DK153010B - Apparat til cyklisk omstabling af en bladstabel - Google Patents

Description

DK 153010B

Opfindelsen angår et apparat til cyklisk omstabling af en bladstabel. Sådanne apparater kendes fra US-patentskrifterne: 4.238.898, 4.238.899, 4.241.528, 4.245.417, 5.259.802 og 4.376.348.

5

De kendte apparater, som her og i det følgende for det meste omtales som blad- eller billedomskiftere, omfatter en første rammedel, f.eks. i form af et med et betragtningsvindue forsynet hus, og en anden rammedel, f.eks. i form af en ud af 10 huset parallelt med betragtningsvinduets plan udtrækkelig og på ny genindskydelig skyder. Disse rammedele indeholder en omskiftermekanisme, som kan være meget forskelligt opbygget. Omskiftermekanismen bevirker, at et billede fjernes fra den ene ende af en stabelende, f.eks. den væk fra vinduet vendende 15 ende, når rammedelene trækkes væk fra hinanden og tilføres den anden stabelende, dvs. i det pågældende eksempel den stabelende, som vender ind imod vinduet, når rammedelene skydes sammen igen. Dette medfører, at det til enhver tid øverste blad i en stabel udfører en relativ bevægelse i forhold til vinduet, 20 enten medens rammedelene trækkes væk fra hinanden eller medens de skydes sammen.

Hvis det drejer sig om blade eller fotoaftryk, er deres overflader forholdsvis ru. Dertil kommer, at der kan være aflejret støv herpå. Så længe der anvendes et betragtningsvindue af mi- 25 neralglas, medfører dette ikke nogen gene. Da imidlertid sådanne billedomskiftere er tænkt som genstande, der skal massefremstilles, og som af økonomiske årsager skal fremstilles af sprøjtestøbt plast, vil det også foretrækkes, at der til vindu-et anvendes et plastmateriale, f.eks. acrylharpiks. I dette tilfælde er uden yderligere foranstaltninger indersiden af vinduet, allerede efter forholdsvis få billedomskiftningspro-cesser, så kraftigt ridset, at det praktisk talt er ugennemsigtigt.

O C

I ovennævnte US-patentskrift nr. 4.376.348 er der derfor beskrevet midler, som skal sørge for, at i det mindste under den relative bevægelse imellem det øverste blad i stabelen og betragtningsvinduet opretholdes en sikkerhedsafstand imellem DK 153010 B * 2 disse. Disse midler omfatter nedholdere, som griber ind over de stabelkanter, som strækker sig parallelt med stabelskyderens udtrækningsindretning.

„ Fotoaftryk er ikke blot ru, men på grund af deres fysisk- kemiske egenskaber næsten aldrig plane. De har normalt krumninger og forkastelser. Der er derfor fare for, at der trods de nævnte nedholdere stadigvæk kan forekomme kontakt imellem billede og vinduet inden for visse områder, f.eks. omkring vindu-„ n ets centrale midterplan, så at der her dannes en matteret bane.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et apparat af den indledningsvis nævnte type, ved hvilket denne fare er elimineret, uden at afstanden imellem billede og vindue forøges særligt kraftigt, da dette både ud for et økonomisk og et æstetisk synspunkt er uhensigtsmæssigt.

Dette opnås ved hjælp af et apparat ifølge opfindelsen til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære billeder, især ?n fotoaftryk, og med en første og en anden rammedel, af hvilke den ene omfatter et betragtningsvindue foran stabelens ene hovedflade, og som er indrettet til at kunne trækkes væk fra hinanden og sammenskubbes igen i retning parallelt med dette vindues plan, og hvor apparatet har midler til optagelse af et 2ϊ blad ved den ene stabelende under rammedelenes forskydning væk fra hinanden og tilføjelse af dette blad på den ene stabelende under sammenskubningen af rammedelene, og hvor der findes midler, som er anbragt på den i forhold til vinduet bevægelige rammedel, og som i det mindste under den pågældende rammedels -D bevægelse i forhold til vinduet holder det ind imod vinduet vendende blad i afstand fra vinduet, idet de griber ind over de bladkanter, som strækker sig på tværs af bevægelsesretningen .

Herved konstrueres, som det vil fremgå af den efterfølgende beskrivelse af udførelseseksempler, midlerne på en sådan måde, at den egentlige bladomskifterproces ikke generes, hvilket vil sige, at det udskilte blad kan føres under afstandsmidlet.

Dette muliggøres på forskellig måde:

DK 153010B

3

Det middel, som på grund af dets afstandsvirkning i det føl-5 gende omtales som "nedholder", kan være stationært eller be vægeligt .

Man kan tilvejebringe en slags "kontraventil", som lader billedet passere i den ønskede retning, men i nedholderposition vender tilbage.

10

Der kan være truffet foranstaltninger til, at nedholdernes funktion styres af rammedelenes bevægelse.

