundet med maskinrammen ved hjælp af ikke viste holdeorganer. Den ringformede montageenhed 54 bærer støtteruller 56, af hvilke én er vist i fig. 2, hvilke støtteruller strækker sig delvis ind gennem delens in-dervæg.

30

Huset 34 omgiver en rotor 58, som er lejret i forreste og bageste lejer 60 henholdsvis 62 og trækkes over remme og en kileremskive 64.

På den ringformede montageenhed 54 er fastgjort et fremadrettet rense 35 hus 66, der har en forreste ringformet kanal 68 for renset korn og er tilstødende bagved liggende affaldskanal 70.

En kornrensemekanisme 72 er delvis omgivet af rensehuset 66 og understøttes ved sin forreste ende af en ågformet mekanisme 74, der har oi 8 150653 ganer til at støtte kornrensemekanismen 72 under rotation og aksial frem- og tilbagegående forskydning. Den bageste ende af kornrensemekanismen 72 løber på rullerne 56, som bæres af den ringformede montageenhed 54.

5

Et blæserhus 76, der har en nedadrettet åbning eller udløbsrende 78, strækker sig bagud fra den ringformede montageenhed 54. En centrifugalblæser 80 i huset 76 er monteret i et leje 82 og er koaksial med rotoren 58. Blæseren trækkes med en ikke vist kilerem over en kile-10 remskive 84.

En transportsnegl for renset korn, der som en helhed er betegnet med 86, er monteret på oversiden af separatoren 20 og modtager det rensede korn fra kornkanalen 68 gennem en ikke vist åbning i rensehuset 66.

15 Korntransportøren fører kornet bagud og opad til en korntank. På tilsvarende måde modtager en transportsnegl 88 affaldet fra kanalen 70 og fører det fremad og leder det gennem en rende 90 gennem væggen i tilførselshuset 36.

20 Af fig. 2 ses, at rotoren 58 har en forreste cylindrisk sektion 92 og en bageste divergerende, keglestubformet separatorsektion 94, som ved sin forreste ende har en effektiv diameter, der omtrent er lig med diameteren af den cylindriske sektion 92.

25 Den forreste cylindriske sektion af rotoren 92 indbefatter en forreste tilførselsdel 92 og en bageste tærskedel 98 og danner en tærskecylinder, således som det bedst ses af fig. 3. Tærskesektionen 98 på rotoren er omgivet af en tærskerist eller et brogitter 44. Den ringformede spalte mellem disse dele danner en tærskezone 99. Den bageste sek-30 tion eller udløbet fra tærskezonen står i forbindelse med den ringformede spalte mellem separatorristen 48 og rotorens separatorsektion 94. Rotorens cylindriske sektion 92 indbefatter et centralt rør 100, ved hvis forreste ende en montageflange 102 er stift fastgjort. Til det centrale rør 100 er endvidere stift fastgjort radialt forløbende for-35 reste, midterste og bageste tværvægge 104, 106 og 108, som bedst ses i fig. 5. Hver tværvæg har i nærheden af sin yderste kant et par diametralt modstående huller 110 for indstillingsstænger, og hvert hul er forstærket med en omgivende ringskive 112, der er fastgjort på væggen. Den midterste og den bageste mellemvæg 106 og 108 har hver ved deres 4ø yderste omkreds yderligere to diametralt over for hinanden liggende 9 150653 huller 114 for en drejestang, hvilke huller i omkredsretningen er anbragt nær hullet 110 for indstillingsstangen, og hvert hul 114 for drejestangen er forsynet med en bøsning 116. To diametralt over for hinanden liggende afstivningskonsoller 118 har et omtrent centralt an 5 bragt hul 116 og er indsvejst mellem den forreste skillevæg 104, flan gen 102 og den forreste del af røret 100.

En i hovedsagen cylindrisk kerne 120 omgiver koncentrisk røret 100 og er stift forbundet med mellem- eller skillevæggene 104, 106 og 108.

10 Kernen 120 har en forreste kant 122, som med tilnærmelse flugter med flangen 102 og en bageste kant 124, som strækker sig lidt bagud over den bageste skillevæg 108. Det centrale rør 100, skillevæggene 104, 106 og 108 samt kernen eller kappen 120 danner en del af et stativ for rotoren 58. Den bageste del af kernen 120 er skåret bort, sålede 25 at der er dannet diametralt over for hinanden liggende åbninger 126, som bedst ses i fig. 3 og 6. Hver åbning har en forreste kant 128 samt i længderetningen forløbende forreste og bageste kanter 130 og 132. Et fjederbæreorgan 134 ligger langs med og er fast forbundet me kappen ved hver bageste kant 132. Hvert fjederbæreorgan 134 har en 2o gruppe på tre i længderetningen flugtende udsparinger 136 til optagel af en fjeder.

