DK153700B - Transportanlaeg til bortledning i sideretningen af genstande fra en foerste transportoer over paa en anden transportoer - Google Patents

Description

i

DK 153700B

Opfindelsen angår et transportanlæg af den i krav l's indledning angivne art. Sådanne transportanlæg anvendes f.eks. i forbindelse med anlæg til fyldning af flasker og tjener til frasortering af med fejl behæftede 5 flasker, f.eks. ikke helt fyldte eller ikke på korrekt vis lukkede flasker.

Fra FR-patentskrift A-2 031 766 kendes et sådant anlæg, i hvilket det samlede antal blæsedyser altid aktiveres successivt for hver enkelt bortledningsoperation. Et 10 sådant anlæg arbejder kun pålideligt, såfremt de gen stande, der skal bortledes, alle har samme form og samme vægt, idet genstande med mindre vægt vil blive bortledt mere brat med risiko for, at sådanne genstande vælter.

15 Fra US-patentskrift A-3 512 638 kendes et med mekaniske bortledningselementer arbejdende anlæg, hvor der for hvert bortledningselement findes en aftastnings-og styreindretning i form af en lysbarriere, som styrer bortledningselementerne i afhængighed af positionen 20 af en genstand, der skal bortledes. Bortledningskurven er uforanderlig og givet ved bortledningselementerne, og ved hver enkelt bortledningsproces aktiveres alle bortledningselementer.

Fra DE-patentskrift A-l 548 285 kendes et med sugedyser 25 arbejdende transportanlæg, hvis sugedyser suger sig fast til en genstand, der skal bortledes, og følger med denne i fremføringsretningen. Dette kendte anlægs mekaniske opbygning er tvangsmæssigt kompliceret, og genstandenes mulige transporthastighed er begrænset. 1

Den foreliggende opfindelse har til formål at tilvejebringe et transportanlæg af den angivne art, i hvilket genstandene kan fremføres med en meget stor trans-

DK 153700B

2 porthastighed, og ved hvilket også genstande med forskellig form og vægt sikkert kan bortledes fra den første transportør over på den anden transportør uden risiko for, at genstandene vælter derved. Dette formål opnås 5 ved det i krav l's kendetegnende del angivne. Da gen standene overføres til den disse videretransporterende anden transportør på den fladest mulige bortledningskurve, kan anlægget transportere genstandene med den maksimalt mulige fremføringshastighed, ved hvilken gen-10 standene lige netop ikke vælter ved retningsændringen.

Der opnås således et anlæg, på hvilket der i tidsenheden kan fremføres det størst mulige antal genstande.

Ved det i krav 2 angivne optimeres anlæggets funktion, idet genstandenes påvirkning ved blæsedyserne bringes 15 til ophør, så snart en fortsat påvirkning til ændring af genstandenes fremføringsretning ikke længere er påkrævet .

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af tegningen, hvor 20 fig. 1, 2 og 3 viser en udførelsesform for transport anlægget ifølge opfindelsen med bortledningselementer i form af blæsedyser, fig. 4 viser et logisk styrekredsløb for anlægget, fig. 5 og 6 viser forskellige muligheder for forløbet 25 af lysbarrierer for tæt efter hinanden følgende gen stande, fig. 7 en udførelsesform med flere parallelle sekundære transportører, fig. 8 en udførelsesform svarende til den i fig. 3 viste, 3

DK 153700B

dog med supplerende blæsedyser til afbremsning af genstandene efter disses bortledning, fig. 9a og 9b en induktiv føler med et antal føleorga-ner til tilvejebringelse af nødvendige taktimpulser 5 til styring af transportanlægget, fig. 10 en udførelsesform for transportanlægget med bortledningselementer i form af sugedyser, og fig. 11 en udførelsesform svarende til den i fig. 8 viste, dog med fangfaner i stedet for stabiliserings-10 dyser.

Det i fig. 1-3 viste anlæg er beregnet til at bortlede genstande 1 fra en primær båndtransportør 12 til en sekundær transportør 14. Transportørerne kan f.eks. ' have transportkæder af stål eller formstof. Transpor-15 tørerne er afgrænset mod hinanden og udadtil ved rækværker henholdsvis 15, 16 og 17. Den sekundære transportør forløber parallelt med den primære og er beliggende umiddelbart side om side med denne. I et bestemt område, den såkaldte bortledningsstrækning, er rækvær-20 kerne 16 og 17 afbrudt, medens det ene ydre rækværk 15 i det nævnte område har et i transportretningen ud til siden skrånende parti, for at genstandene fra den primære transportør uhindret af noget rækværk kan ledes over på den sekundære transportør. I fig. 1 ses fire 25 genstande 1, af hvilke den første og den tredje skal frasorteres, d.v.s. fra den primære transportør skal ledes over på den sekundære, medens den anden og den bageste genstand skal videretransporteres på den primære transportør 12. Den første og den tredje genstand 30 transporteres videre på den sekundære transportør 14.

En frasorteret genstand bortledes ved hjælp af trykluft-blæsedyser 70n (n står for a, b, c...).

DK 153700B

4

Blæsedyserne 70 er stationært anbragt i rækværket 16. Intensiteten af de ved dyserne tilvejebragte luftstråler kan være gradueret og tiltage trinvis i transport-retningen. Luftstrålernes intensitet er således afpas-5 set, at en genstand, der skal bortledes, fra den primæ re transportør 12 trinvis skubbes over på den sekundære transportør 14. Til undgåelse af et unødvendigt stort forbrug af trykluft, når afstandene mellem efter hinanden følgende genstande er store, styres dyserne 70 hen-10 sigtsmæssigt af selve den genstand, der skal bortledes, idet dyserne åbnes og lukkes i afhængighed af signaler, som afledes af genstandenes bevægelser. Foruden luft kan anvendes et hvilket som helst andet egnet fluidum.

