DK153690B - Fremgangsmaade og apparat til at frembringe den visuelle fornemmelse af en tilsyneladende bevaegelse i et motiv paa skilte og afbildninger - Google Patents

Description

i

DK 153690B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til at frembringe den visuelle fornemmelse af en tilsyneladende bevægelse i et motiv på skilte, afbildninger eller genstande, hvorved der på skift vises flere forskelige billeder eller 5 genstande, der udsender synligt lys ved en given bestråling.

Fra US-PS 1.930.359 er det kendt, at anvende to transparente plader med hver sit sandblæste billede. Pladerne belyses på skift langs deres kanter ved hjælp af to lysstofrør, der tæn-des skiftevis for at frembringe den visuelle fornemmelse af bevægelse af det afbillede objekt, fra det ene billede til det andet billede.

Fra US-PS 2.015.170 er det endvidere kendt at belyse overfladen af et skilt skiftevis med synligt lys og med ultraviolet 15 kortbølgelys. Det ene billede bliver synligt i almindeligt hvidt lys, medens et andet billede, der er fremstillet i phosphor, som er følsomt overfor ultraviolet kortbølgelys, er påført over det synlige billede. Ifølge dette skrift vil en belysning af skiltet med ultraviolet kortbølgebestråling gøre 20 det andet, ultraviolet-følsomme billede, lysende i en sådan grad, at det helt eller i hvert fald delvis skjuler farverne i det første billede.

US-PS 2.223.685 viser et annonceskilt med en uigennemsigtig, 25 men perforeret plade med et første billede og bagved den perforerede plade en fast gennemskinnelig plade med et andet billede. Den forreste plade belyses forfra, enten af det omgivende lys eller af en lyskilde anbragt således, at den forreste plade belyses ved høje i nfa 1dsvink1 er. En periodisk be-30 lysning af den gennemskinnelige bagved liggende plade med en lyskilde bagfra, gør billedet på den bageste plade synlig gennem perforer i ngerne i den forreste plade.

US-PS 3.399.476 viser anvende!sen af lodrette, rørformede 35 lamper til kant be lysning af en lodret stak af tre vandrette rækker af transparente plader, med tekst eller symboler. Hver plade er et laminat af tre transparente tynde plader med hver sin tekst eller hvert sit symbol. En rørformet motordrevet 2 DK 1536908 lukker med vertikale blænderåbninger, er anbragt koaksialt omkring hver lampe. Ved drejning af lukkeren skifter belysningen mellem den forreste, den midterste og den bageste plade i den øverste række, og ved fortsat drejning belyses pladerne 5 successivt i den midterste pladerække og endelig belyses pladerne successivt i den nederste pladerække.

I forhold til det således kendte er det formålet med den foreliggende opfindelse at anvise en enkel, billig og effektiv fremgangsmåde til at vise flere forskellige billeder af vilkårlig farve og form på skift i et og samme skilteorgan og at opnå en fuldkommen tydelighed og farveklarhed ved på en enkel måde at ændre belysningen samt at tilvejebringe et pålideligt apparat til udøvelse af fremgangsmåden, som er relativt sim- pelt og billigt at fremstille og anvende, og hvortil billed-15 pladerne ligeledes er enkle og billige at fremstille.

Ifølge den foreliggende opfindelse anvises en fremgangsmåde af den i indledningen angivne art, som er ejendomlig ved, at bi 11ederne/genstandene fremstilles af eller overfladebehandles 20 med et materiale, som fluorescerer ved bestråling med ultraviolet lys, at bi 11ederne/genstandene på skift udvælges og bestråles med ultraviolet lys i en forudbestemt beTysningssek-vens, at de ikke udvalgte bi 11eder/genstande i en belysningssekvens afskærmes fra den ultraviolette stråling, som falder 25 på det udvalgte bi 11 ede/genstand, ved at placere de ikke udvalgte bi 11eder/genstande uden for det geometriske udstrålingsmønster for den ultraviolette stråling, der belyser det udvalgte bi 11ede/genstand, eller ved mellem bi 11ederne/genstandene at indskyde mindst én overflade, som absorberer den 30 ultraviolette stråling, men transmitterer synligt lys. Derved opnås, at der vises flere bi 11eder/genstande end ved den hidtil kendte teknik, og de enkelte bi 1leder/genstande fremtræder med samme intensitet og skarphed såvel som klarhed og kontrast i farverne og med samme farvenuancer, og billederne kan ændres 35 ofte og så hurtigt, som det måtte ønskes.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes endvidere et apparat til udøvelse af fremgangsmåden, der er ejendommeligt ved, at det om-

DK 153690B

3 fatter mindst en ultraviolet strålingskilde med en første ultraviolet strålingstype, mindst to genstande eller motiver, som, når de udsættes for en ultraviolet bestråling, reagerer med udsendelse af synligt lys, og .organer til selektivt at 5 bestråle hvert motiv eller genstande i en given rækkefølge for derved at frembringe en visuel fornemmelse af en tilsyneladende bevægelse gennem den første og den eller de alternative genstande/motiver, og at det omfatter midler til afskærmning af strålingen, der er rettet mod en udvalgt fluorescerende 10 bi 1lede/genstand for at hindre strålingen i at falde på ikke udvalgte bi 1leder/genstande, hvilke midler omfatter en placering af de ikke udvalgte bi 1 leder/genstande uden for bestrålingsfeltet for det udvalgte billedes/genstands strålingskilde - eller en placering af mindst én overflade, som absorberer 15 den anvendte strålingstype, men transmitterer synligt lys mellem de fluorescerende bi 11eder/genstande. Et antal fordelagtige udføre 1 sesformer er angivet i de efterfølgende krav. Billed pi ader til brug i det foreslåede apparat kan fremstilles særdeles billigt og kan let udskiftes.

20

Fortrinsvis anvendes to langbølgede ultraviolette lamper til skiftevis at belyse f1uroescerende billeder eller tredimensionale genstande placeret på hver sin side af en plade, der er gennemsigtig for synligt lys, men ugennemskinnelig for ultra-25 violetlys. Billederne kan være malede eller være silketryk direkte på modstående sider af den UV-absorberende plade. Forskellige farvede fluorescerende tempera-malinger og fluorescerende farver, der er følsomme for belysning med langbølget ultraviolet lys, er velkendte og kan anvendes. Ved den type 30 anvendelser, hvor man ønsker at udskifte det animerede billede, kan billederne males eller silketrykkes på fleksible transparente plader. Pladerne behøver ikke nødvendigvis i sig selv at være UV-absorberende og kan blot placeres på hver sin side af en permanent UV-absorberende plade. Der kan her anven-35 des billige vinyl- eller acetat (ce11u1oseacetatbutyrat) -plader med en tykkelse fra 25 Mm til 125 μιη.

Tredimensionale genstande behandlet med fluorescerende farver eller belægninger og placeret på hver sin side af den UV-ab- 4

DK 153690B

sorberende plade kan også anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse.

De to ultraviolette lamper, som belyser de to billeder på hver - sin side a/ den UV-absorberende pladé, å ty 1*45 åf étt

O

• nisk sekvensstyreenhed, som på skift strømforsyner de to lampatentansøgninger.

Den foreliggende opfindelse kan anvende umiddelbart udskiftelige scenebilleder trykt på billige plastplader, således at billederne kan ændres så ofte som man ønsker. De udskiftelige billeder kan anvendes med et fast skiltesystem bestående af en ultraviolet absorberende transparent plade, to eller flere ultraviolette lamper og en elektronisk sekvensstyreenhed, som styrer mønsteret og frekvensen for energiforsyningen af de ul-15 traviolette lamper. Den foreliggende opfindelse kan frembringe animerede scenebilleder i en ubegrænset variation af klare farver og kan vise fotografisk fremstillede scenebilleder med fotografisk kvalitet ved anvendelse af silketrykte billeder. Fremgangsmåden og et apparat ifølge opfindelsen kan anvendes 20 til såvel store som små billeder og kan f.eks. fremstilles til at vise små tilbudsannoncer på 30 x 30 cm2 såvel som vinduesafbildninger på et tocifret antal m2. Apparatet kan give en fornemmelse af en bevægelse i billedet parallelt med en observatørs sigtelinie såvel som vinkelret på sigtelinien.