15 Opfindelsen forklares nedenfor under henvinsing til tegningen, hvor fig. 1 viser, set ovenfra og delvis i snit, en første udførelsesform for opfindelsen med rammedele trukket omtrent halvvejs væk fra hinanden, 20 fig. 2-5 langsgående snit efter tilsvarende benævnte snitlini-er i fig. 1, fig. 6 et partielt tværsnit efter linien 6-6 i fig. 1, 25 fig. 7 en del af et langsgående snit igennem et element tilhørende en adskillelsesindretning i fig. 1, fig. 8 et partielt tværsnit igennem samme element, 30 fig. 9 en anden udførelsesform for opfindelsen, set ovenfra og delvis i snit, idet halvdelen af afbildningen viser delene trukket væk fra hinanden, fig. 10 et tilhørende langsgående snit, fig. 11 og 12 tværsnit, som viser en nedholder, 35 4l 4

DK 153010B

fig. 13 et skematisk langsgående snit, som viser rammedelenes udgangsposition, fig. 14-18 en anden udførelsesform for nedholderen, 5 fig. 20-33 skematisk alternative konstruktioner og detaljer af bevægelige eller faste nedholdere.

For så vidt den anvendte afbildningsmåde (snit, sideafbildninger osv.) ikke er indlysende for fagmanden ud fra figurerne 10 alene, henvises der til den tilhørende figurbeskrivelse alene. Fagmanden kan komplementere disse afbildninger frit ved overtagelse af de specielle enkeltheder, der er vist i fig. 1-13 eller gribe tilbage til de konstruktioner, som er beskrevet i de indledningsvis nævnte trykskrifter.

Den i fig. 1-8 viste bil ledomskifter omfatter et hus 12 som den første rammedel, og en skyder 14 som den anden rammedel, som er indrettet til at optagelse af en billedstabel, hvorved skyderen er indrettet til at kunne trækkes ud af huset 12 ved et slag, som begrænses af anslag 16 på skyderen og modanslag 18 på huset, og som på ny kan indskydes. En adskillelsesindretning dannes af en separatorliste 20. En tilføringsindret-ning legemeliggøres af hager 22, som sidder på bladfjederarme 24. En holdeindretning til at fastholde reststabelen inden i skyderen dannes ligeledes af separatorlisten, medens det ud- v i skilte enkeltbillede holdes tilbage inden i huset på grund af samvirkningen af enkeltbilledet med skinner, som er anbragt stationært inden i huset og er forsynet med en hæftebelægning 26, og imod disse skinner klemmende ruller 28, som drives rundt som følge af kontakten med disse skinner. Endelig lege-meliggøres en ledeindretning af par af bladfjedre 30 samt fjederarme 32, som er tildannet ud i ét med disse bladfjedre.

Fjederarmene 24 og 32 trykker i skyderens 14 indskubbede tilstand bladstabeien (som ikke er vist i fig. 1) imod et be-

, ; , J

tragtningsvindue, hvis indre kontur er vist ved henvisningstallet 34. Det øverst i stabelen værende billede, et fotoaftryk, skal i så fald ligge så plant som muligt. Til dette for- 5

DK 153010B

mål understøttes det langs dets periferi i et plan, der bestemmes af ribber 36 langs siderne, undersiden af en griber-stykke-skyderdel 38 og ribber 40, som er tildannet på huset på den modsatte side, set i forhold til griberstykket.

5

Fig. 1 viser skyderens 14 delvis udtrukne position. I indskubbet tilstand befinder separatorlisten sig på den anden side af disse ribber 40. Da separatorlisten imidlertid rager længere op imod vinduet 35, svarende til ribbernes niveau, er den for-.synet med indskæringer 42 for at kunne passere ribberne 40.

Stabelens kanter støttes langs siden (dvs. parallelt med udtrækningsretningen) ved hjælp af skyderens stænger 44. Fortil, dvs. på den side, hvor skyderen befinder sig, og som i udtrukket tilstand befinder sig længst væk fra huset, støttes 1 ^ kanterne af anslagsflader 46 på et centralt placeret gribe-stykke 48, samt af ved siderne anbragte anslagsflader 50 på skyderen. Ved den modsatte ende støttes fotografiernes kanter af på huset tildannede anslag 52, i forhold til hvilke separatorlisten også har passagefordybninger 54, som dog er væsent- 2 0 ligt dybere end indskæringerne for ribberne 40.

Ribberne 36 rager længere ind i det indre af skyderen end til det niveau, der er bestemt af skyderstængernes øvre kanter 55, hvorfor fotografierne ikke kan glide sideværts ud over 25 skyderstængerne. Den tilsvarende virkning opnås ved hjælp af ribberne 40 i forhold til separatorlisten 20.

Gribestykket 48 har en på husets vinduesside beliggende overplade 56 samt en underplade 57, der er bredere end overpladen. on Den i huset værende loftsvæg 58, som på rammeformet måde om-giver vinduet, har inden for området af overpladen 57 en udskæring 59, medens den overfor beliggende husvæg er forsynet med en fordybning 60, der er komplementært tildannet til underpladen 57. Som følge heraf har apparatet i lukket tilstand en i og for sig lukket og i hovedsagen rektangulær kontur uden

o O

fremstående dele.

Huset og skyderen er plast-sprøjtedele. Skyderen er et ud i ét tildannet element bestående af stænger, separator1 ister, gri- 6

DK 153010 B

bestykke og en frontvæg 61, som forbinder gribestykket med stængerne, som selv har et L-formet tværsnit.

Huset er sammensat af tre dele: En underskål 62 med husets bund 63, en rammeformet overskal 64 med vinduesudskæringen samt det heri indsatte vindue 35. Huset er i retning af skyderbevægelsen afstivet ved, at stivere imellem loftsvæggen og bundvæggen er tildannet som dobbeltbjælker, således som det fremgår af fig. 6. Husdelene kan være svejset sammen, eller også kan de være tildannet med en snapforbindelse.