To diametralt over for hinanden liggende skrueformede lede- eller materialestyreelementer 138 er monteret på ydersiden af den forreste 25 del af kernen 120 og strækker sig i aksial retning omtrent fra den forreste kant 122 af kernen i retning mod den forreste kant 128 af åb ningen 126. Yderligere lede- eller materialestyringsdele 140 er anbragt parvis og diametralt over for hinanden ved den bageste del af kernen mellem åbningerne 126.

30

To diametralt over for hinanden liggende svingbare tærskelisteanordni ger 142 og 143 indbefatter hver en i længderetningen rettet drejestan 144, som i nærheden af deres forreste ender er lejret i bøsningerne 116 i den midterste og bageste skillevæg 106 henholdsvis 108. På dre 25 jestangen 144 er der mellem bøsningerne 116 monteret to svingarme 146 som strækker sig vinkelret ud fra drejestangen og er holdt i afstand ved hjælp af enstift fastgjort bøsning 148. På armene er med passend holdeorganer 150 fastgjort henholdsvis forreste og bageste tærskelist holdere 152 og 154, som overlapper den fri ende af hver svingarm 146. Hver tærskelisteholder indbefatter med mellemrum langs omkredsen an- 10 150653 158, som er adskilt med en udsparing 160 i bærerens periferi. Tærske-listeholderen 152 og 154 har desuden en fjederarmdel 162, der strækker sig i hovedsagen vinkelret ud fra drejearmene 146 og i modsat retning af tærskelistebæreflangerne 156 og 158, og hver har et forsænket eller 5 forkrøbbet parti 164. Hver fjederarmdel 162 bærer et med delen fast forbundet cylindrisk stopanslag 166, som strækker sig indad i rummet mellem de respektive fjederarme 162. De fri ender af fjederarmene 162 er adskilt med en stift forbundet og i længderetningen forløbende fjederfastgørelsesstang 168, der har en gruppe på tre fjederfastgørel-10 seshuller 170.

En tærskeliste 172 spænder over mellemrummet mellem hvert par tærske-listestøtteflanger 156 og 158 og strækker sig aksialt fra et sted umiddelbart bag den forreste kant 128 af åbningen i kernen til omtrent hen 15 til den bageste kant 124 af kernen. Hver. liste er ved hjælp af holdeorganer 174 fastgjort til tærskelistebæreflangerne. Hver tærskeliste har en foddel 176 med i hovedsagen U-formet tværsnit og med forreste og bageste flanger 178 henholdsvis 180. På hver foddel er monteret et antal skrueformede vinger eller materialestyreelementer 182. Hver 20 vinge har en krum ydre kant 184 og en hældende forkant 186, som møder den ydre kant 184 ved et forreste hjørne 188. Endvidere findes et bagud vendende hjørne 190. Som det bedst ses af fig. 4, har hver forreste liste 172 i hver tærskelisteanordning 142 og 143 og den forreste kant 188 på hver vinge 182 et større radialt konkavt spillerum end de 25 tilsvarende efterløbende lister 172 henholdsvis kanter 190.

Et stoparmsarrangement 192 indbefatter en stoparm 194, der er lejret i ringskiverne 112 i henholdsvis forreste, midterste og bageste skillevæg 104, 106 og 108. Mellem den bageste og den midterste skillevæg 30 108 og 106 er anbragt to over for hinanden liggende stopanslag 166, som er stift forbundet med stoparmen 194 og er anbragt aksialt, således at de kan passere mellem de over for hinanden liggende fjederarm-dele 162 og ligge an mod anslagene 166. Stoparmen 194 strækker sig et kort stykke gennem den forreste skillevæg 104,og en radial krumtap-35 arm 198 er fastgjort på stoparmen, medens der på dens fri ende er fastgjort en fremadrettet kort cylindrisk tap eller et fremspring 200. Drejestillingen af hvert stoparmarrangement 192 bestemmes af en øjebolt 202, som har et øje 204, der griber ind i punkttaparmens fremspring 200 og et gevind 206, som er i indgreb med boringen 119 i det 40 11 150653 tilhørende anslag 118 og kan indstilles og fastgøres ved hjælp af mø trikker 208, idet der findes en møtrik på hver side af anslaget 118.

