DK152514B

DK152514B - Blokcopolymerklaebemiddel, der er haerdet ved bestraaling

Info

Publication number: DK152514B
Application number: DK337079AA
Authority: DK
Inventors: David John St Clair; David Romme Hansen
Original assignee: Shell Int Research
Priority date: 1978-08-14
Filing date: 1979-08-10
Publication date: 1988-03-07
Also published as: EP0008146A1; ATE3051T1; US4151057A; ES483312A1; JPS5525494A; JPH0242846B2; DK152514C; DE2965194D1; CA1126688A; JPH0138147B2; EP0008146B1; AU528364B2; JPH01236261A; DK337079A; AU4980179A

Description

i

DK 152514 B

Det er foreslået at anvende termoplastiske elastomere blokcopolymerer til fremstilling af klæbemidler, f.eks. beskrives i USA-patentskrift nr. 3.239.478 kombinationer af disse blokcopolymerer med klæbriggø-rende harpikser og paraffinstrækolier. Begrænsende for disse klæbe-5 midler er deres relative lave anvendelsestemperaturer og deres dårlige opløsningsmiddelresistens, og for en række anvendelser ville det være fordelagtigt at have højere anvendelsestemperatur og bedre opløsningsmiddelresistens. Disse klæbere ville f.eks. være nyttige i malerværksteder, hvis de dermed fremstillede afdækningstapes havde en 10 god opløsningsmiddelresistens og en anvendelsestemperatur på 105-120°C. De ville også være nyttige som lamineringsklæbere i fødevareposer, hvis de kunne modstå kogende vands temperaturer og som møbellamineringsklæbere, hvis de kunne modstå moderate belastninger ved 120°C.

15 Et middel til at forhøje blokcopolymerklæbemidlers anvendelsestemperatur er kemisk at hærde klæberen med en phenolformaldehydharpiks og at opvarme som beskrevet i USA-patentskrift nr. 3.625.752. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke ønskelig, da det er en særdeles energiintensiv proces at opvarme klæberen. Processen kan heller ikke 20 anvendes til at hærde trykfølsomme tapes, da plastbagsidefilmen ville smelte ved den temperatur, der kræves til hærdningen. En mere energieffektiv proces er den strålingshærdning, der beskrives i USA-patentskrift nr. 2.956.904. De midler, der beskrives deri, indeholder imidlertid ikke en yderligere tværbindingsfremmende bestand-25 del, og der kræves derfor højere strålingsdoser.

USA patentskrift nr. 3.925.272 beskriver fire-komponentelastomer-blandinger omfattende a) en konventionel elastomer, fx en styren-butadien tilfældig polymer eller blokcopolymer, b) en umættet polyester, c) en polymeriserbar umættet monomer og d) et blødgørende 30 additiv.

USA patentskrift nr. 3.917.607 angår tre-komponentelastomerblandin-ger omfattende a) en polystyren/hydrogeneret polybutadien-polysty-ren-blokcopolymer, b) en klæbriggørende harpiks, og c) en aromatisk harpiks, fx en coumaron-inden-harpiks, med et blødgøringspunkt på 35 noget over 100°C, fx 155°C.

2

DK 152514B

USA patentskrift nr. 3.239.478 beskriver tre-komponentblandinger omfattende a) en styren/hydrogeneret polybutadien/styren-blokcopo-lymer, b) en klæbriggørende harpiks og c) en strækolie.

Dansk patentansøgning nr. 2155/77 beskriver to-komponentblandinger 5 omfattende a) en ikke-hydrogeneret styren/butadien/styren-blokcopo-lymer og b) en klæbriggørende harpiks.

Ingen af disse kendte dokumenter giver en realistisk løsning på problemet, hvorledes anvendelsestemperaturen forhøjes, medens på samme tid opløsningsmiddelresistensen hos styren/hydrogeneret butadien/-10 styrenelastomermidler opretholdes i tilstrækkelig grad og helst også forbedres.