Vinduet har rundt langs dets hovedflades periferi en smal udadtil lidt opadragende rand 66, så at det i forhold til den omgivende ramme rager lidt ud. En komplementært til denne rands kontur tildannet fordybning findes på den udvendige side af den modsat beliggende bundvæg og er forsynet med henvisningstallet 67 og muliggør, at flere huse kan stables oven på hinanden.

Ved udtrækningen af skyderen fra huset gribes der med den ene 20 hånd fat i gribestykkets over- og underplade, medens den anden hånd holder huset. Hagerne 22 griber fat i de ved frontsiden -altså modsat separatorlisten - beliggende kanter på de oven på fjederarmene liggende fotografier, hvorved et vist antal af fotografier -- alt efter hagens højde - tilføres adski 1 lelses-23 indretningen. Denne udgøres af en passagespalte, som på den ene side (i det viste udførelseseksempel) begrænses af to oven på den indvendige side af husbunden tildannede trin 68 og på den anden side af den over for disse beliggende underside af sko 69, som er indsat i separatorlisten og fremgår i snit i oo fig. 7 og set forfra i fig. 8.

Til hvert trin 68 hører en sko 69, og hvert system af trin/sko er anbragt på hver sin side af apparatets symmetriplan 70. Skoene styres i længderetningen inden i separatorlisten og er or understøttet af et ægleje og forspændt af en indlagt trådfje-der 71. I hver sko er der optaget en lille rulle, som er indrettet til at kunne dreje omkring en vinkelret på udtrækningsretningen forløbende akse. Denne lille rulle 28 rager lidt uden for skoen.

DK 153010 B

7 I fig. 3 ses placeringen af trinnene 68, som, set i forhold til et fotoaftryks tykkelse, rager rigeligt længere op fra husgulvets niveau end overfladen af en hæftebelægning 26. T skyderens hvilestilling ligger den nederste del af skoene et 5 stykke fra trinnenes kant 72, og den ind imod stabelen vendende overflade på separatorlisten er tildannet med en kileformet hældning på en sådan måde, at når separatoren løber an imod stabelkanten vandrer de fotografier, hvis modsatte kanter gribes af hagerne 22 nedad langs denne skrå side i retning af .10 den imod disse vendende kant 72 på trinnene. Kun den førende kant på et enkelt fotografi har så megen plads til rådighed imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, at dette nederst i stabelen værende fotografi kan passere ind i den spalte, der dannes imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, så længe 15 denne spalte holdes åben af trinnene 68. Alle andre fotografier, som medføres af hagerne 22 støder an imod selve separatoren eller dennes sko med det resultat, at hagerne glider af, væk fra de tilstødende endekanter.

20 Når de, set i udtrækningsretningen bageste kanter på skoene 69, har passeret trinnenes 68 kanter 72, sænker skoene sig nedad under påvirkningen af trådfjederen 71, hvorved rullerne 68 placerer sig oven på det således adskilte enkelte foto og presser dette an imod den tilhørende hæftebelægning, hvorved det holdes fast inden i huset - altså inden i den første ram- 2 o medel. Reststabelen bringes af separatoren sammen med skyderen udad, indtil skyderen er trukket helt ud.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at også fjederarmene 32 overløbes af separatorlisten. For at fjederarmene under pas-30 sagen af de ender, der griber an imod stabelen, ikke skal belaste det adskilte billede nedefra, trykkes de under en bestemt fase af udtrækningsslaget mekanisk nedad i retning imod husbunden. Hertil tjener meder 73, som er tildannet på skyderstængerne 44, og som glider hen over ansatser 74, som rager ud 35 til siden fra fjederarmene, hvorved armene under en del af slaget, alt efter ansatsernes 74 længde, holdes nede. Yderligere meder 75 på skyderstængerne løber hen over fjederarmene 24

DK 153010B

8 ved en bredere del 76 heraf, såsnart enkeltfotoet er klemt sikkert fast imellem hæftebelægningen og rullerne, hvorved armene ligeledes trykkes væk fra betragtningsvinduet, således at man uhindret kan påfylde yderligere fotografier og fjerne an-5 dre.

På den modsat stabelen beliggende side af separatoren, frigives fjederarmene 32 på ny efter en kort del af slaget, så at de på ny kan gribe fat under det udskilte foto og føre dettes ba-geste kant lidt efter lidt op imod vinduet. Til sidst lægger denne kant sig under fjedrenes påvirkning an imod husets overside. Fjederarmenes frie ender er afrundet, men da den pågældende kant på fotografiet også skal klemmes sikkert fast i den opnåede position, er fjederarmene også tildannet retlinet over et kort stykke, hvilket stykke er vist med henvisningstallet 77 i fig. 4. De afrundede fjederarmene finder herunder plads i en fordybning på indersiden af husets loftsvæg, hvilken fordybning er betegnet ved henvisningstallet 78 i fig. 5.

De to hager 22, de to sko 69, hæftebelægningen 26 og fjederar- 2 0 mene 32 er alle anbragt symmetrisk i forhold til hele appara-tets midterplan, og de to hager 22 ligger så nøjagtigt som muligt på en linie, der strækker sig vinkelret på dette symmetriplan. Dette medfører, at det foto, der skal omskiftes, også kan blive omskiftet uden nogen drejning under omskifterpro- ? 5 cessen, selv om det på grund af undermål ikke styres af styrestængerne. Fotografiers dimens ionstolerancer er ved samme nominel størrelse forskellig i tværgående og langsgående retning: Da der i fremkaldervirksomhederne papirerne forarbejdes fra ruller med ret nøjagtig bredde, som derefter opskæres i 3 0 forskellige længder, foretrækkes det at anbringe den fotodimension, som har den smalleste tolerance, i retning af skyderbevægelsen .

