DK159916B - Pneumatisk daek med stoejreducerende slidbanemoensterog fremgangsmaade ved tilvejebringelse af et saadantmoenster - Google Patents

Description

DK 159916 B

Opfindelsen angår et pneumatisk dæk med støjsvag slidbane, samt en fremgangsmåde til tilvejebringelse af slidbanemønsteret på et sådant dæk.

Når et pneumatisk dæk kører på et underlag, ud-5 fører slidbanens belastningsbærende elementer diverse bevægelser, der fremkalder en hørbar lyd, som generelt omdannes til en for køretøjets fører ubehagelig dækstøj. Det er også kendt, at slidbanen med henblik på at sikre dækkets vejgreb på vådt underlag og undgå aqua-10 planing hensigtsmæssigt udformes med mange riller, der i hovedsagen strækker sig i tværgående eller radial retning. Herved sikres en effektiv fjernelse af vand fra undersiden af slidbanen, men dette sker på bekostning af en nok så kraftig dækstøj under kørslen.

15 Der er foretaget talrige forsøg på at nedsætte dækstøjen under kørslen. Inden for dækindustrien har man i længere tid og i stort omfang gjort brug af den teknik, der går ud på at modulere dækstøjen ved en variation af periodelængden af mønsteret langs omkredsen 20 af dækket. Denne teknik kendes under betegnelsen "varierende deling". Denne teknik anvendes også således, at mønsterperioden varierer enten i henhold til en statistisk eller sinusagtig fordeling over dækkets omkreds eller i henhold til forudbestemte algebraiske eller 25 trigonometriske relationer for at reducere amplituden ved visse af det kørende dæk afgivne, kritiske frekvenser eller for at sprede dem over et bredere frekvensbånd. Denne teknik findes beskrevet i publikationen SAE nr. 690520 under titlen "Quieting Noise Mathematically 30 - its Application to Snow Tires" og i Fransk patent skrift nr. 2.416.803 og US patentskrifterne og US patentskrifterne nr. 2.006.197, 3.926.238 og 3.989.780.

Opfindelsen tager sigte på at nedsætte dækstøjen fra et kørende dæk ved anvendelse af en metode, der mu-35 liggør en optimal fordeling af den fra det kørende dæk hidrørende akustiske energi over et bredt frekvensområ-

DK 159916 B

2 de og med så ensartet fordeling som muligt, idet der er lavere energi ved de enkelte frekvenser.

Af hensyn til den praktiske fremstilling af en støbeform er det hensigtsmæssigt at anvende et helt an-5 tal mønsterperioder på slidbanen langs dækkets omkreds.

Ved udtrykket mønsterperiode skal forstås ethvet afsnit af slidbanen, der i omkredsretningen indbefatter et belastningsbærende element og en i hovedsagen tværgående rille ved dette element. Det er dog ikke nødvendigt, at 1 o de omkredsmæssige grænser af dette afsnit af slidbanen går gennem de omkredsmæssige grænser af to hosliggende, belastningsbærende elementer. For så vidt afsnittet strækker sig over en afstand svarende til summen af længden af et belastningsbærende element og bredden af 15 en i hovedsagen tværgående rille - begge målt i omkredsretningen - kan grænserne for mønsterperioden passere gennem vilkårlige punkter af to hosliggende, belastningsbærende elementer. Ved udtrykket i hovedsagen tværgående rille skal forstås enhver rille, hvis akse- 20 retning i gennemsnit danner en vinkel på mellem 25 og 0 90 med dækkets omkredsretning. Hvis man betragter et dæks slidbane, der omfatter et totalt antal N af gentagne mønsterperioder, der fordeler sig i m indbyrdes forskellige mønsterperiodelængder α i en voksende række 25 αι < a2 ···< ctj^ ...<ap med respektive antal N^, N2, N^,

