DK154873B - Apparat til chargevis regenereringsbehandling af overvejende lerbundet stoeberigammelsand med henblik paa dettes genanvendelse i stedet for nysand - Google Patents

Description

i

DK 154873 B

o

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til regenereringsbehandling af overvejende lerbundet støberi-gammelsand med henblik på genanvendelse i stedet for nysand og af den i indledningen til krav 1 angivne art.

5 Ved det sædvanlige formsandkredsløb i et støberi med lerbundet vådsand bliver af det ved udslagningsstedet fremkomne gammelsand størstedelen tilført til genanvendelse i vådformeriet via et tilberedningsanlæg. Dette gammelsand er en blanding af overvejende lerbundet 10 formsand og mindre andele af kemisk bundet kernesand, som for første gang er blevet indført i kredsløbet som nysand over kernemageriet. I gammelsandet er regelmæssigt indeholdt endnu aktivt bindeler (bentonit) samt kulholdige rester, især forkokset, porøst kulstøv. Des-15 uden bliver sandkornene ved gentagen cirkulation i tiltagende grad strukturelt forandrede, idet en del af bindeleret hver gang ved varmeindvirkningen fra støbemetallet bliver dødbrændt (kalcineret) og forbliver hæftet som et keramisk, porøst overfladelag på kvartskornene 20 (såkaldt oolitisering).

Den nævnte tilberedning ved gammelsandrecirkula-tionen tager disse forhold i betragtning. Den i gammelsandet forekommende, aktive bentonit bliver under tilsætning af nyt bindeler og vand igen gjort bindedygtig. Oo-25 litisering og kulstøv har indtil en grad. gunstig indvirkning på formmaterialeegenskaberne.

Ikke hele gammelsandmængden lader sig imidlertid genanvende på denne måde. Fortrinsvis over kernemageriet indføres der løbende nyt kvartssand i systemet. I til-30 svarende omfang (bortset fra ukontrollable tab) må der fra-skilles gammelsand, idet behovet for lerbundet formsand i gennemsnit forbliver konstant. Borttransporten og deponeringen af denne gammelsandmængde (affaldssand) forårsager betragtelige udgifter og betyder en miljøbelastning.

35 Det ville derfor være ønskeligt at anvende sådant gammelsand i stedet for nysand. Dette er imidlertid ved den ovenfor beskrevne, fra nysand stærkt afvigende be-

2 DK 154873B

O

skaffenhed ikke muligt: Aktiv, for det meste basisk ben-tonit, er uforenelig med praktisk talt alle ved kernefremstillingen anvendte, kemisk hærdende bindersystemer. Desuden bliver som følge af porøsiteten af den oolitiske, 5 kornomhylning og kulkornene samt på grund af det høje slemstofindhold forbruget af flydende kemisk binder alt for stort. Det er derfor indlysende, at en regenerering af gammelsand med henblik på genanvendelse med kemiske bindemidler i kernemageriet er langt vanskeligere end 10 den førnævnte, sædvanlige tilberedning med bindeler og vand. For at der til videre anvendelse kan tilføres gammelsand i stedet for nysand, må det regenereres på en måde, der i vidt omfang meddeler det samme egenskaber som nyt kvartssand. Således vil en vaskefremgangsmåde, 15 som kun fjerner slemstofferne, i reglen ikke føre til målet.

Fra de tyske offentliggørelsesskrifter nr. 2.252.217 og nr. 2.252.259 kendes et forslag til en regenereringsbehandling, ifølge hvilken gammelsandet først adskilles 2Q efter kornstørrelse, derpå glødes ved 550 til 1300°C og sluttelig underkastes kornrensning ved mekanisk og/eller pneumatisk friktion af kornene imod hinanden. Dette betinger imidlertid en betragtelig indsats af maskinelle indretninger, som materialet må gennemløbe i rækkefølge.

25 Endvidere er energiforbruget først og fremmest til glødningen betragteligt. Desuden er det et spørgsmål, om de på kornene fastbrændte lerlag selv efter forudgående glødebehandling alene ved friktion lader sig fjerne i tilstrækkelig grad.

