DK160192B - Fremgangsmaade til fjernelse af forureninger fra en oploesningsmiddeldampholdig gasstroem og anlaeg til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

1 DK 160192 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fjernelse af forureninger fra en opløsningsmid-deldampholdig gasstrøm og anlæg til brug ved udøvelse af fremgangsmåden.

5 På grund af pålæg fra lovgivningens side og/eller af økonomiske grunde må der ved produktions- og arbejdsprocesser tilbagevindes frigjorte opløsningsmidler bortset fra vand. Sådanne produktions- og arbejdsprocesser omfatter kemiske reaktioner, f.eks. polyme-10 risationsreaktioner, fældningsreaktioner, termiske de- komponeringsreaktioner og lignende; til arbejdsprocesserne hører f.eks. overtrækning, imprægnering eller påsprøjtning af vilkårlige genstande med opløsninger.

Når opløsningsmidlet fjernes ved fordampning i en varm 15 bærergasstrøm, kan også de ikke flygtige eller tungt flygtige opløsningsmiddelbestanddele følge med gasstrømmen som forureninger. Denne fare forekommer især ved sprøjtetørring af opløsninger eller ved påsprøjtning af genstande med overtræks- og imprægneringsopløsninger, 20 f.eks. i malerteknikken. Forureningerne kan være faste eller flydende, især højtkogende stoffer, f.eks. polymere malings- og lakpartikler, fra polymerisater stammende restmonomere, katalysatorsubstanser, pigmenter, støvpartikler, produkter fra termiske dekomponeringer, 25 såsom tjære- og harpiksagtige produkter eller pyropro- dukter samt aggressive eller korroderende stoffer.

For at disse stoffer ikke skal slippe ind i kondensations- eller adsorptionsdelen i et opløsningsmiddel-genvindingsanlæg og der føre til forureninger eller forure-30 ne det genvundne opløsningsmiddel eller den genvundne opløsningsmiddelblanding, må den gasstrøm, der indeholder opløsningsmiddeldampene samt forureningerne, renses forud. Ved udtrykket opløsningsmiddel skal der her og overalt i beskrivelsen forstås et enkelt opløsningsmiddel 35 såvel som en opløsningsmiddelblanding af flere indivi duelle opløsningsmidler.

2 DK 160192 B

Til fjernelse af forureninger i form af faste eller flydende svævepartikler kendes mekaniske anlæg, såsom cykloner eller filtre, til hvis drift der med henblik på rensningsvirkningen dog må anvendes relativ megen energi.

5 Tilsvarende gælder for elektrofiltre.

Det er endvidere kendt, at meget fint støv, der på grund af sin ringe partikeldiameter ikke kan fanges i en centrifugaludskiller, kan udskilles, såfremt man sprøjter vand i centrifugaludskilleren (jfr. f.eks. Ullmanns Enzyklopådie 10 der Technischen Chemie, bind 1 (1951) side 374). Ved en sådan vask bindes de fineste støvpartikler til vaskevæsken, som fjernes fra luftstrømmen ved hjælp af dråbefangere.

Udskillelsen af svævepartikler ved vask med vand har dog ved en gasstrøm indeholdende opløsningsmiddeldampe den 15 ulempe, at vandet absorberer dampene fra de med vand bland bare opløsningsmidler, hvorved opløsningsmidlerne går tabt eller kun kan genvindes med stor udgift til følge, da de i almindelighed kun er indeholdt i vaskevandet i en ringe koncentration. Endvidere er det således ved opløsningsmid-20 delblandinger, at de hydrofobe opløsningsmiddelkomponen ter ikke udvaskes af dampblandingen, medens der samtidig går en del af vaskevandet over i dampfasen. Ved den efterfølgende kondensation opnår man en tofaseblanding, hvis hydrofobe komponenter hyppigt er emulgeret i den vandige 25 fase, således at faseadskillelsen besværliggøres. På grund af udvaskningen af de hydrofile opløsningsmiddelkomponenter svarer sammensætningen af de hydrofobe opløsningsmid-delkomponenter ikke længere til den oprindelige sammensætning, således at opløsningsmidlet ikke længere kan til-30 bageføres i processen uden videre, men må beriges med en frisk hydrofil opløsningsmiddelkomponent.