Np, kan man i overensstemelse med opfindelsen anse, at mønsterperioderne kan fordele sig i to kategorier: dels hovedmønsterperioderne, dels de komplementære mønsterperioder. De komplementære mønsterperioder er de 30 mønsterperioder, hvis totale antal N*^ af mønsterperiodelængder af samme størrelse opfylder følgende dobbelte betingelse (A): 35 2 N · Χ2χ N* ^3 og 2-1 ΓΓ 1 1 η(λ i + + 1)

DK 159916 B

3 hvor: - N er det totale antal mønsterperioder langs omkredsen af dækket, - n er et helt tal, der angiver antallet af delingsfor- 5 skellige hovedmønsterperioder, dvs. antallet af gentagne, delingsforskellige mønsterperioder, hvis totale antal for hver mønsterperiode af rang i er større end 3, og det angiver også den hovedmønsterpe-riode, der har den maksimale deling, 10 - λ-L repræsenterer delingsforholdet mellem den mønsterperiode, der har den mindste deling, og den mønsterperiode, der har den største deling, og hvis antal Ni °9 Nn f°r hver types vedkommende er større end 3.

15 Hovedmønsterperioderne er alle de andre respek tive mønsterperioder, der ikke opfylder den dobbelte betingelse (A). Disse n hovedmønsterperioder ordnes i række med voksende størrelse: < a2 < . ..a^ < an, idet Nj, N2 —Nj_ .. .Nn er de respektive antal af ho-20 vedmønsterperioder, der har samme deling. Ligeledes ordnes de komplementære mønsterperioder i række med voksende størrelse: a*-j_ < a*2 < —< a*j < a*m, idet N*2, ... N*j, N*m er de respektive antal af komplementære mønsterperioder, der har samme deling, mens 25 m angiver antallet af indbyrdes delingsforskellige, komplementære mønsterperioder.

Opfindelsen angår et pneumatisk dæk, hvis slidbane er udformet med et antal belastningsbærende elementer, der over dækkets omkreds er fordelt i et antal 30 n repetitive mønsterperioder med varierende deling, hvor antallet af hver af de på slidbanen tilstedeværende delingsforskellige mønsterperioder opfylder relationen (C):

DK 159916 B

4 i=n Σ Niai = 2πΗ i=1 hvor 5 - n er et helt tal lig med eller større end 3, for trinsvis på mellem 4 og 7, der angiver antallet af delingsforskellige hovedmønsterperioder på slidbanen og betegner den hovedmønsterperiode, der har den største deling, 10 - i repræsenterer en vilkårlig hovedmønsterperiode af anden rang i end den hovedmønsterperiode, der har den største deling, - a^ repræsenterer længden af hovedmønsterperioden af rang i blandt de delingsforskellige hovedmønsterpe- 15 rioder, og - repræsenterer, for hver af de hovedmønsterperioder af rang i, der har deling mindre end hos hovedmønsterperioden med største deling, det totale antal af hovedmønsterperioder af rang i, 20 Et dæk af denne art kendes fra US patentskrift 4.178.199.

Ifølge opfindelsen er dækket ejendommeligt ved: - at antallet af hver af de på slidbanen tilstedeværende delingsforskellige hovedmønsterperioder opfylder 25 det samlede sæt af n-1 generelle relationer (B): 1 ^ % < 1 (Xi)1'5 Ϊζ (Xi)3 30 hvor - repræsenterer delingsforholdet mellem længden af hver hovedmønsterperiode af rang i og længden af den hovedmønsterperiode, der har den største deling, - Nn repræsenterer det totale antal hovedmønsterperio- 35 der, der har den største deling, og ved at den første relation (C), når der forefindes

DK 159916 B

5 komplementære mønsterperioder, udtrykkes ved: i=n j =m Σ N^a.^ + Σ N*j a*j = 2πϊΙ±ε, 5 i=l j=l idet ε kan være lig med 0, og hvor - m er antallet af delingsforskellige, komplementære 10 mønsterperioder på slidbanen, idet m kan være lig med 0 eller et helt tal og betegner den komplementære mønsterperiode, der har den største deling, - j repræsenterer en vilkårlig komplementær mønsterperiode af rang j, 15 - ε repræsenterer tolerancen i fremstilling af mønsterperioderne på slidbanen, - a*j repræsenterer længden af den komplementære mønsterperiode af rang j blandt de delingsforskellige komplementære mønsterperioder, og 20 - N*j repræsenterer det totale antal af komplementære mønsterperioder af rang j.