De stationære dyser 70 frembringer en luftpude, der 15 virker som bortledningsflade, langs med hvilken genstan dene kan glide.

Ikke alle dyser aktiveres samtidigt, idet man til enhver tid kun aktiverer de dyser, der på det givne tidspunkt eller umiddelbart efter dette er nødvendige til 20 at ændre genstandenes fremføringsretning. Derved redu ceres energiforbruget, og samtidigt opnås, at genstandene ka'n bortledes, selv når de følger umiddelbart efter hinanden uden indbyrdes mellemrum, uden at de genstande, der skal transporteres videre på den primære transpor-25 tør, påvirkes derved. I fig. 1 er f.eks. de første tre dyser og den ottende samt den niende dyse aktiveret, da disse påvirker den første og den tredje genstand, som skal frasorteres.

Ved den i det foregående beskrevne udførelsesform for 30 transportanlægget ifølge opfindelsen er de dyser aktive ret, der i et givet øjeblik eller umiddelbart efter dette skal påvirke den udvalgte genstand. Ved en anden udførelsesform kan på et givet tidspunkt de dyser være aktiveret, som ikke påvirker den umiddelbart forudgåen- 5

DK 153700B

de og den umiddelbart efterfølgende genstand, der skal forblive på den primære transportør. Herved opnås, at det maksimalt mulige antal dyser er aktiveret under en bortledning.

5 Til opsporing af de genstande, der skal bortledes, tje ner bestemte kendetegn ved disse, f.eks. flaskers fyldningsniveau eller tilstedeværelsen af et flaskelukke.

Disse kendetegn konstateres under sortering af flasker af en kontrollør 10, mekanisk f.eks. ved hjælp af en 10 vægt eller ved hjælp af føleelementer eller fotoelek trisk. Kontrollen ved kontrolløren 10 finder sted ved en kontrollinie 32, der fortrinsvis er beliggende umiddelbart før selve bortledningsstrækningen. Finder kontrollen sted på et tidligere tidspunkt, skal den ved 15 egnede midler, f.eks. et skyderegister tidsforsinkes eller oplagres på en sådan måde, at resultatet af denne kontrol tilføres dysernes styreorganer på det tidspunkt, hvor den pågældende genstand når frem til bortledningsstrækningen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Mekanismen til styring af dyserne indbefatter i det 2 enkleste tilfælde de nævnte kontrolorganer, lysbarrie 3 rer 34a til 34j til tilvejebringelse af en inaktive 4 ringsordre, lysbarrierer 35a til 35j til frimelding 5 for den pågældende dyse samt en i fig. 4 vist styre- 6 elektronik. I fig. 1 og 4 vises for styremekanismens 7 vedkommende det alternativ, hvor det størst mulige an 8 tal dyser er aktiveret. Dette antal omfatter som for 9 klaret alle de dyser, hvis stråler ikke påvirker den 10 genstand, der er umiddelbart før genstanden, som skal 11 bortledes, og den genstand, der følger umiddelbart efter den til bortledning bestemte genstand. Lysbarrieren 35a afgiver en frimelding umiddelbart efter passagen af genstanden direkte før den til bortledning bestemte genstand. Frimeldingen forsinkes en tid t ved

DK 153700B

6 hjælp af et tidsorgan 40a, fig. 2, og tilføres indgangen til en multivibrator la. Tidsforsinkelsens værdi er afhængig af den primære transportørs transporthastighed, der måles ved hjælp af et måleorgan 33, styreind-5 retningens reaktionstid og placeringen af lydbarrieren 35a. Frimeldingen er en forudsætning for aktiveringen af en dyse, og tidsforsinkelsen bør være således afpasset, at den genstand, fra hvilken frimeldingen afledes, ikke længere kan rammes af den på grund af fri-10 meldingen aktiverede dyse. Tidsforsinkelsen er som nævnt afhængig af transportørens hastighed. Da transporthastigheden kan ændre sig under driften, er den ved tids-organet 40a tilvejebragte forsinkelse fortrinsvis variabel. Er transporthastigheden lille, skal tidsforsin-15 kelsen være større, end hvis transporthastigheden er stor. Det signal, der fås ved multivibratoren la's normale udgang, tilføres via et 0G-led 41a en multivibrator 2a. 0G-leddet 41a's anden indgang er forbundet med den normale udgang fra en multivibrator 0, som indstil-20 les af kontrolindretningen og f.eks. er i den foreskrev ne tilstand, når genstanden, som følger efter den genstand, hvorfra frimeldingen er afledt, skal sorteres fra, fordi den f.eks. er behæftet med en fejl. Multivibratoren 2a's normale udgang styrer via en signalfor-25 stærker en styreventil 28, der f.eks. aktiverer dysen 70a. Denne dyse aktiveres altid, når en genstand, der skal bortledes, nærmer sig dysen, og genstanden umiddelbart før nævnte genstand allerede har passeret omtalte dyse. 1 2 3 4 5 6

Den til dysen 70b hørende styreelektronik er identisk 2 med den til dysen 70a hørende bortset fra, at 0G-led- 3 det 41b's anden indgang ikke er forbundet med multivi 4 bratoren 0, men med multivibratoren 2a's normale udgang.

5

Dysen 70b aktiveres således, når der foreligger en fri- 6 melding fra den til denne hørende lysbarriere, og når 7

DK 153700B

dysen 70a er aktiveret. De yderligere dysers styreelektronik er analog med dysen 70b's. En vilkårlig dyse aktiveres, når der for denne foreligger en frimelding, og når den forudgående dyse er aktiveret.