25

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en grundliggende udførelsesform for opfindelsen 3ø i perspektiv, set fra siden, fig. 2 en af de ultraviolette belysninger i fig. 1, set forfra, 35 fig. 3 samme set fra siden, fig. 4 apparatet fig. 1 med et scenebillede med et eksempel på et animeret motiv, set forfra, 5

DK 153690 B

fig. 5 apparatet fig. 1, set bagfra, med et andet scenebillede, hvori eksemplet på det animerede motiv fremtræder i en anden position end vist i fig. 4, 5 fig. 6 et skematisk diagram af en typisk belysningsstyreenhed og lampedrivkredsløb, fig. 7 diagrammer, der viser rækkefølgen i tid ved energiforsyning af lamperne vist fig. 1, 10 fig. 8 en anden udførelsesform ifølge opfindelsen med både en langbølget og kortbølget ultraviolet lampe, vist i perspektiv fra siden, 15 fig. 9 et brudstykke af apparatet fig. 8 vist bagfra med et scenebillede af et eksempel på et animeret motiv, fig. 10 et brudstykke af apparatet fig. 8 set forfra, hvori eksemplet på-det animerede motiv fremtræder i en anden posi-20 tion end i fig. 9, fig. 11 en tredje udførelsesform ifølge opfindelsen i perspektiv set fra siden, hvori alternerende scenebilleder er fastgjort til parallelle paneler placeret i indbyrdes afstand, 25 fig. 12 en fjerde udførelsesform ifølge opfindelsen, som eliminerer kravet om et displaypanel, der er mat overfor ultraviolet bestråling ved at rette to lamper i modsatte retninger, vist i perspektiv, 30 fig. 13 en femte udførelsesform ifølge opfindelsen, som eliminerer kravet om et displaypanel, som'er uigennemsigtig overfor ultraviolet bestråling ved at placere to lamper yderligere ovenfor eller nedenfor den langsgående centerlinie, der forbin-35 der de to paneler, fig. 14 i perspektiv en sjette udførelsesform ifølge opfindelsen med tredimensionale genstande i stedet for plane scenehi i i prlpr .

fig. 15 i perspektiv et sprængbiIlede af en syvende udførel sesform ifølge opfindelsen ved anvendelse af en roterende polarisator foran en ultraviolet lampe,

6 DK 153690B

fig. 16 et sprængbiIlede af apparatet fig. 15 set fra siden, 5 fig. 17 et perspektivisk sprængbillede af en ottende udførelsesform ifølge opfindelsen med to ultraviolette lamper forsynet med ortogonale faste polarisatorer, 1 o fig. 18 i perspektiv en niende udførelsesform ifølge opfindelsen med to systemer som vist i fig. 17 til at frembringe fire scenebilleder, 15 fig. 19 de fire scenebilleder for eksemplet på et animeret motiv vist i fig. 18, set forfra, fig. 20 et diagram af tidssekvenser til energiforsyning af lamperne vist i fig. 18, 20 fig. 21 i perspektiv en tiende udførelsesform ifølge opfindelsen med roterende lampelukkere, fig. 22 en af belysninger i fig. 21, set fra siden, 25 fig. 23 et skematisk snit gennem apparatet fig. 21, visende faseforskydningen af lukkerne, fig. 24 i perspektiv en ellevte udførelsesform ifølge opfin-30 delsen med et kantbelyst panel og et projektørbelyst panel, fig. 25 i perspektiv en tolvte udførelsesform ifølge opfindelsen med et kantbelyst panel og to projektørbelyste paneler, 35 fig. 26 de tre scenebilleder for eksemplet på animeringsmoti vet vist i fig. 24, set forfra, fig. 27 et diagram af tidssekvensen til energiforsyning af lamperne vist i fig. 24,

7 DK 153690B

fig. 28 i perspektiv en trettende udførelsesform ifølge opfindelsen ved anvendelse af flere paneler, som kantbelyses af flere lamper, 5 fig. 29 i perspektiv en fjortende udførelsesform ifølge opfin delsen med flere paneler kantbelyst af en enkelt lampe omsluttet af en roterende lampelukker., og fig. 30 i perspektiv en femtende udførelsesform ifølge op-10 findelsen med to paneler belyst af en enkelt lampe omsluttet af en roterende lampelukker.

I det følgende henvises til fig. 1, hvor identisk ultraviolet- te belysninger 51 og 52 anvendes til selektivt at belyse scene-15 billeder 53 og 54 henholdsvis på den ene og den anden side af et panel 55, der er transparent for synligt lys. Støtter eller vinkler 56 anvendes til at understøtte panelet 55 i en lodret position. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 2

Som det kan ses ved betragtning af fig. 1, 2 og 3, omfatter hver belysning en lavtrykskviksølvdamplampe 57, sokler 58 3 til at bære lampen og frembringe elektrisk kontakt med lampe 4 terminalerne 59, en koaksial cylindrisk reflektor 60 med et 5 parabolsk tværsnit monteret bag lampen, en filterholder 61, 6 7 der holder glasfiltre 62 monteret foran lampen, et lampedriv eller ballastmodul 63 med spændingsindgangsterminaler 64 og 8 -udgangsterminaler 65 og indgangsstyreterminaler 66, samt 9 et understøttende hus 67. Lamperne 57 er rørformede, lavtryks 10 kviksølvdamplamper, der indvendigt er belagt med en fluore- 11 scerende phosphor, som konverterer den kortbølgede ultravio-lette kviksølvdampemissionsenergi ved 2537 Å til langbølget ultraviolet udsendt lys omkring området fra 3000-4000 Å med en fluorescerende emissionsspids ved ca. 3600 Å. Dette område med langbølget ultraviolet bestråling omtales ofte som "sort lys" og er ikke skadeligt for hud eller øjne. Ved anvendelser, såsom den foreliggende, hvor det er ønskeligt at fjerne det synlige lys, som udsendes fra lampen med sort lys, anbringes dybviolette filterglas 62, der er gennemtrængelige 8

DK 153690 B

for langbølget ultraviolet stråling, men uigennemtrængelige for synligt lys, over lampen. Alternativt og fortrinsvis ifølge den foreliggende opfindelse fremstilles lamperørene af for synligt lys uigennemtrængeligt filterglas, hvorved man undgå 5 behovet for eksterne filterglas. Selvfiltrerende sortlyslamper af den beskrevne art kan fås i samme størrelser og effekter som konventionelle rørformede lamper med synligt fluorescerende lys fra et antal fabrikanter.

10 Panelet 55 vist i fig. 1 er fremstillet af et materiale, som er stærkt transmitterende for synligt lys, men stærkt uigennemtrængeligt for ultraviolet bestråling i det bølgelængdeområde, som udsendes fra sortlys-lamper. Et godt materiale til denne anvendelse er ultraviolet absorberende acrylplastpla-15 der, som kan fås fra flere fabrikanter.

Som vist i fig. 1, 4 og 5 males eller trykkes skiftende scenebilleder 53 og 54 af det motiv, som skal animeres, på modsatte sider af et UV-absorberende panel 55. Panelet 55 under-20 støttes i en lodret stilling i et fast forhold til lamperne 51 og 52 af støtter 56. Malingen, som anvendes til at afbilde scenerne, vælges blandt fluorescerende malinger, der er stærkt følsomme overfor langbølget ultraviolet bestråling (sort lys) og kan fås fra flere fabrikanter.