I henhold til en hensigtsmæssig udførelsesform for opfindelsen, hvor antallet n af hovedmønsterperi-oder er lig med eller større end 4, opfylder antallet 25 af hver af hovedmønsterperioder med indbyrdes forskellig deling kun n-2 af ligningen (B)'s n-1 relationer, også når der ikke er komplementære mønsterperioder til stede.

Opfindelsen angår også en fremgangsmåde, der gør 30 det muligt at fordele dækstøjen fra et kørende dæk mest ensartet muligt over et bredt frekvensbånd med lavere energi ved hver enkelt frekvens.

I den kendte teknik blev det antaget, at det af hvert mønsterperiodeafsnit afgivne signal var uafhæn-35 gigt af mønsterperiodedelingen, og at dette signal var i form af en enkeltimpuls, idet delingsforskellene kun

DK 159916 B

6 gjorde sig gældende for så vidt angår mulighederne for relativ forskydning mellem mønsterperioderne.

I modsætning til denne tidligere antagelse har forsøgene bevist, at det målte signal, der knytter sig 5 til en mønsterperiode, har meget kompliceret form med mange harmoniske, hvis amplitude varierer med mønster-periodelængden. Med andre ord har man konstateret, at det for en optimal fordeling af støjen fra et kørende dæk over et bredt frekvensområde med så ensartet forde-10 ling som muligt og med lavere energi ved hver enkelt frekvens er nødvendigt at anvende et desto større antal delingsforskellige mønsterperioder af rang i, som delingsforholdet mellem delingen for hovedmønsterperi-oden af rang i og delingen for den hovedmønsterperiode, 15 der har maksimal deling, er mindre, og samtidigt at sørge for, at der er flere hovedmønsterperioder med lille deling end hovedmønsterperioder med stor deling.

Hvis man således har en slidbane, der kun har hovedmønsterperioder, og hvis der er n repetitive ho-20 vedmønstereperioder, og hvis længderne a^_ opfylder betingelsen ai < a2 < ··· < an' opnår man betingelsen λΐ < λ2 < ... < λη· I så fald vælges længden a^ af hver repetitiv hovedmønsterperiode af rang i i henhold til formlen (D): 25 _1_ < ai - _1_ 1 - 1 -Al (i-1,1) al 1- L-- .Al (i-0,9) n - i n - i hvor i er et helt tal mellem 2 og n-1, således at 30 grundfrekvenserne for hver af de n hovedmønsterperioder fordeler sig over frekvensbåndet mellem de frekvenser, der svarer til henholdsvis hovedmønsterperiode af mindste længde og hovedmønsterperiode af største længde.

35 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen indbefatter følgende trin: - Man fastsætter længden a·^ dvs. delingen for den

DK 159916B

7 mindste hovedmønsterperiode A·^ man ønsker at anvende, under hensyntagen til den grundform, man har valgt for de belastningsbærende elementer på slidbanen og under hensyntagen til den omstændighed, at man 5 ikke kan gå under visse af sagkyndige kendte grænser.

- Man fastsætter længden an af den største hovedmønsterperiode An, der kan anvendes, grundformen for de belastningsbærende elementer taget i betragtning.

- På basis heraf får man det maksimale delingsforhold 10 a al

Xj = r- . Dette forhold ligger sædvanligvis mellem 0,5 n og 1, endog 0,5 og 0,8. I overensstemmelse med opfindelse vil man fortrinsvis vælge et delingsforhold på 15 mellem 0,60 og 0,75.

