DK160631B - Sikkerhedssystem til en raketmotor - Google Patents

Description

i

DK 160631 B

Opfindelsen angår et system, som er aktivt på et missil før affyringen af dettes raketmotor, og som afføler eller detekterer varme i området omkring missilet, som kunne antænde raketmotoren. Når en sådan varme de-5 tekteres, åbnes siderne af raketmotoren for derved at hindre opbygning af overtryk i raketmotoren som følge af brændstoffets forbrænding og dermed forebygge, at motoren udvikler trykkraft.

Et sædvanligt missil har en raketmotor og syste-10 mer til armering og navigationsstyring. I armeringssystemet indgår en sikring mod, at sprænghovedet armeres før efter missilets affyring. Selve sprænghovedet kan konstrueres således, at det er sikkert i en ildebrand.

Hvis imidlertid en missilmotor eller en raketmotor ud-15 sættes for temperaturer, som kan opstå i en utilsigtet brand, vil raketmotorens faste brændstof blive antændt.

Med mindre der tages modforholdsregler, vil antændingen frembringe en trykkraft, og missilet vil blive drevet frem. Skulle dette indtræde i et lukket miljø, såsom en 20 hangar, i en lufthavn eller på et landingsdæk, kan den resulterende flyvning af missilet være ganske farlig og destruktiv. Der består derfor et behov for et sikkerhedssystem til en missilmotor og raketmotor, som detekterer omgivelsestemperaturen og i givet fald hindrer 25 motoren i at udvikle trykkraft.

US-A-4.442.666 beskriver en raketmotor placeret i et hus, der på det meste af sin yderflade har en isolerende beklædning. I begge sider af motoren er der en langsgående spalte i den isolerende beklædning. Under en 30 varmepåvirkning, vil husets væg brydes i området ved spalten.

US-A-3.052.091 beskriver en raketmotor, hvor der i dysens væg er tilvejebragt huller, som aflukkes af et ringformet bånd, der på aftagelig måde er fastholdt 35 rundt om dysen. For at afbryde trykkraften med henblik på regulering af hastighed eller rækkevidde, kan der

DK 160631 B

2 monteres sprængbolte til frigørelse af båndet, hvorved drivgassen fra motoren kan strømme ud gennem hullerne.

US-A-3.528.249 beskriver et arrangement til afbrydelse af trykkraften fra en fastbrændselsraket i til-5 fældet af utilsigtet antænding. Dette arrangement indbefatter metalbånd, der omgiver rakethuset for at forsinke dets udvidelse, der skyldes trykstigning i huset på grund af det brændende brændsel. Til disse ringformede bånd er der koblet brydeorganer, som den stigende 10 trækspænding i båndene aktiverer, hvorved et langsgående skæreorgan bringes til at trænge ind i huset, som herved sprænges.

Når et missil er blevet affyret under normale operative forhold, er det vigtigt, at ethvert apparat, 15 der afbryder eller reducerer trykkraften, forhindres i at aktiveres, eksempelvis under den normale aerodynamiske opvarmning af missilet. Der består derfor et behov for et sikkerhedssystem for en raketmotor, hvor systemet er inaktivt efter en normal affyring.

20 Ud fra disse betragtninger er et termisk aktive- j ret sikkerhedssystem til en trykbeholder og af den art, der omfatter midler til opskæring af trykbeholderen, hvilke midler er indrettet til placering nær trykbeholderen og således, at de aktiveres, når trykbeholderen 25 over en tid når op på en temperatur, der indikerer nærværelse af en ildebrand ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at det omfatter en termoføler indrettet til fastgørelse nær beholderen og til at detektere, når temperaturen i et tidsrum antager en værdi, som indicerer fore-30 komst af en brand, et styremodul koblet til modtagelse af et signal fra temperaturføleren, og indrettet til, som svar på signalet, at aktivere opskæringsmidlerne, og en i styremodulet indbygget accelerationsføler, som er indrettet til at detektere en acceleration af trykbehol-35 deren, og som kun tillader temperaturføleren at aktivere opskæringsmidlerne, så længe den ikke har detekteret ac-

DK 160631B

3 ' celeration af trykbeholderen, medens den hindrer temperaturfølerens aktivering af opskæringsmidlerne efter at accelerationen er detekteret.