25

Belysningsstyreenheden 68 består af en oscillator med variabel frekvens og bufferkredsløb, som er egnede til at tænde og afbryde for lampedrivkredsløbet 63 i de ultraviolette belysninger 51 og 52. Fig. 6 er et skematisk diagram af et pas-30 sende belysningsstyrekredsløb 68, der viser, hvorledes det kan forbindes med typisk fluorescens-lampedrivkredsløb 63, der anvendes til at energiforsyne ultraviolette lamper 57. Fluorescens-lampedrivkredsløbene 63 vist i fig. 6 er i handelen værende halvleder-invertere, som ud fra batterispændin-35 ger i området fra 6-12 volt kan frembringe højspændt veksel strøm til drift af fluorescenslamper. Selvom drivkredsløbene 63 ikke er en del af den foreliggende opfindelse, er de vist i fig. 6 i tilstrækkelige detaljer til at vise, hvorledes

9 DK 153690B

belysningsstyrekredsløbet 68 fungerer ved styring af energiforsyningen af lamperne 57 i de ultraviolette belysninger 51 og 52. Som vist i fig. 6 styres tænde- og· slukketiderne for belysningerne 51 og 52 af en firkantgenerator, hvis ud-5 gangsfrekvens kan justeres over et omtrentlige område fra en brøkdel af en periode pr. sek. til et tocifret antal perioder pr. sek. med en variabel modstand RO. Udgangssignalet, der frembringes af firkantgenératoren, er koblet til klok-indgangsterminalen på en flip-flop. Q-udgangen af flip-flop-pen er forbundet til en basismodstand Ri på en transistor Ql, der er koblet som en jordet emitteromskifter. Når Q-udgangen fra flip-floppen er positiv, er transistoren Ql gjort ledende, således at kollektor-ti1-emitter-impedansen af Ql har en lav værdi. Samtidigt med at Q-udgangen på flip-flop-15 pen har en positiv spænding, vil den komplementære udgang på flip-floppen Q have en værdi tæt på nul volt og således sikre, at transistoren Q10 er i en "off", dvs. spærret,høj-impedanset, '''.tilstand, ppå samme' .tid som transistoren Ql er i en "on", dvs., en ledende, lavimpedanset, tilstand. Når en 20 taktimpuls fra firkantgeneratoren vipper flip-floppen over i den anden flip-flop-tilstand, hvori Q-udgangen fra flip-floppen har en positiv spænding, og Q-udgangen ligger på et lavt spændingsniveau, føres transistoren Q10 over i en lavimpedanset, ledende tilstand, medens transistoren Ql spærrer i en højimpedanset tilstand. Når transistoren Ql er i en lavimpedanset, ledende tilstand, vil anoden af CR1, hvis katode er koblet til kollektoren af Ql, trækkes ned på en værdi på omtrent 1 volt. Den spænding er utilstrækkelig til at tillade basismodstanden R3 at forspænde transistoren Q2 tilstræk-30 keligt til at frembringe oscillationer, der opretholder sig selv, i lampedrivkredsløbet 63, der omfatter en blokeringsoscillatorinverter, og som driver den ultraviolette lampe 57. Når transistoren Ql gøres ledende, vil belysningen 51 følgelig blive afbrudt. Når transistoren Ql er spærret, kan 3 c selvopretholdende oscillationer startes og opretholdes i blo-keringsoscillatorinverteren og energiforsyne lampen, når transistoren Ql er spærret. Som vist i fig. 7 spændingsforsynes

10 DK 153690 B

belysningerne 51 og 52 således skiftevis af komplementære bølgesignaler frembragt af lampestyrekredsløbet 68. "Duty cycle" for lampestyresignalerne er typisk 50% som vist i fig.

7.

5

Som vist i fig. 6 er batterierne BT1 og BT2 forbundet i serie med glødetrådsdrivtransformerviklingerne henholdsvis L3 og L5 og tilsvarende glødetråd henholdsvis PLI og FL2 i fluorescenslampen 57. Formålet med batterierne er at holde gløde-10 trådene på høje arbejdstemperaturer, selvom blokeringsoscil lator inverteren er afbrudt af sin eksterne styretransistor.

Hvis glødetrådene ikke holdes på en temperatur, der tilstrækkelig høj til at frembringe en passende forsyning af elektroner ved termisk emission under tændingsafsnittet af den elek- 1 5 triske udladningsperiode for en lampe, vil katodiske sammenstød med argon og kviksølvatomer imod glødetrådene under tændingen hurtigt ødelægge glødetrådene og kraftigt afkorte lampens levetid.

2 0

Selvom det i den foregående beskrivelse af belysnings-styre-kredsløbet 68, med det formål at give et illustrativt eksempel på lampedrivskredsløb, blev antaget, at fluorescenslampe-drivkredsløbene var af den art, der omfatter en blokeringsoscillator, er det klart, at omskiftervirkningen for styre-2 5 kredsløbstransistorer Q1 og Q10 mellem en højimpedanset og en lavimpedanset tilstand er umiddelbart egnet til at styre andre typer af fluorescenslampedrivkredsløb.

Når lamperne 51 og 52 spændingsforsynes skiftevis ifølge tids-30 sekvensen vist i fig. 7, vil scenebillederne vist på modstående sider af panelet 55 belyses skiftevis i takt med lampens energiforsyning. Når billedet 53 f.eks. belyses af lampen 51, vil en observatør, der iagttager panelet 55 vinkelret fra højre se et hjul og en akselende med et par verti-35 kalt rettede eger og et andet par horisontalt rettede eger. Eftersom den ultraviolette stråling fra lampen 51, som bevirker den fluorescerende bestråling af scenen 53, er blokeret 11

DK 153690B

af det UV-absorberende panel 55, forbliver scenebilledet 54 .på bagsiden af panelet 55·mørkt; i den tid, hvor lampen 51 er tændt, og lampen 52 er afbrudt.

5 På en nøjagtig analog måde vil en afbrydelse af lampen 51 og tænding af lampen 52 bevirke en fluorescerende belysning alene af scenebilledet 54. I dette scenebillede vil observatøren se et hjul og en akselende med et par eger drejet 45° i forhold til en lodret akse og et par eger drejet 45° 10 i forhold til en vandret akse. En skiftende energiforsyning af lamperne 51 og 52 vil derfor bevirke, at hjulet synes at dreje frem og tilbage med * 45°. Selvom den ideelle skiftefrekvens for scenebilleder, dvs. den frekvens, der giver det bedste visuelle indtryk af bevægelse, varierer som en funktion 15 af scenemotivet, er en god typisk skiftefrekvens en eller to perioder pr. sek., selvom skiftefrekvenser, der rækker fra ca. 1/5 periode pr. sek. til ti perioder pr. sek., er anvendelige i afhængighed af det scenemotiv, der skal animeres. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 I det eksempel på scenebilleder, der er vist i fig. 4 og 5, 2 er hjulet og akselenden malet i omrids på modstående sider 3 af panelet 55. Det gør det muligt at iagttage scenebilledet 4 54 gennem de åbne pladser i scenebilledet 53, når scenebil 5 ledet 53 er mørkt, og scenebilledet 54 er belyst. På tilsva- 6 rende måde vil en observatør på venstre side af panelet 55 7 kunne se scenebilledet 53 gennem de åbne mellemrum i scene 8 billedet 54, når scenebilledet 54 er mørkt, og scenebille 9 det 53 er belyst. Ved anvendelse af denne metode med åbne 10 mellemrum ved afbildning af en scene, og hvis scenen kun skal 11 ses forfra, kan forsidebilledet 53 påføres på panelet 55 med 12 en uigennemsigtig fluorescerende maling. På den anden side 13 må det bageste scenebillede 54 påføres med et fluorescerende 14 materiale, som er transparent for fluorescerende lys indu 15 ceret i materialet for at tillade, at lyset kan være synligt 16 for en observatør foran panelet. Hvis det bageste scenebil lede påføres med en maling, der indeholder fluorescerende pigmenter, må tykkelsen af den malede belægning være tilstrækkelig lille til at sikre, at den synlige fluorescens, som induceres i pigmentet i de ydre lag af belægningen, ikke dæm-

DK 153690 B

12 pes væsentligt ved absorption af pigmenter indeholdt i de indre lag.

