DK159398B - Fremgangsmaade og anlaeg til daempning af boelger og doenninger - Google Patents

Description

DK 159398B

i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til at fremkalde en dæmpning af dønningsvirkning og som angivet i krav l's indledning samt et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden som angivet i krav 2's indledning.

5

Man ved at talrige aktivitetsområder i forbindelse med til havet knyttet industri drager store fordele af tilstedeværelsen af et dønningsdæmpende anlæg, der bør være af en kun lidt omkostningskrævende konstruktion, kun kræver en minimal vedlige-10 holdelse, er modstandsdygtige over for dårlige vejrforhold, ikke hindrer sejladsen af både med lille tonnage og som respekterer et områdes etiske udseende og havmiljøets integritet .

15 Blandt et sådan anlægs mulige anvendelser kan man som ikke begrænsende eksempler nævne: - formindskelse af skvulpning i kunstige og naturlige havne, 20 - bygning af kunstige havne og beskyttelse af allerede eksi sterende havneinstallationer, der har en tendens til at vise træthedstegn, - bygning og beskyttelse af off-shore-installationer (plat-25 forme af enhver art, diger, læmoler, bølgebrydere og lagerbeholdninger under vand, - forbedring af sikkerheden for operationer til havs (forhaling af konstruktioner, samling af forud fremstillede elemen- 30 ter, udvinding af hydrocabonlag) og også eventuelt, - udvinding af bølge- og dønningsernergi.

Der er allerede foreslået et stort antal anlæg, der stræber 35 mod at frembringe sådanne virkninger. I den af De forenede Stater af Amerika's Marinedepartement i maj 1971 udgivne rapport R 727 finder man en praktisk taget udtømmende oversigt over de allerede vedrørende dette emne udførte studier.

DK 159398 B

2

De indtil i dag foreslåede anlæg benytter imidlertid fysiske elementer, der generelt indsætter lodrette forhindringer eller dæmpningsvirkninger af viskøs oprindelse. Men da dønning er et bølgefænomen, kunne det for at tilsigte dæmpningen af bølgerne 5 synes lovende at udnytte midler, der er resultatet af klassiske matematiske beregninger i forbindelse med bølgefænomener .

I denne forbindelse er der gjort et første forsøg, der har væ-10 ret genstand for ansøgerens første patent, hvor der netop tilsigtes en fuldstændig ny fremgangsmåde udtænkt på grundlag af forestillingen om et fænomen, der er identificeret ved betegnelsen "oscillerende vandmur" og hvis dannelse beroende på teoretiske beregninger af bølgefænomer af denne art allerede 15 har gjort det muligt i praksis at opnå de tilstræbte resultater ved hjælp af fysiske elementer, der ubestrideligt er enkle, kun lidt omkostningskrævende og forholdsvis små.

Til dette formål beståer den kendte fremgangsmåde i, udfra den 20 indfaldende dønning at skabe et fænomen, der ligeledes havde bølgenatur og som materialiserede sig i form af en "oscillerende vandmur" med dannelse af et system af udslettelsesbølger, hvis blanding med de brudte bølger, der findes neden for eller nedstrøms for den nævnte "oscillerende vandmur", giver 25 en resultant på nul eller med lille amplitude. 1 praksis består de foreslåede midler til at udøve denne fremgangsmåde af en parallel 1ipipetisk sænkekasse anbragt i en given dybde vinkelret på den indfaldende dønning, og med en så-30 dan masse, at den kommer i svingning med en amplitude og en fase, der fremkalder en ophævelse eller en betragtlig formindskelse af den brudte bølge, der findes nedstrøms for den nævnte sænkekasse, hvilket sker for et stort periodeområde for den indfaldende bølge, hvilken sænkekasse kan være sammensat 35 af et enkelt hylster fyldt med miljøets vand, og hvis dimensioner er sådan, at sænkekassens masse er lig med massen af det deplacerede vandrumfang, hvilket hylster ikke underkastes

DK 159398 B

3 lodrette kræfter, og ved begrænsningen ikke engang har tværvægge, således at det nævnte "oscillerende vandrum" reelt er opnået ved nedsænkning af mindst en rendeformet flage med lille tykkelse i forhold til sine andre dimensioner, i en sådan 5 afstand fra bunden, at vandmassen anbragt mellem flagen og bunden er lig med sænkekassens masser og at renden ikke underkastes lodrette kræfter.

