DK165657B - Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulaere eller kvadratiske blade - Google Patents

Description

i

DK 165657B

Opfindelsen angår et apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade eller en såkaldt billedomskifter.

5 Der kendes bi 11edomskiftere fra US-patentskrift nr. 4.238.898, 4.238.899, 4.241.528, 4.241.529, 4.245.417, 4.259.802 og 4.376.348. I alle disse skrifter er princippet baseret på, at en stabel af billeder - og her tænkes der især på fotoaftryk -optages af to indbyrdes forskydelige rammedele, af hvilke den 10 ene har et betragtningsvindue. Under enhver fuldstændig bevægelsescyklus af rammedelene - dvs. fuldstændig udtrækning og fuldstændig sammenskydning igen - bliver et billede fjernet fra den ene stabelende og overført til den anden stabelende.

15 De kendte billedomskiftere er ganske vist hovedsageligt beregnet til fotoaftryk, men deres upåklagelige funktion er under visse omstændigheder ikke sikret. Den imod adskillelsesindretningen vendende kant på et billede, som er fjernet fra stabelen, skal under sammenskydningen af rammedelene skubbes bagfra 20 ind i en tilbageføringspassage. Adskillelsesindretningen i form af en separatorliste vender herunder en skrå flade ind imod denne kant. Ved denne skrå kant skal den pågældende bil-ledkant glide opad, medens den modsat beliggende kant ligger foran et anslag i den anden rammedel. Hvis nu, som det ofte 25 forekommer, billedaftrykkene er kraftigt krummende, så at f.eks. den imod separatorlisten vendende kant står omtrent vinkelret på den pågældende skrå flade, kan i givet fald billedet under sammenskydningen af rammedelene blive stukket i stedet for at blive ført tilbage til reststabelen.

30

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 3.014.394 kendes et apparat af den indledningsvis nævnte type, hvor føringselementerne til at føre den nærmest adskillelsesindretningen værende kant på enkeltbilledet, som er blevet fjernet fra reststablen, op 35 foran ti 1bageføringspassagen, befinder sig på bunden af den første rammedel. Derfor skal de presses ned imod bunden heraf under den anden rammedels indskubning.

DK 165657B

2

Apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at ledeindretningen omfatter føringselementer, som er anbragt på den anden rammedel.

5 Herved opnås, at den anden rammedel kan indskubbes i den første rammedel uden at blive bremset af føringselementerne.

Udførelsesformer for opfindelsen forklares nedenfor.

10 Først beskrives to bil ledomskiftere fuldstændigt. Disse er vist i fig. 1-33. Derefter beskrives enkeltheder og udførelsesformer for ledeindretningen. Alternative systemer til bladtilførslen, til adskillelsen af et blad fra stablen og til fastholdelse af det udskilte blad, belyses derefter, og til 15 sidst beskrives, hvorledes en stabel fuldstændig kan fjernes fra apparatet.

Fig. 1-10 viser en første fuldstændig udførelsesform, idet: 2q fig. 1 viser et apparat, set ovenfra, delvis i snit og med en del vist i udtrukket tilstand, fig. 2 et snit efter linien 2-2 i fig. 1, fig. 3 et snit efter linien 3-3 i fig. 1, 25 fig. 4 et snit efter linien 4-4 i fig. 1, fig. 5 et lignende snit, men kun igennem en rammedel, fig..'6 et snit efter linien 6-6 i fig. 1, 30 fig. 7 et partielt snit igennem en separatorliste, fig. 8 en del af et snit, som viser separatorlisten, set forfra .

35 fig· 9 en konstruktionsenhed i fig. 1, set fra siden i større målforhold, fig. 10 den i fig. 9 viste konstruktionsenhed, set ovenfra, 3

DK 165657 B

fig. 11 og 12 viser afbildninger analogt med fig. 9, men dog en anden udførelsesform vist i to funktionsstillinger, fig. 13-33 viser en anden udførelsesform, og nærmere bestemt 5 viser fig. 13 en afbildning, set ovenfra magen til fig. 1, hvor dog rammedelene i figurens venstre halvdel er vist sammenskubbet, og i den højre halvdel trukket ud fra hinanden, 10 fig. 14 et langsgående snit 14-14 i fig. 13, fig. 15 et tværsnit efter linien 15-15 i fig. 13, fig. 16 en afbildning, set ovenfra, 15 fig. 17 og 18 et snit, som viser en detalje ved rammedelene, fig. 19 et langsgående snit, fig. 20 en afbildning, set ovenfra af en yderligere detalje, 20 fig. 21 og 22 magen til fig. 19 og 20 en alternativ udførelsesform for samme konstruktionsenhed, fig. 23-25 skematisk et aflangt snit, som viser forløbet af en speciel funktion, 25 fig. 26 en perspektivisk afbildning, fig. 27 en del af en yderligere detalje ved apparatet, set ovenfra, 30 fig. 28 og 29 skematisk en yderligere detalje, fig. 30 en del af en perspektivisk afbildning, fig. 31 en yderligere detalje, set fra siden, 35 4

DK 165657B

fig. 32 en afbildning, set fra siden, og fig. 33 en afbildning af en i hus-rammedelen indsat konstruktionsenhed.

5

Fig. 34-50 viser detaljer, alternative udførelsesformer og specielt foretrukne træk ved ledeindretninger ifølge opfindelsen. Den anvendte afbildningstype - langsgående eller tværgående snit eller afbildninger set ovenfra eller i form af 10 en del - er nærliggende for fagmanden, set på baggrund af de to fuldstændigt beskrevne udførelsesformer eller også er afbildningstypen nærmere angået i forbindelse med beskrivelsen af de pågældende figurer.

Det samme gælder for fig. 51-91, som angår alternative 15 tilføringsindretninger, fig. 92-107, som illustrerer alternative adskillelsesindretninger, fig. 108-131, som viser alternative holdeindretninger, fig. 132-136, som viser den såkaldte længdeudligning, og endelig fig. 137-143, som viser mulighederne for at udtage hele stabelen fra bladomskifteren.

20

Fig. 1-10 angår en første udførelsesform, som nedenfor beskrives detaljeret sammenlignet med alle konstruktionselementer.

25 Fig. 1 viser delvis i snit, set ovenfra, ;et apparat ifølge opfindelsen. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, og den anden rammedel som en skyder 14, der er indrammet til at kunne trækkes ud af huset og skubbes ind i huset igen ved et slag, som begrænses af anslag 16 på skyderen og modanslag 30 på huset. En adskillelsesindretning dannes af en separatorli- 35 5

DK 165657B

ste 20. En tilføringsindretning legemeliggøres af hager 22, som 'sidder på bladfjederarme 24. En holdeindretning til at fastholde reststabelen inden i skyderen dannes ligeledes af separatorlisten, medens et udskilt enkeltbillede holdes til-5 bage inden i huset på grund af samvirkningen af enkeltbilledet med skinner, som er anbragt stationært inden i huset og er forsynet med en hæftebelægning 26, og imod disse skinner klemmende ruller 28, som drives rundt som følge af kontakten med disse skinner. Endelig legemeliggøres en ledeindretning af par af bladfjedre 30 samt fjederarme 32, som er tildannet ud i ét med disse bladfjedre.

Fjederarmene 24 og 32 trykker i skyderens 14 indskubbede tilstand bladstabelen (som ikke er vist i fig. 1) imod et betragtningsvindue, hvis indre kontur er vist ved henvisnings-15 tallet 34. Det øverst i stabelen værende billede, et fotoaftryk, skal i så fald ligge så plant som muligt. Til dette formål understøttes det langs dets periferi i et plan, der bestemmes af ribber 36 langs siderne, undersiden af en griber-stykke-skyderdel 38 og ribber 40, som er tildannet på huset på 20 den modsatte side, set i forhold til griberstykket.

Fig. 1 viser skyderens 14 delvis udtrukne position. I indskubbet tilstand befinder separatorlisten sig på den anden side af disse ribber 40. Da separatorlisten imidlertid rager længere 25 op imod vinduet 35, svarende til ribbernes niveau, er den forsynet med indskæringer 42 for at kunne passere ribberne 40.

Stabelens kanter støttes langs siden (dvs. parallelt med udtrækningsretningen) ved hjælp af skyderens stænger 44. Fortil, gø dvs. på den side, hvor skyderen befinder sig, og som i ud- 35

DK 165657 B

6 trukket tilstand befinder sig længst væk fra huset, støttes kanterne af anslagsflader 46 på et centralt placeret gribe-stykke 48, samt af ved siderne anbragte anslagsflader 50 på skyderen. Ved den modsatte ende støttes fotografiernes kanter 5 af på huset tildannede anslag 52, i forhold til hvilke separatorlisten også har passagefordybninger 54, som dog er væsentligt dybere end indskæringerne for ribberne 40.

Ribberne 36 rager længere ind i det indre af skyderen end til det niveau, der er bestemt af skyderstængernes øvre kanter 10 55, -hvorfor fotografierne ikke kan glide sideværts ud over skyderstængerne. Den tilsvarende virkning opnås ved hjælp af ribberne 40 i forhold til separatorlisten 20.

Gribestykket 48 har en på husets vinduesside beliggende over-plade 56 samt en underplade 57, der er bredere end overpladen.

Den i huset værende loftsvæg 58, som på rammeformet måde omgiver vinduet, har inden for området af overpladen 56 en udskæring 59, medens den overfor beliggende husvæg er forsynet med en fordybning 60, der er komplementart tildannet til un-20 derpladen 57. Som følge heraf har apparatet i lukket tilstand en i og for sig lukket og i hovedsagen rektangulær kontur uden fremstående dele.

Huset og skyderen er plast-sprøjtedele. Skyderen er et ud i ét 25 tildannet element bestående af stænger, separatorliste, gri-bestykke og en frontvæg 61, som forbinder gribestykket med stængerne, som selv har et L-formet tværsnit.

Huset er sammensat af tre dele: En underskål 62 med husets bund 63, en rammeformet overskal 64 med vinduesudskæringen 30 samt det heri indsatte vindue 35. Huset er i retning af sky-35

DK 165657B

7 derbevægelsen afstivet ved, at stivere imellem loftsvæggen og bundvæggen er tildannet som dobbeltbjælker, således som det fremgår af fig. 6. Husdelene kan være svejset sammen, eller også kan de være tildannet med en snapforbindelse.

5

Vinduet har rundt langs dets hovedflades periferi en smal udadtil lidt opadragende rand 66, så at det i forhold til den omgivende ramme rager lidt ud. En komplementært til denne rands kontur tildannet fordybning findes.på den udvendige side jQ af den modsat beliggende bundvæg og er forsynet med henvisningstallet 67 og muliggør, at flere huse kan stables oven på hinanden.

Ved udtrækningen af skyderen fra huset gribes der med den ene hånd fat i gribestykkets over- og underplade, medens den anden 15 hånd holder huset. Hagerne 22 griber fat i de ved frontsiden -altså modsat separator1 isten - beliggende kanter på de oven på fjederarmene liggende fotografier, hvorved et vist antal af fotografier - alt efter hagens højde - tilføres adskillelsesindretningen. Denne udgøres af en passagespalte, som på den 20 ene side (i det viste udførelseseksempel) begrænses af to oven på den indvendige side af husbunden tildannede trin 68 og på den anden side af den over for disse beliggende underside af sko 69, som er indsat i separator 1 isten og fremgår i snit i fig. 7 og er set forfra'i fig 8.

25

Til hvert trin 68 hører en sko 69, og hvert system af trin/sko er anbragt på hver sin side af apparatets symmetriplan 70. Skoene styres i længderetningen inden i separatorlisten og er understøttet af et ægleje og forspændt af en indlagt trådfje-30 der 71. I hver sko er der optaget en lille rulle, som er indrettet til at kunne dreje omkring en vinkelret på udtræknings-retningen forløbende akse. Denne lille rulle 28 rager lidt uden for skoen.

3g I fig. 3 ses placeringen af trinnene 68, som, set i forhold til et fotoaftryks tykkelse, rager rigeligt længere op fra husgulvets niveau end overfladen af en hæftebelægning 26. I skyderens hvilestilling ligger den nederste del af skoene et 8

DK 165657 B

stykke fra trinnenes kant 72, og den ind imod stabelen vendende overflade på separatorlisten er tildannet med en kileformet hældning på en sådan måde, at når separatoren løber an imod stabelkanten vandrer de fotografier, hvis modsatte kanter 5 gribes af hagerne 22 nedad langs denne skrå side i retning af den imod disse vendende kant 72 på trinnene. Kun den førende kant på et enkelt fotografi har så megen plads til rådighed imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, at dette nederst i stabelen værende fotografi kan passere ind i den spalte, der 10 dannes imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, så længe denne spalte holdes åben af trinnene 68. Alle andre fotografier, som medføres af hagerne 22 støder an imod selve separatoren eller dennes sko med det resultat, at hagerne glider af, væk fra de tilstødende endekanter.

15 Når de, set i udtrækningsretningen bageste kanter på skoene 69, har passeret trinnenes 68 kanter 72, sænker skoene sig nedad under påvirkningen af trådfjederen 71, hvorved rullerne 68 placerer sig oven på det således adskilte enkelte foto og presser dette an imod den tilhørende hæftebelægning, hvorved « u det holdes fast inden i huset - altså inden i den første rammedel. Reststabelen bringes af separatoren sammen med skyderen udad, indtil skyderen er trukket helt ud.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at også fjederarmene 32 25 overløbes af separatorlisten. For at fjederarmene under passagen af de ender, der griber an imod stabelen, ikke skal belaste det adskilte billede nedefra, trykkes de under en bestemt fase af udtrækningsslaget mekanisk nedad i retning imod husbunden. Hertil tjener meder 73, som er tildannet på skyder-30 stængerne 44, og som glider hen over ansatser 74, som rager ud til siden fra fjederarmene, hvorved armene under en del af slaget, alt efter ansatsernes 74 længde, holdes nede. Yderligere meder 75 på skyderstængerne løber hen over fjederarmene 24 ved en bredere del 76 heraf, såsnart enkeltfotoet er klemt 3 5 sikkert fast imellem hæftebelægningen og rullerne, hvorved disse arme ligeledes trykkes væk fra betragtningsvinduet, således at man uhindret kan påfylde yderligere fotografier og fjerne andre .