Hvis scenebillederne påføres det UV-absorberende panel med en fluorescerende maling, som indeholder et pigment, skal _ der tages hensyn til at kontrollere tykkelsen af den bageste

D

belægning med maling, hvorimod det forreste scenebillede kan påføres med en belægning, som er så tyk og uigennemsigtig som ønsket. Naturligvis er det ønskeligt at gøre den animerede afbildning synlig bagfra såvel som forfra, således at tyk-. kelsen af både forside- og bagsidebelægninger må kontrolleres.

1 u

Hvis scenebillederne påføres det ultraviolet absorberende panel med farver, som indeholder fluorescerende farvestoffer i stedet for malinger, som indeholder fluorescerende pig-, _ menter, er kravene til kontrol af belægningens tykkelse mindre, eftersom farver indeholdende fluorescerende farvestoffer er i hovedsagen transparente for den inducerede fluorescens.

For at eliminere behovet for at tilvejebringe store mellem-20 rum i frontscenebilledet for at tillade en iagttagelse af den bageste scene, kan forsidebilledet påføres på en sådan måde, at der efterlades et regulært mønster af meget små cirkulære huller eller andre klare mellemrum i det forreste scenebillede. Hulstørrelsen og afstanden vælges til at være til-25 strækkelig lille til at være i praksis uigennemsigtig for en iagttager på en ønsket afstand, men således at den tillader, at den bageste scene kan ses gennem hele mønsteret.

Hvis det forreste scenebillede er malet direkte på det UV-absor-berende panel, kan er perforeret skærm placeres i niveau med 3Q forsiden, medens scenebilledet males. Når malingen er tørret, kan skærmen fjernes, således at den efterlader det ønskede mønster af klare mellemrum i det færdige scenebillede. Anvendelsen af et mønster af små huller i scenebilledet tillader således anvendelsen af scenebilleder, som synes faste 2g for en fjern iagttager.

Ved mange anvendelser af den foreliggende opfindelse ville det være ønskeligt at tillade en ændring af motivet, som skal animeres, med relativt hyppige intervaller. Den mulighed kan

DK 153690 B

13 opnås ved at påføre de skiftende scenebilleder på tynde trans™ parente plastark eller -plader, som derefter fastgøres i niveau med henholdsvis for- og bagside af det UV-absorberende panel. Plastarkene eller -pladerne behøver ikke at være gen-5 nemsigtige for den synlige fluorescens, som induceres i de belægninger, som er påført arkenes overflader og behøver ikke at være uigennemtrængelige for ultraviolet lys. Billig vinyl eller acetat (celluloseacetatbutyrat) -ark er ideelle til dette formål. Vinyl- og acetatpladerne har den yderligere 10 fordel, at de er velegnede til trykning med fluorescerende farve ved silketrykteknik.

Ved visse skilte og afbildningsanvendelser kan det være ønskeligt alternativt at belyse de respektive scenebilleder med 15 en lav hastighed. Visse anvendelser kan endvidere kalde på den intermitterende belysning af et enkelt scenebillede. Por begge disse anvendelseskategorier kan den subjektive klarhed af de belyste scenebilleder forøges ved en teknik, som beskrives i det følgende.

20

Hvis øjet præsenteres for en intermitterende lyskilde med en relativ lav frekvense for intensitetsfluktuationer (fra mindre end 1 Hz til ca. 20 Hz), er øjets mærkbare følsomhed for den pulserende lyskilde ikke kun proportional med middel-25 intensiteten for kilden, således som den er for stabile lyskilder og for højfrekvenslyskilder (Talbots lov). I stedet kan den mærkbare følsomhed overfor en pulserende lyskilde være tre gange eller mere så stor som følsomheden overfor en ikke fluktuerende eller højfrekvent lyskilde med samme 30 middelintensitet. Den bølgeform for pulseringen, som har vist sig mest effektiv til at frembringe en klarhedsforøgelse, har vist sig at være en firkantbølge med en 50% duty-cycle.

De følgende bøger indeholder en beskrivelse af dette fænomen kendt som en forøgelse af klarheden: (1) Graham, Clarence Η.

35 (Ed); Vision and Visual Perception, New York, John Wiley and

Sons, 1965, side 301-302, (2) Hunt Walsh og Hunt, Light, Colour and Vision, Lodo, Chapman and Hall, Ltd., 1957.

14

DK 153690B

Det fysiologiske fænomen ved en forøgelse af klarheden har vist sig effektiv ved forøgelse af den tilsyneladende klarhed af de viste skilte opbygget som beskrevet i denne beskrivelse. Som vist i fig. 7c og 7d kan det firkantede tænde-slukke-5 styresignal for scenebilledebelysningerne moduleres med en 50% duty-cycle firkantbølge med en højere frekvens. Modulationsfrekvensen er valgt til at ligge inden for det frekvensområde, der er virkningsfuldt ved frembringelse af en forøgelse af klarheden, dvs. frekvenser fra en brøkdel af 1 Hz op 10 til den kritiske fusions- eller flimmerfrekvens for mennesker. Den kritiske fusionsfrekvens er den frekvens, ved hvilken en menneskelig iagttager ikke længere kan opfatte intensitetsfluktuationer i en lyskilde, og varierer med kildens intensitet og den omgivende baggrundsbelysning. Typisk ligger 15 den kritiske fusionsfrekvens fra ca. 20 Hz til 60 Hz. Modulation af belysningskilden til visning af et scenebillede med en firkantbølge med en frekvens på fra en brøkdel af 1 Hz til et tocifret antal Hz pr. sek. vil således forøge den tilsyneladende klarhed af scenebilledet. Det optimale frekvens-20 områder, der giver den største forøgelse af klarheden, viste sig ved prøver at ligge i området fra 1-10 Hz.

Den tilsyneladende klarhed af et enkelt scenebillede kan også forøges ved at modulere belysningskilden for scenebilledet 25 med en firkantbølge med 50% duty-cycle som vist i fig. 7E.

Ved de anvendelser, hvor man ønsker at belyse det animerede scenepanel fra blot den ene side, kan udførelsesformen vist i fig. 8 anvendes. I den i fig. 8 viste udførelsesform er den ene af de to ultraviolette belysninger, som anvendes til 30 at belyse de fluorescerende scenebilleder, som skal animeres, et langbølget "sort lys" som beskrevet ovenfor i forbindelse med den første udførelsesform. Selvom enhver af de to ultraviolette belysninger 71 og 72 kan være en langbølgeenhed, antages det i denne beskrivelse, at belysningen 71 er langbøl-35 geenheden. Belysningen 72 i fig. 8 er en kortbølget ultra- 15

DK 153690B

violet belysningskilde omfattende,en rørformet lavtrykskviksølvdamplampe 77 og et filter 82. Til forskel fra den langbølgede ultravioletkilde 71 er kortbølgelampen 77 opbygget med et rør fremstillet af kvarts (eng.: fused silica), som 5 er stærkt transmitterende ved den kortbølgede ultraviolette udsendelse på 2537 Å frembragt ved elektrisk udladning gennem kviksølvdampen i det indre af lampen. I modsætning her-• til er rørene til langbølge UV-lamperne fremstillet af almindeligt glas, som er næsten fuldstændigt uigennemligt for strå-10 lingen ved 2537 Å. Kortbølge UV-lamperne af den beskrevne art kan fås fra et stort antal fabrikanter og er ofte omtalt som germicidlamper, hvilket navn skyldes det faktum, at bestrålingen ved 2537 Å udsendt fra lampen er meget virkningsfuldt til at dræbe bakterier.