Manglen ved denne løsning, rummet indenfor selve sit princip, 10 er, at den ikke reelt dæmper dønningsfænomenet neden for (ned-strøms for) anlægget, men som alene blander sig med et fænomen, der ligeledes fremkommer nedstrøms for det nævnte anlæg, således at opnåelsen af en resultant på nul eller med lille amplitude er underkastet visse faktorer, der, hvis de ikke re-15 spekteres, medfører en risiko for at gøre anlægget virkningsløst.

Den foreliggende opfindelse tilsigter at overvinde denne mangel ved en fremgangsmåde, hvor dæmpningsvirkningerne for døn-20 ningen ikke dannes neden for eller nedstrøms, men oven for eller opstrøms for iværksættelsesmidlerne således, at den nedstrøms forplantede dønningsbølge trods alt har en formindsket ampiitude.

25 Med andre ord, i stedet for en "oscillerende vandmur", der nedstrøms for anlægget skaber en udslettelsesbølge, der blander sig med den brudte bølge for at opnå en dæmpningsresultant eller en resultant på nul, benytter fremgangsmåden ifølge opfindelsen en "fast vandmur", der opstrøms for anlægget danner 30 en reflekteret bølge, der blander sig med den indfaldende bølge for nedstrøms at give en dæmpet resultant eller nul.

For at tilgodese dette formål omfatter opfindelsen, at man i den indfaldende dønning nedsænker en fastholdt dæmpnings- el-35 ler skærmplade, hvis opstrøms og nedstrøms borde eller sider vender lodret op indtil en posi'tiv højde over den frie overflade, således at den indfaldende dønning ikke frit kan vandre

DK 159398 B

4 frem hen over dæmpningspladen således, at den under dæmpnings-pladen fangede vandmasse ikke kan have nogen vandrette forskydninger, og at den i sin helhed optræder som en inertiagtig forhindring over for den indfaldende dønning, der tilbagekast-5 es på denne "faste vandmur", og dette så meget bedre, som dens energi (eller periode) er mindre.

Ifølge en anden udførelsesform er den opstrøms side eller det opstrøms bord, der rejser sig vinkelret på den neddykkede 10 dæmpningsplade, affladet ved en højde, der kan overløbes af de middelstore og kraftige dønninger ved den pågældende placering, og det nedstrøms bord, der rejser sig vinkelret på den neddykkede dæmpningsplade, er gennembrudt af med regelmæssige mellemrum anbragte åbninger således, at når en middelstor el-15 ler kraftig bølge løber over det opstrøms bord, mister den en ikke ubetydelig del af sin energi ved at falde ned på den dæmpende madras, der består af vand fanget i rumfanget mellem den nedre dæmpningsplade og de opstrøms og nedstrøms borde, medens overhøjden af vand, der momentant er frembragt i dette rum-20 fang, udtømmes gennem de nævnte åbninger dannet i det ned strøms bord.

Ud fra et praktisk synspunkt, har man givet det opstrøms bord et omrids med bulbformet tværsnit op til det affladede bord 25 for derved at begrænse de vandrette stød og kræfter svarende til værdier, der er mindre end de, der ville være frembragt mod et bord med plan overflade, vinkelret på en indfaldende dønningsforplantningsretning.

30 Ifølge en anden udførelsesform udgøres det opstrøms bord af en fast udfladet part ved en lille positiv højde, hvorover der er monteret et mekanisk apparat, der udfolder en bevægelig fang-plade ved hjælp af en hydraulisk donkraft eller ved hjælp af trykluft således, at højden for det opstrøms bord over vandets 35 frie overflade kan reguleres til forskellige højder som funktion af den indfaldende bølges amplitude eller som funktion af højden for vandets frie overflade som defineret ved tidevan-

DK 159398 B

5 det, eller som også kan formindskes, hvis de vandrette kræfter fremkaldt af den indfaldende dønning på anlægget bliver for store.