Det udskilte enkeltbillede, som indtil nu kun er beskrevet som 35 værende indeklemt ved dens ene kant, løftes som helhed i retning af vinduet. Hertil tjener de ovenfor nævnte bladfjedre 30 med forreste arme 79 og bageste arme 80, der - som det tydeligt fremgår af fig. 5 - fastholder og understøtter enkeltbil-

DK 153010 B

9 ledet på en sådan måde, at dette ved skyderens tilbageslag kan nå op oven på stabelen, I apparatets lukkede tilstand og under skyderens udtræksslag - i det mindste under den første del heraf - trykkes fjederarmene 79, 80 ned i tilsvarende noter i 5 husets bund ved hjælp af skyderens stænger. Disse noter er antydet i fig. 6.

Ved begyndelsen af skyderens tilbageslag er enkeltfotoet klemt fast af fjederarmene 32 foran anslag 52, som er tildannet på 10 huset, og i retning af separatorlisten understøttes det fire steder af fjederarmene 69, 80. Den imod separator1 isten vendende tværgående kant på fotoet kan hænge nedad. Den herimod vendende side af separatoren er imidlertid tildannet med en kileformet hældning, således at denne kant lidt efter lidt 1 - løftes, når separatorlisten løber an herimod. Imellem separa- torlistens overkant og husets loftsvæg, findes en spalte, som er rigeligt dimensioneret til at fotoet kan passere. Faren for, at fotoet skal støde an imod de nærmest liggende kanter på den reststabel, som føres med af skyderen, er imødegået ved, at husets loftsvæg indvendigt har nedholderknaster 81, som opretholder stabelen i niveau under separatorens overside. Disse nedholderknaster ligger på linie med ribberne 40, så at de kan passere igennem tilsvarende udskæringer 42, 54 i sepa-ratorlisten.

2 5

Gribestykke-skyderdelen 38 er glidbart optaget i gribestykket og er forspændt i retning imod huset, således som det tydeligt fremgår af fig. 3. Ved indskydningen af skyderen rammer dens frie kant 82 an imod et i huset tildannet anslag 83, hvorved den trykkes tilbage ind i gribestykket og ikke kommer til at 30 range ind i det rum, der kan ses igennem husets vindue. Efter udtrækningen sikrer den derimod de i skyderen liggende fotografier imod at falde ud. For at udskifte fotografierne kan den manuelt trykkes tilbage, hvilket lettes ved hjælp af en fingerkant 84. Fotografierne kan gribes fra undersiden af sky- 3 5 deren imellem stængerne, og herved trykkes ud, eller også kan der gribes fat i dem ved siden af gribestykket.

Ved den hidtil beskrevne proces efterlades der altid et udskilt foto inden i huset. Det er ikke muligt eller ikke uden 10

DK 153010 B

videre muligt at fjerne dette fra apparatet. For også at kunne udtage stabelen, selv om denne kun består af ét billede, er der derfor tilvejebragt en særlig indretning.

5 Inden i huset er der forskydeligt optaget en styrebro, som fastholdes af klammer 86, der er tildannet på huset. Denne bro bærer et styrehoved 87, som rager ud igennem husets bagvæg 88 og rager lidt uden for omskifterens kontur. Ved fingertryk på hovedet 87 løber broen opad langs en kile 89 oven på husbund-j en, hvorved den hæves i retning imod vinduet. Broens bredde passer lige netop ind i en tilsvarende udskæring 90 i separatoren og spærrer under hele skyderens udtrækningslag for adskillelsesindretningens passagespalte, så at ethvert inden i apparatet værende billede må blive transporteret med skyderen ud. I nærheden af skyderens ydre endestilling løber separator-

i O

listen hen over en på broen opadragende tildannet næse 91, som fjedrende bevæger sig nedad. Hvis skyderen på ny trykkes indad, trykker separator 1 i sten først broen tilbage til dens udgangsstilling, inden den under uddrejning af næsen 91 på ny 2Q kan føres tilbage.

Som nævnt ovenfor skal fotografierne ved hjælp af de nævnte midler holdes i en afstand fra vinduesskiven, så at denne under omskifterprocessen ikke kommer i berøring med billedover-fladerne, hvorved der ellers kunne fremkomme ridser heri. Denne fare foreligger dog alligevel, da fotografierne ikke (altid) er plane, men i reglen danner en hvælving, enten i langsgående eller i tværgående retning. Når det drejer sig om en hvælving i langsgående retning, er det tilstrækkeligt med de under hele udtrækningslaget virksomme ribber 36. I andre 30 tilfælde derimod er ganske vist gribestyk-skyderdelen virksom, men det modsat beliggende stykke af separatorlisten er næppe i stand til at optage de betydelige spændinger, som foreligger i en tyk stabel af ensartet hvælvende fotografier.

35 Under anslagsfladerne 50 har derfor skyderens frontvæg i nærheden af stængerne skrå flader 92, som i alt væsentligt strækker sig parallelt med den overfor beliggende skrå separatorvæg. Fotografierne ligger som følge heraf skråt sta-

DK 153010 B

11 blet imellem separatoren og de skrå flader 92, hvorved en stor del af spændingerne i stabelen fordeles over hele separatorens overflade. Derudover er der i midten af separator 1 isten tildannet en forhøjning 93, som optager restspændingen fra de fo-5 tografier, som forstøtter sig imod de anslagsflader 90, der strækker sig vinkelret på deres kanter.