15

Som vist i fig. 8 placeres et filter 82 over kortbølgelampen 77. Formålet med filteret er at fjerne de synlige kviksølvemissionslinier, som udgår fra lampen 77 ved absorption, samtidigt med at strålingen ved 2537 Å transmitteres. Sådanne 20 filtre kan fås fra flere fabrikanter. Eftersom filtermateriale, som er transmitterende for kortbølget ultraviolet lys, er væsentligt mere kostbare og skrøbelige end filterglas til langbølgelys, kan man ikk i handelen få kortbølget UV-lamper med indbyggede filtre i lamperøret, hvilket nødvendiggør bru-25 gen af et udvendigt filter som vist i fig. 8.

I den udførelsesform, der er vist fig. 8, anvendes en langbølget UV-belysning 71 og en kortbølget UV-belysning 72 til skiftevis at belyse scenebilleder henholdsvis 73 og 74. Scene-30 billederne er udformet på en sådan måde, at scenebilledet 73 kun fluorescerer, når det exciteres af langbølget UV-strå-ling, og scenebilledet 74 kun fluorescerer, når det exciteres af kortbølget UV-stråling. For at gennemføre denne bølgelængde selektiv fluorescens er det scenebillede, som kun 35 skal reagere på langbølget UV-bestråling, påført bagsiden af et perforeret ark 87, som vist i fig. 9. Størrelsen, formen 16

DK 153690B

og afstanden mellem perforeringerne opfylder de ovenfor omtalte krav i forbindelse med at tillade brugen af faste scenebilleder i den grundliggende udførelsesform. Arket 87 er fremstillet af et materiale, som er transmitterende for synligt 5 lys og langbølget ultraviolet bestråling (sort lys), men uigennemtrængeligt for kortbølget UV-stråling. Eftersom de fleste plaststoffer og glastyper er i det væsentlige uigennemsigtige for kortbølget UV-stråling, er der et bredt udvalg af materialer, som arket 87 kan være sammensat af. F.eks. er vinyl-10 eller acetatark af den ovenfor beskrevne type velegnede til denne anvendelse. Eftersom arket 87 er uigennemsigtigt for kortbølget UV-stråling og gennemsigtigt for langbølget UV-stråling og synlig stråling, vil en scene, som er malet på bagsiden af arket 87 med maling, der fluorescerer ved lang-15 bølget UV-stråling, kun synes belyst, når den langbølgede UV-belysning 71 spændingsforsynes.

Som vist i fig. 9 viser scenen 73 malet på bagsiden af arket 87, dvs. på den side, der ligger overfor de ultraviolette 20 belysninger, en afbildning af et hjul og en akselende, hvori egerparrene henholdsvis er orienteret i en vandret og lodret retning. Når den langbølgede UV-belysning 71 energiforsynes, vil en iagttager se dette scenebillede.

25 Som vist i fig. 10 er scenebilledet 74, der viser hjulet i en position, hvor det er drejet 45° i forhold til positionen i scenebilledet 73 malet på panelet 85. Alternativt og fortrinsvis kan scenebilledet 83 males på et plastark af lignende art som arket 87, men uden perforeringer og fastgjort til 30 panelet 85 med passende organer.

Scenebilledet 74 påføres med malinger, der er følsomme for kortbølget UV-stråling, men som er ufølsomme for langbølget UV-stråling. Sådanne malinger kan fremstilles af phosphor 35 eller phosphorescerende stoffer med kvanteenergitærskler for fluorescerende excitation større end energien af fotoner i sortlyscmrådet af det ultraviolet· 17

DK 153690B

te spektrum, men mindre end energien af fotoner, der har bølgelængden for lavtrykskvikSølvdampemissionspidsen (2537 Å).

Et stort antal uorganiske phosphorholdige stoffer opfylder dette krav om at være fluorescerende, når· de exciteres af 5 en kortbølget UV-stråling, men være ufølsomme for lavenergifotonerne, der er karakteristiske for den langbølgede eller sort-.' lysområdet af det ultraviolette spektrum. F.eks. er de følgende phosphorstoffer eller phosphoresceréde stoffer, som anvendes på grund af deres katodelyminiscensegenskaber i ka-10 todestrålerør, fluorescerende under kortbølget UV-excitation, men ikke ved langbølget UVbestråling.

JEDEC-beteqnelse Sammensætning Fluorescerende farver P-22 Y2°3 : Eu rød 15 P-l Z^SiO^ : Mn grøn P-5 CaWO^ blå Når kortbølge-UV-belysningen 72 således energiforsynes, vil kortbølget UV-stråling passere gennem perforeringshullerne 20 90 i arket 87 og falde på det bageste scenebillede 74 og be virke, at scenebilledet 74 fluorescerer. Eftersom arket 87 er uigennemtrængeligt for kortbølget UV-stråling, kan den stråling ikke fremkalde en fluorescens i scenebilledet 73, der er malet på bagsiden af arket 87.

25 Når den langbølgede UV-belysning 81 energiforsynes, vil langbølget UV-stråling fra lampen 57 sendes gennem arket 87 og bevirke, at scenebilledet 73 fluorescerer. Den langbølgede UV-stråling, som falder på det andet scenebillede 74, har 30 imidlertid en utilstrækkelig kvanteenergi til at excitere kortbølge-phosphorstofferne, som scenebilledet 74 er afbildet med, således at scene 74 forbliver mørk, når langbølgelampen 57 energiforsynes. En skiftevis energiforsyning af belysningerne 71 og 72 efter tidsskemaet vist i fig. 7 frem-35 bringer det synlige indtryk af et hjul, som roterer frem og tilbage mellem de to positioner, der er afbildet i scenebillederne 74 og 73.

18

DK 153690B

Udførelsesformen vist i fig. 8 er velegnet til butiksvinduesskilte og afbildninger. Til sådanne anvendelser kan belysningerne 71 og 72 placeres indvendig i butikken vendende imod vinduet 85. Det kortbølgefluorescerende scenebillede kan på-5 føres et transparent plastark, som kan placeres i direkte kontakt med vinduet 85. Det langbølgefluorescerende scenebillede kan påføres på bagsiden af et perforeret ark 87, som igen placeres i direkte kontakt med arket, som bærer det kortbølgefluorescerende scenebillede. Almindeligt glas, der er 10 transparent for synligt lys, eller plastark eller -paneler kan anvendes for at forhindre, at kortbølget ultraviolet energi, som udstråler fra belysningen 82 utilsigtet rammer øjene af en iagttager inden for butikken. Vinduet 85 vil i sig selv forhindre enhver eventuel skadelig kortbølgestråling i at 15 nå frem til iagttagere uden for butikken.

Ved anvendelser, hvor det er ønskeligt at frembringe en fornemmelse af en bevægelse hen imod eller bort fra en iagttager i stedet for i tilslutning til en bevægelse i et plan vinkelret 20 på iagttagerens sigtelinie, kan en tredje udførelsesform iføl ge opfindelsen vist fig. 11 anvendes. I denne udførelsesform anvendes en langbølget UV-belysning 51 til at belyse scenebilledet 53 på forsiden af et panel 55, der er transparent for synligt lys, men absorberer ultraviolet stråling, nøjag-25 tigt som det blev beskrevet for den grundliggende udførelses form vist i fig. 1. I modsætning til, hvad der var tilfældet med den grundliggende udførelsesform i fig. 1, er scenebilledet 54 imidlertid placeret på forsiden af et andet panel 96 placeret i nogen afstand fra panelet 55. En skiftevis energi-30 forsyning af belysningerne 51 og 52 i overensstemmelse med den tidssekvens, der er vist i fig. 7, vil bevirke, at den plan, hvori et fluorescerende scenebillede 53 eller 54 forekommer, bevæger sig frem og tilbage parallelt med en iagttagers sigtelinie. F.eks. vil hjulet vist i fig. 4 og 5 ikke 35 kun dreje, men bevæge sig frem og tilbage væk fra og hen imod iagttageren. Det bageste panel 96 kan være transparent, hvis 19

DK 153690 B

man ønsker at gøre animeringsscenen synlig fra venstre såvel som fra højre, men behøver ikke åt være uigennemtrængelig for ultraviolet bestråling.