Den foreliggende opfindelse angiver derimod et klæbemiddel, som har • en højere anvendelsestemperatur end de kendte klæbemidler og samtidig en god opløsningsmiddelresistens. Klæbemidlet ifølge opfindelsen 15 indeholder a) 100 vægtdele af en termoplastisk elastomer blokcopolymer med mindst to endeblokke A og mindst én mellemblok B, hvor A-blokkene er monoalkenylarenpolymerblokke, og B-blokken er en konjugeret dienpolymerblok, og A-blokkene udgør 8-65 vægtprocent af blokcopo- 20 lymeren, b) fra 25 til 250 vægtdele af en klæbriggørende harpiks, der er blandbar med blok B, og c) fra 1 til 50 vægtdele af en di-, tri- eller tetrafunktionel ester af acryl- eller methacrylsyre og en mindst divalent aliphatisk alkohol, 25 idet blandingen er hærdet ved bestråling, og klæbemidlet er ejendommeligt ved, at den nævnte blokcopolymer har en selektivt hydrogeneret mellemblok B, og at 1-90 dele heraf er erstattet med en blokcopolymer A'B', hvor A'-blokken er en monoal-kenylarenpolymerblok, og B'-blokken er en selektivt hydrogeneret 30 konjugeret dienpolymerblok.

DK 152514 B

3

Klæbemidlet ifølge opfindelsen adskiller sig fra det fra dansk patentansøgning nr. 880/79 kendte, idet det kendte klæbemiddel omfatter 100 vægtdele af en termoplastisk elastomer blokcopolymer med mindst to monoalkenyl-aromatiske polymerendeblokke A og mindst én elastomer 5 konjugeret dienmidterblok B, idet blokkene A udgør 8-55 vægtprocent af blokcopolymeren; og 25-250 vægtdele af en klæbningsfremmende harpiks, som er blandbar med blok B, hvilket klæbemiddel omfatter 1-50 vægtdele af en di-, tri- eller tetrafunktionel ester af acryl- eller methacrylsyre og en i.det mindste divalent aliphatisk alkohol, hvilket 10 klæbemiddel er blevet hærdet ved bestråling. Klæbemidlet ifølge den foreliggende opfindelse adskiller sig fra det kendte klæbemiddel ved, at klæbemidlet ifølge opfindelsen har en selektivt hydrogeneret midterblok B, og at klæbemidlet også omfatter en blokcopolymer A'B', hvor blokken A' er en monoalkenylaren-polymerblok, og blokken B' er 15 en selektivt hydrogeneret konjugeret dienpolymerblok, medens det kendte klæbemiddel kun indeholder ikke-hydrogenerede blokcopolyme-rer.

Vægtforholdet mellem AB-blokcopolymeren og A'B'-to-blokcopolymeren 20 er fra 100:1 til 10:90, fortrinsvis fra 80:20 til 95:5.

De blokcopolymerer, der anvendes i henhold til den foreliggende opfindelse, kan have en lang række geometriske strukturer, da den foreliggende opfindelse ikke afhænger 25 af nogen specifik geometrisk struktur, men snarere af hver af blokcopolymerernes kemiske sammensætning. Strukturerne kan således være lineære, radiære eller forgrenede, så længe hver multiblokcopolymer har mindst to polymerendeblokke A og mindst én polymermellemblok B som beskrevet 30 ovenfor. Der kendes fremgangsmåder til fremstilling af sådanne polymerer. Der skal her især henvises til anvendelsen af lithiumbaserede katalysatorer, især lithium-alkyler, til fremstilling af precursorpolymererne (polymerer før hydrogenering). I USA-patentskrift nr. 3.595.942 beskrives ikke kun nogle af de copolymerer, der anvendes i henhold til den foreliggende opfindelse, men der beskrives også egnede fremgangsmåder til hydrogenering deraf.

Polymerernes struktur bestemmes af deres polymerisations- 4

DK 152514B

metode. Lineære polymerer resulterer f.eks. af sekventiel indføring af de ønskede monomerer i reaktionsbeholderen, når der anvendes sådanne initiatorer som f.eks. lithium-alkyler eller dilithiumstilben eller ved kobling af en to-5 -segmentblokcopolymer med et difunktionelt koblings- | middel. Forgrenede strukturer kan på den anden side opnås ved anvendelse af egnede koblingsmidler, der har en funk-tionalitet overfor percursorpolymererne på tre eller mere. Koblingen kan udføres med koblingsmidler såsom mono- eller 10 dihalogenalkaner eller -alkener og divinylbenzener samt visse polære forbindelser såsom siliciumhalogenider, siloxaner eller estere af monovalente alkoholer med carboxylsyrer.