Når brugeren én gang er begyndt at gennemføre omskifterbevæ-gelsen, må denne føres fuldstændigt til ende, for at apparatet 10 kan bringes tilbage til dens udgangsposition. Man kan altså ikke trække skyderen halvvejs ud og derefter på ny skubbe den ind.

Dette opnås ved hjælp af en mekanisme, som omfatter en på huset påsprøjtet tandstang 94, som på kamagtig måde er i indgreb 1 5 med et tandhjul 95, der er tildannet ud i ét med dets aksel. Akselen sidder i et parallelt med tandstangen tildannet langhul 97 i skyderstangen 44, hvori den ved hjælp af en lille bladfjeder 98, som forstøtter sig imod huset, og som er påsprøjtet tandhjulet, holdes indtrykket.

20

Langhullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Langhullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Endelig 25 er der på begge sider af langhullet tildannet spærrenæser 100 og 101 på skyderen. Disse spærrenæser 100 og 101 ligger i tandhjulets tandkrans' plan og kan med deres spidser indgribe i denne.

30 Det er vigtigt at bemærke, at holdeindretningen under størstedelen af skyderudtrækningslaget ganske vist legemliggøres af rullerne 28 under samvirken med hæftebelægningen 26, men at også fjederarmene 32 under den sidste del af slaget kort før fremkomsten til endepositionen virker som "fortsættelse" af 35 holdeindretningen, idet de fastklemmer det enkelte foto.

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, bliver det enkelte omstablede blad aldrig frigivet under hele omstablingscyklen, 12

DK 153010 B

men i det mindste grebet ved to punkter og dermed sikret imod drejning. Det er således altid under kontrol og hermed aksesymmetriske midler.

De stabelparallelle grene på skyderstængerne, hvorpå det ud-

O

skilte blad forstøtter sig under omstablingen, må højst have en sådan indbyrdes afstand, at et kort foto, som med den ene kant netop ligger an imod en herpå vinkelret stanggren, stadigvæk fastholdes af den overfor beliggende stang ved den anden kant.

10 Som nævnt ovenfor har apparatet betragtningsvinduet placeret i husets overskal. Vinduets dimension er i retning på tværs af bevægelsesretningen højst så stor, at det kortest mulige foto, selv om det ligger forskudt fra midten, ikke præsenterer sig med dets kanter inden for synsfeltet. Det tilsvarende gælder for ribberne 36 og fuldstændigt de samme overvejelser gælder for fjederarmene 79 og 80 og iøvrigt alle de dele, der indgriber med bladfladerne.

Den ovenfor beskrevne og viste udførelsesform for fjedersy-20 stemet, som dannes af ud i ét tilskårne og parvis symmetrisk anbragte fjedre med fjederarmene 24 og 32, opfylder tilsammen fem funktioner. For det første danner de ved deres tildannede hager 22 tilføringsindretningen, hvorved hagerne til sidst kun medbringer et blad i adskillelsesindretningen. For det andet 22 danner begge arme tilsammen - mere nøjagtigt sagt de to fjedres fire arme - et anpresningssystem, ved hjælp af hvilket stabelen, når apparatet er i ro, trykkes rent an imod vinduet. For det tredje tjener armen 32 til efter, at den er blevet passeret af separatoren, at transportere enkeltbladet op imod 3D husets loftsvæg, og for det fjerde at fastklemme det her. For det femte er armene 32 anbragt tilstrækkeligt tæt ved hæftebelægningerne 26 til, at de kan afskrælle et enkeltblad, som eventuelt som følge af statisk opladning hænger fast i hæftebelægningen, alene som følge af deres forspændingskraft. Det 35 bemærkes, at armen 32 er således tildannet og anbragt, at separatorlisten kan passere hen over den, uden at den glatte håndtering heraf generes.

13

DK 153010 B

I fig. 9-12 er der vist en yderligere udførelsesform for en billedomskærer. Inden i huset 12 er skyderen 14 forskydeligt optaget. Huset 12 danner den første rammedel og skyderen 14 den anden. Udtrækningsslaget er begrænset ved hjælp af et le-" jeøje 116, som er tildannet på den ene af skyderstængerne 44, og som løber an imod et anslag 18 på huset. Huset er sammenskruet af en overskal 64 og en underskål 62, hvis udvendige rande griber formsluttende ind i hinanden, og de er især skruet sammen inden for området imellem skyderstængerne 44 og de '0 hermed parallelle udvendige sider af huset. Hertil omfatter underskallen føringsmuffer 118 til skrueskafter samt udvendige forsænkninger til skruehovederne, medens overskallen bærer hertil koaksialt tildannede kernehul-muffer, hvori skruerne selv skærer deres gevind. 1 overskallen 64 er vinduet 35 lo clipset fast, og de under dens ydre randområder liggende dele af overskallen er ikke gjort synlige, som følge af, at disse områder af vinduet er matteret. I fig. 11 er konturen af den centrale transparente vinduesdel markeret med henvisningstallet 34.

20

Funktionelt set er der få forskelle imellem denne udførelsesform og den i fig. 1-10 viste udførelsesform, hvorfor det er tilstrækkeligt kun at belyse de markante afvigelser.