5 I en fjerde udførelsesform ifølge opfindelsen vist i fig.

12 er belysningerne 51 og 52.placeret ryg imod ryg, hvilket resulterer i, at deres ultraviolette belysningsfelter er modsat rettede. I denne udformning er det ikke valgte billede geometrisk afskærmet fra uønsket bestråling af den lampe, 10 som belyser det valgte billede. Derfor behøver hverken panelet 55 eller panelet 96 at være uigennemsigtigt for ultraviolet bestråling i den udformning, der er vist i fig. 12.

Pig. 13 viser en femte udførelsesform ifølge opfindelsen.

15 I denne udførelsesform er den bageste belysning 51 plaeeret under eller over afbildningspanelerne 55 ogg 96. Som vist i fig. 13 er belysningsfeltet for den bageste belysning 51 begrænset af skyggevirkningen af den nederste kant af reflektoren 60 for at undgå en belysning af det forreste panel 96. Derfor behøver hverken panelet 55 eller panalet 96 at være 20 uigennemsigtigt for ultraviolet stråling i den.udformning, der er vist i fig. 13..

Fig. 14 viser en sjette udførelsesform ifølge opfindelsen.

I denne udførelsesform er en tredimensional genstand 101 placeret foran et panel 55, der er gennemsigtigt for synligt 25 lys og absorberer ultraviolet stråling. Genstandend 101 er fremstillet af et synligt fluorescerende materiale eller malet med en fluorescerende maling. En anden tredimensional genstand 102 er placeret bag panelet 55. Den anden genstand er også gjort fluorescerende ved at opbygge den af et fluore-30 scerende materiale eller male den med en fluorescerende maling. En alternativ belysning af genstandene 101 og 102 med belysningerne henholdsvis 51 og 52 bevirker det visuelle indtryk af en genstand, der bevæger sig frem og tilbage mellem de 35 20

DK 153690B

stillinger, som indtages af de to genstande. Genstanden synes ligeledes at bevæge sig fra det billede, der er vist af den ene genstand, til det billede, der er vist med den anden genstand.

5

Fig. 15 og 16 viser en syvende udførelsesform ifølge opfindelsen. I denne udførelsesform kan en enkelt ultraviolet belysning anvendes til at frembringe animeringsvirkninger. Som vist i fig. 15 planpolariseret langbølget UV-stråling udsendt 10 af den ultraviolette belysning 51 af en polarisator 112 og falder på det perforerede polariserende ark 113. Polarisatoren 112 er monteret i en ringformet tandkrans 120, som kan drejes af en motor 121 via et tandhjul 122.

15 Et scenebillede 54 er malet på bagsiden af et perforeret polariserende ark 113 med ultraviolet fluorescerende maling.

Bag arket 113 er et andet polariserende ark 115 med sin polarisationsakse vinkelret på aksen for polarisationen af det perforerede polariserende ark 113, som angivet med pilene 20 på arkene 113 og 115 i fig. 15. Bagved det polariserende ark 115 er et sort panel 116, som kan være enten gennemsigtigt eller uigennemsigtigt i afhængighed af, om man ønsker at se den animerede afbildning fra bagsiden såvel som fra forsiden.

Et alternativt scenebillede 117 er malet på bagpanelet 116 25 med en ultraviolet fluorescerende maling.

Når den drejelige polarisator 112 drejes således, at dens polarisationsakse er parallel med polarisationsaksen for den perforerede arkpolarisator 113, vil kun scenebilledet 54 fluore-30 seere, eftersom den vinkelrette orientering af polarisationsaksen for polarisatoren 125 blokere transmissionen af ortogonalt polariseret lys. Når polarisatoren 112 er drejet således, at den polarisationsakse er parallel med polarisationsaksen for den bagved liggende arkpolarisator 115, er polari-35 sationsaksen for den ultraviolette stråling, der falder ind imod det forreste perforerede arkpolarisator, vinkelret på 21

DK 153690B

polarisationsaksen for arket 113. Med denne orientering belyses således kun scenebilledet 117 med ultraviolet stråling, som passerer gennem perforeringshuller i arket 113 og derefter gennem polarisatoren 115 til scenebilleder 117 på panelet 5 116. Når polarisatoren 112 drejes med nogle få omdrejninger pr. sek., vil den afbildede genstand ved hjælp af scenebillederne 54 og 117 synes at bevæge sig mellem de respektive positioner af de to billeder.

10 Fig. 17 viser en ottende udførelsesform ifølge opfindelsen.

I denne udførelsesform, som er en variant af den udførelsesform, der er vist i fig. 15 og 16, anvendes to ultraviolette belysninger 51 og 123 til skiftevis at belyse scenebilleder 54 og 117. Den ultraviolette stråling, som udsendes af be-15 lysningen 51 er lodret polariseret af den plane polarisator 112 og kan belyse scenebilledet 54, men ikke scenebilledet 117. På tilsvarende måde vil ultraviolet stråling udsendt af belysningen 123 polariseres horisontalt af den plane polarisator 124 og kan belyse scenebilldet 117, men ikke scene-20 billedet 54. Når belysningerne 51 og 123 spændingsforsynes skiftevis i overensstemmelse med tidssekvensen vist fig. 7, vil den genstand, som afbildes af de to scenebilleder, synes at bevæge sig mellem de respektive positioner af de to billeder. Belysningsstyreenheden 68 udfører den samme funktion 25 i denne udførelsesform, som er beskrevet for den grundliggende udførelsesform.

Fig. 18 viser en niende udførelsesform ifølge opfindelsen.

I denne udførelsesform, som er en variant af den ottende udfø-30 relsesform, anbringes to ultraviolette belysningssystemer af den i fig. 17 viste art på hver side af panelet 130. Belysningerne 51 og 123 belyser henholdsvis scenebillederne 54 og 117 på panelerne 113 og 116, medens analoge belysninger 141 og 142 henholdsvis belyser scenebilleder 144 og 147 35 på panelerne 143 og 146. Fig. 19 viser rækkefølgen af fire scenebilleder 54, 117, 144 og 147. Når belysningerne 51, 123, 22

DK 153690B

141 og 142 belyser de respektive fluorescerende scenebilleder 54, 117, 144 og 147 ifølge tidssekvensen vist i fig. 20, vil det afbildede objekt i rækkefølgen for de fire scenebilleder synes at bevæge sig i rækkefølge mellem billederne.

5 Det ultraviolet absorberende panel 130 er placeret mellem panelerne 116 og 146 for at forhindre, at højre henholdsvis venstre belysningssystem belyser venstre henholdsvis højre scenebilleder.

10 I en tiende udførelsesform vist i fig. 21 og 22 er ultravio-lette lamper i et arrangement af lignende art som udførelsesformen vist i fig. 1 indrettet til skiftevis at belyse skiftende scenebilleder med elektromagnetiske organer i stedet for at tænde og slukke lamperne. Som vist i fig. 21, 22 og 23 15 har ultraviolette belysninger 150 og 151 opslidsede cylindriske rør 152, som er monteret koaksialt omkring ultraviolette lamper 57, hvilke rør kan drejes rundt af motorer 153. Motorerne 153 bæres af endekonsoller 154. Lamper 57 bæres af lampesokler 58 fastgjort til parabolske reflektorer 60.