30 Fra USA-patentskrift nr. 4.004.942 kendes ligeledes et apparat til en regenereringsbehandling, som imidlertid kun forløber langsomt og har en reduceret ydelse, idet der bestandig kun falder forholdsvis små mængder intermitterende på den derværende blæseindretning. Der forekommer 35 ingen skurevirkning ved høj turbulens og kun en anslagseffekt. Dette kendte apparat egner sig også kun til sand

O

3 DK 154873 B

med vandglasbindemidler eller organiske bindemidler og ikke til lerbundet sand. Der er her også kun tale om kontinuerlig drift, mens en chargemæssig drift er ubetinget nødvendig for en fuldstændig regenerering.

5 Formålet for den foreliggende opfindelse er at til vejebringe et apparat af den i indledningen til krav 1 angivne art, som med en passende ydeevne muliggør en virksom og samtidig økonomisk gammelsandregenerering, dvs. at både de fysisk-tekniske betingelser for anvendelsen af 10 regeneratet i stedet for nysand skal være opfyldt, og der skal ved stærkt formindsket nysandbehov være opnået besparelser.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at apparatet er indrettet som angivet i den kendetegnende del af krav 1.

15 Yderligere foretrukne træk hos apparatet ifølge opfindelsen er angivet i de uselvstændige krav.

Herved opnås en kombineret slag- og gnidningsbehandling med samtidig indgående støvfjernelse, som med fordel lader sig gennemføre i en enkelt maskine uden gentagne 20 omladninger af sandet i forskellige aggregater. En forudgående, særlig formindskelse af knolde og især en gløde-behandling bortfalder. Fremgangsmåden må forløbe chargevis.

En kontinuerlig arbejdsmåde ville ikke føre til gode resultater.

25 Det kan være hensigtsmæssigt efter gennemført me kanisk behandling - ved med en .sprøjteindretning at påføre gammelsandet en behandlingsvæske - at underkaste sandet en kemisk efterbehandling, som binder de resterende finbestanddele til overfladen af de rensede sandkorn, og derved også tætner 30 mikroporerne i kornene. Også en sådan efterbehandling lader sig med fordel gennemføre i det samme apparat.

Væsentlig for resultatet af regenereringsbehandlingen er den kombinerede slag- og gnidningspåvirkning med samtidig støvfjernelse af en tør sandcharge under et 35 tilstrækkeligt tidsrum. Ved slagbehandlingen bitver de

O

4 DK 1548.73 B

forhåndenværende knolde i gammelsandet hurtigt sønderdelt, og i tilknytning hertil bevirker den gentagne, intensive accelerering, afbremsning og gnidning en afslibning af det sprøde, fastbrændte lerlag på sandkornene.

5 Ved den tørre gnidning bliver herved først de forholdsvis bløde, men i tørret og bundet form forekommende slemstoffer samt bløde korn af kulholdige bestanddele revet til pulver, således at disse bestanddele kan adskilles og udskilles fra de kompakte sandkorn ved hjælp af vind-10 sigtning. Gnidningen bevirker yderligere - også i forbindelse med oolitiseringen - en tiltagende, ønskelig afrunding af førhen kantede sandkorn. Vigtigt er det at fraskillelsen af slemstoffer og det løbende frembragte støv sker løbende, da forekomsten af sådanne pulverfor-15 mede bestanddele under den mekaniske behandling er stor, og en for stor andel i sandmassen ville dæmpe slag- og gnidningspåvirkningen.

Det har vist sig, at kombinerede grænsebetingelser i beskaffenheden af det regenererede gam-20 melsand, nemlig - mindre end 2% slemstof (dvs. bestanddele <20 μ)', - mindre end 1% aktivt bindeler (begge tal baseret på vægten af kornmasse), - oolitiseringsgrad for kornene mindre end 8% 25 danner de mindste forudsætninger for en resultatrig genanvendelse i stedet for nysand, således at virkningen af de sædvanlige kemiske bindemidler ikke påvirkes, og forbruget heraf holdes indenfor tolerable grænser.

(Oolitiseringsgraden er defineret som andelen af 30 de på sandkornene fikserede, dødbrændte, oolitiske bindelerlag baseret på den vaskede og ved 900°C glødede sandandel <20 μ) .

I bestemte tilfælde kan det være hensigtsmæssigt ligeledes at fastlægge en grænsebetingelse for det først 35 og fremmest af kulstøv betingelde glødetab, og at udstrække regenereringsbehandlingen så længe, at dette i gammelsand andrager mindre end 1,5%.