Endelig drejer det sig for de udvaskede svævepartiklers vedkommende i mange tilfælde om stoffer, som det kan

DK 160192 B

3 betale sig at genvinde, f.eks. lak- eller harpikspartikler. Når disse partikler foreligger i en vandig suspension, er en oparbejdning yderst vanskelig.

Fra DE-patentskrift nr. 25 11 181 kendes en fremgangs-5 måde til rensning af spildgasser, der er forurenet med organiske forureninger. De organiske forureninger udvaskes ved hjælp af en i den flydende fase tilført højt-kogende organisk olie. Disse olier er i regelen ikke bestanddele i processen og må yderligere indføres i 10 processen. Såfremt disse olier indgår i processen i enkelte tilfælde, så må de fjernes på samme måde som forureninger, dvs. de anvendes ikke blot til fjernelse af andre forureninger.

Det tilsigtes med den foreliggende opfindelse at undgå 15 de ved den kendte vaske fremgangsmåde medfølgende ulemper og at tilvejebringe en fremgangsmåde samt et anlæg til fjernelse af forureninger fra en opløsningsmiddeldamp-holdig gasstrøm, ved hvilken på den ene side forureningerne fjernes effektivt, og på den anden side opnås fra 20 gasstrømmen et opløsningsmiddel eller en opløsningsmid delblanding, der så vidt muligt er genanvendelig uden særlig udgift.

Dette opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 an-25 givne.

Fortrinsvis vasker man gasstrømmen med en opløsnings-middelkondensatfraktion, som har den største affinitet til de forureninger, der skal fjernes. Herved forbedres ikke blot udvaskningseffekten, men forureningerne opnås 30 også på en form, på hvilken de uden særlig oparbejdning kan tilbageføres i processen igen, når det drejer sig om værdifulde stoffer. F.eks. har harpikspartikler en stor affinitet til hydrofobe opløsningsmidler, hvorved der ved

DK 160192B

4 udvask opnås en umiddelbart genanvendelig harpiksopløsning. Alment foretrækkes det at udvaske polære stoffer med polære opløsningsmidler og ikke-polære stoffer med ikke-polære opløsningsmidler.

5 Ued hjælp af opløsningsmidlerne udfældes fra gasstrøm men faste og flydende svævepartikler samt komponenter, hvis størkningspunkt ligger over temperaturen af det til vasken anvendte opløsningsmiddel.

Fortrinsvis udfører man vasken ved en temperatur, ved 10 hvilken der indstiller sig en ligevægt mellem de ved vasken kondenserende og fordampende andele af opløsningsmidlet. Dette fører til, at mængden af det i vaskeprocessen sig befindende opløsningsmiddel i denne ligevægt hverken formindskes eller forøges. Gasstrømmen in-15 deholder efter vasken det tilbagevundne opløsningsmiddel i større renhed eller i ønsket blandingsforhold, således at det tilbagevundne produkt kan anvendes i processen igen uden særlig oparbejdning.

Man kan også sætte hjælpestoffer til det opløsningsmid-20 del, der anvendes til vasken, hvilke hjælpestoffer bin der de forureninger, der skal fjernes fra gasstrømmen, kemisk og/eller fysisk. Herved drejer det sig i første række om forstyrrende forureninger, f.eks. om korroderende dekomponeringsprodukter. Således kan syrer f.eks.

25 fjernes derved, at man sætter alkaliske stoffer til op løsningsmidlet . Også det omvendte er tænkeligt, dvs. at man til fjernelse af alkaliske forureninger sætter syrer til opløsningsmidlet. Hjælpestoffer, som binder de forureninger, der skal fjernes, fysisk, er f.eks. adsorp-30 tionsmidler, der kan sættes til opløsningsmidlet til fjernelse af forstyrrende lugtstoffer. Hjælpestofferne kan også tjene til at forstærke den fysiske affinitet for opløsningsmidlet for på denne måde at befordre den fuld-

DK 160192 B

5 stændige udskillelse af forureningerne.