DK 165657B

9 På den modsat stabelen beliggende side af separatoren, frigives fjederarmene 32 på ny efter en kort del af slaget, så at de på ny kan gribe fat under det udskilte foto og føre dettes bageste kant lidt efter lidt op imod vinduet. Til sidst lægger 5 denne kant sig under fjedrenes påvirkning an imod husets overside. Fjederarmenes frie ender er afrundet, men da den pågældende kant på fotografiet også skal klemmes sikkert fast i den opnåede position, er fjederarmene også tildannet retlinet over et kort stykke, hvilket stykke er vist med henvisningstallet 10 77 i fig. 4. De afrundede fjederarmene finder herunder plads i en fordybning på indersiden af husets loftsvæg, hvilken fordybning er betegnet ved henvisningstallet 78 i fig. 5.

De to hager 22, de to sko 69, hæftebelægningen 26 og fjederarmene 32 er alle anbragt symmetrisk i forhold til hele appara-15 tets midterplan, og de to hager 22 ligger så nøjagtigt som muligt på en linie, der strækker sig vinkelret på dette symmetriplan. Dette medfører, at det foto, der skal omskiftes, også kan blive omskiftet uden nogen drejning under omskifterprocessen, selv om det på grund af undermål ikke styres af styre-

b U

stængerne. Fotografiers dimensionstolerancer er ved samme nominel størrelse forskellig i tværgående og langsgående retning: Da i fremkaldervirksomhederne papirerne forarbejdes fra ruller med ret nøjagtig bredde, som derefter opskæres i for- 0_ skellige længder, foretrækkes det at anbringe den fotodimen-25 sion, som har den smalleste tolerance, i retning af skyderbevægelsen .

Det udskilte enkeltbillede, som indtil nu kun er beskrevet som værende indeklemt veddets ene kant, løftes som helhed i ret-30 ning af vinduet. Hertil tjener de ovenfor nævnte bladfjedre 30 med forreste arme 79 og bageste arme 80, der - som det tydeligt fremgår af fig. 5 - fastholder og understøtter enkeltbilledet på en sådan måde, at dette ved skyderens tilbageslag kan nå op oven på stabelen. I apparatets lukkede tilstand og under 35 skyderens udtræksslag - i det mindste under den første del heraf - trykkes fjederarmene 79, 80 ned i tilsvarende noter i husets bund ved hjælp af skyderens stænger. Disse noter er antydet i fig. 6.

DK 165657B

10

Ved begyndelsen af skyderens tilbageslag er enkeltfotoet klemt fast af fjederarmene 32 foran anslag 52, som er tildannet på huset, og i retning af separatorlisten understøttes det fire steder af fjederarmene 79, 80. Den imod separatorlisten vend-5 ende tværgående kant på fotoet kan hænge nedad. Den herimod vendende side af separatoren er imidlertid tildannet med en kileformet hældning, således at denne kant lidt efter lidt løftes, når separatorlisten løber an herimod. Imellem separatorlistens overkant og husets loftsvæg, -findes en spalte, som 10 er rigeligt dimensioneret til at fotoet kan passere. Faren for, at fotoet skal støde an imod de nærmest liggende kanter på den reststabel, som føres med af skyderen, er imødegået ved, at husets loftsvæg indvendigt har nedholderknaster 81, som opretholder stabelen i niveau under separatorens overside.

15 Disse nedholderknaster ligger på linie med ribberne 40, så at de kan passere igennem tilsvarende udskæringer 42, 54 i separatorlisten .

Gribestykke-skyderdelen 38 er glidbart optaget i gribestykket 2Q og er forspændt i retning imod huset, således som det tydeligt fremgår af fig. 3. Ved indskydningen af skyderen rammer dens frie kant 82 an imod et i huset tildannet anslag 83, hvorved den trykkes tilbage ind i gribestykket og ikke kommer til at range ind i det rum, der kan ses igennem husets vindue. Efter 2g udtrækningen sikrer den derimod de i skyderen liggende fotografier imod at· falde ud. For at udskifte fotografierne kan den manuelt trykkes tilbage, hvilket lettes ved hjælp af en fingerkant 84. Fotografierne kan gribes fra undersiden af skyderen imellem stængerne, og herved trykkes ud, eller også kan der gribes fat i dem ved siden af gribestykket.

v vi

Ved den hidtil beskrevne proces efterlades der altid et udskilt foto inden i huset. Det er ikke muligt eller ikke uden videre muligt at fjerne dette fra apparatet. For også at kunne udtage stabelen, selv om denne kun består af ét billede, er 3 5 der derfor tilvejebragt en særlig indretning.

Inden i huset er der forskydeligt optaget en styrebro 85, som fastholdes af klammer 86, der er tildannet på huset. Denne bro

DK 165657B

11 bærer et styrehoved 87, som rager ud igennem husets bagvæg 88 og rager lidt uden for omskifterens kontur. Ved fingertryk på hovedet 87 løber broen opad langs en kile 89 oven på husbunden, hvorved den hæves i retning imod vinduet. Broens bredde 5 passer lige netop ind i en tilsvarende udskæring 90 i separatoren og spærrer under hele skyderens udtrækningslag for adskillelsesindretningens passagespalte, så at ethvert inden i apparatet værende billede må blive transporteret med skyderen ud. I nærheden af skyderens ydre endestilling løber separator-10 listen hen over en på broen opadragende tildannet næse 91, som fjedrende bevæger sig nedad. Hvis skyderen på ny trykkes indad, trykker separatorlisten først broen tilbage til dens udgangsstilling, inden den under uddrejning af næsen 91 på ny kan føres tilbage.

15

Som nævnt ovenfor skal fotografierne ved hjælp af de nævnte midler holdes i en afstand fra vinduesskiven, så at denne under omskifterprocessen ikke kommer i berøring med billedover-fladerne, hvorved der ellers kunne fremkomme ridser heri. Den-ne fare foreligger dog alligevel, da fotografierne ikke (altid) er plane, men i reglen danner en hvælving, enten i langsgående eller i tværgående retning. Når det drejer sig om en hvælving i langsgående retning, er det tilstrækkeligt med de under hele udtrækningslaget virksomme ribber 36. I andre tilfælde derimod er ganske vist gribestykke-skyderdelen virksom, 2 5 men det modsat beliggende stykke af separatorlisten er næppe i stand til at optage de betydelige spændinger, som foreligger i en tyk stabel af ensartet hvælvende fotografier.

Derfor er der truffet følgende yderligere foranstaltninger: 30

Under anslagsfladerne 50 har derfor skyderens frontvæg i nærheden af stængerne skrå flader 92, som i alt væsentligt strækker sig parallelt med den overfor beliggende skrå separatorvæg. Fotografierne ligger som følge heraf skråt stablet imel-35 lem separatoren og de skrå flader 92, hvorved en stor del af spændingerne i stabelen fordeles over hele separatorens overflade. Derudover er der i midten af separatorlisten tildannet en forhøjning 93, som optager restspændingen fra de fotografi- 12

DK 165657 B

er, som forstøtter sig imod de anslagsflader 90, der strækker sig vinkelret på deres kanter.

Når brugeren én gang er begyndt at gennemføre omskifterbevæg-5 elsen, må denne føres fuldstændigt til ende, for at apparatet kan bringes tilbage til dens udgangsposition. Man kan altså ikke trække skyderen halvvejs ud og derefter på ny skubbe den ind.

Dette opnås ved hjælp af en mekanisme, som er vist mere detal- 10 jeret i fig. 9 og 10. I huset findes en påsprøjtet tandstang 94, hvormed et tandhjul 95 under kamvirkning samvirker. Dette tandhjul 95 er tildannet ud i ét med dets aksel 96. Akselen sidder i et parallelt med tandstangen tildannet langhul 97 i skyderstangen 44, hvori den ved hjælp af en lille bladfjeder 15 98, som forstøtter sig imod huset, og som er påsprøjtet tandhjulet, holdes indtrykket.

Langhullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Endelig 2Q er der på begge sider af langhullet tildannet spærrenæser 100 og 101 på skyderen. Disse spærrenæser 100 og 101 ligger i tandhjulets tandkrans' plan og kan med deres spidser indgribe i denne.

Denne mekanisme arbejder på følgende måde: 25

Det antages, at tandhjulet har den i fig. 9 viste position, og at det ved en skyderbevægelse i den ved hjælp af en pil 102 viste retning drejer rundt i den ved hjælp af en pil 103 viste retning. Som følge af den lille fjeders 98 friktion imod hus-30 væggen bliver tandhjulet herunder holdt nær ved langhullets midte med dens aksel liggende an imod ribben 99. Herved fremkommer der en, omend lille afstand imellem tandkransens top-cirkel og spidsen af næsen 101. Hvis man nu forsøger at bevæge skyderen i den modsatte retning, bliver tandhjulet forskudt 35 til den ydre ende af langhullet og straks spærret af spidsen 13

DK 165657 B

101. Ved enden af skyderslaget løber derimod tandkransen an imod en anslags-delecirkel 104 og bliver under deformation af den lille fjeder 98 løftet hen over ribben 99, hvorved nu kun drejning i den modsatte retning bliver mulig.

5

Det er vigtigt at bemærke, at holdeindretningen under størstedelen af skyderudtrækningslaget ganske vist legemliggøres af rullerne 28 under samvirken med hæftebelægningen 26, men at også fjederarmene 32 under den sidste del af slaget kort før „ fremkomsten til endepositionen virker som "fortsættelse" af 10 : holdeindretningen, idet de fastklemmer det enkelte foto.

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, bliver det enkelte omstablede blad aldrig frigivet under hele omstablingscyklen, men i det mindste grebet ved to punkter og dermed sikret imod 15 drejning. Det er således altid under kontrol og her med aksesymmetriske midler.

De stabelparallelle grene på skyderstængerne, hvorpå det udskilte blad forstøtter sig under omstablingen, må højst have en 20 sådan indbyrdes afstand, at et kort foto, som med den ene kant netop ligger an imod en herpå vinkelret stanggren, stadigvæk fastholdes af den overfor beliggende stang ved den anden kant.

Som nævnt ovenfor har apparatet betragtningsvinduet placeret i Λ_ husets overskal. Vinduets dimension er i retning på tværs af 25 bevægelsesretningen højst så stor, at det kortest mulige foto, selv om det ligger forskudt fra midten, ikke præsenterer sig med dets kanter inden for synsfeltet. Det tilsvarende gælder for ribberne 36 og fuldstændigt de samme overvejelser gælder for fjederarmene 79 og 80 og iøvrigt alle de dele, der indgriber med bladfladerne.

Den ovenfor beskrevne og viste udførelsesform for fjedersystemet, som dannes af ud i ét tilskårne og parvis symmetrisk anbragte fjedre med fjederarmene 24 og 32, opfylder tilsammen 35 fem funktioner. For det første danner de ved deres tildannede hager 22 tilføringsindretningen, hvorved hagerne til sidst kun bringer et blad med ind i adskillelsesindretningen. For det andet ·- . 14

DK 165657B

danner begge arme tilsammen - mere nøjagtigt sagt de to fjedres fire arme - et anpresningssystem, ved hjælp af hvilket stabelen, når apparatet er i ro, trykkes rent an imod vinduet.

For det tredje tjener armen 32 til efter, at den er blevet 5 passeret af separatoren, at transportere enkeltbladet op imod husets loftsvæg, og for det fjerde at fastklemme det her. For dét femte er armene 32 anbragt tilstrækkeligt tæt ved hæftebelægningerne 26 til, at de kan af skrælle et enkeltblad, som eventuelt som følge af statisk opladning· hænger fast i hæfte-10 belægningen, alene som følge af deres for&pændingskraft. Det bemærkes, at armene 32 er således tildannet og anbragt, at separatorlisten kan passere hen over dem, uden at den glatte håndtering heraf generes.

15 Fig. 11 og 12 viser en anden udførelsesform for den i fig. 9 og 10 viste spærreindretning. Af hver rammedel er der kun vist over for hinanden stående dele 12 og 14. I den ene rammedel, rammedelen 14, er der omkring en tap 106 drejeligt lejret en klemrulle 108, som er excentrisk placeret i forhold til tap-20 pen. Modsat dens største område bærer klemrullen 108 en stift 110, hvorover der griber en på rammedelen 14 fastgjort bladfjeder 112. Ved bevægelse i den ved hjælp af pile i fig. 11 viste retning kan klemrullen undvige, medens den ved bevægelse i modsatte retning fastklemmer de to rammedele. I rammedelenes 25 endestillinger møder klemrullen en fordybning 114 i den'pågældende anden rammedel og kan derfor ved vending af bevægelsesretningen svinge frit, ca. 90°, indtil stiften 110 på ny ligger an imod fjederen 112.

De to ovenfor beskrevne spærreindretninger virker som et fri-30 løb, dvs. de omskifter først i de to rammedeles endestillinger i forhold til hinanden. Det kan imidlertid forekomme, at en bruger kunne tænke sig at ophæve en fejlbetjening på ny, måske på grund af, at en stabel af fotoaftryk ved indlægningen har anbragt sig forkert. I så fald er det ønskeligt at kunne be-35 væge rammedelene udspærret i begge retninger i forhold til hinanden i det mindste ud fra visse positioner. Derfor er der i den umiddelbart nedenfor beskrevne foretrukne udførelsesform 15

DK 165657 B

for opfindelsen tilvejebragt en anden konstruktion af spærre-indretningen .