O

5 DK 154873 B

Den nødvendige behandlingsvarighed for opnåelse af de nævnte grænsebetingelser vil svarende til de til enhver tid givne betingelser i sandsystemet være forskellig og lader sig bestemme ved simple forsøg. Under behandlingen 5 opfyldes i reglen naturligvis ikke alle grænseværdier samtidig. Behandlingsindsatsen kan i mange tilfælde f.eks. formindskes derved, at den mekaniske behandling (slag- og/eller gnidningsbehandling) først afbrydes, og at udskillelsen af finbestanddele (støvfjernelse) end- 10 nu fortsættes. Til genanvendelsen, især med hensyn til bindemiddelbehov, kan i mange tilfælde en yderligere formindskelse af slemstof- og bindelerindholdet ud over de angivne grænser medføre fordele. Med ren tørstøv- fjernelse, f.eks. vindsigtning, betinger dette frem for 15 alt en tiltagende indsats, dvs. en uforholdsmæssig forlængelse af behandlingen. En kemisk efterbehandling i tilslutning til tørregenerering kan i så fald være hensigtsmæssig, idet finbestanddelene herved ikke blot totalfjernes ved binding til kornoverfladerne, men og- 20 så mikroporerne i sandkornene og de oolitiske lagrester lukkes.

På denne måde kan gammelsand regenereres i en sådan udstrækning, at det i sammensætning og struktur kun adskiller sig uvæsentligt fra godt nysand. Som mål 25 for det bindemiddelforbrug, der økonomisk og anvendelsesteknisk i første række må tillægges vægt, konstateres ved nysand hensigtsmæssigt linolieforbruget. Dette er den tilsatsmængde linolie til en sandprøve, som er nødven- 2 dig for at opnå en trykstyrke på 100 kg/cm med stand-30 ardprøvelegemer, som er behandlet i ovn i 2 timer ved 230°C og derpå afkølet i eksikator. De bedste kvartssand har et linolieforbrug på ca. 1,1 til 1,5%, og de i sammenligning hermed opnåede værdier ved regenereret gammelsand tillader vurdering af regenereringsbehandlingens økonomi.

35

O

DK 154873 B

Aktiv bentonit er temmelig stærkt hygroskopisk og optager ved stuetemperatur 10 til 15% fugtighed fra den omgivende luft, hvorved den antager en sæbeagtig til smørende tilstand. I varm, tør tilstand er den deri-5 mod hård og sprød og dermed let afgnidelig. For en effektiv regenereringsbehandling, især den grundige støv-fjernelse, er en tilstrækkelig tørhed af det behandlede materiale derfor en forudsætning. Dette er i almindelighed sikret ved en gammelsandtemperatur på ca. 50 til 150°C 10 ved begyndelsen af behandlingen. Herved kan med fordel støbevarmen fra den forudgående anvendelse af gammelsandet udnyttes. I andre tilfælde, især når der forløber længere tid mellem udslagningen og regenereringen, er en forvarmning af gammelsandchargen til det nævnte tem-15 peraturområde hensigtsmæssig, fortrinsvis dog til mindre end 100°C. Det har imidlertid vist sig, at sandet under behandlingen som følge af gnidningen af sig selv opvarmes på grund af friktionsvarme.

Det regenererede gammelsand anvendes i reglen 20 blandet med en vis andel nysand og anvendes overvejende ved kernefremstillingen med de hertil sædvanlige kemisk hærdende, uorganiske eller organiske bindemidler. I det normale tilfælde genanvendes regeneratet naturligvis i den samme virksomhed, hvor gammelsandet fremkommer. Alt 25 efter de økonomisk omstændigheder er en overføring til en anden virksomhed imidlertid tænkelig. Som nævnt kan ved siden af fremskaffelsen af nysand (omkostninger, egnede kilder) ligeledes omkostningerne og problemerne ved bortskaffelse af affaldssand samt miljøproblemer 30 være vigtige grunde til en gammelsandregenerering. Som produkt kan regeneratet som følge af den ikke fuldstændigt eliminerede gammelsandtilstand, frem for alt rest-oolitiseringen, sammenlignet med nyt kvartssand absolut også udvise gunstigere støbetekniske egenskaber såsom 35 formindsket tilbøjelighed til udvidelsesfejl, varmerev- ner og til påbrænding. Hertil må også regnes en stærkt

7 DK 154873 B

O

formindsket kornporøsitet og et på kornoverfladen fik-seret lag af tilbageblevne finbestanddele som resultat af en eventuel kemisk efterbehandling.