Sådanne hjælpestoffer er f.eks. hjælpeopløsningsmidler, som har en højere affinitet til de forureninger, der skal fjernes, end det egentlige vaskeopløsnings-5 middel. Hertil tæller f.eks. ikke-polære opløsnings midler, der kan tilsættes til bedre fjernelse af tjære-partikler fra en blanding af polære vaskeopløsningsmidler .

Man kan tilbageføre det til vask anvendte opløsnings-10 middel enten sammen med de udskilte forureninger eller efter fraskillelse af forureningerne i processen.

I første tilfælde drejer det sig om genanvendelige forureninger, f.eks. harpiks- eller polymerpartikler; i det andet tilfælde drejer det sig i regelen om for-15 ureninger, der ikke eller kun i begrænset grad er gen anvendelige, f.eks. sønderdelingsprodukter, korroderende stoffer og andre miljøskadelige stoffer. Disse stoffer kan efter fraskillelse af opløsningsmidlet f.eks. brændes eller på anden måde overføres i nyttige stoffer.

20 Fraskillelsen af forureningerne kan ske ved filtrering eller centrifugering, når det drejer sig om forureninger, som er uopløselige i opløsningsmidlet, eller som sammen med de eventuelt anvendte hjælpestoffer danner uopløselige reaktionsprodukter eller adsorptionskomplekser. Det anvendte op-25 løsningsmiddel tilbageføres derpå i flydende form i proces sen eller anvendes som vaskeopløsningsmiddel.

Hyppigt sker fraskillelsen af forureningerne dog ved destillation eller fraktionering, hvorved opløsningsmidlet dannes på dampform og først kan føres tilbage til 30 gasstrømmen, hvorfra det så, eventuelt sammen med de op rindeligt indeholdte opløsningsmiddeldampe og de ved

DK 160192 B

6 vasken fordampede andele kan genvindes ved kondensation og/eller adsorption.

I mange tilfælde er en kondensation tilstrækkelig, ! især når man fører den for opløsningsmiddeldampe mere 5 eller mindre befriede gasstrøm til fornyet opladning j med opløsningsmiddeldampe i processen. Hyppigt kobler i man dog en adsorption til kondensationen, især når ! gasstrømmen ledes ud i atmosfæren, eller når det kommer an på at tilbageføre en i vidtgående grad for op-10 løsningsmiddeldampe og eventuelt også for forstyrrende forureninger (f.eks. flygtige lugtstoffer) befriet gasstrøm til processen.

Tilbageføringen af gasstrømmen er særlig hensigtsmæssig, når gasstrømmen er en inert gas. Anvendelsen af 15 inerte gasser er anbefalelsesværdig i forbindelse med brændbare eller·eksplosionsfarlige opløsningsmidler.

Den foretrukne inertgas er nitrogen. Desuden kan anvendes ædelgasser, carbondioxid samt forbrændingsproduktgasser med et mindre oxygenindhold.

20 Den foreliggende opfindelse angår endvidere et anlæg til brug ved udøvelse af den i det foregående beskrevne fremgangsmåde, hvilket anlæg er ejendommeligt ved, at det omfatter følgende apparater:

Et vaskeapparat, der er forsynet med tilledninger for en 25 forurenet, opløsningsmiddeldampholdig gasstrøm og for et i det mindste delvis fra opløsningsmiddeldampene udvundet opløsningsmiddelkondensat samt med fraledninger for den for forureninger befriede gasstrøm og for det forurenede opløsningsmiddel, herunder en forurenet opløsningsmiddel-30 blanding; en efter vaskeapparatet anbragt adskiller til at skille det forurenede opløsningsmiddel i en forureningerne indeholdende fraktion og i en fraktion indehol-

DK 160192 B

7 dende opløsningsmidlet på væskeform eller på damp-form; og et efter vaskeapparatet eller adskilleren anbragt kondensations- og/eller adsorptionsapparat til genvinding af et opløsningsmiddelkondensat fra 5 gasstrømmen.