I fig. 13-15 er denne udførelsesform vist i helhed. Inden i _ huset 12 er skyderen 14 forskydeligt optaget. Huset 12 danner

O

den første rammedel og skyderen 14 den anden. Udtrækningsslaget er begrænset ved hjælp af et lejeøje 116, som er tildannet på den ene af skyderstængerne 44, og som løber an imod et anslag 18 på huset. Huset er sammenskruet af en overskal 64 og en underskål 62, hvis udvendige rande griber formsluttende ind i hinanden, og de er især skruet sammen inden for området imellem skyderstængerne 44 og de hermed parallelle udvendige sider af huset. Hertil omfatter underskallen føringsmuffer 118 til skrueskafter 120 samt udvendige forsænkninger 122 til skrueho- „_ vederne 124, medens overskallen bærer hertil koaksialt tildan-1 o nede kernehul-muffer 126, hvori skruerne selv skærer deres gevind. I overskallen 64 er vinduet 35 klipset fast, og de under dens ydre randområder liggende dele af overskallen er ikke gjort synlige, som følge af, at disse områder af vinduet er matteret. I fig. 11 er konturen af den centrale transparente vinduesdel markeret med henvisningstallet 34.

Funktionelt set er der få forskelle imellem denne udførelsesform og den i fig. 1-10 viste udførelsesform, hvorfor det er tilstrækkeligt kun at belyse de markante afvigelser.

25 I det her tilfælde er fjederarmene 24, 32 og 80 samlet i et stanse- og bukkedel og placeret ved hjælp af knaster 128 og koldt fastbørtlet. Derimod er fjederarmene 79 separate konstruktionsdele, som ved hjælp af tildannede knaster er place-30 ret på underskallen og blevet koldt fastbørtlet. For at denne fjederarm kan hæve det udskilte billede så tidligt som muligt, har den tilhørende skyderstang 44 udskæringer 130. Den sikre fastholdelse af det udskilte billede sikres under denne fase af omskiftercyklen ved hjælp af fjederarmene 80, som på klam-35 meagtig måde presser den modsat skyderen beliggende endekant af billedet opad.

Hæftebelægningen 26 kan alt efter omstændighederne fastholde det enkelte billede så godt, at fjederarmenes 79 kraft ikke er

DK 165657B

16 tilstrækkelig til at løfte den imod skyderen vendende billed-kant. Fig. 19 og 20 viser en første mulighed for at trykke denne kant yderligere væk fra hæftebelægningen. De to hæftebelægningsstrimler er anbragt på hver sin separat tildannede lis-5 te 134. På begge sider af strimmelen 26 har listen tildannede fjederbroer 132, som efter, at separator listen 20 har passeret hen over dem, fjedrer opad og løfter billedkanten. Som en anden mulighed kan man - som vist i fig. 21 og 22 - tilvejebringe specielle metalliske fjederblade 136.

10 i

Udformningen af listerne 134 fremgår af fig. 32 og 33. Som det ses er de spejlsymmetrisk tildannede, og ved begge ender har de trin 68 med kanter 72. Årsagen hertil ligger i, at der ved automatisk belægning af listerne med hæftebelægningen ikke „_ kræves nogen sortering. Under alle omstændigheder er der til-15 vejebragt huller 138, op igennem hvilke opkøringskiler 140 for separatorlisten rager. Disse opkøringskiler 140 er tildannet ved husets gribeende på dets underskål. Fastgørelsen af listerne i underskallen foregår ved indtrykning af næser 142 i tilsvarende riller i husets underskål, og den nøjagtige place- 20 ring foregår ved hjælp af én af de to tappe 144, nemlig en tap, som vender væk fra skydergrebet, medens en anden tap er tilknyttet et langhul på huset.

Listerne 134 danner samtidigt føringen for den i symmetriplan- 25 et anbragte tast 87, hvis udformning, placering og funktion er vist skematisk i fig. 23-25. Fig. 23 viser funktionspositionen, dvs. i denne position følger tasten 87 den normale omskifterproces. Tasten 87 bærer en frem imod separatorlisten 20 rettet forlængelse 146 med en kærv 148, hvortil der på under-30 siden af separatorlisten 20 findes en komplementært tildannet dobbeltkile 150. Hvis man nu med fastholdt skyder trykker på tasten 87, fjedrer dens forlængelse 146 nedad, indtil dobbeltkilen 150 går i indgreb med kærven 148 (fig. 15, til venstre).

En spærrenæse 152, som fra forlængelsen 146 rager nedad, bio-3 5 kerer nu adskillelsesindretningen for kanten på det nederste billede i stabelen, således at også kanten på dette billede glider hen over hagen 22, når der trækkes i skyderen, og sepa- 17

DK 165657B

ratorlisten påvirker herved sammen med tasten de herimod vendende kanter i stabelen og medbringer stabelen (fig. 24, i midten).

I nærheden af den ydre endeposition for skyderen 14, møder spærrenæsen 152 en udskæring 154 i ribben 153, medens tastfø-5 ringslapper 158 rammer mod et anslag 156. Som følge heraf kan forlængelsen fjedre nedad, når skyderen trækkes videre, og herved løsgøre sig fra separatoren (fig. 24, til højre). Ved genindskubningen af skyderen 14 er tasten løst bevægelig, så at dobbeltkilen ganske enkelt skubber den foran sig, indtil 10 den har nået dens endeposition (fig. 25).

Ovenfor blev der under henvisning til fig. 9-12 beskrevet to konstruktioner, der angår retningsomskiftning-spærring. Ved den foreliggende udførelsesform er der ligeledes tilvejebragt «_ spærringer, som imidlertid kun virker inden for omskiftercyk-lens "kritiske" faser.

I skyderens 14 lejeøje er der drejeligt omkring en tap 160 anbragt en styreklinke 162, som med en styreknast 164 føres langs kanaler, som afgrænses af føringsskinner 166, som er 20 tildannet F& si urrferskal 62, son indgår i huset, så at styré<nasten 164 må fiaLge de i fig. 27 ved hjælp af pile markerede baner under indskydningen henholdsvis udtrækningen. Under størstedelen af omskiftercyklen kan man uhindret ændre bevægelsesretningen, men dog ikke når styreknasten 164 under indskydningen befinder sig i

o R

kanalafsnittet 168 og under udtrækningen befinder sig i kanalafsnittet 170. I førstnævnte tilfælde vil styreknasten løbe an imod anslaget 172, hvis man kort før skyderens indre endestilling på ny vil trække denne ud. I sidstnævnte tilfælde, når altså man, før skyderen har nået dens ydre endestilling, 30 påny vil skyde denne ind, støder styreknasten enten imod anslaget 174 eller imod anslagskanten 176. Det bemærkes, at tappen 160 sidder med tilstrækkelig friktion i lejeøjet til, at styreklinken ganske vist uden mærkbare forhindringer kan følge føringslisterne, men ikke kan svinge frit.

35

Fig. 28 og 29 viser udformningen af samvirkende dele af separatorlisten og hæftebelægnings-listen 134. I hvilepositionen (fig. 28), altså ved helt indskubbet skyder, sidder skoen 69

DK 165657B

18 ved siden af listerne, medens anpresningsrullerne 28 rager ind i en fordybning bagved hæftebelægningen, så at deres lejer aflastes, og der ikke kan optræde nogen deformation som følge af koldflydning. Ved begyndelsen af omskiftercyklen (fig. 29) 5 løber rullerne først imod et trin 178 og bliver derved løftet op på det niveau, der dannes af de flader, der er beliggende foran hæftebelægningen 26, medens skoen befinder sig i niveau med trinnet 68. Niveauforskellen imellem 68 og 178 er vigtig for funktionen, da den er afstemt efter billedtykkelsen. Begge 10 niveauer befinder sig på samme sprøjtestøbedel, således at tolerancen er specielt lille. Rullernes 28 rulning op på billed-kanten er problemfri.

Fig. 30 viser enden af fjederarmen 24 med medbringeren 22. På 1t. begge sider af medbringeren findes der forlængelser 180, som x o har til opgave nedefra at ligge an imod billedet og derved hindre, at den i fig. 30 med punkterede linier antydede situation.! kan indtræde, idet nemlig et kraftigt krummet billede kan placere sig så dybt i hagen 22, at denne ikke længere kan glide af denne kant. Denne mulighed må kunne foreligge for, at b v hele stabelen kan fjernes ved hjælp af tasten 87.

I de ovenfor beskrevne udførelseseksempler blev ledeindretningen med hensyn til dens forskellige aspekter kun omtalt periferisk. Netop til fotoaftryk frembyder også denne visse 25 komplikationer. Da det billede, der skal udskilles under visse omstændigheder, kan være temmelig kraftigt hvælvet, har det vist sig hensigtsmæssigt eller endog nødvendigt, at iagttage visse forsigtighedsforanstaltninger ved konstruktionen af ledeindretningen. Det udskilte foto skal føres tilbage igen 30 ind på den anden stabelside via en passage i forbindelse med adskillelsesindretningen, også selv om denne passage er betydeligt mindre kritisk end adskillelsespassagen. - I princippet er alle de konstruktioner, som kan anvendes til tilførselen, også egnet til at kunne overføres til tilbageføringen af 35 enkeltbladet. Normalt er det imidlertid tilstrækkeligt at skubbe fotografiet fra dets bageste kant, hvorved det eventuelt også kan fastklemmes. Nedenfor beskrives kort nogle udførelsesformer .

DK 165657B

19

Med henblik på den nævnte tilbageføringspassage er der truffet foranstaltninger til at reststabelen ikke spærrer for denne passage. Faren herfor foreligger især, hvis det drejer sig om en stabel af kraftigt hvælvede fotoaftryk. - Ovenfor blev der 5 under henvisning til fig. 1-8 beskrevet, at man hertil kan anbringe nedholderfremspring på den første rammedel. På dette sted kan man imidlertid også forsyne den første eller den anden rammedel med et element, som griber ind igennem tilbageføringspassagen, og som ved afsluttet omskiftercyklus på ny 10 trækkes tilbage.

Derudover skal der sørges for, at tilbageføringspassagen ved begyndelsen af omskiftercyklen spærres for, at der ikke skal blive udtrukket et blad fra begge sider af stabelen. Ovenfor blev der under henvisning til fig. 1-8 belyst, at man hertil 1 o kan anvende på kamagtig måde ind i hinanden gribende fremspring på henholdsvis separator listen og den første rammedel.

I stedet kan man imidlertid f.eks. også tilvejebringe en styret blokeringsindretning, som bevæges ud fra separator listen.

20

Fig. 34 viser i et skematiseret langsgående snit en konstruktion, som både holder reststabelen nede med henblik på ind-skubningen af det udskilte blad og blokerer for tilbageføringspassagen i begyndelsen af omskiftercyklen: 25 I den som adskillelsesindretning tilvejebragte separatorliste 20 er der anbragt en tynd elastisk lamel 308, som griber ind imellem nedholdere 36 på en loftsvæg i den første rammedel. Lamellens frie ende trykker herved på det nærliggende blad i reststabelen 182. Lamellen er indrettet til at kunne bevæges 30 et kort stykke i rammedelens bevægelsesretning og forstøtter sig inden i den anden rammedel, så at den ved begyndelsen af den næste omskiftercyklus kan vige tilbage imod venstre (i fig. 34), men dog stadigvæk blokerer for passagen 310, så at det blad, der til sidst føres tilbage, nedtrykkes på reststa-35 belen af nedholderen, før lamellen på ny bevæger sig tilbage.

Fig. 35 viser i skematisk snit de foretrukne midler: En fjeder 32 fastholder den bageste bladkant foran skyderanslaget 52, en

DK 165657B

20 fjeder 80 understøtter bladet omtrent ved midten, og bagved separatorlisten 20 fastholdes reststabelen 182 i et niveau, der er angivet ved hjælp af en pil 312, idet nedholderne 81 påvirker den. En pil 314 angiver niveauet for den kant på se-5 paratorlisten, over hvilket enkeltbladet løber, og som står i klemmende indgreb med nedholderne.

Fig. 36 viser skematisk, set i partielt snit fra siden, en konstruktion, ved hjælp af hvilken det forhindres, at der un-der omskiftercyklens adskillelsesfase fejlagtigt også kan komme et blad ind i spalten ved passagen for'blad'tilbageføring-en. Dette kræver tilstedeværelsen af ribberne 40, som på kamagtig måde griber ind i fordybninger i separatorlisten 20.

Alternativt er der i fig. 37 vist et spærreled 316, som kan 15 bevæges ud af separatorlisten, og som først frigiver passagen (enten ved hjælp af fjedervirkning som følge af kileagtig sam-menstødning eller ved tvangsstyring), når der foreligger en bladkant i tilbageføringsfasen ("kontraventilprincippet").

20 Følgende figurer angår midler til at sikre selve bladtilbageførselen. Som nævnt bliver enkeltbladet fortrinsvis skubbet tilbage igennem passagen med dens bageste kant liggende an imod et anslag. Hvis bladet krummer med en kruraningsradius, som ligger omtrent vinkelret på bevægelsesretningen, er der 25 risiko for, at bladet ikke skubbes igennem passagen, men sam-menstukkes og/eller rutscher væk fra anslaget.

I princippet skal der i forbindelse med ledeindretningen altså tilvejebringes ridler, som fastholder enkeltbladet så sikkert som muligt foran det skubbende anslag og/eller midler, som udligner eller reducerer fotografiets eventuelle hvælving.

Fig. 38 viser i skematisk langsgående snit helt principielt følgende midler: En første bladfjeder 32, som klemmer enkeltbladet 188 op foran det "skubbende" anslag 52, og yderligere 35 bladfjedre 79, 80, som trykker bladet så vidt muligt plant an imod husets 12 loftvæg (første rammedel), så at enkeltbladets forreste kant præsenteres nogenlunde nøjagtigt foran passagen

DK 165657B

21 310. Pålideligheden bliver jo bedre desto længere bladfjedrene påvirker enkeltbladet under bladtilbageløbet, inden de overløbes af adskillelsesindretningens separatorliste 20. Den imod enkeltbladet 188 vendende side af separatorlisten er fortrins-5 vis således skråt tildannet, at en foran denne opad hvælvende førende kant på enkeltbladet kan klatre op langs denne skrå flade som følge af fladens kilevirkning. Hvis imidlertid denne bladkant præsenteres automatisk for tilbageføringspassagen ved hjælp af andre midler, kan den tilsvarende flade på separator-10 listen også være tildannet vinkelret forløbende på bladplanet.