Den foreliggende opfindelse angår især anvendelsen af en selektivt hydrogeneret polymer kan have lineær konfiguration 15 og kan før hydrogeneringen være af følgende typiske arter: polystyren-polybutadien-polystyren (SBS) polystyren-polyisopren-polystyren (SIS) poly(a-methylstyren)-polybutadien-poly(a-methylstyren) og 20 poly(a-methylstyren)-polyisopren-poly(a-methylstyren).

Det er klart, at begge blokke A og B kan være enten homopolymer- eller tilfældige copolymerblokke, så længe hver blok domineres af mindst én klasse af de monomerer, der 25 karakteriserer blokkene, og så længe A-blokkene individuelt domineres af monoaIkenylarener, og B-blokkene individuelt domineres af diener. Udtrykket "monoalkenylaren" omfatter især styren og de analoge og homologe deraf, herunder α-methylstyren og ringsubstituerede styrener, især ring-30 methylerede styrener. De foretrukne monoalkenylarener er styren og α-methylstyren, og styren foretrækkes især.

Blokkene B kan indeholde homopolymerer af butadien eller isopren og copolymerer af en af disse to diener med en monoalkenylaren, så længe blokkene B domineres af konjugerede 35 dienenheder. Når den anvendte monomer er butadien, fore trækkes det, at mellem ca. 35 og ca. 55 molprocent af de kondenserede butadienenheder i butadienpolymerblokken har 1,2-konfiguration. Når en sådan blok hydrogeneres, er, eller

DK 152514 B

5 ligner, det således resulterende produkt en regulær copo-lymerblok af ethylen og buten-1 (EB). Hvis den anvendte konjugerede dien er isopren, er, eller ligner, det resulterende hydrogenerede produkt en regulær copolymerblok af 5 ethylen og propylen (EP).

Hydrogeneringen af precursorblokcopolymererne udføres fortrinsvis under anvendelse af en katalysator, der indeholder reaktionsprodukterne af en aluminiumalkylforbindelse 10 med nikkel- eller cobaltcarboxylater eller -alkoxider. Udtrykket "selektivt hydrogeneret" betegner her produkter, hvor mindst 80% af de aliphatiske dobbeltbindinger og mindre end 25% af de alkenylarenaromatiske dobbeltbindinger er hydrogenerede. Foretrukne blokcopolymerer er sådanne, 15 hvor mindst 99% af de aliphatiske dobbeltbindinger og mindre end 5% af de aromatiske dobbeltbindinger er hydrogenerede.

Middelmolekylvægtene for de enkelte blokke kan variere inden for visse grænser. I de fleste tilfælde har mono-20 alkenylarenblokkene en antalsmiddelmolekylvægt i størrel sesordenen 5.000 - 125.000, fortrinsvis 6.000 - 60.000, medens de konjugerede dienblokke enten før eller efter hydrogeneringen har middelmolekylvægte i størrelsesordenen 10.000 - 300.000, fortrinsvis 30.000 - 150.000. Den totale 25 middelmolekylvægt for multiblokcopolymeren ligger i stør relsesordenen 25.000 - 350.000, fortrinsvis 35.000 - 300.000.

Andelen af monoalkenylarenblokkené ligger fortrinsvis mellem 10 og 30 vægtprocent.

30

Den kemiske sammensætning og molekylvægtområderne for A'-og B'-blokkene i A'B'-to-blokcopolymeren er de samme som for A- og B-blokkene i multiblokcopolymeren. A'B'-to-blok-35 copolymeren kan fremstilles ved en selvstændig syntese proces eller kan fremstilles sammen med multiblokcopolymeren ved at styre koblingseffektiviteten. Styringen af koblings-

DK 152514B

6 effektiviteten beskrives i USA-patentskrift nr. 4.096.203. A'B'-to-blokcopolymeren bevirker en reduktion af klæbe-ruidlets totale viskositet samt en forbedret klæbrighed.