Adskilleren kan f.eks. være et filtrerings- eller centrifugeringsapparat, når forureningerne er uopløselige i opløsningsmidlet. I dette tilfælde kan vaskeopløsningsmidlet uden videre oparbejdning føres tilbage i 10 processen eller på ny anvendes som vaskevæske, således at kondensations- og/eller adsorptionsanlægget til kondensation eller adsorption af opløsningsmiddeldampene fra vaskeanlægget kan være tilsluttet umiddelbart efter.

15 Adskilleren er dog hyppigt et destillationsapparat, hvori det forurenede opløsningsmiddel kan skilles i en bundfraktion indeholdende forureningerne og i en eller flere topfraktioner indeholdende opløsningsmidlet eller opløsningsmidlerne. Den eller de gasformige top-20 fraktioner føres derpå ind i kondensations- og/eller adsorptionsanlægget efter adskilleren.

Adsorptionsanlægget er af de i det foregående anførte grunde fortrinsvis tilsluttet efter kondensationsanlægget. Det ene eller begge af disse anlæg har en med et 25 fordampningsrum til fornyet tilførsel af opløsningsmid deldampe til gasstrømmen forbundet ledning for gasstrømmen, der helt eller delvis er befriet for opløsningsmiddeldampe. Fordampningsrummet kan være et kammer, i hvilket en genstand overtrækkes med en behandlingsop-30 løsning, imprægneres eller sprøjtemales, hvorpå opløs ningsmidlet eller opløsningsmiddelblandingen afdampes.

Den behandlede genstand kan dog også overtrækkes med behandlingsopløsningen, imprægneres eller sprøjtemales uden

DK 160192 B

8 for fordampningsrummet og derpå bringes ind i fordamp-· ningsrummet til afdampning af opløsningsmidlet. Til hurtigere afdampning af opløsningsmidlet opvarmes den genstand, der behandles. I fordampningskammeret kan 5 der også befinde sig en båndtørrer, på hvilken de genstande, der skal tørres, bevæges og f.eks. opvarmes med varmestråler. Fordampningsrummet behøver ikke at være lukket til alle sider, dvs. behandling og tørring kan f.eks. også ske nedenunder et aftræk, når der som 10 bærergas anvendes luft.

Anlægget ifølge opfindelsen forklares nærmere ved hjælp af tegningen, hvorpå der i en blandebeholder 2 blandes et stof, der bagefter forekommer som forurening i gasstrømmen (fra ledning 4), 15 med det fra en ledning 6 kommende opløsningsmiddel og op løses deri. Stoffet er f.eks. et filmdannende plastmateriale eller et klæbestof, der er opløseligt i organiske opløsningsmidler. Opløsningen af stoffet flyder gennem en ledning 8 til en forstøverdyse 10, hvor den ved hjælp af 20 en med en kompressor 12 fortættede gasstrøm fra en ledning 14 forstøves i et fordampningskammer 16 og sprøjtes på en genstand 18. I det fortrinsvis opvarmede fordampningskammer 16 fordamper opløsningsmidlet. Samtidig dannes der en sky af svævepartikler af plastmaterialet eller klæbestoffet, 25 der må fjernes som forureninger fra den opløsningsmiddel- dampholdige gasstrøm. Til dette formål ledes gasstrømmen over en udsugningsblæser 20 og ledes via en tilledning 22 ind i vaskeapparatet 24. Dette kan være en fyldlegemevaske-kolonne, som over en bruser 26 og en tilledning 28 tilføres 30 et i det mindste delvis af opløsningsmiddeldampe udvundet kondensat fra ledningen 6. En del af opløsningsmidlet tilføres som frisk opløsningsmiddel fra en forrådsbeholder 30 for at udligne opløsningsmiddeltab eller for at variere

DK 160192 B

9 opløsningsmiddelblandingens sammensætning på ønsket måde.