I det her tilfælde er fjederarmene 24, 32 og 80 samlet i et 2 5 stanse- og bukkedel og placeret ved hjælp af knaster 128 og koldt fastbørtlet. Derimod er fjederarmene 79 separate konstruktionsdele, som ved hjælp af tildannede knaster er placeret på underskallen og blevet koldt fastbørtlet. For at denne fjederarm kan hæve det udskilte billede så tidligt som muligt, 30 har den tilhørende skyderstang 44 udskæringer 130. Den sikre fastholdelse af det udskilte billede sikres under denne fase af omskiftercyklen ved hjælp af fjederarmene 32 og 80, som på klammeagtig måde presser den modsat skyderen beliggende endekant af billedet opad.

Hæftebelægningerne 26 sidder på separat fremstillede lister 134, som er clipset fast i underskallen. Som det fremgår er de spejlsymmetrisk tildannet og omfatter altså trin 68 på begge 35 14

DK 153010 B

ender. Årsagen hertil ligger i, at der ved automatisk belægning af listerne med hæftebelægningen ikke kræves nogen sortering. Under alle omstændigheder er der tilvejebragt huller 138, op igennem hvilke opkøringskiler 140 for separatorlisten rag-5 er. Disse opkøringskiler 140 er tildannet ved husets gribeende på dets underskål. Fastgørelsen af listerne i underskallen foregår ved indtrykning i tilsvarende riller i husets underskål, og den nøjagtige placering foregår ved hjælp af én af de to tappe, nemlig en tap, som vender væk fra skydergrebet, medens 10 en anden tap er tilknyttet et langhul på huset.

Listerne 134 danner samtidigt føringen for den i symmetriplanet anbragte tast 87 med en i retning imod separator1 isten 20 rettet forlængelse 46, som i samvirken med styreribber 153 mu-15 liggør udtagelsen af den samlede stabel.

I skyderens 14 lejeøje 116 er der svingbart omkring en tap 160 anbragt en styreklinke 162, som med en styreknast 164 føres langs kanaler, som afgrænses af føreskinner 166, der er tildannet i underskallen 62, så at styreknasten 164 er nødt til 20 at følge baner under indskubningen henholdsvis udskubningen. Under størstedelen af omskiftercyklen kan man uhindret vende bevægelsesretningen, men dog ikke når styreknasten 164 under indskubningen befinder sig i et kanalafsnit 168 og under udtrækningen befinder sig i et kanalafsnit 170. I første til-25 fælde ville, hvis man kort før skyderens indre endestilling, vil udtrække denne igen, styreknasten løbe an imod et anslag 172. I sidstnævnte tilfælde støder styreknasten, hvis altså skyderen på ny indskubbes kort før den har nået dens ydre endestilling, enten an imod et anslag 174 eller en anslagskant 30 176. Det bemærkes, at tappen 160 sidder med tilstrækkelig friktion i lejeøjet til, at styreklinken følger føringslisterne uden mærkbare forhindringer, men samtidigt med heller ikke kan svinge frit.

35 Fig. 13 viser en forenklet og forstørret afbildning af et langsgående snit igennem det sammenskudte apparat. En tilsvarende konstruktion kan også forefindes ved fig. 1-8. Også her har separator 1 isten centralt en forhøjning 93, som griber ind 15

DK 153010B

imellem nedholdere 40. Hvis imidlertid under udtrækningen af skyderen det øverste billede kun understøttes langs siderne af skinnerne 36, er der fare for, at det øverste billede eller endog flere billeder glider af på separatoren. Dette hindres ved, at nedholderen 81 på huset har endnu et skråt forløbende trin 388, som i det mindste bremser det øverste billede, indtil dets modsatte kant ligger an imod undersiden 386 af separatoren og overgribes af dennes fremspring 93. Som følge af billedets friktion imod nedholderens 81 underside 390, opretholdes denne tilstand også selv om billederne - fotoaftrykkene - er kraftigt krummende.

Fig. 10, 11 og 12 viser anbringelsen af gribestyk-skyderdelen 38. En trykfjeder 600 trykker den som nedholder tjenende gri-bestyk-skyderdel 38 ind over bladstabelen. Optagelsen af trykfjederen 600 sikres ved hjælp af en krydstap 602 på skyderens 14 side og ved hjælp af et hulrum 604 på gribestyk-skyderde-lens 38 side. Gribestyk-skyderdelens 38 føring foregår ved hjælp af ribber 608 i noter 606 i gribestyk-skyderdelen 38. Gribestyk-skyderdelen 38 kan trækkes tilbage, både ved hjælp af en på dens overside værende ribbe 610 og en på dens ene side værende rifling 612. To slidser 614 i gribestyk-skyderdelen 38 optager føringsribber 612 på gribestykket 48. En begrænsning af bevægelsen sikres ved hjælp af ind i hinanden indgribelige anslag 618, 620 på henholdsvis gribestykket 48 og gribestyk-skyderdelen 38.

Som det fremgår af fig. 14 indgriber det nedre gribeparti 57 i det forreste husparti, så at i den lukkede tilstand gribelist-en 57 er overlejret den tilsvarende del af husbunden. Slidser i husbunden 63 muliggør indføringen af to forbindelsesribber 624 på gribedelen 48, og som er forsat lidt bagud. Skrå flader 626 er anbragt stødende op til husets 14 skyderudgangsende, hvor de forhindrer en konfrontation af billederne med skinnernes 134 forreste ender.