5 Blokcopolymeren selv mangler den nødvendige adhæsion.

Det er derfor nødvendigt at tilsætte en adhæsionsfremmende eller klæbriggørende harpiks, som er blandbar med den elastomere konjugerede dienblok. En almindelig klæbriggørende harpiks er en dienolefincopolymer af piperylen 10 og 2-methyl-2-buten med et blødgøringspunkt på ca. 95°C? denne harpiks er kommercielt tilgængelig under varebetegnelsen "Wingtack 95" og fremstilles ved kationisk polymerisation af 60% piperylen, 10% isopren, 5% cyclopentadien, 15% 2-methylbuten og ca. 10% dimer som beskrevet i USA-patent-15 skrift nr. 3.577.398. Der kan anvendes andre klæbriggørende harpikser af samme generelle type, hvor den harpiksholdige copolymer indeholder 20 - 80 vægtprocent piperylen og 80 -20 vægtprocent 2-methyl-2-buten. Harpikserne har normalt blødgøringspunkter (ring og kugle) mellem ca. 80°C og 20 ca· 115°C. Andre adhæsionsfremmende harpikser, der kan anvendes, omfatter hydrogenerede harpikser, estere af naturharpikser, polyterpener, terpenphenolharpikser og polymeriserede blandede olefiner. For at opnå den bedst mulige UV-resistens foretrækkes det, at den klæbriggørende 25 harpiks er en mættet harpiks, f.eks. den hydrogenerede dicyclopentadienpolymerharpiks, der sælges under varebetegnelsen "Escore^-5380".

Den mængde klæbriggørende harpiks, der anvendes, varierer 30 fortrinsvis mellem 50 og 150 vægtdele pr. 100 vagtdele blokcopolymerbestanddel.

Klæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse kan også indeholde blødgørere såsom kautsjukstræk- eller 35 kompounderingsolier eller flydende harpikser. Disse gummi- kompounderingsolier er velkendte og omfatter både olier

7 DK 152514B

med højt indhold af mættede forbindelser og højt indhold af aromater. Den mængde gummikompounderingsolie/ der anvendes, varierer fra 0 til 100, fortrinsvis fra 10 til 60 vægtdele pr. 100 vægtdele blokcopolymerbestanddel.

5

En væsentlig bestanddel er i henhold til den foreliggende opfindelse acrylat- eller methacrylalesterkoblingsmidlét, som fremmer tværbinding af blokcopolymererne, medens de. udsættes for bestråling. Som anført er de her anvendte koblings-10 midler di-, tri- og tetrafunktionelle acryl- og methacrylestere af en mindst divalent aliphatisk alkohol.

Foretrukne estere er mindst trifunktionelle estere af en mindst trivalent alkohol. Blandt disse foretrækkes især 15 tetraacryl- eller tetramethacrylesterne af pentaerythritol og triacryl- eller trimethacrylesterne af trimethylolpropan.

De bedste resultater opnås med trimethylolpropantrimethacrylat.

Andre egnede estere er diestere afledt af di-, tri-, tetra-20 eller polyethylenglycol, 1,6-hexandiol, 1,4-butandiol, bis- phenol A, ethoxyleret bisphenol A og l,3-(2,2-dimethyl)-pro-pandiol.

Den mængde koblingsmiddel, der anvendes, varierer fortrins-25 vis fra 2 til 25 vægtdele pr. 100 vægtdele blokcopolymerbe- standdel.

Klæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse kan modificeres med yderligere materialer, herunder pigmenter og 30 fyldstoffer samt stabilisatorer og oxidationsinhibitorer.

Klæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse kan påføres substratet fra en opløsning med op til 40 vægtprocent indhold af faststof i et opløsningsmiddel såsom 35 toluen, idet opløsningsmidlet fjernes ved afdampning før hærdningen ved udsættelse for bestrålingen. Bestanddelene kan alternativt blandes i et opløsningsmiddel, blandingen kan emulgeres, og opløsningsmidlet afdampes, og klæberen 8

DK 152514B

kan påføres substratet som en vandbaseret emulsion med et faststofindhold på 60 - 70 vægtprocent, idet vandet fjernes ved afdampning før hærdningen. Klæbere ifølge den foreliggende opfindelse er især egnede til fremstil-5 ling af smelteklæbere.

Klæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse er hærdet ved udsætning for højenergibestråling såsom elektron-strålestråling eller ultraviolet stråling, idet elektron-10 strålestråling især foretrækkes.

Den elektronstrålestråling eller højenergiioniserende stråling, der anvendes til at bevirke tværbindingsreaktionen, kan fås fra en vilkårlig egnet kilde såsom en atommile, 15 en resonanstransformeraccelerator, en Van de Graaf elektron accelerator, en elektronaccelerator, en betatron, en synkrotron eller en cyclotron. Stråling fra disse kilder vil danne ioniserende stråling såsom elektroner, protoner, neutroner, deuteroner, gammastråler, røntgenstråler, a-20 partikler og β-partikler.