I.det efterstående skal et konkret udførelses-5 eksempel for regenereringsfremgangsmåden ifølge opfin delsen beskrives:

Tabellen viser virkningen af den beskrevne regenereringsbehandling over for to portioner gammelsand h og B.'fra forskellige støberier. I et regenereringsapparat ifølge opfindel-10 sen, som det skal beskrives i det efterstående i forbindelse med tegningen, skete en kombineret mekanisk slag- og gnidningsbehandiing med løbende støvfjernelse over 15 minutter. Derpå fortsattes støvfraskillelsen alene endnu i 5 minutter. Efter at de krævede minimalbetingelser 15 allerede var opnået, skete der i det samme apparat yderligere en kemisk efterbehandling, ved hvilken linolieforbruget yderligere kunne formindskes betydeligt. I tabellen betyder "F" tilstanden før den mekaniske behandling og "E" tilstanden efter den mekaniske behand-20 ling^ men før den kemiske efterbehandling.

25 30 35 8

DK 154873 B

O

Tabel A Gammelsand fra B_ Gammelsand fra

Tempergodsstøberi J ernstøberi 5

Slemstofindhold F 6,9 8,4 E 1,3 1,0

Totalt glødetab F 1,85 5,0 E 0,1 0,5 ^ Oolitiseringsgrad F 16,2 10,0 E 8,0 2,2

Indhold af bindedygtig bentonit F 4,1 5,3 E 0,8 0,5 15 Linolieforbrug E 2,4 1,3

Kemisk efterbehandling: (Tilsætninger i ml pr. 100 kg sand) ^ Phosphorsyre, kone. til forneutralisering 60

Phenolharpiksbinder 800 250

Paratoluolsulfonsyre 300

Linolieforbrug i % efter 25 kemisk efterbehandling 1,35 1,1

Linolieforbrug hos det anvendte ny kvartssand i % (Sammenligning) 1,1 1,25 30 35

DK 154873 B

9

Den til efterbehandling i de ovenstående eksempler anvendte phenolharpiksbinder hærder koldt med den tilsatte paratoluolsulfonsyre eller med allerede i sandet forhåndenværende sure stoffer, imprægnerer de forhån-5 denværende porer i sandkornene og fikserer cde resterende bestanddele på sandkornenes overflade.

Som det fremgår, består der ved sand B særlige gunstige forudsætninger for regenereringen..Det viser sig, at der også kan anvendes en kortere mekanisk be-10 handling, og at en kemisk efterbehandling kan bortfalde.

Den kemiske efterbehandling består x, at det mekanisk behandlede sand blandes intensivt med en til dets vandoptagelse svarende mængde af imprægnerings- og fikseringsvæske. Herved bliver finbestanddelene svøbt ens-15 artet om kornene og fikseret derpå som et glat lag og derved gjort til en fast bestanddel af kornene, således at de ikke længere blander sig med det senere tilsatte kernebindemiddel og ikke længere kan påvirke dette kemisk og/eller fysisk.

20 Efterbehandlingen har således det formål at neu tralisere sandet efter behov og fiksere det resterende støv og dermed gøre sandet foreneligt med kemiske bindemidler men også forbedre det arbejdshygiejriisk.

Til behandlingen kan der anvendes uorganiske eller 25 organiske materialer, som hærder koldt eller varmt. Kold-hærdnende systemer foretrækkes af økonomiske grunde. I betragtning kommer en koncentreret phosphorsyre med en tilsætning af aluminiumhydroxyd og/eller med efterfølgende tørring af det behandlede sand ved 300 til 350°C, og 30 en monoaluminiumphosphatopløsning med en tilsætning af aluminiumhydroxyd og/eller med efterfølgende tørring ved 300 til 350°C. Behandlingsfremgangsmåderne med phosphorsyre og monoaluminiumphosphat kan også anvendes kombineret med hinanden.

35 I betragtning kommer yderligere vandglas med ef terfølgende tørring af det behandlede sand, Lhvorved der 0

10 DK 154873 B

samtidig ved surt sand opnås en neutraliseringsvirkning, koldhærdnende kunstharpikser, som hærder med syrer f.eks. paratoluolsulfonsyre eller phosphorsyre, således som de anvendes i støberierne som sandbindemiddel, organiske 5 klæbemidler af enhver art med efterfølgende lufttørring eller varmetørring til fjernelse af opløsningsmidlet, og uorganiske klæbemidler som f.eks. siliciumoxylsoler.