Trykbeholderen kan være en missilmotor, en raket-5 motor, en gasgenerator eller lignende. Apparatet detek-terer en ildebrand i nærheden af trykbeholderen og bevirker en delvis eller fuldstændig gennemskæring af motorens eller trykbeholderens hus, for derved at hindre udvikling af trykkraft eller anden skade som følge af 10 forbrænding af brændstof eller anden voldsom trykudvikling. Raketmotorens eller trykbeholderens hus bliver gennemskåret til siderettet udstrømning af raketbrænd-stoffets forbrændingsprodukter, hvilket i væsentlig grad ophæver eller aflaster det indre tryk uden at fremkalde 15 nogen væsentlig trykkraft.

Andre formål og fordele ved opfindelsen vil fremgå af den følgende beskrivelse, kravene og tegningen. På tegningen er fig. l et sidebillede, med visse dele udeladt, af 20 et missil udstyret med et termisk aktiveret sikkerhedssystem ifølge opfindelsen, fig. 2 et udsnit i større skala efter linien 2-2 i fig. 1, fig. 3 et planbillede i endnu større skala af 25 sikkerhedssystemets styreafsnit, hvor visse dele er gennembrudt og andre dele vist i snit, generelt efter linien 3-3 i fig. 1 med kabeldækslet fjernet, fig. 4 et længdesnit efter linien 4-4 i fig. 3, fig. 5 et detailbillede i større skala af den i 30 fig. 3 viste sikkerhedspal i sikker stilling, fig. 6 et snit efter linien 6-6 i fig. 4, fig. 7 et udsnit i større skala visende lukkehætten over sikkerhedspalens spindel, og fig. 8 et snit i større skala gennem den spræng-35 snor, som skærer hul i motorhuset, og som i den foretrukne udførelsesform er en lineær formet ladning, der 4

DK 160631B

ligger mod motorhuset, hvorved snittet er lagt efter linien 8-8 i fig. 1.

Fig. 1 viser et missil 10 med missilets venstre eller forreste ende, som bærer et sprænghoved og manøv-5 reringselektronikken, udeladt. Det meste af den i fig. l viste del af missilet 10 er dets raketmotordel. Raketmotoren har et hus 12, som i størstedelen af sin længde har form som et cylindrisk rør. Med undtagelse af en dyse 14 ved missilets agterste ende er raketmotorens hus 10 normalt lukket, og det indeholder normalt en fyldning af fast raketbrændsel. Ved forbrænding udvikler denne fyldning varm gas, som hæver trykket i motorhuset. Den varme gas drives ud gennem dysen 14 og udvikler derved trykkraft. Motorhuset 12 er normalt tilstrækkelig stærkt 15 til at modstå trykket af den varme gas, som udvikles i huset. Sikkerhedssystemet ifølge nærværende opfindelse indebærer, at siden af motorhuset 12 åbnes eller svækkes så meget, at det indre tryk fra den varme gas frembringer en åbning af husets side, når trykket vokser.

20 Missilet 10 kan ophænges på en skinne i et fly ved hjælp af en krog 16 samt en tilsvarende krog længere fremme. Modsat krogen er et kabeldæksel 18 fastgjort udvendig til motorhuset 12, og dækslet forløber fremefter fra motorhuset langs missilets yderside. Ka-25 beldækslet 18 fører forskellige konventionelle elektriske ledninger forbi raketmotoren mellem navigations-og styresektionerne.

Opfindelsen er anskueliggjort i forbindelse med et missil, hvor raketmotorens hus 12 er ydervæg i mis-30 silets agterende. Dette gør det nødvendigt med et kabeldæksel, som da også kan tjene som dæksel for sikkerhedssystemet ifølge opfindelsen. Kabeldækslet sikrer også en passende friafstand for den termiske snor. I missiler af den type, som har et indstukket motorhus, kan sikker-35 hedssystemet ifølge opfindelsen anbringes i fuselagen med den termiske snor forsænket i klædningen.

DK 160631 B

s Når sikkerhedssystemet anvendes ved andre gasgeneratorer eller trykbeholdere, kan den termiske snor placeres sammen med hardware, der frembringer en passende friafstand.