Hærdningsreaktionen udføres hensigtsmæssigt ved stuetemperatur, men den kan udføres ved højere eller lavere temperaturer, om det måtte ønskes. Hærdningen udføres fortrinsvis 25 i en inert atmosfære for at reducere den oxidative ned brydning af blokcopolymeren.

Den mængde bestråling, der kræves, afhænger primaart af den type og koncentration af acrylat- eller methacrylatester, 30 der anvendes, og det hærdningsniveau, der ønskes. Egnede doser elektronstrålestråling er fra 1 Mrad til 20 Mrad, fortrinsvis 2 Mrad - 10 Mrad. Egnede UV-strålingsdoser er sådanne, som modtages af et 0,04 mm tykt klæbelag, der passerer under en mediumtrykskvivsølvlampe på 200 watt 35 pr. 2,5 cm med en linjehastighed på ca. 3 til 24 m pr.

minut, idet det foretrukne område er 7,5 - 12 m pr. minut.

Når der anvendes ultraviolet stråling, foretrækkes det 9

DK 152514B

at anvende en fotosensibilisator for at accelerere hærdningsreaktionen. Nyttige fotosensibilisatorer er benzo-phenon, propiophenon, cyclopropylphenylketon, acetophenon, 1,3,5-tri-acetylbenzen, benzaldehyd, thioxanthan, anthraquinon, 5 β-naphthylphenylketon, β-naphthaldehyd, Ø-acetonapthon, 2,3-pentandion, benzil, fluoronon, pyren, benzanthron og anthracen. Selv om de fleste af disse er velkendte fotosensibilisatorer, vil andre fotosensibilisatorer arbejde lige så godt i sammenhæng med den foreliggende opfindelse.

10

En foretrukken anvendelse for den her omhandlede formulering er til fremstilling af trykfølsomme klæbetapes eller til fremstilling af labels. De trykfølsomme klæbetapes omfatter et fleksibelt bagsidelag og et lag af klæbemidlet 15 ifølge den foreliggende opfindelse anbragt på den ene side af bagsidelaget. Bagsidelaget kan være en plastfilm, papir eller et hvilket som helst andet egnet materiale, og tapen kan indeholde forskellige andre lag eller overtræk såsom primere, slipovertræk og lignende, som anvendes ved frem-20 stillingen af trykfølsomme klæbetapes.

Den foreliggende opfindelse belyses nærmere ved følgende eksempler.

25 Eksempel 1-3 og sammenligningseksempel A

Den ovenfor nævnte anvendelsestemperatur er vigtig til en række tekniske anvendelser, f.eks. til afmaskningsklæbebånd, som anvendes i malerværksteder til afmaskning af dele af overflader, som ikke skal 30 males. Eftersom maling kan finde sted ved forhøjede temperaturer, fx ved 105-120°C, er det vigtigt, at klæbebåndets klæbemiddel kan modstå sådanne høje temperatur. Til verificering heraf anvender fagfolk måling af højtemperatursammenhængskraften for det bestrålede klæbemiddel ved en aftrækningstemperaturgrænse (STL)-test. STL 35 defineres som den maksimale temperatur, ved hvilken en tape hurtigt kan trækkes fra et varmt rustfrit stålunderlag uden at efterlade klæberester på pladen. Testen udføres ved at anbringe en 6 mm bred

DK 152514 B

10 tapestrimmel på en rustfri stålplade, hvis temperatur reguleres, så at der fås en temperaturgradient på ca. 6,5° pr. cm mellem 37 og 230°C.

Efter 30 sekunders opvarmning trækkes tapen af manuelt med høj hastighed og en vinkel på ca. 90°. Den temperatur, ved hvilken der 5 sker cohæsionsbrist, noteres som STL-værdien. Ved STL-testen måles, om en automobilafdækningstape kan fjernes fuldstændig, når den trækkes af en malet bil, når den forlader malingstørreovnen. Gel henviser til tilsynekomsten af gummiet i klæberen efter neddypning af 2 6,25 cm tape i toluen i ca. 24 timer. Hvis klæberen ikke er kemisk 10 tværbundet, vil den opløses, og der vil ikke dannes nogen gel. Hvis den kun er let tværbundet, vil den ikke opløses fuldstændigt, og der findes en ret løs gelstruktur. Hvis klæberen er rigtigt tværbundet, vil gummiet være tæt geleret. Gelvurderingerne er således markeret som ingen (N), løs (L) eller tæt (T).