I ledningen 28 kan der efter behov også være varme-eller køleindretninger for at indstille temperaturen for det til bruseren 26 førte opløsningsmiddel såle-5 des, at der indstiller sig den ønskede ligevægt mellem andele af kondenserende og fordampende opløsningsmiddel ved vasken. Temperaturreguleringen kan dog også foretages ved køling eller opvarmning af vaskeapparatet eller gasstrømmen .

10 Det til vasken anvendte opløsningsmiddel kan også til sættes hjælpestoffer (f.eks. syrer, baser eller adsorptionsmidler). Disse tilsættes hensigtsmæssigt det friske opløsningsmiddel i forrådsbeholderen 30, men kan også indføres på et andet passende sted i vaskeapparatet 15 24.

Vaskeapparatet 24 er forsynet med en afledning 32 for den for forureninger befriede gasstrøm og med en afledning 34 for det forurenede opløsningsmiddel. Når denne opløsning (f.eks. en harpiks- eller klæbestof-20 opløsning) uden videre kan genanvendes, så kan man lede den tilbaqe over den med stiplet linie viste ledning i blandebeholderen 2, hvor den ved tilsætning af nyt plastmateriale eller klæbestof igen kan opkoncen-treres. Endvidere kan man tilbageføre opløsningen gen-25 nem den stiplet viste ledning 38 til fordampningskam meret, hvor opløsningsmidlet fordampes. De som inddamp-ningsrest tilbageblivende forureninger kan, når det ikke længere drejer sig om værdifulde stoffer, forbrændes.

Skal der dog foretages en adskillelse, så ledes opløs-30 ningen over en ledning 40 ind i adskilleren 42. Adskil leren kan f.eks. være et filtrerings- eller centrifugeringsapparat, når forureningerne ikke er opløselige i opløsningsmidlet.

DK 160192B

10 I det som eksempel viste anlæg er adskilleren 42 et destillationsapparat, dvs. en fraktioneringskolonne, hvori det forurenede opløsningsmiddel kan skilles i en forureningerne indeholdende bundfraktion og en 5 eller flere opløsningsmiddeldampene indeholdende top- fraktioner. Fraktioneringskolonnen kan også være opvarmet ved hjælp af en varmespiral 44 og har en fra-ledning 46, der fører til en samlebeholder 48, fra hvilken bundfraktionen enten over en ledning 36 kan 10 føres ind i blandebeholderen 2 eller over en ledning 38 ind i fordampningskammeret 16, alt efter om de fraskilte forureninger er genanvendelige eller ikke.

Den opløsningsmiddeldampe indeholdende topfraktion kan via en ledning 50a føres ind i afledningen 32 fra 15 vaskeapparatet. Om ønsket kan en del af topfraktionen fraføres over den som stiplet linie viste ledning 52a, hvorved sammensætningen af opløsningsmiddeldampene i afledningen 32 kan varieres. Der kan også fratages flere topfraktioner (vist ved den stiplede ledning 50b) 20 fra adskilleren 42, hvorved ledningen 52b i forbindelse med afledningen 52a kan anvendes dertil, for at forholdet mellem de enkelte opløsningsmiddeldamp-fraktioner, der indføres i ledningen 32, kan varieres.

Fra ledningen 32 når gasstrømmen med det oprindelige 25 indhold af opløsningsmiddeldampe, de ved vasken i vaske apparatet 24 afdampede andele og top fraktionen eller topfraktionerne fra ledningerne 50a og 50b ind i køleren 54, hvor størstedelen af opløsningsmiddeldampene i afhængighed af temperaturen for kølemidlet udkondenserer.

30 Opløsningsmiddelkondensatet samles i en udskiller 56 og kan enten over ledningen 6 føres til blandebeholderen 2, til forrådsbeholderen 30 eller direkte gennem tilledningen 28 ind i vaskeapparatet 24. Ved indstilling af temperaturen i køleren 54 er en yderligere regulering af

DK 160192 B

11 temperaturen for det i vaskeapparatet 24 ankomne opløsningsmiddel mulig. Opløsningsmiddelkondensatet kan via ledningen 58 fratages, når anlægget sættes ud af drift, eller når opløsningsmidlet skal udskiftes.