En ribbe 630 (fig. 10) tjener i samvirken med en tilsvarende udsparing på separatoren 20 til at støde billeder, som under indfyldningen er blevet presset ind under separatoren 20, tilbage til deres korrekte placering.

DK 153010B

16

Ribber 636 forhindrer en konfrontation af billedstabelen med fjederens 24 hageparti.

Fig. 14-18 viser en anden udførelsesform for gribestyk-skyder- _ delen 38 i samvirken med huset 12. Fig. 15 svarer herved til 5 stillingen ifølge fig. 1, hvorved skyderdelen indtager dens ydre endestilling. Hvis skyderen nu indskubbes, støder skyderdelen imod kanten 83 og bliver skubbes lidt ind. Med henblik på udtagelsen af stabelen, kan den skubbes yderligere ind.

10 Under stabeludtagelsen blev i de hidtil beskrevne udførelses-former skyderdelen blokeret med en finger. Fig. 17 og 18 viser, hvorledes skyderdelen 38 automatisk kan låses fast i dens inderste position. Hertil er der påhængslet to fjederarme 526 på skyderdelen. Disse fjederarme 526 bliver under den normale 15 omskifterfunktion ganske vist drejet indad, men låser sig endnu ikke fast i føringer 528. Først når skyderdelen er trykket helt ind, låser de sig fast ved trin 530. Hvis nu skyderen på ny føres ind i huset, støder fjederarmene an imod ribberne 81 og bliver herved udløst. Den delvist indskubbede position og 20 den fuldstændigt indskubbede position er vist ved hjælp af pile henholdsvis 532 og 535.

Medens fig. 19 endnu en gang viser det opfindelsesmæssige middel ifølge den i fig. 1-8 viste udførelsesform, viser fig. 20 25 en variant heraf. Man ser på ny gribestyk-skyderdelen 38, og den midterste del af husets overskal, hvorved vinduet er hævet så meget, at selv kraftigt krummende fotografier ikke kan ridse, selv om ribberne 81 er udeladt, da skyderdelen virker som nedholder. I dette tilfælde virker ribberne 36 som bremse for 30 det øverste blad.

En variant er vist i fig. 21-23. Også her ses gr ibestyk-skyderdelen 38, hvis underside definerer et niveau 536, som er niveauet for det imod vinduet beliggende blad i stabelen 182. λ r- Til samme niveau når også de på husets loftsvæg tildannede langsgående ribber 36 samt en loftsdel 538, som er forbundet med skyderstængerne 44 og ligger hen over separatorlisten 20. Hvis separatoren bevæges forbi vinduet, befinder loftsdelen

DK 153010 B

17 538 sig stadigvæk imellem bladene og vinduet uden at strejfe vinduet. Det udskilte blad passerer under tilbageslaget spalten 540 imellem separatoren og loftsdelen under en dykkebevæg-else.

5

Fig. 24 og 25 viser en anden foranstaltning inden for området af separatoren. Stabelen bliver ved hjælp af gribestyk-skyder-delen over for separatoren og ved hjælp af ribberne 36 langs siderne holdt i afstand fra vinduet. Her er der nu vist, hvor-jQ ledes en inden i separator1 i sten lejret hjælpeliste 548, som udskubbes i retning af en pil 542 ved hjælp af en fjeder 546, griber ind over den nærmest liggende kant på stabelen 182. Når under omskiftercyklen det ene fotografi 188 har passeret hen over separatorlisten, ligger dens bageste kant oven på denne 15 hjælpeliste. Derfor er der truffet foranstaltning til, at hjælpelisten i dens udtrukne position ved siderne løber an imod anslag (ikke vist) på huset, så at den trykkes tilbage og frigiver den pågældende kant.

Ved den i fig. 26, 27 viste variant, er der på den side af se- 20 paratorlisten, som afgrænser tilbageføringspassagen, anbragt en drejelig snekke 550, som i én vinkelstilling har samme funktion som hjælpelisten 142 (se fig. 27), men i en anden vinkel s tilling frigiver den pågældende kant og sænker den ned oven på stabelen. Også snekken 550 styres ved at løbe an imod 25 anslag (ikke vist).

I fig. 28 er der vist ribber 36, men disse skal kun tjene til belysning, da de i denne variant er erstattet af lapper 31, som befinder sig på skyderen og griber ind over stabelens 30 sider. Stabelens 182 omrids er vist med stiplede linier. For at udtage stabelen skal lapperne f.eks. klappes op, hvilket ikke er vist på tegningen. En forenklet version af dette træk er vist i fig. 29, hvor disse lapper er afkortet i en sådan grad, at der efterlades en passage 33 for stabelen. Fig. 30 35 viser, hvorledes det udskilte blad træder ind under disse lapper.

Fig. 31, 32 og 33 viser endnu enkelte detaljer fra fig. 1-5. I fig. 32 er enkeltbladet 188 indtegnet som en tyk linie for at

Claims (28)

1. Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangu-15 lære eller kvadratiske blade, især fotoaftryk, med en første (Γ2) og en anden (14) rammedel, af hvilke den ene omfatter et betragtningsvindue (35) foran stabelens ene hovedflade .hvilke to rammedele er indrettet til at kunne trækkes væk fra hinanden og sammenskubbes igen i retning parallelt med dette vinduesplan, og 20 hvor apparatet har midler til optagelse af et blad ved den ene stabelende under rammedelenes forskydning væk fra hinanden og tilføjelse af dette blad på den anden stabelende under sam-menskubningen af rammedelene, kendetegnet ved, at der findes midler (93, 38), som er anbragt på den i forhold 25 til vinduet (35) bevægelige rammedel (14), og som i det mindste under den pågældende rammedels bevægelse i forhold til vinduet (35) holder det ind imod vinduet (35) værende blad i afstand fra vinduet (35), idet de indgriber med de bladkanter, som strækker sig på tværs af bevægelsesretningen. 30

2 Q

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midlerne mindst omfatter en på rammedelen tildannet nedholder (93).