5 På sin yderside har kabeldækslet 18 to recesser 20 og 22, se fig. 2, hvori der er lagt to længder termisk snor 24 og 26 i det væsentlige i flugt med ydersiden af dækslet 18. Snorene 24 og 26 er pyrotekniske indretninger, som er specifikt temperaturfølsomme, og 10 hvis sammensætning medfører, at de antændes (og afgiver et signal herom), når der foreligger en forvalgt temperatur og temperaturvarighed. I det foreliggende eksempel selvtænder snorene 24 og 26 i løbet af maksimalt 30 s, når de er udsat for temperaturer over ca. 290-320°C. Det 15 er nødvendigt, at signalet afgives ved antændelse af de termiske snore på kortere tid end den såkaldte "fast cook-off time" for raketmotorfyldningen eller generelt det beskyttede apparat. Fast cook-off time er den tid, som motoren kan overleve (dvs. uden eksplosion eller an-20 tænding af brændselsfyldningen), når den er udsat for en given temperatur.

For at opnå redundans er der to snore 24 og 26, og de er beskyttet af et tyndt overtræk af sort epoxy tætningsmiddel. De indre ender af snorene 24 og 26 går 25 gennem en åbning i kabeldækslet 18 ind i en åbning i et styremodul 28, hvor snorene slutter i et drivmiddel 30 indbygget i en boring 32 i styremodulet 28. Den udvendige ende af boringen 32 er lukket med en prop 34, se fig. 4, som holdes på plads af en stift 36. En 30 O-ring omkring proppen 34 medvirker til tætningen, og desuden er der en pakning ved proppens inderste ende og et klæbende tætningsmiddel ved proppens yderste ende. Drivmidlet 30 frembringer varm gas, når det tændes af en af snorene 24 og 26. Når boringen 32's højre ende 35 er lukket, som vist i fig. 4, ekspanderer gassen mod venstre gennem boringen. Boringen indeholder et forsky-

DK 160631 B

6 deligt stempel 38 med en O-ring, som beskytter drivmidlet 30 før dettes antændelse, og som afspærrer gaskammeret. Når drivmidlet antændes, presses stemplet 38 mod venstre.

5 Til stemplet 38 er fastgjort en slagstift 40, j som strækker sig frem mod en overføringsgruppe 42, der indeholder en perkussions-tændladning 44 og en boo- ; sterladning 46. Boosterladningen 46 har et eksplosivt output. Overføringsgruppen 42 med tændladningen 10 44 og boosterladningen 46 er en særskilt enhed, som er sat ind i en boring 48 i styremodulet 28's hus.

Boringen 48 flugter med boringen 32, og slagstiften 40 har en sådan længde, at den efter udløsning rammer tændladningen 44, således at der udvikles en flamme i 15 retning mod venstre gennem boringen 48. En overklipningsstift 41 holder stemplet 38 i dets uvirksomme stilling, indtil drivmidlet 30 frembringer tilstrækkelig gas til at trykket klipper stiften 41 over.

Derefter driver trykgassen slagstiften 40 mod venstre.

20 En bueformet blokeringsring 50 er formet som et segment af en hul cirkulær cylinder. Blokerings ringen 50 er placeret i en lomme 52, som ligeledes er bueformet, og som er så lang, at ringen 50 kan dreje i lommen fra den i fig. 3 viste sikre stilling til en udløs-25 ningsstilling. I den viste sikre stilling afspærrer ringen 50 boringen 48 fuldstændig, så den del af boringen, hvori overføringsgruppen 42 er placeret, er fysisk adskilt fra boringens venstre ende, og en eksplosiv overføring fra boosteren til skæreladningen er hin-30 dr et. Dette er en sikkerhedsmekanisme med fysisk spærring. Mekanismen forebygger, at en antænding af tændladningen 44, som ikke skyldes et slag fra slagstiften 40, indleder en flammeudbredelse. En overklipningsstift 58 forebygger utilsigtet drejning af blokeringsringen 35 50, som dog kan drejes således, at et vindue 54 i ringen flugter med boringen 48 og derved tillader eksplo-

DK 160631 B

7 siv udbredelse mod venstre gennem boringen 48, når enheden er i tændstilling.

En aktuator 56 spærrer banen for slagstiften 40, når ringen 50 indtager blokeringsstillingen. Når 5 slagstiften 40 bevæger sig mod venstre, støder den mod aktuatoren 56 og bevæger denne mod venstre. Herved støder aktuatoren mod ringen 50, klipper stiften 58 over og drejer ringen til dennes ikke-blokerende stilling. Når aktuatoren 56 bevæger sig mod venstre, 10 glider den ned af en skulder 60 og kommer derved ud af banen for slagstiften 40. Derefter kan slagstiften 40 ramme tændladningen 44 og affyre denne til at frembringe eksplosiv udbredelse mod venstre ned gennem boringen 48.