5 Nedenfor beskrives de fysiske grundlag for opfindelsen under henvisning til det elementære teoretiske tilfælde for en dønning, der forplanter sig i en kanal med ensartet dybde.

Hvis man på et punkt af kanalen indskyder en lodret mur, ved 10 man at dønning tilbagekastes fuldkomment af denne mur.

Ved et givet punkt, kan den indfaldende dønnings bølge karakteriseres ved en overhøjde h (x, t) over vandets plan (der fra først af er i hvile) og en vandret hastighed U (x, t) langs 15 forplantningsakslen, der er projicringen på denne akse af vandmokylernes hastighed (der i realiteten som bekendt beskriver cirkler).

Indskydningen af en mur ved et gennemløbspunkt medfører U (x, 20 t) s 0 efter muren, det vil sige, at den vandrette hastighed ændrer retning og man ved, at den indfaldende dønnings bølge i dette tilfælde tilbagekastes fuldstændigt.

Man kan altså overveje om man, hvis der i stedet for at ind-25 skyde en mur, indskydes et anlæg, der medfører en reduktion af vandmolekylernes vandrette hastighed, vil få en delvis tilbagekastning af dønningens bølge, og om denne tilbagekastning vil være så meget bedre, som den påførte hastighedsreduktion vil være kraftigere.

30

Hvis man så betragter en dæmpningsplade med en ikke ubetydelig længde i forhold til dønningens længde og lidt neddykket i kanalen, og hvis borde rejser sig vinkelret indtil en positiv højde over den frie overflade på en sådan måde, at de undgår 35 ethvert overløb af dønningen over denne dæmpningsplade, i det mindste når den nævnte dønnings amplitude forbliver rimelig, kan det vand, der er fanget mellem dæmpningspladen og kanalens

DK 159398 B

6 bund, ikke foretage nogen vandret bevægelse, det vil sige, at de tilsvarende vandmolekylers hastighed kun kan være vandret.

En given dønning har en vis energi, der forplanter sig ved 5 hjælp af tryk, og når denne dønning støder imod vandmassen beliggende mellem dæmpningspladen og bunden, vil den give denne et overtryk. Dette overtryk, der påtrykkes vandmassens indløbsflade, vil meddele denne en acceleration og dermed en hastighed. Denne hastigheds størrelse vil afhænge af størrelsen 10 af den "bremsende" vandmasse og af den af den indfaldende dønning påførte energi (tryk ved indløbsfladen for den fangne vandmasse).

Følgelig ses, at for en given dønning, hvis energi er givet, 15 kan man altid finde en dæmpningspladestørrelse, der gør det muligt at fange en tilstrækkelig vandmasse til, at den til denne fangne vandmasse meddelte hastighed er tilstrækkelig lille, og at den indfaldende dønningsbølge følgelig praktisk taget kastes tilbage ved anlæggets indløb.

20

For et givet anlæg, det vil sige for en bredde af den fastholdte dæmpningsplade, vil den af dønningen tilførte energi (trykket, der udøves mod anlægges indløbsflade) i modsætning til ovenstående afhænge af denne indfaldende dønnings periode, 25 da dønninger med små perioder har mindre energi, medens dønninger med store perioder har mere energi. Man kan således forudse, at dønninger med små perioder tilbagekastes i betragtelig grad, medens dønninger med store perioder praktisk taget overføres.

30

Et sådan anlæg opfører sig følgelig som en dønningsdæmper, hvis ydelse forbedres, jo mindre de indfaldende dønningers periode er.