5 Såfremt der ikke anvendes nogen fraktioneringskolonne, og koncentrationen af opløsningsmiddeldampen i gasstrømmen i ledningen 32 er forholdsvis lav, så kan det af køleren 54 og opløsningsmiddeludskilleren 56 bestående kondensationsanlæg undlades. I dette tilfælde fø-10 res den opløsningsmiddeldampholdige gasstrøm fra led ningen 32 via ledningen 59 umiddelbart ind i ledningen 14.

Er på den anden side kondensationen af opløsningsmiddeldampen i køleren 54 utilstrækkelig eller indeholder gas-15 strømmen ukondenserbare forureninger (f.eks. lugtstof fer), så udfører man hensigtsmæssigt endnu en adsorption. Til dette formål ledes gasstrømmen over ledningen 60 ind i det af adsorbeme 62a og 62b bestående adsorptionsanlæg, og det over ventilerne 64, 66a, 68a 20 og 70 gennem adsorberen 62a, medens indholdet af adsor- beren 62b, der i en forudgående driftsfase blev tilført opløsningsmiddel, netop desorberes. Til dette formål tilføres i en varmeveksler 72 opvarmet gas over en ventil 68b gennem adsorberen 62b. Den desorberede opløsnings-25 middeldampholdige gas strømmer over ventilen 66b ind i køleren 74, hvor opløsningsmiddeldampene udkondenserer. Opløsningsmiddelkondénsatet samler sig i opløsningsmiddeludskilleren 76 og kan enten (over ledningen 78) forenes med opløsningsmiddelkondensatet fra opløsningsmiddel-30 udskilleren 76 eller (over ledningen 80) fraføres. Desorp- tionsgassen fjernes over ledningen 82 eller kan føres i kredsløb, når det drejer sig om en inert gas.

DK 160192 B

12

Den fra adsorberen 62a i ledningen 14 strømmende gas er praktisk taget fri for opløsningsmiddeldampe og kan anvendes som forstøvningsgas i forstøverdysen 10. Til udligning af inertgastab kan der indtages frisk gas 5 gennemledningen84.

Når kapaciteten af adsorberen 62a er udtømt, indstilles •adsorberen 62b på adsorption, hvorved den opløsnings-middeldampholdige gasstrøm strømmer ud af ledningen 60 gennem ventilerne 64 og 66b, i absorberen 62b befries 10 for opløsningsmiddeldampe og strømmer gennem ventilerne 68b og 70 ind i ledningen 14. Samtidig indstilles adsorberen 62a på desorption, hvorved den opvarmede gasstrøm strømmer over ventilerne 68a og 66a ind i køleren 74, hvor de i adsorberen 62a desorberede opløsnings-15 middeldampe udkondenserer.

I de efterfølgende eksempler er forklaret nogle anvendelsesmuligheder for fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

EKSEMPEL 1

Til forædling af overfladen af garvede, dyrehuder besprøj-20 tes disse i et fordampningskammer, der ligner kammeret 16, med en opløsning, som indeholder en filmdannende polymer og uorganiske pigmenter i en blanding af organiske opløsningsmidler (cyclohexanon, toluen, methylethylketon, acetone). Den fra fordampningskammeret frasugede gas-25 strøm indeholder opløsningsmiddeldampe, pigmentpartikler og kugleformige polymerpartikler. Gasstrømmen vaskes i vaskeanlægget 44 med acetone. Den fra gasstrømmen ved kondensation tilbagevundne opløsningsmiddelblanding er fri for pigmenter og polymere og indeholder den oprindeligt an-30 vendte opløsningsmiddelblanding i et praktisk taget uændret forhold.

Det ved vaskeprocessen i vaskeanlægget 24 dannede koneen-

DK 160192 B

13 trat af pigment og polymere udgør ca. 1550 af det i påsprøjtningsprocessen indførte faste stof. Ved afslutningen af produktionen af laget forøges temperaturen i vaskeanlægget så meget, at viskositeten for 5 vaskevæsken ved yderligere fordampning af opløsnings middel stiger, så den ligger i området for viskositeten for det oprindeligt påsprøjtede produkt. Koncentratet kan uden videre oparbejdning anvendes ved næste sprøjtning.