- Man fastsætter antallet n af delingsforskellige ho-vedmønsterperioder afhængigt af nævnte delingsforhold λ-L. I henhold til en foretrukken udførelses form an-anvender man: 20 n = 4 mønsterperioder, når 0,70 < Xj^ ύ 0,75 n = 5 " , " 0,65 < Χχ ύ 0,70 n = 6 " , " 0,60 < λχ < 0,65 25 - Man fastsætter delingen for hver hovedmønsterperiode af rang i, hvor 1 < i < n, således at _1_ ^ _a^_ ^ _1_ i - 1 ~ λι (i-i,i) ai i- λ (i -o,9) 30 η - 1 η - 1 og fortrinsvis

DK 159916 B

8 ai = _^_ i - ijlJ, (1-λ^ η - l 5 - Når antallet n af hovedmønsterperioder, der alle skal have forskellig deling, og når deres respektive deling er fastsat, fastsætter man det totale antal af hver af hovedmønsterperioderne, der har rang i, således at det opfylder følgende ligninger: 10 (C) Νχ . (λχ)β = N2 . (λ2)Ρ = N3 . (Xg)·3 = .. = Nn og

Nl . aj + N2 . a2 + N3 . a3+ + Nn . an = 2πΕ±ε 15 hvor N, λ, R og ε er de allerede tidligere angivne parametre.

- β er en eksponent, der afhænger af den måde, hvorpå det akustiske signal varierer fra en hovedmønsterpe-riode til en anden, når man går fra den mindste pe- 20 riode til den største, hvilken eksponent ligger på mellem 1,5 og 3, - a^ repræsenterer de respektive længder eller delinger for hovedmønsterperioderne af rang i, og an er længden af hovedmønsterperioden af maksimal deling.

25 Fra disse n ligninger udledes: «s 2 ir r ± ε N. ,

Nn = —gn-— °9 Γ * a W n (λ,)β 30 1=1 (λ1»8

Der opnås brøker, og i så fald vælger man det hele tal, der ligger tættest ved brøkværdien, eftersom dækket jo har endelig omkreds og skal have et helt an- 35 tal repetitive mønsterperioder. Sagkyndige kan også bruge den ovenfor beskrevne metode ved tilføjelse af et

DK 159916 B

9 mindre antal komplementære mønsterperioder for over dækkets omkreds at "lukke" slidbanen med et helt antal mønsterperioder.

Man anvender derefter en passende programmeret 5 datamat for at vælge den fordeling af det samlede antal hovedmønsterperioder eller det samlede antal af hoved-mønsterperioder og komplementære mønsterperioder over omkredsen af dækkets slidbane, der giver den bedste spredning af signalet over frekvensbåndet med lavere 10 energi ved de enkelte frekvenser.

Det er klart, at opfindelsen også er gyldig, når hovedmønsterperioden vedrører hele bredden af slidbanen, eller kun en del heraf, navnlig en halvdel af slidbanebredden. Ligeledes gælder opfindelsen også, når 15 slidbanen har belastningsbærende elementer i meget indviklede former, der er forskellige fra hinanden ved kanterne og ved midten af slidbanen og/eller når mønsterperioderne mere eller mindre er forskud fra hinanden i omkredsretningen.

20 Opfindelsen forklares nærmere ved hjælp af ek semplerne 1-3 under henvisning til figur 1-5.

Pig. 1 viser en del af en slidbane, der er udformet i overensstemmelse med opfindelsen. Denne slidbane har en række hovedmønsterperioder 10, der i rela-25 tion til den ene sidekant henholdsvis den anden sidekant af slidbanen er forskud fra hinanden, og som omfatter et belastningsbærende 11 eller to belastningsbærende elementer 11 og 12, der strækker sig mellem midterlinierne 13 gennem i hovedsagen tværgående, 30 hosliggende riller 14 mellem to belastningsbærende elementer.