35 Denne fortolkning bekræftes ved den matematiske beregning på grundlag af en rendeformet 25 m lang plade neddykket til 4 meters dybde i en 44 m dybt vand, der optræder som en mur, der 7

DK 159398B

fuldstændigt tilbagekaster den indfaldende dønning for små perioder (indtil 5,5 sek.) og er en udmærket dønningsdæmper for større perioder helt op til 9 eller 10 sek. For en dønning med en periode på 7 sek., er transmissionskoefficienten stadig kun 5 0,23, det vil sige, at 95% af den indfaldende dønningsenergi kastes tilbage.

Nedenfor gives en detaljeret forklaring under henvisning til tegningen. På denne viser 10 f i g. 1 og 2 kurver for henholdsvis transmissionskoefficienten C-j- og dønningens faseforskydning som funktion af dens periode T (sek,), 15 fig. 3 en bølgebrydermodel, fig. 4 et koordinatsystem med markering af transmissionskoefficientværdier, 20 fig. 5 en kurve for transmissionskoefficientændringer som funktion af perioden, fig. 6 transmissionskoefficientændringer for en samling af to 32 m dæmpningsplader, 25 fig. 7, 8 og 9 tværsnit gennem tre bølgebrydere tilpasset til forskelige kraftige dønninger, og fig. 10 en dønningsbølge, der bevæger sig i retningen HI mod 30 en forhindring 30, hvor den reflekteres i den modsatte retning HR. Et vandmolekyle ved et punkt M er kendetegnet ved en bølgehøjde h(x,t) og en vandret hastighed U (x,t), hvor t er tiden.

35 Dette vises ved kurverne i fig. 1 og 2, der viser de teoretiske variationer for henholdsvis transmissionskoefficienten Cj og dønningens faseforskydning som funktion af dens periode T (sek.) med et anlæg som defineret ovenfor.

8

DK 159398B

Disse teoretiske betragtninger bekræftes ved praktiske forsøg.

Et sådan forsøgstudie er blevet gennemført på formindskede bølgebrydermodel ler, hvis tværsnit er vist i fig. 3, og som 5 har en bredde W, er nedsænket til en dybde I over en bund P, og som går op over den frie overflade med en positiv højde C. Blandt de talrige undersøgte modeller, kan følgende nævnes: - 16 m bred dæmpningsplade nedsænket til minus 2 m. Vanddybde 10 22 m. Undersøgte perioder: 2, 5, 6, 7, og 8 sek. To amplituder pr. periode. Målestok 1/20.

- 18 m bred dæmpningsplade nedsænket til minus 4 m. Vanddybde 44 m. Perioder på 6, 7, 8 ,9, 10, 12 og 18 sek. En eller to 15 amplituder pr. periode. Målestok 1/40.

- 25 m bred dæmpningsplade nedsænket til minus 4 m. Vanddybde 44 m. Perioder på 5,2, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 18 sek. En eller to amplituder pr. periode. Målestok 1/40.

20 - 25 m bred dæmpningsplade nedsænket til minus 5 m. Vanddybde 44 m. Perioder på 6, 7 8, 9 og 10 sek. En amplitude pr. periode. Transmissionskoefficienterne blev målt og i talrige tilfælde foretog man en Fourieranalyse for at skelne mellem 25 det, der gjaldt for den periode, der blev undersøgt og det der gjaldt for de forskellige harmoniske perioder.

Desuden blev der foretaget kraftmålinger på dæmpningspladen på 25 m.

30

Da formålet var at begrænse de vandrette kræfter så meget som muligt, fik den opstrøms afbøjningsplade en cirkulær form og man tilstræbte den lavest mulige affladningshøjde. Affladningshøjder på -> 1,50; + 2 og + 3 blev således målt, såvel med 35 hensyn til hydraulik som de registrerede kræfter.

Nedsænkningsdybden afhænger af amplituderne for dønningerne, der kan nå anlægget.

DK 159398B

Det nedstrøms placerede energispredningsbassin for denne de- flektor eller prelleindretning, blev sat i forbindelse med nedstrøms siden.

9 5 Den nedstrøms tærskel ved højden + 2, fik en tilstrækkelig bredde til, at den kan benyttes som spadsere- eller trafikvej. Den kan også være udformet som anlægskaj.