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midlet i det mindste omfatter én med rammedelen bevægeligt 35 forbundet nedholder (38).

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den eller de pågældende nedholdere (38) er forskydelige i rammedelenes bevægelsesretning. DK 153010B

5. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at ned-holderbevægelsen styres af rammedelens bevægelse.

6. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den ene nedholder (93) har en imod bladkanten vendende og væk fra vinduet (35) vendende skrå flade (93, 386), langs hvilken en bladkant kan trykkes væk fra vinduet.

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at bladkanten er indrettet til at kunne trykkes væk ved bremsning af bladet ved den anden rammedel.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at 15 bladet ved den modsat den vægtrykkende bladkant beliggende bladkant forstøttes på den anden rammedel.

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den anden rammedel (12) ligeledes omfatter en kileflade (388), som vender væk fra vinduet, og imod hvilken bladkanten støder an. 20

10. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den bevægelige nedholder er forspændt ind i én af dens endestillinger ved hjælp af en fjeder (600).

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den bevægelige nedholder er forspændt ind i den bladkanten overgribende position og er indrettet til at kunne forskydes ved at støde an imod et anslag (83) på den anden rammedel (12).

12. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mid-30 lerne (93, 38) i det mindste er tildannet og anbragt indgri bende i nærheden af bladkantens midte.

13. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at den bevægelige nedholder (38) er indrettet til at kunne forskydes 35 ved at støde an imod et anslag i en position, i hvilken den frigiver den tilstødende bladkant, hvis niveau derefter bestemmes af ribber (81), som er tildannet på den anden rammedel (12) . DK 153010B

14. Apparat ifølge krav 13, kendetegnet ved, at nedholderen er forskydelig væk fra den ved hjælp af anslaget bestemte position og ind i en position, i hvilken den har en øget afstand fra bladkanten.

15. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at anslaget er således placeret, at den bevægelige nedholder ikke er synlig igennem betragtningsvinduet (35). 10

16. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der findes yderligere midler (36) til at gribe ind over bladkanter, som strækker sig parallelt med udtrækningsretningen, og at midlerne definerer samme niveau for alle fire bladkanter. 15

17. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle de nævnte midler, når rammedelene er sammenskubbet, er dækket af på rammedelene værende fladeområder, som omgiver vinduet (35).

18. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at de yderligere midler er tildannet som ribber (36), der strækker sig parallelt med vindueskanterne.

19. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at 25 midlerne (93, 38), som griber ind over kanter, der strækker sig på tværs af rammedelenes bevægelsesretning, er anbragt på den ene rammedel (14), og de yderligere midler (36) på den anden rammedel (12).

20. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det ό u har midler til fordelingen af en i stabelen (182) værende spænding som følge af ensartet hvælving af bladene ud over et større område af bredden af den tilhørende nedholder (20,93).

21. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at fordelingsmidlerne omfatter skrå vægstykker (92) over for den pågældende nedholder (20, 93). DK 153010 B

22. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rammedelene (12, 14) omfatter ledeindretninger (40, 36), langs hvilke et fra stabelen (182) fjernet blad (188) kan føres til- 5 bage under afstandsmidlet.

23. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midlerne indgriber med begge over for hinanden beliggende på tværs af udtrækningsindretningen forløbende bladkanter.. 10

24. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle midlerne, der griber ind over de fire bladkanter, er tildannet på den samme i forhold til vinduet (35) bevægede rammedel. 1 ζ

25. Apparat ifølge krav 24, kendetegnet ved, at de yderligere midler er tildannet som lapper, der er tildannet på rammedelen (14) og griber ind over bladkanter, der strækker sig parallelt med udtrækningsretningen.

26. Apparat ifølge krav 2, og hvor den ene rammedel har en se paratorliste (20) som endevæg på tværs af bevægelsesretningen for at fastholde reststabelen, når der aftrækkes et blad fra stabelen, kendetegnet ved, at separatorlisten har passager for det enkelte blad, og at den med vinduet forsynede 25 rammedel har yderligere nedholdere (40, 81) for bladets tværkant beliggende inden for området af den passage, som befinder sig i nærheden af betragtningsvinduet, og som er anbragt over de pågældende passager.

27. Apparat ifølge krav 26, kendetegnet ved, at de yderligere nedholdere har forlængelser til at nedtrykke stabelen til et niveau under den begrænsning af passagen, som bestemmes af separatorlisten (20), og at nedholderne er tilknyttet begge rammedele og indrettet til på kamagtig måde at 35 gribe ind i hinanden. DK 153010B

28. Apparat ifølge krav 26, kendetegnet ved, at de yderligere nedholdere samtidigt er tildannet som ledemidler for et blad, der passerer passagen, og at de yderligere ned-5 holdere (81) ved udtrukne rammedele er forlænget ud over separatorlisten (20). 10 15 20 25 30 35