Hver tærskelisteanordning 142 og 143 og dermed tærskelisten 172 er 5 forspændt udad ved hjælp af en gruppe af tre skruefjedre, der er betegnet med henvisningstallet 210 og har en krogformet del 212, der griber ind i et hul 170 i fjederstangen 168. Den modsatte ende bære: en proplignende og i fjederen indgribende møtrik 214, som er fastgjo til en fjederbærevinkel 134 ved hjælp af en skrue 216, som griber in< 10 i en boring 136 i bærevinklen.

Rotorens 58 bagest i strømningsretningen liggende keglestubformede separatorsektion 94 er som vist i fig. 2 forsynet med et centralt rø: 218, hvorpå der er monteret et antal aksialt forløbende skillevægge 15 220. Hver skillevæg bærer med mellemrum .anbragt separatorlister 222 der er anbragt på den i hovedsagen keglestubformede rotationsflade. Hver separatorliste 222 bærer på ydersiden et antal skrueformede vin ger eller materialeledende elementer 224. Rotorens keglestubformede sektion strækker sig bagud og delvis ind i blæserhuset 76.

20

Selv om der i det foregående er beskrevet en cylindrisk tærskecylin-der, vil det forstås, at de eftergivende og svingbart monterede tærs! lister ifølge opfindelsen også kan anvendesji en ikke cylindrisk roto: f.eks. i en rotor, der er i hovedsagen keglestubformet. I en sådan 25 udførelsesform ligger svingningsakserne, d.v.s. midterlinierne af drejestængerne 144 såvel som i den her omtalte udførelsesform af de svingbare tærskelisteanordninger ikke nødvendigvis parallelt med drej< aksen, men blot således, at tærskelisterne kan give efter eller kan svinge i retning mod en voksende konkav spalte under påvirkning af 30 høstmaterialet eller af fremmedlegemer.

Under drift indstilles stoparmanordningen 192 således, at der opretholdes en forud valgt nominel spalte mellem tærskelisterne 172 og br< gitteret 44. Møtrikkerne 208 på øjeboltene 202 indstilles, så dreje· 35 stillingen af stoparmanordningen 192 og dermed stillingen af stop-anslagene 196 fikseres således, at der ved forspænding af tærskelisb anordningerne 142 og 143 udad ved hjælp af fjedrene 210 og stopansla· genes anlæg mod fremspringene 196 opretholdes den forud valgte nominelle spalte mellem tærskelisterne og brogitteret. Det kan være hen· 40 sigtsmæssigt at benytte en visuel indikation uden for tærskezonen fo: 12 150653 stillingen af krumtaparmen 198 står naturligvis i direkte forhold til denne spalte, således at der f.eks. kan monteres en tilsvarende kalibreret skala på forsiden af cylinderens forreste skillevæg 104, således at man kan aflæse krumtaparmens 198 stilling i forhold til skala-5 en og dermed indstillingen af spalten. Et sådant arrangement er dog ikke vist på tegningen.

I fig. 6 er tærskelisteanordningen 143 ligesom i fig. 4 vist i fuldt udsvinget stilling svarende til en tilstand, der skyldes indtrængning 10 af et fremmedlegeme, f.eks. en sten, i tærskezonen. Som det kan ses af fig. 4, nås grænsen for udsvingningen, når tærskelistens flange 180 rammer vinkelstykket 134, som bærer fjederen. I denne stilling er stopanslagene 166 klart fri af fremspringene 196. Det ses endvidere, at når tærskelisteanordningerne 142 og 143 befinder sig i helt tilbage-15 trukket stilling, så er den radiale spalte mellem tærskelisterne 172 og brogitteret stadig mindre end spillerummet mellem kernen 120 og brogitteret.

I fig. 6 er tærskelisteanordningen 143 vist med punkterede linier i 20 to "stoppede" eller arbejdsstillinger som svarer til to forskellige indstillinger af stoparmanordningen 192. I disse stillinger forspændes tærskelisteanordningen 143 udad af fjedre 210, indtil anslagene 166 rammer anslagene 196. Der opnås et tilfredsstillende resultat ved en rotor, der har en diameter på ca. 61 cm, når der findes et 25 indstillingsområde for den indstillelige gitterspalte på mellem 0 og ca. 4 cm og et maksimalt afbøjningsspillerum på ca. 7 cm. Typisk anvendes små spalter af størrelsesordenen ca, 6 mm til høstning af afgrøder med små korn, medens der kan anvendes en spalte på fra ca. 2,5 til 4 cm ved høstning af majs.