10 Efter dette eksempel blev der ikke foretaget nogen de- stillativ adskillelse af forureningerne fra opløsningsmiddelblandingen i et særligt adskillelsesanlæg.

EKSEMPEL 2

Den fra et fordampningskammer (i dette tilfælde en tør-15 rer) fraførte gasstrøm indeholder methanol med 4-650 phenolforureninger, som ved den til grund liggende lagpåføringsproces anvendes som monomere. Som vaskeopløsning i vaskeanlægget 24 anvendes methanol med et indhold på 0,5-550 kaliumhydroxid. Ved dannelse af kaliumphenolater 20 i vaskeopløsningen nedsættes phenol indholdet i gas strømmen til mindre end 0,15ό, således at den derfra udvundne methanol uden yderligere destillativ adskillelse eller en særlig mellembehandling kan føres tilbage til produktionsprocessen.

25 Til fuldstændig fraskillelse af kaliumphenolaterne fra methanol tilføres et nålevliesstof (filt) ved afslutningen af produktionsprocessen med den fra vaskeanlægget udtagne opløsning, og det føres tilbage til fordampnings-kammeret. Der fordamper den som opløsningsmiddel tjenende 30 methanol, går over i gasstrømmen og tilbagevindes ved kondensation. Det kaliumphenolater indeholdende nålevlies

DK 160192 B

14 gøres uskadeligt for omgivelserne ved forbrænding.

EKSEMPEL.3

Ved overtrækningen af fladematerialer med en opløsning af polyacrylater indeholder den fra fordampningskam-5 meret (i dette tilfælde en tørrer) undvigende gas for uden benzin (kp. 65-95 °C) ca. 3 vægtpct. (baseret på den anvendte mængde polymer ) i gasfasen overgået mono- j mer 2-ethylhexylacrylsyreester. Denne bliver på grund af sit højere kogepunkt i det med benzin forsynede vaske-10 anlæg fjernet i så høj grad, at der i det ved konden sation genvundne opløsningsmiddel gaschromatografisk kun kan eftervises spor deraf.

EKSEMPEL 4

Overtrækningen af papir som bærermateriale med opløsnin-15 ger af organiske polymere (som klæbestoffer) og den på følgende tørring i et fordampningskammer fører til en spildgasstrøm, der foruden acetone og benzin indeholder fra papiret stammende vand. Såfremt denne spildstrøm vaskes i vaskeanlægget 24 med en vandig vaskefase, fjernes 20 acetone og vand næsten fuldstændigt fra gasfasen, såle des at den i kondensationsapparatet (54, 56) kondenserede benzin kan genanvendes uden yderligere rensning. Den fra vaskeapparatet 24 udtrædende vaskevæske behandles de-stillativt i kolonnen 42, hvorved vand fratages som bund-25 fraktion og smides væk, medens acetone vindes som top- fraktion, og efter kondensering tilsættes benzin, således at der i alt væsentligt kan genvindes en opløsningsmiddelblanding af oprindelig sammensætning.

DK 160192 B

15

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen fører til betydelige omkostningsbesparelser i henseende til energi, materiale og udgifter til fjernelse af affaldsstoffer.

Ved valg af et egnet, i den pågældende arbejds-5 proces forekommende opløsningsmiddel som vaskevæske bliver renheden af det tilbagevundne opløsningsmiddel sikret eller i så høj grad forbedret, at opløsningsmidlet i mange tilfælde kan føres direkte tilbage i produktionsprocessen uden mellembehandling. De i vaske-10 processen udskilte komponenter kan enten føres tilbage i produktionsprocessen eller med henblik på deres volumen eller konsistens styres således, at den prisgunstige fjernelse af affaldsstoffer eller genoparbejdning er mulig.