15 Den ene ende af eksplosiv ladning, eksempelvis en lineær formet ladning 62, ligger i venstre ende af boringen 48. Som vist i fig. 8 har den formede ladning 62 en V-formet lineær sprængladning 64, og den er fastholdt i en ladningsholder 66, der igen er omgivet 20 af et beskyttelsesrør 68. Ladningsholderen er fortrinsvis fremstillet af gummilignende materiale, som holder en passende friafstand. Beskyttelsesrøret består af et materiale, som er egnet til at hindre fugt i at samle sig i nærheden af sprængstoffet. Materialet i beskyttel-25 sesrøret er fortrinvis en varmekrympende syntetisk polymerforbindelse. Ladningsholderen 66 med den formede ladning 62 er ved hjælp af klæbemiddel 69 fastgjort indvendig i kabeldækslet 18, som vist i fig. 8. Derved holdes ladningen i en passende friafstand.

30 Når sprængladningen antændes, skærer den for trinsvis en eller flere spændingsforøgende kærve i husets ydre eller alternativt kan den skære direkte gennem huset ind til brændstof fyldningen. De spændingsforøgende kærve kan skæres på udvalgte steder langs husets længde.

35 Kærvene eller gennemskæringerne er tilstrækkelige til, at raketmotorens hus revner, når fyldningen antændes,

DK 160631 B

8 hvorved overtrykket aflastes gennem den revnede side i stedet for at fremkalde et tryk, der ved udstrømning gennem dysen fremkalder en væsentlig trykkraft. På denne måde er missilet hindret i at starte en ukontrolleret 5 flyvning som følge af ildebrand, medens missilet befinder sig på lager, under transport eller i et fly før affyringen. Selektiviteten af kærvdannelsen eller gennemskæringen langs den lineære formede ladnings længde kan styres ved indbygning af en energiabsorberende 10 struktur, eksempelvis blytråd, på de steder af V-rillen i ladningen, hvor der ikke ønskes nogen gennemskæring.

Anvendelsen af en formet ladning til gennemskæring af huset foretrækkes, men der kan også benyttes lineære, ikke-formede sprængstoffer, som f.eks. Prima-15 cord eller ikke-lineære sprængstoffer.

Når huset er udsat for ildebrand, vil fyldningens ydre overflade nærmest huset brænde, hvorved der mellem fyldningen og huset opbygges et tryk, som får huset til at revne ved de spændingsforøgende kærve. Der frembrin-20 ges ingen dysetrykkraft, fordi det indre af fyldningen ikke antændes.

Anvendelsen af en spændingsforøgende kærv i stedet for en gennemskæring beskytter fyldningen mod en udvendig brand, som kunne forårsage tidlig antænding af 25 fyldningen, hvis huset revnede. Desuden bør eksplosionen ikke forårsage nogen væsentlig spredning af sprængstykker, som kunne være farlige for brandfolk i nærheden.

I nogle missiler er den aerodynamiske opvarmning af missilet 10 under en normal flyvning tilstrækkelig 30 kraftig til at frembringe antændelse af de termiske snore 24 og 26. Det er klart, at en destruktion af missilet under flyvningen mod dets mål er uønsket, og af denne årsag findes der i sådanne missiler en inertimekanisme i styremodulet 28. En inertimasse 70 er indbygget 35 i en lomme 72, som er tilstrækkelig lang til, at massen kan forskydes på langs i lommen. Lommens sidevægge sty- 9

DK 160631B

rer massen, så den kun kan bevæge sig på langs. Et dæksel 74 holder massen inde i lommen og tjener også til at dække blokeringsringen 50 i dennes lomme 52 og holde aktuatoren 56 på plads. En trykfjeder 76 er 5 indbygget mellem stemplet 38 og inertimassen 70 uden om slagstiften 40.

Når missilet efter sin affyring accelereres, tvinger accelerationen inertimassen 70 mod den i fig.