I stedet for bladfjederen 32 kan man anvende andre midler til at passere den modsat separatorlisten beliggende kant på enkeltbladet for den anden huskant. Dette er vist i fig. 39: En kile 318 skubbes ved hjælp af en fjeder 320 ind under bladets 15 188 kant og hæver denne kant op foran det skubbende anslag 52, og dette endnu under den første halvdel af omskiftercyklen. Den anden bladkant bliver derefter efter passagen af separatorlisten 20 løftet op foran tilbageføringspassagen 310 af en bladfjeder 79. Hen imod enden af omskiftercyklens anden

M U

fase skubber separatorlisten kilen 318 tilbage. - I stedet for fjederen 320 kunne kilen 318 også forskydes frem og tilbage, med faseforskydning, ved hjælp af en sammenkobling med den anden rammedel. - I stedet for den forskydelige kile kunne der også være tilvejebragt en ind- og udsvingelig skrå kilevinge,

2 O

uden at funktionsprincippet ændres. Fig. 40 viser kilen 318 set ovenfra, og fig. 41 viser situationen ved omskiftercyklens vendepunkt.

Fig. 42 viser skematisk set fra siden en mekanisme, som kan 30 anvendes i stedet for løftefjederen 79. Omkring en tap 322 er der drejeligt lejret en trådfjeder 324 ved hjælp af dens ring.

Dens ene arm er bukket tilbage og griber udefra på tværs ind under den pågældende kant på enkeltbladet, medens den anden arm kan bevæges som følge af sammenstød med et anslag 326, 35 hvorved den tilbagebukkede arm 328 medbringes, og løftningen af den pågældende bladkant iværksættes. På tegningen er der antydet en standséindretning 330 til at hindre ukontrollerede

DK 165657B

22 bevægelser af mekanismen. Denne skal jo kun omstyres ved de to endestillinger (hvilepositionen/vendepunktet).

Fig. 43-45 viser en variant af vægtstangsindretningen som ledeindretning. Separatorlisten 20 rammer kort før dens vende-

O

stilling an imod en medbringerhage 332 på en vægtstangsbærer 334, hvorpå der er hængslet fastgjort to vægtstænger 336 ved hjælp af påsprøjtede led 338. Som følge af en forskydning af vægtstangsbæreren løber på undersiden af vægtstængerne tildan-nede knaster 340 an imod anslaget 342 på en styrekurve, så at vægtstængerne rejser sig. Ved tilbageløbet rammer vægtstangslisten først imod den nærmeste vægstang og trykker derved hele vægtstangsbæreren et lille stykke tilbage, indtil denne vægtstang er blevet lagt ned. Den anden vægtstang forbliver deri- „ _ mod stadigvæk stående, da anslaget 342 til de to vægtstænger 1 o har en større indbyrdes afstand end de pågældende knaster.

Udførelsesformen ifølge fig. 46 og 47 er en udføreisesform, hvor holdeindretningen for det enkelte billede har hæftebelægninger 26 i den første rammedel. Som følge af statisk oplad- 20 ning kan som ovenfor nævnt enkeltbilledet klæbe sig så fast til hæftebelægningerne, at det er nødvendigt med betydelige kræfter for at rive det af igen. Imidlertid må det ledes på den modsat fra hæftebelægningerne vendende side på rammedelen. Derfor er * der tilvejebragt fjedre 136 midt imellem to hæftebelægninger.

25

Den frem imod separatorlisten 20 vendende kant på enkeltbladet løftes af en vægtstang 344, som ved hjælp af skrå styreflader 346 ved enden af skyderstængerne 44 trykkes ned, medens den ved hjælp af fjederkraft (ikke vist) løftes. Vægtstangen strækker sig, som det fremgår af fig. 47, over hele apparatets 30 bredde, og især griber den også an imod enkeltbladet direkte ved siden af hæftebelægningerne. Vægtstangens aksel er antydet ved henvisningstallet 348.

Fig. 48-50 viser en anden variant. På separatorlisten 20 er 35 der på begge sider af hæftebelægningen 26 anbragt en lamel 350, som griber fjedrende ind i en tilsvarende fordybning ved siden af hæftebelægningen. De to lameller er forbundet med hinanden ved hjælp af en bro 352. Ved passage af enkeltbladet

DK 165657B

23 løftes hver lamel fjedrende opad, og efter at have passeret den bageste bladkant, snapper lamellerne på ny ned i fordybningen, så at den pågældende bladkant under tilbageslaget afrives fra hæftebelægningen, og den pågældende kant bliver 5 nødt til at stige op langs separatorlisten som følge af, at passage tilbage igennem den anden passage nu sikkert afspærres ved hjælp af lamellerne.

Fig. 51-63 viser den måde, hvorpå tilføringsindretningen fun-Q gerer samt alternative udførelsesformer og detaljer heraf.

Fig. 51-58 viser først og fremmest princippet. I fig. 51 ses den første rammedel i form af et i hovedsagen rektangulært hus 12, hvori der glidbart bevægeligt er optaget skyderen 14 som den anden rammedel. Adskillelsesindretningen er kun antydet 15 symbolsk som separatorliste 20. Stabelen af ensartede blade er antydet ved henvisningstallet 182.

Skyderen 14 omfatter et gribestykke 48, imod hvilket den i bevægelsesretningen forreste kant af stabelen ligger an, samt to 20 langsgående stænger 44, som befinder sig ved siden af separatorlisten. Imellem de langsgående stænger rager der elementer tilhørende tilføringsretningen op fra husets 12 bund. De to bladfjedre 24 er fastgjort til huset ved den ene ende, medens den anden ende omfatter den an imod stabelkanten liggende skrå 25 flade 22 (se også fig. 54, 58). Som følge heraf er i fjedrene 24 de skrå flader konstruktivt forenet med forspændingsfjederen.

Hvis nu skyderen trækkes ud af huset, hvilket er vist i fig. 51-58 i forbindelse med begyndelsen af omskiftercyklen, ligger

v U

den skrå flade 22, som i hviletilstanden ifølge fig. 51 stadigvæk rager inden for området af gribestykket 48, sig først an imod stabelkanten (fig. 52). Ved yderligere udtrækning af skyderen fra huset, går de i stabelen øverst værende blade, _ som derfor er tegnet som en blok, med skyderen, medens de

3 O

blade, som ligger inden for den skrå flades påvirkningsområde bremses, indtil separatorlisten 20 rammer imod deres modsat beliggende kanter (fig- 53).

DK 165657B

24

Fra begge kanter udsættes bladene nu af et indadrettet tryk fra dels separatorlisten og dels tilføringsindretningens skrå flade. Den skrå flade kan imidlertid vige tilbage i retning nedad som følge af fjedrenes 24 elasticitet, hvorved den skrå 5 flade i rækkefølge glider af kanterne på de over det nederste blad beliggende blade. Separatorlisten påvirker imidlertid ikke det nederste blad for nogen kraft eller i hvert fald påvirker den kun dette blad med en betydelig mindre opbremsningskraft, hvorfor ved korrekt afstemning af den skrå flades 10 22 hældning og fjedrenes 24 forspænding den i bladets længde retning virkende komponent af den kraft, som skyldes fjeder-forspændingen, er tilstrækkelig til at skubbe det nederste blad igennem under separatorlisten. Herved overvindes også den fasthæftningskraft, der virker imellem op til hinanden støden-15 de blade, og som spiller en betydelig rolle ved konstruktionen af systemet.

Fig.;- 59-63 viser i vidt omfang skematisk en udførelsesform, ved hvilken tilføringsindretningen ikke blot overtager denne 2Q opgave, men derudover også forbinder det fra reststabelen udskilte blad med den første rammedel og altså udgør en komponent for holdeindretningen.

Rammedelene 12 og 14 svarer i vidt omfang til den i fig. 51-58 viste konstruktion. Forskellen ligger i, at der på den imod 2 5 husbunden vendende side af separatorlisten 20 findes indskæringer 84, som åbner mulighed for passagen af en ved den frie ende af bladfjedrene 28 tildannet lap 22. Denne lap omfatter den skrå flade på dens imod stabelen vendende side, medens fjederstykker på begge sider heraf sikrer en symmetrisk under-30 støtning. Fjedrene 24 har en bagudvendende anden fri ende 186 med afrundet ende og ved skyderbunden, men dog under skyderens stænger findes de to ved siden af placerede hjælpefjedre 79.

Denne udførelsesform fungerer på følgende måde: 35

Ved udtrækningen af skyderen bliver separator1 istens 20 nederste blad præsenteret, ligesom ved den i fig. 51-58 viste udførelsesform. Fjederenderne 186 bliver straks trykket nedad af

DK 165657 B

25 separatorlisten. Efter at separatorlisten har passeret hen over dem, kan de på ny fjedre ud og derved løfter de det blad, der er skubbet ud under separatorlisten med deres bageste kant. Dette blad er forsynet med henvisningstallet 188. Skyde-5 rens udtrækningsslag er således dimensioneret, at fjederen derne ved siden af lappen 22 stadigvæk holdes nedtrykket af separatorlisten, medens stængerne frigiver hjælpefjedrene, så at disse også kan hæve bladets forreste kant, da denne er blevet bragt med lappen 22 foran separatorlisten (se fig. 53).

10 Herved kan denne kant løftes op imellem skyderstængerne, og ved skyderens tilbageslag kan den glide hen over separatorlisten, hvorved bladets anden kant forstøtter sig imod en anslagsliste 52.

15 Fig. 64 og 65 viser skematisk, at den opfindelsesmæssige konstruktion også kan arbejde efter princippet den kinematiske vending, på en sådan måde, at den skrå flade 22 er tildannet stationært på den første rammedel - her i form af et hus -f.eks. ved påsprøjtning, medens fjederforspændingen iværksættes ved hjælp af en bladfjeder 24, som er fastgjort til den

M U

modsat beliggende væg 210. Fig. 64 viser hviletilstanden, og fig. 65 begyndelsen af udtrækningsslaget for den anden rammedel i form af en skyder, hvorved det enkelte billede 188 allerede er udskilt.

2 5

Endelig skal det bemærkes, at der i de beskrevne udførelses-former foreligger et sådan vekselvirkning imellem den med en tykkere stabel tiltalende forspænding af bladfjedrene og den herved ændrede hældning af den skrå flade, at der, set fra skilleindretningen foreligger i alt væsentligt samme forhold, 3 0 uafhængigt af stabeltykkelsen, dvs. den på det nederste blad virkende bremsekraft er i alt væsentligt uafhængigt af antallet af blade i stabelen.

Der er også mulighed for allerede ved sammenskydningen af de 35 to dele at forberede den næste omskiftning ved, at medbringeren bevæget ved hjælp af en stang, udfører et fremløb og derved allerede på dette tidspunkt tilfører adskillelsesindretningen det næste blad, der skal adskilles, medens det foregående vender tilbage til den anden bladside.

DK 165657B

26

Fig. 66, 67 og 68 viser endelig yderligere udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen.

I fig. 66 er medbringeren 22 tildannet i form af en kompressi-bel belægning 212 på en bæreplade 214, som ved hjælp af led 216 er hængslet fast på bunden 218 i den ene rammedel. En bøjlefjeder 24 presser medbringeren i anlæg imod den bageste kan på det blad 188, der skal udskilles.

I fig. 67 er medbringeren 22 tildannet som en plade 220, som med en opadragende liste 222 griber den bhgeste kant på det blad 188, der skal udskilles. Forspændingsindretningen omfatter en skruetrækfjeder 24, som et eller andet sted er hægtet stationært fast og påvirker en parallelogramstangindretning 224, hvormed medbringerpladen er fasthængslet. På denne måde 15 holdes medbringeren parallel med stabelen hovedplan uafhængig af stabeltykkelsen.

Ifølge fig. 68 er medbringeren 22 et fremspring 226, som er udbukket fra en bladfjeder 24, som strækker sig på tværs af 20 den ved hjælp af en pil 228 symboliserede bevægelsesretning for det blad 188, der skal udskilles. Også her er medbringere i alt væsentligt altid i samme funktionsposition i forhold til bladkanten, uafhængigt af antallet blade i stabelen.

2g Fig. 69-72 viser en yderligere udførelsesform. Fig. 69-71 viser den første fase af en omskifterproces vist skematisk ved et langsgående snit, medens fig. 72 viser den anden rammedel med den på den første rammedel anabragt medbringer.

Den første rammedel er tildannet som huset 12 og den anden som 30 skyderen 14. Stabelen 182 trykkes af en fjederindretning 400 opad, således at den bageste kant på det øverste blad forstøtter sig imod en ribbe 402, medens dets endekant kommer til at ligge foran en medbringer 404. Den egentlige medbringer er den imod bladet vendende kant på en medbringerklods, hvor denne 35 kant rager knap en bladtykkelse uden for ribben. Ved at trække i skyderen medbringer separatoren 20 reststabelen, medens enkeltbladet holdes tilbage inden i huset. Medbringerklodsen 404

DK 165657B

27 er hængslet lejret i huset omkring en akse 406 på det sted, hvor huset bærer ribberne 402, og glider med et fremspring 408 oven på overkanten af skyderstangen 44 (fig. 72). Denne er tildannet som en styrekurve og er således indrettet, at den, 5 når skyderen har foretaget et delslag, som er tilstrækkeligt stort til, at enkeltbladets 188 forreste kant er forskudt ind igennem adskillelsesindretningen, tillader klodsen 404 at sænke sig som følge af en skrå flade 410 og derved vender en betydelig arbejdsflade frem imod enkeltbladet end det var til-10 ladt umiddelbart forinden. Herved står klodsen 404 under forspænding af en bladfjeder 412, og den er forsynet med en fang-hage 414, som forhindrer enkeltbladets kant i at rutsche af i retning af ribberne 402.

ig Fig. 73-78 angår tilføringsindretninger, ved hjælp af hvilke bladstabelen eller i det mindste en del af denne tilføres adskillelsesindretningen, således at denne kan udskille et enkelt blad.