5 Ved hjælp af yderligere lysbarrierer 34n afledes fra hver genstands forreste kant en inaktiveringsordre.

Til hver dyse 70n hører foruden en lysbarriere 35n til frimelding endvidere en lysbarriere 34n til udsendelse af en inaktiveringsordre. Inaktiveringssignalet forsin-10 kes via tidsorganer 44n. Lysbarrieren 34n for en dyses inaktiveringssignal er placeret et tilnærmelsesvis til et bortledningselements bredde svarende stykke før lys-barrieren til frimelding for den pågældende dyse, såfremt der anvendes tidsorganer 40n og 44n med ens tids-15 forsinkelse. Tidsorganet 44afs udgang er forbundet med den ene indgang til et OG-led 42a. OG-leddets anden indgang er forbundet med multivibratoren O's inverterede udgang. Ved hjælp af et L-udgangssignal fra QG-led-det 42a tilbagestilles multivibratoren la og multivibra-20 toren 2a. Ved tilbagestilling af multivibratoren 2a føres et O-signal til forstærkeren for dysen 70a, der derved inaktiveres. Dysen 70a inaktiveres således, når en genstand afbryder inaktiveringssignallysbarrieren 34 og multivibratoren 0 tilbagestilles. Disse betingel-25 ser foreligger efter en genstands bortledning for første gang for den første efterfølgende genstand, som ikke skal bortledes. 0G-leddet 42a har en dobbelt funktion, idet det dels forhindrer unødvendig inaktivering af dyser i tilfælde, hvor successive genstand skal bort-30 ledes, og dels forhindrer, at en dyse inaktiveres på grund af en inaktiveringsordre afledt fra en genstand, der skal bortledes, inden denne genstand har passeret den pågældende dyse.

Dysen 70b inaktiveres, når den pågældende inaktiverings-

DK 153700B

8 lysbarriere 34b er blevet afbrudt af en genstand, og den forudgående dyse 70a er blevet inaktiveret, d.v.s. når multivibratoren 2a er tilbagestillet. Dyserne 70c til 70j inaktiveres under analoge betingelser. I prak-5 sis arbejder styreindretningen på den måde, at der f.eks.

for de første fem dyser 70a til 70e er udstedt frimel-ding ved den sidste fejlfri genstand. Når dernæst kontrolindretningen konstaterer en med fejl behæftet genstand, sættes multivibratoren 0 og aktiveres praktisk 10 taget samtidigt hermed de første fem dyser. Dyserne 70f, 70g o.s.v. aktiveres, når der også er frimeldt for disse, d.v.s. når de til disse hørende frimeldelses-signal-lysbarrierer 35f, 35g o.s.v. ikke længere er afbrudt af den sidste fejlfri genstand.

15 For overskuelighedens skyld er det hidtil antaget, at lysbarriererne 34a til 34h og 35a til 35h er placeret ved de i fig. 1 med tilsvarende henvisningsbetegnelser angivne linier. I tilfælde af f.eks. flasker, der afføles ved deres hals, er de stiplede linier 34a til 34h 20 og 35a til 35h i fig. 1 ikke de faktiske affølingslini er. Disse stiplede linier angiver således ikke lysbarrierernes faktiske positioner, idet de markerer det sted, hvor den styrende genstands forkant henholdsvis bagkant befinder sig i affølingsøjeblikket, d.v.s. på det tids-25 punkt, hvor styreimpulsen tilvejebringes. Ved den faktiske placering af lysbarriererne skal der tages hensyn til transporthastigheden, cylindrenes og ventilernes tidsforsinkelse samt den til dysernes aktivering og inaktivering medgående tid. Lysbarriererne skal derfor 30 være placeret et stykke før de tilhørende dyser. Dette stykke svarer hovedsageligt til produktet af transporthastigheden og dysernes reaktionstid.

Til hver dyse kræves normalt en frimelde-lysbarriere (mørk-lys-overgang) og en inaktiverings-ordre-lysbarri- 9

DK 153700B

ere (lys-mørk-overgang). Tager aktiveringen af dysen n tilnærmelsesvis en tid af samme størrelsesorden som inaktiveringen af dysen n+1, kan man kombinere frimel-de-lysbarrieren for n og inaktiveringsordre-lysbarrie-5 ren for n+1 i kun én fælles lysbarriere som vist i fig.

1, fra hvis udgangssignal den til lys-mørk-overgangen svarende flanke ved differentiering bliver til inaktiveringsimpulsen og den til mørk-lys-overgangen svarende flanke bliver til aktiveringsimpulsen.

10 Det er ikke nødvendigt at have særskilte lysbarrierer 34n og 35n for hver dyse, idet der i stedet for sådanne særskilte barrierer ved transportanlæggets indgang kan findes kun én enkelt inaktiveringssignal-lysbarriere 35, der f.eks. kan være placeret på samme sted som de 15 ovennævnte lysbarrierer 35a og 34a. Aktiveringerne og inaktiveringsordrerne for dyserne 70n fås da ved, at de fra den enkelte aktiverings-lysbarriere og de fra den enkelte inaktiveringsordre-lysbarriere afledte signaler tidsforsinkes svarende til den primære transpor-20 tørs transporthastighed og afstanden mellem dyserne.

Til forhindring af fejlfunktioner skal affølingssystemernes placering vælges således, at genstande med en given form og følgende hinanden i en given afstand sikkert kan skelnes fra hinanden (opløses), og at trigger-25 impulserne (aktiveringer og inaktiveringsordrerne) kan reproduceres med en bestemt nøjagtighed, der hovedsageligt er afhængig af genstandenes fremføringshastighed .