3 og 4 højre ende af lommen 72, hvorved fjederen 76 10 sammentrykkes. Med inertimassen 70 i denne stilling kan stemplet 38 ikke bevæge sig mod venstre, fordi stemplet er større end den lomme i massen, hvori fjederen 76 ligger. Når massen 70 indtager sin højre yderstilling, kan slagstiften 40 ikke nå frem til 15 tændladningen i overføringsgruppen 42.

Et palaggregat 78 har en aksel 80, som bærer en pal 82. I sin uvirksomme stilling, som ses i fig. 3, ligger palen 82 i en langsgående slids 84 i massen 70. En bladfjeder 86 ligger lige uden for slidsen 84 20 og er placeret og orienteret således, at den drejer palen 82, når inertimassen 70 bevæger sig mod højre i forhold til missilet, fra stillingen i fig. 3 til stillingen i fig. 5. Når trykfjederen 76 forsøger at føre inertimassen 70 tilbage mod venstre, kommer palen 25 i anlæg mod en flade 88 på massen 70, fordi palen nu ikke flugter med slidsen 84. Derved fastholdes inertimassen 70 i sin højre yderstilling, og slagstiften 40 er hindret i at bevæge sig mod venstre, hvilket udelukker åbning af blokeringsringen 50 og affyring af tænd-30 ladningen.

Det kan tænkes, at missilet under forsendelse og håndtering tabes eller på anden måde bliver udsat for accelerationer, som kunne få inertimassen til at bevæge sig til den i fig. 5 viste sikre stilling, hvor det ter-35 misk aktiverede sikkerhedssystem er uvirksomt. For at muliggøre visuel inspektion af palens stilling strækker

DK 160631 B

10 et nav 90, hvori akslen 80 er lejret, sig ud i en åbning i kabeldækslet 18 som vist i fig. 6 og 7. I den yderste endeflade af palaggregatets aksel 80 er der en slids 92, som flugter med palen 82, og slidsen er syn-5 lig fra missilets yderside, således at sikkerhedssystemets tilstand let kan inspiceres og iagttages.

For at hindre forurening i at komme ind i styremodulet 28 gennem åbningen mellem akslen 80 og navet 90 er et transparent tætningsdæksel 94 påsat med 10 snapvirkning, se fig. 7. Akslens yderste ende er underskåret, og dækslet 94 snapper ind i under skær ingen og passer tæt i navets akselhul. Da dækslet 94 er transparent, kan orienteringen af slidsen 92 inspiceres.

Hvis palaggregatet er i den systemuvirksomme stilling 15 ifølge fig. 5, kan det føres tilbage til virksom stilling ved fjernelse af dækslet 94 og indføring af en skruetrækker i slidsen 92. Med skruetrækkeren kan palen drejes ind i flugt med den langsgående slids 84, hvorefter fjederen 76 fører inertimassen 70 tilbage til 20 dens venstre, virksomme stilling.

Som det fremgår af ovenstående beskrivelse, er hele det termisk aktiverede sikkerhedssystem for raketmotoren indbygget i det allerede eksisterende kabeldæksel 18. Systemet har derfor ingen skadelig indvirkning 25 på missilets luftmodstand. Endvidere aktiveres systemet termisk ved direkte respons på høj omgivelsestemperatur og tilstrækkelig tid.

Systemet er således indrettet, at dets tempera-turaffølende del ligger i afstand fra det organ, der 30 gennemskærer raketmotorens hus. På grund af denne afstand kan styremodulet 28 placeres i mellemrummet. Styremodulet fastholder systemet i armeret tilstand og overføres til sikker tilstand ved missilets acceleration efter dets affyring, hvilket forebygger utilsigtet akti-35 vering af organerne til opskæring af raketmotorens hus på grund af en aerodynamisk opvarmning. Både den armere-

Claims (12)

1. Termisk aktivereret sikkerhedssytem til en trykbeholder, og af den art, der omfatter midler (62) til opskæring af trykbeholderen (12), hvilke midler er indrettet til placering nær trykbeholderen og således, at de aktiveres, når trykbeholderen 15 over en tid når op på en temperatur, der indikerer nærværelse af en ildebrand, kendetegnet ved, at det omfatter en termoføler (24, 26) indrettet til fastgørelse nær beholderen og til at detektere, når temperaturen i 20 et tidsrum antager en værdi, som indicerer forekomst af en brand, et styremodul (28) koblet til modtagelse af et signal fra temperaturføleren, og indrettet til, som svar på signalet, at aktivere opskæringsmidlerne, og 25 en i styremodulet indbygget accelerationsføler (70), som er indrettet til at detektere en acceleration af trykbeholderen, og som kun tillader temperaturføleren at aktivere opskæringsmidlerne, så længe den ikke har detekteret acceleration af trykbeholderen, medens den 30 hindrer temperaturfølerens aktivering af opskæringsmidlerne efter at accelerationen er detekteret.