I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at fiksere det restslemstof, der bliver tilbage efter gnidningsbehand-10 lingen, med en ringe mængde vand på sandkornene. Dette kan mest økonomisk ske i selve tromlen ifølge opfindelsen.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere, idet der henvises til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et lodret snit gennem et apparat ifølge 15 opfindelsen vinkelret på tromleaksen, og fig. 2 et snit langs linien II-II i fig. 1, idet sandchargen med henblik på bedre overskuelighed ikke er vist.

Det gengivne, chargevis arbejdende regenererings- 20 apparat udviser i hovedsagen en med liggende, fortrinsvis vandret akse anbragt, cylindrisk tromle 10, som med henblik på ifyldning og udtømning af en gammelsandcharge 18 ved omkredsen er forsynet med en dør 12. Tromlen 10 hviler på drivruller 14, idet disse aksler 13 er lejret 25 i lejebukke 15 og drives af en motor 16 over et reduktionsgear 17. Koaksialt med tromleaksen er to faststående hulaksler i form af rørafsnit 20, 21 fastholdt i sokler 22 på begge sider af tromlen. På hvert af rørafsnittene 20 og 21 er hvert sted en pladeskive 30 24 befæstet i planet for de to tromleendevaegge. De to skiver 24 udfylder tilnærmelsesvis et tilsvarende, cirkulært udsnit i hver tromleendevæg, idet ringspalten er overlejret med en passende pakning eksempelvis med en ringformet gummistrimmel 25, som er befæstet inden på 35 den pågældende skive 24. I de to rørstykker 20, 21 er lejret en aksel 26, som drives med et forholdsvis højt

DK 154873 B

11 omdrejningstal af en motor 28, og som i det .indre af tromlen 10 bærer et slagværktøj 30, hvis fortrinsvis akseparallelle slagbjælker roterer i samme retning som eller endnu bedre i modsat retning af tromlen (jf.

5 dobbeltpilen i fig„ 1).

I det øvre område af tromlen 10 findes en faststående afstryger 32, som strækker sig i nærheden af tromlens indervæg parallelt med en kappelinie og er forsynet med ledeplader 34 ved siderne. Mellemområdet 10 for slagværktøjet 30 og afstrygeren 32 og fortrinsvis forbundet med den sidste er anbragt en støvfjernings-indretning i form af sugekasse 36. Afstrygeren 32, sugekassen 36, et fra denne udgående sugerør 38 .-samt et radialt forbindelsesstykke 37 udgør med fordel en stiv 15 enhed, som er fast forbundet med de to faststående rørafsnit 20 og 21. Sugerøret 38 udmunder fortrinsvis i det indre af rørafsnittet 21, som over en filterenhed 40 er forbundet med en blæser 42, som tilvejebringer den i sugekassen 36 indgående sugeluftstrøm.. En vari-20 ant består i, at afstrygeren er udeladt. Sandet falder også i dette tilfælde på rotoren.

Drivmotorerne 16 og 28 samt blæseren 42 kan efter driftsforholdende ind- og udkobles separat. Ved roterende tromle 10 transporteres fra den forneden d tromlen 25 liggende, tørre gammelsandcharge 18 fortløbende et sandlag 44 opad som følge af centrifugalkraftvifkning og indre friktion. Omdrejningstallet fra tromlen må være et sådalnt, at der sikres en medrivning af sandet. Når sandlaget 44 rammer afstrygeren 32, løsnes det Æra tromle-30 væggen og rettes i en faldstrøm 46 nedad tilnærmelsesvis mod tromleaksen. Faldstrømmen kommer derpå ind i området for slagbjælkerne i det hurtigt roterende slag -værktøj 30, og fra dette slynges sandet omtrent i en stråle 47 udad mod tromlevæggen og føres derfra igen 35 nedad.