15 Holdestyrken (HP) vises som den tid i sekunder, der kræves, for at et stykke tape på 12 x 12 mm, der er klæbet til stål, falder ved en belastning på 2 kg.

I alle eksemplerne fremstilles klæbemidlet i en toluenopløsning og påføres som et ca. 0,04 mm tørt klæbelag på et 0,025 mm's termoplastisk 20 filmsubstrat. Elektronstrålebestrålingen udføres under et nitrogentæppe under anvendelse af en 450 mm bred "Electrocurtain Processor” fremstillet af Energy Sciences, Inc.

De i eksempel 1-3 og sammenligningseksempel A anvendte klæbemidlers sammensætning er vist i vægtdele i tabel I. Den selektivt hydrogene-25 rede lineære blokpolystyren-polybutadien-polystyren fremstilles under anvendelse af phenylbenzoat som koblingsmiddel og har blokmolekylvægte på 6.300-72.000-6.300.

Mindst 98% af de aliphatiske dobbeltbindinger og mindre end 2% af de aromatiske dobbeltbindinger er hydrogenerede. To-blokcopolymeren 30 udgør den ukoblede hydrogenerede polymer, der fremstilles ved syntesen af multiblokblokken og har derfor blokmolekylvægte 6.300 - 36.000. Den anvendte klæbriggørende harpiks er "Escorez-5380"-har-piks, en hydrogeneret dicyclopentadienpolymer. Der anvendes zinkdi- 11

DK 152514B

butyldithiocarbamat (ZDBC) som antioxidant. Tværbindingsmidlet er trimethylolpropantrimethacrylat (TMPTM).

Tabel I

Eksempel Sammenl. Eksempel c eks. -—--—-- A 12 3 93 93 93

Multiblokcopolymer 93

To-blokcopolymer η 777 10

Klæbriggørende Rn Rn harpiks 80 80 80 80 ZDBC 2 2 2 2 TMPTM 0 3 10 25 15

Testresultaterne er anført i tabel II.

Tabel II

20

Sammenl« e k c or.iv ό 1

Bestråling eks -- - —— -—- dosis, Mrad Egenskab Al 23 2 5 0 STL 315 HP >4000 2 STL 335

Gel N N N L

5 Initial STL 310 315 30 STL 300 310 340 >400

Gel N N N T

HP >4000 10 Initial STL 290 340 STL 280 300 >400 >400

Gel N N T T

HP >4000 /4000 35

Claims

1. Klæbemiddel indeholdende a) 100 vægtdele af en termoplastisk elastomer blokcopolymer med mindst to endeblokke A og mindst én mellemblok B, hvor A-blokkene er monoalken-ylarenpolymerblokke, og B-blokken er en konjugeret dienpolymerblok, og A-blokkene udgør 8-65 vægtprocent af blokcopolymeren, 15 b) fra 25 til 250 vægtdele af en klæbriggørende harpiks, der er blandbar med blok B, og c) fra 1 til 50 vægtdele af en di-, tri- eller tetrafunktionel ester af acryl- eller methacrylsyre og en mindst divalent aliphatisk alkohol, 50 idet blandingen er hærdet ved bestråling, kendetegnet ved, at den nævnte blokcopolymer har en selektivt hydrogeneret mellemblok B, og at 1-90 dele heraf er erstattet med en blokcopolymer A'B', hvor A'-blokken er en monoalkenylarenpoly-merblok, og B'-blokken er en selektivt hydrogeneret konjugeret dienpolymerblok. 25

2. Klæbemiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at A'B’-blokcopolymeren er en hydrogeneret polystyren-polybutadienblokcopolymer.

3. Klæbemiddel ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at multiblokcopolymeren er en hydrogeneret lineær polystyren-polybutadien-polystyrenblokcopolymer. DK 152514 B

4. Klæbemiddel ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at vægtforholdet mellem multiblokcopolymer og A'B'-blokcopolymeren er fra 80:20 til 95:5.

5. Klæbemiddel ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at esteren er en mindst trifunktionel ester af en mindst trivalent alkohol.

6. Klæbemiddel ifølge krav 5, kendetegnet ved, at esteren er trimethacrylesteren af trimeth-ylolpropan.