Alle udførelsesformerne er ens i henseende til enkelte punk- 20 ter, som skal nævnes i forbindelse med hele apparatets funktion .

Således er der i princippet mulighed for, at tilføringsindret-ningen også kan overtage den funktion at fastholde det udskil-25 te billede i den første rammedel og nærmere bestemt under hele rammedelenes udtrækningsslag.

Derudover er det i princippet anbefalelsesværdigt, at tilfø-ringsindretningen - efter at den i kontakt med stabelen og/ 30 eller det blad, der skal udskilles, har opfyldt dens tilfø-ringsfunktion - løsgøres fra stabelen under rammedelenes resterende relative bevægelse for i vidt omfang at skåne konstruktionsdelene og bladene. Dette kan opnås ved hjælp af en form for friløb, når omstyringen til indgreb eller ud af ind-22 greb skal være bevægelsesretningsafhængig eller ved hjælp af slagafhængigt styrende komponenter, som går i eller ud af funktionsforbindelse med tilføringsindretningen eller dele heraf.

DK 165657 B

28 Når rammedelene er tildannet i form af et hus, som den første rammedel og i form af en ind i og ud af huset bevægelig skyder som den anden rammedel, som ved den udadgående bevægelse frigiver reststabelen med henblik på fastgribning, foretrækkes 5 det, at tilfårings indretningen gøres fuldstændigt inaktiverbar for, at hele stabelen på én gang kan fjernes med skyderen.

Fig. 73-78 viser i vidt omfang skematisk forskellige yderligere tilføringssystemer efter andre principper.

10

Ifølge fig. 73 har den første rammedel en tildannet tandstang 416, hvormed samvirker ét i den anden rammedel drejeligt lejret tandhjul 418, og drives en medbringervalse 420 som følge af den relative bevægelse. Denne medbringervalse 420 medbringer friktionslåsende det blad 188, der skal udskilles.

15

Fig. 74 viser en udførelsesform med en plade 422, som bærer en hæftebelægning 26, der er i stand til at medbringe friktionslåsende det herimod beliggende blad. Det pågældende anlæg langs en flade sikres ved hjælp af pladens ophængning via et 20 første led 424 og et andet led 426 samt en forspændingsfjeder - her i form af en fjederbøjle eller fjederclips 428.

Fig. 75 viser en udførelsesform, ved hvilken ligeledes tilfø-ringsindretningen arbejder ved hjælp af en hæfteelementmed-2g bringer. Her er den første rammedel tildannet som skyder og den anden rammedel som hus. På skyderen 14 er der anbragt en hæfteelementmedbringer 26, som aftrækker det blad, der skal udskilles af stabelen 182 og tilfører det adskillelsesindretningen, som her er vist som en separatorliste 20. I den anden 30 rammedel (altså huset 12) er der tildannet en styrekulisse 430, langs hvilken hæfteelementmedbringeren føres væk over separatorlisten uden kontakt med denne.

I fig. 76 er antydet, hvorledes en hæftemedbringer 26, som er anbragt nær den frie ende af en vægtstang 432, ved at løbe an 35 imod en skrå styreflade 434 på den anden rammedel (skyderen 14) svinges omkring dens hængslingspunkt 436 på den første rammedel (huset 12) og ind i anlæg med det herimod vendende

DK 165657B

29 blad i stabelen og herved under en del af dette blads relative bevægelse tilfører det adskillelsesindretningen, som er symboliseret ved separatorlisten 20.

_ Fig. 77 viser skematisk, set fra siden, og fig. 78 i et par-o tielt snit, set ovenfra, en tilføringsindretning, som ikke er virksom i begyndelsen af rammedelenes udtrækningsslag, men derimod ved den sidste del af omskifterprocessens indadgående slag.

10 Medens altså enkeltbladet 188 på ny tilføres stabelen 182 på den ene side - pil 438 - sættes på den anden side - pil 440 -det næste blad allerede i bevægelse. Hertil har den første rammedel en med henvisningstallet 442 hængslet fastgjort vægtstang 444 med en hæftemedbringer 26, som ved at støde an imod 15 anslag 446 henholdsvis 448 nær ved respektive endepositioner for den anden rammedel bliver omstyret og derved medbringer bladet i overensstemmelse med de to rammedeles relative bevægelse.

20 Fig. 79 viser i et skematisk langsgående snit en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, medens fig. 80-81 viser enkelte faser under omskiftercyklen. Fig. 82 viser driv-ningen af en rulle.

I fig. 79 ses den første rammedel i form af en skyderl4, som 2 o er forskydelig i forhold til den anden rammedel, der er tildannet som et hus 12. Adskillelsesindretningen omfatter en separatorliste 20 og yderligere konstruktionsdele ifølge fig. 92-107. Fjedrene 400 trykker stabelen 182 opad.

30 På skyderen er der tildannet en tandstang 416 (fig. 82), som er i indgreb med et tandhjul på en rulleaksel (ikke vist).

Herved bliver en rulle drevet rundt ved en periferihastighed, som er lige så stor som den relative hastighed imellem de to rammedele. Rullen 420 er forsynet med en belægning, som øger 35 friktionen med fotografierne, og da stabelen trykkes an imod rullen ved hjælp af fjedrene, transporterer rullen under skyderens udtrækning fra huset det herimod liggende blad et styk-

DK 165657B

30 ke ud igennem passagespalten 244 imellem separatorlisten og husets loftsvæg 266. - Rullen er drejeligt lejret i lejer i huset.

_ På skyderen er der tilvejebragt et medbringerelement i form af o en hæftebelægning 26, som i samvirken med et modelement 450 griber den forreste kant på det af rullen fremførte blad, såsnart modelementet som til at begynde med var blevet klappet væk i retning nedad som følge af sammenstødning med separator-listen, går fri af denne liste og svinger opad imod hæftebelægningen under virkningen af en forspændingsfje.der. Bladet gribes derved på tangagtig måde imellem hæftebelægning og modelement. Rullen virker som følge heraf som tilføringsindretning, og den beskrevne tang som holdeindretning.

15

Som det fremgår af fig. 81 passerer under skyderens tilbageslag enkeltbladet 188 igennem separatorlistens nedre passage, og et stoporgan 452 klapper modelementet rettidigt ned, så at den efterslæbende bladkant kommer fri til at kunne passere igennem denne passage.

20

Fig. 83 viser en yderligere udførelsesform for apparatet. Her er den første rammedel tildannet som et hus 12 og den anden rammedel som en skyder 14 med en separatorliste 20. I dette tilfælde er rullen 420 drejeligt lejret i s-kyderen, og den 25 drives rundt af en tandstang 416, som er tildannet på huset. Rullen drejes rundt i retning modsat skyderens bevægelsesretning. Rullens udgangsposition er vist med stiplede linier. Såsnart separatoren har passeret hen over det på denne måde inden i huset tilbageblevne blad, trykker et i dens foddel 30 indbygget friktionssvagt element (f.eks. en glat rulle) bladet nedad imod husbunden, hvor der er anbragt en friktionsøgende belægning ("hæftebelægning"). En fjeder 32 trykker derpå bagved separatoren bladet op på ny væk fra hæftebelægningen og i retning op imod et anslag 52, ved hjælp af hvilket bladet un-35 der skydertilbageslaget skubbes igennem den øvre passage 310.

Det bemærkes, at til enhver tid under tilbageløbsfasen er rullen koblet ud af indgreb med dens drivkilde, så at den kan

DK 165657B

31 løbe tilbage oven på stabelen, uden at stukke det blad, der er i indgreb med den. Man kan imidlertid også udkoble drivkraften allerede på det tidspunkt, hvor enkeltbladet gribes af med-bringeren (tang eller hæftebelægning), hvortil der står for-5 skellige midler til rådighed for fagmangen.

I forbindelse med rullen som tilføringsindretning, kan der også anvendes en holdeindretning ifølge fig. 92-115.

Fig. 84 viser samvirkningen af en som tilføringsorgan tjenende 10 medbringer 460 i form af en hage eller en: liste, som griber ind bag den, set i transportretningen bageste kant 462 på et blad, der skal udskilles. Adskillelsesindretningen omfatter en separator 20 med en skrå indløbsflade 464. Bladet 188 skubbes igennem imellem separatorens overside 466 og den ene rammedels 15 loftsvæg 266. For at sikre indgrebet imellem bladet og medbringeren virker en anpresningsindretning, som her er symboliseret ved hjælp af pile, inden for området umiddelbart foran (set i transportretningen) separatoren. Pilene peger i anpres-ningsindretningens virkningsretning. Alt efter antallet af 20 blade i stabelen befinder anpresningsindretningen sig langt under den passage, der afgrænses af delene 466, 266 (punkteret pil 468) eller, når der kun er få blade tilstede i stabelen, befinder den sig temmelig tæt under medbringeren (fuldt optrukket pil 470). Når det udskilte blad er blevet ført, af med-25 bringeren hen bagved bagsiden af separatorlisten, går dens bageste tværgående kant 472 fri og falder modsat anpresningsind-retningens virkningsretning nedad og placerer sig dér ved hjælp af ikke viste hjælpemidler, for at denne kant på ny kan føres ind imellem anpresningsindretningen og stabelen. Man erkender, 30 at dette i den viste situation må være yderst kompliceret, da denne kant skal tilbagelægge en strækning omtrent langs den med stiplede linier viste bane 474 under betydelig deformation af bladet.

35 Fig. 85-91 viser, hvorledes dette problem løses.

Den ene rammedel har form af et hus 12, og den anden rammedel har form af en skyder 14, som i forhold til huset kan gennem- 32

DK 165657B

løbe et forudbestemt udtrækningsslag. Den fuldstændigt udtrukne tilstand er vist i fig. 87. Medbringeren 460 er tildannet på husets loftsvæg 266. Anpresningsindretningen omfatter to indbyrdes parallelle dobbeltarmede bladfjedre 476. Disse fjed-5 re har en form ifølge fig. 90: Et skråtstaende aflangt hul 478 sidder på et aflangt føringsstykke 480, som er tildannet på husbunden. Den omtrent nøjagtigt under medbringeren nedefra an imod stabelen beliggende fjederarm 482 er så kraftigt tildannet, at stabelen, selv når det drejer sig om mange blade, 10 holdes sikkert i anlæg imod medbringeren. Ren anden fjederarm 484 er svækket ved hjælp af en udsparing 486 og derfor betydeligt blødere, da det blad, der skal omskiftes i udgangsstillingen ifølge fig. 84 ledes ind i passagen via den skrå flade 464, også selv om anpresningen kun er svag.

15 I fig. 90 ses, at separatoren 20 ikke strækker sig over hele bredden på den skyder 14, hvorpå den er tildannet, men er forsynet med en udsparing i midten, så at anpresningsindretning-ens fjedre under udtrækningen af skyderen 14 fra huset kan 20 passere ind imellem de to separatorlistedele.

Fra begyndelsen af rammedelsbevægelsen (fig. 85) til omtrent den fuldstændigt udtrukne tilstand (fig. 88) forbliver anpresningen symboliseret ved hjælp af en pil 488 fastholdt nøjagtigt under medbringeren. I den i fig. 87 viste position løber 25 separatorlistedelene 20 imod hver sin udadragende finger 490, og under skyderens bevægelse fra den i fig. 87 viste position til den i fig. 88 viste position bliver de to bladafjedre 476 glidende medtaget langs føringsstykket 480. Fjedrene bliver på grund af det aflange huls 478 skrå forløb forskudt i retning 30 af skyderens bevægelsesretning, men også lidt udad. De forbliver imidlertid i alt væsentligt parallelt med bevægelsesretningen.

Ved hjælp af denne forskydning opnås der på den side af huset, 35 som er béliggende fjernt fra separatorlistedelene i fig. 88, at det udskilte blad 188 presses af fjederarmene 484 opad imod husvæggen, medens dets kant 462 kommer fri og hænger nedad eller ved hjælp af hjælpemidler trykkes nedad.

DK 165657 B

33

Hvis skyderen 14 udgående fra fig. 88 nu skubbes ind igen, når denne kant 462 langs separatorlistedelenes skrå flade 386 nedad til umiddelbart foran passagen 244 og ind i denne, medens fjederarmen 482 med dens frie ende glider langs stabelens ned-5 erste blad, men dog altid med et vist forspring foran kanten 462 på bladet 188 i overensstemmelse med det aflange huls placering .

Det andet resultat af denne forskydning, nemlig i retning udad er, at separatorlistedelene 20 støder imod de til siden udrag- 10 ende medestykker på fjederarmene 484 og trykker disse uden hindring af rammedelenes bevægelse nedad som følge af, at de er forholdsvis bløde. Herved sker der også en frigørelse af den bageste kant fri på det blad, scm skal føres ind under anpresningsindretningen.

1 5

Kort før udgangspositionen nås, støder en eller anden del af skyderen 14, f.eks. gribestykket 46 imod fjederarmene 482 henholdsvis fingrene 490 og trykker bladfjedrene tilbage på ny til udgangspositionen i overensstemmelse med det aflange hulsystem. Herved glider enden af fjederarmene 482 blidt ind un- 20 der kanten 462 på det blad, der nu på ny er ført tilbage til stabelen.

Fig. 92-107 viser forskellige adskillelsesindretninger.

Alle de her viste udførelsesformer er ens med hensyn’til, at 25 passagespalten til indgangen for det blad, der skal udskilles, fastholdes ved hjælp af et mekanisk anslag på den bestemte værdi for den indvendige bredde. Under omskiftercyklens videre forløb kan den indvendige bredde enten opretholdes ved

hjælp af et system af anslag eller også lukkes spalten fjed-o U

rende sammen over det udskilte blad, således at dette selv afgrænser den indvendige bredde.