Er afstandene mellem efter hinanden følgende genstande 30 store (så store, at en genstand, der følger efter en anden genstand, der skal bortledes, ikke kan overhale denne under bortledningsoperationen), kan lysbarrierer, der udstråler lys i dysernes blæseretning, med sikker-

DK 153700B

10 hed levere de nødvendige triggerimpulser (aktiverings-melding, henholdsvis inaktiveringsordrer). Herved er det uvæsentligt, at ved princippet med styring efter den forudgående og den efterfølgende genstand den gen-5 stand, der skal bortledes, selv leverer triggerimpulser, idet disse impulser undertrykkes ved det i fig. 4 viste styreskema. Når afstandene mellem genstandene er små, er kun disses form bestemmende for lysbarrierernes placering og retning.

10 Flasker afføles som regel i højde med flaskehalsene, hvorved lysbarrierernes retning tilnærmelsesvis svarer til halveringslinien for den stumpe vinkel, der dannes mellem bortledningsplanet og den primære transportørs retning. Ued hjælp af skråt opad eller skråt nedad ret-15 tede lysbarrierer som vist i fig. 5 kan der afføles genstande, som ikke tilsammen danner nogen kontinuerlig og i transportretningen forløbende kant 36, f.eks. cylindriske genstande såsom konservesdåser. Genstande, der tilsammen ikke danner nogen kontinuerlig, sluttet 20 overflade, kan afføles fra oven eller fra bortledningssiden ved hjælp af passende refleks-lysbarrierer, jfr. fig. 6.

Fremføringen af de enkelte genstande kan desuden følges ved hjælp af induktive eller kapacitive nærhedskontak-25 ter, ved ultralydbarrierer, luftbarrierer etc. eller ved hjælp af Uideo-(CCD)-kameraer.

Sådanne kamerasystemer anvendes ikke blot i forbindelse med vanskeligt fra hinanden skelnelige genstande, men også i forbindelse med transportanlæg, der skal bear-30 bejde forskellige udførelsesformer for bestemte genstan de i en skiftende produktion (f.eks. fyldningsgrad- og lukkekontrol i forbindelse med drikkevareaffyldningsanlæg, der kan indstilles til fyldning af forskellige 11

DK 153700B

flasketyper).

Fordelene ved den i det foregående beskrevne styringsmetode består i, at dyserne kan aktiveres på det tidligst mulige tidspunkt. Styringens uafhængighed af sel-5 ve den genstand, der skal bortledes, er fordelagtig for såvidt som styringen derved bliver uafhængig af en genstands form og placering.' Afledtes styringen derimod af selve den genstand, der skal bortledes, ville identificeringen af genstande med forskellig form ved 10 lysbarrieren blive vanskelig eller endog umulig, så fremt genstande er væltet. Ved styringen af dyserne i afhængighed af den forudgående og den efterfølgende genstand er det f.eks. muligt, fra en række cylindriske genstande at frasortere flasker med en anden form, f.eks.

15 firkantede flasker eller væltede flasker eller endog flaskebunde eller itubrækkede flasker og flaskeskår.

En sådan frasortering er ikke mulig med de hidtil kendte sortereapparater.

Der er ved denne udførelsesform imidlertid specielle 20 vanskeligheder, som skal afhjælpes ved transportanlæg get ifølge opfindelsen.

Når det antages, at der til frembringning af luftpuden anvendes ti blæsedyser 70 med en indbyrdes afstand på 3 cm, og luftstrålernes intensitet er således indstil-25 let, at genstande med maksimal vægt og maksimal frik tion samt fremført med maksimal hastighed lige netop kan bortledes, vil f.eks. allerede de første fem dysers blæsekraft være tilstrækkelig stor til at bortlede en forholdsvis let genstand, så at de efterfølgende 30 fem dyser ville trykke den allerede bortledte genstand mod det ydre rækværk 15 for den sekundære transportør 14 med fare for, at en labil genstand, f.eks. en flaske vælter. En sådan forholdsvis let genstand vil også nemt

DK 153700B

12 kunne få en for stor hastighed og blive beskadiget ved at støde mod det ydre rækværk med for stor hastighed.

Denne vanskelighed afhjælpes ved den i det følgende beskrevne styreindretning for blæsedyserne: 5 Et føleorgan konstaterer hastigheden på tværs af transportbanen af den genstand, der skal bortledes og/eller dennes afstand til dyserne 70. På grundlag af denne information kan dysernes styreindretning begrænse antallet af de dyser, der skal blæse, således, at der 10 fås en optimal bortledning af genstanden over på den sekundære transportør 14. Ued det nævnte eksempel kan det f.eks. være tilstrækkeligt, når kun de første fire dyser 70 blæser og successionen af luftstråler udsendende dyser derefter afbrydes, fordi genstandens para-15 belformede bortledningskurve ud for den fjerde dyse allerede er meget stejl, og derfor hastighedskomposan-ten vinkelret på den primære transportørs længderetning er stor, hvilket indebærer, at genstanden nu uden ydre kraftpåvirkning alene ved sin masseinerti vil bevæge 20 sig helt over på den sekundære transportør.

Friktionsmodstanden mellem genstanden og transportøren mindsker hastigheden vinkelret på transportretningen, så at man ved passende valg af tidspunktet for spærringen af luftudstrømningen fra yderligere dyser endog 25 kan forhindre, at genstanden støder mod den sekundære transportørs ydre rækværk 15.

Bortledningskurvens stejlhed er afhængig af genstandenes masse, af transporthastigheden, af friktionen og af forskellen mellem intensiteten af dysernes luftstrå-30 ler. Denne difference mellem to nabodysers luftstråle- intensitet og selve intensiteterne vælges således, at der i tilfælde af labile genstand fås en flad bortledningskurve .