Hydraulisk set er de opnåede resultater yderligere klart bedre 10 end de der hidrører fra de klassiske teorier, hvilket bekræfter den afgørende betydning for forholdet L/W: dønningsbølgens længde med uendelig dybde i forhold til dæmpningspladens bredde.

15 Af de i fig. 4's koordinatsystem viste markeringer fremgår de forskellige transmissionskoefficientværdier som funktion af forholdet L/W, når vanddybderne, nedsænkningerne og krumningerne varieres, og samles i løbet af et stort antal forsøg.

20 Fra det ovenfor stående teoretiske afsnit ses, at amplituden for de vandrette svingninger af vandmassen under dæmpningspladen er en funktion af L/W. Ved værdier under en given periode, ændrer vandpartiklernes hastighed retning før forskydningen bliver af betydning således, at den kinetiske energi 25 ikke kan omdannes til potentiel energi.

Det er netop dette, som forsøgene har bevist. For en 25 m bred dæmpningsplade og perioder under 5,5 sek., er de vandrette forskydningsamplituder ubetydelige. For en dønning på 6 sek.

30 og med en amplitude på 3,70 m, er de vandrette svingninger kun ca. 0,60 m. De kommer op på ca. 2,40 m for dønninger på 8 sek. og en amplitude på 7 m.

Kurven i fig. 5 viser tranmissionskoefficientenændringerne som 35 funktion af perioden i den ovenfornnævnte form.

Man ser en udmærket overensstemmelse mellem den ved forsøg opnåede kurve og den i forvejen i fig. 1 viste teoretiske kurve

DK 159398 B

10 for perioder mellem 0 og 10 sek. Ud over 10 sek. giver den teoretiske kurve transmissionskoefficienter, der er lidt større end de forsøgsmæssigt opnået.

5 Dette fremkommer uden tvivl af, at man ved anvendelse af Newton's formel, der giver teoretiske værdier for transmissionskoefficienten, har set bort fra friktionskræfterne; disse er proportionelle med hastigheden og spiller en betydelig rolle for store perioder, for hvilke hastighederne under dæmp-10 ningspladen er betydelige.

Indtil 5,5 sek. (en periode der svarer til en værdi på 2 for L/W) forbliver vandmassen under dæmpningspladen praktisk taget ubevæglig. Den opfører sig som en fast lodret mur og døn-15 ningen tilbagekastes fuldstændigt, hvilket begrunder den til fremgangsmåden givne betegnelse "fast vandmur".

Fra 6 sek., hvilken periode svarer til en værdi på 2,2 for L/W, begynder vandmassen at svinge, men på et stort område 20 forbliver den transmitterede dønning meget mindre en den ind faldende dønning. Man bemærker en faseforskydning mellem den indfaldende dønnings og "vandmurens" bevægelser.

Derpå vokser tranmissionskoefficienten på en så og sige lineær 25 måde i det mindste indtil værdier for L/W af en størrelse på 5. Den er så meget mindre som dæmpningspladens nedsænkning er stor. De andre faktorer: dønningens krumning, relativ dybde

(vanddybde i forhold til bølgelængden for den indfaldende dønning) synes kun at spille sekundære roller. Krumningen vil 30 formindske transmissionskoefficienten indtil værdier for L/W

på ca. 5, og forøge denne ud over dette.

Transmissionskoefficienten kan yderligere nedsættes ved at forøge friktionerne og forbedre vandmurens homogenitet og 35 "hårdhed", hvilket kan foretages ved at anbringe en anden dæmpningsplade med samme bredde under den første. Kurven i fig. 6, viser variationer for transmissionskoefficienten for

DK 159398 B

11 en samling af to 32 m brede dæmpningsplader, hvoraf den ene er anbragt ved minus 6 m med en deflektor ved + 3 m og den anden ved minus 14 m.

5 For så vidt angår den relative dybde skal det bemærkes, at fremgangsmådens brugsområde omfatter de store dybder. Under forsøgene var forholdet dybde til dønningslængde kun undtagelsesvis under 1/4, således at dønningerne kun var svagt deformerede.