30

Under høstarbejdet kører maskinen hen over en mark, og den afhøstede afgrøde ledes til rotorens tilførselssektion 96, hvor materialet gribes af de skrueformede vinger 138. Disse trækker under samvirken med de skrueformede drivelementer 38 i tilførselshuset 36 materialet spi-35 ralformet bagud i tærskezonen 99 mellem rotorens tærskesektion 98 og brogitteret 44. Under bevægelsen bagud af massen af høstmaterialet, hvor rotoren og de skrueformede elementer 46 på gitteret 44 fortsat samvirker, sker der en tærskning, og kornet stødes ud gennem gitteret.

40 13 150653

Aftærsket og separeret materiale passerer udad gennem brogitteret 44 og separatorristen 48 og optages af rensemekanismen 72. Her finder endvidere separering sted, således at materiale strømmer ind i transportsneglen 86 for rent korn henholdsvis ind i transportsneglen 88 for 5 spild eller for ikke færdigtærskede plantedeles vedkommende tilbage til blæserhuset 76. Halmen, som forbliver i separatorristen 48, transporteres ligeledes bagud og ind i blæserhuset 76, hvorfra det bortledes gennem renden 78.

10 Under normal arbejdsoperation, når strømmen af materiale til tærske-zonen 99 er relativt ensartet og noget under denne zones maksimale kapacitet, bevirker forspændingen ved hjælp af fjedrene 210 sammen med tærskekræfterne, at kræfterne fra høstmaterialet, som søger at trykke tærskelisteanordningerne 142 og 143 væk fra brogitteret 44, 15 overvindes. Ved normalt arbejde forbliver tærskelisteanordningerne således i den forud valgte og af anslagene bestemte stilling, d.v.s. at anslagene 166 ligger an mod fremspringene 196. I praksis kan tilførselshastigheden i tærskezonen dog variere i vid udstrækning afhængigt af høstningen af afgrøde med forskellig tæthed eller varieren-20 de stand, således at materialet hyppigt strømmer ind i tærskezonen i form af sammenhobninger og momentant overbelaster tærskezonen. Da tærskelisteanordningerne 142 og 143 kan svinge ud under fjederbelastning, kan de give efter og bevæge sig bort fra gitteret 44 i en svingningsbevægelse om drejestangen 144 i den udstrækning, som det er nød-25 vendigt, for at den større materialestrøm kan optages. Virkningen af denne eftergiven eller svingning består i, at rotoren 58 og især tær-skesektionen 98 kan tilpasse sig til tilførselshastigheder af høstmaterialet, som momentant overstiger tærskezonens 99 gennemsnitlige kapacitet, uden at der opstår overdrevent store svingninger i drejnings-30 momentbelastningen af rotorens drivmekanisme eller fastklemning eller forstopning af tærskezonen 99, hvilket let kan optræde ved de sædvanlige rotorer under lignende forhold.

På tilsvarende måde sker følgende, når en sten optages fra marken af 35 opsamlingsanordningen 30 og føres ind i tærskezonen 99 og der rammer en tærskeliste 172: a) tærskelisteanordningen 142 eller 143 giver simpelt hen efter for at opfange stødet fra stenen og derved formindske spidsbelastningen 14 150653 for rotoren og drivmekanismen, og denne undvigen er eventuelt tilstrækkelig til, at stenen kan passere forbi en eller flere tærskelister 172, før den positivt i skrueform transporteres videre bagud gennem tærskezonen.

5 b) Når klippestykket eller stenen derimod er tilbøjelig til at klemim sig fast mellem en tærskeliste 172 og brogitteret 44, så kan tærske-listeanordningen 142 eller 143 give efter i en sådan grad, at den voksende fjederspænding udligner kilevirkningen af stenen mellem gitter-10 broen og tærskelisten, og der opnås en dynamisk ligevægt, under hvilken tærskelisten driver stenen i en skrueformet bane bagud gennem tærskezonen.

Ved sædvanlige kombinerede roterende tærske- og separatorapparater og 15 også ved det beskrevne apparat ifølge opfindelsen er det typisk, at det kritiske område eller flaskehalsen til optagelse eller tilpasning af fremmedlegemer eller momentane kraftige tilstrømninger af høstmateriale ligger i tærskezonen, hvor der må opretholdes en relativt lille spalte, for at der kan fås en virksom tærskeproces. Med hensyn til 2o den radiale spalte er f.eks. diameteren af kernen eller kappen 120 i rotorens 96 tilgangsdel mindre end den mindste banediameter svarende til fuldt udsving af tærskelisteanordningeme 142 og 143. Der forekommer altså tilsvarende stor aksial afstand mellem de skrueformede og materialebevægende dele 140. Også i rotorens 48 separatorsektion 25 94 er det relativt store radiale spillerum eller spalten mellem li sterne og separatorristen 48 passende til at kunne håndtere alt materiale, som har passeret tærskezonen 94.