13

DK 153700B

Luftstrålerne kan også udblæses fra alle dyser med konstant intensitet. Ved denne udførelsesform bortfalder drøvleventiler foran en del af dyserne. Fra de første dyser kan der udblæses luftstråler med stor intensitet 5 til overvindelse af den statiske friktion mellem genstanden, der skal bortledes, og transportøren og til accelerering af genstanden på tværs af transportretningen, medens de efterfølgende dysers luftstråler kan være svagere og beregnet til blot at kompensere for 10 den glidende friktion mellem genstanden og transportøren. På denne måde fås en flad bortledningskurve, der er fordelagtig ved labile genstande. Det er også muligt at anvende en jævnt tiltagende intensitet i luftstrålerne fra de sidste dyser med henblik på, at den kraft, 15 hvormed luftstrålerne påvirker genstande, som skal bortledes, aftager med genstandens voksende afstand fra dysemundingerne. Desuden kan de sidste dysers luftstrå-leintensitet være svækket til nedsættelse af genstandenes hastighed ved en øget påvirkning af disse ved den 20 glidende friktion.

Labile genstande med forholdsvis stor højde, f.eks. flasker, kan i stedet for ved hjælp af en række dyser, hvis trykkræfter påvirker genstandene i disses tyngdepunkt, bortledes ved hjælp af flere over hinanden belig-25 gende rækker af dyser. Hvert bortledningselement består i så tilfælde af flere over hinanden placerede dyser, der ikke nødvendigvis skal blæse med ens intensitet.

Risikoen for, at genstande, der skal bortledes, vælter, kan f.eks. mindskes ved, at de nederste dyser blæser 30 med større kraft end de øvrige (så at virkningspunktet for den største bortledningskraft tilnærmelsesvis svarer til den stærkeste modkrafts angrebspunkt).

14

DK 15370 O B

Vinkelen mellem transportretningen og de fra dyserne udgående luftstrålers retning er foruden af afstanden mellem genstandene og af disses stabilitetsegenskaber afhængig af den sekundære transportørs relative trans-5 porthastighed i forhold til den hastighed, hvormed gen standene overføres til denne transportør. Denne relative hastighed er afhængig af, om genstandene under bortledningen retarderes eller accelereres eller bevæges med konstant hastighed. Fremføres den sekundære trans-10 portør med mindre hastighed end den primære, kan blæse- dyserne 70 tillige afbremse de genstande, der skal bortledes, idet de blæser noget i retning mod transportretningen. Dyserne skal ikke alle nødvendigvis blæse i samme vinkel i forhold til transportretningen. Til af-15 bremsning af genstande, der skal bortledes, kan f.eks.

de sidste dyser i tiltagende grad være rettet mod transportretningen .

Afstanden i transportretningen mellem de enkelte bortledningselementer er afhængig af genstandenes diameter 20 og af luftpudens ønskede form. Ved en given diameter (d) af de genstande, der ønskes frasorteret, vil dyser med en indbyrdes afstand mindre end d frembringe en kontinuerlig luftpude, på hvilken en genstand kan bortledes jævnt, fordi den til enhver tid rammes af blæse-25 strålen fra mindst én dyse. Er afstanden mellem dyserne = d, opdeles den kontinuerlige luftpude i tiltagende grad i særskilte luftstød dannet af individuelle luftpuder foran de enkelte dyser. I stedet for den jævne kontinuerlige bortledning af genstandene fås en trinvis 30 fremskydning af disse over til den sekundære transpor tør, idet luftstrålen fra hver enkelt dyse påny skal overvinde friktionen mellem den bortledte genstand og transportøren, såfremt genstanden på den primære transportør kommer til stilstand mellem de enkelte bortled-35 ningselementer. Afstanden mellem dyserne 70 bør derfor 15

DK 153700B

fortrinsvis være mindre end genstandenes diameter.

Anvendes til modtagelse af bortledte genstande i stedet for kun én sekundær transportør 14 flere sekundære transportører, kan der realiseres en flerkanal-bortled-5 ning. Alt efter, ved hvilken bortledningsbane dysen ikke længere aktiveres, bortledes genstanden til en bestemt af flere sekundære transportører.

De signaler, der afgives af føleorganerne til registrering af genstandenes hastighedskomposanter på tværs 10 af transportretningen, kan dog også påvirke dysernes arbejdsmåde på anden vis.

Ved de i det foregående beskrevne udførelsesformer vil - når et bestemt punkt på den ønskede bortledningskurve overskrides af en genstand - alle efterfølgende bortled-15 ningselementers dyser blive koblet fra eller ikke blive aktiveret. Man kan dog også ved hjælp af de af registreringsindretningen leverede måleværdier kontrollere hele bortledningskurvens form. Registreringsindretningen leverer data for den til enhver tid allerede tilvejebragte 20 bortlednings størrelse. En til styring anvendt mikro processor analyserer fortløbende disse data og styrer luftpudevigesporet således, at alle genstande uanset deres vægt og deres fremføringshastighed følger samme bortledningskurve, der er så flad som muligt. Bortledes 25 f.eks. en let genstand på en for stejl bortledningskurve, reagerer luftdysernes styreindretning med en intensitetsmindskelse, d.v.s. med en forkortelse af dysernes blæse-perioder.