Pig. 2 viser en del af en anden slidbane, der er udformet i overensstemmelse med opfindelsen. Denne slidbane har en række hovedmønsterperioder 10 med be-35 lastningsbærende elementer 15 og 17, som i hovedsagen tværgående riller 16 adskiller fra hinanden. Som det

DK 159916 B

10 fremgår af fig. 2, kan mønsterperioderne være lidt forskellige, men til bestemmelse af vil de blive betragtet som identiske, såfremt de har samme bredde.

Fig. 3 viser frekvenskarakteristikken for et dæk 5 med delingsvariation i overensstemmelse med kendt teknik, medens fig. 4 og 5 viser frekvenskarakteristikken for dæk i overensstemmelse med opfindelsen. På fig. 3-5 angiver abcisseaksen harmoniske sat i relation til hjulomdrejning, medens ordinataksen angiver den relati-10 ve amplitude i procent. I samtlige eksempler har man anvendt et radialt dæk af størrelsen 145 SR 13 med omkredslængde på 177,24 cm og med identiske belastningsbærende elementer.

Eksempel 1 15 Dette eksempel gælder for et radialt dæk, hvor de belastningsbærende elementer på slidbanen er delt op i tre delingsforskellige hovedmønsterperioder A2,

Ag således, at delingen a2 for perioden A2 er 20 a2 = al + a3' 2 hvor a-L er delingen for den korteste mønsterperiode A-l og a3 delingen for den længste mønsterperiode Ag.

25 Det totale antal hovedmønsterperioder af rang 1, 2 og 3 er lig med NA1 = NA2 = NA3 = 20, og delingsforholdet λ er på 0,65.

Rækken af hovedmønsterperioder er følgende: A1A2A3A1A1A1A1A1A1A1A1A1A1A1A1A3A2A1A2A1A1A1A3A2A2A2A2 3 0 ^AgA^^A^A-^A^A^AgAgAgAgA-^AgAgAgAgAgAgAgAg A3A3A3A2A1A3

Delingen for de tre hovedmønsterperioder er henholdsvis 23,27 mm, 29,54 mm og 35,81 mm.

Figur 3 viser, at der er en ret god fordeling 35 omkring spektruminierne ia3 og ia2, men kun lidt energi omkring linien iaj_.

DK 159916B

11

Man kan fremstille skematisk et spektrums spredning ved for linierne mellem de til hovedmønsterperio-derne af rang 1 og n svarende yderste spektrumlinier at σ kalkulere forholdet «. , hvor m repræsenterer middel- m værdien af energi, og o repræsenterer standardafvigelsen.

£

Af fig. 3 fremgår det, at - = 0,69, og at den maksimale spektrumlinies amplitude er på 5,3% af spektrets totale energi.

Eksempel 2

Dette eksempel gælder for et radialt dæk, hvor de belastningsbærende elementer på slidbanen i overensstemmelse med opfindelsen er fordelt i tre hovedmøns-terperioder A-j_, a2 og A3 med indbyrdes forskellig deling således, at a1 < a2 < a3, og at delingen a2 for a, + a, mønsterperioden A2 er a2 = * J t og hvor delings- 2 forholdet λ er på 0,65, og det totale antal af hver hovedmønsterperiode af rang 1, 2 og 3 opfylder ligningen NA^ . λ2Α2 = na2 ' λ2Α2 = Nc, dvs. at Naj = 32, NA2 = 19 og NA3 = 13. Rækken af hovedmønsterperioder er følgende: A^ A^ A^ A^A^Aj^ A^A^A·^ A·^ A·^ A^Å^ A^A^A^ A·^ A^ A-^A^ A2A^A*^A2 A1A1A1A1A3A1A1A1A2A2A2A2A2A2A1A2A2A2A2A2A1A3A2A2A2A2A2 A3A3A2AiA3A3A3A3A3A3A3A3A3.