Claims (13)

1. Fremgangsmåde til fjernelse af forureninger fra. en opløsningsmiddeldampholdig gasstrøm, kendetegnet ved, at man til fjernelse af som flydende eller 5 faste svævepartikler i gasstrømmen indeholdte forurenin ger vasker gasstrømmen med kondensatet fra en eller flere deri indeholdte opløsningsmiddeldampe, at man skiller blandingen, som er forurenet med svævepartiklerne, i en fraktion, som indeholder forureningerne, og. en topfraktion, 10 som indeholder opløsningsmidlet på væske- eller dampform, og at man genvinder opløsningsmiddelkondensatet fra gasstrømmen .

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man vasker gasstrømmen med en opløsningsmiddel- 15 kondensat fraktion, som har den største affinitet til de forureninger, der skal fjernes.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegne t ved, at man udfører vasken ved en temperatur, ved hvilken der indstiller sig en ligevægt mellem de ved vas- 20 ken kondenserende og fordampende andele af opløsningsmid delblandingen .

4. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de forudgående krav, kendetegnet ved, at man sætter hjælpestoffer til -det eller de til vask anvendte opløsnings- 25 midler, hvilke hjælpestoffer binder de forureninger, der skal fjernes fra gasstrømmen, kemisk og/eller fysisk.

5. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de forudgående krav, kendetegnet ved, at man fører det anvendte opløsningsmiddel, herunder eventuelt en opløsnings- 30 middelblanding, tilbage i processen enten sammen med de fraskilte forureninger eller efter fraskillelse af forureningerne.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at man efter fraskillelse af forureningerne fører DK 160192 B opløsningsmidlet til gasstrømmen og eventuelt sammen med de oprindeligt indeholdte opløsningsmiddeldampe og de ved vasken fordampede komponenter genvinder opløsningsmidlet fra gasstrømmen ved kondensation og/eller adsorption. ·

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at man udfører adsorptionen efter kondensation.

8. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de forudgående krav, kendetegnet ved, at man fører den for opløsningsmiddel dampe helt eller delvis befriede gasstrøm 10 tilbage i processen til fornyet tilførsel af opløsnings middeldampe .

9. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de forudgående krav, kendetegnet ved, at gasstrømmen er en inertgas, såsom nitrogen.

10. Anlæg til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge et vilkårligt af de forudgående krav, kendetegnet ved, at det omfatter et vaskeapparat (24), der har tilledninger (22, 28) for en forurenet, opløsnings-middeldampholdig gasstrøm og et i det mindste delvis fra 20 opløsningsmiddeldampene udvundet opløsningsmiddelkonden sat samt fraledninger (32, 34) for den for forureninger befriede gasstrøm og for det forurenede opløsningsmiddel; en efter vaskeapparatet (24) anbragt adskiller (42) til at skille det forurenede opløsningsmiddel, herunder en 25 forurenet opløsningsmiddelblanding, i en forureningerne indeholdende fraktion og i en topfraktion indeholdende opløsningsmidlet pa væskeform eller på dampform; og et efter vaskeapparatet (24) eller adskilleren (42) anbragt kondensations- og/eller adsorptionsapparat (54, 56; 30 62a, 62b) til genvinding af et opløsningsmiddelkondensat fra gasstrømmen. DK 160192 B

11. Anlæg ifølge krav 10, kendetegnet ved, at adskilleren (42) er et destillationsapparat, hvori det forurenede opløsningsmiddel kan skilles i en forureningerne indeholdende bundfraktion og en 5 eller flere topfraktioner, der indeholder opløsnings middeldampene.

12. Anlæg ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at adsorptionsapparatet (62a, 62b) er tilsluttet efter kondensationsapparatet (54, 56).

13. Anlæg ifølge et af kravene 10-12, kende tegnet ved, at kondensations- og/eller adsorptionsapparatet (54, 56; 62a, 62b) har en med et fordampningsrum (16) til fornyet tilførsel af opløsningsmiddeldampe til gasstrømmen forbundet afledning (14) for den for op-15 løsningsmiddeldampe helt eller delvis befriede gasstrøm.