Til reproduktion af nøjagtigt samme bortledningskurve 30 skal registreringsorganerne inden for bortledningsstræk ningen levere så mange og så nøjagtige afstandsdata som muligt. Til opnåelse af denne reproducerbarhed skal

DK 153700B

16 der eventuelt anvendes flere ventiler med trykredukto-rer pr. dyse eller dysernes blæseperioder afkortes. Registreringsindretningen skal ikke blot levere data for afstanden og/eller hastigheden, men skal også afgive 5 et yderligere signal eller data, der angiver målepunktets beliggenhed i transportretningen. Først herved opnås en entydig tilforordning af en måleværdi til en genstand, der skal bortledes, så at mikroprocessorens styreprogram (eller styreelektronik) kan afbryde den udblæsesekvens, 10 der skal påvirke en genstand, medens en anden genstand fortsat påblæses. Sådanne måleindretninger kan realiseres ved hjælp af et antal optiske vinkelfølere, refleksfølere og induktive samt kapacitive givere, lys- eller ultralyd-tidsmåleapparater, et eller flere CCD-kameraer eller 15 video-kameraer etc.

Som måleorganer anvendes fortrinsvis ultralydtransorer 71, idet der opstår lyd, hovedsagelig ultralyd, når en trykluftstråle fra en dyse rammer overfladen på en genstand, der skal bortledes. Ued resonans fænomener 20 fremhæves bestemte lydfrekvenser fra baggrundsstøjen.

Disse frekvensers amplitude og højde er afhængig af den påblæste luftstråles intensitet, der igen er afhængig af afstanden mellem dysen og genstanden og af den hastighed, hvormed genstanden bevæger sig på tværs af 25 transportretningen (Doppler-effekt).

Ultralydtransorerne 71 kan optage disse frekvenser, og en til transorerne sluttet elektronik bearbejder signalerne fra transorerne til opnåelse af den ønskede information om genstandenes hastighed og afstand. Ved 30 en simpel amplitudemåling eller ved løbetidsmåling af den ved bortledningsprocessen opståede akustiske frekvensblanding kan afstanden bestemmes. Man kan f.eks. måle tidsdifferencen mellem begyndelsen af den såkaldte 17

DK 153700B

hvide støj (hidrørende fra den blæsende dyse) eller mellem fremkomsten af en bestemt frekvens hidrørende fra passagen af trykluften ud gennem dyseåbningen og fremkomsten af den fra genstandens overflade reflek-5 terede lyd. Den målte tidsdifference fås fra- de ved afstanden "genstand-dyse" bestemte tidsintervaller mellem trykluftens udstrømning fra dysen og det øjeblik, hvor trykluften rammer genstandens overflade plus tidsintervallet for lyden til at nå fra overfladen til ul-10 tralydtransoren eller tidsintervallet for lydens bevægelse fra dysen til overfladen og tilbage til transoren samt fra nogle konstante bevægelsestider og faktorer (tiden for lydens bevægelse fra dysen til transoren, tryk).

Er formen og især vægten af hver genstand, der skal 15 bortledes, kendt, idet et måleapparat, f.eks. en vægt forinden har gennemført vægtbestemmelsen, kan dysernes styreindretning styre bortledningsprocessen efter i forvejen tilførte erfaringsværdier, så at den i det foregående beskrevne måleindretning til registrering 20 af genstandenes bevægelseshastighed på tværs af fremfø ringsretningen og genstandenes afstand fra dyserne kan bortfalde.

Er genstandene labile, vil der være fare for, at de efter standsningen af luftudstrømningen fra dyserne vælter som 25 følge af afbremsningen ved friktionen. Dette kan f.eks. forhindres ved hjælp af et højt rækværk på den anden side med fangfaner 76, som vist i fig. 11. Der findes fortrinsvis en eller flere stabiliseringsdyser 72, jfr. fig. 8, som i fremføringsretningen er placeret skråt over 30 for bortledningselementerne og højere end beliggenheden af de bortledte genstandes tyngdepunkt, og som til stabilisering af disse blæser mod bortledningsretningen. Det kan være fordelagtigt at rette stabilise-

DK 153700B

18 ringsdyser 72 skråt opad for at svække generende turbulens. Disse stabiliseringsdyser styres således, at de aktiveres umiddelbart efter det sidst aktiverede bort-lednignselement. Også stabiliseringsdyserne kan aktive-5 res successivt svarende til genstandens bevægelse fremad.

Stabiliseringsdysernes placering vil være afhængig af den sekundære transportørs art.

Den beskrevne udførelsesform med ultralydtransorer arbejder pålideligt ved transport af flasker med en vægt 10 mellem 0,15 og 1,5 kg og ved transporthastigheder mellem 0,5 og 1,5 m/sek. eller mellem 0,5 og 2,5 m/sek. i tilfælde af en flaskevægt på højst 0,4 kg. Opadtil er hastighederne og flaskevægtene relativt ukritiske, idet man vilkårligt kan øge antallet af dyser, hvorimod 15 lette genstande, der fremføres med lille hastighed, bortledes meget stejlt, hvorfor der stilles store krav til måleindretningerne1. Ved transport af lette genstande med små transporthastigheder kan man fortrinsvis svække intensiteten af luftstrålerne fra de første seks bort-20 ledningsdyser ved hjælp af trykreduktionsventiler således, at intensiteten af de fra disse dyser udgående luftstråler tiltager trinvis. Rækværket 15 på transportørernes modsatte side begynder først at skråne udad umiddelbart ved bortledningsstrækningens begyndelse og kan være 25 forsynet med i fig. 11 viste fangfaner 76, der hindrer de bortledte flasker i at støde hårdt mod rækværket 15. De fangfaner, der er placeret over for den fjerde dyse og de følgende dyser, tjener tillige som slukke-kontakter, idet de virker på induktive nærhedsomskiftere.