Fig. 92 viser skematisk, set i langsgående snit, en fotoomskifter, og fig. 93 et hertil hørende partielt tværsnit. Den 35 første rammedel er tildannet som et hus 12, hvorpå der er tildannet et første stationært adskillelseselement i form af en ribbe 238, som sidder oven på husets bund 218. Det andet ad- 34

DK 165657B

skillelseselement dannes af en separatorliste 20, som er tildannet på en i forhold til’huset forskydelig skyder 14, som danner den anden rammedel. Skyderen 14 trykkes af et bladfjed-ersystem 240, som er monteret inden i huset, ned i retning af 5 husbunden og dermed i retning af ribberne 238 under hele dens udtrækningsstrækning.

Ved fuldstændigt indskubbet skyder støder separatorlisten dog imod et trin 68, som er rigeligt en fototykkelse højere end 10 ribben 238, hvormed spaltens indvendige bredde begrænses. Efter passagen af trinnets 68 kant 72 trykker 'fjedrene 280 separatorlisten 20 ned til anlæg imod den herimod vendende overflade på det udskilte blad 188. I fig. 93 ses en af skyderens stænger 44, hvorimellem separatorlisten strækker sig, og hvor- med den er tildannet ud i ét.

1 o

Den i fig. 94 (længdesnit) og 95 (partielt tværsnit) viste udførelsesform adskiller sig fra de tidligere beskrevne ved, at ikke hele skyderen 14, men kun en del 242 af separatorlisten 20 trykkes ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af en ind- 20 en i selve separatorlisten anbragt fjederindretning 71, medens skyderen understøttes i denne retning. Funktionen er iøvrigt den samme.

Den i fig. 96 (længdesnit) og 97 (tværgående snit) viste udfø-25 relsesform adskiller sig fra den i fig. 92, 93 viste ved, at skyderen også her trykkes ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af et bladfjedersystem 240, men i dette tilfælde er der dog ikke tilvejebragt noget trin på huset. Derimod er der på separatorlisten 20 på begge sider af en bladpassagespalte 244 30 tildannet sko 246, som forstøtter sig imod husbunden 218 og således permanent opretholder spaltens bredde ved den ønskede størrelse.

Den i fig. 98 (længdesnit) og 99 (partielt tværsnit) viste ud-35 førelsesform er en modifikation af den i fig. 94 og 95 viste. Imellem skyderstænger 44 er der tildannet en holder 248, som fastholder en stationær ende af en ved begge sider indspændt elastisk bladfjeder 250. Den afrundede ende af bladfjederen

DK 165657B

35 følger trinnet 68 og lægger sig, efter at have passeret dennes kant 72, oven på det udskilte blad 188.

Den i fig. 100 (længdesnit) og 101 (partielt tværsnit) viste _ udførelsesform omfatter ligeledes et i forhold til skyderen 14 5 fjedrende uddrejeligt adskillelseselement i form af en separatorliste 20, som er drejeligt lejret omkring en aksel 252 i skyderstængerne 44, men holdes af en fjederindretning 240 med dens kant 254 i anlæg imod den til enhver tid overfor belig-gende del, dvs. først imod trinnet 68 og dernæst efter passage af dennes kant 72, imod det udskilte blad 188.

Den i fig. 102 (længdesnit) og 103 (partielt tværsnit) viste udførelsesform omfatter som første rammedel et hus 12 og som anden rammedel en skyder 14. Imellem skyderens stænger 44 er 15 der indføjet en fodplade 256, som danner et første adskillelseselement. Det andet adskillelseselement er en i forhold til skyderen i retning af husbunden 218 ved hjælp af en fjederindretning 240 forspændt separatorliste 20, som føres på skinner 258 og ved dens nedre ende på begge sider af det blad, der 20 skal udskilles, har anslagssko 246.

Fig. 104 (længdesnit) og 105 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken den første rammedel dannes af en skyder 14, som er indrettet til at kunne forskydes frem og 25 tilbage i et hus 12, der danner den anden rammedel. Både her og også ved alle de andre udførelsesformer er skyderens maksimale slag naturligvis begrænset af anslag, som for tydeligheds skyld ikke er vist. - På huset 12 er der ud i ét hermed tildannet en separatorliste 20 som første adskillelseselement, 30 over for hvilket der er tilvejebragt et andet adskillelseselement i form af et påhængslet (hængsel 260) plade 264, som ved hjælp af en fjeder 240 presses an imod støttefremspring 262 på separatorlisten. Pladen 264 kan altså opfange fremstillingsbetingede tolerancer, medens spaltehøjden til stadighed fastlæg-35 ges af højden af fremspringene 262, som i praksis er uforanderlige .

Fig. 106 (længdesnit) og 107 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken huset 12 danner den anden rammedel

DK 165657B

36 og en (ikke vist) skyder den første rammedel. En separatorliste 20 føres glidbart bevægeligt på tværs af stabelens hovedplan og står under forspænding ved hjælp af en fjederindretning 240. Med dens støttefremspring 262 bestemmer den spalte-5 højden, som på den anden side bestemmes ved hjælp af husloftsvæggen 266.

I udførelseseksemplerne ifølge fig. 1-10 og 13-33 findes der holdeindretninger, som ligner hinanden, og som hviler på samme princip, og ved hjælp af hvilke det fastholdte blad fastholdes i den første rammedel. I forbindelse med ådski'llelsesindret-ningen ifølge den foreliggende opfindelse kan der imidlertid også anvendes andre udførelsesformer for holdeindretninger, som er vist i fig. 108-131 og er beskrevet nedenfor.

15

Fig. 108-110 viser én udførelsesform. Den er i vidt omfang skematisk afbildet og begrænset til væsentlige træk.

Den første rammedel er tildannet som et hus 12, og den anden rammedel som en skyder 14. På husets 12 bagvæg er der anbragt 20 en medbringer i form af en liste eller en hage 460, som f.eks. er tildannet herpå, og skyderens langsgående stænger 44 er dels forbundet ved hjælp af skyderens frontblok og dels ved hjælp af en separatorliste 20, som begge strækker sig tværs imellem stængerne 44. På husbundens væg 268 er der fastgjort 25 en første anpresningsfjeder 500, som trykker den nærmere skyderf rontblokken 46 beliggende ende af stabelen 182 an imod husloftsvæggen - som f.eks. kan omfatte et betragtningsvindue - og en yderligere anpresningsfjeder 502 er ligeledes fastgjort på husbunden og trykker stabelen nær ved dens imod sepa-30 ratorlisten vendende ende opad.

På den modsat stabelen beliggende side af separatorlisten er der omkring en aksel 504 drejeligt lejret en vægtstang 506, som af en fjeder 508 forspændes ind i den i fig. 109 viste 35 position. Den skrå flade 510 på vægtstangen 506 frie ende går under indskydningen af skyderen i huset i kontakt med den herimod vendende side af separatorlisten og bliver som følge af kilevirkningen presset nedad til den i fig. 108 viste positi-

DK 165657B

37 on. Den imod husloftsvæggen vendende side af vægtstangen 506 bærer nær dens frie ende en hæftebelægning 26.

Dette apparat fungerer på følgende måde: 5

Hvis skyderen 14, udgående fra den i fig. 108 viste hvileposition, trækkes ud af huset 12, rammer medbringeren 460 imod den herimod vendende kant på det blad 188, der skal udskilles, og forskyder dette i retning af separatorlisten. Dette er muligt, hvis stabelen holdes i tilstrækkeligt kraftigt anlæg imod loftsvæggen ved hjælp af fjederen 500. Såsnart separatoren bevæger sig udad, begynder vægtstangen 506 under virkningen af dens forspændingsfjeder at svinge opad, hvilket kan ske uden gener som følge af, at den herimod beliggende side af separatorlisten inden for området af hæftebelægningen har en tilsvar-15 ende forsænket bane (antydet med punkterede linier).

Såsnart vægtstangen har nået den i fig. 109 viste position, klemmer det bladet 188 an imod husloftsvæggen, som det især fremgår af fig. 110, er medbringeren ikke i stand til at fast-20 holde bladet ved huset under hele slaget, da fjederen 500 som følge af, at separatorlisten støder imod denne, presses nedad, så at den, set i transportretningen bageste ende af stabelen bliver løs. På den modsat stabelen vendende side af separatorlisten er denne forsynet med kileafsnit, hvis hældning er så-25 ledes dimensioneret, at når skyderen skubbes ind igen, kan fjederen 502 blive trykket nedad og glide ind under separatoren.

En yderligere udførelsesform er vist i fig. 111-113.

30

Fig. 111 er et vandret snit, fig. 112 er et partielt langsgående snit, og fig. 113 er et tværsnit langs passende planer i apparatet.

Den første rammedel har form af et hus 12, og det andet form 35 af en skyder 14. Adskillelsesindretningen har form af en separator 20, som strækker sig på tværs imellem skyderstængerne 44. I hviletilstanden, som er vist i fig. 113, trykker separatoren på styrevinger 268 tilhørende to vægtstænger 270, som er

DK 165657 B

38 drejeligt lejret omkring aksler, der strækker sig i udtrækningsretningen, og som er forsynet med henvisningstallet 272.

På de modsat vingerne 268 beliggende ender af akslerne findes der arme 274, som strækker sig ind imod hinanden. Vægtstænger-5 ne står under forspænding ved hjælp af en blådfjeder 276 på en sådan måde, at armene 274 har tendens til at svinge i retning af den indlagte bladstabel.

Når skyderen har tilbagelagt en slaglængde, som er tilstrække-lig stor til at forskyde enkeltbilledet ved hjælp af medbringeren (ikke vist) ind igennem separatorens p'assagespalte, frigiver separatoren vingerne 268 lidt efter lidt, hvorved armene 274 lægger sig nedefra an imod det nu nederst i reststabelen værende blad bagved kanten på det inden i huset tilbageblevne blad, så at dette med sikkerhed forbliver tilbage inden i hus-15 et, medens separatoren transporterer reststabelen med ud af huset. Forspændingen i den fjeder, som hæver armene 274, kan være.’så stor, at dens frie ender ikke blot lægger sig an imod reststabelen, men løfter denne endnu et stykke; Som følge her-af kan enkeltbladet ikke rutsche ned af armene. - I skyderens endestilling kan separatoren trykke armene 274 direkte ned imod fjederkraften, da den har en tilsvarende skrå form og virker som en kile. - Ved tilbageslaget komme reststabelen tilbage sammen med separatoren og skyderen og lægger sig oven 25 på armene. Først når separatoren glider op over vingerne, bliver armene på ny drejet ned i udgangspositionen.

Fig. 114-116 viser i vidt omfang skematisk snitbilleder, set fra siden, af en yderligere udførelsesform med rammedelene i den sammenskubbede hvileposition. Den første rammedel har form 3 0 af en skyder 14, som er indrettet til at kunne trækkes ud af den anden rammedel i form af et hus 12. Inden i huset er der stationært placeret en adskillelsesindretning i form af en separatorliste 20 og en ligeledes stationært inden i huset anbragt fjederindretning 400 trykker stabelen 182 opad. Den nær-35 mest separatorlisten beliggende endeflade på det øverste blad ligger under en hæftebelægning 26, som er anbragt på en første tangkæbe 520. Denne kæbe er tildannet på skyderen og er ela-

DK 165657B

39 stisk eftergivelig i retning opad. Den bærer endvidere et led 504, hvorpå en anden kæbe 506 er hængslet fastgjort. Denne anden kæbe 506 trykkes i hvilestillingen nedad på den væk fra stabelen vendende side af separatoren som følge af, at den 5 løber an imod en kurve 522 imod forspændingen af en fjeder 508.

Hvis man nu trækker skyderen ud af huset, tager hæftebelægningen stabelens øverste blad 188, som ved hjælp af fjederind-retningen holdes i anlæg herimod, med hen over separatorlisten. Samtidigt går den anden kæbe 506 fri af separatorlisten 20 og lukker sig sammen under virkning af forspændingsfjederen 508, indtil det af hæftebelægningen medbragte blad ligger fastklemt inde imellem tangkæberne. Ved tilbageskydningen når den imod separatoren vendende kant 188 ind foran den ved ad-15 skillelsesindretningen fod værende passage 310, og tangen skubber det igennem denne passage, indtil den på ny ved hjælp af kurven 522 åbnes. For at hæftebelægningen ikke skal slæbe hen over separatorlistens overside, når den første kæbe passerer denne, føres den her forbi langs en styrenot 524 og b v springer derefter på ny ind i arbejdspositionen.

Også den anden kæbe kan være forsynet med en hæftebelægning 26. I så fald er den herimod vendende side af separatorlisten forsynet med en forsinket not - antydet ved hjælp af punkte-25 rede linier, så der heller ikke her kan foregå nogen direkte kontakt med hæftebelægningen.

Fig. 117 og 119 viser i langsgående snit hviletilstanden, henholdsvis den delvis udtrukne tilstand i et apparat ifølge op-30 findelsen, ved hvilket den første rammedel dannes af et hus 12 og den anden af en skyder 14. Der ses en fjederindretning 24/ 32 og en separatorliste 20, som udgør en adskillelsesindretning.

Ved begyndelsen af skyderens udtrækningsslag fører tilførings-35 indretningen det inden i huset nederst værende blad 188 ned under separatorlisten, bag hvilken der drejeligt er anbragt en svingbar kæbe 278 omkring et led 280. En fjeder 282 forspænder 40

DK 165657B

kæben 278 ind i den i fig. 119 viste position, således som det fremgår af den i fig. 118 viste afbildning i større målforhold. Separatorlisten har drejet kæben tilbage til den inaktive position ved indskubbet skyder som følge af sammenstød-5 ning og kilevirkning. Frigivelsen af bakken kan foregå automatisk ved udtrækningen, hvilket dog ikke er vist i detaljer.

Fig. 120, 121 og 122 viser i skematisk langsgående snit tre faser af udtrækningsslaget ved en yderligere udførelsesform.