10

Som illustration for iværksættelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, gives nedenfor under henvisning til fig. 7, 8 og 9, tre tværsnit af bølgebrydere, hvoraf den første er tilpasset til små dønninger, der kun undtagelsesvis overskrider en 15 periode på 6 sek. og en amplitude på 3 m, den anden er tilpasset til større dønninger og den tredie til kraftige dønninger eller til mindre store dønninger i et tidevandsområde.

Den første (fig. 7) består af en enkel rektangulær sænkekasse, 20 hvis bund 2 er gennemgående, men hvis overflade på nær tværbjælkerne er fjernet på den del, der vender mod det åbne hav. Mellemvæggen 3 og forvæggen 4 er gennembrudt ved henvisningstallene 5 og 6. Konstruktionen kan være af metal eller beton, eventuelt med et tremmeværk af træ. Sænkekassens mål er anført 25 på figuren.

Sænkekassen kan hvile på pæle. En forankring ved strakte kabler er mulig.

30 Med en sådan sænkekasse vil transmissionskoefficienten være mindre end 0,10 for dønninger under eller lig med 4 sek., ca. 0,20 for dønninger på 5 sek. og når stadig 0,5 for dønninger på 6,3 sek.

35 Den anden udførelsesform (fig. 8) er godt egnet til dønninger, der kommer op på 7 sek. og som undtagelsesvis kan nå op på 10 sek. og en amplitude på 10 m. Den har en tværsnitprofil, der

DK 159398 B

12 kan sammenlignes med den, der var genstand for de ovenfor omtalte forsøg. Dens dimensioner er ligeledes angivet. Fortil har den en bulb 10.

5 Konstruktionen kan være af metal eller af beton.

Sænkekassen kan hvile på lodrette og skrå pæle, eller lodrette søjler med tilstrækkelig diameter, eller på piller.

10 Ydelsen kan forøges, udover 7 sek., og som funktion af de iagttagne dønninger og de ønskede resultater ved at forøge bredden eller nedsænkningen, eller ved at anbringe en anden dæmpningsplade af samme størrelse under sænkekassen.

15 Den tredie i fig. 9 viste udførelsesform, er i det væsentlige karakteriseret ved at have en indstillelig opstrøms tærskelhøjde.

Dette karakteristikum er især interessant i tilfælde af anlæg 20 anbragt i et tidevandsområde eller når man ønsker mere nøjagtigt at tilpasse højden af tærsklens opstrøms affladningsbord i forhold til den fremherskende dønning, især med henblik på at begrænse de vandrette kræfter eller ganske enkelt med henblik på bedst muligt at beskytte områdets æstetik.

25

Dette anlæg har desuden den fordel, at man efter ønske kan sænke tærsklens affladningsbord, og således standse en usædvanlig dønning uden at de vandrette kræfter fremkaldt i konstruktionen bliver uoverkommenlige.

30

Figuren viser, at reguleringen af den opstrøms tærskels affladningsbord især kan opnås ved en mobil fangplade 20, svarende til dem, som man ser på spærredæmninger eller dæmninger med sluseporte. Fangpladens regulering kan f.eks. opnås ved 35 hjælp af en hydraulisk donkraft 21 eller ved hjælp af trykluft. De forskellige stabi1itetsti11inger fastgøres ved hjælp af forskellige indsnit af en vandret tangstang på hvilken der indgriber en stoppearm 23.