30 U1tralydtransorerne er derfor ikke nødvendige ved denne udførelsesform. En sådan tvangsstyring af de bortledte flasker tillader en variation af hastigheden fra nul og opad.

DK 153700B

19

Boftledningsmekanismen ifølge opfindelsen kan også anvendes således, at genstandene fra en primær transportør efter ønske kan bortledes over til forskellige sekundære transportører, idet der efter hinanden kan være 5 anbragt flere transportører af den i fig. 1 viste art.

Man kan dog også vælge den i fig. 7 viste anordning, hvor genstandene tilføres på en primær transportør 12, i forlængelse af hvilken der er placeret en roterende snegl 75 og flere rækker aktiverede dyser, og hvor gen-10 standene transporteres til en bestemt af flere sekun dære transportører, af hvilken de videretranspsrteres ved inaktivering af de pågældende dyser. Den primære transportør og sneglen er beliggende parallelt med bortledningsdyserækkernes bortledningsflade 30.

15 Til trods for den i fig. 7 viste forholdsvis store vinkel mellem den primære transportør 12 og de sekundære transportører 14 kan der ved den beskrevne styring af bortledningsdysernes blæseintensitet opnås en gradvis ændring af transportretningen og dermed en flad bort-20 ledningskurve. 1 det foregående er beskrevet en principiel udførelses-form for bortledningsorganerne, nemlig de omtalte tryk-luftblæsedyser. Der findes imidlertid yderligere mulige udførelsesformer for bortledningsorganerne, f.eks. suge-25 dyser 80, fig. 10, anbragt på rækværket 15's skrånende del. Sådanne sugedyser bevirker en trinvis bortledning af de genstande, der skal frasorteres, ved tilvejebringelse af et undertryk på disses mod den sekundære transportør vendende side. Medens ved udførelses formen med 30 blæsedyser den medløbende fluidpudes hastighed tilnær melsesvis svarer til den primære transportørs hastighed, er ved den med sugedyser 80 arbejdende udførelsesform den pågældende påvirknings vandringshastighed bestemt ved koefficienten af den primære transportørs hastighed

DK 153700B

20 og cosinus for genstandenes bortledningsvinkel. Det er væsentligt, at bortledningsdyserne er stationære i transportretningen, og at hver bortledningsdyse påvirker en genstand, der skal bortledes, med en sådan 5 kraft, at genstanden herved bortledes svarende til en del af den samlede retningsændring bort fra den primære transportør og over mod den sekundære transportør.

Den kraft, der virker på genstanden, kan herved være en stødkraft eller en trækkraft. Sugedyserne 80 kan 10 styres ved hjælp af elektrisk aktiverede ventiler el ler ved hjælp af en drejeskyder. Umiddelbart før og i rækværket 15's skrå parti er anbragt et stort antal (tilnærmelsesvis 100) sugedyser 80 tæt ved hinanden.

Hver sugedyse kan have en bredde på f.eks. 15 mm. Dy-15 sernes vakuumledning fører til en drejeskyderstyring 81, der er koblet med transportanlæggets drivmekanisme, idet drivudvekslingen svarer til bortledningsvinkelens cosinus (f.eks. 1:1,06 ved 20°). Drejeskyderstyringen 81 frigiver og spærrer sugeledningerne til sugedyserne 20 således, at enkelte undertrykområder, (f.eks. svarende til bredden af tre dyser) i faste afstande på f.eks. tre dysers bredde virtuelt vandrer langs med bortledningsstrækningen. På denne måde er til stadighed tilnærmelsesvis halvdelen af alle sugedyser aktive, så 25 at det af sugeblæseren tilvejebragte undertryk forbli ver relativt konstant.

De genstande, der tilføres på den primære transportør, indføres ved hjælp af en snegl i den rette takt i undertrykszonerne. Genstandenes synkroniserede indføring 30 i de vandrende undertrykzoner kan også effektueres ved hjælp af flere sugedyser i gelænderets forreste del, der forløber i den primære transportørs retning. Derefter føres genstandene langs med sugedyserne.

Bortledningselementer, der påvirker genstandene med

BK 153700B

21 en trækkraft, er især velegnede i forbindelse merld udførelsesformer med flere sekundære transportører. Genstandene føres ved hjælp af en sugeindretning, der έγγ ført hen over alle sekundære transportører, og som har et 5 antal sugedyser, hen til den'ønskede sekundære ttrans portør, hvor de frigives. Herved er bestemte sugedyser eller grupper af dyser forsynet med trykluftinjektorer, der kan styres ved hjælp af magnetventiler, og réom i aktiveret tilstand forhindrer dannelsen af et undertryk-10 område før den pågældende sugedyse. På denne måde kan genstanden, der trækkes langs med gelænderet, på forud bestemte steder frigøres for sugedysernes sugevirkning.

Bortledningselementerne styres i alle tilfælde ,på samme måde som beskrevet i det foregående ved omtalen af tryk-15 luftdyserne, nemlig i afhængighed af viderebevægelsen af genstanden, der skal bortledes.

Opfindelsen er også anvendelig i det tilfælde, hvor genstandene ikke transporteres på transportører, men f.eks. bevæger sig på en af^ tyngden bestemt banekurve 20 eller falder frit. Ved sortering af affaldsglas efter farve kan f.eks. glasbeholdere med en bestemt farve ved hjælp af gasdyser blæses over i en andén bane, der fører til et andet opsamlingsorgari.

I det følgende beskrives ved hjælp af fig. 1-3 og 8 25 en bortledningsmekanisme med trykluftblæsedyser.