2. Sikkerhedssystem ifølge krav 1, og til en raketmotor, kendetegnet ved, at termoføleren er indrettet til fastgørelse nær raketmotoren, at opskæ-35 ringsmidlerne er indrettet til placering nær motorhuset (12) for at skære dette hus op, og er indrettet til at * DK 160631 B aktiveres, når temperaturen ved motorhuset (10) over en tid når op på en værdi, der indikerer nærværelse af en ildebrand, og at accelerationsføleren er indrettet til at detektere en fra normal acceleration af raketmotoren 5 resulterende acceleration, således at styremodulet kan aktivere opskæringsmidlerne eller forhindre deres aktivering, afhængigt af denne acceleration.

3. Sikkerhedssystem ifølge krav 2, kendetegnet ved, at temperaturføleren er en pyroteknisk 10 indretning, som tænder ved den valgte tid/temperatur--værdi.

4. Sikkerhedssystem ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at opskæringsmidlerne er en sprængladning (64) indrettet til fastgørelse nær ved ra- 15 ketmotorhuset.

5. Sikkerhedssystem ifølge krav 4, kendetegnet ved, at sprængladningen har lineær, v-form.

6. Sikkerhedssystem ifølge ethvert af kravene 20 2-5, k en d e t e gn et ved, at accelerations føleren omfatter en inertimasse (70), som under en af raketmotoren fremkaldt acceleration indtager en første stilling og efter en korrekt motorfremkaldt acceleration indtager en anden stilling, i hvilken den hindrer aktiveringen 25 af midlerne til opskæring af raketmotorhuset.

7. Sikkerhedssystem ifølge krav 6, kende tegnet ved en fjeder (76) indrettet til at presse inertimassen mod dennes første stilling.

8. Sikkerhedssystem ifølge krav 7, kende- 30. e g n e t ved en pal (82), som er indrettet til i sin aktiverede stilling at holde inertimassen i sin anden stilling.

9. Sikkerhedssystem ifølge krav 8, kendetegnet ved, at det har en udefra synlig indika- 35 tion af palens stilling, så det ved inspektion af palen kan fastslås, om inertimassen indtager sin anden, sikre stilling eller sin første, armerede stilling. DK 160631B

10. Sikkerhedssystem ifølge ethvert af kravene 1-9, kendetegnet ved, at det omfatter en pyroteknisk temperaturføler (24, 26) indrettet til at tænde, når der er indtrådt en forudbestemt 5 tid/temperatur-relation svarende til en brand i nærheden af raketmotoren, og koblet til en gastrykgenerator (30), et stempel (38), som drives af gastrykgeneratoren efter dennes aktivering, og som har en slagstift (40), en sprængladning (62) indrettet til placering nær 10 raketmotorens hus (12) til opskæring af huset, når ladningen tændes, en tændladning (44) placeret til at blive ramt af slagstiften og koblet til at levere et eksplosivt output til sprængladningen, og 15 hvor accelerationsføleren (70) er indrettet til at hindre tænding af sprængladningen efter detektering af en acceleration svarende til normal affyring af raketmotoren.

11. Sikkerhedssystem ifølge krav 10, kende-20 tegnet ved, at slagstiften (40) strækker sig gennem en åbning i inertimassen (70), og at stemplet (38) er større end åbningen, så det er ude af stand til at drive slagstiften tilstrækkelig langt frem til at nå tændladningen (44, 46), når inertimassen indtager sin 25 anden stilling.

12. Sikkerhedssytem ifølge ethvert af kravene 1-11, kendetegnet ved, at det omfatter en temperaturføler (24, 26) til detektering af temperaturen i nærheden af raketmotoren og afgivelse af 30 et signal, når tiden og temperaturen overskrider en forud valgt værdi, og midler (62) til skæring af en spændingsforøgende kærv i raketmotorens hus (12), hvilken kærv aflaster trykket i huset til omgivelserne, når de på motorhuset 35 monterede midler aktiveres.