Delingerne for de tre hovedmønsterperioder er de samme som i Eksempel i.

Figur 4 viser, at man med denne udførelsesform ifølge opfindelsen får en bedre spredning af energien, dvs. mere energi omkring spektruminien iaj_. Man konstaterer dog stadigvæk underskud af energi mellem linierne

DK 159916 B

12 σ ia2 og ia3. Man konstaterer, at = 0,60, og at den maksimale spektrumlinies energi andrager 5,2% af spektrets totale energi.

5 Eksempel 3

Dette eksempel gælder for et radialt dæk, hvor de belastningsbærende elementer i overensstemmelse med en foretrukken udførelsesform for opfindelsen er fordelt i fem hovedmønsterperioder Ax, A2, A3, A4, A5 med 10 indbyrdes forskellig deling således, at delingsforholdet λ er på 0,65, og at det totale antal af hver hoved-mønsterperiode opfylder ligningen: χ2Αΐ · NA1 = λ2Α2 * NA2 = λ2Α3 * NA3 = λ2Α4 * NA4 = NA51 dvs. at ΝΑχ = 20, NA2 = 16, MA3 = 12, NA4 = 9 og NA5=7.

15 Rækken af hovedmønsterperioder er følgende: A2A2A2A2A2A1A2A2A2A2A2A2A3A3A3A3A3A1A3A3A3A3A3A3A4A4A4 A4A4A4A4A4A4A5A5A5A5A5A5A5 ·

Delingerne for de fem hovedmønsterperioder er 20 på: 23,27 mm, 26,145 mm, 29,83 mm, 31,55 mm og 35,81 mm.

Pig. 5 viser, at man med denne foretrukne udførelsesform for opfindelsen opnår en bedre spredning af energien mellem spektrumlinierne ia5 og ia^. Man kon-25 staterer, at ^ = 0,46, og at den maksimale spektrumli-m nies energi andrager 4,8% af spektrets totale energi.

Af det foregående fremgår det, at fremgangsmåden ifølge 30 opfindelsen gør det muligt fra et forhold ” = 0,69 at 31 nå frem til et forhold - = 0,46, dvs. at opnå en klar ilt 35 forbedring af spredningen af dækstøjenergien.

Claims (9)

1. Nj. i 1 (Xl)1'5 Nn (X^3 hvor 5. repræsenterer delingsforholdet mellem længden af hver hovedmønsterperiode af rang i og længden af den hovedmønsterperiode, der har den største deling, - Nn repreæsenterer det totale antal hovedmønsterperio-der, der har den største deling, og ved at den første 10 relation (C), når der forefindes komplementære mønsterperioder, udtrykkes ved: i = n j = m

1. Pneumatisk dæk, hvis slidbane er udformet med et antal belastningsbærende elementer, der over dækkets omkreds er fordelt i et antal n repetitive mønsterperioder med varierende deling, hvor antallet af hver af 5 de på slidbanen tilstedeværende delingsforskellige mønsterperioder opfylder relationen (C): i=n Σ Niai = 2πΕ 10 i=l hvor - R er radius af dækket målt til slidbanens yderside, - n er et helt tal lig med eller større end 3, for-15 trinsvis på mellem 4 og 7, der angiver antallet af delingsforskellige hovedmønsterperioder på slidbanen og betegner den hovedmønsterperiode, der har den største deling, - i repræsenterer en vilkårlig hovedmønsterperiode af 20 anden rang i end den hovedmønsterperiode, der har den største deling, - repræsenterer længden af hovedmønsterperioden af rang i blandt de delingsforskellige hovedmønsterperioder , og 25. repræsenterer, for hver af de hovedmønsterperioder af rang i, der har deling mindre end hos hovedmønsterperioden med største deling, det totale antal af hovedmønsterperioder af rang i, kendetegnet ved, at antallet af hver af de på slidbanen tilstedevæ-30 rende delingsforskellige hovedmønsterperioder opfylder det samlede sæt af n-1 relationer (B): DK 159916B

2. Dæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at n er lig med 4, 5 eller 6.

2 Niai + Σ N*-j a*-j = 2πΗ+ε, 15 i = 1 j = 1 idet ε kan være lig med 0, og hvor - m er antallet af delingsforskellige, komplementære 20 mønsterperioder på slidbanen, idet m kan være lig med 0 eller et helt tal og betegner den komplementære mønsterperiode, der har den største deling, - j repræsenterer en vilkårlig komplementær mønsterperiode af rang j, 25 - ε repræsenterer tolerancen i fremstilling af mønster perioderne på slidbanen, - a*j repræsenterer længden af den komplementære mønsterperiode af rang j blandt de delingsforskellige komplementære mønsterperioder, og 3 0 - repræsenterer det totale antal af komplementære mønsterperioder af rang j.

3. Dæk ifølge krav 1, kendetegnet 35 ved, at ligger mellem 0,5 og 0,8.

4. Dæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at antallet af hver af de delingsforskellige ho- DK 1599 i 6 B vedmønsterperioder opfylder n-2 relationer af sættet af n-1 relationer (B), hvor n er et heltal lig med eller større end 5.

5. Dæk ifølge ethvert af kravene 1-4, k e n -5 detegnet ved, at n = 4, når 0,70 < λχ < 0,75 n = 5, når 0,65 < λ^ i 0,70 n = 6, når 0,60 < ύ 0,65 10

6. Dæk ifølge ethvert af kravene 1-5, ken detegnet ved, at delingen i hver af hovedmøn-sterperioderne af rang i opfylder relationen: _1_ < a-j^ < -1- 15 1 - -1 ~-λ1 (i-1,1) an 1- 1 ~-λ1 (i -0,9) n-1 n-1

7. Dæk ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at delingen i hver af hovedmøn- 20 sterperioderne af rang i opfylder relationen: _ · 1 - (ΐ-λχ) n-1 25

8. Dæk ifølge ethvert af kravene 1-7, kendetegnet ved, at det har en radial dækkasse.

9. Fremgangsmåde ved tilvejebringelse af mønsteret på en slidbane til et pneumatisk dæks ifølge et- 30 hvert af kravene 1-8, kendetegnet ved, - at der foretages valg af længden a-j_ af den korteste hovedmønsterperiode i·^ på slidbanen, - at der foretages valg af længden an af den længste hovedmønsterperiode n, 35 a, - at det maksimale delingsforhold λι = —i etableres, an 4 4 DK 159916 B - at der i afhængighed af det etablerede delingsforhold λ1 fastsættes antallet n af repetitive delingsforskellige hovedmønsterperioder, - at der fastsættes delingen i hver af de repetitive 5 hovedmønsterperioder af rang i som er en anden end dem, der har henholdsvis den største og den mindste deling, - at der fastsættes det totale antal af repetitive hovedmønsterperioder for hver af hovedmønsterperio- 10 derne af rang i mellem i = 1 og i = n i henhold til følgende ligninger: Νχ . (λ)Ρ = N2 . (λ2)Ρ =..... = Nn og 15 ^ . a-j^ + N2 . a2 + ......... + Nn * an = 2πΚ±ε hvor N, λ, ε og a har samme betydning som i krav 1 for hovedmønsterperioderne af rang i = 1, 2, n, og hvor β er en eksponent, der afhænger af den måde, 20 hvorpå det akustiske signal varierer fra den ene ho-vedmønsterperiode til den anden, når der skiftes fra den korteste hovedmønsterperiode til den længste, og som ligger mellem 1,5 og 3, idet der vælges de heltal, der ligger tættest ved de opnåede brøkværdier. 25. og at der anvendes en programmeret datamat til udvæl gelse af den fordeling af samtlige repetitive hovedmønsterperioder over slidbanen, der giver en optimal spredning af signalet over et bredt bånd af frekvenser med lavere energi.