20 Reflektorerne 60 bæres af endekonsoller 155. Huller 156 igennem de vertikale ben af konsollerne eller vinklerne 155 tillader elektriske tråde at forbinde lampesoklerne 58 til ballastmodulerne 63. Motorerne 153 drives af styreenheden 158 i en faseforskudt sekvens som vist i fig. 23, således at ét scene-25 billede belyses, medens belysningen af det andet scenebillede er blokeret af et uigennemsigtigt afsnit af den opslidsede cylinder 152 i den anden belysning. Fortrinsvis anvendes stepmotorer ved denne anvendelse, eftersom hastigheden og den relative rotationsfase for stepmotorer er let at styre 30 med fremgangsmåder, som er velkendte af fagfolk. Alternativt kan synkronmotorer eller DC-servomotorer, som drives i en lukket positionsservosløjfe, anvendes.

Fig. 24 viser en ellevte udførelsesform ifølge opfindelsen.

35 I den udførelsesform fokuseres ultraviolet stråling fra en lampe 161 af en elliptisk reflektor 162 på kanten af et ul-

DK 153690 B

23 traviolet transmitterende panel 163. Panelet 163 kan fremstilles af en ultraviolet transmitterende acryl eller almindeligt glas. For indfaldsvinkler af indre belysning af de glatte overflader af panelet større end den kritiske vinkel 5 for materialet (ca. 42° for glas eller acryl med et brydningsindeks på 1,5) vil belysningsstrålerne inden for panelet reflekteres totalt internt af de indvendige overflader af panelet og således lede det ultraviolette lys fra bunden af panelet til toppen.

10

Den totale indvendige reflektion af den ultraviolette stråling i panelet 163 kan forstyrres ved at male en scene 164 på en af overfladerne af panelet. Forstyrrelsen af den totale indre reflektioner tillader, at en del af den ultraviolette 15 stråling, som reflekteres frem og tilbage mellem panelets flade overflade, udsendes gennem overfladen af panelet til scenebilledet. Hvis scenebilledet er trykt på panelets overflade ved anvendelse af fluorescerende maling, vil en belysning af kanten af panelet med ultraviolet bevirker, at sce-20 nen fluoriscerer klart. Eftersom kun scener på paneloverfladen i denne udførelsesform belyses, når lampen 161 energiforsynes, kan et ufiltreret sort lys anvendes til lampen 161 i de anvendelser, hvor synligt såvel som ultraviolet belysning af scenebillederne er ønskelig.

25

Koblingseffektiviteten for lys, som føres frem indvendig i det indre af panelet til scenebilleder malet på panelet, kan forøges ved at gøre paneloverfladen ru før påføringen af det malede billede. Eftersom en ru overflade imidlertid vil be-30 virke, at en vis del af den stråling, der ledes i panelet, vil lække, dvs. løbe ud fra panelet, selv uden et malet billede, vil en rugørelse af overfladen nedsætte virkningsgraden for lystransmissionen fra bunden til toppen af panelet. 1 som vist i fig. 24 anvendes en anden ultraviolet belysning 165 til at projektørbelyse panel 166, opbygget af et materiale, der er transparent for synligt lys. Når lamperne 161 24

DK 153690B

og belysningen 165 skiftevis energiforsynes, vil scenebillederne 164 og 167 fremtræde skiftevis. Med belysningen 165 anbragt mellem panelerne 163 og 166, således at stråling fra belysningen 165 ikke falder på panelet 163, behøver panelet 5 166 ikke at være uigennemtrængeligt for ultraviolet stråling.

Pig. 25 viser en tolvte udførelsesform ifølge opfindelsen. Denne udførelsesform tilføjer evnen til at vise et tredje scenebillede til den ellevte udførelsesform vist i fig. 24.

10 Som vist i fig. 25 anvendes en tredje ultraviolet belysning 175 til at projektørbelyse et tredje scenebillede 174 malet på basiden af et andet panel 176, som absorberer ultraviolet lys og er gennemtrængeligt for synligt lys. De tre eksempler på scenebilledet, der er vist på panelet 163, 165, 175, er 15 vist i fig. 26. Fig. 27 viser et typisk tidsdiagram for de tre lamper vist i fig. 25. Lampestyrekredsløbet 177 frembringer en trefaset sekvens af gensidigt udelukkende belysningsordresignaler med bølgeformer som vist i fig. 27.

20 Fig. 28 viser en trettende udførelsesform ifølge opfindelsen.

I denne udførelsesform anvendes flere lamper 161 og elliptiske reflektorer 162 til at kantbelyse et tilsvarende antal ultraviolettransmitterende paneler 163 med fluorescerende scenebilleder 164 malet på den ene eller begge sider af pane-25 let. Lampestyrekredsløb 68 styrer den successive belysning af de respektive paneler og scener.

Fig. 29 viser en fjortende udførelsesform ifølge opfindelsen. Den pågældende udførelsesform anvender en enkelt ultraviolet 30 belysning. Belysningen omfatter en kontinuerligt energiforsynet, selvfiltrerende langbølget UV-lampe og et motordrevet rør med aflange åbningsslidser og monteret koaksialt omkring den ultraviolette lampe. Belysningen er af den art, der er vist detaljeret i fig. 21 og 22 og anvendes til i rækkefølge 35 at belyse den nedre kantoverflade 172 af flere ultraviolet transmitterende paneler 163. Som det kan ses ved betragtning 25

DK 153690B

af fig. 29, tillader lukkerrøret 152 stråling fra den cylindriske ultraviolette lampe 57 at passere gennem blænderåbninger 157 i lukkerrøret 152 og falde på de nederste kantoverflade 192 af panelerne 163. Por at forøge virkningsgra-5 den for transmissionen af ultraviolet stråling gennem de neder- ste kantoverflade 192 bøjes de nederste ender 191 og panelerne 163 således, at de nedre kantoverflader 192 omtrent tangerer den ydre diameter af lukkerrøret 192. Dette sikrer, at stråling, som passerer gennem slidserne 157 i lukkerrøret 152, falder 10 på de nedre kantoverflader i omtrent vinkelrette indfalds vinkler, hvorved transmissionen af ultraviolet stråling ind i pladerne 163 forøges.

Som det er blevet beskrevet ovenfor for den ellevte udførel-15 sesform ifølge opfindelsen, ledes den ultraviolette stråling, som går ind i panelerne 163, opad gennem panelet ved en total indvendig reflektion. En forstyrrelse af den totale indvendige reflektion ved at male med fluorescerende scenebilleder på overfladerne af panelerne bevirker, at scenebillederne 20 fluorescerer klart. En drejning af lukkerrøret 152 bevirker derfor en fluorescens af på hinanden følgende scenebilleder malet på panelerne 163. Hvis ét af scenebillederne vist i fig. 26 males på et andet panel 163, vil en belysning i rækkefølge af panelerne 163 frembringe det visuelle indtryk af 25 en pil, der til at begynde med peger opad, derefter drejer 90° med uret til en vandret position og derefter drejer 90°, stadig med uret, til en nedadrettet position, og endelig 180° med uret tilbage til dens oprindelige opadrettede position for at afslutte perioden.

30

Fig. 30 viser en femtende udførelsesform ifølge opfindelsen. Denne udførelsesform anvender en enkelt belysning som vist i fig. 29 med to scenepaneler som vist i fig. 11 og 12. 1 I fig. 30 er vist et opslidset cylindrisk lukkerrør af form som en cylinder 152, der er monteret koaksialt over en rørfor-

Claims (17)

1. Fremgangsmåde til at frembringe den visuelle fornemmelse af en tilsyneladende bevægelse i et motiv på skilte, afbildninger eller genstande, hvorved der på skift vises flere forskellige billeder eller genstande, der udsender synligt lys ved en given bestråling, kendetegnet ved, at billederne/genstandene fremstilles af eller overfladebehandles

27 DK 1S3690B med et materiale som fluorescerer ved bestråling med ultraviolet lys, at billederne/genstandene på skift udvælges og bestråles med ultraviolet lys i en forudbestemt belysningssekvens, at de ikke udvalgte billeder/genstande i en belysningssekvens afskærmes fra den ultraviolette stråling, som falder på det 5 udvalgte billede/genstand, ved at placere de ikke udvalgte bi 11eder/genstande uden for det geometriske udstrå1 ingsmenster for den ultraviolette stråling, der belyser det udvalgte billede/genstand, eller ved mellem billederne/genstandene at indskyde mindst én overflade, som absorberer den ultraviolette stråling, men transmitterer synligt lys.