Bortledningsmekanismen indbefatter ti individuelt styrbare blæsedyser, der er anbragt i en række med en afstand mellem nabodyser på 2 cm. Hver blæsedyse har en 15 cm høj lodret bærer, til hvilken to 5 cm høje flad-30 stråledyser er således fastgjort, at dyseåbningernes lange dimension er orienteret lodret. Hver fladstråle-dyse er sammensat af 16 over hinanden anbragte stråle-

DK 153700B

22 dyser med en cirkulær udstrømningsåbning med en diameter på 0,5 mm, der får tilført trykluft fra en fælles trykluftkilde. Den nedre fladstråledyses nedre kant flugter med transportørernes øvre kant, medens den øvre 5 fladstråledyses nedre kant er beliggende tilnærmelses vis 10 cm over transportplanet.

Dyserne har en sådan retning, at luftstrålerne fra disse udblæses vinkelret på transportretningen og parallelt med transportørernes transportplan.

10 Via to lige lange slanger er begge dyser sluttet til en 2/2-vejsventil på 1/4 tomme. Intensiteten af luftstrålerne fra den øvre fladstråledyse er noget afsvækket ved hjælp af en trykreduktionsventil.

Alle nedre dyser blæser med ens intensitet ligesom alle 15 øvre dyser, idet som nævnt de øvre dysers blæsekraft dog er lidt svagere end de nedre dysers. Mellem dyserne henholdsvis nr. 2 og 3, 4 og 5, 6 og 7 samt 8 og 9 er anbragt en ca. 10 cm oven for transportplanerne stationært placeret ultralydtransor 71. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Ved en kontrollinie 32 (triggerlysbarriere) tilnærmel 2 sesvis 15 cm før den første dyse, regnet i genstandenes 3 fremføringsretning, konstateres, om de to kontrolkrite 4 rier "fyldningsgrad" og "beholderlukke" er opfyldt eller 5 ikke. Er kriterierne ikke opfyldt, "husker" luftdyse- 6 styreindretningen, der samvirker med en mikroprocessor, 7 den ikke korrekt fyldte eller ikke korrekt lukkede fla 8 ske, d.v.s. det sted på transportøren (kædetransportø 9 ren), hvor denne flaske står. Via en multibel-induktiv 10 føler 74, fig. 9, afgives for hver 6 mm transportkæde- 11 fremføring ét taktsignal til styringen. Multibel-induk- tivføleren består af seks enkelte induktive nærhedsomskiftere, der med indbyrdes midterafstande på 44,3 mm TDK 153700 Β 23 er monteret tæt under transportledkæden. Ledkædens hængselled, der med midterafstande på 38,1 mm mellem to efter hinanden følgende led glider hen over omskifterne, tilvejebringer derved de ønskede taktimpulser. Ved 5 summering af disse impulser "konstaterer" styringen nøjagtigt, hvornår den med fejl behæftede flaske befinder sig foran bortledningselementet nr. 1, 2, 3 o.s.v..

Ud fra induktivfølernes taktimpulser beregnes transporthastigheden, og de pågældende ventiler aktiveres 10 alt efter transporthastigheden tidligere (hurtigt) el ler senere (langsomt).

Skal en ukorrekt fyldt eller lukket flaske bortledes, tilvejebringes der ved successiv aktivering af dyserne en luftstrøm, hvis afgrænsninger bevæger sig fremad 15 sammen med transportkæden. Når luften fra dyserne ram mer overfladen på den flaske, der skal bortledes, tilvejebringes herved ultralyd, der optages af en af de før omtalte ultralydtransorer 71, forstærkes selektivt (38-40 kHz) ved hjælp af forstærkere, ensrettes og sam-20 menlignes med en nominel værdi.

Når denne nominelle værdi ikke opnås, d.v.s. når flasken allerede er bortledt tilstrækkeligt langt, forhindrer luftdyse-styreindretningen aktiveringen af yderligere dyser, så at luftpuden for den bortledte flaske forsvin-25 der. Ved transport af lette flasker med lille fremfø ringshastighed vil dette ske meget tidligt, medens tunge flasker, der fremføres med stor hastighed, kræver en i bortledningsstrækningens samlede længde medløbende luftpude (luftbølge).

Claims (2)

1. Transportanlæg til bortledning i sideretningen af bestemte, efter et kendetegn udvalgte genstande fra en primær transportør (12) til mindst én sekundær transportør (14), med et antal i genstandenes transportret-5 ning stationære, successivt aktiverbare blæsedyser (70) eller sugedyser (80), der trinvis leder genstandene fra den primære transportør (12) over på den sekundære transportør (14), og med én eller flere affølings- og styreindretninger, fortrinsvis lysbarrierer (34, 35), 10 ved hjælp af hvilke der fra genstandene afledes styre signaler til styring af blæse- eller sugedyserne i afhængighed af hver genstands position i transportretningen, kendetegnet ved en detekteringsindretning med ultralydtransorer (71), fra hvis udgangssignal 15 positionen og/eller hastighedskomposanten vinkelret på transportretningen af en genstand under bortledning afledes, eller en indretning til bestemmelse af nævnte genstands form og/eller vægt, idet affølings- og styre-indretningen styrer bortledningen efter forinden indfør-20 te erfaringsværdier, samt ved en styreindretning til at begrænse antallet af til en genstands bortledning aktiverede blæsedyser eller sugedyser og/eller til at styre disses blæse- eller sugeintensitet på en sådan måde, at genstanden bortledes over på den anden trans-25 portør på en så flad bortledningskurve som muligt.

2. Transportanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at styreindretningen er indrettet til at afbryde rækken af aktiverede blæsedyser, når genstanden når op på en så stor hastighedskomposant vinkelret på den 30 primære transportørs fremføringsretning, at genstanden passerer helt over på den sekundære transportør alene ved sin inerti.