Af fig. 6 ses, at der for hver tærskelisteanordning 142,143 er valgt 30 en særlig kombination af stillingen af svingningspunktet 144 og stillingen af tærskelisterne 172 på tærskelisteholderne 152,154 på en sådan måde, at: a) de fremad i bevægelsesretningen rettede kanter 188 af hver liste 35 har et større spillerum end de efterfølgende hjørner eller kanter 190 i forhold til risten eller gitteret 44; b) de i bevægeretningen forreste lister i hvert listepar har på lignende måde et større spillerum end de efterfølgende lister, og

Claims (10)

15 150653 c) selv om forskellen i spillerum eller spalte mellem de forreste og bageste lister klart aftager, når tærskelisteanordningen i stigende grad afbøjes (se de indtegnede dimensioner 226,228 og 230 i fig. 6), så forbliver stillingen af de enkelte lister samt listeparrene i for-5 hold til den indvendige cylindriske flade af risten eller gitteret 44 i hovedsagen uændret og ligger mellem stillingerne ved minimal og maksimal spalte. 10 Patentkrav .

1. Tærskeapparat eller separator til tærskemaskiner, især mejetærskere, og bestående af en rotor og et gitter eller en rist, der i det mindste delvis omgiver rotoren til dannelse af en arbejdsspalte, og hvor rotoren har en drejeligt lejret ramme og af denne understøttet i hovedsagen aksialt forløbende tærskelister, hvorhos der findes en 20 fjederanordning, som ved forekomst af store ophobninger af høstmaterialet eller ved forekomst af fremmedlegemer tillader en elastisk udvidelse af arbejdsspalten mellem tærskelisteme og gitteret, kendetegnet ved, at der findes en eller flere tærskelisteholdere (152,154), som er lejret bevægelige i hovedsagelig radial retning i rotorrammen (100, ^ 104,106,108,120), og at fjederanordningen (210) er anbragt mellem ro torrammens dele (134) og dele (168) af tærskelisteholderne.

2. Tærskeapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rotorrammen har en i hovedsagen cylindrisk udvendig vægsektion (120) med 30 udsparinger (126) ved omkredsen, og at en af tærskelisteholderne (152, 154) understøttet tærskelisteanordning (142,143) er anbragt i hver udsparing 126.

3. Tærskeapparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, 35 at rotorrammen har stopanslagsanordninger (166), som er indrettede til at samvirke med bevægelsesbegrænsende organer (192,194,196) for tær-skelistéholderne (152;154) til begrænsning ' af tærskelisteanordnin-gens (142,143) eftergivende bevægelse i radial retning. '150653

4. Tærskeapparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at rotorrammens anslagsanordning (166) er indstillelig, og at rotorram-men ved den ene ende har indstillingsorganer (194,198,200,202,204,206 208) til justering af stopanslagets stilling. 5

5. Tærskeapparat ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at rotoren (2) har i hovedsagen ens og af hinanden uafhængigt radialt eftergivende tærskelisteholdere (152,154), hvis tærskelisteanordninger (142,143) er anbragt diametralt over for hin- 10 anden på hver sin side af rotoraksen.

6. Tærskeapparat ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at hver tærskelisteanordning (142,143) har to med indbyrdes afstand og parallelt med hinanden anbragte tærskelister 15 (172).

7. Tærskeapparat ifølge et eller flere af kravene 1-6, i hvilket det høstede materiale passerer i hovedsagelig aksial retning, kendetegnet ved, at tærskelisteholderen eller -holderne 20 (152,154) er lejret svingbart i rotorrammen om en akse (144) parallelt med rotoraksen.

8. Tærskeapparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den fremad i omdrejningsretningen vendende kant (188) på hver tærskeliste- o ^ yderflade har en større radial afstand fra indersiden af gitteret eller risten (44,46) end den efterløbende listekant (140).

9. Tærskeapparat ifølge krav 7 eller 8, kendetegnet ved, at forskellen i afstand eller spillerum mellem den forreste og den 20 bageste tærskelistekant (188,190) aftager med voksende udsvingsstilling af tærskelistebæreorganet.

10. Tærskeapparat ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved at tærskelisteholderen (152,154) er lejret således svingbart i ro- 25 torrammen, at undvige-svingningsbanen er rettet radialt indad og mod-