Tilførslen af det udskilte billede foregår ved hjælp af medio bringeren, nemlig hagen 22, som sidder på fjederarmen 24. Huset, skyderen og separatorlisten svarer til de ovenfor beskrevne udførelsesformer. Den som anden rammedel tjenende skyder 14 sammenkobles efter en hvis udtrækningslængde med en bøjle 284, som er placeret i langsgående retning forskydeligt inden i det som første rammedel dannende hus 12. På denne bøjle findes tildannet en fordybning 286 under en ledeflade 288..: Såsnart medbringeren, som følge af et første slag af skyderen, 20 har skubbet den forreste kant pa det blad 188, der skal udskilles, ind under skyderen 20, begynder skyderen, som nu også er koblet sammen med bøjlen 284 at trække denne med i udtrækningsretningen, hvorved denne kant på det udskilte blad når ind i fordybningen 286, hvor den fastklemmes af fjederindret- 25 ningens qrm 32. Denne fjederarm danner en kæbe i en tangindretning, og den på den anden side af den fastklemte kant på bladet værende randflade i fordybningen danner tangindretningens anden kæbe. Denne tilstand opretholdes, indtil den bageste kant på det udskilte blad går fri af separatoren. Hvis 3 0 skyderen nu skubbes ind på ny, tager den igen bøjlen 284 med indad i huset, hvorved fordybningen går fri af det udtrukne blad. Derefter lader fjederindretningens frie arm 32 den heraf understøttede kant på bladet glide opad langs glidefladen 288 uden ryk.

Fig. 107 viser i vidt omfang skematisk i et partielt langsgående snit en udførelsesform, ved hvilken den på skyderen 14 anbragte separatorliste 20 som følge af skyderens udtrækning 35

DK 165657 B

41 fra huset 12 lidt efter lidt frigiver den herpå anbragte bladfjeder 132, således at dennes frie ende, som er forsynet med en hæftebelægning 290, lægger sig an imod bladkanten 292 og presser denne an imod husloftsvæggen 266, som derefter danner 5 den anden kæbe under samvirken med den af den første fjeder dannede første kæbe.

De beskrevne tangindretninger er kun enkelte ud af mange mulige udførelsesformer. Således kan man i stedet for at fast-klemme bladets føringskant også angribe den ene eller begge sider med lignende tænger, eller også kan man i stedet for at fastspænde bladet i tykkelsesindretningen fastspænde den i bredderetningen imellem kæberne.

Fig. 124 viser en anden udførelsesform for den i fig. 123 vis-1 5 te udførelsesform: Hæftebelægningen 290 befinder sig på en anpresningsindretning bestående af en plade 294, som bærer hæftebelægningen, og som er hængslet fastgjort på enden af en vægtstang 296. Vægtstangen er hængslet fastgjort på husbunden 218. En fjeder 298 presser hæftebelægningen an imod det ud- 20 skilte billede.

Fig. 125-127 angår en anden type af holdeindretning for det billede, der skal udskilles.

Fig. 125 viser i et skematisk langsgående snit et apparat 25 ifølge opfindelsen, fig. 126 et partielt tværsnit af denne figur, og fig. 127 et partielt vandret snit.

Hedens holdeindretningen i den i fig. 1-10 udførligt beskrevne fuldstændige udførelsesform omfattede et første klemmeelement 30 i form af en med separatorlisten løbende rulle, et andet klemmeelement i form af den stationært på den første rammedel (huset) fastgjorte hæftebelægning samt en fjederindretning i form af den fjeder, som trykker skoen an imod hæftebelægningen, er klemmeelementerne her således kinematisk omvendt til-35 dannet, at hæftebelægningen findes på periferien af en valse 300, som drives rundt ved hjælp af en tandstang 302 og et sammen med valsen fastgjort tandhjul 304 under udtrækningen af

DK 165657B

42 skyderen 14, son danner den anden rammedel. Valsen har en diameter, som er lig med tandhjulets delecirkels, så at den ruller hen over enkeltbladet med en periferihastighed, der er lig med skyderens udtrækningshastighed. Herved presses enkelt-5 bladet ned imod bunden 218 i den første rammedel i form af huset 12 og fastholdes heri.

Apparatet ifølge fig. 128-130 viser en yderligere udførelses- form for holdeindretningen ifølge opfindelsen. Enkeltbladet 188 når bagved separatorlisten 20 ind i arbejdsspalten imellem to valser 300, 306, af hvilke i det mindste den ene drives på samme måde som beskrevet i forbindelse med fig. 125-127. Den anden valse kan også være direkte drevet af den første valse eller medbringes ved hjælp af friktion. Anpresningstrykket „ _ tilvejebringes ved, at én af valserne, fortrinsvis den ikke-lo drevne, er fjedrende tildannet, og dens aksel er rykket lidt nærm.ere den anden valse end diameteren egentlig tillader. Tværsnittet igennem en sådan fjedrende valse er vist i fig.

130, og heraf fremgår det, at udsparinger strækker sig i luk-2Q kede meanderformede ringe omkring · navet, således at der til. enhver tid er tilstrækkelig fjederstrækning til rådighed.

Som følge heraf overtager den anden valse 306 her den rolle, som udføres af det i fig. 1-10 henholdsvis 13-33 skinneformigt inden i den første rammedel anbragte klemmeelement, ^vorfor 25 den ikke er drejeligt lejret på den første, men på den anden rammedel, som fastholder stabelen.

Fig. 131 viser en inden i huset 12, som her er den anden del, drejeligt lejret valse 300, som drives ved en periferihastig-30 hed via en i skyderstængerne 44 anbragt tandstang (ikke vist) og et tandhjul (ikke vist), som er kilet fast til akselen. Den pågældende periferihastighed er derfor den samme som skyderens. På-denne måde gribes det enkelte billede 188 bagved separatorlisten 20 og presses an imod husets loftsvæg 266, langs 35 hvilken det slæber, og frigives i skyderens yderste endestilling. Som tilføringsindretning kan der både anvendes en tilfø-ringsindretning svarende til den, der er vist i fig. 1-33 og en tilf øringsindretning svarende til den, der er vist i fig. 51-91, uden at denne hver gang er medtegnet.

DK 165657B

43

Fig. 132-136 viser de foranstaltninger, som kan træffes for også at sikre tilførslen, hvis stabelen indeholder blade med betydelige dimensionsforskelle i retning af omskifterbevægelsen .

5

Fig. 132 viser i længdesnit situationen efter en omskiftercyklus. Et på skyderen 14 tilstedeværende anslag har rettet de modsat separatoren 20 beliggende kanter på bladene ind, således at de forskelligt langt ud fra stabelen ragende ender -henholdsvis de heri tilbagestående endekanter - danner den i fig. 132 antydede form. Det tilfælde, at der over et kortere blad befinder sig et længere blad er også vist specielt i fig.

133, medens der i fig. 135 vises skematisk, hvad der kan ske, hvis der ikke foregik nogen udligning. Det andet nederste blad lægger sig med dets frit udragende kant oven på det nederste

1 O

blads endekant, og ved at ramme imod separatorlisten 20 indtræder den i fig. 135 viste situation, ved hvilken omskifterprocessen generes ("dobbeltbladsomskiftning"). For at undgå dette er der tilvejebragt midler til først at rette de af bladenes kanter, som befinder sig på den imod separatorlisten 6 u vendende side af stabelen ind. Hertil tjener først og fremmest et "tomslag" udført af separatorlisten 20, indtil den løber over trinnet 68. Under dette slag foregår der altså endnu ikke nogen adskillelse. Alligevel bliver de væk fra separatorlisten Λ_ vendende endekanter på bladene allerede under tomslagsbanen

2D

understøttet af en første kontaktflade 230. De blade, der har overmål, bliver trykket tilbage af separatorlisten og glider op over kontaktfladen 230. Blade med undermål forbliver stadigvæk på den første kontaktflade. De blade, der således 30 springer væk fra den første kontaktflade, bliver opfanget af en anden kontaktflade 22, som befinder sig i en afstand 232 bagved den første kontaktflade. I fig. 136 er det korteste blad symboliseret ved hjælp af en pil 234, medens det længste ved en pil 236. Hvis separatorlisten har gennemløbet dets tomslag, understøttes de kortere blade af den første kontaktflade og de 3o længere blade af den anden kontaktflade, således at der inden for området af det ind imod separatorlisten vendende bladkanter opstår den i fig. 134 viste situation. - Det er i denne for

DK 165657 B

44 bindelse tilstrækkeligt, hvis længdeudligningen kun er omtrentlig, så at bladene ikke længere er tilstrækkeligt bøjelige til, at den i fig. 135 viste situation kan indtræde.

5 Ligesom tilføringsindretningen og holdeindretningen kan være tildannet på forskellig måde for at samvirke med adskillelses-indretningen ifølge opfindelsen, kan også ledeindretningen afvige fra den i fig. 1-10 henholdsvis 13-33 viste udførelses-form. Dette er tydeligt vist i fig. 34-50.

I de ovenfor beskrevne udførelseseksempler blev ledeindretningen i henseende til dens forskellige aspekter kun diskuteret perifert. Netop til fotoaftryk frembyder også denne visse komplikationer. Da det udskilte blad under visse omstændigheder kan være temmeligt kraftigt hvælvet, viser det sig hen-15 sigtsmæssigt eller endog nødvendigt at iagttage visse forholdsregler ved konstruktionen af ledeindretningen. Således må det .udskilte foto på ny føres igennem en passage ved adskillelsesindretningen og ind på den anden stabelside, selv om denne passage er meget mindre kritisk end adskillelsespassa- 20 gen. - I princippet er alle de konstruktioner, som kan anvendes til tilførselen også i stand til at kunne tilpasses til tilbageføringen af enkeltbladet. Normalt er det imidlertid tilstrækkeligt at forskyde fotografiet fra dets bageste kant, hvorved det eventuelt også klemmes fast. I det efterfølgende 25 beskrives kort nogle udførelsesformer.

I henseende til den nævnte tilbageførings-passage skal der træffes foranstaltninger til, at reststabelen ikke spærrer for denne passage. Denne risiko foreligger især, hvis stabelen in-30 deholder kraftigt hvælvede fotoaftryk. - Ovenfor blev der under henvisning til fig. 1-8 belyst, at man hertil kan anbringe nedholdelses-fremspring på den første rammedel. I stedet kan man imidlertid også tilvejebringe et element, som anbringes på den første eller den anden rammedel, og som rager ind igennem 35 tilbageføringspassagen, og som efter endt omskiftercyklus på ny trækkes tilbage.

Derudover skal der sørges for, at tilbageføringspassagen ved begyndelsen af omskiftercyklen spærres, så at der ikke udtræk-

DK 165657B

45 kes et blad fra begge sider af stabelen. Ovenfor blev der under henvisning til fig. 1-8 belyst, at man hertil kan anvende kamagtigt ind i hinanden gribende fremspring på henholdsvis separatorlisten og den første rammedel. I stedet kan man imid-5 lertid også tilvejebringe, f.eks. en ud fra separatorlisten styret udskydelig blokeringsindretning.

Endelig er der i henholdsvis fig. 1-10 og fig. 13-33 vist to former for midler til at muliggøre udtagningen af den samlede stabel fra apparatet. I fig. 137-143 er der vist varianter heraf, og også principielt anderledes virkende midler til dette formål. Disse er beskrevet narmere nedenfor.

Fig. 137 viser i partielt langsgående snit en udførelsesform, ved hvilken adskillelsesindretningen valgfrit ved manuelt ind- 2 g greb kan spærres. Det antages, at der foreligger en adskillelsesindretning ifølge fig. 92, 93, idet der dog her kun er vist separatorlisten 20 fra skyderen. Trinnet 354 er ikke stationært som i fig. 92 og 93, men forskydeligt i skyderens bevægelsesretning, hvorved forskydningen kan foregå manuelt ved 20 hjælp af en ud igennem skyderbunden 218 ragende tast. I den med fuldt optrukne linier viste position befinder apparatet sig i den i fig. 92 viste tilstand (normalfunktion). Hvis imidlertid tasten med trinnet forskydes imod højre, griber den kileformet tildannede ende 356 ind under den herimod vendende 25 kant på det nederste blad 188 i stabelen og løfter denne kant op på trinnet 354, således at passagespalten under separatorlisten lukkes.

Stabeludtagningsfunktionen er også manuelt styrbar ved hjælp 30 af den i fig. 138 viste udførelsesform (partielt langsgående snit). Det antages, at der som udgangskonstruktion anvendes den i fig. 96 og 97 viste.

Separatorlisten 20 har en gennembrydning, hvori der forskyde- e_ ligt er lejret en spærreklods 358. Ved den med fuldt optrukne 35 linier viste position er omskifteren koblet ind til omskifterfunktion, hvorved klodsen ved hjælp af knasten 360 er ført i indgreb i en passende åbning i gennembrydningen. Hvis den ved

DK 165657B

46 tryk på en tast 87, som fjedrende sidder på en tildannet fjeder 362 og er forbundet med huset 12, forskydes ind i den med stiplede linier viste spærreposition, hvori den ligeledes kan fastlåses ved hjælp af knasten 360, blokeres passagespalten og 5 alle stabelens blade bliver transporteret med ud. Hvis derpå spærreklodsen rammer imod et på husbunden 218 tildannet anslag 364, bliver den på ny skubbet tilbage til dens hvileposition, og omskifteren er igen koblet ind i den funktion, hvori der kan forekomme omskiftning.

Også i fig. 139 (partielt langsgående snit)', fig. 140 (partielt tværsnit) og fig. 1141(partiel afbildning, set ovenfra) er der vist en foranstaltning til manuel omskiftning imellem "omskiftning" og "stabeludtagning". Inden i huset 12 er en ud i , _ ét tildannet konstruktionsdel 85 indrettet til at kunne fότι o skydes i længderetningen som følge af et tryk på en tast 87, hvorved en med tasten forbundet skinne løber op af ramper 89 og derved løfter hele konstruktionsdelen 85. Hertil er der tilvejebragt et spillerum 366 for tasten. Som følge af skin-2Q nens hævning lægger denne sig nedefra an imod den kant på separatorlisten 20, som afgrænser passagespalten. Fra enden af skinnen strækker der sig næser 91 opad. Disse næser 91 kan fjedre nedad, når separatorlisten under medtagelse af den hele stabel løber hen over næserne. Hvis separatoren på ny skubbes tilbage, rammer den imod disse næser og forskyder derved hele

6 O

konstruktionsdelen 85 tilbage til dens udgangsstilling, hvorved også separatorens bane på ny frigives, spalten til udskillelse af bladet på ny åbnes og dermed omskifteren på ny omstilles til omskifterfunktion.