2. Fremgangsmåde ifølge krav I, kendetegnet ved, at et eller flere af billederne påføres overfladen af en eller flere plader eller paneler, der hver især belyses langs en kant, hvilke plader kan transmittere den anvendte strålingstype.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t a g -net ved, at de forskellige billeder henholdsvis genstande 2*-1 belyses med forskellige former for stråling, hvorved de materialer, som de forskellige scenebi 11 eder henholdsvis genstande er afbilledet med/fremstillet af, er indrettet til at reagere på hver sin strålingstype, hvorved de anvendte strålingstyper kan have forskellige bølgelængder, fortrinsvis således, at en 25 første strålingstype har en bølgelængde, især en bølgelængde på ca. 2537 S svarende til spidsværdien af stråling fra kviksølvdamp, - eller, at de anvendte strålingstyper har forskellige polarisationsretning, således at den ene strålingstype har en polarisationsretning vinkelret på den første type, idet 30 begge strålingstyper er fortrinsvis plant pol ar i serede.

4. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at bestrålingen af de forskellige scenebileder henholdsvis genstande afbrydes periodisk fortrins-vis med en frekvens i området fra ca. 1/10 H til 40 Hz.

5. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at Hof nmf af f pr mi rH«+· on iilfraui ef nål i nrteL··! 1 Λ- C m Λ .W Cl Λ -? Λ ί* β 4* a DK 153690B ultraviolet strålingstype, mindst to genstande eller motiver, som reagerer med udsendelse af synligt lys ved en ultraviolet bestråling, og organer til selektivt at bestråle hvert motiv eller genstand i en given rækkefølge, for derved at frembringe en visuel fornemmelse af en tilsyneladende bevægelse mellem den første og den eller de alternative genstande/moti ver, og at det omfatter midler til afskærmning af strålingen, der er rettet mod en udvalgt fluorescerende bi 1led/genstand for at hiid^e strålingen i at falde på ikke udvalgte bi 11 eder/genstande, hvilke midler omfatter - en olacering af de ikke udvalote 10 bi 1!eder/genstande uden for best^å1 ingsfe1tet for det udvalgte bil ledes/genstands strålingskilde, - eller en placering af mindst en overflade, som absorberer den anvendte strålingstype, men transmitterer synligt lys mellem de fluorescerende billeder /genstande. 15

6. Apparat ifelge krav 5, k e n d e t e g n e t ved, at en og samme strålingskilde valgfrit kan rettes mod de forskellige genstande eller motiver. 20

7. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det omfatter flere strålingskilde!", som valgfrit kan aktiveres i en ønsket rækkefølge.

8. AoDaraf ifølge krav 5-7, kendetegnet ved, 25 at det omfatter flere forskellige strålingskilder med flere forskellige strålingstyper, og at hver bi 11ed/genstand er indrettet til at reagere på sin strålingstype fra hver sin strålingskilde, fortrinsv/is ved at strålingstyperne afviger fra hinanden i bølgelængde inden for det ultraviolette om- 30 råde, og fortrinsvis således, at en første strålingstype har en bølgelængde i området 3.000-4.000 Å, og at en ander strålingstype har en kortere bølgelængde, især ca. 2537 A svarende til spidsværdien af strålingen fra kviksølvdamp, - eller at strålingstyperne afviger i polarisationsretning, således at 35 den ene strålingstype har en polarisationsretning vinkelret på den anden type, hvorved strålingstyperne fortrinsvis er plant polariserende bølger. DK 153690B

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at genstande, der er f1uorescerende ved ultraviolet bestråling i området fra ca. 3.000 til 4.000 Å gøres ikke fluorescerende over for ultraviolet bestråling med en kortere bølgelængde om-g kriog 2537 & ved at placere et materiale, der er gennemtrænge-7 f g t for stråling i området 3.000 - 4.000 Λ , men uigennemtrængeligt for mere kortbølget bestråling, mellem genstandene og den kortbølgede strålingskilde. jø 10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den første og/eller den anden genstand er defineret som et plant ’billede, som er en grafisk fremstilling af et subjekt eller et motiv, som skal vises, hvilket plant billede er påført med et materiale, der f 1 uorescerer ved ultraviolet bestråling med en stråling, hvis bølgelængde ligger ·> området 15 ca. 3.000-4.000 Å, - henholdsvis et materiale, der er fluorescerende over for ultraviolet stråling med en bølgelængde nå ca. 2537 Å og er i hovedsagen ufølsomt over for ultraviolet stråling med en bølgelængde, der er "længere end ca, 3.000 , - på den ene side af et materiale, som er gennemsi at i at for 20 ligt lys og ultraviolet stråling med en bølgelængde fra 3.000-4.000 Å, men som er ugennemtrænge1 i gt over for ultraviolet stråling med en kortere bølgelængde.

11. Apoarat ifølge krav IC, kendetegnet ved a* 25 ' det første og/eller det andet plane billede indeholder '"le-a områder, der er transparente for synligt lys og er fri rc_ fluorescerende materiale.

12. Apparat ifølae krav 10, kendeteo.net ved = + 30 " ' det transparente ark gøres selektivt transmitterende over for kortbølget ultraviolet stråling ved at perforere det transparente ark. 1 Aoparat ifølge krav 12, kendetegnet ved 3 5’ ' det billede, der er følsomt over for kortbølget ultraviolet lys påføres forsiden af et andet materialeark placeret bag det perforede ark eller plade.

30 DK 153690B *4· Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den fø-ste cg den anden genstand gøres følsom alene over for vertikalt og horisontalt polariseret stråling ved hjalp af or~ ganer, der omfatter 5 (s ) en forste perforeret pladepolarisator med en l o d r e *· p o 1 a -ri sationsakse og anbragt i de overlappende strålingsfelter a£ både den første og den anden strå 1 ingski1 de foran den første type genstand, og 10 (b) en anden pladepolarisator med en vandret polarisat ionsakse og anbragt bag den første genstand eller genstande og foran den anden type genstande.

15. Apoarat ifølge et eller f>ere af de foregående krav 7 - 18, k e n d e t e g n e t ved, at en drejelig plan po1ari-sator er monteret foran strålingskilden.

16 Apparat ifø’ge et eller flere af kravene 9 - 19, k e n -20 detegnet ved, at det omfatter organer til skiftevis at afbryde udstråling fra der forste og/eller den anden strålingskilde, f.eks. med en frekvens på 10 - 60 Hz, hvorved strålingskilden fortrinsvis er et ud 1adningsrør, med en ^O"-varrani ngselektrode. 25

17. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7 ' - 16 og til udøvelse af fremgangsmåden ifclge krav 2, kendetegnet ved, at det omfatter 30 (a) mindst ét panel, som er transparent for synligt lys i op tisk kontakt med et bil!ede/genstand, der udsender synligt lys, når det bestråles med ultraviolet lys, (b) mindst én første ultraviolet strålingskilde indrettet til 35 at sende strålingsenergi ind i det indre af det sirå1 ingstrans-mitterende panel, hvilken energi transmitteres gennem det indre af panelet ved total indre reflektion og transmitteres gennem panelet til billedet/genstanden ved en forstyrret ikke indre reflektion,

31 DK 153690B (c) mindst ét andet bi 1Ίede/genstand, (d) mindst én anden ultraviolet strålingskilde indrettet t’1 projektørbelysning af det andet bi 11ede/genstand, 5 (e) organer til afskærmning af det første bi 11ede/genstand fra stråling udsendt af den anden ultraviolette stråli noski Ide, og 10 (f} organer til skiftevis at energi forsyne den første og den anden .type strålingskilde» 15 20 25 30 35