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til at fremkalde en dæmpning af dønningsvirkninger for at beskytte maritime områder, havne, arbejder til havs eller kyst- eller off-shore-installationer, hvor man ud fra den indfaldende dønningsbølge skaber et bølgende naturfæ-30 nornen, der materialiserer sig ved en tilbagekastning af denne indfaldende dønningsbølge, således at dønningsbølgen, der overføres til nedstrømssiden, har en væsentligt reduceret am-plitude, 35 kendetegnet ved, at det nævnte fænomen skabes ved dannelsen af en "fast vandmur", det vil sige en fanget vand- -masse, der ikke kan foretage vandrette bevægelser og over 14 DK 159398B hvilken den indfaldende bølge normalt ikke kan forplante sig frit,· hvilken fast vandmur optræder som en inertiagtigt forhindring over for den indfaldende dønning, der i det mindste vil blive delvist tilbagekastet af vandmuren. 5

2. Anlæg til dæmpning af dønningen i et givet område, især med henblik på at beskytte dette, og til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter en plade (2), der er lidt nedsænket i den indfaldende 10 dønning, hvilken plade (2) fastholdes på stive understøtninger (7,8), og hvis opstrøms og nedstrøms borde (9, 4) forløber lodret indtil en positiv højde over den frie overflade således, at den indfaldende dønning ikke kan forplante sig frit over pladen.

3. Anlæg til dæmpning af dønningen og ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det opstrøms bord (9), der står vinkelret på den nedsænkende plade (2), er affladet til en side, der kan overskrides af middelstore og kraftige dønninger for 20 det pågældende område, og at det nedstrøms bord (4), der står vinkelret på den nedsænkende plade, er gennemhullet med åbninger (5) anbragt med regelmæssig afstand således, at når en middelstor eller kraftig' dønning strømmer over det opstrøms bord (9), mister den en betydelig del af sin energi ved at 25 falde ned på dæmpningsmadrassen, der består af det vand, der er fanget i rumfanget beliggende mellem den nedre plade (2) og de opstrøms og nedstrøms borde (9, 4), medens overhøjden af vandet, der momentant har blandet sig med dette rumfang, udtømmes gennem de nævnte åbninger, der er dannet i det ned- 30 strøms bord (4). 1 Anlæg til dæmpning af dønning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det opstrøms bord er blevet givet et omrids af form som en bulb (10) op til sin flade dimension på en 35 sådan måde, at stødene og de tilsvarende vandrette kræfter begrænses til værdier, der er mindre end de, der ville blive fremkaldt på et bord med en plan overflade vinkelret på den indfaldende bølges forplantningsplan. DK 159398 B 15

5. Anlæg ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at det opstrøms bord (9) består af en affladet fast part (10) med en lille positiv højde, og på hvilket der er monteret et mekanisk apparat (20-23), der kan udfolde en mobil fangskærm (20) 5 således, at højden af det opstrøms bord over vandets frie overflade kan reguleres til forskellige niveauer som funktion af en indfaldende dønningsamplitude eller som funktion af højden for vandets frie overflade som defineret ved tidevandet, og eventuelt formindskes, hvis de af den indfaldende 10 dønning på anlægget fremkaldte vandrette kræfter bliver for store.

6. Anlæg ifølge krav 2, 3, 4 og/eller 5, kendetegnet ved, at det nedstrøms bord (4) er gjort bredere således, at 15 det udgør en anlægskaj (13) til at modtage skibe i vand, der er stilnet af anlægget.

7. Anlæg ifølge krav 2, 3, 4, 5 og/eller 6, kendetegnet ved, at den lidt nedsænkede faste plade (2) kun er over- 20 bygget med et opstrøms bord (9), der kun stikker lidt op således, at kun dette opstrøms bord er synligt over havets frie overflade.

8. Anlæg ifølge krav 2, 3, 4, 5, 6 og/eller 7, kende- 25 tegnet ved, at den kun lidt nedsænkede plades (2) fast holdelse opnås ved hjælp af en fundering af pladen på pæle eller piller (7, 8) eller ved fastgørelse ved hjælp af strakte kabler (13), efter at pladen har fået en positiv flydningsevne. 30

9. Anlæg ifølge krav 2, 3, 4, 5, 6, 7 og/eller 8, kendetegnet ved, at pladens bredde (W) er tæt ved halvdelen af den mindste bølgelængde (L) for den indfaldende dønning, der skal dæmpes. 35

10. Anlæg ifølge krav 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og/eller 9, k e n -detegnet ved, at det omfatter en anden plade (11) anbragt i en afstand under den første (2).