30

Fig. 142 og 143 viser i partielt langsgående snit henholdsvis ved et partielt snit set ovenfra en yderligere udførelsesform for et til stabeludtagningen omskifteligt adskillelsessystem.

Det antages, at der i princippet foreligger den i fig. 94, 95 viste konstruktion. - Det i fig. 92 med 68 betegnede trin, som 35 jo også foreligger i fig. 94 er meget smal og derfor fremstillet dobbelt. Den del 69, som afgrænser passagespalten, og som fjedrende er anbragt inden i separatorlisten 20 har en udspar-

Claims (69)

1. Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangu- g A lære eller kvadratiske blade, især en stabel (182) af fotoaftryk, med en første (12) og en anden (14) rammedel, som er indrettet til at kunne bevæges i forhold til hinanden og parallelt med stablens hovedplan imellem en indre endestilling og en ydre endestilling, og med midler, som ved en frem- og til- 35 bagegående bevægelse af rammedelene fjerner et enkeltblad (188) fra den ene stabelside og tilfører dette blad den anden stabelside, hvilke midler omfatter en adskillelsesindretning (20, 68, 71) til adskillelse af enkeltblade fra stablen, en DK 165657B 48 tilføringsindretning (22) til tilførsel af blade til adskillelsesindretningen, en første holdeindretning til at fastholde enkeltbladet i den første rammedel og en anden holdeindretning til at fastholde reststablen i den anden rammedel samt en le-5 deindretning (79) til at føre det udskilte enkeltblad fra den ene stabelside til den anden, kendetegnet ved, at ledeindretningen omfatter føringselementer (79, 328, 350), som er anbragt på den anden rammedel (14).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der findes midler (36, 81) som fastholder reststablen inden i den anden rammedel (14) i afstand fra en passage for det enkeltblad, der skal føres tilbage.

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mid lerne omfatter nedholderorganer (36, SlJ^som er anbragt stationært i den første rammedel.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mid lerne omfatter en ledelamel (308), som strækker sig igennem passagen.

5. Apparat ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, 25 at midlerne er elementer (36, 81), som indgriber på kam-agtig måde med adskillelsesindretningen (20).

6. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adskillelsesindretningen omfatter et spærreelement (316), som 30 under den første halve fase af omstablingscyklen spærrer passagen for tilbageføringen af enkeltbladet.

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første rammedel (12) omfatter et anslag (52) foran hvilken den kant på enkeltbladet, som vender væk fra den udtrukne anden 3 5 rammedel (14), kan føres ved hjælp af en løfteindretning (32).

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at løfteindretningen fastholder enkeltbladet under et væsentligt stykke af rammedelenes (12, 14) tilbageslag. 49 DK 165657B

9. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den anden holdeindretning omfatter en passage (54) for anslaget (52). 5

10. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at anslaget omfatter en forgrening (78), som griber om enkeltbladets kant og forstøtter sig imod dets overflade. 10

11. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at løfteindretningen omfatter en påløbningskile (318).

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at på- løbningskilen (318) styres af rammedelsbevægelsen. 15

13. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at på-løbningskilen (318) er begrænset forskydelig i rammedelenes bevægelsesretning. 7 0

14. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at på-løbningskilen er tildannet som mindst en svingvinge (336).

15. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at løfteindretningen (32, 336, 318) er inaktiverbar ved hjalp af 2 5 rammedelenes (12, 14) relative bevægelse.

16. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der findes føringselementerne (350), der griber ind under den imod adski11 el ses indretningen (20) vendende kant på enkelt- 30 bladet.

17. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at føringselementerne (328, 350) er bevægeligt anbragt på den anden rammedel (14). 35

18. Apparat ifølge krav 17, kendetegnet ved, at føringselementerne (328, 350) er styrbare ved hjalp af rammedelenes relative bevægelse. DK 165657 B 50

19. Apparat ifølge krav 7 eller 16, kendetegnet ved, at løfteindretningen og/eller føringselementerne omfatter bladfjedre (32, 79, 80), som støtter enkeltbilledet.

20. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at det har enkeltblad- støttemidler (80), som er således tildannet og anbragt, at de indgriber med enkeltbladet imellem løfteindretningen (32) og føringselementerne (79).

21. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at støttemidlerne omfatter bladfjedre (80).

22. Apparat ifølge krav 21, kendetegnet ved, at bladfjedrene (80) aktiveres eller inaktiveres ved hjalp af den I® relativt, i forhold til disse, foregående bevægelse af adskillelsesindretningen (20).

23. Apparat ifølge krav 19 eller 21, kendetegnet ved, at bladfjedrene (80) på deres imod enkeltbladet vendende 20 frie ende omfatter en udjævning, som trykker sig ind imod bladfladen.

24. Apparat ifølge krav 7 eller 16 eller 20, kendetegnet ved, at det har mekanisk omstyrbare løfte-, førings- 25 og/eller støttemidler (344, 346, 328).

25. Apparat ifølge krav 24, kendetegnet ved, at det har vægtstangsindretninger (344, 346), som er henqslet sammen irød den første eller den anden rammedel, og som er indrettet til at 30 kunne styres ved hjælp af disses relative bevægelse.

26. Apparat ifølge krav 25, kendetegnet ved, at alle vægtstangsindretningernes vægtstænger er styrbare af et fælles styreorgan (342). 35

27. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at spærreeleraentet er tildannet som et fjedrende spærreorgan DK 165657B 51 (316), som kan kobles ud af sparrestillingen af enkeltbladet ved dennes tilbageføring.

28. Apparat ifølge krav 7 eller 16 eller 20, kendetegnet ved, at holdeindretningen omfatter en i den føi— 5 ste rammedel (12) vørende hæftebelægning (26), og at løfteindretningen (32) og/eller føringselementerne (79) og/eller støttemidlerne (80) er således tildannet og anbragt, at de skræller enkeltbladet væk fra hæftebelægningen. 10

29. Apparat ifølge krav 7 eller 16 eller 20, kendetegnet ved, at løfteindretningen (32) og/eller føringselementerne (79) og/eller støttemidlerne (80) i det mindste er tildannet og anbragt indvirkende på de kanter på enkeltbladet, som strækker sig parallelt med bevægelsesretningen. 15

30. Apparat ifølge krav 29, kendetegnet ved, at midlerne (136) endvidere er tildannet og anbragt virkende inden' for »idten af enkeltbladet.

31. Apparat ifølge krav 30, kendetegnet ved, at midlerne er tildannet og anbragt indvirkende gennemgående over hele enkel tbladets bredde.

32. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at 25 føringselementerne (350) danner en del af adskillelsesindret- ni ngen.

33. Apparat ifølge krav 7 og 16, kendetegnet ved, at løfte i ndretn i ngen (318) og før i ngselementet (20) dannes af 30 imod hinanden løbende kileflader.

34. Apparat ifølge krav 7 eller 16 eller 20, kendetegnet ved, at i det mindste nogle midler dannes af bladfjedre (32), som tjener til anpresningen af stablen i rammedelenes 35 (12, 14) hviletilstand. 52 DK 165657B

35. Apparat ifølge krav 34, kendetegnet ved, at en af rammedelene omfatter et betragtningsvindue (35), imod hvilket stablen presses.

36. Apparat ifølge krav 7, 16 og 20, kendetegnet ved, at i det mindste to af løfte-, førings- og støttemidlerne dannes af arme (32, 80) tilhørende en ud i et tildannet bladfjeder . 10 o <7 °1 * Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første rammedel omfatter et betragtningsvindue (35), som ved sammenskubbede rammedele eksponerer det herimod vendende blad i stablen og at den anden rammedel er tildannet som skyder (14) ud fra hvilken stablen kan fjernes, når rammedelene er 15 trukket ud fra hinanden.

38. Apparat ifølge krav 2, k e ndetegnet ved, at der findes distanceringsmidler (93) på den modsat det blad, der - skal udskilles, vendende side af tilbageføringspassagen. 20

39. Apparat ifølge krav 38, kendetegnet ved, at distanceringsmidlerne (38) er tilvejebragt på den over for adski11 el sesi ndretni ngen (20) beliggende side af den anden rammedel (14). 2 5

40. Apparat ifølge krav 38, kendetegnet ved, at distanceringsmidlerne (36) er tilvejebragt på den første rammedel (12) og griber ind over bladkanter, som forløber parallelt med rammedelenes bevægelsesretning. 30

41. Apparat ifølge et af kravene 1-40, kendetegnet ved, at ledeindretningen danner en del af den første holde-i ndretni ng. 35

42. Apparat ifølge krav 37, kendetegnet ved, at det omfatter et stabelanpresningssystem, som ved sammenskub bede rammedele (12, 14) trykker stablen imod betragtningsvinduet .

43. Apparat ifølge krav 42, kendetegnet ved, at stabelanpresningssystemet er anbragt i den første rammedel (12). 53

44. Apparat ifølge krav 1 eller 42, kendetegnet ved, at ledeindretningen ud over føringselementerne omfatter yderligere bevægelige løfteelementer i den første rammedel (12).

45. Apparat ifølge krav 42, kendetegnet ved, at en del af ledeindretningen og en del af anpresningssystemet er identisk.

46. Apparat ifølge krav 42, kendetegnet ved, at det 15 udskilte enkeltblad overflyttes fra den væk fra betragtningsvinduet vendende side af stablen til den imod betragtningsvinduet vendende side af stablen.

47. Apparat ifølge krav 46, kendetegnet ved, at anpresningssystemet og ledeindretningen er alternerende akti- 20 verbart styret af rammedelsbevægelsen.

48. Apparat ifølge et af kraven 1-47, kendetegnet ved, at den anden holdeindretning danner en separator 1 iste 20, som danner en indre tværvæg i den anden rammedel (14). 25

49. Apparat ifølge krav 48, kendetegnet ved, at den anden rammedel er en skyder (14) med langsgående stænger (44), hvorimellem der findes en gennembrydning, og at den første rammedel (12) bærer et stabelanpresningssystem, som ved 3 0 sammenskubbede rammedele virker på stablen igennem gennembrydni ngen .

50. Apparat ifølge krav 48, kendetegnet ved, at stængerne (44) omfatter styrekanter til inaktiveringen af an-3 5 presni ngssystemet. 54 DK 165657 B

51. Apparat ifølge krav 50, kendetegnet ved, at anpresningssystemet omfatter bladfjedre (32, 79), som overløbes af stængerne (44).

52. Apparat ifølge et af kravene 1- 51, kendetegnet ved, at der på den første rammedel (12) er anbragt skinner (134), som bærere for enkeltbladet.

53. Apparat ifølge krav 52, kendetegnet ved, at 10 skinnerne 134 er forsynet med en hæftebelægning (26), hvormed enkeltbladet kan bringes i kontakt.

54. Apparat ifølge krav 52 eller 53, kendetegnet ved, at skinnerne (134) er indføjet i den første rammedel I5 (12), som separat fremstillede konstruktionsdele.

55. Apparat ifølge et af kravene 52-54, kendetegnet ved, at skinnerne strækker sig i retning af rammedelsbevægelsen . 20

56. Apparat ifølge krav 55, kendetegnet ved, at ledeindretningen er anbragt ved siden og ved siden af og/eller imellem skinnerne.

57. Apparat ifølge et af kravene 1-56, kendetegnet 25 ved, at føringselementerne er tildannet som bladfjedre (79 i fig. 39), som er indrettet til at kunne forskydes sammen med den anden rammedel (14) langs det udskilte enkeltblad.

58. Apparat ifølge krav 57, kendetegnet ved, at 30 føringselementerne frilægger en gennemgangsspalte for enkeltbladet under rammedelenes (12, 14) bevægelse væk fra hinanden.

59. Apparat ifølge krava 58, kendetegnet ved, at føringselementerne strækker sig ind under en separatorliste (20), som danner en indre tværvæg i den anden rammedel (14). 35 DK 165657 B 55

60. Apparat ifølge krav 59, kendetegnet ved, at føringseleraenterne omfatter bladfjedre.

61. Apparat ifølge krav 57, kendetegnet ved, at 5 fjederarmene strækker sig i retning af en tilbageføringsspalte for enkeltbladet,

62. Apparat ifølge krav 61, kendetegnet ved, at fjederarmene strækker sig frem til et anslag. 10

63. Apparat ifølge krav 60, kendetegnet ved, at bladfjedrene har afrundede frie ender.

64. Apparat ifølge et af kravene 57 - 63, kendeteg-15 net ved, at ledeindretningen endvidere omfatter et i den første rammedel anbragt løftesystem for enkeltbladet.

65. Apparat ifølge krav 64, kendetegnet ved, at løftesystemet omfatter et længdeforskydeligt element. 20

66. Apparat ifølge et af kravene 1 - 65, kendetegnet ved, at ledeindretningen omfatter et svingeligt element med en omdrejningsakse, som strækker sig vinkelret på retningen af rammedelsbevægelsen og parallelt med stablens hovedplan. 25

67. Apparat ifølge krav 66, kendetegnet ved, at elementet påvirker enkeltbladet med fjederforspænding.

68. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fø-33 ringselementerne omfatter en trådfjeder.

69. Apparat ifølge krav 68, kendetegnet ved, at trådfjederen griber ind under den parallelt med retningen af rammedelsbevægelsen forløbende kant på enkeltbladet. 35

70. Apparat ifølge krav 68 eller 69, kendetegnet ved, at trådfjederens bevægelser styres ved hjælp af anslag, som findes på den første rammedel.