På denne måde befinder gammelsandmængden i trom-

DK 154873 B

12 len sig bestandig i et omløb. Ved sammentræf af fald-strømmen 46 med slagværktøjet meddeles der hver gang sandet en stærk, slagagtig acceleration, og ved det efterfølgende anslag mod tromlens indervæg afbremses 5 det tilsvarende slagagtigt. Denne slagpåvirkning gentager sig bestandig, idet sandmængden under behandlingsvarigheden på ca. 1/4 til 1 time udfører et større antal omløb. Desuden bliver sandmassen 18 ved omløbet udsat for en intensiv gnidning og nærmere bestemt ved 10 den bestandige bevægelse af sandkornene mod hinanden, ved friktion mod tromlevæggen samt frem for alt ved afbøjning af sandlaget 44 ved afstrygeren 32 og hver gang ved anslag af en slagbjælke mod en "sandpakke” i fald-strømmen 46. Det ved denne mekaniske behandling i sand-15 massen fremkomne støv udskilles løbende gennem den beskrevne, pneumatiske støvfjerningsindretning og samler sig i filterenheden 40. Særlig gunstig for en effektiv støvfjernelse er anbringelsen af sugekassen 36 med sugeåbningerne ved siden af faldstrømmen 46, hvorved 20 der tilvejebringes en vindsigtning fra den spredte sandmasse. Tilførselsluften kan eksempelvis trænge ind i tromlen gennem den som en art ventilklap virkende pakning 25 og gennem rørstykket eller gennem særlige, ikke viste indgangsåbninger, fortrinsvis i skiverne 24.

25 Et eksemplificeret behandlingsapparat af den beskrevne art blev fremstillet med en indvendig tromlediameter på 1 m og med en diameter for slagværktøjet på 0,6 m. Med et omdrejningstal for tromlen på 0,7 s fremkommer der en for sandomløbet målgivende omkreds-30 hastighed for tromlen på ca. 2,2 m/s, og med et omdrejningstal for slagværktøjet på 24,7 s~^ fremkommer en anslagshastighed for slagbjælkerne mod sandet på ca. 46 m/s. Denne omkredshastighed er målgivende for hæftigheden af salgaccelerationen og i tilknytning her-35 til afbremsningen ved sandets anslag mod tromlen, og den bør i hvert fald mindst andrage ca. 30 m/s.

DK 154873 B

13

Som allerede nævnt kan det være hensigtsmæssigt efter tilstrækkelig mekanisk påvirkning af sandet at afbryde driften af slagværktøjet 30 og endnu i nogen tid videreføre støvfjernelsen med roterende tromle. Ved 5 forsøg har det vist sig, at der så afsuges mindre sand.

For så vidt en påfølgende kemisk efterbehandling er nødvendig, kan denne ligeledes foretages i tromlen 10. Til dette formål kan der i tromlen være anbragt ten sprøjteindretning til fordeling af behandlingsvæsken i sand-10 chargen fortrinsvis i form af et dyserør 48, der, som det fremgår, er monteret i området for faldstrømmen 46.

Ved hjælp af denne sprøjteindretning kan den nødvendige væskemængde fordeles i sandchargen 18 på simpel måde ved stillestående slagværktøj 30 og frakoblet pneuma-15 tisk støvfjerningsindretning men med omløbende tromle 10. Væskemængden er i reglen så ringe, at den fuldstændig optages af mikroporerne i sandkornene og den resterende slemstofandel, således at sandet forbliver risledygtigt .

Claims (4)

1. Apparat til chargevis regenereringsbehandling af overvejende lerbundet støberigammelsand (18) med henblik på dettes genanvendelse i stedet for nysand 5 og med en omløbende tromle (10), der ved rotationen om en vandret akse medtager gammelsandet (18) og adskiller det i kornet grundmassey samt bindemiddel og tilsætningsmaterialer, og en i tromlen (10) tilvejebragt støvafsuger (36) til fjernelse af de fraskilte bindemidler 10 og tilsætningsmaterialer fra tromlen (10), kendetegnet ved, at der i det indre af tromlen (10) er anbragt en parallelt med en tromlefrembringer forløbende afstryger (32), der er indrettet til at kunne afstryge gammelsandet (44) fra tromlens (10) omløbende indervæg under frem-15 bringelse af en faidstrøm (46) af sand, og et roterende slagværktøj (30), der er anbragt i faldstrømmens (46) bane, hvorhos afstrygeren (32) er forbundet med støv-afsugeren (36).

2. Apparat ifølge krav 1,kendetegnet 20 ved, at støvafsugeren (36) er anbragt ved siden af den af afstrygeren (32) mod slagværktøjet (30) afbøjede faldstrøm (461 af sand mellem den omløbende tromlevæg og slagværktøjet (30).

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kende-25 tegnet ved, at der i det indre af tromlen (10) er anbragt en sprøjteindretning (48), der er indrettet til at kunne påføre gammelsandet (18) en behandlingsvæske.

4. Apparat ifølge ethvert af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at slagværktøjet har en i for- 30 hold til tromlen (10) modsat omløbsretning. 35